rapport fra Rådgivende biologer - Bergen kommune

Termostab kolif (ant/100ml)
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Tarmbakterier
råvann
Jordalen 2001
02.01.2001
04.01.2001
08.01.2001
11.01.2001
15.01.2001
18.01.2001
22.01.2001
29.01.2001
01.02.2001
05.02.2001
08.02.2001
12.02.2001
15.02.2001
19.02.2001
26.02.2001
01.03.2001
05.03.2001
08.03.2001
12.03.2001
15.03.2001
19.03.2001
22.03.2001
26.03.2001
29.03.2001
02.04.2001
05.04.2001
09.04.2001
17.04.2001
19.04.2001
23.04.2001
26.04.2001
03.05.2001
07.05.2001
14.05.2001
21.05.2001
29.05.2001
05.06.2001
12.06.2001
18.06.2001
25.06.2001
09.07.2001
16.07.2001
23.07.2001
30.07.2001
07.08.2001
13.08.2001
20.08.2001
27.08.2001
03.09.2001
10.09.2001
24.09.2001
02.10.2001
08.10.2001
15.10.2001
22.10.2001
29.10.2001
05.11.2001
12.11.2001
19.11.2001
20.11.2001
22.11.2001
26.11.2001
03.12.2001
06.12.2001
10.12.2001
17.12.2001
20.12.2001
Termostab kolif (ant/100ml)
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Tarmbakterier
råvann
Jordalen 2002
02.01.2002
03.01.2002
10.01.2002
14.01.2002
17.01.2002
21.01.2002
28.01.2002
31.01.2002
04.02.2002
07.02.2002
11.02.2002
18.02.2002
21.02.2002
25.02.2002
04.03.2002
07.03.2002
11.03.2002
18.03.2002
21.03.2002
25.03.2002
02.04.2002
04.04.2002
09.04.2002
29.04.2002
06.05.2002
13.05.2002
21.05.2002
27.05.2002
03.06.2002
11.06.2002
17.06.2002
24.06.2002
01.07.2002
08.07.2002
15.07.2002
22.07.2002
29.07.2002
05.08.2002
12.08.2002
19.08.2002
27.08.2002
02.09.2002
09.09.2002
16.09.2002
23.09.2002
30.09.2002
07.10.2002
14.10.2002
21.10.2002
28.10.2002
04.11.2002
18.11.2002
21.11.2002
25.11.2002
28.11.2002
02.12.2002
05.12.2002
09.12.2002
12.12.2002
16.12.2002
19.12.2002
23.12.2002
30.12.2002
Termostab kolif (ant/100ml)
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Tarmbakterier
råvann
Jordalen 2003
02.01.2003
06.01.2003
09.01.2003
13.01.2003
16.01.2003
20.01.2003
27.01.2003
28.01.2003
30.01.2003
03.02.2003
07.02.2003
10.02.2003
13.02.2003
17.02.2003
20.02.2003
24.02.2003
27.02.2003
03.03.2003
10.03.2003
17.03.2003
24.03.2003
07.04.2003
14.04.2003
22.04.2003
28.04.2003
12.05.2003
10.06.2003
16.06.2003
23.06.2003
30.06.2003
08.07.2003
14.07.2003
28.07.2003
04.08.2003
18.08.2003
20.08.2003
25.08.2003
01.09.2003
02.09.2003
03.09.2003
04.09.2003
05.09.2003
08.09.2003
09.09.2003
09.09.2003
15.09.2003
22.09.2003
29.09.2003
06.10.2003
13.10.2003
20.10.2003
27.10.2003
04.11.2003
05.11.2003
06.11.2003
10.11.2003
17.11.2003
18.11.2003
20.11.2003
24.11.2003
27.11.2003
01.12.2003
04.12.2003
08.12.2003
11.12.2003
15.12.2003
18.12.2003
19.12.2003
20.12.2003
22.12.2003
23.12.2003
29.12.2003
Termostab kolif (ant/100ml)
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Tarmbakterier
råvann
Jordalen 2004
05.01.2004 08.01.2004 12.01.2004 15.01.2004 19.01.2004 22.01.2004 26.01.2004 29.01.2004 02.02.2004 05.02.2004 09.02.2004 12.02.2004 16.02.2004 19.02.2004 23.02.2004 26.02.2004 08.03.2004 10.03.2004 15.03.2004 18.03.2004 22.03.2004 25.03.2004 29.03.2004 01.04.2004 05.04.2004 13.04.2004 15.04.2004 19.04.2004 22.04.2004 26.04.2004 29.04.2004 30.04.2004 03.05.2004 06.05.2004 10.05.2004 18.05.2004 24.05.2004 27.05.2004 01.06.2004 03.06.2004 07.06.2004 10.06.2004 14.06.2004 21.06.2004 