à rsberetning 2012 (pdf) - Røde Kors
à rsberetning 2012 (pdf) - Røde Kors
à rsberetning 2012 (pdf) - Røde Kors
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>2012</strong><br />
RØDE KORS’ ASYLARBEJDE<br />
<strong>2012</strong> RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 1
Udgivet af<br />
Røde <strong>Kors</strong>’ asylafdeling<br />
Sandholmgårdsvej 40<br />
3450 Birkerød<br />
Tlf. 35432244<br />
Mail: asyl@redcross.dk<br />
Hjemmeside: rodekors.dk<br />
Redaktion:<br />
Maja Rettrup Mørch (ansv.)<br />
Anne Skovgaard (red.)<br />
Ole Jeppesen<br />
Fotos: Mikkel Østergaard , Leif Baun,<br />
Røde <strong>Kors</strong> asylafdeling<br />
Layout: Jens Burau (supergreen.dk)<br />
Tryk: Johansen Grafisk, Holstebro<br />
Redaktionen afsluttet 15. marts 2013.<br />
2 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE <strong>2012</strong>
INDHOLD<br />
SIDE 4:<br />
DE 7 RØDE KORS PRINCIPPER<br />
SIDE 5:<br />
FORORD<br />
SIDE 7 :<br />
DEN NYE ASYLAFTALE<br />
EN ASYLAFTALE MED STORE PERSPEKTIVER<br />
FOKUS PÅ FLEXIBLE BOFORMER<br />
UDSIGT TIL LØNNET ARBEJDE OG MERE UNDERVISNING<br />
CENTRE MÅLRETTET FORSKELLIGE GRUPPER<br />
SIDE 15:<br />
EN STILLE CENTER-SUCCES<br />
VÆRDIFULDE ERFARINGER<br />
EN ØJENÅBNER AF DE STØRRE<br />
SIDE 21:<br />
FULD FART PÅ DEN FRIVILLIGE INDSATS<br />
HJÆLPER MED AT FORBINDE ADSKILTE FAMILIER<br />
DET GIVER NOGET AT GIVE<br />
RESTAURERING AF ÅLEKVASE BLEV WIN-WIN<br />
SIDE 31:<br />
ALDRIG TO ENS DAGE<br />
TO BEE OR NOT TO BEE<br />
NØDRÅBET DER BREDTE SIG<br />
FÆLLESSKAB PÅ GRØNSVÆREN<br />
ET TRUT FOR TRAFIKSIKKERHEDEN<br />
SIDE 43:<br />
ASYLSAGEN FRA A TIL Z<br />
<strong>2012</strong> RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 3
DE SYV RØDE KORS PRINCIPPER<br />
Medmenneskelighed<br />
Upartiskhed<br />
Neutralitet<br />
Uafhængighed<br />
Frivillighed<br />
Enhed<br />
Almengyldighed<br />
4 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE <strong>2012</strong>
FORORD<br />
<strong>2012</strong> var i høj grad præget af,<br />
at der i efteråret blev vedtaget<br />
en ny asylaftale som betyder, at<br />
mange asylansøgere vil få mulighed<br />
for at arbejde og bo uden for<br />
centrene.<br />
Røde <strong>Kors</strong> arbejdede hele året<br />
målrettet på at bringe vores<br />
synspunkter ind i processen. Der<br />
blev lyttet til vores mangeårige<br />
erfaringer og dygtige fagfolks<br />
ekspertise, så vi var stolte og meget<br />
tilfredse, da vi så resultatet.<br />
Blandt andet danner den<br />
såkaldte Jelling-model udgangspunkt<br />
for det indkvarteringssystem,<br />
der vil være i fremtiden og<br />
som giver mulighed for en meget<br />
mere varieret boligform.<br />
Det er overordentlig positivt<br />
med dette fokus på at lade asylansøgere<br />
benytte de ressourcer,<br />
som mange af dem råder over,<br />
og vi ser frem til den dag, hvor<br />
de første asylansøgere kommer<br />
i job.<br />
Vi er lige nu i en fase, hvor vi<br />
står lidt som galophesten i startboksen<br />
før et vigtigt løb – vi er<br />
fokuserede, parate og spændte<br />
på at se indsatsen og forberedelserne<br />
bære frugt og omsat til<br />
virkelighed.<br />
Vi vil fortsætte arbejdet på<br />
baggrund af et solidt fundament<br />
i form af Røde <strong>Kors</strong>-principperne.<br />
Med dem som pejlemærke skaber<br />
vi den merværdi der betyder,<br />
at vores arbejde altid tager<br />
udgangspunkt i, hvad der er det<br />
bedste for asylansøgerne.<br />
En væsentlig del af denne<br />
merværdi kommer også fra<br />
den store indsats, som mange<br />
hundrede frivillige yder i asylcentrene<br />
og i lokalafdelingerne.<br />
Den støtte og indsats som<br />
de frivillige udgør som brobyggere<br />
til lokalsamfundene vil blive<br />
endnu vigtigere og endnu mere<br />
værdsat, når asylansøgere i højere<br />
grad skal flytte ud.<br />
<strong>2012</strong> blev et skelsættende år<br />
for asylarbejdet. Jeg ønsker god<br />
læselyst med årsberetningen !<br />
<strong>2012</strong> RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 5
6 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE <strong>2012</strong>
DEN NYE ASYLAFTALE<br />
<strong>2012</strong> RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 7
EN ASYLAFTALE MED<br />
STORE PERSPEKTIVER<br />
Onsdag den 19. september <strong>2012</strong><br />
blev en skelsættende dag set<br />
med Røde <strong>Kors</strong>´ øjne.<br />
Den dag indgik et flertal i Folketinget<br />
en politisk aftale, som<br />
blandt andet giver hovedparten<br />
af asylansøgerne adgang til at<br />
arbejde og udvider muligheden<br />
for at bo udenfor et asylcenter<br />
markant.<br />
Aftalen lægger også op til en<br />
forstærket indsats for at få<br />
afviste asylansøgere til at rejse<br />
hjem frivilligt, og til en hurtigere<br />
sagsbehandling.<br />
Justitsminister Morten Bødskov<br />
opsummerede nogle af aftalens<br />
hovedtræk med blandt andet<br />
disse ord:<br />
”Regeringen ønsker, at asylansøgere<br />
får en mere værdig behandling<br />
i Danmark. Denne aftale<br />
ændrer ikke ved mulighederne<br />
for at få asyl. Med denne aftale<br />
skaber vi nye muligheder for<br />
asylansøgere under deres ophold<br />
her i landet.”<br />
Bygger mennesker op<br />
Den politiske udmelding og<br />
aftale er et tigerspring frem for<br />
at skabe bedre vilkår for asylansøgerne,<br />
og store dele af aftalen<br />
ligger i direkte forlængelse af<br />
Røde <strong>Kors</strong>´ ønsker til et bedre<br />
asylsystem, siger asylchef Anne<br />
la Cour:<br />
”Vi er først og fremmest meget<br />
glade for og tilfredse med<br />
tankegangen omkring at skabe et<br />
system, som bygger mennesker<br />
op i stedet for at bryde dem ned.<br />
Det gør man blandt andet ved at<br />
give asylansøgerne mulighed for<br />
at udnytte og bruge deres ressourcer<br />
på arbejdsmarkedet og<br />
under uddannelse,” siger Anne la<br />
Cour.<br />
Hun hæfter sig også ved aftalens<br />
indhold om langt større flexibilitet,<br />
når det gælder mulighederne<br />
for at flytte udenfor asylcentrene,<br />
hvis asylansøgerne ønsker det.<br />
Lovproces i gang<br />
På de kommende sider gennemgås<br />
nogle af hovedpunkterne i<br />
den omfattende aftale, hvoraf<br />
store dele skal omsættes til lov,<br />
før aftalen kan komme til at virke<br />
i praksis. Lovarbejdet pågår foråret<br />
2013. Hele aftalen kan læses<br />
på Justitsministeriets hjemmeside:<br />
http://www.justitsministeriet.dk<br />
8 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE <strong>2012</strong>
”Tankesættet<br />
bag asylaftalen<br />
er, at alle er<br />
bedst tjent med<br />
at bygge mennesker<br />
op i stedet<br />
for at bryde<br />
dem ned – uanset<br />
hvor deres<br />
fremtid ligger.<br />
Det tankesæt er<br />
vi 100 procent<br />
