medlemsblad - LAP
medlemsblad - LAP
medlemsblad - LAP
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
lap<br />
<strong>medlemsblad</strong><br />
Forår 2010 | nr.1 | årgang 12<br />
Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Medlemsbladet <strong>LAP</strong> er <strong>medlemsblad</strong> for:<br />
<strong>LAP</strong> | Landsforeningen Af nuværende og<br />
tidligere Psykiatribrugere<br />
Adresse:<br />
Medlemsbladet <strong>LAP</strong> | Store Glasvej 49<br />
5000 Odense C | tlf: 66 19 45 11<br />
Redigeres af arbejdsgruppe,<br />
ansvarshavende overfor presseloven:<br />
Hanne Wiingaard | Tlf. 55 50 01 51<br />
Korrektur:<br />
Karl Bach Jensen<br />
Trykt hos:<br />
npc tryk a/s | Næstved<br />
Layout:<br />
npc tryk a/s | Næstved<br />
Teknisk ansvarlig:<br />
Hanne Wiingaard<br />
Oplag:<br />
2.000 eksemplarer<br />
Navngivne indlæg udtrykker ikke nødvendigvis<br />
<strong>LAP</strong>’s holdninger.<br />
Indlæg bedes indsendt til <strong>LAP</strong> pr. e-mail:<br />
lap@lap.dk. Deadline til næste nr. er: 1. maj 2010.<br />
Alle indlæg, der optages til bladet bliver også lagt ud på<br />
<strong>LAP</strong>´s hjemmeside. www.lap.dk<br />
Arbejdsgruppe for dette blad er:<br />
Hanne Løvig, Inger-Liss Christoffersen og<br />
Hanne Wiingaard.<br />
lap<br />
<strong>medlemsblad</strong><br />
Forår 2010 | nr.1 | årgang 12<br />
Leder | Hanne Wiingaard og Steen Moestrup, FU<br />
Foråret er k<br />
Nu pibler det op af jorden og forårslyset viser vej for at bortjage<br />
sneen. Sneen, der har dækket jorden, og som har forhindret mange<br />
i at komme ud i vinterlyset. Sneen, der har givet lys til de mørke<br />
vinterdage, men også skabt kaos i trafikken. Den sne, som mange<br />
elsker, og som endnu flere føler giver så stort et besvær.<br />
I <strong>LAP</strong> har vinteren bragt på flere væsentlige høringssvar. Som i kan<br />
se inde i bladet har vi afgivet høringssvar vedr. ambulant tvang.<br />
Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen indkaldte i den anledning<br />
efter afgivelse af høringssvarene Sind, Bedre Psykiatri og <strong>LAP</strong> til et<br />
kort møde. Vi mødte 3 op fra <strong>LAP</strong>. Vi fik gjort opmærksom på, at<br />
det i lovforslaget står, at vi kan blive hentet af politiet, helst i civil,<br />
til at blive medicineret på et hospital. Vi stillede spørgsmålet om,<br />
hvordan vi kom hjem igen, da afstandene kan være lange og infrastrukturen<br />
ikke er lige god i hele landet, vi skal vel ikke stå på gaden<br />
i mange timer. Efterfølgende sendte vi et brev med spørgsmålet, så<br />
vi ville være sikre på at få svar, men så fik vi jo ny minister, derfor<br />
venter vi stadig på svar, det kommer nok til at kræve en rykker. Det<br />
er vist første gang i verdens historie, at man vil forebygge med tvang.<br />
Desværre har der også været en høring om et lovforslag om oppegående<br />
bæltefiksering: Dette kan vi heller ikke gå ind for, idet<br />
langvarig bæltefiksering på en ydmygende måde krænker vores<br />
menneskerettigheder.<br />
Nu nævnte vi, at vi havde fået ny sundheds- og indenrigsminister,<br />
nemlig Bertel Haarder, men vi har også fået en ny socialminister:<br />
Benedikte Kier. Vi glæder os til at få et godt samarbejde med begge<br />
de nye ministre.<br />
I landsledelsen er vi godt i gang med at forberede landsmødet og<br />
har haft nogle konstruktive møder her i foråret, hvor vores rummelighed<br />
har været på en stor prøve. Især nyvalgte LL-medlemmer<br />
sætter spørgsmål ved, hvor rummelige vi skal være. Det handler jo<br />
om, i hvor høj grad vores medlemmers sygeperioder skal have lov<br />
at være en undskyldning for særlig opførsel, eller vi skal stille krav<br />
om, at folk skal være helt normale for at være til stede ved møderne.<br />
Et flertal i landsledelsen har været enige om, at det er<br />
vigtigt, at vi viser vejen og udviser rummelighed og tolerance.<br />
Giver plads til skøre indfald og til urolige elementer<br />
i en vis udstrækning. Undgår at virke opdragende og<br />
undgår at involvere os i hinandens medicinske behandling.
ommet<br />
Vi er blevet enige om at udvikle et korps af ambassadører men mangler<br />
de sidste elementer i, hvorledes vi vil anvende dem i praksis. Og så håber<br />
vi, landsmødet vil udvise forståelse for den valgte linje i udvælgelsen af<br />
kandidater til ambassadørkorpset.<br />
Landsledelsen står ved sin beslutning om at hjælpe de regionale og lokale<br />
grundforeninger med assistance i retning af, hvad vores rejsekonsulenter<br />
tidligere kunne stille med.<br />
Vi har truffet de første aftaler med <strong>LAP</strong> København om udvidelsen af<br />
deres projekt Vendepunkter til at blive landsdækkende. Således at vi får<br />
noget mere konkret at tilbyde de lokale grundforeninger.<br />
I øvrigt vil vi med <strong>LAP</strong>’s udviklingskonsulent i spidsen søge at udvikle<br />
og skaffe finansiering af et eller flere projekter, der er relateret til arbejdsmarkedet,<br />
og som kan bygge videre på den viden, som vi har udviklet i<br />
forbindelse med Projekt Sociale Mentorer, arbejdsmarkedsprojektet og<br />
Next Stop Job.<br />
Nu er den lange og meget kolde vinter ved at være slut, og vi kan se gule<br />
og hvide forårsblomster alle steder, dette er signalet til, at vi snart skal<br />
holde Landsmøde i Svendborg. Det glæder vi os til, til at møde jer alle<br />
igen, og få nogle gode dage sammen.<br />
Indhold<br />
Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2-3<br />
Brugerinddragelse i rehabilitering . . . . . . . . 4-5<br />
Se trolden i øjnene . . . . . . . . . . . . . . . . . 6<br />
<strong>LAP</strong> sommerlejr . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6<br />
Kære <strong>LAP</strong> <strong>medlemsblad</strong> . . . . . . . . . . . . . . 7<br />
Tvangsfiksering og erstatning . . . . . . . . . . . . 8<br />
Unge psykisk syge svækkes af førtidspension . . . . 9<br />
Retspsykiatrien når den er værst. . . . . . . . . 10-11<br />
BRUGERNES BAzAR 2010 . . . . . . . . . . . . 12<br />
Mini bazar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12<br />
Bisidderkursus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13<br />
Rapport. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14<br />
Bisidderkursus, beretning fra Thorupgården . . . . . 15<br />
Mødet med epigenetik, arveanlæg og<br />
Thomas Werge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16-17<br />
Farvel til . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18<br />
Rejs dig op min ven . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18<br />
Politik og logik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19<br />
FRU CHRISTOFF`S UNIVERS . . . . . . . . . 20-21<br />
Nej tak til ambulant tvang . . . . . . . . . . . . . 22-24<br />
<strong>LAP</strong>’s Brevkasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25<br />
Liste over kommunale grundforeninger i <strong>LAP</strong>. . . . . . 26<br />
Regionale grundforeninger. . . . . . . . . . . . . . . . 27<br />
Liste over kollektive medlemmer i <strong>LAP</strong> . . . . . . . 26-27<br />
Krogs krog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28<br />
medlemsbl a de t l a p • w w w.l a p.dk<br />
3
Brugerinddragelse i re<br />
En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv · Præse<br />
Af Kirsten Petersen | Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet. 2009.<br />
Hvad er undersøgt og hvorfor?<br />
Jeg har i mit ph.d.-studie undersøgt menneskers oplevelse af brugerinddragelse<br />
i forbindelse med rehabilitering, som det foregår i forbindelse<br />
med ophold på et socialpsykiatrisk botilbud.<br />
Det at tage en ph.d. tager tre år, hvor man går på universitetet, deltager<br />
i kurser, går til prøver og selv udfører et forskningsprojekt. Til<br />
sidst skrives en afhandling, som sendes til universitetet, der nedsættes<br />
et bedømmelsesudvalg, som vurderer om afhandlingen kan danne<br />
grundlag for at opnå ph.d.-graden. Det at tage en ph.d. vil sige at tage<br />
en forskeruddannelse.<br />
Baggrunden for at undersøge dette område er de seneste mere end 10<br />
års fokus på brugerinddragelse og på, at brugerens inddragelse og<br />
indflydelse er vigtig i forhold til rehabilitering. Brugerinddragelse<br />
er en del af målsætningerne for mange socialpsykiatriske<br />
tilbud, og den er en del af brugerpolitikken.<br />
Det er dog ikke undersøgt tidligere, hvordan brugeren<br />
oplever brugerinddragelse, og hvilken betydning<br />
brugerinddragelse har for brugeren.<br />
4<br />
Mange af de socialpsykiatriske botilbud har træning<br />
og rehabilitering som fokusområde, hvor borgeren<br />
inddrages og har indflydelse på mål og indhold.<br />
