Dansk som andetsprog i det grønne

Dansk som andetsprog i
det grønne
- et udviklingsprojekt i
modtagelsesklasserne
Københavns Kommune ● Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen ● www.uuf.kk.dk

Dansk som andetsprog i det grønne
Udgivet af: Sektionen for tosprogede elever
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen
Københavns Kommune 2001
Grafisk formgivning & tryk: Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen - 0109-55
Oplag: 200
Netudgave findes på www.tosprogede.kk.dk og www.groen-skole.dk
2

Indhold
Dansk som andetsprog og grøn skole i M2 og M3 4
Mininaturskoler og robinsonade 9
Robinson på Bispebjerg Skole 11
Dansk som andetsprog i MII og grøn skole på Kildevældsskolen 30
Forslag til Økobaseaktiviteter
Undervisningsforløb om robinsonader 37
Bue og pil 37
Bygge huler 38
Beskrivelse af forløb på Oehlenschlægersgades Skole 39
Bilag 42
3

Dansk som andetsprog og grøn skole i M2 og M3
- et udviklingsprojekt i Københavns kommune
af Inger M. Clausen, konsulent for tosprogede i Sektionen
for tosprogede elever
Baggrund
Københavns Kommunes skolevæsen er meget langt
fremme med integrering af natur- og miljøundervisning
i skolerne. De små klasser har mulighed for at
komme på mininaturskoler i nærheden af deres
skole. Her kan de beskæftige sig med livet i vandhuller,
træer og buskes cyklus gennem året, smådyr og
fugle. De større klasser er tilknyttet økobaser og
naturskole. "Grøn skole" er derfor en veludviklet og
indarbejdet del i mange af skolernes undervisning.
Samtidig har skolerne i København en meget stor
procentdel børn, der skal tilegne sig dansk som et
andetsprog. Gennem aktiviteterne i forbindelse med
"Grøn skole" vil der være mulighed for at tilrettelægge
målrettede forløb i andetsprogsundervisning.
Men metoder for dette er endnu ikke udviklet og tilrettelagt
på en sådan måde, at det kan danne model
for andre i andetsprogsundervisningen.
Modtagelsesklasserne for de yngste elever (7-9 årige)
var i første omgang fokus for en sådan metode udvikling.
Der blev i skoleåret 1999/2000 arbejdet med
mundtlige andetsproglige forløb i 2 M-1 klasser på
henholdsvis Matthæusgades Skole og Enghave Plads
Skole. Resultatet af dette kan ses i rapporten "DSA &
Grøn Skole", der blev udsendt til de københavnske
skoler og Undervisningsministeriet, der støttede
udviklingsarbejdet økonomisk. Rapporten ligger på
følgende hjemmesideadresse:
www.ci.kk.dk/ks/udviklingsafdelingen/m1/
I skoleåret 2000/2001 er der så blevet sat fokus på
modtagelsesklasser med lidt ældre elever. Dette blev
muligt idet Udviklingsafdelingen og Sektionen for
tosprogede elever bevilligede midler til udviklingsprojektet:
" DSA i M2 og M3 klasser og grøn skole".
Desuden har Friluftsrådet støttet projektet med
18.000 kr. Denne rapport beskriver erfaringerne fra
dette udviklingsprojekt.
Ansøgningen for udviklingsprojektet medfølger som
bilag i denne rapport.
Formål med udviklingsprojektet
Udvikling af undervisning i dansk som andetsprog i
modtagelsesklasser i forbindelse med grøn skole projektet.
Projektet skal danne model for alle modtagelsesklasser.
Medvirkende skoler, lærere, konsulenter og
naturvejledere:
Kildevældsskolen: M2 lærerne Sasha Ethelberg,
Mette Andersen, Kristina Steinbeck
Oehlenschlægersgades Skole: M3 lærerne Sune
Bjerglund Nielsen, Lone Ravn, Lisbeth Eg Jensen
Bispebjerg Skole: M3 lærerne Erik Jensen, Birger
Jensen
Konsulenter: Inger M. Clausen, Sektionen for
tosprogede elever; Henrik Gretoft, Grøn afdeling,
Tonny Sjelle og Jonas Peter Jørgensen, mininaturskolen
Naturvejledere: Lars Hansen – Sækkemosen, Jan
Werner - Fantasiens Ø, Bjarne Edward - Havørreden
Materialer
Følgende undervisningsmaterialer og baggrundslitteratur
er brugt af alle. Derudover har de enkelte klasser
brugt egne materialer:
Mikroværkstedets cd rom: PS-4 Procesorienteret skrivning
med egne genrer
Hansen, Elisabeth m.fl. : Mens du skriver 2, s. 66-78
Robinsonade, Gad & Grafisk
Defoe, Daniel: Robinson Crusoe. Den klassiske historie
med fængende baggrundsoplysninger og illustrationer.
Flachs Forlag
Hegnby, Søren: Robinson Kruso 1, og opgaver,
Kopiark fra Enghøjskolen
Lauritzen, Åse m.fl: Vurdering af tosprogede elevers
skriftsproglige udvikling. Abildgårdsskolen
Ort, Pia Zinn: Processkrivning, i Sprogforum nr. 16,
2000
Engelbrecht, Mona m. fl.: Langt ude i skoven, Haases
forlag 1999
4

Oversigt over møder og oplæg
Ma. 22. maj 2000 kl.14-16
On. d. 16. august 2000 kl.14-16
Ti. d. 3. oktober 2000 kl.13.30-16.30
Ti. d. 23. januar 2001 kl.13.30-16.30
Ti. d.12. juni 2001 kl. 9-14
Informationsmøde om udviklingsprojektet
Kursus i robinsonader og Grøn skole aktiviteter
Planlægning for de tre skoler
Kursus i PS4 og billede/tekst arbejde v. Kristine Herning på
CI, Center for Informatik
Kursus i tosprogede elevers skriftlige produktion v. Åse
Lauritzen fra Abildgårdskolen, Odense
Evalueringsmøde
Om kursus gangene
Robinsonader og Grøn Skole
Henrik Gretoft gav et oplæg med eksempler på aktiviteter,
man kan udføre i naturen på en økobase.
Man kan slå lejr og snakke med eleverne om klima og
kulde/varme problemstillinger, om dyr i de danske
skove før og nu, hvordan man kan skaffe sig føde
med naturredskaber. Et andet eksempel er at lege
tidsmaskine, hvor man pludselig er sat tilbage til
stenalderen eller 1800 tallet og skal klare sig selv på
en øde ø. F.eks er den klassiske robinsonade skabt i
den tidlige industrialder, hvor håndværkertraditioner
og -færdigheder prægede de løsninger på overlevelse,
Robinson havde under opholdet på sin øde ø.
Tonny Sjelle kom ind på en helt anden måde at
anskue robinsonader på, som omfattede værdi overvejelser
og etik i en gruppe/et minisamfund samt i
forhold til økologi.
Derefter planlagde hver skole for sig, hvordan de ville
arbejde med grøn skole og andetsprogstilegnelse.
Bispebjerg M3 lærere valgte den mere klassiske form
med aktiviteter som kortøvelser, slå lejr, gå på jagt,
lave udsmykning og holde fest. Alt sammen inden
for rammen af en robinsonade, som de selv var
hovedpersonerne i.
Oehlenschlægersgades skole valgte at tage en forbrugersynsvinkel
og ressource bevidsthed med emner
som fødens oprindelse og vedligeholdelse samt overnatning
på en økobase, hvor eleverne er medbestemmende
og medarrangerende for de praktiske problemer,
der skal løses i den forbindelse.
Kildevældsskolen var ikke til stede på kursusgangen.
Lærerne havde tidligere afleveret et projektforslag
som også i sin kerne havde overnatning på økobase,
men som desuden omfattede aktiviteter med at fremstille
og skyde med bue og pil.
Kursus i PS-4 og billede/tekst
Kurset blev holdt af Kristine Herning på Center for
Informatik. De tre skoler havde forinden modtaget
CD-rom og vejledning således, at de på forhånd
havde lejlighed til at forberede sig til kurset.
Skolernes IT-vejledere var blevet instrueret om installering
og rettigheder, samt bedt om at være behjælpelige
i forhold til de deltagende lærere i projektet.
PS-4 er et procesorienteret skriveprogram med 4
genrer, hvoraf den ene er en robinsonade. I tekstgenren
arbejdes der med en indledning, handling, personer
og slutning. Desuden indeholder programmet
billeder inden for følgende fem dele af handlingsforløbet:
strandingen, øen, dagligliv, hændelser og redningen.
Der er fem billeder til hver delhandling, og
eleven har dermed mulighed for, at vælge og sammensætte
handlingsforløbet individuelt. Programmet
giver mulighed for at eleven kan skrive til sin billedtekst
og for, at læreren kan udarbejde en liste til eleven
med ord og vendinger, der vil være relevante i
forhold til billederne.
Programmet blev valgt af konsulenten i dansk som
andetsprog, fordi der i andetsprogsundervisningen er
gode erfaringer med at anvende billedstøtte til tekst.
Der er også erfaring med, at procesorienteret skrivning
er god til skriftlig andetsprogstilegnelse, idet
der ved denne metode fokuseres på processen i skrivefasen
i stedet for korrekthed i produktet.
På kurset blev lærerne forevist mulighederne med
PS-4 programmets robinsonade-del. De havde lejlighed
til at øve sig i at bruge det. Der var også mulighed
for at anvende og bygge videre på en ordliste
udarbejdet af konsulenten. Derefter foreviste
Kristine, hvordan man med et digitalt billede har
mulighed for at indsætte det i programmet, men her
var konklusionen, at det er noget nemmere at arbej-
5

