Bidrag til regionplanlægningens historie - Naturstyrelsen

Regionplan 1989
Den store udfordring for amtsrådene ved denne revision
var koordinationen af de mange sektorplaner.
Ved siden af regionplanlægningen foreskrev en række
sektorlove, at der skulle udarbejdes særlige sektorplaner
for disse områder. Som oftest skulle disse sektorplaner
godkendes konkret af det pågældende fagministerium.
Amtsrådene valgte i vidt omfang at indarbejde resultaterne
af sektorplanlægningen i regionplanerne, og kom
på denne måde til at foregribe den senere reform af
plan- og miljølovgivningen.
Resultatet var, at der i alle regionplaner blev foretaget
en principiel inddeling af det åbne land i områdetyper
med varierende etiketter, men med stort set samme indhold.
Der blev udpeget jordbrugsområder, naturområder,
jordbrugsområder med visse beskyttelsesinteresser og
naturområder med jordbrugsinteresser.
Beskyttelsen af drikkevandet var også et nyt tema. Der
skulle tages stilling til virksomheder med nedsivningsrisiko,
og de første skridt mod udpegningen af særlige
drikkevandsområder blev taget.
Friluftspolitikken begyndte også at vise sig. Der blev
bl.a. udpeget regionale cykelruter.
De mange vindmøller var begyndt at blive et problem.
Der blev udpeget mulige vindmølleområder, og områder
der skulle friholdes for vindmøller.
Endelig blev der udpeget arealer til affaldsbehandling
og - deponering.
Forenkling af plansystemet
I begyndelsen af firserne opstod en diskussion om behovet
for forenkling af plansystemet og bedre koordination
af planlægningen.
Det såkaldte Planinformationsudvalg udgav i 1983 redegørelsen
»Al den planlægning, hvorfor og hvordan«
I fortsættelse heraf nedsattes det såkaldte Holger Hansenudvalg,
som i 1985 udgav sin første delbetænkning, hvori
anbefales:
- enklere og stærkere varetagelse af natur- og beskyttelseshensynene
i det åbne land
- smidigere procedureregler
- afformalisering af sektorplanlægningen (kan revideres
når som helst og skal ikke længere godkendes centralt)
Nøgleordene var: »politisering«, »afbureaukratisering« og
»problemorientering«
30
I Vestsjællands Amt fokuseres der i Regionplan 1989
på det åbne land, med udpegning af 4 hovedkategorier
af områder: Hovedindholdet i retningslinierne er
følgende:
Jordbrugsområder
»Området er forbeholdt jordbrug, og den
jordbrugsmæssige udnyttelse skal kun rent
undtagelsesvist vige for andre interesser« …..
Landskabsområder
»Området er med nedennævnte begrænsninger
forbeholdt jordbrugserhvervet«
De nævnte begrænsninger består bl.a. i, at anlæg og
bebyggelser skal indpasses under hensyn til landskabet
og lokal byggeskik« …..
Beskyttelsesområder, land og vand
»Der kan som hovedregel kun opføres byggeri, som
har direkte tilknytning til det enkelte jordbrug. Disse
bygninger skal tilpasses lokal byggeskik« …..
»Vandløb, søer, moser, nor, havområder og andre
vådområder skal sikres sådanne miljømæssige forhold,
at der fastholdes et alsidigt dyre - og planteliv«..…
De statslige rammer:
Landsplanredegørelser
I 1985 - 88 blev der hvert år udgivet en landsplanredegørelse.
Lovændringer:
Loven blev i 1987 ændret således:
- Der blev indført et krav om revision hvert fjerde år og
tidshorisonten blev fastlagt til 12 år. Kravet om alternative
skitser udgik.
-Der blev fastsat en frist på 8 uger for Statens eventuelle
reaktion på regionplanforslag.
- Landsplandirektivinstrumentet blev til gengæld styrket.
- Regionplanernes pligtige indhold blev udvidet med retningslinier
for beskyttelse af grundvandsressourcen.
- Til gengæld udgik kravet om retningslinier for byfornyelsen.
I 1989 blev loven ændret i konsekvens af nedlæggelsen af
Hovedstadsrådet.