Flere undersøgelser har vist, at det ikke er helt så enkelt<br />
at indføre brugerinddragelse, for der kan være<br />
modstand blandt medarbejdere mod at brugerne<br />
opnår øget indflydelse, og der kan desuden<br />
være områder, hvor indflydelse ikke anses som<br />
mulig, f.eks. medicin og valg af kontaktperson.<br />
Formålet med dette projekt var at undersøge, hvordan<br />
borgeren oplever brugerinddragelse, og hvilken<br />
betydning brugerinddragelse tillægges i hverdagen<br />
i forbindelse med rehabilitering under ophold<br />
på et socialpsykiatrisk botilbud.<br />
Hvordan var projektet tilrettelagt?<br />
Da hensigten med projektet var at undersøge<br />
borgerens oplevelse af brugerinddragelse, var det<br />
relevant at tage kontakt til beboere på de socialpsy-<br />
<strong>medlemsblad</strong>et lap | w w w.lap.d k<br />
kiatriske botilbud, som deltog i et trænings- og rehabiliteringsforløb,<br />
og som havde erfaring med brugerinddragelse. Der blev taget kontakt<br />
til to socialpsykiatriske botilbud, et i Århus Kommune og et i Viborg<br />
Kommune, hvor man i mange år havde arbejdet med brugerinddragelse,<br />
og hvor hensigten med opholdet var træning og rehabilitering.<br />
Der blev taget kontakt til lederne og dernæst til beboerne for at få lov til<br />
at komme. Over en periode på 15 måneder kom jeg i de to socialpsykiatriske<br />
botilbud og talte med beboerne. I alt 12 beboere blev interviewet<br />
over flere uger, for at få indblik i deres dagligdag og den betydning<br />
brugerinddragelse havde for dem. I alt 9 kvinder og 3 mænd deltog i<br />
undersøgelsen i alderen 22 – 45 år. Jeg havde forberedt spørgsmål og<br />
interviewene blev optaget på en MP3, og efterfølgende nedskrevet til<br />
en tekst, som blev analyseret. Resultaterne fra alle interviewene, samt<br />
et gruppeinterview samt mit indblik i dagligdagen på de to botilbud<br />
dannede således grundlag for projektet.<br />
Den måde, undersøgelsen var tilrettelagt på, gav mig et meget detaljeret<br />
og nuanceret datamateriale, da jeg kunne komme tilbage og spørge dybere<br />
ind til nogle af de ting, som blev sagt, samt få indblik og forståelse<br />
for hverdagen i botilbuddet og den måde, beboeren oplevede brugerinddragelse.<br />
Jeg havde ikke på forhånd en forståelse af, hvad brugerinddragelse<br />
betød, og var således åben for hvad beboerne fortalte mig. De<br />
mange siders tekst fra interviewene betød, at jeg skulle bruge lang tid på<br />
at analysere og finde frem til, hvad det var beboerne talte om, og hvordan<br />
jeg kunne forstå deres oplevelser af brugerinddragelse og<br />
den betydning, det havde i hverdagen.<br />
Hvad var resultaterne?<br />
Gennemgående for det beboerne fortalte mig var,<br />
at brugerinddragelse ifølge dem betød:<br />
”at bestemme selv og have indflydelse”<br />
Brugerinddragelse betød at blive inddraget i beslutninger<br />
vedrørende eget liv og eget forløb, samt<br />
at have indflydelse på hverdagen og de fælles aktiviteter<br />
i botilbuddet. Beboerne skelnede mellem:<br />
”selvindflydelse og husindflydelse”:<br />
Selv-indflydelse – beslutninger som vedrører en<br />
selv, hvor man skal bo, hvad man skal arbejde
habilitering<br />
ntation af ph.d. afhandling<br />
med og hvilke mål, man stilede mod at opnå, mens man er i botilbuddet.<br />
Hus-indflydelse - handlede om at være med til at bestemme, hvad<br />
man skulle have at spise, samt at have indflydelse på de fælles aktiviteter<br />
sammen med andre beboere.<br />
Brugerinddragelse foregik som en del af dagligdagen, og foregik sammen<br />
med medarbejdere og andre beboere men også andre mennesker<br />
udenfor botilbuddet, f.eks. i dag- og beskæftigelsestilbud.<br />
Selvbestemmelse var et væsentligt mål i forbindelse med rehabiliteringen,<br />
- som beboerne betegnede som ”træning”, og at ”udvikle<br />
sig”, ”at lære noget”. Selvbestemmelse havde stor indflydelse på selvudvikling.<br />
Selvbestemmelse betyder også anerkendelse, idet der vises<br />
tillid, respekt og ligeværd. Denne anerkendelse har stor indvirkning<br />
på udvikling af selvstændighed og kontrol over egen situation. Som<br />
en beboer sagde: ”det er hele vores liv, hele vores situation og sygdom”<br />
- det handler om.<br />
Brugerinddragelse var dog ikke altid mulig, og det var især forbundet<br />
med vanskeligheder i forbindelse med sygdom eller indlæggelse på<br />
psykiatrisk hospital. Flere beboere oplevede begrænsede muligheder<br />
for at bestemme og have indflydelse: ”. ..andre regner ligesom ikke<br />
med én, når man har været syg, så det tager tid, inden man får<br />
indflydelse igen”.<br />
Brugerinddragelse var noget, som man kunne lære<br />
enten ved at medarbejderne fortalte om, hvor og<br />
hvordan det foregik, men beboerne lærte det også<br />
fra andre beboere, ved at de fortalte om, hvordan<br />
det foregik: ”vi laver inddragelse sammen og med<br />
hinanden og for hinanden”.<br />
Når beboerne blev inddraget og opnåede indflydelse<br />
følte de sig anerkendt, og omvendt<br />
når de ikke kunne bestemme selv, følte de sig<br />
ikke-anerkendt og ikke værdsat. Beboerne<br />
talte i den forbindelse om: - ikke -inddragelse<br />
og bruger-tvang – hvilket ofte var situationer,<br />
hvor de oplevede, at andre bestemte over dem,<br />
og hvor de oplevede, at deres mening ikke blev<br />
hørt. Derimod betød det meget, hvis de fik<br />
lov til at bestemme og opnå indflydelse. Der<br />
foregik en forhandling med medarbejderne, om hvad man kunne<br />
opnå indflydelse på, en forhandling som nogle gange opleves som<br />
en kamp om selvbestemmelse, og mange oplevede at medarbejderne<br />
havde det sidste ord: ”…det sidste ord det er personalets”.<br />
Beboerne lærte gennem erfaring, hvordan de kunne opnå medbestemmelse<br />
og indflydelse. Nogle gange hjalp andre beboere med at<br />
opnå indflydelse ved ”at tale hinandens sag” eller ved at udveksle<br />
erfaringer om, hvad som virker. Det var således gennem deltagelse i<br />
sociale sammenhænge, at beboerne oplevede læring og lærte at håndtere<br />
hverdagslivet og opnå kontrol over eget liv, hvilket ser ud til at få<br />
betydning for at kunne klare et selvstændigt liv udenfor botilbuddet.<br />
Der var således tre hovedtemaer i beboernes forståelse<br />
af brugerinddragelse som:<br />
Læring, selvbestemmelse og anerkendelse.<br />
Konklusionen er at brugerinddragelse har betydning<br />
for borgerens læring og udvikling,<br />
idet det giver mulighed for at deltage i sociale<br />
fællesskaber, hvor man lærer at klare sig<br />
og opnå selvbestemmelse og anerkendelse.<br />
Hvad kan resultaterne anvendes<br />
til?<br />
Resultaterne kan anvendes til at se nærmere<br />
på, hvordan man kan forbedre brugernes<br />
muligheder for inddragelse og se<br />
hvordan de kan opnå indflydelse. Men også<br />
at blive opmærksom på, at der er nogle vanskeligheder<br />
forbundet med brugerinddragelse,<br />
især ser der ud til at vær nogle særligt sårbare<br />
situationer. Især når borgeren er dårlig og i<br />
forbindelse med indlæggelse, hvor borgerens<br />
selvbestemmelse ser ud til at<br />
være truet. p<br />
<strong>medlemsblad</strong>et lap | w w w.lap.d k 5
Carsten Ploug Olsen | Odense<br />
Se trolden<br />
i øjnene<br />
For 20 år siden oplevede jeg en stor kærestesorg.<br />
Endnu tidligere havde jeg oplevet et traume, som<br />
havde forfulgt mig i mange år. Disse to begivenheder<br />
vakte i mig nogle meget stærke, men ”besværlige”<br />
følelser - vrede, had, sorg. Jeg vidste ikke,<br />
hvordan jeg skulle tackle disse stærke og stærkt<br />
pinagtige følelser, så jeg prøvede at fortrænge dem.<br />
Ikke nogen god idé. Jeg tror, at det er det, der<br />
har gjort mig syg. Jeg kan næsten mærke disse<br />
følelser rent fysisk som ubehagelige strømninger<br />
i hjernen - som om der er et sår, der bliver<br />
ved med at bløde - stadig nu, så mange år efter.<br />
Nu har jeg besluttet, at jeg vil se på disse tanker<br />
og følelser. I årevis har jeg forsøgt at skubbe<br />
dem væk - næsten ”fysisk” med tankerne. Med<br />
en forfærdelig splittelse i mit sind til følge. Jeg<br />
kan allerede mærke en lettelse. Disse tanker<br />
og følelser er forbundet med angst - men det<br />
letter at lade det strømme - under kontrol -<br />
det der er, det er. Og det skal ses i øjnene.<br />
<strong>LAP</strong><br />
Bare se på det. Det er som en spand med mudret<br />
vand, som jeg langsomt tømmer. Det er<br />
ikke helt tosset, når helten i eventyrene skal<br />
se trolden i øjnene for at vinde over det onde<br />
og få prinsessen og det halve kongerige. Nå ja,<br />
mindre kan vel også gøre det. For eksempel<br />
lidt sindsro, lidt sjælefred. Dét jeg har længtes<br />
så usigeligt efter i alle disse år. Og som<br />