de med digitale billeder og tekst i almindelige tekstbehandlingsprogrammer.
Der var ikke den store begejstring for at anvende
robinsonaden i PS-4. To af skolerne havde på kursustidspunktet
ikke fået cd-rommen installeret på
klassens pc’ere, og lærerne fra en af skolerne havde
ikke set på materialet. Lærerne på en af de andre skoler
meldte klart ud, at de var mere interesserede i at
bruge tekst og billeder i word, som de var fortrolig
med og havde brugt sammen med eleverne ved tidligere
undervisning. Desuden mente lærerne ikke, at
eleverne på så tidligt et stadium i andetsprogstilegnelsen
– flere af eleverne i modtagelsesklassen var lige
kommet til Danmark fra udlandet – kunne anvende
programmet.
Ved slutevalueringen fremførte lærerne, at de følte at
PS-4 programmet var "blevet trukket ned over hovedet
på dem", og at de hellere selv ville bestemme,
hvilke materialer og emner, der skulle indgå i et
undervisningsforløb med dansk som andetsprog i
sammenhæng med oplevelser på mininaturskoler og
økobaser. Konsulenten var på sin side ærgerlig over,
at det undervisningsmæssige potentiale, der er i at
anvende PS-4 programmet, ikke blev udnyttet i
udviklingsprojektet. Én af skolerne havde i slutningen
af projektet ladet eleverne arbejde med PS-4.
Først havde eleverne i klassen skrevet en robinsonade
ud fra Robinsonadens bro, med de 6 hændelser:
Strandingen, De første dage, Livet på øen, Farlige
oplevelser, Forberedelse til hjemrejsen og Redningen
(fra Mens du skriver 2 – at skrive er en proces, Gad
og Grafisk), d.v.s. et forløb, der meget ligner it-forløbet
i PS-4 robinsonaden. Derefter var de gået i
computerrummet og havde arbejdet med PS-4
robinsonaden. Lærerne berettede, at eleverne havde
et godt udbytte af at bruge it-materialet, og at de som
lærere syntes, at det var et udmærket undervisningsmateriale,
som de kunne anbefale andre at bruge.
Forløbet giver anledning til refleksion over dels hvor
høj grad af styring, der kan være i et udviklingsprojekt
– det vil blive behandlet senere i denne rapport.
Dels hvad er det for forhindringer, der gør, at et computerprogram
forkastes fremfor at arbejde med de
mere traditionelle undervisningsmaterialer. Det var
tydeligt, at der umiddelbart er en lang række praktiske
forhindringer:
• ingen pc med cd-rom drev i modtagelsesklasseværelset
• afhængighed af it-vejledere
• den nye overenskomst, som gør det uklart om det
er it-assistenterne eller it-vejlederne, der skal bistå
med installations- og vejledningsopgaver på skolerne
• lærerne er selv ikke fortrolige med it-materialerne
• lærerne er uvante med tilrettelæggelse af en differentieret
undervisning med it-materialerne
Kursus i tosprogede elevers skriftlige produktion
Lærerne havde forud for kurset fået tilsendt
Temahæfte om tosprogede elevers danske skriftsprog, som
oplægholderen Åse Lauritzen fra Abildgårdskolen i
Odense bl.a. er medforfatter af. Åse gennemgik forskellige
forløb, hvor tosprogede skulle tilegne sig
skriftlighed på andetsproget. Forløbene dækkede 5.,
6. og 7. klasse elever og forskellige skriftlige genrer
som brevskrivning, læserbreve og en science-fiction
novelle. Desuden omfattede gennemgangen undervisning
i opgavetyper til skriftlighed: skriv ud fra et
billede, lav en billedserie og fortæl historien.
Derudover fortalte Åse – ud fra temahæftet – hvordan
man som lærer kan vurdere og gennem retning
af skriftlige produkter kan understøtte eleverne i
deres skriftsprogtilegnelse.
Vi havde ingen egentlig evaluering af denne kursusgang,
men lærerne, der var tilstede, virkede glade for
kurset og udtrykte, at de havde fået ideer "med
hjem".
Evalueringsmøde
Mødet skulle dels bruges til, at skolerne kunne fremlægge
og udveksle erfaringer med forløbet, dels til at
skrive på den afsluttende rapport. Evaluering og
beskrivelse af de enkelte skolers forløb fremgår af
skolernes egne bidrag til rapporten. Her vil jeg fokusere
på de fælles erfaringer.
6

Hvad har eleverne lært i undervisningsforløbet?
• færdigheder i at forstå og udtrykke sig på mundtligt
og skriftligt dansk
• etik og regler for adfærd i naturen
• læring og skoleundervisning i en dansk folkeskole/i
en modtagelsesklasse
• samarbejde og gruppefællesskab
• at kende egen værdi og andres på tværs af forskelligheder
• ordforråd og begreber i forbindelse med skov,
natur, fiskeri og robinsonade
• at skrive på computer og arbejde med processkrivning
• kendskab til genren robinsonade
• at fiske, at bygge hule, at fremstille bue og pil og
skyde med den, at læse kort og orientere sig i en
skov, at tænde bål og lave mad over bål
Desuden blev det fremhævet, at opholdet på økobasen
giver tid og mulighed for en anden relation mellem
lærer og elev end den, der foregår i undervisningen
på skolen. På økobasen var der "rum" for de små
og store spørgsmål, som eleverne stillede, og lærerne
gav sig tid til at snakke med eleverne om dem.
Hvad var vanskeligt i forløbet?
Der var forskellig erfaring med at få de muslimske
piger med på klassens overnatning på økobasen. Den
ene klasse kunne kun få 2 ud af 7 piger med, og
lærerne opfattede, at begrundelsen lå i, at de var
muslimer. Den anden klasse havde ikke problemer
med at få hverken de muslimske eller andre elever
med. Klassen havde kort forinden været på en
lejrskoletur, så eleverne og forældrene var kendte
med, at eleverne overnattede uden for hjemmet. Den
tredje klasse forsøgte sig ikke med overnatning.
Generelt er det en erfaring, at der skal et ekstra stort
motivationsarbejde til – både over for elever og forældre-
for at elever, især pigerne, i en modtagelsesklasse
får lov at overnatte uden for hjemmet.
I en modtagelsesklasse er der en løbende tilgang og
afgang af elever gennem skoleårets måneder. Dette
giver en elevgruppe, hvor der er stor forskel på, hvor
meget dansk de forstår og kan udtrykke. Den klasse,
der havde valgt at arbejde med temaet over hele skoleåret,
oplevede, at de billeder og oplevelser, der var
genstand for andetsprogligt arbejde i klassen, ikke var
kendt for de nytilkomne. Dette gav forståelses- og
motivationsproblemer i undervisningen. Det blev
forsøgt løst ved at stille individuelle krav i opgaveløsningen,
men lærerne fandt det alligevel svært at
arbejde med.
De to andre klasser havde valgt at differentiere gruppen
og begrænse forløbet tidsmæssigt til et enkelt
emne ud af flere i deres årsplan. På den ene skole var
alle – nytilkomne såvel som "gamle" elever i modtagelsesklassen-
med i udflugterne til mininaturskole
og økobase, men der stilledes forskellige dansksproglige
opgaver og krav ved arbejdet i klassen. På den
tredje skole deltog kun den gruppe elever, som havde
været i klassen et stykke tid.
De deltagende klasser var henholdsvis M2 – modtagelsesklasse
for 9-13 årige – og M3 – modtagelsesklasser
for 13-16 årige tosprogede elever. I evalueringen
kan vi ikke sige noget generelt, som taler for, at
udviklingsprojetet virkede bedre i den ene elevgruppe
end den anden i forhold til elevernes alder.
Indhold og form syntes at være lige tiltrækkende for
alle aldersgrupper.
Udviklingsprojektets koncept – virkede det?
Rammerne for udviklingsprojektet var, at der skulle
arbejdes med det skriftlige udtryk på andetsproget,
og at indholds- og oplevelsesrammen skulle være på
mininaturskoler og økobaser med bistand fra de dertilknyttede
naturvejledere. Desuden skulle genren
robinsonader indgå som en del af de sproglige oplevelser.
Skoven, park og søer er gode læringsrum for andetsprogstilegnelse.
Der er mulighed for at sætte ord på
handling og oplevelse direkte i situationen.
Kommunikationen på andetsproget er meningsfuld.
Der er fire principper for god sprogundervisning,
som her er relateret til udviklingsprojektets erfaringer:
7

