Download the Catalogue PDF - Afgangs-undstillingen 2010

DK:
Jeg er vokset op i Sverige. Hvor vi kun havde et gammelt ægtepar
som overboere. Vi havde skoven omkring os, og de vilde dyr
kom ofte pa besøg i vores have. Så langt tilbage i tiden som jeg
kan huske, har jeg varet vidende om indianere. Min bror og jeg
legede altid i skoven, indianerskoven, som vi kaldte den.
Da jeg var 6 år startede jeg i børnehaveklasse, og der malede jeg
Indianere, bisonjagt, skindtorrings stativer og garvning. Det har
været svært at se hvad det forestillede, det er klart, men da jeg
vidste det, var det tydeligt nok. Jeg voksede op og fik andre interesser
i livet, og flyttede til Danmark som 19 arig. Mine børn kom
til verdenen da jeg var 22 og 24 ar. Sommeren hvor jeg blev 27 år
var jeg meget søgende. Jeg ledte efter et ståsted i livet. Ved et tilfælde
gik jeg ind i en forrettning inde i byen, som solgte indiansk
relaterede ting. De havde en folder om Dansk Indiansk Forening.
Jeg blev medlem og modtog et medlemsblad... Få dage senere
skulle der være en Powwow, en indiansk dansefest. Jeg tog en
frynset jakke på og bandt en fasan fjer i håret. Tog min taske på,
som var broderet med perler og lignede noget indiansk, selv om
jeg godt var klar over, at det var grønlandsk perlebroderi.
Jeg ville så gerne vise at jeg også “var indianer”. Da sangen og
dansen startede, stod jeg som lamslået. Det var første gang jeg
nogensinde havde hørt traditionel indiansk musik.. Det ligende
slet ikke den musik som man kan høre “indianere” på strøget
spille! Det gik lige ind i hjertet på mig, og tårerne begyndte at
løbe ned af mine kinder. Det føltes som om “jeg havde glemt det”.
Som hvis jeg rystede på hovedet, ville jeg kunne huske og forstå
det. Det var en fantastisk følelse! Efter den oplevelse kunne jeg
ikke få nok. Jeg kontaktede de mennesker der stod i bladet som
“kontakt personer”. Jeg begyndte at sy, at synge, at tage i tipi
med de andre og gå i svedehytte. Alt der havde med indianere
at gøre.
Senere rejste jeg til et reservat i USA og har der oplevet soldansen.
En spirituel ceremoni der foregår over 4 døgn. Det er ikke
solen der bliver tilbedt. Men de der danser, beder med ansigtet
vendt mod solen... deraf navnet. Nu danser jeg selv til powwows
her i Danmark, Sverige, Tyskland og denne sommer i USA, på det
samme reservat som jeg har besøgt mange gange. I mit daglige
liv, har jeg altid den indianske filosofi med mig. Respekten for alt her
på jorden og respekten for de aldre. Respekten for mig selv. Ingen
kan se på mig hvor mit hjerte vender, men hvis du spørger, så kan
du høre om det. Når vi mødes til et arrangement i Dansk indiansk
Forening, så behøver vi ikke fortælle hinanden hvad vi tror på, eller
hvordan vi tror. Eller hvor vores interesse er henne. Vi er bare. Vi
hjælper hinanden med dragter, fortæller om rejser osv. Det har givet
os et ståsted i tilværelsen.
Ved at afholde Powwow´s for et publikum, prøver vi samtidig at vise
at den indianske kultur lever. Den er lige så levende som vikinge
kulturen. Som har været med til at udvikle Danmark, til det vi er idag.
Indianere går ikke klædt i skind og pels, de har jeans og sweat shirts
på, ligesom hvilken som helst anden amerikaner. Det er kun når der
afholdes dansefester, at de tager “indianer tøj” på. Tøjet er meget
moderne, med både velcro, lynlåse, neonfarver, og fjer pa. De indianere
som jeg kender, er meget glade for det arbejde vi laver i foreningen.
Vi prøver at vise hvordan det er i virkeligheden. Ikke hvordan
Hollywood gerne vil vise det. Selv om “Danser med ulve” er en god
film, så slutter den med at indianerne dør! Men det gjorde de ikke!
De er her, de findes, og vil ikke fremstilles som skrigende vilde.
Jessica Lund
Jessica Lund har været formand for Dansk Indiansk Forening I
8 år. Aktiviteter I foreningen har varet en årlig sommerlejr samt
workshop i garvning, dans og tromme. Foreningen har eksisteret
under navnet siden 1994 og beskriver på deres hjemmeside;
”Foreningens formal er fortsat at skabe rammer, hvor der er mulighed
for indbyrdes kontakt og deraf følgende aktiviteter, som
er med til at formidle kendskabet til indiansk kultur.”
tipi.dk