nu pludselig ikke virker så umuligt mere. Se<br />
trolden i øjnene. Ja, lige præcis! p<br />
sommerlejr<br />
Bliv klog af de gamle<br />
indianeres visdom!<br />
En gammel Cherokee indianer fortalte<br />
sine børnebørn:”I ethvert liv er der en<br />
frygtelig kamp, en kamp mellem to ulve.<br />
Den ene er ond: Den bærer frygt, vrede,<br />
misundelse, grådighed, arrogance, selvmedlidenhed,<br />
nag og bedrag.<br />
Den anden er god: Glæde, ydmyghed, tillid,<br />
gavmildhed, sandhed, blidhed og medføling.<br />
Et af børnene ...spurgte: ”Bedstefar,<br />
hvilken ulv vinder?” Den gamle så ham i<br />
øjnene og svarede: ”Den, du fodrer!”<br />
6 <strong>medlemsblad</strong>et lap | w w w.lap.d k<br />
<strong>LAP</strong>’s sommerlejr går, ligesom sidste år, til ”Hellebjerg Idrætsungdomsskole” i<br />
Juelsminde ved Vejle Fjord og finder sted fra lørdag den 24. til lørdag den 31.<br />
juli. Så sæt kryds i kalenderen allerede nu. Indbydelser sendes ud sidst i marts.<br />
Og - glæd jer! Det bliver, om muligt, endnu bedre end sidste år.<br />
På lejrgruppen: Gunver Hansen, Anne Margrethe Mathiasen, Steen Moestrup,<br />
Ulrich Steinus, Hanne Nielsen, Inger Ladegaard, Lone Toustrups vegne. p<br />
Tovholder Else Holm
Tonie Rasmussen | Forstander i Juvelhuset<br />
Kære <strong>LAP</strong> <strong>medlemsblad</strong><br />
I sidste udgave af <strong>medlemsblad</strong>et bragte I artiklen<br />
’vi bliver hvad vi spiser’ af Steen Moestrup.<br />
Artiklen omhandlede blandt andet Juvelhusets<br />
kostomlægning og udgivelse af rapporten ’En<br />
Tur I Det Grønne – Om Kost Og Sindslidelse’<br />
af Svend Rybner. Det er vigtigt for os at sige jer<br />
tak for omtalen og et godt blad!<br />
Vi er glade for muligheden for at fortælle om<br />
den viden, vi har samlet i rapporten og om den<br />
opløftende virkning som er fulgt i kølvandet på<br />
Det er sund fornuft at ændre<br />
kosten når man har alvorlige<br />
psykiske problemer<br />
På baggrund af en rapport, der for første gang<br />
samler eksisterende dokumentation om sammenhængen<br />
mellem kost og sindslidelse, har et<br />
rehabiliteringstilbud for voksne med alvorlige<br />
psykiske problemer omlagt kosten, så den tager<br />
højde for de væsentlige forhold, der har betydning<br />
for psyken: Essentielle fedtsyrer, vitaminer,<br />
mineraler og allergi over for gluten og kasein.<br />
Juvelhuset<br />
Juvelhuset, som hører under Herlev Kommune,<br />
er et socialpsykiatrisk botilbud. I huset<br />
bor der 16 voksne mennesker, som på hver sin<br />
måde arbejder for at genvinde magten i deres<br />
liv. For at give den enkelte mulighed for at<br />
finde sin egen vej tilbage til livet, kræver det<br />
blandt andet en bred vifte af tilbud. I Juvelhuset<br />
faldt det naturligt at arbejde med kosten, som<br />
ét af mange rehabiliteringstilbud, for mennesker<br />
med et mere end almindeligt prøvet sind.<br />
Derfor besluttede Juvelhusets beboere og medarbejdere<br />
i 2007, at omlægge kosten og afsætte<br />
egne ressourcer til at undersøge og sammenfatte<br />
den nationale samt internationale viden, der<br />
findes om samspillet mellem den mad vi putter<br />
i munden og dens betydning for psyken.<br />
Gammel vin på nye<br />
flasker – ja tak!<br />
Juvelhusets leder Tonie Rasmussen fortæller:<br />
Vi er godt klar over, at den forskning, som rapporten<br />
bygger på ikke er ny. Det nye består i,<br />
at Juvelhuset har samlet den eksisterende forskning.<br />
Vi ønskede, at undersøge det videnskabelige<br />
belæg for sammenhængen mellem kost<br />
kostomlægningen i Juvelhuset. Samtidig syntes<br />
vi det er vigtigt at gøre opmærksom på enkelte<br />
misforståelser, som kom til udtryk i artiklen<br />
’Vi bliver hvad vi spiser’. Således har vi på intet<br />
tidspunkt været inspireret af eller arbejdet ud fra<br />
Lene Hanssons teorier og tilgang til kost, men<br />
haft et internt undervisningsforløb med blandt<br />
andet ernæringsterapeut Lene Nørresø.<br />
Yder mere antyder artiklen, at Juvelhusets<br />
kostomlægning ’ikke gør meget ud af de en-<br />
Pressemeddelelse om rapporten | En Tur I Det Grønne – Om Kost Og Sindslidelse<br />
og psyke og gøre denne viden overskuelig. På<br />
den måde håber vi at bane vejen for andre,<br />
der mener, at der er sund fornuft i at arbejde<br />
med kosten. Tonie Rasmussen siger videre, at<br />
rapporten har givet de mennesker, der bor og<br />
arbejder i Juvelhuset, den evidensbaserede opbakning<br />
der skal til, når der kan synes langt<br />
mellem flæskestegene.<br />
Hvordan får man større<br />
appetit på livet?<br />
I Juvelhuset er lysten til at bevæge sig ud i<br />
samfundet blevet større. Samtidig er angsten<br />
for forandring blevet mindre. Men eftersom<br />
det ikke er muligt at dokumentere kostomlægningens<br />
effekt, er det ikke til at sige nøjagtigt,<br />
hvad der er årsagen til et højere aktivitetsniveau<br />
og et større mod på livet. Tonie<br />
Rasmussen påpeger dog, at man i Juvelhuset<br />
med sikkerhed kan konstatere en positiv følelse<br />
af, at det er muligt at gøre noget aktivt for<br />
at passe på sig selv. Ved at omlægge kosten og<br />
tage de nødvendige hensyn ved vi samtidig, at<br />
vi gør en stor indsats for at forebygge de livsstilssygdomme,<br />
som mennesker med alvorlige<br />
psykiske problemer har øget risiko for at få.<br />
Sammenspillet mellem<br />
kost og sindslidelse<br />
I rapporten fra Juvelhuset omtales evidensbaserede<br />
undersøgelser, der peger på, at de<br />
alvorlige psykiske sygdomme, som skizofreni,<br />
depression og angst, kan bedres gennem kostændringer.<br />
Undersøgelserne viser, at der er<br />
brug for kost, som tager hensyn til et tilstrækkeligt<br />
indtag af essentielle fedtsyrer, de rigtige<br />
vitaminer og mineraler og en klarlægning af<br />
kelte fødevarers påvirkning af vores psyke’ og at<br />
vi ikke forholder os til mælk og gluten allergi.<br />
Denne misforståelse vil vi nødigt lade stå alene,<br />
da det netop er et af rapportens væsentligste omdrejningspunkter<br />
at kortlægge meget specifikke<br />
følger af fødevarer. Slutteligt ønsker vi også at<br />
gøre opmærksom på, at den månedlige brugerbetaling<br />
er 2170 kr. pr. person og ikke 2541 kr.<br />
som skrevet i artiklen. p<br />
eventuel allergi over for gluten og kasein:<br />
• Spiser man tilstrækkeligt med flerumættede<br />
fedtsyrer, er der mindre risiko for at udvikle<br />
skizofreni. Tilskud af omega 3 styrker opbygningen<br />
af hjernens celler og dermed dens<br />
funktion. Essentielle fedtsyrer bidrager til bedre<br />
psykisk balance, hukommelse, nærvær og indlæringsevne.<br />
• Vitaminerne B6 og B12 modvirker hallucinationer.<br />
Mangel på C vitamin øger risikoen<br />
for at udvikle skizofreni. Tilstrækkelig tilførsel<br />
og korrekt balance i niveauet af mineraler<br />
som zink, mangan og kobber har betydning<br />
for overførslen af nerveimpulser og dermed<br />
hjernens funktion, som er afgørende for psykens<br />
funktion. Mangel på D vitamin har også<br />
betydning for udviklingen af skizofreni.<br />
• Manglende evne til at udskille peptidrester<br />
fra proteinerne gluten og kasein kan føre til<br />
udvikling af skizofreni.<br />
• En dårlig prognose for skizofreni er samtidig<br />
forbundet med et højt indtag af mættet fedt<br />
og sukker.<br />
Vi vil have mer’<br />
I takt med at rapporten tog form, stod det<br />
klart, at forskningen på området er mangelfuld<br />
og vil drage fordel af, at det etablerede og<br />
alternative system arbejder sammen og ikke<br />
mod hinanden. Imens vi venter på fremtidige<br />
forskningsresultater, så har beboere og medarbejdere<br />
i Juvelhuset taget en beslutning om, at<br />
de kostomlægninger, de arbejder med, er værd<br />
at bruge tid og energi på. Et sundt legeme giver<br />
styrke til psyken og mange fordele i form af<br />
bl.a. øget velbefindende, mere energi, smukkere<br />
hud, lækkert hår, bedre humør og mindre risiko<br />
for livsstilssygdomme. p<br />
<strong>medlemsblad</strong>et lap | w w w.lap.d k 7
Henriette Buemann Jensen | Formand <strong>LAP</strong> Odsherred<br />
Tvangsfiksering og erstatning<br />
Jeg er en rimeligt hårdt prøvet sjæl, derfor er<br />
jeg ikke helt klar over, hvorfor jeg i en periode<br />
af mit liv, hvor det syntes som skulle alt synke<br />
i grus, endte op på en lukket afdeling - jeg var<br />
ikke selvmordstruet, trods omstændighederne.<br />
Min elskede gennem mere end 10 år var ved at<br />
forlade mig, vi havde kvajet os gevaldigt - havde<br />
giftet os og var flyttet sammen, på trods af at vi<br />
vidste, at vi ville miste næsten den ene pension.<br />
Vi er begge under den gamle ordning’ og der<br />
ville ikke længere være et sted at søge tilflugt, når<br />