enige i.”<br />
— Asylchef Anne la Cour —<br />
<strong>2012</strong> RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 9
10 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE <strong>2012</strong>
FOKUS PÅ FLEXIBLE BOFORMER<br />
I dag bor hovedparten af asylansøgere<br />
på asylcentre, mens et<br />
fåtal er privat-indkvarteret hos<br />
slægtninge eller bor i egne boliger<br />
– dette tæller også en mindre<br />
gruppe afviste asylfamilier.<br />
Asylaftalen indebærer blandt<br />
andet, at asylansøgere efter seks<br />
måneder fra indrejse skal have<br />
adgang til tre former for udflytning<br />
fra centrene. Det forudsætter,<br />
at de medvirker til asylsagens<br />
behandling og – ved afslag –<br />
egen hjemrejse:<br />
●●<br />
●●<br />
●●<br />
Asylansøgeren skaffer selv en<br />
bolig og betaler herfor – en<br />
såkaldt egenfinaniseret bolig<br />
Asylansøgeren får øget mulighed<br />
for privat indkvartering,<br />
idet ydelser fremover vil følge<br />
med<br />
Asylansøgeren bor i selvstændig<br />
bolig i tilknytning til centret<br />
og benytter centrets servicetilbud.<br />
(se også afsnit om<br />
”Jelling-modellen”)<br />
●●<br />
●●<br />
Dertil kommer, at afviste børnefamilier<br />
får mulighed for at<br />
flytte i egen bolig efter 12 måneder<br />
mod i dag 18 måneder<br />
Asylansøgere i såkaldt Dublinprocedure<br />
og i Åbenbart<br />
Grundløs-procedure, samt<br />
udvisningsdømte og asylansøgere<br />
på tålt ophold er ikke<br />
omfattet af mulighederne<br />
Jelling-modellen<br />
Røde <strong>Kors</strong> har lang og god erfaring<br />
på center Jelling med en<br />
vifte af boformer, som er knyttet<br />
sammen med service-tilbud i<br />
form af nærliggende skole, børnepasnings<br />
og sundhedstilbud.<br />
Boformerne spænder fra centerboliger<br />
til såkaldt klynge-boliger<br />
(i et nedlagt plejehjem i Sandvad<br />
20 kilometer fra centret) til frit<br />
beliggende, egne boliger i og<br />
omkring Jelling By.<br />
Alle asylansøgere benytter sig af<br />
service- og skoletilbud, som ligger<br />
på eller i umiddelbart nærhed<br />
af opholdscentret i Jelling By.<br />
”Det er meget positivt, at aftalen<br />
spejler de gode erfaringer<br />
vi har fra Jelling med forskellige<br />
boformer. Asylansøgere er lige<br />
så forskellige som alle andre, og<br />
mens nogle vil ønske og kunne<br />
klare at bo på egen hånd, vil det<br />
for andre være mere trygt og<br />
meningsfuldt at bo på et center.<br />
Derfor er flexibilitet nøgleordet ,”<br />
siger asylchef Anne la Cour.<br />
Se en video-præsentation af<br />
Center Jelling og samspillet<br />
med lokalområdet på Røde<br />
<strong>Kors</strong>` hjemmeside:<br />
http://www.rodekors.dk/<br />
det+gor+vi/asyl<br />
<strong>2012</strong> RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 11
UDSIGT TIL LØNNET<br />
ARBEJDE OG MERE<br />
UNDERVISNING<br />
”Jeg vil fortælle dig, hvor vigtigt<br />
det er at måtte arbejde. Du er<br />
intet uden et arbejde, selv de<br />
rigeste mennesker vil arbejde og<br />
GØRE NOGET i deres liv i stedet<br />
for at sidde passive hen. Hvis du<br />
arbejder ville du ikke føle at du<br />
spildte dit liv.”<br />
Sådan udtalte en mandlig asylansøger<br />
i Sandholm, da konturerne<br />
af den nye asylaftale – herunder<br />
adgangen til arbejde – begyndte<br />
at tegne sig i løbet af foråret<br />
<strong>2012</strong>.<br />
”Hans udsagn er meget betegnende<br />
for, hvordan mange asylansøgere<br />
har det. Røde <strong>Kors</strong> har<br />
i årevis talt for, at asylansøgere<br />
skal have adgang til arbejdsmarkedet,<br />
og derfor er denne del af<br />
aftalen særdeles vigtig, ” siger<br />
asylchef Anne la Cour.<br />
Aftalen indebærer blandt andet:<br />
●●<br />
at asylansøgere , der medvirker<br />
i deres sag, efter seks måneder<br />
fra indrejsetidspunkt får<br />
adgang til arbejde på normale<br />
løn og ansættelsesvilkår.<br />
●●<br />
●●<br />
●●<br />
●●<br />
at der skal være tale om<br />
ordinære job uden offentligt<br />
tilskud, og at asylansøgere<br />
ikke kan blive selvstændigt<br />
erhvervsdrivende.<br />
at der gives udvidede muligheder<br />
for eksterne undervisnings-<br />
og aktiveringstilbud,<br />
at alle asylansøgere der har<br />
deres sag under behandling<br />
kan få danskundervisning<br />
at unge asylansøgere kan komme<br />
i lønnet praktik under en<br />
ungdomsuddannelse og efter<br />
konkret vurdering få adgang til<br />
arbejde udenfor et asylcenter<br />
●●<br />
at asylansylansøgere i såkaldt<br />
Dublin-procedure og i Åbenbart<br />
Grundløs-procedure, samt<br />
udvisningsdømte og asylansøgere<br />
på tålt ophold ikke er<br />
omfattet af mulighederne<br />
Røde <strong>Kors</strong> har foreslået, at der<br />
udvikles en job-slusemodel med<br />
moduler, som forbereder asylansøgerne<br />
til arbejdsmarkedet og<br />
styrker deres muligheder for at få<br />
ansættelse.<br />
”Hvis du arbejder<br />
ville du ikke<br />
føle, at du spildte<br />
dit liv.”<br />
— Mandlig asylansøger<br />
i Sandholm —<br />
12 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE <strong>2012</strong>
<strong>2012</strong> RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 13
CENTRE MÅLRETTET<br />
FORSKELLIGE GRUPPER<br />
Asylaftalen har fokus på, at<br />
nyankomne asylansøgere skal<br />
have et målrettet indkvarteringstilbud,<br />
hvor deres behov bedre<br />
tilgodeses. Samtidig lægges op<br />
til, at afviste asylansøgere i videst<br />
muligt omfang indkvarteres i et<br />
særligt udrejsecenter, hvor der<br />
er fokus på hjemrejse, og hvor<br />
der gives uvildig rådgivning om<br />
mulighederne for genetablering i<br />
hjemlandet.<br />
Røde <strong>Kors</strong> har efterfølgende<br />
givet sit bud på indretningen<br />
af et sådant center, så der kan<br />
skabes den fornødne tryghed,<br />
rådgivning og aktiviteter for at<br />
skabe et værdigt og indholdsrigt<br />
ophold:<br />
”Vi har blandt andet peget på,<br />
at det er vigtigt at det bliver et<br />
åbent center , og at indkvarteringsforholdene,<br />
herunder<br />
muligheden for selvhushold,<br />
ikke adskiller sig fra de øvrige<br />
centre.”Generelt har Røde <strong>Kors</strong><br />
udtrykt bekymring om tanken<br />
om udrejsecentre, og vi havde<br />
foretrukket, at de afviste kunne<br />
blive boende på opholdscentre<br />
for at undgå endnu en flytning. Vi<br />
har mere konkret udtrykt bekymring<br />
over tanken om at samle<br />
alle afviste på eet center, da der<br />
vil kunne opstå en stemning af<br />
modløshed. Derfor er det også<br />
vigtigt, at et sådant center kan<br />
tilbyde mange aktiviteter, og dem<br />
vil vi gerne stå for,” siger Anne la<br />
Cour.<br />
Udvisningsdømte og<br />
folk på tålt ophold<br />
I asylaftalen er nogle grupper<br />
undtaget fra tilbuddet om arbejde<br />