1. Den gode sprogundervisning åbner for et kommunikativt
læringsrum
Eleverne oplever sig selv som bruger af det nye
sprog i ægte kommunikationssituationer, når de er
ude i det grønne med lærere og klassekammerater.
Der er tid og rum for den ægte kommunikation.
2. Denne gode sprogundervisning skaber sproglig
opmærksomhed i relation til den indholdsorienterede
kommunikation
Eleverne får mulighed for at fokusere på det sproglige,
når de bearbejder oplevelserne, de har haft
ude i det grønne. Sprogopgaverne er relateret indholdsmæssigt
til emner, som eleverne er fortrolige
med gennem deres oplevelser.
3. Den gode sprogundervisning hjælper eleverne
med at tage ansvar for egen læring
Den procesorienterede skrivning giver rum for, at
eleven engageres i mere åbne selvdefinerede aktiviteter
fremfor de lukkede lærerdefinerede opgavetyper.
Den feedback og revision af teksten, som foregår
i den procesorienterede skrivning, giver eleven
mulighed for at være medbestemmende for produktets
indhold og kritisk korrekthedsniveau i forhold
til det sproglige udtryk.
4. Den gode sprogundervisning vælter vægge
Undervisningen i projektet foregår i høj grad uden
for skolens og klassens vægge.
(Karen Lund og Michael Svendsen i Det flyvende
tæppe nr. 2, årg. 7 sommer 2001 fra Undervisningsministeriet)
Derimod udtrykte lærerne på evalueringsmødet utilfredshed
med konceptet vedrørende robinsonaden
som genre eller rettere, at de ikke selv havde haft frie
hænder til at bestemme emne og aktiviteter i forbindelse
med udflugterne til mininaturskole og økobaser
og det efterfølgende sproglige arbejde i klassen.
Robinsonaden gav nogle sproglige udfordringer, men
også begrænsninger, som var svære for lærerne at
håndtere med elever, der har et meget begrænset
kendskab til dansk.
Beskrivelserne fra de tre skoler viser imidlertid, at det
faktisk lykkedes alle tre klasser at inddrage robinsonade
genren både i det sproglige arbejde på skolen og
i oplevelserne på økobasen. Og som én af lærerne
udtrykte det: "Gid vi kunne gentage forløbet, for nu
ved jeg meget bedre, hvordan jeg skal tilrettelægge
undervisningen!"
På mødet fremkom der også nye ideer til forbedring
af forløbet: udlån af kasser med materiale til at arbejde
med robinsonader på økobaserne. Udlånet kunne
foregå gennem CU, Center for Undervisningsmidler.
Der blev på evalueringsmødet udtrykt stor tilfredshed
med den økonomi, der var i projektet og de
muligheder, der blev givet med besøg og vejledning
på mininaturskoler og økobaser. Den gode økonomi
skyldes i høj grad at udviklingsprojektet har fået et
tilskud fra tips- og lottomidlerne under Friluftsrådet
på 18.000 kr.
Formidling af udviklingsprojektet
Denne rapport er en del af formidlingen af udviklingsprojektet.
Den vil blive uddelt til udvalgte lærere
og skoler i Københavns Kommune. Desuden vil
den blive givet til afdelingen for Grøn skole,
Udviklingsafdelingen, Center for Informatik, Centre
for Undervisningsmidler og Sektionen for tosprogede
elever i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.
Endelig vil den blive sendt til Skov- og naturstyrrelsen
med tak for økonomisk støtte.
Rapporten vil desuden blive tilgængelig på hjemmesiden
for Sektionen for tosprogede: www.tosprogede.kk.dk
samt Grøn skoles hjemmeside: www.groenskole.dk
Formidlingen sker dog først og fremmest til målgruppen
lærere i modtagelsesklasser. Det foregår på
disse læreres erfaringsudvekslingsmøder arrrangeret
af Sektionen for tosprogede elever i efteråret 2001.
Disse lærere vil også modtage et eksemplar af rapporten
fra udviklingsprojektet.
Kildevældsskolen har udarbejdet en forældrebog med
billeder og tekst, som deres forældre i modtagelsesklassen
modtager, desuden arbejder de på at udarbejde
en personlig elev-læsebog, med billeder og tekst
fra forløbet.
Flere af de deltagende skoler har allerede eller overvejer
at skrive et indlæg til deres skoleblad og sætte
erfaringerne fra forløbet på skolens hjemmeside.
8

Mininaturskoler og robinsonade
Af Tonny Sjelle, vejleder for Mininaturskolerne
Mininaturskolernes bidrag til projektet
Mininaturskolerne har bidraget med at tilbyde modtageklasserne
besøg i parkerne, hvor faciliteter og
rekvisitter, vejledere og knowhow bliver stillet til
rådighed. Hovedaktiviteterne har været hulebyggeri,
ruseaktivitet, vandhulsaktivitet, kaste- og sænkenetsaktivitet.
Hulebyggeri/bivuak
Eleverne vælger et sted, hvor det ville være godt/hensigtsmæssigt
at etablere en hule. Det kan være en fordel
at bygge hulen nær brugbare materialer, i læ og ly
for sol og vind, nær fødegrundlag etc. Når eleverne
har valgt et egnet sted, indsamles materialer til byggeriet.
Materialerne kan være alt fra afskårne grene -
af gartnerne - til pilekviste, som bruges som reb,
gamle aflagte bjælker fra parkbænke, presenninger
mv. I Østre Anlæg fik vi desuden mulighed for at
afskære rør/siv fra søen, der normalt ville kunne bruges
til stråtækte huse, men som her altså blev brugt til
vores hule. Hulebyggeriet organiseres, nogle henter
materialer, andre bygger etc. Vi prøver at lave en hensigtsmæssig
arbejdsfordeling. Vi prøver at være alle
sammen i hulen og spiser evt. vores mad derinde.
Bagefter tager vi hulen ned igen og lægger materialer
på plads, hvor vi lånte dem fra.
vi bl.a. ål, aborre og skalle. Eleverne får mulighed for
at røre ved fiskene, og vi kan tage fiskene op i et
større akvarium, hvor det er muligt at se fiskenes farver,
mund, finner og gæller. Vi kunne have valgt at
dræbe og rense fiskene og derefter tilberede og spise
dem, men vi valgte - pga. restriktioner fra
Københavns Parkafdeling - at udsætte fiskene igen
uden at grille og spise dem.
Vandhulsaktivitet
Vandhulsaktiviteten foregår på den måde, at vi laver
4 grupper, hvor hver gruppe undersøger et givent
område af søen for at afdække, hvor der er flest vandinsekter
og dermed flest fisk. Aktiviteten foregår
med sigtenet og bakker samt vandhulsdug til bestemmelse
af arter.
Kaste- og Sænkenet
Kastenettet er et fangstnet, der kastes ud i søen og
trækkes ind igen via en snor. Denne metode giver
mulighed for at afdække hvilke smådyr, der lever ude
i søen derude, hvor vi ikke kan nå med vores sigtenet.
Rusearrangement
Vi starter elevbesøget med at forklare, hvordan en
ruse virker. Vi fortæller om princippet i, hvordan fisk
kan lokkes i nettet. Med båd eller i vaders udsættes
rusen et sted i søen, hvor vi har talt os til, at rusen vil
fange flest fisk. Vi lader rusen ligge i søen i ca. 2
timer. I mellemtiden arbejder vi med vandhulsaktivitet
for at afdække, hvor der er flest vandinsekter ud
fra den formodning, at der vil være flest fisk der, hvor
der er mest føde til dem. (Se vandhulsaktivitet). Efter
rusen har ligget i små 2 timer, hvor vi indimellem har
kastet dåsemajs langs nettet for at lokke fisk til - fisk
kan godt lide majs – tager vi rusen op og hælder
fangsten ned i en balje. I søerne i København fanger
9

Sænkenettet sænkes ned i vandet ved kanten og placeres
på bunden. Fisk lokkes til at svømme ind over
nettet ved hjælp af dåsemajs. Når fisk kan ses over
nettet, trækkes nettet meget hurtigt op via snor, og
fiskene puttes herefter i akvariet.
Ideer til fremtidigt samarbejde
Man kunne forestille sig at man afsatte midler til en
kursusrække for modtagelsesklasselærere på mininaturskole,
hvor aktiviteter, der kunne sigte mod en –
hos eleverne sproglig udvikling, kunne gennemgås.
Det kunne gøres ved et 2 x 3 timeres forløb, hvor de
første 3 timer er et mininaturskole grundkursus
(kørekortskursus), som alle lærere, der benytter mininaturskolen,
skal have og derefter en overbygning
med et 3 timeres kursus, hvor relevante aktiviteter,
som sigter mod "modtagelsesklasser i parken", gennemprøves.
Modtagelsesklasselærere vil efter dette
kursus kunne være selvkørende på mininaturskolen
uden vejleder, og dermed kunne få udleveret en nøgle
til udstyrscontaineren/mininaturskolen.
Ligeledes kunne der afsættes midler til en instruktør,
som i samarbejde med lærere kunne planlægge de
enkelte besøg på mininaturskolen med den model,
hvor en vejleder er til stede ved klassebesøget, som
ved dette projekt. Man kunne også forestille sig en
kombination af ovennævnte, men det vil selvfølgelig
blive relativt bekosteligt.
Af andre ideer kunne nævnes
• En forældredag på mininaturskolen, hvor forældre
sættes ind i, hvordan læring i naturen kan støtte
elevens sproglige kompetencer, og hvilke begreber
eleverne vil arbejde med i det kommende projekt,
samt hvordan de kan støtte deres børn i deres
sproglige udvikling. Ved arrangementet kunne
man grille eller spise medbragt mad.
• Man kunne udarbejde en speciel aktivitetsmappe
"Med modtagelsesklassen på Mininaturskole"
• Lave et klatreprojekt hvor modtagelsesklasser får
mulighed for at rapelle i parkens træer.
• Trække på naturvejlederne i Københavns Kommune
Læringsrum i naturen.
Parken er et helt specielt naturrum med klare ulemper
og visse fordele. Det er ikke en skov, der mangler
tæthed i bevoksning, der er en del uro og forstyrrelser
fra byens puls. Men netop det, at man befinder
sig i byen, gør at der kan ske mange forskellige uventede
ting, som kan danne grundlag for en givtig snak
i klassen. Der kan f.eks. komme en hjemløs/vagabond
forbi, man finder en flaskepost med et afskedsbrev
i, en grædende pige sidder på en bænk, en ræv
er kørt over etc. Parken har ikke roen men til
gengæld – trods alt - en god blanding af naturmuligheder
og uventede oplevelser, der kan danne grundlag
for fælles klasseoplevelse og dermed et fælles samtalegrundlag,
der kan løfte klassens sproglige niveau
og den enkeltes sproglige kompetence.
10