vi trængte mere til ro end til hinanden.<br />
Det var fuldstændig vanvittigt, men hvad værre<br />
var endte vi op hos en bolighaj, og han ødelagde<br />
meget. Hans lejlighed viste sig at være inficeret<br />
med skimmelsvamp, noget jeg reagerer meget<br />
kraftigt på, da jeg er blevet allergiker overfor<br />
denne påvirkning og i årevis har lidt af astma.<br />
Han skal betale indskud og for meget betalt<br />
husleje tilbage, jeg har hevet ham i retten, nu<br />
må vi se, hvornår, han kommer til lommerne.<br />
Ikke desto mindre gik jeg rundt og græd nærmest<br />
uophørligt, stille løb tårerne ned ad mine<br />
kinder. Jeg var ikke i humør til at samtale med<br />
andre medpatienter, bemærkede dem faktisk<br />
ikke - opslugt som jeg var af min sorg - personalet<br />
var fraværende. Jeg havde ingen restriktioner<br />
fået om, hvor jeg måtte opholde mig. Men ét er<br />
sikkert, jeg havde været bedre tjent med at blive<br />
hjemme, hvor kaoset huserede.<br />
Jeg havde ingen forudsætninger for at få en god<br />
behandling på et fremmed hospital, hvor jeg<br />
ikke kendte personalet - eller rettere, hvor de<br />
ikke kendte mig. Men det havde jeg ikke overvejet.<br />
Pludselig kom der en personale og spurgte<br />
til mig, I har jo intet at tilbyde ud over et bælte,<br />
svarede jeg hende. Men det var åbenbart netop<br />
det, hun ville tilbyde. Hun lovede mig, at jeg<br />
ville få en fast vagt, der ville støtte mig, hvis jeg<br />
lagde mig i det omtalte bælte. Jeg, der har været<br />
alle ydmygelser igennem, bad om garanti for,<br />
at jeg måtte komme ud, hvis det ikke var til at<br />
holde ud. Jeg forlangte, at jeg kunne få lov selv<br />
at gå på toilettet, da det er meget krænkende at<br />
skulle besørge i andres påsyn, når man er fuldstændig<br />
normalt fungerende på det latrinære<br />
8<br />
<strong>medlemsblad</strong>et lap | w w w.lap.d k<br />
område. Hun gav alle garantier, vi gav hånd og<br />
jeg var meget alvorlig, da jeg slog håndslag og<br />
kiggede hende direkte i øjnene. Da jeg kom ind<br />
på min stue, var bæltet allerede monteret + fikseringsremme<br />
til hænder og fødder.<br />
Jeg gik ind og lagde mig på bæltet. Så lå jeg der<br />
stille og roligt og talte med en vagt.<br />
Hun gik og jeg var ikke alarmeret. Men pludselig<br />
overvældede trangen til at komme på toilettet<br />
mig. Jeg er god til at holde mig. Skulle engang<br />
ligge bomstille grundet en leverbiopsi, og jeg<br />
fyldte hele bækkenet op, og kunne så nøjes med<br />
at tisse den ene gang i alle de mange timer, der<br />
var nødvendige - for ikke at få indvendige blødninger.<br />
Nu kunne jeg blot ikke holde mig længere, og<br />
jeg mødte ingen velvilje, aftalen var glemt, nu<br />
skulle jeg bare ikke være besværlig. Jeg ålede min<br />
lidt vel slanke krop ud af bæltet opover - for<br />
at komme på toilettet, men nu blev de pludselig<br />
meget opmærksomme på min eksistens.<br />
Et større antal af begge køn ilede til, og lille jeg<br />
ålede mig forgæves rundt, mens tissetrangen<br />
var blevet nærmest uudholdelig. Så skete det<br />
for første gang i mit liv, at jeg fik en fodrem<br />
på - uagtet at jeg de fleste gange, jeg har ligget i<br />
bælte, har kunnet kravle ud, men det har man<br />
måttet leve med, da jeg ikke er udadreagerende<br />
på nogen måde. Nu var jeg for alvor vred, jeg<br />
blev overhovedet ikke hørt og ligegyldigt hvor<br />
omsonst det kunne synes, ålede jeg mig nu<br />
ud den anden vej, og personalet var for alvor<br />
trætte af min stædighed for at lette mig. De stod<br />
ligeså talstærkt, som da jeg var kommet helt fri,<br />
og jeg endte på gulvet med venstre fod i remmen,<br />
mens de moslede med mit lille legeme. Så<br />
kom også håndremmen på højre hånd.<br />
De forlod mig, og jeg tissede afmægtig i sengen,<br />
der lå jeg og sejlede i min egen urin - som<br />
hurtigt blev kold. Gummimadrassen suger jo<br />
ikke, så jeg prøvede forgæves at lægge vægt med<br />
min frie hånd, så jeg ikke skulle ligge der i den<br />
kolde sø. Hvad og hvorfor ved jeg ikke, men<br />
man løsnede mig senere, så det blev til 4 1/2<br />
times fiksering. Jeg ville have haft bedst af at<br />
være indlagt, men ikke under sådanne omstæn-<br />
digheder, så om mandagen, da overlægen kom<br />
og mine bukser var blevet gået tørre, måtte jeg<br />
hjem til hele rodebutikken, og min hundehvalp<br />
som havde været passet, var mit ansvar oveni.<br />
Jeg fik 1000 kr. i erstatning for 4 1/2 times tortur<br />
- en hård kamp!<br />
Overlægen mente, at jeg ville have bedst af at<br />
blive lidt endnu, og deri kan jeg kun give ham<br />
ret, det endte i et mega-krak. Jeg måtte rive 4<br />
måneder ud af kalenderen, hele eftersommeren<br />
og indtil jul var jeg indlagt. Samme sted<br />
og denne gang 1½ måned i bælte med hånd-<br />
og fodremme, havde aldrig forestillet mig, at<br />
man ville torturere mig således. Jeg kan ikke<br />
sove på ryggen, føler mig utryg og bæltefikseret<br />
- på hænder og fødder. Jeg fik en uoprettelig<br />
skulderskade af at forsøge at ligge bare lidt på<br />
siden, hvilket resulterede i, at jeg vågnede, trods<br />
medicinforgiftning, med en sovende skulder,<br />
hver gang jeg lige var faldet i søvn.<br />
Nu håber jeg, at jeg igen får medhold i patientklagenævnet,<br />
da jeg ikke ser nogen grund til at<br />
fiksere et menneske, der affinder sig med, at<br />
det er tvangsbehandling, man tilbyder, og hver<br />
morgen ”frivilligt” returnerer til fikseringssengen<br />
(torturinstrumentet) efter badet - for at<br />
undgå de voldsomme overmandinger, og som<br />
indtager tvangsmedicinering oralt<br />
for at undgå yderligere grove overgreb,<br />
uagtet jeg end ikke kunne<br />
tale forståeligt af overmedicinering.<br />
Det kostede det mig,<br />
at forsøge at få hjælp før skuden<br />
sank, men jeg sank helt<br />
ind i et mørke, jeg aldrig skal<br />
glemme, hvor det eneste lys<br />
var min elskede, der kom og<br />
besøgte mig, så hellere selvmedicinere<br />
med alt jeg har<br />
lært, ALDRIG igen på lukket<br />
afdeling - ALDRIG igen offer<br />
for en nedprioriteret psykiatri,<br />
hvor det, at man er urolig, er<br />
at sidestille med, at man SKAL<br />
fikseres. p
Nils Holmquist Andersen | Tidligere talsmand for <strong>LAP</strong><br />
Unge psykisk<br />
syge svækkes af<br />
førtidspension<br />
Kommunerne svigter ved at placere unge mellem<br />
22 – 28 år på førtidspension.<br />
Hen ved halvdelen af de psykisk syge vil gerne arbejde.<br />
Bliver vi sat i bås med hjemløse, narkomaner, flygtninge, kronisk<br />
syge og andre minoritetsgrupper skader det både selvværd og<br />
mod på at søge et job.<br />
Dansk socialpolitik handler alt for meget om, at det er synd<br />
for os. De resurser, vi har, bliver modtaget af professionelle, der<br />
behandler os med bomuldshandsker.<br />
Vil gerne arbejde<br />
Vi vil gerne inkluderes i samfundet. Vi vil gerne have et job. Vi vil ikke<br />
stemples som pensionist, allerede som ung. Psykisk sygdom er hver<br />
mands eje. Nogle er stressede, nogle er søvnløse, andre er angste og deprimerede.<br />
Det er for nemt at få pension pga. et psykosocialt handicap.<br />
På nogle arbejdspladser er det stadig et tabu at have en psykisk lidelse.<br />
Der må arbejdspladser og kolleger acceptere, at nogle mennesker i<br />
nogle perioder har det lidt skidt.<br />
Mulighed for midlertidig IP<br />
Et psykosocialt handicap er meget kompliceret – det er ikke<br />
altid at kommunen har en psykiatrisk konsulent repræsenteret<br />
i forvaltningen med pensionssager. Men den<br />
nuværende lov om invalidepension, der er det samme<br />
som førtidspension, giver mulighed for at evaluere en<br />
tilkendt IP efter to år. Den skal evalueres 3 gange indtil<br />
pensionisten fylder 50 år. Det er dog ikke alle kommuner,<br />
der er lige gode til at følge lovgivningen. Det ses<br />
ofte, at pensionisten bliver glemt i de mange sagsmapper<br />
hos socialforvaltningen. Skærpede krav til kommunerne om<br />
at følge de nye pensionisters sager ville allerede nu give mulighed<br />
for en midlertidig førtidspension. Alternativt kan man<br />
følge SF’s forslag om en såkaldt rehabiliteringsydelse. Begge<br />
dele ville bevare håbet om en fremtid på arbejdsmarkedet for<br />
de unge psykisk syge mellem 22 – 28 år. p<br />
<strong>medlemsblad</strong>et lap | w w w.lap.d k 9
Ulla Asmussen | En personlig beretning<br />
Retspsykiatrien<br />
når den er værst<br />
En sen november aften blev der banket på<br />
min dør, og udenfor stod to uniformerede<br />
betjente. De meddelte mig at jeg skulle indlægges<br />
nu. Jeg fik ingen begrundelse, og det<br />
hele var særdeles skræmmende, fordi jeg aldrig<br />
har haft noget med politiet at gøre, og<br />
