September 2009 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

12
Tre af Eulogia Diaz
de Sanchez’ oldebørn
tager del i en familieaften.
Fra venstre:
Eduardo, Adriana og
Vivian Ojeda. De er
børn af Eulogias
barnebarn Enrique og
hans hustru, Lydia.
selv havde.« Samfundets standarder er langt
mere tolerante i dag. Mercedes siger, at hun
og hendes mand, Ernesto Da Silva, har holdt
høje standarder i hævd i deres hjem, deriblandt
et bestemt tidspunkt, hvor selv de
større børn skal være hjemme. »Vi taler meget
med dem om evangeliet, og vi afholder familieaften,«
siger hun. »Det er en stor styrke for
vores børn, og det ved de godt.« Præsident
Ernesto Da Silva blev afløst som områdehalvfjerdser
i april i år og tjener nu som præsident
for Montevideo-missionen i Uruguay.
Familien Da Silvas søn og datter, som var
på mission, Christian og Karen, skrev faktisk
hjem for at takke deres forældre for de høje
standarder, som de havde lært og for deres
forældres stærke eksempel. Karen Da Silva,
som vendte hjem fra Córdoba-missionen i
Argentina i 2008, forklarer: »Lige siden jeg var
lille, har mine bedsteforældre og mine forældre
undervist mig, ikke blot i ord, men også
i gerning. De efterlevede det, de forkyndte.«
Hun siger, at det, hun lærte derhjemme, hjalp
hende som missionær, når hun skulle fortælle
om de velsignelser, som følger af lydighed.
Christian, der for nylig er
vendt hjem fra San Bernadinomissionen
i Californien, støtter
sin søsters bemærkninger om
betydningen af forældrenes
eksempel og tilføjer: »Mit eget
vidnesbyrd om evangeliet
styrkedes, når jeg anvendte
mine forældres og bedsteforældres
lærdomme.« Det skete på
den måde, som Alma beskrev.
Christian forklarer, at han gjorde
plads i sit hjerte til at så frøet.
Hans forældre underviste ham om sandheden,
og han kunne se, at frøet havde båret
god frugt i deres liv (se Alma 32:27-43). »Jeg
håber, at jeg kan blive ved med at pleje det
med tro, altså pleje træet – mit vidnesbyrd
– så det kan slå rod, vokse og fortsat bære
god frugt.«
Mercedes de Da Silva mindes, at hun som
lille pige så virkningen af at efterleve evangeliet
i sine forældres og bedsteforældres liv,
»jeg tænkte altid: ›Når jeg bliver stor, vil jeg
gøre det samme.‹«
Hendes bror, Enrique, siger, at efterlevelse
af evangeliet giver visse nøgler til at opdrage
børn i tro. »Tre ting: Undervis dem i ordet,
undervis dem ved dit eksempel og hjælp
dem til at se evangeliet som en livsstil.«
Han siger, at takket være evangeliet kan
hans og hans hustrus børn, samt mange
andre, som er opdraget i sidste dages hellige
hjem i Paraguay, slå åndelige rødder, som
mange andre unge ikke har. »Deres liv har en
sti – en mening,« siger Enrique. Deres mål er
evige, og med hjælp fra trofaste og lydige forældre
lærer de, hvordan de skal nå dem. ◼