Bidrag til regionplanlægningens historie - Naturstyrelsen
Bidrag til regionplanlægningens historie - Naturstyrelsen
Bidrag til regionplanlægningens historie - Naturstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Regionplanens 1. etape. 1977- 1992<br />
Udgangspunktet for regionplanlægningen i Hovedstadsområdet<br />
i starten af den »formaliserede« regionplanlægning<br />
var Regionplan 1973. Efter lange og seje forhandlinger<br />
med staten opnås enighed om en delgodkendelse<br />
af Regionplanens 1. etape 1977 – 1992.<br />
I forbindelse med en forudgående tidsfølgeplanlægning<br />
var den maksimale ramme for en boligudbygning i perioden<br />
1975 - 2000 reduceret fra 130.000 boliger i ny byzone<br />
<strong>til</strong> 86.000. Blandt andet udgik fores<strong>til</strong>lingen om et nyt<br />
stort byvækstområde, som omfattede Vestamager samt<br />
nye større byvækstområder syd for Borup på grænsen <strong>til</strong><br />
Vestsjællands Amt.<br />
Regionplanens 1. etape anviste byggemuligheder <strong>til</strong><br />
21.000 boliger i ny byzone for en 15-årig periode fra<br />
1977 <strong>til</strong> 1992. De udpegede regionale erhvervsområder,<br />
»knudepunktsarealer«, skulle konkretiseres i kommuneplanlægningen,<br />
men et nyt regionalt erhvervsområde ved<br />
Høje Taastrup gives første prioritet.<br />
Det blev anvist for de kommuner, der ikke har knudepunktsarealer,<br />
at der ikke skal ske nyudlæg af arealer <strong>til</strong><br />
erhvervsformål.<br />
40<br />
Der blev lagt vægt på, at knudepunkternes aflastning<br />
af centralkommunernes arbejdspladskoncentration fortrinsvis<br />
skal ske ved en udflytning af ikke-cityorienterede<br />
serviceerhverv. Der konstateredes <strong>til</strong>lige et behov for også<br />
at kunne anvise de særligt forurenende virksomheder en<br />
lokalisering udenfor centralkommunerne.<br />
Med regionplanens 1. etape igangsattes kommuneplanlægningen<br />
i Hovedstadsområdet. Planen indeholdt,<br />
kommune for kommune, retningslinier for kommuneplanlægningen<br />
i regionens 50 kommuner. Retningslinierne<br />
afstemtes i forhold <strong>til</strong> kommunens beliggenhed<br />
i forhold <strong>til</strong> strategierne fastlagt i Strukturplan 1972 og<br />
Regionplan 1973.<br />
Således var kommunerne og retningslinierne kendetegnet<br />
ved beliggenheden i forhold <strong>til</strong> »fingerbyområdet« herunder<br />
»Køge Bugtområdet«, »byvækstområderne« eller<br />
»udflugtsområderne«. Den første endeligt vedtagne plan<br />
var i øvrigt Herlev Kommuneplan fra 1981.<br />
Ved forhandlinger med staten blev der indgået aftaler<br />
om at supplere regionplanen med regionplan<strong>til</strong>læg for de<br />
emner, som på det tidspunkt ikke var medtaget, men som<br />
nu fremgik af lovbestemmelserne om regionplanlægning<br />
i Hovedstadsregionen.<br />
Høje Tåstrup blev i 1. etape-planen udpeget som en byvækstkommune.<br />
Illustrationerne ovenfor viser regionplanens retningslinier for kommunens planlægning og det <strong>til</strong>hørende kortbilag.
Change language