og udflytning. Det gælder<br />
for eksempel udvisningsdømte<br />
og udlændinge på tålt ophold.<br />
Røde <strong>Kors</strong> er i dialog med myndighederne<br />
omkring holdbare<br />
løsninger for disse særlige grupper<br />
og har fremsat tydeligt ønske<br />
om, at der – i forhold til indkvartering<br />
- etableres en klar fysisk<br />
adskillelse mellem udvisningsdømte<br />
og asylansøgere:<br />
”Røde <strong>Kors</strong> mener ikke, at udvisningsdømte<br />
skal bo tæt på<br />
asylansøgere, fordi asylansøgere<br />
befinder sig i en udsat position,”<br />
siger asylchef Anne la Cour.<br />
Se hele høringssvaret omkring<br />
asyludspillet : http://www.rodekors.dk/om+os/holdninger<br />
14 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE <strong>2012</strong>
EN STILLE CENTER-SUCCES<br />
Bydelen Vollsmose i Odense fik i slutningen<br />
af juli <strong>2012</strong> cirka 200 nye beboere, da et midlertidigt<br />
asylcenter skød op i højhuset Østerhøj.<br />
Asylansøgerne talte primært familier fra Syrien, som<br />
boede dør om dør med lokale beboere i fire måneder.<br />
<strong>2012</strong> RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 15
VÆRDIFULDE ERFARINGER<br />
Centerleder Michael Vinther og<br />
afdelingsleder Isabel Ravn stod<br />
i spidsen for opgaven med at få<br />
asylcentret i Odense til at fungere.<br />
Med højhuset Østerhøj som<br />
asylansøgernes bolig og indkøbsog<br />
kulturcentret Vollsmose Torv<br />
som umiddelbar nabo, var de<br />
fysiske rammer og omgivelser et<br />
uprøvet miljø for Røde <strong>Kors</strong> at<br />
drive asylcenter i. Det kom der<br />
en række værdifulde erfaringer<br />
og oplevelser ud af, her opdelt i<br />
overskrifter:<br />
Netværkskontor<br />
i nye rammer<br />
Oprindeligt var det planen, at<br />
netværkskontoret, hvor asylsøgere<br />
kan spørge personalet om<br />
hjælp og råd, skulle ligge i stueetagen<br />
i samme bygning, som<br />
lejlighederne ligger i. I stedet blev<br />
det muligt at rykke ind i et ledigt<br />
lejemål i selve butikscentret, hvor<br />
mange hundrede Vollsmose-borgere<br />
dagligt passerer igennem:<br />
”Det betød, at vi kunne lave en<br />
helt ny slags netværkskontor<br />
med masser af åbenhed, lys og<br />
luft – uden skranker, men med<br />
høje caféborde, hvor personalet<br />
kunne snakke med beboerne.<br />
Det virkede fantastisk godt, for<br />
her kunne vi give en anderledes<br />
service til beboerne og lukrere<br />
på gode energier fra centret og<br />
fra de lokale beboere,” fortæller<br />
Michael Vinther.<br />
Imødekommende bibliotek<br />
og kulturhus<br />
Det lokale og velassorterede<br />
bibliotek tiltrak mange voksne<br />
asylansøgere og børn, som i<br />
starten havde lidt svært ved at<br />
finde ud af adfærds- og låneregler:<br />
”Det blev dog snart løst i tæt<br />
samspil med bibliotekspersonalet<br />
og en tolk, som lavede<br />
særlige introbesøg for asylansøgerne,<br />
og biblioteket blev et<br />
meget, meget populært sted for<br />
beboerne,” siger Isabel Ravn.<br />
Michael Vinther tilføjer, at overbibliotekaren<br />
- af egen drift – før<br />
centeråbningen skrev og bad<br />
om oplysninger om beboeres<br />
nationaliteter. Så ville han nemlig<br />
sørge for, at der var et varieret<br />
bogudvalg, der passede til de<br />
relevante sproggrupper:<br />
”Samme imødekommenhed<br />
gjorde sig gældende med Kulturhuset.<br />
Jeg har aldrig før oplevet<br />
et lokalsamfund, som er så imødekommende<br />
og interesseret i,<br />
hvad de kan gøre for os.”<br />
Åbne butiksdøre<br />
for praktikanter<br />
Den samme åbenhed gjorde sig<br />
gældende, da der skulle etableres<br />
eksterne, ulønnede praktikpladser.<br />
Centerpersonalet tog en runde til<br />
butikkerne på Vollsmose Torv, og<br />
16 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE <strong>2012</strong>
”Jeg synes, at Vollsmose er<br />
et rart sted med meget venlige<br />
og hjælpsomme beboere.<br />
Der er en stor gensidig<br />
respekt derude, som også<br />
kom os til gode.”<br />
— Syrisk asylansøger Mohammed Adib Al-Dayeh —<br />
<strong>2012</strong> RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 17
på to dage var der aftalt praktikker<br />
med 12 steder. Pladserne<br />
blev fundet hos frisører, både<br />
udenlandske og danske supermarkeder,<br />
i genbrugsbutikker, i<br />
en tøjforretning, i en café og i en<br />
restaurant. Der blev gennemført<br />
to forløb, og samtlige praktiksteder<br />
indvilligede i at deltage i<br />
runde to.<br />
Pengeudbetaling<br />
i hjemmene<br />
Normalt foregår ydelsesudbetalingerne<br />
på et asylcenter ved, at<br />
asylansøgerne stiller op i en kø<br />
ved en skranke. I center Odense<br />
gik to medarbejdere i stedet for<br />
med kuverterne ud til hver enkelt<br />
lejlighed i Østerhøj. Opgaven gik<br />
på skift mellem alle medarbejdere<br />
fra samtlige fagområder, og<br />
det har haft flere fordele, fortæller<br />
Isabel Ravn:<br />
” Dels var det mere værdigt og<br />
sikkert for beboerne at modtage<br />
pengene hjemme, dels har det<br />
været utroligt givende og værdifuld<br />
viden for f.eks. pædagogerne<br />
og lærerne at se, hvordan<br />
beboerne bor. Og så har medarbejderne<br />
lært hinanden at kende<br />
på kryds og tværs. Vi oplevede<br />
en meget stor tilfredshed med, at<br />
det foregik på denne måde. ”<br />
Intet behov for politi<br />
Åbningen af asylcentre kædes<br />
i offentligheden hyppigt sammen<br />
med frygten for stigende<br />
kriminalitet i et lokalområde.<br />
Dette argument var også fremme<br />
ved åbningen af center Odense<br />
i Vollsmose. Efter fire måneders<br />
centerdrift med 200 beboere<br />
i form af børnefamilier kunne<br />
centerleder Michael Vinther gøre<br />
status :<br />
”Vi har ikke tilkaldt politi en<br />
eneste gang og generelt har der<br />
været utrolig få gnidninger dels<br />
mellem beboere, dels mellem beboere<br />
og personale. Jeg tror det i<br />
høj grad kan tilskrives, at asylansøgerne<br />
har været trygge og<br />
glade for at bo her,” siger Michael<br />
Vinther.<br />
Velkomstbuketten<br />
Der mødte asylansøgerne en frisk<br />
buket velkomst-blomster i deres<br />
lejligheder i Østerhøj. Det er<br />
fast kotume fra ejeren, DanMark<br />
Ejendomme A/S ved alle indflytninger,<br />
og gjorde indtryk på<br />
både personale og beboere, siger<br />
Michael Vinter:<br />
”Sådan en buket koster ikke<br />
mange kroner, men signalværdien<br />
er enorm og det bedste<br />
investering, man kan forestille<br />
sig. Ikke alene føler beboerne sig<br />
velkomne, de får også fra første<br />
færd lyst til at passe på lejlighed<br />
og inventar – som var det deres<br />
eget. Mange af beboerne efterlod<br />
faktisk en lignende buket, da de<br />
rejste - foruden sengetøj, der var<br />