Robinson på Bispebjerg Skole
Af Erik Jensen og Birger Jensen, lærere i M 3
Ramme
M 3 på Bispebjerg Skole bestod fra start af syv elever
fra Afrika, Balkan, Rusland, Pakistan og Kina. Deres
danske sprog var stærkt begrænset, da de havde været
i Danmark i kort tid.
Forløb
Med udgangspunkt i de praktiske aktiviteter som en
robinsonhistorie byder på, udarbejdede vi fire hovedaktiviteter/
arbejdsbeskrivelser, som eleverne arbejdede
ud fra på de seks besøg på hhv. Mininaturskolen
og Økobasen " Havørreden ".
1. Orientering efter kort (kompaslære, skridttælling)
– Orienteringsløb. "Orientering og opdagelse på
øen ".
2. Bivuak og bålsted (bygning af shelter / binding af
knob, bålsted,) "Etablering af lejrplads".
3. Fremstilling af bue og pil ( finde egnede materialer
i skoven, bevikling af bue og pil/ afbalancering af
pile). "Jagtredskaber".
4. Madlavning over bål, skydekonkurrence med bue
og pil. Etablering af ophæng mm. Stegning af
rådyr.
Arbejdsbeskrivelserne blev gennemarbejdet på skolen
– forforståelse af ord og begreber. Disse ord og begreber
er siden repeteret og uddybet ved besøgene på
Mininaturskolen og Økobasen.
Besøgene er efterfølgende evalueret og efterbehandlet
hjemme på skolen.
Sideløbende blev genren behandlet ved læsning af
andre robinsonhistorier ( Eks : Søren Hegnbys letlæselige
udgave af Robinson Crusoe ).
Oplæg til elevernes egen robinsonhistorie:
Læsning af Hegnsbys Robinson Crusoe.
Gennemgang af "Broen" (skelet til robinsonade fra
"Mens du skriver 2").
Gennemgang af modificeret procesorienteret skrivning.
Gennemgang af dataprogrammet " PS 4 ".
I praksis udarbejdede eleverne en kladde, som derefter
blev gennemarbejdet med læreren og siden indskrevet
i PS 4. Eleverne udvalgte selv billeder til
historierne.
Eleverne læste teksterne for hinanden og gav hinanden
feedback.
Evaluering af udviklingsprojektet
Elevernes sproglige udvikling og deres evne til samarbejde
er klart blevet bedre gennem de praktiske
øvelser på Mininaturskolen og Økobasen. Eleverne
har dels lært at samarbejde om forskellige arbejdsopgaver
i konkrete sammenhænge. Dels har de fået
opbygget et ordforråd omkring livet i skoven og de
færdigheder, der skal til at færdes her. Det opbyggede
ordforråd har lettet sprogtilegnelsen i det daglige på
skolen.
Den sociale værdi har ligeledes været stor. Trods
sproglige barrierer har de med deres indfaldsvinkel
kunnet bidrage til fællesskabet. Det, at eleverne får
vist egne praktiske færdigheder, kan give dem en selvtillid,
som kan overføres til den sproglige udvikling.
Lin fra Kina havde inden projektet intet dansk eller
engelsk sprog, og en stor del af undervisningen forekom
at gå hen over hovedet på ham. Efter at han
havde været hovedmanden i flåning af dyret og i det
hele taget vist initiativ og anlæg for det praktiske
naturliv, voksede hans anseelse blandt de andre elever
og dermed hos ham selv.
Efter forløbet var klassen blevet en sammentømret
enhed.
11

Den uheldige fisketur
På Bispebjerg Skole i København har de en klasse,
der hedder 9Y. Det er en modtagelsesklasse for børn
fra hele Verden. En dag bliver de enige med deres
lærere om, at de vil tage på fisketur på Øresund.
Tidligt fredag morgen tager de afsted. De tager først
bussen til Hellerup, og så toget til Snekkersten.
Her går de ombord på fiskekutteren "Tina". Det er
en båd, som tager folk med ud at fiske på havet.
Kaptajnen, der hedder Per, lover, at vi alle vil fange
mange fisk i dag. Kaptajnen vil sejle over til øen
Veen, hvor der ofte er mange fisk at fange. Men da vi
har sejlet en halv time, blæser det pludselig op til
storm. Bølgerne bliver større og større, og det begynder
at tordne og lyne. Pludselig kommer der et
kæmpe lyn ned fra himlen, som oplyser hele havet.
Det rammer lige ned i fiskekutteren. Der lyder et
kæmpe brag, da fiskekutteren brækker midt over og
synker ned i det kolde vand. Alle børnene og deres
lærere Erik og Birger springer ud i det kolde vand.
Kaptajnen Per når ikke at komme ud af fiskekutterens
styrehus, så han forsvinder ned i det kolde vand
sammen med sin fiskekutter. Dem, der kan svømme,
hjælper de andre hen til noget tømmer fra fiskekutteren,
som flyder oven på vandet. Mens de holder fast
i træet, svømmer de ind mod land. De skal svømme
længe, for der er langt ind til bredden.
Endelig kommer de ind til stranden. De er meget
trætte og smider sig ned i det kolde sand. De ved
ikke, hvad klokken er, men det er helt mørkt. Efter
de har hvilet sig et stykke tid, begynder de at se sig
omkring. Bagved stranden kan de skimte en stor
skov. Da de alle fryser, bliver de enige om at gå over
i skoven for at finde et sted, hvor de kan sove, indtil
det bliver lyst. Der er mange træer, og det ser meget
mørkt ud. Nogle af børnene er bange for at gå derind.
Men andre siger, at det ikke er farligt, bare de
holder sammen.
De begynder langsomt at gå ind i den mørke skov.
Om natten kan der godt være mange uhyggelige
lyde. Pludselig lyder et "UHH - UHH", og alle farer
sammen. "Hvad var det?", siger en af drengene.
"Det var en Ugle", siger Erik, som ved meget om
fugle." Bare rolig - den er ikke farlig, uglen jager om
natten, og den kan godt lide mus", siger han. De går
videre ind i skoven. Så hører de en ny lyd.
"Hvad var det?", siger en af pigerne. "Det lød som et
rådyr, men de er heller ikke farlige", siger Birger. "De
er mere bange for os, end vi er for dem", siger Erik.
"Nu kan jeg altså ikke gå mere", siger en af drengene.
"Kan vi ikke hvile os lidt her og vente, til det bliver
lyst", siger han. Det synes de alle er en god ide.
De lægger sig alle tæt sammen for at holde varmen.
Det er dog ikke mange, der får sovet, da det er koldt
om natten i Danmark.
Da de står op næste morgen, bliver de enige om at gå
længere ind i skoven. De skal finde et godt sted at
lave en lejr og en bålplads. Da de har gået i 10 minutter,
finder de et sammenkrøllet papir. "Det er sikkert
et skattekort", siger alle i munden på hinanden.
Daria samler papiret op, så de kan se på det. "Ååh",
siger de - “Det er slet ikke noget skattekort”. Men det
var et kort. Et kort over skoven, hvor der var skrevet
en rute. Ruten begyndte med A og sluttede med J.
“Det var måske alligevel et skattekort”, tænker de
alle." Hvordan skal vi finde hen til A, hvor vi skal
starte", siger Lin. "Det tror jeg godt, jeg ved", siger
Sigbhat. "Vi er lige gået forbi de to søer, der er her på
kortet "."Vi skal bare gå ligeud, så kommer vi til A",
siger han. Efter 5 minutter finder de det sted, som
passer på A på kortet. De bliver enige om at følge
ruten på kortet. Så vil de lære skoven at kende og
samtidigt finde et godt sted at slå lejr. På kortet står
der, hvor mange meter der er mellem A og B, B og C
osv. "Hvordan kan vi vide, hvor langt 120 meter er?",
spørger Edwige. “Det kan vi godt finde ud af”, siger
Irene.
12

Opgave:
Arbejdsbeskrivelser til Skridttælling,
De 4 verdenshjørner, Kortet og
Orienteringsløb.
Det tager dem en time, at komme hen til J på kortet.
"Øv - Her er jo ingen skat", siger de alle ."Måske skal
vi gå ad den stiplede linie, hen mod A", siger Abena.
Det gør de. Et stykke inde i skoven finder de et rigtigt
godt sted at bygge en bivuak og lave et bålsted.
De deler sig i to hold. Det ene hold er Erik, Daria,
Edwige og Ljuljeta. De skal bygge den bivuak, de
skal bo i. Et andet hold er Birger, Abena, Jara og
Ranjit. De skal lave et bålsted. Det skal de varme sig
ved og lave mad på. De, som skal bygge bivuakken,
begynder at samle lange grene sammen. De finder
derefter to store fyrretræer, der står tæt sammen. Her
vil de bygge deres bivuak. De har lidt problemer med
at binde træet sammen. Men de kender nogle gode
knuder, der kan holde træet fastspændt.
Bålholdet går rundt i skoven og samler kviste, små
grene og større kæppe ind til at lave bålet med.
Birger samler sten til at bygge rammen om bål stedet
med. Holdet har lidt problemer med at tænde bålet.
Det regner tit i Danmark, så derfor var træet vådt.
Men ved at bruge noget tørt papir sammen med, at
de alle pustede til ilden, fik de gang i et stort, flot bål.
Opgave:
Arbejdsbeskrivelser til Shelter –
vinkelbesnøring, Bivuak og Bålsted.
Det er dejligt at varme sig ved bålet, synes de alle.
Men nu mærkede de, hvor sultne de var. "Vi må
finde os noget, vi kan spise", siger Jara, "ellers dør vi
af sult".
De bliver enige om, at de må lave nogle våben. Så
kan de skyde eller fange nogle dyr, de kan spise. "Det
må I ikke her i Danmark", siger Sigbhat, som lige er
kommet tilbage fra en tur i skoven.
"Man skal have et jagttegn og en uddannelse som
jæger, før man må skyde dyr", siger han.
"Vi kan da ikke dø af sult", siger Irene. Men i det
samme råber Lin "Se der! "Alle ser i den retning, Lin
peger med sin finger.
Inde i skoven ser de en mand og en lille hund.
Manden har et stort gevær over skulderen og en dolk
i sit bælte. "Nu kommer han og skyder os", siger
Edwige bange "Nej-bare rolig", siger Erik, "det er
bare en jæger, der er ude at jage.
"Måske har han fanget eller skudt noget, vi kan
spise", råber de alle i munden på hinanden. På en
gang løber alle over mod jægeren. Jægeren bliver lidt
forskrækket, da han ser de råbende børn komme lige
imod ham. Han er normalt ude i skoven alene, når
13

han skal jage. Men da børnene fortæller deres historie,
bliver han meget alvorlig.
"Det er en sørgelig historie med skibet, der gik i stykker
og kaptajnen, der druknede", siger jægeren. "Det
er godt, at I overlevede", siger han. "Nu skal I se,
hvad jeg har skudt i dag".
Han lægger et lille rådyr på jorden, som han lige har
skudt. "Det er ikke så stort som dem, vi har i Afrika,"
tænkte Abena. Men her er mere, end de kan spise.
Jægeren, der hedder Eduard, er en rar mand. Han vil
meget gerne hjælpe dem. "Nu skal vi først gøre dyret
klar til bålet, så I kan få noget mad", siger Eduard.
"Drengene hjælper mig med dyret, og resten går derover
og finder nogle lange ahorngrene til at lave flitsbuer
og pile af."
"Jeg vil lære jer at lave flitsbuer og pile, som jægere
brugte i gamle dage her i Danmark", siger han.
"Bagefter skal I så lære, hvordan I skyder med dem.
Det er ikke så let, som det ser ud!"
Mens Eduard og drengene går i gang med at flå pelsen
af rådyret, samler de andre nogle lange grene, de
kan lave flitsbuer af.
14