28.06.2004 05.07.2004 12.07.2004 19.07.2004 26.07.2004 02.08.2004 10.08.2004 16.08.2004 24.08.2004 30.08.2004 06.09.2004 09.09.2004 13.09.2004 16.09.2004 20.09.2004 23.09.2004 27.09.2004 04.10.2004 07.10.2004 11.10.2004 12.10.2004 13.10.2004 14.10.2004 15.10.2004 18.10.2004 21.10.2004 26.10.2004 28.10.2004 01.11.2004 05.11.2004 08.11.2004 11.11.2004 13.11.2004 15.11.2004 16.11.2004 17.11.2004 19.11.2004 20.11.2004 21.11.2004 22.11.2004 23.11.2004 24.11.2004 29.11.2004 01.12.2004 02.12.2004 03.12.2004 04.12.2004 05.12.2004 06.12.2004 07.12.2004 08.12.2004 09.12.2004 11.12.2004 12.12.2004 13.12.2004 14.12.2004 15.12.2004 16.12.2004 17.12.2004 18.12.2004 19.12.2004
20.12.2004 21.12.2004 22.12.2004 27.12.2004 28.12.2004 29.12.2004
Figur 4.18. Innhold av termostabile koliforme bakterier i råvannet ved Jordalen vannverk i årene 2001
til 2004. Mer at skalaen her bare går til 40 tarmbakterier / 100 ml mens for de de fleste øvrige vannverk
er maks satt til 100 på aksen.
Årlig registreres det en markert økning i innhold av tarmbakterier i råvannet ved Jordalsvatnet
vannbehandlingsanlegg i perioden på høsten og tidlig på vinteren. Dette henger i hovedsak sammen med
perioden da vanninntaket tar inn overflatevann, men det forekommer også små konsentrasjoner av
tarmbakterier i råvannet gjennom hele året. Selv om det generelt sett er et lavere innhold av tarmbakterier
i råvannet i vannverket her enn i de øvrige kommunale vannverkene, er det likevel en jevn tilførsel av
tarmbakterier til vannet gjennom hele året (figur 4.18).
4.11 Espeland Vannverk
Espeland vannverk bidrar med over 30 % av den samlede drikkevannsforsyningen i Bergen. Gulfjellsvassdraget
med Svartavatnet er hovedvannkilden, men det suppleres i varierende grad med vann fra det
nedenforliggende Kurlatjørni, og de er råvannskilde for rundt 97.000 innbyggere i Bergen kommune. Det
er utarbeidet klausuleringsbestemmelser for bruken av nedbørfeltet til drikkevannskildene, men det er
tillatt å bruke nedbørfeltet som beiteområde for sau. Det er også betydelig aktivitet knyttet til friluftsliv
på Gulfjellet (Bjørklund mfl 2005).
Vannet fra Svartavatnet er klart de meste av året og har et lavt fargetall på ned mot 5 mg Pt/l på våren og
forsommeren. Utover sommeren og høsten stiger fargetallet til det dobbelte og opp mot 15 mg Pt/l (figur
4.19). Dette er likevel ikke særlig høyt i forhold til de øvrige drikkevannskilder i Bergen, som er omtalt
her. Økningen har også her sammenheng med tilrenning i forbindelse med nedbørsperioder, samtidig som
drikkevannsinntaket etter hvert også tar inn overflatevann utover sommeren. Uttaket av vann fra
Svartavatnet er stort i forhold til dypvannets volum.
Bergen kommunes egne målinger av råvannskvaliteten har påvist betydelig bakteriell forurensning i
enkelte tider på året. Råvannskvaliteten er generelt sett god om vinteren og våren, men vanligvis svært
ustabil med hensyn på bakterieforurensning fra ettersommeren og ut året (figur 4.20). Årsaken er
tilførsler av bakterier fra sauer som beiter og en ikke ubetydelig ferdsel langs vassdraget. Mønsteret er
mye likt Svartediket, men råvannkvaliteten er generelt sett dårligere i Svartavatnet enn i Svartediket.
Rådgivende Biologer AS -34-
Rapport 786