vasket og strøget!”<br />
Samspil med lokale klubber<br />
Vollsmose er en etnisk spraglet<br />
bydel, og de erfaringer som f.eks<br />
lokale fritidsklubber har med<br />
børn af udenlandske forældre<br />
kunne overføres direkte til de<br />
asylbørn og – unge, som blev<br />
optaget i klubberne.<br />
”Det var meget værdifuld hjælp<br />
for vores kolleger i Børn og<br />
Ungeafdelingen, og asylbørnene<br />
gled uden problemer ind i klubmiljøet<br />
og fik stor glæde af tilbuddene<br />
der,” siger Isabel Ravn.<br />
18 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE <strong>2012</strong>
”Jeg var blandt andet inde og spise lækker pakistansk mad<br />
hos en familie. Det var vældig hyggeligt.”<br />
— Jeanette Wagner, beboer i Østerhøj i Vollsmos. —<br />
<strong>2012</strong> RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 19
EN ØJENÅBNER AF DE STØRRE<br />
Fra tredje sal i Østerhøj kigger<br />
en kvinde ud over et vintergråt<br />
Vollsmose. Det er Jeanette<br />
Wagner , der som beboer i<br />
Østerhøj-højhuset blev nabo til<br />
Center Odense. Hun startede<br />
som skeptiker, men det ændrede<br />
sig gradvist:<br />
”I starten tænkte jeg ’gud ved,<br />
hvordan det skal gå med alle de<br />
børn, larm og støj’. Men så fik vi<br />
at vide, at det ville blive meget<br />
organiseret med både centerkontor<br />
og sygeplejeklinik – og<br />
derfor blev jeg enig med mig selv<br />
om at give det en chance. Det<br />
gik jo også meget bedre, end<br />
alle havde regnet med,” fortæller<br />
Jeanette Wagner.<br />
Frivillig i legegruppe<br />
Hun indrømmer, at der faktisk var<br />
meget støj i starten, men:<br />
”Så tyssede jeg bare på børnene<br />
– og hverken børn eller forældre<br />
blev sure over det. Jeg begyndte<br />
hurtigt at ærgre mig over, at de<br />
kun skulle bo her så kort tid. Jeg<br />
har altid ment, at hvis vi først<br />
tager dem ind, skal vi da også<br />
behandle dem ordentligt og ikke<br />
koste dem rundt fra center til<br />
center.”<br />
Kort efter indflytningen besluttede<br />
Jeanette Wagner sig til at<br />
blive frivillig i en legegruppe for<br />
børn under tre år.<br />
” Vi holdt til i det nærliggende<br />
Kulturhuset, og både mødre<br />
og fædre deltog sammen med<br />
deres små børn. Så kom de jo<br />
også lidt ud af deres lejligheder.<br />
Det var dejligt at være med til.<br />
Vi legede selvfølgelig en masse<br />
forskellige lege med børnene,<br />
men vi voksne fik nu også sludret<br />
en del,” fortæller Jeanette<br />
Wagner.<br />
En svær afsked<br />
Østerhøj-beboeren føler, at<br />
mødet med asylansøgerne har<br />
beriget hende:<br />
”Jeg har lært og set med egne<br />
øjne, at der er stor forskel på lande,<br />
kulturer og mennesker. Og så<br />
har jeg med glæde oplevet, hvordan<br />
folk, der ikke har ret meget,<br />
sagtens kan være gæstfri. Så det<br />
var trist at skulle sige farvel, men<br />
heldigvis har jeg udvekslet mailadresser<br />
med flere af beboerne, ”<br />
siger Jeanette Wagner og kigger<br />
igen ud over den navnkundige<br />
Odense-bydel.<br />
20 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE <strong>2012</strong>
FULD FART PÅ DEN FRIVILLIGE INDSATS<br />
Den frivillige indsats er en af hjørnestenene i Røde<br />
<strong>Kors</strong>’ arbejde. Pr. 1. februar 2013 var der 844 frivillige<br />
i asylafdelingen, herunder 347 repræsentanter og<br />
midlertidige forældremyndigheds-indehavere for de<br />
asylsøgende børn og unge, som kommer til Danmark<br />
uden deres forældre.<br />
Som noget nyt blev 14 frivillige knyttet til<br />
eftersøgningstjenesten i <strong>2012</strong>, og dertil kommer en<br />
gruppe unge asylansøgere, som har fået øjnene op for det<br />
værdifulde i at gøre en ulønnet, humanitær indsats. De<br />
følgende sider har fokus på frivilligheden.<br />
<strong>2012</strong> RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 21
EFTERSØGNINGEN BAR FRUGT:<br />
Med hjælp fra Røde <strong>Kors</strong>-kollegaer i Tyskland fandt eftersøgningstjenesten familien til en ung pige her i<br />
Danmark. Familien var blevet adskilt under flugt og endte i to forskellige lande. Efter næsten 15 måneder<br />
kunne de kontakte hinanden igen.<br />
En ung pige kom til Denmark og ville gerne lede efter sin bror som flygtede fra hjemlandet ni år tidligere.<br />
Hun kunne næsten ikke huske ham og ud over hans navn, var der ikke meget at skrive om i formularen.<br />
Heldigvis var der kun en person registreret i Denmark der passede til de sparsomme oplysninger.<br />
Det var ikke nemt at forsikre den fundne person om, at det var hans søster, men han besluttede at tale<br />
med pigen. De kunne næsten ikke vente med at mødes efter samtalen.<br />
22 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE <strong>2012</strong>
HJÆLPER MED AT<br />
FORBINDE ADSKILTE<br />
FAMILIER<br />
<strong>2012</strong> RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 23
<strong>2012</strong> blev året hvor Røde <strong>Kors</strong><br />
åbnede mulighed for, at frivillige<br />
kan engagere sig i Røde<br />
<strong>Kors</strong>´eftersøgningsarbejde.<br />
Eftersøgningstjenestens formål<br />
er at opspore familiemedlemmer,<br />
som har mistet kontakten og er<br />
blevet skilt fra hinanden for eksempel<br />
under flugt fra krig eller<br />
naturkatastrofer.<br />
Et eksempel fra <strong>2012</strong> gjaldt en<br />
familie med tre børn, hvoraf den<br />
ældste søn på 12 år blev adskilt<br />
fra resten af familien under flugten.<br />
Familien kom til Danmark og<br />
moderen begyndte at lede efter<br />
sønnen, som de havde været<br />
adskilt fra i ti måneder.<br />
Eftersøgningstjenesten fandt<br />
frem til, at der var ankommet en<br />
uledsaget mindreårig, som kunne<br />
passe på beskrivelsen. Det viste<br />
sig at være den 12-årige, hvorefter<br />
familien blev lykkeligt genforenet.<br />
Nok at rive i<br />
Denne sag var en ud af de 78<br />
sager i <strong>2012</strong>, hvor der blev fundet<br />
et positivt ”match” mellem familiemedlemmer:<br />
”Lige nu er 309 sager i proces,<br />
så vi har travlt og mente det<br />
kunne give god mening at trække<br />
frivillige kræfter ind i dette<br />
arbejde,” fortæller Amira Ajanovic,<br />
som har været ansvarlig for<br />
eftersøgningstjenesten i fem år.<br />
Eftersøgningstjenesten modtog<br />
sidste år i alt 415 sager fra andre<br />
Røde <strong>Kors</strong> selskaber, og oprettede<br />
selv 232 sager.<br />
I dag er 14 frivillige, fordelt på<br />
to grupper, aktive i hjælpearbejdet.<br />
Hjørnestenen er interviews af<br />
de asylansøgere, som ønsker at<br />
lave en eftersøgning og efterfølgende<br />
udfyldning af et eftersøgningsskema.<br />
Givende proces<br />
Den ene gruppe på 6 personer,<br />
som hjælper et par timer hver<br />