de to betjente udviste ikke nogen empati.<br />
De bragte mig til Risskov Hospital i Århus<br />
på en af de Retspsykiatriske afdelinger, hvor<br />
jeg tilbragte nogle dage. Jeg fik ikke nogen<br />
begrundelse for, hvorfor jeg skulle indlægges.<br />
Men årsagen til, at jeg blev indlagt på<br />
en retspsykiatrisk afdeling, var, at jeg har<br />
en behandlingsdom, som jeg fik for nogle<br />
år siden efter at have sat mig til modværge<br />
overfor overgreb i.f.m. fiksering m.m. Og så<br />
ender man med at blive kriminaliseret af det<br />
psykiatriske system, som vor udviklingskonsulent<br />
Karl Bach Jensen også var ved at blive,<br />
hvilket man kan læse om i forrige blad.<br />
Efter fire dage kom den ledende overlæge<br />
T.A. pludselig og fortalte, at jeg skulle overføres<br />
til Viborg Retspsykiatriske afdeling.<br />
Jeg protesterede, da jeg så ikke ville kunne<br />
få besøg så ofte af mine pårørende, som er<br />
bosiddende i Århus, ligesom jeg bad om at<br />
blive udskrevet. T.A. var imidlertid totalt<br />
ligeglad med dette. Igen blev jeg afhentet af<br />
to uniformerede betjente, hvorefter jeg blev<br />
overflyttet til Viborg.<br />
På Viborg Retspsykiatriske afdeling mødte<br />
der mig et chok. Jeg var helt stille, men alligevel<br />
blev jeg gennet ind på et værelse, som<br />
jeg ikke måtte forlade, og hvor jeg skulle<br />
skærmes. Officielt fordi personalet så kunne<br />
observere, hvordan jeg havde det. Selvom jeg<br />
hverken gjorde mig selv eller andre fortræd,<br />
blev jeg kort efter fikseret. Ifølge afdelingen<br />
var dette fast procedure ved nyindlagte patienter.<br />
Først efter et døgns tid blev jeg løsnet.<br />
I dette døgn måtte jeg tisse i sengen, og blive<br />
liggende i dette, da man ikke gad skifte sengetøjet.<br />
Jeg blev heller ikke tilset det antal<br />
gange, man skal af en læge, når man ligger<br />
10<br />
<strong>medlemsblad</strong>et lap | w w w.lap.d k<br />
fikseret. Da jeg endelig blev løsnet, måtte jeg<br />
stadig ikke forlade min stue, hvilket stod på<br />
i nogle uger.<br />
Derudover blev jeg straks ved ankomsten<br />
frataget min mobil og måtte under hele<br />
indlæggelsen ikke få den tilbage og ej heller<br />
komme på internet. Det betød at mine pårørende<br />
havde ekstremt svært ved at komme<br />
i kontakt med mig, hvilket også gjaldt min<br />
bistandsværge/patientrådgiver.<br />
Mine pårørende var meget oprørte over den<br />
behandling, jeg fik, og udbad sig derfor en<br />
pårørendesamtale, hvor de selvfølgelig gik ud<br />
fra, at jeg også skulle deltage. Men det måtte<br />
jeg ikke. Den ledende overlæge I.M.M.<br />
og oversygeplejerske D.R. forklarede mine<br />
pårørende, at de jo skulle lære at forstå, at<br />
det var med psykiatriske patienter som med<br />
hunde, at når man kaster en kæp, så skal<br />
hunden lære at hente den. På samme måde<br />
med psykiatriske patienter, skulle man også<br />
bare lære dem forskellige færdigheder. Mine<br />
pårørende, som selv arbejder indenfor psykiatrien,<br />
var selvfølgelig dybt uenige i ledelsens<br />
udsagn. Oversygeplejersken reagerede<br />
herefter med at sige, at det ikke var godt for<br />
mig, at mine pårørende ikke var enige i min<br />
behandling, da psykiatriske patienter ikke<br />
kan klare uenighed. D.R. fortsatte samtalen<br />
med at sammenligne psykiatriske patienter<br />
med børn, som efter hendes mening heller<br />
ikke kunne klare, hvis mor og far var uenige.<br />
Hele samtalen med mine pårørende foregik<br />
i et meget nedværdigende tonefald, og da de<br />
ikke kunne se, at man overhovedet kunne<br />
tale fornuftigt med ledelsen på Viborg Psykiatriske<br />
sygehus, valgte mine pårørende at<br />
afbryde denne kontakt.<br />
<strong>LAP</strong> forsøgte også at hjælpe mig, men blev<br />
afvist med, at man maksimalt måtte have en<br />
pårørende, selvom jeg havde givet fuldmagt<br />
til, at <strong>LAP</strong> måtte få alle relevante oplysninger<br />
og også handle på mine vegne.<br />
Også den lægefaglige behandling på afdelingen<br />
må siges at være af særdeles suspekt<br />
karakter. Der er ingen fastansatte læger, kun<br />
to læger i vikariater. Den ene var en reservelæge<br />
T.T., som for nogle år siden blev fyret<br />
fra psykiatrisk afdeling i Hillerød, fordi han<br />
var og er af den opfattelse, at psykisk syge<br />
måske i højere grad er besat af dæmoner. T.T.<br />
har også offentligt givet udtryk for, at han i<br />
dag bedre kan arbejde med Retspsykiatriske<br />
patienter, da som han siger ”Dommedag er<br />
blevet min trøst”. Dette skal fortolkes således,<br />
at så vil patienterne brænde op i helvede.<br />
Den anden vikarierende læge var en ældre<br />
overlæge, som ikke altid kunne huske mit<br />
navn, selvom jeg var den eneste kvinde på<br />
en afdeling med 10 patienter.<br />
Under hele opholdet forholdt man sig slet<br />
ikke til, at jeg var deprimeret og bar rundt<br />
på en stor sorg efter tabet af min bedste ven,<br />
der var afgået ved døden. Jeg ville have haft<br />
brug for samtale, et antidepressivt middel og<br />
omsorg, men det var ikke noget man gjorde<br />
på stedet, fik jeg at vide. Så det eneste, ”behandlingen”<br />
bestod af for mig, var ren og<br />
skær opbevaring.<br />
Personalet i Viborg er gennemsyret af, at de<br />
mener, der også skal indgå et straffende element,<br />
hvilket må siges at være en total misforståelse.<br />
Da man netop er blevet fundet<br />
straffri på grund af sin psykiske tilstand og i<br />
stedet dømt til psykiatrisk behandling, burde<br />
det primært indeholde en seriøs behandling<br />
inkluderende pleje og omsorg.<br />
Afdelingssygeplejersken P.M, som bestemt<br />
ikke var vellidt af patienterne, sørgede hver<br />
dag for, at afdelingen blev kørt stramt efter<br />
deres helt egne systemer, hvor det bærende<br />
element i behandlingen er straf, som personalet<br />
iværksætter efter forgodtbefindende.<br />
Straf kunne fx være, at man får stuearrest,<br />
fordi man ikke har været såkaldt efterrettelig,<br />
som personalet kalder det. Jeg oplevede
denne straf, da jeg to gange havde spurgt til,<br />
om jeg ikke snart kunne få den ordinerede<br />
medicin, hvilket personalet fandt upassende,<br />
fordi nu holdt de altså pause.<br />
På et tidspunkt – lige inden jul - fandt man<br />
på at gennemføre en kollektiv afstraffelse,<br />
som indeholdt:<br />
Ingen besøg patienterne<br />
imellem på stuerne<br />
overhovedet<br />
Ingen besøg af pårørende<br />
Ingen ledsaget udgang<br />
Ingen hjemmebesøg<br />
Ingen aktivitet i ergoterapien<br />
Ingen kioskbesøg<br />
Ingen haveture<br />
Det betød bl.a., at selvom mine pårørende<br />
kom kørende med julegaver til mig, måtte jeg<br />
hverken se dem - herunder få et knus - eller<br />
tale med dem - hvilket gjorde utrolig ondt.<br />
Selv når de ovenfor nævnte kollektive straffesanktioner<br />
ikke var gældende, gjorde ledelsen<br />
og personalet, som princip, heller<br />
ikke meget for at sørge for at få patienterne<br />
ud i samfundet, da man i Viborg ikke tillægger<br />
dette nogen vægt. Så er det, at man<br />
må spørge sig selv, hvordan patienterne<br />
nogensinde skal kunne vende tilbage til et<br />
almindeligt liv udenfor, hvilket absolut må<br />
være en meget vigtig del af intentionen bag<br />
en behandlingsdom.<br />
Endvidere skulle besøgende bestille tid senest<br />
dagen i forvejen, og patienten måtte<br />
maksimalt få besøg en time, uanset om<br />
man, som jeg, fik besøg helt fra København.<br />
Dertil kom, at man først måtte få besøg<br />
efter kl. 16.00, da personalet ikke ønskede,<br />
at lukke nogen ind i det særlige besøgsrum,<br />
som ikke lå inde på selve afdelingen. Officielt<br />
fordi personalet ikke havde tid til at<br />
åbne for pårørende. Personalet havde dog<br />
alligevel altid god tid til at ryge, snakke<br />
om private ting eller spille på computer.<br />
Generelt måtte ingen, hverken pårørende,<br />
patientrådgiver eller advokat komme ind på<br />
selve afdelingen. Konsekvensen er at personalet<br />
så bedre kan komme igennem med<br />
disse uhyrligheder, når ingen ”kan se dem<br />
over skulderen”.<br />
Under hele indlæggelsen savnede jeg bare et<br />
trøstende ord, en hånd eller på anden måde<br />
noget menneskeligt fra personalet, men det<br />
var de ikke indstillet på, for det hørte sig<br />
ikke til på en psykiatrisk afdeling.<br />
Da det endelig lykkedes mig at blive udskrevet,<br />
var jeg endnu mere deprimeret, end da<br />
jeg blev indlagt, og kun ved hjælp af gode<br />
venner, kom jeg igen på fode.<br />
Men, hvad med de patienter som lige nu sidder<br />
tilbage i dette ”helvede” uden mulighed<br />
for professionel og empatisk hjælp?<br />
