LEXICONORDICA 6–1999 - Nordisk Sprogkoordination

126Som det stiltiende er sket ovenfor, deler man traditionelt folk der er vedat tilegne sig et fremmedsprog op i tre kategorier: begyndere,viderekomne (øvede) og avancerede. Det er selvsagt en grovopdeling,som yderligere kan finopdeles efter behov. Det er en kendt vittighedinden for leksikografien, at enhver bruger er helt sin egen med sineegne helt specielle behov, og at der derfor optimalt set burde udarbejdesordbøger til hvert enkelt menneske, hvis de hundrede procent skulleopfylde vedkommendes behov. Det er klart, at dette er både absurd ogumuligt. Leksikografien er i den forstand meget pragmatisk og harforlængst vænnet sig til at grovopdele den tiltænkte brugergruppe medhenblik på at producere ordbøger, som er tidsmæssigt og økonomiskforsvarlige. I forbindelse med ordbøger for fremmedsprogede kanleksikografien derfor problemløst overtage fremmedsprogspædagogikkensgrovopdeling i begyndere, viderekomne ogavancerede:Begynder er man i den fase, hvor man tager de første skridt påfremmedsproget og tilegner sig dets grundlæggende ordforråd og centralegrammatik.Viderekommen er man i den fase, hvor man behersker fremmedsprogetsgrundlæggende ordforråd og vigtigste grammatiske regler, oghvor man begynder at tænke og formulere sig nogenlunde frit påfremmedsproget.Avanceret er man i den fase, hvor man tænker og formulerer sig heltfrit på fremmedsproget, men stadig ikke er helt "indfødt".Til disse tre grupper svarer tre forskellige ordbogstyper. Til de toførste må der udarbejdes særskilte lørnerordbøger, mens den sidstegruppe har nået et sådant niveau, at den fuldt ud kan finde hjælp i en afde allerede eksisterende monolingvale ordbøger, som er beregnet til detpågældende sprogs egne modermålsbrugere. I Danmark ville det betyde,at en udlænding på avanceret niveau ville kunne finde svar på sinespørgsmål i Retskrivningsordbogen, DanskOrdbogen, Nudansk ordbogog Ordbog over det danske Sprog.Med ovenstående in mente er det klart, at lørnerleksikografiensegentlige genstandsområde er ordbøger for begyndere og viderekomne.Disse ordbøger adskiller sig på forskellig måde fra hinanden. For detførste med hensyn til lemma-mængden: Det er i sagens natur klart, atbegyndere kan nøjes med væsentligt færre lemmata end gruppen afviderekomne. På samme måde har de i første omgang kun behov for demest almindelige betydninger af et ord, ligesom de kan nøjes med demere generelle grammatiske regler, som er knyttet til dette ord. Mindrealmindelige betydninger og grammatiske særregler kommer givetvis ianden række og hører snarere hjemme i ordbøger for viderekomne.