uge fra Sandholm, bor alle i nærheden<br />
af Sandholm og center<br />
Sjælsmark. Ingen har tidligere<br />
lavet frivilligt asylarbejde før.<br />
Det gælder bl.a. Dorte Christensen<br />
, som meldte sig efter at<br />
have set en annonce i lokalavisen:<br />
”Jeg synes det lød spændende,<br />
og det er det. Allerede<br />
nu oplever jeg, at det er meget<br />
interessant og dejligt at kunne<br />
hjælpe nogle mennesker, der har<br />
brug for at komme i kontakt med<br />
pårørende. Jeg synes dog, det<br />
er svært og lidt frustrerende, at<br />
jeg ikke kan se resultater – altså<br />
om de finder deres familiemedlemmer<br />
– med det samme”, siger<br />
Dorte Christensen.<br />
Hun har også følt, at det var<br />
lidt grænseoverskridende at<br />
skulle sidde overfor asylansøgere<br />
med en helt anden kulturel baggrund,<br />
og forsøge at kommunikere<br />
bedst muligt via en tolk på<br />
telefonen.<br />
Arbejder i teams<br />
Det kan Amira Ajanovic sagtens<br />
følge.<br />
”Derfor er de frivillige blandt<br />
andet blevet trænet i, hvordan<br />
man skaber et trygt rum for<br />
dem, der søger. At fortælle om<br />
savnede slægtninge kan kalde<br />
på stærke følelser, og det kræver<br />
både empati og præcision<br />
at lytte og forstå. Derfor har vi<br />
koblet de frivillige sammen to og<br />
to, så de kan støtte hinanden, så<br />
24 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE <strong>2012</strong>
den ene skriver og den anden<br />
gennemfører interviewet,” fortæller<br />
Amira Ajanovic.<br />
Hun beskriver de frivillige som<br />
meget engagerede og stabile og<br />
glæder sig over, at målet for <strong>2012</strong><br />
er mere end nået, da man stilede<br />
mod at have et korps af 10 frivillige<br />
ved udgangen af <strong>2012</strong>.<br />
Nu er der 14. Dertil kommer<br />
25 interesserede på en standby<br />
liste. Den samlede gruppe er<br />
altovervejende kvinder og tæller<br />
både studerende, erhvervsaktive<br />
og pensionister.<br />
FAKTA:<br />
Røde <strong>Kors</strong> selskaber i blandt<br />
andet Holland og Sverige har<br />
også gode erfaringer med at<br />
involvere frivillige i eftersøgningsarbejdet,<br />
som sker i et<br />
samarbejde med Internationalt<br />
Røde <strong>Kors</strong> og nationale<br />
Røde <strong>Kors</strong> selskaber i hele<br />
verden.<br />
<strong>2012</strong> RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 25
DET GIVER NOGET AT GIVE<br />
”Hvor meget mælk skal jeg<br />
komme i ?” spørger 19-årige Khyber<br />
Saadat. Han er ved at varme<br />
mælk til en caffe latte til en gæst<br />
på Cafe Retro i København, hvor<br />
han virker som frivillig bartender.<br />
Cafeens overskud får til velgørenhedsprojekter<br />
i blandt andet<br />
Sierra Leone.<br />
Khybers indsats er blot eet<br />
eksempel på, hvordan unge<br />
asylansøgere gennem frivilligt arbejde<br />
giver sig selv bedre kort på<br />
hånden for at føle sig ligeværdige<br />
og socialt inkluderede i Danmark.<br />
Og han føler sig godt tilpas bag<br />
cafedisken:<br />
”Man lærer nogle forskellige<br />
mennesker at kende, og kan få<br />
nogle gode venner. I det hele<br />
taget kan man lære noget om<br />
at være i det danske samfund,”<br />
siger han.<br />
Fra bruger til deltager<br />
Den sociale inklusion er hjørnestenen<br />
i projekt VSI – Volunteering<br />
for Social Inclusion, et<br />
samarbejdsprojekt mellem Røde<br />
<strong>Kors</strong> og Britisk Røde <strong>Kors</strong>.<br />
Gennem <strong>2012</strong> og 2013 gennemføres<br />
en række frivillig-workshops<br />
og projekter som giver de<br />
unge asylansøgerne mellem 16<br />
og 25 år, samt unge der for nyligt<br />
har fået ophold, mulighed for at<br />
træde ud af rollen som udelukkende<br />
modtagere af ydelser.<br />
”Vi vil gerne medvirke og<br />
skubbe til tanken om, at de unge<br />
skal være og kan være mere<br />
end brugere af et tilbud og stille<br />
og roligt forvandles til aktive,<br />
engagerede samfundsdeltagere.<br />
I VSI-projektet skaber vi rammerne<br />
for, at de unge engageres<br />
gennem at yde en frivillig indsats<br />
for andre, ” fortæller projektleder<br />
Troels Koch fra Røde <strong>Kors</strong>.<br />
Ubrugte ressourcer i spil<br />
Undersøgelser har vist, at der<br />
er langt mellem indvandrere<br />
og flygtninge i frivilligt arbejde.<br />
OM<br />
VSI-PROJEKTET:<br />
I <strong>2012</strong> har 56 asylansøgere<br />
deltaget i forberedende<br />
workshops , og 10 har aktivt<br />
deltaget i et eller flere forløb<br />
som frivillige. Det anslås, at<br />
henved 20 unge asylansøgere<br />
vil have gennemgået et frivilligforløb<br />
omkring sommeren<br />
2013.<br />
VSI-projektet er finansieret<br />
af PROGRESS-fonden for<br />
social innovation under EUkommisionen,<br />
og i løbet af<br />
2013 vil der blive udarbejdet<br />
en best practise-håndbog<br />
med de danske og britiske<br />
erfaringer.<br />
26 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE <strong>2012</strong>
<strong>2012</strong> RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 27
Samtidig er det kendt, at frivilliges<br />
motivation for at gå ind i<br />
dette arbejde ofte bunder i oplevelsen<br />
af at få et nyt netværk og<br />
positive oplevelser.<br />
”Derfor giver det god mening<br />
at indtænke asylansøgere som<br />
frivillige, da mange har ubrugte<br />
ressourcer og en begrænset<br />
kontakt med samfundet uden for<br />
centrene,” siger Troels Koch.<br />
Ud over Khyber Saadat på<br />
Cafe Retro har der været - eller<br />
er - asylansøgere engageret som<br />
frivillige på et plejecenter, i en sygruppe<br />
der syr tøj til grønlandske<br />
børn og i flere sportsforeninger<br />
tæt på asylcentrene.<br />
Dertil kom flere vellykkede<br />
frivillig-aktiviteter på årets<br />
Roskilde-festival, blandt andet<br />
asylansøgere som frivillige<br />
hjælpe-kokke.<br />
Hæftet her ved siden af fortalte<br />
om de mange aktiviteter.<br />
Tag eT STaNDPUNKT:<br />
aSylaNSøgere<br />
MaKe a STaTeMeNT:<br />
aSylUM SeeKerS<br />
28 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE <strong>2012</strong>
RESTAURERING AF<br />
ÅLEKVASE BLEV WIN-WIN –<br />
I foråret <strong>2012</strong> lå det gode skib<br />
ålekvasen Rigmor i Ebeltoft Havn<br />
og trængte til en kærlig hånd<br />
eller ti. I efteråret 2011 var center<br />
Ebeltoft åbnet som opholdscenter<br />
for enlige mandlige asylansøgere.<br />
Henover foråret blev de<br />
to parter forenet i et vellykket<br />
frivillig-projekt.<br />
Folkene bag Foreningen<br />
Ålekvasen Rigmor blev nemlig<br />
opmærksomme på, at de kunne<br />
gøre en forskel ved at invitere<br />
nogle af asylansøgerne med i det<br />
sociale og arbejdsmæssige fællesskab<br />
omkring restaurering af<br />
og sejlads med Rigmor.<br />
Samfundsengagement<br />