Mit opråb er derfor, at vi i <strong>LAP</strong> må<br />
have sat større fokus på de<br />
helt urimelige betingelser<br />
og vilkår, man<br />
byder patienter<br />
indenfor retsp<br />
s y k i a t r ien,<br />
hvor Retspsykiatrisk<br />
Afdeling,<br />
Viborg virkelig<br />
er en skamplet, der<br />
må holdes ekstra øje<br />
med. Vi må gøre en indsats for at<br />
standse denne udvikling og få stoppet de<br />
ansvarlige, som skaber disse umenneskelige<br />
vilkår. Uanset om man er almen patient eller<br />
har en behandlingsdom, har vi alle krav<br />
på at få en god behandling båret af respekt,<br />
omsorg og pleje – og ikke straf og vilkårlighed.<br />
p<br />
<strong>medlemsblad</strong>et lap | w w w.lap.d k 11
Rådet for Socialt Udsatte afholder nu for 7. år i træk i samarbejde med brugerforeningerne<br />
SVID, SAND, <strong>LAP</strong> og Brugerforeningen for Aktive Stofbrugere.<br />
Svid BrugerForeningen<br />
Sæt derfor kryds i kalenderen lørdag d. 28. august 2010, hvor vi endnu engang blænder op for en spændende,<br />
inspirerende og underholdende dag (kl. 10.30 -18) i Kongens Have i Odense (lige ved siden af banegården).<br />
Dagen vil byde på et væld af brugertilbud, muntre indslag med bl.a. Anne-Marie Helger, De Splittergale og andre<br />
spændende indslag.<br />
BaZaren er et mødested, hvor brugere, praktikere, politikere og andre interesserede kan samles om en åbenhjertig<br />
debat, taler, musik, diverse aktiviteter, mad og samvær. Brugernes BaZar er først og fremmest brugernes dag, og det<br />
er derfor brugerne, som sætter dagsordenen for, hvad der skal diskuteres, og hvad der skal foregå.<br />
Vi vil meget gerne være med til at styrke fællesskabet mellem brugerne, og ønsker at skabe rum til at lade<br />
sig inspirere af hinandens viden, erfaringer og muligheder. Et andet sigte er, at fortælle politikere og andre<br />
beslutningstagere, hvor skoen trykker, og hvad der skal til for at tackle socialt udsattes problemer.<br />
Temaet i år er: Fattigdom.<br />
År 2010 er EU’s officielle fattigdomsår, hvor der fokuseres på løsninger i forhold til fattigdom. Vi ønsker at gøre<br />
opmærksom på sagen med en dag, hvor vi holder pause fra de problemer fattigdom giver, og forkæler os selv<br />
og hinanden i stedet. I løbet af dagen vil høringer give rig mulighed for at alle kan komme til orde, og udfordre<br />
politikerne.<br />
Rådet er glad for den stadig større interesse for at deltage. I år vil det således igen være muligt at få tilskud til<br />
transporten til og fra Bazaren. Både som enkelperson og som institution. Men flere deltagere betyder også flere<br />
udgifter. Vi opfordrer derfor væresteder, og andre institutioner til i videst muligt omfang selv at betale transporten.<br />
Yderligere information om indholdet af dagen sendes ud i juli måned 2010.<br />
Vi ser frem til en spændende dag.<br />
Mange venlige hilsener<br />
2010<br />
Yderligere oplysning kan fås ved henvendelse til Rådets sekretariat, tlf.: 33 92 47 04 og post@udsatte.dk eller<br />
kontaktperson Alice Rasmussen (alra@ucl.dk) tlf. 63113200<br />
Paul Bjergager | Roskilde den 15 feb.2010<br />
Mini baz<br />
<strong>LAP</strong> INFORMERER KOMMENDE SAGSBE-<br />
HANDLERE OG DERES UNDERVISERE PÅ<br />
DEN SOCIALE HØJSKOLE I ODENSE<br />
Onsdag den 10. feb. var vi nogle stykker,<br />
der tog til den Sociale Højskole, hvor de<br />
uddanner socialrådgivere. Det var gruppen<br />
bag den årligt tilbagevendende sommer<br />
Bazar i Kongens have i Odense, der have<br />
besluttet, at der skulle være en mini basar,<br />
så socialrådgiver-studerende kunne lære de<br />
forskellige foreninger at kende, som deltager<br />
i den årligt tilbagevendende Bazar.<br />
Vi havde opsat <strong>LAP</strong>’s første plakat sammen<br />
med den nye korskampagne plakat på væggen<br />
bag os.
ar<br />
Så havde vi eller vores fantastiske informations<br />
materialer, kuglepenne, dvd mm. med.<br />
Bazaren sluttede ved 14.30 tiden med en<br />
seance i den store foredrags sal med Pernille<br />
Rosenkrantz-Theil fra Socialdemokratiet.<br />
Og så var der heller ikke mange af vores<br />
materialer tilbage på bordet, vi lod det<br />
tilbage-værende blive på skolen. Vi tog så<br />
hjem, jeg til Roskilde og de andre til deres<br />
hjem i Odense. TAK til Jette, Tanja og Lisa<br />
+kæreste for en god dag. p<br />
Paul Bjergager | Roskilde den 15 feb.2010<br />
Bisidderkursus<br />
HJÆLP DER HJÆLPER. 26., 27. OG 28. nov. 2009<br />
Var et kursus på 3 dage for aktive <strong>LAP</strong><br />
medlemmer, som udfører eller ønsker at<br />
udføre frivilligt socialt arbejde, som bisidder<br />
og støtte for andre psykiatribrugere.<br />
Kurset blev afholdt på Quality Park Hotel<br />
i Middelfart, et flot og næsten ny renoveret<br />
hotel i særklasse. Vi havde adgang til<br />
softice 24 timer i døgnet!<br />
Vi ankom torsdag den 9. ved 9 tiden om<br />
morgenen og fik serveret lidt kaffe med<br />
rundstykker. Og fik sagt goddag til hinanden!<br />
Så var der en introduktion til kurset af<br />
Karl og Paul. Den første dag handlede<br />
udelukkende om paragrafferne, psykiatriloven,<br />
forvaltningsloven (aktindsigt)<br />
serviceloven mm., ved <strong>LAP</strong>’s jurist Erik<br />
Olsen. Til slut var der oplæg om <strong>LAP</strong>’s<br />
Psykiatriske Testamente med efterfølgende<br />
gruppeøvelser.<br />
Vi arbejdede en del med situationsspil,<br />
kropssprog og kommunikation!<br />
Situationsspillene fyldte meget, og det var<br />
rigtigt sjovt. En god måde at lære hinanden<br />
at kende på, en anderledes måde end<br />
vi plejer. Samtalen som værktøj fik vi også<br />
berørt, samt mødet med det offentlige. Verner<br />
Christiansen, formand for Bisiddernet<br />
stod for undervisningen fredag og lørdag.<br />
Der deltog 27 <strong>LAP</strong> medlemmer på kurset,<br />
og det var alle, der havde tilmeldt sig.<br />
Vi talte om, om vi skulle kunne tilbyde<br />
bisidder i vores forening, og det var der en<br />
positiv stemning for blandt de tilstedeværende.<br />
Men det er ikke endnu taget op til<br />
drøftelse i Landsledelsen, så måske er den<br />
en, der gør det? p<br />
<strong>medlemsblad</strong>et lap | w w w.lap.d k 13
Christina Bonde Pedersen<br />
Rapport<br />
Fra bisidder kurset - arrangeret af <strong>LAP</strong>.<br />
Jeg blev overrasket udover alle forventninger af den<br />
positive oplevelse, jeg havde i Middelfart på et kursus,<br />
som var arrangeret af Landsforeningen af psykiatri<br />
brugere – <strong>LAP</strong>. Nogle medbeboere her på Thorupgården<br />
- Gunver – havde informeret mig om organisationen<br />
og kurset. Hotellet, vi blev indkvarteret på,<br />
var luksus ned til mindste detalje. Et kønt lille hotel<br />
med et smukt interiør og en service og forplejning i<br />
topklasse. Opbygningen og struktureringen af kurset<br />
var hensynsfuldt over for kursisternes grænser for<br />
socialt samvær i længere tid og med hensynstagen<br />
til, at det var sindslidende, og at nogle kun magtede<br />
2 dage, nogle sprang nogle lektioner over pga.<br />
sindstilstand og andre behov og grænser - og det<br />
var accepteret og respekteret.<br />
Det var for mig meget spændene at blive beriget<br />
om psykiatri og tvang; de juridiske foranstaltninger<br />
- hvor grænsen for en tvangsmedicinering,<br />
behandling og dom, ville være på tale.<br />
En fantastisk brugbar viden at have i bagagen, og<br />
hvor vigtig en bisidder funktion kan være. For<br />
sindslidende kan i pressede og stressende situationer<br />
have forskelligere reaktionsmåder, fordi<br />
de er trængt op i en krog. - Her er det vigtigt<br />
med en kompetent og klarsynet person, der kan<br />
fra- / tilråde - være obs på autoritetspersoners<br />
kraft, magt evt. manipulationsevne - og ikke<br />
mindst sørge for at sagen bliver behandlet med<br />
omhyggelighed, respekt og retfærdighed.<br />
Det var interresant at møde ligestillede, der<br />
havde været udsat for tvangsindlæggelse på<br />
røde og gule papirer, og hører om deres erfaring<br />
mht. tvang og psykiatri. Kurset var<br />
indholdsrigt med plads til kompetent viden,<br />
forskellige sygdomsforløb og skæbnesvangre<br />
historier, som endte som en positiv solstråle<br />
historie.<br />
Det er rørende, at se mennesker komme videre<br />
i en positiv retning, og at der er respekt<br />
for sindslidende kursister, der bruger res-<br />
14<br />
<strong>medlemsblad</strong>et lap | w w w.lap.d k<br />
sourcer til selvhjælp og til at hjælpe andre.<br />
Økonomien og al den luksus var en<br />
meget opløftende og opbyggende oplevelse.<br />
Jeg havde intet kendt til <strong>LAP</strong>, men<br />
er i allerhøjeste grad Gunver taknemlig,<br />
for at hun spurgte og informerede mig<br />
om <strong>LAP</strong>, og der er ingen tvivl om, at jeg<br />