Opgave:
Arbejdsbeskrivelser til Bue og Pil
Efter de har fundet nogle lange, lige grene, snitter de
barken af grenene med en dolk og en bugthøvl.
Grenene til flitsbuerne skal være lige så lange som
dem selv. Derefter snitter de grenen flad på den
udvendige side af flitsbuen. Så kan den skyde meget
længere. Nogle tynde grene laver de pile af. Snoren til
buen får de af Eduard. Lige da buerne og pilene er
færdige, begynder de at skyde med dem. Hvem kan
skyde længst? Hvem kan ramme bedst? Hvordan
holder man bedst på buen og pilen? De synes alle,
det er meget sjovt. De bliver bedre og bedre, jo mere
de øver sig.
Jægeren og drengene har nu fået skindet af det lille
rådyr. Nu skal det skæres op. Eduard lærer dem,
hvordan man gør. Han bruger en stor grensaks og en
skarp kniv. Lin synes, det er meget spændende at se
et dyr indvendigt. Han vil også være jæger, når han
bliver voksen.
Efter at dyret er parteret, lægger de det på bålet. De
lægger det ind i sølvpapir for at holde på saften.
Mens nogle laver mad, sidder andre og ser sultne ind
i bålet på al den dejlige mad. De glæder sig meget til
endelig at få noget at spise. Resten skyder med deres
nye flitsbuer.
15

Opgave:
Arbejdsbeskrivelser til Lave mad over bål
og Buekonkurrence
Efter maden er de alle dejligt mætte. De er alle blevet
røde i kinderne af varmen fra bålet og føler sig meget
trætte. Men så spørger Daria pludselig Eduard, om
han kan hjælpe os ud af skoven! "Skoven er ikke så
stor, og der er ikke så langt fra skoven og hen til
Espergærde S-togsstation", siger han. "Juhuu", råber
de alle i kor.
"OK, så skal vi lige have ryddet op", siger Erik ."Ja -
der skal se ud, som da vi kom - vi skal alle passe på
skoven i Danmark", siger Birger.
Efter de har ryddet op, går de alle efter Eduard - ud
af skoven. "Når vi kommer til Espergærde station,
skal I alle ringe hjem til jeres familie og sige, hvornår
vi kommer hjem", siger Birger.
"De må være bange for, hvad der er sket med os!",
siger Erik
Efter 30 minutter når de endelig frem til stationen.
Alle ringer straks hjem og fortæller om, hvad der er
sket. Alle forældrene er glade for at høre fra deres
barn. De vil komme og møde os ved Bispebjerg Skole,
når vi kommer hjem.
Vi skal nu have toget til Hellerup station. Derefter
bus - linie 21 - til skolen. På vejen hjem i toget taler
de om deres liv i skoven. De synes, det har været meget
hyggeligt bortset fra, at de var meget sultne. "Ja,
for det er jo slet ikke farligt at være i en dansk skov",
siger Irene til sidst. Nu glæder alle sig til at komme
hjem og se familien igen.
Da vi kommer til Bispebjerg skole, står alle forældrene
og vinker til os. De er meget glade for at se os igen
og for, at der ikke var sket os noget på den uheldige
fisketur.
16

,
, ,
,
17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

Dansk som andetsprog i MII og grøn skole
på Kildevældsskolen
Formål
• Gennem oplevelser og kreative aktiviteter at udvide
og styrke elevernes brug af det danske sprog
både skriftligt og mundtligt.
• At give både elever og forældre en forståelse for det
danske skolesystem, hvor oplevelser udenfor klasselokalet
er en vigtig del af læreprocessen og skolegangen.
• At styrke fællesskabet på tværs af køn, alder, kultur
og faglige forudsætninger, herunder sprog.
Af Sascha Ethelberg og Mette Andersen
Projektets mål
Udvikling af undervisning i dansk som andetsprog i
modtagelsesklasser i forbindelse med grøn skole projektet.
Projektet skal danne model for alle modtagelsesklasser.
Elevgruppen
Modtagelsesklasse II er elever mellem 9 og 13 år.
I vores projekt har de to modtagelsesklasser på
Kildevældsskolen deltaget. Omkring halvdelen af eleverne
havde arabisk baggrund. Den øvrige del var
kinesisk, afrikansk og russisk. 2/3 af klasserne er
drenge.
Gennem hele projektet, som har forløbet over et helt
skoleår, er der løbende kommet nye elever til, og
andre er blevet udsluset. Dette har betydet, at elevernes
danskkundskaber har været vekslende.
Projektbeskrivelse
Projektet består i at implementere naturen i undervisningen.
Gennem mange besøg i skoven ønsker vi
at give eleverne en forståelse for naturen og gøre den
til en naturlig del af dem og deres liv.
Besøgene i naturen fordeler sig således: 2 gange i
Fælledparken med mininaturskolen, 3 gange på
økobasen med naturvejleder, en familetur og en overnatning
på økobasen.
30

Turoversigt
Mininaturskole:
"Fiske" tur
Bygge huler
Økobasen:
Bue og pil
Klatre
Grøn sløjd (Kalvebod naturskole)
Familietur
Overnatning
Begrundelse for valg af ture
Vi valgte at arbejde med emnerne overlevelse og
robinsonade. Dette gjorde vi, fordi det kunne binde
de enkelte oplevelser sammen til et større hele.
Turene havde desuden en kreativ indfaldsvinkel, som
vi håbede ville styrke elevernes interesse.
Det har været en utrolig tryghed for eleverne, som tit
bliver urolige, når tingene ikke er, som de plejer, at
turene foregik i vante omgivelser.
Turbeskrivelser
Fisketur i Fælledparken
Torsdag den 17/8-2000
I dag er den første gang, vi skal arbejde med vores
projekt. Vi har snakket meget med eleverne om det
at strande på en øde ø, og de er derfor opsatte på at
fange nogle rigtige fisk. Da vi ankommer i
Fælledparken, går det op for de fleste, at det ikke bliver
således, men de går ivrigt i gang med at fiske efter
små dyr. Jonas har en oversigt med, hvor de kan
bestemme, hvad det er, de har fanget, nogle af eleverne
benytter sig af dette. Efter vi har fanget lidt,
spiser vi vores madpakke, og der er nogle af drengene,
der starter en fodboldkamp. Kort før vi skal
hjem, falder en af fodboldspillerne og slår armen. Vi
får lavet en slynge og går sammen hjem til skolen.
Det viser sig næste dag, at han har brækket armen.
Han har været på skadestuen med klubben.
Huler
Torsdag d.14/9-2000
Vi mødtes med Tonny i Fælledparken. På en afsides
vendeplads nær parkarbejdernes affaldsplads skulle vi
bygge en hule.
Tonny ville have, at eleverne skulle organisere det
selv. Han gav dem en time til det og forventede, at
det ville starte med kaos, men at de senere ville få
bygget noget.
Efter 10 min. opgav han vist planen og greb ind;
drengene for rundt uden samarbejde og pigerne, som
havde fundet nogle grene og et sted at bygge hulen,
havde opgivet ævred og gad i hvert tilfælde ikke
mere.
Tonny foreslog et sted at bygge hulen og fik drengene
til at finde en gren hver. Derefter fik de bundet tre
grene sammen og lagt en presenning over. Det hele
var meget procesorienteret, men processen gik for
langsomt for flere af de urolige drenge, - så de tog en
kæp-kamp. Pigerne havde svært ved at komme med
og få en arbejdsopgave.
Hulen blev færdig, men begejstringen var ikke så
stor.
Så skulle vi rive den ned igen.
Vi tog billeder af byggeriet, og eleverne har skrevet til
billederne.
31

Evaluering
Skal man bygge en hule, skal der være masser af brugbare
grene ( eller lign.) – ikke nogle få rådne.
Hulen skal ikke stå på en intetsigende – ikke hyggelig
– vendeplads.
Hulen skal blive stående, så man kan besøge den
igen. Da jeg var barn, lavede jeg huler i Fælledparken
i krattet, men nok imod reglementet. Det var dejligt
at bygge på den gentagne gange og fantasere om at
sove i den.
Den oplevelse fik eleverne ikke, selvom vi prøvede at
tale med dem om at sove i hulen. Hulen var simpelthen
ikke en hule, man fik lyst til at sove i.
Hulebyggeri er en god beskæftigelse, - man bliver
nødt til at organisere sig og samarbejde. En anden
gang vil vi nok gøre det i skoven, hvor der er mere
materiale og hulen kan blive stående. Det er en god
ide, at pigerne bygger deres egen hule et sted langt fra
drengene. De skal ikke kunne forstyrres af drengenes
mere uorganiserede arbejdsgang.
Grøn sløjd
Torsdag den 11/01-2001
Så er det igen blevet tur dag for de to M2 klasser på
Kildevældsskolen, og denne gang skal vi på tur til
Amager naturskole på Kalvebodfælled. Det er en
smuk, frostklar morgen, da vi forlader skolen. Alle de
børn, der tidligere har været på naturskolen, glæder
sig meget til at gense stedet og Jonas. Vi tager toget
derud og går de 1200m til Kalvebod, hvor Jonas venter
på os ved bålet. Vi samles og går ind i huset for at
høre dagens program.
Vi skal ud og fælde et lille træ og derefter fremstille
skeer, brummere og knive af træ. De fleste af børnene
glæder sig til at komme i gang med noget værktøj.
Vi går så ud på Fælleden for at finde det træ, vi skal
fælde. På vejen derud udforsker børnene isen på de
små og lidt større pytter, og det lykkes for flere at få
en våd sok. Jonas udvælger et træ, og vi hjælpes ad
med at fælde træet. Det bliver skåret op, og vi bærer
det indenfor.
Det er nu blevet frokostpause, og vi er alle blevet
kolde, så der falder ro over tropperne. To af drenge-
ne giver deres frokost til en dejlig stor hund, som er
på besøg. Efter frokosten tager børnene langsomt fat
på at lave noget. Der bliver produceret mange blyanter
og en del brummere og en enkelt ske. Der er en
utrolig ro over børnene, de arbejder meget koncentreret
og lytter opmærksomt til Jonas vejledning.
Jeg har helt glemt at fortælle, at der blandt de arabiske
drenge har været en del påstyr i den fortløbende
uge, og en af drengene har fået forbud mod at tale
med de øvrige. Han holder sig derfor helt for sig selv
i dag, men tør efterhånden op og finder nye venner.
En halv time før vi skal hjem, begynder drengene at
gå ud og lege igen, mens nogle af pigerne viser, hvor
gode de er til at rydde op. Også det forløber stille og
roligt. Da alle er parate til at tage hjem, opdager
nogle af pigerne pludselig, at de mangler deres buskort,
og en større undersøgelse går i gang. Det ene
dukker dog snart op, og vi tager afsted mod skolen.
Alle er glade og har haft en god oplevelse, og de er
stolte af deres produkter.
Klatretur
Torsdag den 26/10-2001
For de tre nye piger er det første gang, at de er med i
skoven. Alle de andre kender stedet og har mødt Lars
på Sækkemosen sidste år, og de fleste har glædet sig
til turen.
32