Det falder godt i tråd med<br />
foreningens ambitioner om at<br />
være en kulturinstitution med<br />
samfundsengagement, fortæller<br />
formand Thorkild Hansen, som<br />
samtidig er frivillig på asylcentret.<br />
”I løbet af foråret deltog fem<br />
asylansøgere i aktiviteterne på<br />
skibet – vi skulle nå en hel masse<br />
i løbet af en uge, hvor Rigmor var<br />
på bedding, og uden asylansøgernes<br />
hjælp havde vi ikke nået<br />
det vi havde sat os for,” fortæller<br />
Thorkild Hansen.<br />
Besøg hos tidligere ejere<br />
”De færreste tænker i dagligdagen<br />
over, at der på asylcentret<br />
opholder sig op til 120 asylansøgere<br />
fra flere af verdens brændpunkter.<br />
Med barske oplevelser<br />
i bagagen og mere eller mindre<br />
alene i et fremmed land er der behov<br />
for at komme i kontakt med<br />
andre mennesker med overskud.”<br />
Som ekstra belønning blev de<br />
fem inviteret med på en heldagssejlads<br />
fra Ebeltoft til Skærbæk<br />
Havn, hvor Ålekvasen skulle præsenteres<br />
for sine tidligere ejere.<br />
”Det har været berigende for<br />
alle parter at være en del af dette<br />
projekt. Asylansøgerne har haft<br />
behov for det og glæde af det,<br />
men det har vi så sandelig også,”<br />
siger Thorkild Hansen.<br />
Center lukker<br />
men frivillige fortsætter<br />
I forbindelse med en større<br />
omlægning af asylarbejdet skal<br />
asylcenter Ebeltoft i øvrigt lukke<br />
i foråret 2013, men det betyder<br />
heldigvis ikke farvel til gruppen af<br />
aktive frivillige.<br />
Thorkild Hansen fortæller, at de<br />
frivillige har dannet en forening,<br />
som har til formål at tage godt i<br />
mod nye flygtninge, der måtte få<br />
ophold og skal bo i Ebeltoft.<br />
Og kommer der asylansøgere<br />
ud i egen bolig i Ebeltoft-området<br />
som følge af den nye asylaftale,<br />
så står de parate også klar til<br />
at hjælpe.<br />
<strong>2012</strong> RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 29
30 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE <strong>2012</strong>
ALDRIG TO ENS DAGE<br />
Dagligdagen i asylcentrene er evigt omskiftelig.<br />
Asylansøgernes mentale pendul kan svinge fra<br />
engagement og optimisme på grønsvær og skolebænk<br />
til fortvivlelse og efterfølgende sultestrejke. De følgende<br />
sider viser pluk fra hverdagen, som den foldede<br />
sig ud i <strong>2012</strong>.<br />
<strong>2012</strong> RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 31
TO BEE OR NOT TO BEE –<br />
Intet mindre end 600 kilo silkeblødt<br />
flydende, gyldenbrunt honning.<br />
Det var det meget håndgribelige<br />
resultat af et vellykket<br />
biavler-projekt for asylansøgere,<br />
som VoksenUddannelse og Aktiveringssektionen<br />
gennemførte<br />
i <strong>2012</strong>.<br />
Uddannelses- og praktikvejleder<br />
Merete Zerlang fik ideen med<br />
at koble asylansøgere og bier.<br />
Det skete blandt andet på baggrund<br />
af en somalisk asylansøger,<br />
hvis største ønske var at blive<br />
biavler, hvilket fik Merete Zerlang<br />
til at fundere:<br />
”Alle kender bier, uanset hvor i<br />
verden man kommer fra. Måske<br />
som et minde fra barndommen,<br />
en særlig måde at bruge honning<br />
på i medlavningen eller til skønhedspleje,<br />
eller som noget, man<br />
havde et fællesskab om i pasningen<br />
af den lokale natur.”<br />
Ansvar for egen kube<br />
Tanken om et biavlerkursus blev<br />
til handling i tæt samspil med<br />
foreningen ByBi, som på et socialt<br />
og miljømæssigt fundament<br />
udvikler byhonning-industri i<br />
København.<br />
Igennem godt seks måneder<br />
gennemgik 31 asylansøgere, med<br />
lærere fra ByBi og frivillige fra<br />
Røde <strong>Kors</strong>, hele eller dele af et<br />
teoretisk og praktisk kursus.<br />
Det indebar blandt andet produktion<br />
af bikuber og rammer<br />
og selvstændigt ansvar for egne<br />
bikuber med i alt ca. 500.000<br />
bier. Kuberne var opstillet i baggården<br />
ved Niels Bohr-Instituttet<br />
i København.<br />
Summende fascination<br />
De kvindelige asylansøgere var<br />
mest vedholdende i projektet,<br />
og en af dem som fulgte med fra<br />
start til slut var somaliske Intisar<br />
Abdulgani, som undervejs i undervisningsforløbet<br />
fortalte:<br />
”Jeg er fascineret af bierne, de<br />
er næsten mine børn. Jeg synes<br />
32 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE <strong>2012</strong>
FRA HONNING TIL<br />
CREMER :<br />
Flere kursister har ønsket en<br />
videreudvikling af biavlerkurset.<br />
I efteråret <strong>2012</strong> blev<br />
– som en knopskydning –<br />
afviklet et kursusforløb, hvor<br />
asylansøgerne lærte at lave<br />
diverse naturcremer baseret<br />
på honning.<br />
<strong>2012</strong> RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 33
det er utroligt spændende at se<br />
deres udvikling og se hvor hårdt<br />
de arbejder sammen.”<br />
Netop den tætte kontakt med<br />
bierne og muligheden for at følge<br />
udviklingen i kuben blev fremhævet<br />
af flere kursister ved evalueringen<br />
i september.<br />
Når bidronningen dør…<br />
Generelt viste evalueringen, at<br />
asylansøgerne har oplevet kurset<br />
som lærerigt, at de har fået nye<br />
færdigheder og at kurset eventuelt<br />
vil kunne hjælpe dem i fremtiden<br />
som en mulig indtægtskilde,<br />
uanset hvordan deres asylsag<br />
falder ud.<br />
Flere asylansøgere efterlyste<br />
også mere skriftligt undervisningsmateriale<br />
om biavl, og en<br />
generel styrkelse af den teoretiske<br />
del.<br />
Dette er ifølge uddannelsesvejleder<br />
Merete Zerlang værdifuld<br />
viden, som man kan tage med<br />
ved tilrettelæggelsen af kommende<br />
kurser i praktiske færdigheder.<br />
”Eet punkt – som kursisterne<br />
fremhævede som en negativ<br />
”Jeg har virkelig<br />
fået noget ud af<br />
kurset. Inden da<br />
havde jeg ingen<br />
ide om hvordan<br />
honning bliver<br />
produceret og<br />
hvordan man<br />
passer bier.”<br />
—Asylansøger i evaluering af biavler<br />
kursus —<br />
oplevelse ved kurset – kan vi<br />
dog ikke gøre noget ved. Flere<br />
beskrev således, at det var hårdt<br />
at finde sin dronninge-bi død , og<br />
andre lignende sørgelige hændelser<br />
i bistaderne. Det er jo naturens<br />
gang og det vidner blot om,<br />
hvor stort et engagement asylansøgerne<br />
har lagt for dagen.”<br />
34 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE <strong>2012</strong>
NØDRÅBET<br />
DER BREDTE SIG<br />
Det sker fra tid til anden, at en<br />
asylansøger på egen hånd, eller<br />
koordineret med en landsmand<br />
eller bofælle, tyr til sultestrejke.<br />
Det sker oftest i frustration og<br />
desperation over asylsagsbehandlingen<br />
eller udfaldet af den.<br />
