Bidrag til regionplanlægningens historie - Naturstyrelsen

Regionplan 2001
Presset på det åbne land er øget - bl.a. fra byernes udvikling.
I flere landsplanredegørelser og i den statslige
udmelding bliver dette et af hovedtemaerne.
Arealet er en begrænset ressource, som der skal spares
på. Blandt andet skal der planlægges for »genbrug« af
byarealer.
Staten ønsker et detailleret »arealregnskab« indarbejdet
i regionplanerne, men amtsrådene bryder sig ikke om
denne detailstyring af kommuneplanlægningen.
Samtidigt øges - paradoksalt nok - interessen for store
jordbrugsparceller.
Interessen for en bedre koordination mellem den stigende
amtslige erhvervspolitiske indsats og regionplanlægningen
øges.
Detailhandelsretningslinierne implementeres.
Der udpeges særligt beskyttelsesværdige kulturmiljøområder.
Der indføres flere steder stop for flere vindmøller, og
saneringsplanlægningen går i gang.
Grundvandsbeskyttelse bliver til indsatsplanlægning,
kortlægningen intensiveres, der udpeges indsatsområder
og »Nitratfølsomme Områder«.
Interesse for turistudvikling og friluftspolitik afspejles i
nye regionplanretningslinier.
De statslige rammer:
Landsplanredegørelser
Også landsplanredegørelse 2000 var underkastet to offentlighedsfaser,
som blev afholdt i 1999. Den havde titlen:
»Lokal identitet og nye udfordringer«
Den statslige udmelding blev yderligere disciplineret og
opdelt i »skal«, »kan« og »bør« udmeldinger.
Ny lovgivning
I 1998 udmøntes Folketingets Vandmiljøplan II blandt
andet ved, at der indføjes bestemmelser i planloven om
genopretning af vådområder (og der afsættes 100 mio kr
pr år fra 1999-2003 til genopretningsprojekter).
I 1998 lovgives om beskyttelsen af grundvand og drikkevand.
Blandt andet indføjes i planloven et krav om en
samlet plan for grundvandsbeskyttelsen som led i regionplanlægningen.
Kortlægningen fortsættes, men udbygges
nu med en handlingsorienteret indsatsplanlægning.
I 1999 ændres den danske implementering af EU’s
VVM-regler, hvilket bl.a. betyder, at flere anlæg bliver
VVM-pligtige
Hovedstadsrådet genopstår som HUR
36
Nordjyllands Amt udpeger i Regionplan 2001 værdifulde
kulturmiljøer, med udgangspunkt i den overordnede
definition af kulturmiljøområder som »geografisk
afgrænsede områder, der afspejler væsentlige træk af
den samfundsmæssige udvikling…«
I alt udpeges der i regionplanen 54 værdifulde kulturmiljøer
samt 55 beskyttelseszoner omkring kirker, og
der formuleres 7 retningslinier for beskyttelse af kulturmiljøerne,
heriblandt:
5.4.1 Udpegning af værdifulde kulturmiljøer
» På kort 4 er udpeget de værdifulde kystmiljøer, som
skal sikres såvel i byzoner, sommerhusområder som i
landzone. De udpegede kulturmiljøer skal tillige optages
i kommuneplanerne«.
5.4.2 Beskyttelse af de værdifulde kulturmiljøer
» Inden for afgrænsningen af de udpegede områder i
det åbne land skal de kulturhistoriske værdier beskyttes.
Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i
væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten
af de kulturhistoriske værdier, må ikke finde sted i disse
områder«.
5.4.7 Udpegning af beskyttelseszoner omkring kirker
Inden for beskyttelseszonerne omkring kirkerne…kan
der ikke opføres bygninger, tekniske anlæg m.v., medmindre
det er sikret, at hensynet til kirkernes betydning
som monumenter i landskabet og landsbymiljøet ikke
herved tilsidesættes.
Frem mod Regionplan 2005
Ny lovgivning
2001: Planloven forudsætter planlægning for kolonihaver
i hovedstadsområdet; frivilligt i de øvrige amter.
2002: Zonekompetancen flyttes fra amterne til kommunerne,
samtidig med visse lempelser for byggeri (medhjælperbolig,
aftægtsbolig, gylletanke) og øgede anvendelsesmuligheder
for overflødiggjorte landbrugsbygninger.
2002: Detailhandelsbestemmelserne justeres så amterne
primært tager sig af bydelscentre og aflastende centre.
2002, Bornholmsordningen. Kommunalbestyrelsen for
den nye Bornholms Regionskommune bliver regionplanmyndighed.
2002, Regionplanudvalgets 1. delbetænkning. Ændringer
vedr planlægningsregler i kystnærhedszonen varsles.