Målet med turen er at få alle eleverne til at prøve at
klatre op i et træ, ikke nødvendigvis helt op til toppen,
men så langt, som de tør.
Vi starter med at samles omkring bålet inde i kåten
(lappeteltet), hvor vi snakker om, hvad der skal ske i
dag. Lars viser vej ud til et udvalgt træ, og eleverne
stiller sig op i en rundkreds. En af pigerne får lov til
at starte og kommer helt til tops. Derefter går det
stille og roligt, en efter en får de prøvet. Der er en
gruppe af eleverne, der udnytter deres nye erfaringer
til at erobre et nyvæltet træ og kommer meget langt
op. De tre nye piger vil først ikke klatre, men da de
ser, at alle har prøvet, giver de sig og kommer et par
meter op i træet. Det er svært for dem at forstå, hvad
der bliver sagt, og de er derfor lidt usikre.
Vi spiser så vores madpakker, og en del af børnene
begynder at lege dåseskjul. Der er en rar stemning, og
alle hygger sig. Det er tydeligt, at det har stor betydning,
at de fleste har været her før, og at de kender
reglerne, (ikke at der er så mange). De udnytter pladsen
godt.
Familietur til Sækkemosen
Torsdag 5/4-2001
Efter at have været med eleverne i Sækkemosen
(Økobasen i Rude skov) flere gange, og næste projekt
var en overnatningstur til samme sted, syntes vi det
var en god idé at vise forældrene området.
Torsdag d.5. april lejede vi en bus og drog afsted med
forældre og elever. Desværre var det ikke muligt for
alle forældre at deltage p.g.a. arbejde og danskundervisning,
men vi endte med at have en god håndfuld
forældre med.
Som aktivitet på turen havde vi forberedt et orienteringsløb.
Hovedtemaet ved posterne var sanser og
almen viden om naturen.
Post 1 var en bemandet post, hvor holdet skulle
lugte sig frem til svarene.
Post 2 var ubemandet, men bestod af spørgsmål
vedr. farver i skoven.
Post 3 var bemandet, hvor holdet skulle smage sig
frem til svarene.
Post 4 var ubemandet, hvor de skulle svare på
størrelser om dyr.
Post 5 var ubemandet – holdet skulle svare på dele
til et træ (gren, stamme, blad o.s.v.).
Post 6 var bemandet, hvor holdet skulle føle sig
frem til svarene.
33

Efter ovenstående samledes alle hold omkring bålet.
Herefter indsamlede vi svarene og kårede derefter alle
hold til vindere, og alle fik præmier…
Så var det tid til frokost, snobrød og slik – og så var
tiden gået, og vi skulle hjem.
Dagen var en stor succes. Orienteringsløbet var godt
til elevernes (og nogle af forældrenes) niveau, dog var
nogle spørgsmål lidt svære – men det skal jo heller
ikke være for let! En quiz om et emne er i det hele
taget en god idé som opfølgning på et forløb.
Det var rart at have forældrene med, bl.a. fordi de fik
en referenceramme til, når deres børn kommer hjem
og fortæller om ture til skoven. Derudover hyggede
de sig sammen med deres børn og os. Der opstod
endda kontakt mellem et par af mødrene, da de fandt
ud af, de kommer fra samme sted i Kenya.
Ved bålpladsen tog vi mange digitalbilleder, som vi
derefter brugte til at lave en lille bog om vores tur.
Eleverne skrev om hver deres oplevelse af turen –
først i kladdeform og derefter på computer. Det blev
til et flot produkt, som de stolt kunne tage med hjem
og vise.
Overnatning på Økobasen
Torsdag og fredag 17-18/5-2001
At få de muslimske piger med!!!
Jeg synes, vi har gjort alt, hvad vi kan. Fra den dag
eleverne startede i skolen, har de vidst, at vi skulle
overnatte i skoven. Vi har lejet en bus og har haft
forældre og søskende med i skoven. Vi har talt med
forældrene utallige gange, men lige meget hjalp det!
4 af de muslimske piger kom ikke med. Så håber jeg
bare, at vi har gjort noget af forarbejdet til næste
gang, de skal overnatte med skolen.
To af drengene havde været oppe at slås (med knive),
to dage før vi skulle af sted, så de kom heller ikke
med.
Så tog vi af sted. Alle var glade og spændte, da vi
slæbte bagagen ned til stationen.
På basen ventede Lars. Da vi havde pakket lidt ud,
pigerne havde slået pigeteltet op, og alle var ved at
falde til, gik vi 20 minutter hen til en kløft, hvor Lars
havde sat et tykt reb vandret op mellem to træer.
Kommandokravl. Så gik der en time med at kravle
over kløften (med sikkerhedssele på).
En af lærerne gik hjem med fire af eleverne. Hun for
selvfølgelig (hi hi) vild. Men da eleverne havde været
i skoven mange gange, gik der ikke panik i dem. De
fandt et sted, de kunne genkende, og fandt så tilbage
til basen. Vi lavede bål, lavede mad, og hyggede os
hele tiden. Nogle af drengene hyggede sig i deres
soveposer, de glædede sig til, at vi skulle sove.
Maden (spaghetti-penne og halalkødsovs) fungerede
fint.
Snobrød og masser af slik. Ja vi havde i det hele taget
masser af slik, - alle skulle have fået dækket deres slikbehov
!
Det regnede lidt om aftenen, om natten og lidt næste
morgen.
"Kan vi ikke ringe hjem og sige, at vi sover her en nat
til ?", var der mange, der spurgte om.
Det var bare en utrolig dejlig tur. Alle færdedes hjemmevant,
virkede trygge og lykkelige.
34

Procesorienteret skrivning
På alle klassens ture er der blevet taget billeder med
et digitalkamera, som dernæst er printet ud til alle
eleverne.Eleverne vælger selv et billede, de ønsker at
skrive om, typisk et billede, de selv er med på. I nogle
situationer har eleverne selv tegnet i stedet for digital
billederne.
Efter en fælles snak blev relevante ord skrevet på tavlen,
herefter er der differentieret undervisning
bestemt af elevens sproglige og skriftlige formåen.
Nogle arbejder selvstændigt, og andre formulerer selv
teksterne og skriver den derefter af efter tavlen, mens
den sidste gruppe nøjes med at skrive nye og relevante
ord. For alle eleverne gælder det, at deres arbejde
bliver rettet ud fra individuelle kriterier. Eleverne
skriver nu deres tekst ind på computeren, de printes
ud og samles i personlige hæfter, som repræsenterer
alle deres ture.
Evaluering af projektet
1. Turdage – lærerdækning afspadsering
2. Procesorienteret skrivning
3. Fælles evaluering af ture
4. M2 – grøn skole
1.Turdage
Det havde stor betydning for projektets gennemførsel,
at vi havde en skemalagt turdag om ugen, hvor
begge M 2 klasserne kunne tage af sted. Vi valgte at
bruge fire af vores resurse timer, så vi altid var tre
lærere med på turene. På alle turene kom vi en til to
timer senere hjem end skemalagt, som vi derefter
skiftedes til at afspadsere på de turdage, der ikke var
en del af projektet.
Det er ikke altid nødvendigt at være tre lærere, men
det gør det muligt at afspadsere.
2. Procesorienteret skrivning
• meget nemt at differentiere
• tager udgangspunkt i egne erfaringer
• elever og lærere kan se en udvikling
• giver for støtte og hjælp på den enkeltes niveau
• positivt at eleverne skriver i hånden først for der
efter at skrive ind
3. Fælles evaluering af ture
Positive ting
En ting, som har været meget positivt ved alle turene,
har været det kreative og ved de fleste, at der er
produceret et produkt. Eleverne har været glade og
stolte af, at kunne tage noget med hjem og vise forældrene.
Vi var sammen med de samme naturvejledere næsten
hver gang. Dette gjorde, at eleverne kunne sige: "jaa,
vi skal ud til Jonas".
Som det er i alle klasser, har specielt de bogligt svage
elever ofte stor glæde af de kreative ting. Dette var
tydeligt at mærke på turene.
Pigerne fik mulighed for at prøve nogle områder,
som de ellers ikke normalt får mulighed for.
For dem alle betød det, at de blomstrede derved.
Når to klasser skal arbejde sammen, kan det let blive
parallelt løb, dvs. at klasserne arbejder hver for sig,
men fordi vi har lavet så meget praktisk, og eleverne
derfor har brugt andre sider af sig selv, har de fundet
nye relationer. På flere af turene var aktiviteterne
betinget af, at de arbejdede sammen.
Problemer
Der er i løbet af året løbende kommet nye elever.
Dette har vanskeliggjort en gradvis stigning af det
sproglige niveau. For disse elever har det betydet, at
de ikke fik fornemmelse af sammenhængende forløb
med turene og bearbejdningen af dem. For dem blev
det mere enkelte oplevelser.
Overnatningen
Overnatningen var klimakset på forløbet. Det var
tydeligt, at eleverne var trygge ved situationen. Dette
skyldtes, af de fleste aktiviteter var velkendte, fx snobrød,
bål, varm kakao, færdes i skoven, brug af knive,
brug af økse, klatring i træer, dåseskjul, bekendt med
teltet og området.
Trygheden gav en ro og mulighed for fordybelse, - en
stemning som har været svær at få i vores urolige
modtagelsesklasser.
Det var tydeligt, de havde fået et ordforråd, som specielt
dækkede naturoplevelser, - der blev kun talt
dansk på turen.
35