Men i maj <strong>2012</strong> greb det om sig<br />
med sultestrejker, så op mod 70<br />
asylansøgere sultestrejkede samtidig<br />
på flere Røde <strong>Kors</strong>-centre<br />
samt kommunale centre.<br />
Hovedgruppen var afviste<br />
syriske kurdere, som strejkede af<br />
flere årsager – først og fremmest<br />
ønskede de, at myndighederne<br />
set i lyset af den eksalerende<br />
konflikt i Syrien skulle genoptage<br />
deres sager.<br />
Sultestrejken startede i center<br />
Sigerslev, hvor en gruppe på ca.<br />
yngre 20 mænd lagde sig i et<br />
telt foran centret. Senere fulgte<br />
grupper af sultestrejkende i en<br />
række kommunale centre samt i<br />
center Jelling, Auderød og center<br />
Sandholm.<br />
I Sandholm var det en gruppe<br />
afviste iranere, der frygtede<br />
udsendelser til deres hjemland og<br />
lige som syrerne ønskede at få<br />
sagerne genoptaget.<br />
Bekymrende udvikling<br />
Det er et menneskes eget frie<br />
valg, om det vil sultestrejke – på<br />
linie med, om man som patient<br />
på et sygehus vil modtage blod.<br />
”Vi måtte respektere asylansøgernes<br />
beslutning, samtidig<br />
med at vi fandt situationen både<br />
ulykkelig og bekymrende. Bekymringen<br />
gik især på, at det var<br />
så stor en gruppe der havde lagt<br />
sig i teltene, så man måske kunne<br />
komme til at overse én, der havde<br />
det dårligere end de andre,” siger<br />
virksomhedsansvarlig læge hos<br />
Røde <strong>Kors</strong>, Ebbe Munk-Andersen.<br />
Da man nåede den tredje uge,<br />
begyndte mange at de sultestrejkende<br />
at blive tydeligt påvirket<br />
i form af blandt andet muskelsmerter<br />
og sløvhed.<br />
Sundhedspersonalet på centrene<br />
holdt tæt øje med situationen<br />
og stillede løbende væske frem til<br />
asylansøgerne. Selv om der blev<br />
tilkaldt vagtlæger en del gange<br />
og kørt nogle hospitalskørsler til<br />
skadestuen pga. bekymring for<br />
udviklingen, var der dog ingen,<br />
der blev indlagt.<br />
”Det er klart at situationen også<br />
trak stor veksler på personalet.<br />
Det er stressende at stå på sidelinien<br />
og kun have begrænsede<br />
muligheder for at hjælpe asylansøgere,<br />
som er i en så sårbar<br />
situation, ” siger Ebbe Munk-<br />
Andersen.<br />
Ønske om opmærksomhed<br />
Ingen asylansøgere var dog på<br />
noget tidspunkt i overhængende<br />
<strong>2012</strong> RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 35
36 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE <strong>2012</strong>
fare, da alle indtog væske under<br />
aktionen. Mange i gruppen var<br />
yngre stærke mænd, og som<br />
sådan vil man – alt efter en række<br />
omstændigheder - kunne overleve<br />
uden mad et sted mellem 40<br />
og 70 dage, siger Ebbe Munk-<br />
Andersen.<br />
”Det er også vigtigt at huske<br />
på, at de sultestrejkende ikke<br />
havde et dødsønske, men først<br />
og fremmest ville have opmærksomhed<br />
om deres sag. Men det<br />
ville i givet fald kun kunne løses<br />
af myndighedsmæssig og politisk<br />
vej,” siger han.<br />
Politisk opmærksomhed<br />
Strejken varede for de flestes<br />
vedkommende cirka fire uger,<br />
og undervejs i den koordinerede<br />
aktion opholdt en gruppe iranere<br />
sig også i en kirke på Nørrebro.<br />
Og aktionen tiltrak sig en<br />
del politisk opmærkomhed og<br />
udløste blandt andet besøg af<br />
flere Folketingspolitikere, hvilket<br />
dog ikke ændrede på situationen.<br />
Dansk Flygtningehjælp har<br />
efter sultestrejkerne flere gange<br />
forsøgt at få de afviste asylansøgeres<br />
sager genoptaget i Flygtningenævnet.<br />
Dette tilbud blev<br />
atter givet i februar 2013, hvilket<br />
asylchef Anne la Cour finder<br />
positivt:<br />
”Det er altid bedre at afprøve<br />
de retlige muligheder der eksisterer<br />
i systemet, i stedet for – for<br />
eksempel – at gribe til så drastiske<br />
metoder som sultestrejke.”<br />
<strong>2012</strong> RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 37
FÆLLESSKAB PÅ GRØNSVÆREN<br />
38 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE <strong>2012</strong>
Man tager: en håndfuld entusiastiske<br />
centermedarbejdere fra<br />
flere asylcentre.<br />
En fælles ide om at ryste asylansøgere<br />
og personale fra flere<br />
centre sammen i et sportsligt<br />
fællesskab. Og et par hundrede<br />
beboere , der er med på ideen<br />
om at spille volleyball, fodbold og<br />
cricket for fuld udblæsning en hel<br />
weekend.<br />
Med disse ingredienser afviklede<br />
center Auderød en vellykket<br />
AsylCup i september <strong>2012</strong>, hvor et<br />
par hundrede mandlige beboere<br />
fra centrene Auderød, Avnstrup,<br />
Vipperød, Jægerpris, Sandholm<br />
og Sigerslev stillede op til indenog<br />
udendørs turneringer.<br />
Mødte nye mennesker<br />
”Beboerne gik op i dagen og de<br />
sportslige udfoldelser med liv og<br />
sjæl. Samtidig hyggede alle sig<br />
og nogle fik lært asylansøgere<br />
og personale fra andre centre<br />
end deres eget at kende, så både<br />
det sportslige og sociale formål<br />
blev opfyldt.” Det siger aktivitetsmedarbejder<br />
Lotte Hindsberg fra<br />
center Auderød, som var primus<br />
motor i det store arrangement.<br />
Selv om sporten var i fokus, var<br />
flere beboere også involveret i<br />
madlavning til og indkvartering af<br />
de mange deltagere. Og her kom<br />
lokale sponsorater i form af blandt<br />
andet varm og kold mad samt<br />
telte og fodboldmål til stor hjælp.<br />
Blod på tanden<br />
Projektet gav en masse erfaring i<br />
tværfagligt samarbejde og samarbejde<br />
på kryds og tværs mellem<br />
centrene. Og selvom det til<br />
tider var en indviklet proces, var<br />
det vellykkede arrangement alle<br />
anstrengelserne værd, fortæller<br />
netværksmedarbejderne Claus<br />
Andersen og Torben Sloth:<br />
”Asylcuppen har været med<br />
til at forbedre relationen mellem<br />
beboere og personale, og så var<br />
arrangementet et kærkomment<br />
afbræk i dagligdagen for beboerne.”<br />
Håbet er, at AsylCuppen er<br />
kommet for at blive, og med en<br />
bevilling på 500.000 kroner fra<br />
TrygFonden er målet kommet<br />
meget nærmere og arragementet<br />
sikret de næste tre år. Det giver<br />
også mulighed for at udvide<br />
”legene” med både deltagere og<br />
sportgrene, og planlægningen er<br />
i gang.<br />
<strong>2012</strong> RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 39
40 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE <strong>2012</strong><br />
ET TRUT FOR<br />
TRAFIKSIKKERHEDEN
”Sandholmgårdsvej er<br />
en farlig vej, og øget<br />
trafiksikkerhed har<br />
længe stået på Røde<br />
<strong>Kors</strong>’ ønskeseddel. Derfor<br />
var det en glad dag,<br />
da gravkøerne gik i<br />
gang.”<br />
— Anne la Cour, asylchef —<br />