bliver et ivrigt medlem af organisationen.<br />
TAK for en dejlig oplevelse og på<br />
glædeligt gensyn. p
Gunver Hansen | København<br />
Bisidderkursus, beretning fra Thorupgården<br />
<strong>LAP</strong> har til stadighed en masse aktiviteter og<br />
sender invitationer ud til medlemmerne. Da<br />
<strong>LAP</strong> sendte materiale om et forestående kursus<br />
om at være bisidder, blev interessen vakt<br />
hos nogle af os, og vi var 3, der tog af sted<br />
til Middelfart, hvor kurset blev afholdt i slutningen<br />
af november på Quality Park Hotel.<br />
Christina fra 2.sal og Rikke fra 3. sal er enige<br />
om, at det var vild luksus ud over alle grænser<br />
– og en fornøjelse hele vejen. Kurset var<br />
lærerigt og inspirerende, og det gav en bredere<br />
viden om tvang og bisiddere – om at vi kan<br />
gøre en forskel – og så det med, hvordan man<br />
skal forholde sig i forskellige situationer – for<br />
ikke at tale om, hvor godt det føltes at blive accepteret,<br />
som den man er – og det, at der blev<br />
taget hensyn til den enkeltes egne grænser.<br />
Der er forskel på at være rådgiver og være bisidder<br />
- og vi fik på kurset et grundigt indtryk<br />
af begge funktioner gennem professionelt,<br />
fagligt foredrag og oplæg til gruppearbejde.<br />
Kursusledere var Karl Bach Jensen, udviklingskonsulent<br />
i <strong>LAP</strong>, Erik Olsen, juridisk<br />
konsulent for <strong>LAP</strong>, Verner Christiansen,<br />
formand for Bisiddernet og Paul Bjergager<br />
Nielsen, som er i <strong>LAP</strong>´s landsledelse.<br />
Vi havde på forhånd set, at det var et hårdt<br />
koncentreret program, men mente dog, at der<br />
ville blive dase-tid nok – og jo, der var pauser<br />
nok. Vi fandt hurtigt ud af, at der også var<br />
GRATIS soft-ice-maskine med mange forskellige<br />
toppings, og der var hele tiden et stort<br />
udvalg af frisk frugt samt kaffe og te – og<br />
kage om eftermiddagen – ja forplejningen var<br />
en oplevelse for sig – engelsk og dansk morgenbuffet<br />
– mega stor salatbuffet, kartofler i<br />
flere varianter, fjerkræ og fisk samt 3-4 stege<br />
til middag og det helt store sildebord, lune retter<br />
og stort ostebord til aftensmad – og fredag<br />
aften var der uventet meget velassorteret julefrokost.<br />
Og - for lige at nævne lidt mere luksus<br />
– værelserne var specielle – alkove-lignende<br />
seng i rokoko stil , gobelinagtige gardiner<br />
– forgyldte fliser på væggene og enestående<br />
guld-malerier – bløde tæpper på værelser og<br />
gange. Vi havde selvfølgelig eneværelser, men<br />
der var ikke megen tid til at nyde og slappe af<br />
på værelserne, for ”fritiden” blev mest brugt<br />
til socialt samvær = hyggesnak. Men det var<br />
trods alt også emnet, der interesserede – det<br />
var et inspirerende og alsidigt program, som<br />
gav et godt indblik i, hvad det vil sige at være<br />
bisidder. Juraen bag blev gennemgået af Erik<br />
Olsen, og selve proceduren blev gennemgået<br />
af Karl Bach, som selv har været bisidder flere<br />
gange. Foredrag – undervisning – gruppearbejde,<br />
sketcher og diverse legemsøvelser midt<br />
på gulvet – afbrudt af de føromtalte pauser.<br />
For Gunver var det et herligt gensyn med de<br />
andre <strong>LAP</strong>´per, som hun lærte at kende på<br />
landsmødet i maj og sommerlejren i sommers<br />
– Christina og Rikke fandt nye venner.<br />
Kurset startede kl. 9 torsdag på hotellet i<br />
Middelfart, så vi skulle meget tidligt hjemmefra<br />
– og kurset var planlagt at slutte lørdag<br />
kl. 16.30. På grund af det intensive stof og<br />
mange forskellige aspekter, der blev fremlagt,<br />
havde kursus-lederne en formodning om, at<br />
de fleste ville tage hjem efter frokost lørdag,<br />
men da klokken blev 16, var de fleste af os der<br />
stadig – og vi glæder os til det videre arbejde.<br />
p<br />
På <strong>LAP</strong>’s hjemmeside står der følgende omkring det at være bisidder, skrevet af jurist Erik Olsen:<br />
Det er ikke altid lige sjovt, at sidde alene<br />
over for en offentlig instans og skulle tale<br />
sin sag. Det bliver – selv om den på den<br />
anden side af bordet måske er venlig og imødekommende<br />
– altid lidt af en belastning.<br />
Huskede man nu at få det hele med? – blev<br />
det mon forstået rigtigt? - og forstod, eller<br />
huskede man selv det, der blev sagt?<br />
I mange tilfælde er det derfor en rigtigt<br />
god idé, at tage en bisidder med. Ud over,<br />
at man som regel vil føle sig mere tryg, så<br />
er man to til at huske og forstå, hvad der<br />
skete under forløbet. Brugen af bisidder kan<br />
derfor i de fl este tilfælde også være en fordel<br />
for den pågældende offentligt ansatte.<br />
Det er her vigtigt at være opmærksom på, at<br />
man i de fleste tilfælde har en ret til at med-<br />
tage en bisidder, hvis man ønsker det. Det<br />
følger af forvaltningslovens § 8, at man på<br />
ethvert tidspunkt i en sag kan lade sig bistå<br />
af andre - f.eks. ved at medtage en bisidder.<br />
Selv om man som altovervejende hovedregel<br />
har ret til en bisidder, kan myndigheden<br />
undtagelsesvis afvise dette, hvis adgangen<br />
til at benytte bisidder efter myndighedens<br />
opfattelse må vige for væsentlige hensyn til<br />
offentlige eller private interesser, som det<br />
hedder. Det kan f.eks. være hensynet til<br />
andre parter i sagen, der gør det nødvendigt,<br />
at kun parterne selv deltager i et møde.<br />
En anden situation kan være, hvis den<br />
ønskede bisidder opfattes som ganske<br />
uegnet til at varetage partens interesser eller<br />
måske direkte vil kunne skade parten.<br />
Eksempelvis kan der være tale om modstridende<br />
økonomiske interesser, der gør<br />
det uhensigtsmæssigt at benytte en bestemt<br />
person. I sådanne tilfælde kan der<br />
være behov for at finde en anden bisidder.<br />
Afvisning af en bisidder kræver imidlertid<br />
en helt klar og konkret saglig<br />
begrundelse fra myndighedens side.<br />
Er du i tvivl om dine rettigheder, er du naturligvis<br />
altid velkommen til at henvende<br />
dig til <strong>LAP</strong>´s juridiske rådgivning. p<br />
<strong>medlemsblad</strong>et lap | w w w.lap.d k<br />
15
Inger-Liss Christofferse<br />
Mødet<br />
med epigenetik,<br />
arveanlæg og<br />
Thomas Werge<br />
Personlig beretning fra oplægget om genetik og skizofreni.<br />
NB! Læs venligst den indsatte faktaboks for at<br />
forstå mere om hvad forskningen går ud på!<br />
Et af <strong>LAP</strong>’s landsledelsesmedlemmer havde<br />
kontaktet forskningsleder Thomas Werge fra<br />
Sct. Hans Hospital og inviteret ham til at fortælle<br />
om baggrunden for, hvorfor genetik, arv<br />
og miljø er så vigtig for fremtidens behandling<br />
af f.eks. skizofreni.<br />
Ti <strong>LAP</strong>-medlemmer havde meldt sig til hans<br />
oplæg om genterapi, epigenetik og skizofreni.<br />
Det var en meget veloplagt Thomas Werge,<br />
der mødte op på sekretariatet i Odense for at<br />
kaste lidt mere lys over sin videnskab. Selvom<br />
man ikke er stiv i biologi, naturvidenskab og<br />
16<br />
<strong>medlemsblad</strong>et lap | w w w.lap.d k<br />
lignende, kunne selv jeg få en masse ud af foredraget,<br />
som blev holdt i en yderst behagelig<br />
atmosfære og i ord som alle kunne forstå.<br />
Grundlaget for at få Werge ind over var affødt<br />
af den artikel, JyllandsPosten lancerede om<br />
Thomas Werges studium i genetik inden for<br />
skizofreni sidste efterår. Desværre gav artiklen<br />
anledning til en del misforståelser - også hos<br />
<strong>LAP</strong>-medlemmer - da avisen beskrev Werges<br />
videnskabelige undersøgelse nærmest som Aldous<br />
Huxley-romanen ”Fagre nye verden”. Det<br />
endte op i avisens påstand om, at man i fosterstadiet<br />
ville blive frasorteret, hvis der kunne<br />
ses den mindste mulighed for, at der måtte<br />
være arveanlæg for skizofreni. I begyndelsen af<br />
Thomas Werge | Forskningschef, cand.scient ved Sct. Hans Hospitals Forskningsinstitut.<br />
september sidste år blev et af vore medlemmer<br />
refereret i JyllandsPosten for påstande om at<br />
Werges forskning handlede om racehygiejne,<br />
genpleje, populærvidenskab af værste skuffe<br />
– og at man på dette grundlag måtte afvise<br />
den forskning fuldstændig. Det skabte efterfølgende<br />
en del uenighed i <strong>LAP</strong>-regi. Derfor<br />
var det en rigtig god ide at få Thomas Werges<br />
version og forklaring om denne nye viden.<br />
Det er ikke til at afvise, når videnskaben bringer<br />
dokumenterede undersøgelser som denne,<br />
så de holdninger folk måtte have imod den<br />
viden, skyldes nok at man ikke kan forholde<br />