De fleste af eleverne syntes, vi skulle ringe hjem og
sige, at vi sov i skoven en nat mere.
Da en lærer for vild med en gruppe elever, gik der
ikke panik i eleverne, hverken dem ude eller i basen.
Dette var et tydelig tegn på tryghed.
Vi har gennem hele året, dvs. på forældremøder og
konsultationer og en familietur, brugt meget tid på at
forberede forældrene på, at deres børn skulle overnatte
i skoven. Vores arabiske lærer har også talt
adskillige gange med de arabisktalende forældre og
forklaret, hvordan det skulle foregå.
På trods af dette store forarbejde valgte forældrene til
5 af de arabiske piger alligevel at holde pigerne hjemme.
Pigerne havde alle givet udtryk for, at de meget gerne
ville med, og opfordrede os til at kontakte deres
forældre igen og igen – lige til det sidste.
4. Modtagelsesklasse og grøn skole
Man kan vælge mange forskellige emner, hvor aktiviteterne
indgår. Såsom: dans, madlavning, dramatik
m.m. Vi har valgt natur som udgangspunkt, og har
fundet følgende aspekter positive:
• kendskab til dansk natur
• kendskab til lokalområde
• mulighed for meget produktorienteret undervisning
• nye motoriske udfordringer
• mulighed for at inddrage mange nye begreber i
undervisningen
• mange mulige diskussionsemner
• styrker samarbejdet
• både pige- og drenge- orienteret
• mange aktiviteter lægger op til et samarbejde, hvor
sproglig kommunikation er nødvendig
• der er mange muligheder for skriftlig arbejde, som
udspringer af oplevelser i naturen
Alle disse punkter er positive for alle klasser, men
specielt for elever i modtagelsesklasse finder vi, at
grønne aktiviteter har en særlig relevans. De har specielt
gavn af at kunne anvende det danske sprog i
"rigtige" situationer, i modsætning til de kunstige
situationer i klasselokalet. Det var tydeligt, at de i
slutningen af forløbet kun talte dansk i skoven, da
naturoplevelserne for dem var forbundet med det
danske sprog. Nogle af eleverne har desuden brug for
lidt mere rum pga. deres traumatiske oplevelser.
Dette er der masser af i skoven.
36

Forslag til økobaseaktiviteter
Undervisningsforløb om robinsonader
Forløbet er udarbejdet af Sascha og Mette fra Kildevældsskolen
Forslag til økobaseaktiviteter
Bue og pil
Forløbet er udarbejdet af Sascha og Mette fra Kildevældsskolen
Klassetrin: Alle
Tidsramme: Min. 4 timer
Materialer: Evt. pc’ere
Formål: Procesorienteret skrivning, samarbejde,
indlevelsesevne og overlevelse
Forløbsbeskrivelse:
Lærer beskriver situationen: Klassen er strandet på en
øde ø.
Eleverne skal vælge en ting hver at have med på øen.
Det er godt, hvis eleverne diskuterer, hvad der er fornuftigt
at have med. På tavlen skrives/tegnes alle tingene.
Eleverne deles i grupper (2-4 personer), som skriver
en robinsonade, evt. på pc.
Robinsonaden skal indeholde:
• Strandingen
• Første dag på øen
• Beskrivelse af øen
• Livet på øen ( brug af deres valgte medbragte ting)
• Redningen
Tegninger
Hver gruppe udgiver en robinsonade.
Vi vil foreslå, at man i forbindelse med arbejdet med
robinsonader tager ud i naturen. Se forslagene til
undervisningsforløb på økobasen – bue og pil – og –
bygge huler.
Der findes et pc-program "PS-4", Mikroværkstedet,
som er et program til procesorienteret skrivning. I
"PS-4" er der 4 genrer, hvoraf det ene er robinsonader.
Klassetrin: 2.-5. klasse
Tidsramme: 1 turdag og 3 lektioner (eller flere)
Materialer: Knive, grene, pile, snor, papdyr, sav og
kamera (digital)
Formål: Færdigheder i at kunne bruge en kniv
og skyde med bue. Motorisk træning.
Procesorienteret skrivning. Produktet:
en bue og pile samt et hæfte.
Denne aktivitet kan hægtes på mange
emner fx indianer, overlevelse i naturen
og robinsonader
Forløbsbeskrivelse:
Tur til økobasen. Naturvejlederen, som er tilknyttet
økobasen, kan stå for aktiviteten: bue og pil, men
man kan også selv stå for arrangementet.
Hvis man selv står for arrangementet, betyder det, at
man skal låne pile i økobasens depot, og aftale med
naturvejlederen, hvor man kan tage grene til buerne.
Eleverne vejledes i brug af sav og kniv. Det anbefales
at bruge friske og ikke for tykke grene. Det er en god
ide at prøve grenens bøjelighed, inden den forarbejdes,
- det er ærgerligt, hvis den knækker, efter den er
lavet.
Buegrenen skal være samme længde, som elevernes
højde. Lav et hak 2 cm fra hver ende til snoren og
snit grenen ren for bark.
Selve skydningen:
Eleverne deles i 3 grupper, som placeres i en trekant
med ryggen mod hinanden. Man skyder mod hver
sit mål.
Én elev af gangen i hver gruppe skyder.
Den elev, som har skudt, henter pilene til den næste.
Så skulle sikkerheden være god.
Hele aktiviteten fotograferes – alle elever skal på billede.
Bearbejdning:
I klassen tales om turen, nye ord – begreber gennemgås.
Evt. laves en miniordbog.
Hver elev vælger et billede at skrive om. Klassens tekster
og billeder sættes sammen til et lille hæfte (A5).
Hæftet kan eventuelt bruges som læsebog.
37

Derudover er følgende diskussionsemner oplagte:
• Liv og død
• Dyrevelfærd
• Bearbejdning af træ
• Behandling og opbevaring af kød
• Overlevelse
• Jægerlivet
• Jæger/samler kulturen
• Robinsonade
Forslag til økobaseaktiviteter
Bygge huler
Forløbet er udarbejdet af Sascha og Mette fra Kildevældsskolen
Klassetrin: Alle
Tidsramme: En turdag og mindst tre efterfølgende
lektioner
Formål: Styrke samarbejdet, procesorienteret
skrivning
Produkter: Hulen og selvskrevet bog
Materialer: Knive, snor, sav, grene og evt. presenning,
kamera (evt. digitalt)
Forløbsbeskrivelse:
Denne aktivitet kan hægtes på emner som f.eks. indianer
og robinsonade
Tur til økobasen:
Det aftales med økobasens naturvejleder, hvor grenene
hentes, og hvor hulen kan bygges. Eleverne vejledes
i brugen af sav og dolk.
Læreren skal på forhånd have overvejet grupperingen
af eleverne, det kan evt. være i pige-/drengegrupper.
Grupperne arbejder så vidt muligt selvstændigt.
Læreren kan evt. træde til med hjælp og vejledning.
Under hele processen tages billeder af eleverne.
Det er vigtigt, at hulen bygges et rart og indbydende
sted, og den bliver stående, så eleverne kan besøge
den igen. Det er også vigtigt at hulen bliver indviet.
Tag saftevand eller slik med til
Bearbejdning:
I klassen tales om turen. Nye begreber og ord gennemgås,
og der laves evt. en miniordbog. Billederne
fra turen printes ud, eller der arbejdes direkte på
computeren. Eleverne vælger nu et billede, de ønsker
at skrive om. Læreren vurderer, hvor omfattende den
enkelte elevs tekst skal være.
Klassens tekster samles i et lille hæfte (A5 ), som evt.
kan bruges som læsebog.
Diskussioner:
Derudover er følgende diskussionsemner oplagte:
overlevelse, byggematerialer, boligformer før/nu og
boligformer i-land/u-land.
38

Beskrivelse af forløb på
Oehlenschlægersgades Skole
Af Lone Ravn og Sune Bjerglund Nielsen
Elevgruppen
Ca. 15 elever af bred national/etnisk spredning, men
overvejende unge med stor viden om vestlig levevis
og normer. Deres dansk-sproglige færdigheder er
meget forskellige, og holdet er af samme grund
niveau opdelt (3 grupper). Det har betydet en fordel
i det danskfaglige arbejde, at alle lærere og elever ikke
har været hæmmet af ny-tilkomne elevers manglende
dansk-sproglige formåen.
Undervisnings-struktur
På alle niveauer har vi arbejdet med forforståelse og
efterbearbejdning af "oplevelser". Til dette har vi
benyttet fotos, tegneserier, tegninger og video.
På mellem-og udslusnings-niveauet har vi som basis
for hele forløbet benyttet letlæsnings-versioner
(Søren Hegnby og Daniel Defoe) af den klassiske
Robinson Crusoe".
Mini-naturskole
(Østre anlægs naturskole/Tonny Sjelle)
Ved alle "ud af huset" oplevelserne har eleverne været
samlet uanset niveau og har indirekte bidraget til en
sproglig opmærksomhed hos eleverne om eget og
andres niveau og deraf nødvendigheden af yderligere
sprogtilegnelse.
Her introducerede vi begreber om det at skaffe føden
fra andre steder end i supermarkedernes fryser. Vi
prøvede at finde føde-emner for de fisk, vi ville fange,
og dermed få indsigt i vigtig viden om naturen som
grundlag for fangst mv. Vi satte derefter en ruse i
vandet, (da vi altså havde fundet et egnet område i
søen), og fangede til alt held en stor aborre.
Idé: lav selv fiskestænger…..tilbered og spis fisken?
Oplæg ved "Robinson Frank"
Vi var heldige at kunne få Frank Markussen ud som
oplægsholder, og vi havde som baggrund for elevernes
forforståelse indlagt timer i ugen op til, som
indeholdt video-klip fra Robinson- ekspeditionen og
eleverne havde arbejdet med at lave spørgsmål ud fra
dette. Scenerne fra videoen var specielt udvalgt til
kun at omhandle overlevelses/ressource-emner. Han
var endvidere instrueret i, hvordan han over for
tosprogede med mimik, kropssprog, langsom tale og
effekter kunne tydeliggøre pointer og oplevelser i det
at leve på en øde ø. En vigtig erfaring fra dette oplæg
var, hvordan Franks medbragte redskaber fra øen
tydeliggjorde oplevelser og vanskeligheder på øen.
Økobasen
Kortlæsning
Vi havde tilrettelagt en tur, hvor eleverne med kort
og kompas skulle orientere sig i skoven uden lærerbistand.
De fik udstukket et mål, og det var derefter
op til dem at finde frem til målene. Alle klarede det
med undtagelse af lærerne.
Idé: Lav selv jeres kort med ruter og afstande (i samarbejde
med matematiklæren ?)
Eller finde et mål, retning og mål oplyst!
39