<strong>2012</strong> RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 41
En temmelig smal vej uden forgængerovergang,<br />
cykel-gangsti<br />
eller vejbelysning. Og masser<br />
af biler, busser og fodgængere,<br />
herunder mange asylansøgere<br />
og personale fra center Sandholm,<br />
som skal mod Allerød eller<br />
Hørsholm.<br />
Denne farlige cocktail har i<br />
årevis karakteriseret Sandholmgårdsvej<br />
ved asylcenter Sandholm,<br />
og Røde <strong>Kors</strong>´ ønske om<br />
bedre trafikforhold er vokset støt<br />
og roligt.<br />
Fælles front gav bonus<br />
Behovet blev atter bedrøveligt<br />
aktualiseret i december 2011, da<br />
en ung afghaner blev trafikdræbt,<br />
da han gik i mørke langs landevejen<br />
i nærheden af Sandholm.<br />
Asylchef Anne la Cour og Allerøds<br />
borgmester Erik Lund fandt<br />
efter den ulykkelige hændelse<br />
fælles fodslag og forståelse:<br />
”Vi ønskede begge at give<br />
trafik-sikkerheden høj prioritet<br />
og gik derfor sammen om en<br />
henvendelse til trafikministeren,”<br />
siger Anne la Cour.<br />
Dette udløste et tilsagn om et<br />
tilskud på 2,6 mio. kroner – eller<br />
ca. 40 procent af den samlede<br />
udgift til anlæggelse af en cykelog<br />
gangsti mod Blovstrød samt<br />
opførelse af et helleanlæg ud for<br />
busstoppestedet ved Sandholm.<br />
En fanfare for Sandholm<br />
Indvielsen af anlægsarbejdet<br />
sidst i oktober kaldte på en<br />
særlig markering, og en kontakt<br />
mellem asylchef Anne la Cour og<br />
oberst Lasse Harkjær fra Livgarden<br />
resulterede i en usædvanlig<br />
koncert, da gravkøerne var klar til<br />
at gå i gang.<br />
Livgardens Musikkorps troppede<br />
op og gav blandt andet<br />
en særlig version af børneklassikeren<br />
”Jeg er så glad for min<br />
cykel”, hvor trommer og blæseinstrumenter<br />
fik følgeskab af en<br />
ringeklokke.<br />
Som en særlig cadeau havde<br />
medlem af musikkorpset David<br />
M.A.P Palmquist også skrevet et<br />
særlig Sandholm Lejr Fanfare til<br />
indvielsen.<br />
Flere aktiviteter i 2013<br />
Livgarden og Høvelte kaserne har<br />
i forvejen en historisk og nutidig<br />
relation til center Sandholm, dels<br />
i kraft af centrets fortid som kaserne,<br />
dels som nutidigt militært<br />
øvelsesområde.<br />
Og udover det store musikalske<br />
og visuelle indtryk, som bjørneskindshuer,<br />
piber og trommer<br />
gjorde ikke mindst på de yngste<br />
asylansøgere, banede dagen<br />
også vejen for et tættere samarbejde<br />
med center Sandholm.<br />
I løbet af 2013 er der således<br />
blandt andet planer om at asylansøgere<br />
skal på rundvisning på<br />
Garderkasernen samt en fodboldkamp<br />
mellem kasernen og<br />
Center Sandholm. I øvrigt ventes<br />
sikkerhedstiltagene på landevejen<br />
gennemført i slutningen af<br />
marts 2013.<br />
42 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE <strong>2012</strong>
ASYLSAGEN FRA A TIL Z<br />
Alle mennesker kan søge asyl, og myndighederne<br />
afgør, om man får det eller ej. Læs her om faserne i<br />
asylbehandlingen<br />
Ankomst<br />
Politiet har som regel den første<br />
kontakt med en asylansøger i<br />
Danmark og interviewer ham eller<br />
hende om rejseruten og blandt<br />
andet navn, alder og nationalitet.<br />
Derefter undersøger politiet oplysningerne.<br />
Danmark behandler som<br />
udgangspunkt kun asylsager, hvis<br />
en asylansøger ikke tidligere har<br />
søgt asyl i et andet EU-land eller har<br />
opholdt sig i et andet sikkert land.<br />
Mens politiets undersøgelse<br />
pågår, er asylsagen i fase 1.<br />
Asylsagen begynder<br />
Hvis Danmark skal behandle asylsagen,<br />
udfylder asylansøgeren<br />
et omfattende spørgeskema, og<br />
Udlændingestyrelsen interviewer<br />
ham eller hende om, hvad der<br />
skete i hjemlandet, og hvorfor han<br />
eller hun søger asyl.<br />
Udlændingestyrelsen undersøger,<br />
om oplysningerne er sande<br />
eller sandsynlige og skaffer viden<br />
om forholdene i asylansøgerens<br />
hjemland. Danske myndigheder<br />
må dog aldrig kontakte hjemlandets<br />
myndigheder, fordi asylansøgeren<br />
kan komme i fare, hvis<br />
han er flygtet fra netop myndighederne.<br />
Udlændingestyrelsen afgør på<br />
baggrund af informationerne, om<br />
asylansøgeren får asyl i Danmark<br />
eller ej. Under sagsbehandlingen<br />
er asylsagen i fase 2.<br />
Nogle asylsager bliver hastebehandlet,<br />
fordi asylansøgeren ikke<br />
kom til Danmark for at få beskyttelse,<br />
eller fordi vedkommende<br />
kommer fra sikre lande som for<br />
eksempel Polen eller Sverige.<br />
Dansk Flygtningehjælp skal altid<br />
godkende hasteproceduren.<br />
Asylsagen slutter<br />
Hvis Udlændingestyrelsen afslår<br />
asyl, bliver sagen i de fleste<br />
tilfælde automatisk sendt videre<br />
til Flygtningenævnet, der forholder<br />
sig til oplysningerne en gang<br />
mere. Flygtningenævnet består af<br />
en dommer, et medlem indstillet<br />
af Integrationsministeriet og et<br />
medlem indstillet af Advokatrådet.<br />
En advokat fører sagen for<br />
asylansøgeren i Flygtningenævnet.<br />
Asylsagen er fortsat i fase 2, når<br />
Flygtningenævnet behandler den.<br />
Asyl og integration<br />
Hvis man får asyl, bliver man anerkendt<br />
som flygtning og må bo<br />
i Danmark. Flygtningen flytter til<br />
en kommune, som Udlændingestyrelsen<br />
vælger. Det sker typisk<br />
en til to måneder efter, opholds-<br />
<strong>2012</strong> RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 43
tilladelsen er givet.Røde <strong>Kors</strong> sender<br />
en række relevante papirer<br />
til kommunen efter samtykke fra<br />
beboeren.<br />
Humanitær opholdstilladelse<br />
Integrationsministeriet giver i<br />
særlige tilfælde humanitær opholdstilladelse<br />
til asylansøgere,<br />
som fik afslag på ophold i Flygtningenævnet.<br />
Det sker eksempelvis,<br />
hvis en asylansøger er alvorligt<br />
syg. Personer med humanitær<br />
opholdstilladelse flytter også til<br />
en kommune.<br />
Afslag og udrejse<br />
Asylansøgere med afslag på asyl<br />
og humanitær opholdstilladelse<br />
skal med det samme frivilligt rejse<br />
tilbage til deres hjemland. Hjemrejsen<br />
skal aftales med politiet.<br />
Hvis asylansøgeren ikke vil forlade<br />
Danmark, kan politiet i yderste<br />
konsekvens eskortere ham eller<br />
hende til hjemlandet.<br />
Asylsagen er i fase 3, når asylansøgeren<br />
skal rejse ud af Danmark.<br />
44 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE <strong>2012</strong>
<strong>2012</strong> RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 45
46 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE <strong>2012</strong>
<strong>2012</strong> RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 47
RODEKORS.DK