Bidrag til regionplanlægningens historie - Naturstyrelsen

Den efterfølgende sammenfatning og behandlingen af,
hvad der blev sagt på de mange møder og af de indsigelser
og det materiale, der blev sendt til amtsrådene, var i sig
selv en voldsom opgave. Hver enkelt person, studiekreds
eller kommune, der havde ytret sig skulle amtsrådet gerne
kunne forholde sig til og vedkommende skulle genkende
sig selv i det der senere blev politisk behandlet.
Det skete og det er i øvrigt sket i de følgende regionplanforløb,
at indsigelser har været synlige og genkendelige
i form af opsamlinger af offentlighedsfaserne, ofte i
»hvidbøger«, hvor bemærkninger og indsigelser blev
gennemgået og besvaret.
Også kommunale politikere markerede sig i diskussionerne
på de offentlige møder og i aviserne. Det gjaldt
jo om at få markeret de lokale synspunkter og påvirke
indholdet i den kommende regionplan.
Organisationerne tager over
I takt med, at regionplanerne blev mere og mere omfattende
og komplicerede, blev det også sværere for den
enkelte borger at forholde sig til dem.
Ganske vist gjorde »fortovsflisesyndromet« sig fortsat
gældende, altså det at den enkelte borger ved de offentlige
møde benyttede lejligheden til at føre sin egen sag
frem. Men i årenes løb er det blevet mere udpræget, at
organisationer og foreninger, der har en klar interesse at
varetage, er gået ind i debatten.
Især Danmarks Naturfredningsforening har gjort sig gældende
i debatterne; men også andre organisationer som
varetager beskyttelsesinteresser, såsom Kulturmiljørådet,
Dansk Ornitologisk Forening og sportsfiskerforeningerne
har gort sig stærkt gældende.
På den anden side har Landboforeningerne især i de
senere år markeret sig stærkt, fordi de har følt, at planlægningen
i det åbne land har påført dem flere og flere
restriktioner.
I takt med at arbejdsdelingen mellem amt og kommuner
er slået igennem, således at amterne tager sig af det åbne
land og kommunerne af byerne, er kommunernes interesse
i planlægningen blevet mere fokuseret.
Der hvor byen møder landet og hvor byens udviklingsmuligheder
kommer i konflikt med beskyttelsesinteresserne
i det åbne land, er der stor kommunal interesse i
den regionale planlægning.
50
Det gælder i kystområderne og det gælder i de situationer
hvor byudviklingsinteresser involverer naturområder eller
sårbare grundvandsmagasiner.
Og når amtsrådet i f.eks. detailhandelsplanlægningen og
med de projektorienterede »VVM - regionplantillæg«
har bevæget sig ind på de kommunale enemærker er der
naturligvis også stor kommunal interesse for regionplanlægningen.
Mere har det knebet med den kommunale interesse for
planlægningen i det åbne land. Mange kommuner tager
rollefordelingen så bogstavelig, at kommuneplanerne stort
set intet indhold har om udviklingen i det åbne land.
I løbet af offentlighedsfaserne om regionplanlægningen
er afholdt utallige store og små borgermøder.
Nogle har været tematiske, hvor modstridende interesser
er blevet stillet over for hinanden. Andre har været
af mere generel karakter.
Og der har været nedsat et ikke mindre imponerende
antal studiekredse og arbejdsgrupper, hvor stort og
småt er blevet endevendt - skal der ligge en motorbane
i lokalområdet ? - kan den generelle samfundsudvikling
over hovedet korrigeres ?