Fisketur
Vi havde til lejligheden indkøbt 4 fiskestænger, som
sammen med et par lånte udgjorde grejet til en fisketur.
Vi prøvede i et par søer og afprøvede forskellige tilgange
til det at fange:
Præsentere agn, lokke/imitere med blink og wobler
etc.
- At viden om naturen/ mulig føde er altafgørende
for at få den.
Overnatning
Som del af vores projekt lå en overnatning på en
økobase – en tur, som for et par elever var svært at se
det "fede" i. Vi havde pga. en lejrskole kort forinden
ikke de store vanskeligheder med at få forældrene
med på ideen. Et par elever kunne ikke overskue at
sove udendørs i en skov – og udeblev. Men det var
for alle, der var med, en givtig og spændende oplevelse.
Vi havde købt et lam, som måtte udgøre det for
et stykke vildt, som vi tilberedte på et bål. Endvidere
afholdt vi "Robinson-dyster" (handlebane/bueskydning/øksekast)
og snittede træknive. Til frokost lavede
vi suppe af urter fra skoven.
De foregående ture til økobasen var et vigtigt led i
forforståelsen af de aktiviteter, som vi var igennem,
samt hvad og hvorfor vi brugte og medbragte redskaber/madvarer.
Idé: Tilbered et stykke vildt el. fisk – flå og tilbered
det/den.
Eller: Byg en bivuak, eller lav selv redskaber.
Sociale kompetencer
Forløbet var en stor dansk-faglig gevinst, med et stort
socialt potentiale – vores gruppe af elever er/var ikke
i udgangspunktet asociale eller uvidende om sociale
spilleregler. De mange fælles oplevelser ligger fint i
tråd med vore erfaringer fra egen undervisning, hvor
det at forskellige niveauer ikke betyder forskellighed
i ligeværdighed men i faglighed. De er meget
opmærksomme på deres eget og andre elevers danskkunnen.
Turene/oplevelser har den gevinst, at flere kan markere
sig på trods af manglen på fælles sprog.
Behovet for samarbejde mellem eleverne på turene og
de ting, de skulle igennem, afstedkommer en forsimplet,
men naturlig, kommunikation på tværs af de
sproglige niveauer. Opmærksomheden på sproget
forøges og har i de fleste tilfælde en klar positiv indvirkning
på selvforståelsen og lysten til yderligere
sprog-indlæring.
40

Dansk-faglige aktiviteter
I forbindelse med hver oplevelsestur, har hver af de 3
niveauer i M3 arbejdet med hver deres dansk-faglige
aktiviteter. Her lidt om mellemtrinnet og til dels udskolingsholdets
aktiviteter.
På de første ture til økobasen og til mini-naturskolen
brugte vi megen tid på at opbygge et ordforråd, der
kunne bruges i det videre forløb.
Hertil brugte vi papir-digitale billeder. Med de nye
ord lavede vi en væg-ordbog. Vi prøvede at bruge
ordene i sætninger, der beskrev billederne. Det blev
til godt 100 nye ord, mest navneord, men også
udsagns- og tillægsord. Efter megen træning havde
de et ordforråd omkring skoven, vand, fiskeri og
overlevelse.
Fra starten var vi ikke helt klar over, om eleverne
magtede at skrive deres egen robinsonade. Det problem,
vi så, var, at det ville være nødvendigt at få de
konkrete oplevelser gjort til fiktion.
Efter "Robinson-Frank" havde besøgt os, og eleverne
havde hørt hans oplevelser, virkede eleverne tændte
på at skrive deres egen historie.
Vi gik i gang…
Før vi gik rigtig i gang, kendte alle historien om
Robinson-Crusoe. Derudover havde vi gennemgået
robinsonadens opbygning.
De begyndte med at tegne og farve deres egen ø. Øen
skulle bruges som hjælp, når de skulle beskrive f.eks.,
hvor de lavede mad, hvor det var farligt at gå, hvor de
havde husdyrhold.
Derefter beskrev vi de personer, der skulle være med
i deres robinsonade. Hvem de var, hvor de kom fra,
hvordan de var, og hvad de tænkte på.
De var nu klar til at skrive i de hovedafsnit, robinsonaden
har:
1. strandingen,
2. de første dage,
3. livet på øen,
4. farlige oplevelser,
5. forberedelsen af hjemrejsen og
6. redningen.
Efterhånden som de fik skrevet noget tekst, kunne vi
begynde at arbejde med teksternes indhold, de skulle
jo helst være sjove at læse.
Vi snakkede meget, så på tegneserier og på billeder,
vi selv havde taget på vores ture. Vi lavede små opgaver,
så det skulle blive nemmere at lave en beskrivende
tekst. F.eks. "hvordan så der ud, da du gik fra
din hytte til stranden"?
Resultatet blev en fin bog med mange gode robinsonader.
41

14. januar 2000
Bilag til ansøgningsskema udviklingsprojekt:
Dansk som andetsprog i m-klasser og Grøn skole
Medvirkende skoler, lærere, konsulenter og
naturvejledere:
Kildevældsskolen:
M2: Sasha Ethelberg - M2: Kristina Steinbeck
Oehlenschlägergades Skole:
M3: Lisbeth Eg og YY - M3: Ny lærer XX
Bispebjerg Skole:
M3: Birger Jensen og Erik Jensen
Konsulenter: Inger M. Clausen, Sektionen for
tosprogede, Tonny Sjelle og Henrik Gretoft, begge
Grøn skole.
Naturvejledere: Lars Hansen (Sækkemosen –
Kildev.) og Jan Werner (Fantasiens Ø –Oehlsch)
samt den tredje skoles økobase og naturvejleder.
Projektets indhold og forløb
De involverede lærere og konsulenter afholder fælles
møder/kursus inden aktiviterne på mininaturskolerne
og økobaserne. Indholdet i disse møder/kursus er
eksempler på metoder og ideer til mundtlige og
skriftlige færdigheder i dansk som andetsprog og
lærernes valg af konkrete undervisningsforløb i forbindelse
med aktiviteterne ude og inde. Der tages
højde for elevgruppens forskellighed: sprog- og
undervisningsbaggrund, ankomst til Danmark, alder
9 år - 17 år.
Den enkelte skole og klasse har mulighed for at planlægge
og gennemføre undervisningsforløbet individuelt,
men for alle gælder det, at de besøger de mininaturskoler
og økobaser, deres skole er tilknyttet. Det
anbefalede antal besøg er 2 gange på mininaturskolen
og 4 gange på økobasen. Desuden indgår der 1
besøg på økobasen med forældrene. Disse besøg
planlægges og udføres i samarbejde med naturvejlederne
på de pågældende økobaser samt Tonny Sjelle
m.h.t. mininaturskolerne.
Der lægges vægt på, at der er sammenhæng i undervisningsforløbene
mellem skolerne og de tilknyttede
mininaturskoler og økobaser.
Projektets evaluering, formidling og implementering
Alle deltagende lærere og konsulenter mødes til en
fælles evaluering og udarbejdelse af beskrivelse af de
enkelte forløb. Disse beskrivelser samles i en rapport
af projektets koordinator. Rapporten trykkes til alle
modtagelsesklasser i kommunen. Erfaringerne fra
projektet formidles desuden af de deltagende lærere
til de øvrige skolers modtagelsesklasselærere, bl.a.
gennem de planlagte erfaringsudvekslingsmøder for
modtagelsesklasselærere. Men der er også mulighed
for formidling via kursus og oplæg på enkelte skoler.
Lærerne fra Kildevældskolen har ekstra formidlingsopgaver.
Konsulenterne i henholdsvis sektionen og Grøn skole
afdelingen samt naturvejlederne inddrager de indhentede
erfaringer fra projektet i den fremtidige
udvikling af området samt fremtidig planlægning af
kurser.
Beregning af timer
Lærer
Forberedende møder/kursus m. konsulenter
Forberedende møder/kursus m. naturvejledere
Forældrearbejde
Evaluering
Formidling
til lærere fra Kildevældsskolen
I alt pr. lærer
10 t
4 t
6 t
5 t
5 t/ 20 t
30 t/45 t
Naturvejleder
Møder m. lærere og konsulenter
4 t
4 besøg på Økobase a 3 timer 12 t
Forældrebesøg på Økobase
2 t
I alt pr. naturvejleder
18 t
Konsulenter
Tonny Sjelle:
Forberedelse og gennemførelse
af mininaturbesøg
Lærer møde/kursus incl. forberedelse
Evaluering og formidling
I alt
40 t
25 t
10 t
75 t
De øvrige konsulenter udfører arbejdet som en del af
deres konsulenttid.
42

43

Københavns Kommune
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen
Sektionen for tosprogede elever