Hent bladet som PDF - LAP

Digte
Er det skizofrene det normale
Hvor mange personer går der til et helt menneske?
Tænk en gang – hvor er det underligt – ja næsten sært,
Børn har en tante Sofie - sår’n kaldte en lille pige det.
Men de voksne, de åh så voksne, kan ikke lide hende.
Derfor så de allerhelst hende forsvinde.
Med udfald som – ja lad mig nævne de værste.
”du ved godt din usynlige ven ikke er til” –
”Hold op med at fantasere”, – ”Hold dig til sandheden”.
”Hold op med at gå og lyve” – Ja – de voksnes sandhed.
Kære voksne, hvad er det I gør – sikkert i bedste mening.
Jo i værste fald - dræber I sjæle og skaber robotter.
De indre stemmer. Er de altid så farlige, at de skal druknes?
Gitte Hænning sang engang med stor bravur Volmers ord:
”Jeg snakker med mig selv, jeg snakker med mig selv, taler med mit bedre jeg”
og for tiden snakker en person i serien Lykke, med sit indre sig via et spejl.
Hvor mange steder i vores kulturarv har vi de der stemmer med i billedet?
Hvor mange bøger og fortællinger er skrevet om debatterne?
Mellem samvittighed og overjegets forfængelighed?
Sagde nogen Faust? Eller Skyggen? For nu at nævne to.
Der er, - fortælles det, nogle der taler med deres gud.
Eller guderne. Eller bare det guddommelige smukke.
Når du tanker tænkte tanker - fra din tanketænketank.
Hvordan gør du det så? I ordsigende stemmer? Der taler til dig.
Eller som en lysavis, der flimrer forbi øjnene. Som hjørnet på Rådhuspladsen.
Tror de fleste fører den indre dialog - måske en konference.
Med de mange tanker der ofte myldrer rundt og råber op.
Alle vil de jo være de første, der ligner de meget de mennesker, der tænker dem.
Så det drejer sig om at bibringe dem kultur, køkultur.
Fortælle dem. Jeg lytter gerne, men overhold lige talerækken.
For selv ens tanker og indre stemmer har brug for færdselsregler.
At ikke kreativiteten ender i kvælende kaotisk kaos.
I første vers sagde jeg ”i den bedste mening”. Her siger jeg -
Gid fanden havde den bedste mening. Og hvorfor gør jeg så det?
Ser vi samfundet af i dag, især i Vesten, ser vi diagnoser.
Hvor man før så særhed og talent. Ak du elskede guldalder,
hvad var du, hvis nutidens diagnosekatalog havde været dengang?
Mon vi havde kunnet glæde os over en Købke, en Krøyer,
en H. C. Andersen, Danmarks første socialrealist og største fabulant
i en verden hvor en tilfældig statistisk tilfældighed,
er gjort til afgudsdyrket norm i normforventningens navn?
Hvor mange personer går der til et helt menneske?
En dansk digter og filosof snakkede en gang om rundt 132.
Nå, klarer mig nu udmærket med 4 faste og enkle gæster.
Mødte en gang en fyr på 7 år hvis værelse var beboet af dæmoner,
foreslog ham at give dem opgaver som husleje, en måned senere var de flygtet.
Men måske er dæmonernes stemmer bare hjemløse tanker.
Til jer alle her siger jeg til slut, hvor end i livet I møder mennesker.
Allé avec prudence, handl med omtænksomhed. For nok ved vi meget.
Men ingen ved hvor fantasien bor, eller hvor den spontane tanke opstår.
BO STEEN JENSEN
Den totale
fremmedgørelse
Denne totale fremmedgørelse
er en mærkelig og underlig størrelse.
At leve livet som patient
er noget, man næsten ikke kan være bekendt.
At være pjalteproletar og pensionist
har gjort, at man har mistet den sidste gnist.
Det arbejdende subjekt blev taget for givet
til passivt objekt i samfundslivet.
Tingsliggørelsen tager form,
og forsumpningen er enorm.
Sygdom, passivitet og legemlig destruktion
tildeler dig den højeste pension.
Arbejde og karriere det er livets lære,
at være udenfor er korset, du må bære.
At være på den liste,
hvor Fanden tager den sidste,
er ikke særlig sjov,
når man har hjælp behov.
At være samfundets underklasse,
er det samme som at nasse.
Du som før fik respekt,
er nu reduceret som defekt.
SØREN KJÆR-JENSEN
”Isen har lagt sig”
Mike Lynge Andersen – sad engang på Grønland
Han sad i sin kajak og sang - sin sang
Den om eskimopigerne – og at der var engang
Nu synger Mike – med englene
Mike Lynge Andersen – sad engang i Danmark
Han sad på de lukkede afdelinger – skrev sin sang
Tegnede det på hver en LAP – og fortalte om engang
Nu tegner Mike – sammen med englene
Mike Lynge Andersen – var dengang og nu en ven
Han sad gerne natten lang – og talte
Han talte stort og småt – han talte med ildøjne
Han talte med kærlighed – til Grønland
Nu taler han for Grønland – i himlen
THE ROSEWOMAN
LILLIAN RANK 2010
medlemsbladet lap | www.lap.dk
17