sig til at vi lever i år 2010 og ikke i 70-erne.<br />
Man kan læse nok så meget om modsatte
meninger om den forskning<br />
som nutiden kan, men det tillader<br />
ikke at afvise en viden,<br />
som kan bevises. Selvfølgelig har<br />
man lov til at have sin egen mening<br />
om alt, men tvivlerne, der<br />
ikke vil forholde sig til faktuel<br />
dokumenteret viden, skal nok<br />
ikke reklamere så meget for det<br />
udokumenterede – tro og viden<br />
er stadig ikke det samme. Det<br />
forklarede Thomas også, da et<br />
par tilhørere proklamerede, at<br />
de havde læst masser af bøger<br />
og mente at vide bedre. Men<br />
det retfærdiggør ikke, at man benægter<br />
videnskab – for alle kan<br />
skrive bøger, men kun få kan<br />
dokumentere faktuel viden - og<br />
det er en væsentlig forskel. Det<br />
er bl.a. det forskerne forsøger at<br />
få os til at forstå.<br />
Thomas forklarede forskellen på<br />
en observation (f.eks. at mange<br />
mennesker med psykisk sygdom<br />
har været udsat for overgreb tidligt<br />
i livet) og videnskab (arbejdet<br />
med at forstå baggrunden for<br />
denne observation). Skyldes den<br />
psykiske sygdom dette overgreb?<br />
Eller er det den psykiske sygdom,<br />
der allerede tidligt i livet,<br />
inviterer til overgreb (det er selvsagt<br />
ikke tilfældet, men vi kan jo<br />
principielt ikke vide det)? Eller<br />
skyldes sammenhængen mellem<br />
sygdom og overgreb samme årsag,<br />
som ikke er helt let at få øje<br />
på. Spørgsmålene er nemme at<br />
stille, men de kan kun besvares<br />
ved store og omhyggelige undersøgelser,<br />
der udelukker alle<br />
de mange faldgruber, der altid<br />
findes i sådanne tilfælde.<br />
30 års forskning i skizofreniens<br />
opståen, symptomdæmpning,<br />
arvelighed og miljøbetingelser<br />
har endelig givet forskningen<br />
nye redskaber til at gøre noget<br />
effektivt for denne alvorlige<br />
sygdoms ofre. Der er bevilget<br />
30 mio. kr. til forskningen der<br />
støttes af bl.a. Højteknologi-<br />
fonden, Region Hovedstadens<br />
Psykiatri, Lundbeck A/S og<br />
deCODE Genetics Inc. Det er<br />
ikke kun medicinalindustrien<br />
som tjener på dette; det tjener<br />
samfundet, de psykisk syge og<br />
deres pårørende at få denne<br />
nye viden bragt i anvendelse.<br />
Vil man læse mere om denne<br />
spændende videnskab, kan<br />
Thomas Werge Googles på<br />
nettet og der vil dukke masser<br />
af artikelmateriale op,<br />
som den interesserede kan<br />
gå i dybden med. Ugeskrift<br />
for læger har også bragt flere<br />
artikler om emnet, ligesom<br />
udenlandske lægevidenskabelige<br />
tidsskrifter byder på<br />
meget læseværdigt.<br />
På denne snekolde februardag,<br />
fik tilhørerne et yderst<br />
spændende og velholdt<br />
oplæg om noget, vi en dag<br />
i nærmere fremtid bliver<br />
klogere på og som lægerne<br />
kan bruge forebyggende –<br />
ja, måske ligefrem helbredende.<br />
Nogle stikord fra biokemiker<br />
Thomas Werges oplæg:<br />
Genetik = startpunkt. Når<br />
tomatplanten befinder sig i<br />
sit rette miljø med generne<br />
i orden giver den sunde tomater<br />
– og hvis tomatplanten<br />
bliver anbragt i forkert<br />
miljø eks. i et ørkenlandskab,<br />
bliver det tomatens<br />
endeligt. Molekyler til<br />
helbredelse er undervejs.<br />
Immunforsvaret, fire genetiske<br />
varianter, kromosomfejl,<br />
fænotyper.<br />
Mange tak til dig Thomas<br />
fordi du ville dele<br />
din viden med os i <strong>LAP</strong>.<br />
Jeg vil fremover følge<br />
med i forskningen på<br />
den gren. p<br />
Faktaboks<br />
Kildeangivelse | Psykiatri Fonden<br />
Thomas Werge | Forskningschef, cand.scient ved Sct. Hans Hospitals<br />
Forskningsinstitut.<br />
Forskere har opdaget, at mutationer i arvemassen giver forøget<br />
risiko for udvikling af skizofreni. En opdagelse, der har afgørende<br />
indflydelse på sygdomsforståelse, diagnostik og behandling – og<br />
ikke mindst på stigmatiseringen af mennesker med skizofreni.<br />
Skizofreni blev første gang beskrevet for mere end 100 år siden.<br />
Man bemærkede tidligt, at sygdommen både kunne forekomme<br />
som isolerede tilfælde i familier, der ikke tidligere havde haft<br />
psykiske sygdomme, og i familier, der var meget hårdt ramt af<br />
skizofreni eller andre psykiske sygdomme.<br />
Arv eller miljø<br />
I antipsykiatriens storhedstid op gennem 1970’erne argumenterede<br />
markante personligheder, f.eks. psykiateren Ronald D. Laing for,<br />
at særligt opvækstbetingelserne havde afgørende betydning for<br />
udviklingen af skizofreni. Sygdommen blev på mange måder set<br />
som en naturlig eller normal reaktion på et sygt samfund. Det har<br />
betydet, at pårørende og psykisk syge har følt den kolossale skyld<br />
og stigmatisering, der fulgte i kølvandet på den antipsykiatriske<br />
bølge. Skizofreni skyldes ikke så meget opvækstbetingelserne (repræsenteret<br />
ved adoptivforældrene) som den genetiske arv, som<br />
adoptivbørnene har med sig fra deres biologiske forældre. Disse<br />
studier burde have afgjort debatten om arv over for miljø og ikke<br />
mindst befriet pårørende og psykisk syge for skyld. Og svære psykiske<br />
sygdomme som skizofreni burde ved samme lejlighed have<br />
fået samme status som andre komplekse sygdomme som forhøjet<br />
blodtryk eller sukkersyge.<br />
Skizofreniens arvelighed<br />
Op gennem 1980’erne og 1990’erne lykkedes det forskerne at finde<br />
forandringer i arvemassen, som medfører en række arvelige sygdomme,<br />
f.eks. nogle former for demens, cystisk fibrose m.fl. Men<br />
det skulle fortsat vise sig svært at finde de specifikke ændringer, der<br />
fører til skizofreni og til andre psykiske sygdomme. Det var i øvrigt<br />
også tilfældet for sygdomme som forhøjet blodtryk og sukkersyge.<br />
Sygdomsforståelse<br />
Skizofreni er ikke én men snarere flere forskellige sygdomme. Dermed<br />
bliver det rimeligt at forvente, at de forskellige former for skizofreni<br />
skal behandles forskelligt. Skizofreni viser sig på flere måder, hvilket<br />
på sigt lægger op til en mere individuel tilpasset behandling. De nye<br />
opdagelser kan betyde, at også det eksisterende diagnosesystem ICD<br />
10 skal tilpasses, så én type skizofreni både diagnosticeres og behandles<br />
forskelligt fra andre former.<br />
Ny og specifik behandling<br />
Medicinsk behandling af skizofreni er i vid udstrækning symptomdæmpende<br />
og udviklet uden kendskab til de underliggende årsager til<br />
sygdommen. Med de nye opdagelser bliver det muligt at introducere<br />
de skizofreni-fremkaldende kromosomforandringer i forsøgsdyr (f.eks.<br />
mus) eller i celler, der kan dyrkes i en petriskål. Derigennem kan vi<br />
få viden om, hvilke processer i hjernen der under sygdom rammes af<br />
kromosomændringerne, og vi kan for første gang søge at udvikle lægemidler,<br />
som enten kan forhindre eller standse de specifikke skader, der<br />
opstår i hjernen som følge af sygdommen. p<br />
<strong>medlemsblad</strong>et lap | w w w.lap.d k 17
Lidt sent på aftenen –<br />
klokken er over midnat,<br />
der ventes på en ambulance.<br />
I hånden en cigaret – tændt,<br />
jeg er træt – urolig på en rolig måde -<br />
når jeg at ryge den færdig?<br />
Husker det ikke, og det er det.<br />
Den aften sluttede et forhold.<br />
En art venskab med en beskytter,<br />
61 år varede det, i 61 år forsvaredes jeg<br />
af cigarettens flammesværd.<br />
Når gløden pegede på dig.<br />
Men en søndag aften på vej ind i natten<br />
blev du opsagt. Nu havde en anden angst fået magt.<br />
Jeg forstod, at du var en dyr ven.<br />
At dit forsvar kostede, at roen ikke var gratis.<br />
Derfor blev min dør lukket.<br />
Ingen adgang mere for dig,<br />
Da først beslutningen var truffet, var det let<br />
Tilbage er så den motoriske mangel.<br />
Rygningens motoriske afspænding,<br />
Den løses ved at lege med en blyant<br />
og ved at lege med en tom inhalator.<br />
Og rytmen i at suge luften<br />
ligner, om end der ikke følger røg med.<br />
Det føles stadigt lidt sært.<br />
Noget er væk, en epoke slut.<br />
Er jeg stadig den samme?<br />
18<br />
Bo Steen Jensen | Digt, Feb. 2010.<br />
Farvel til<br />
Ja inderst inde –<br />
Måske med en anden gestik –<br />
En friere stemme.<br />
Men stadigt med de samme tanker.<br />
De samme drømme.<br />
Den samme kærlighed.<br />
<strong>medlemsblad</strong>et lap | w w w.lap.d k<br />
Lillian Rank | Multikunstner, The Rosewoman<br />
Rejs dig op min ven<br />
Rejs dig op min ven – rejs dig op igen…<br />
Stormen raser – orkaner vælter alt omkuld…<br />
- Men ikke dig min ven<br />
For du skal – rejse dig op igen<br />
Rejs dig op igen – min ven<br />
Så længe du trækker vejret – har du livet igen<br />
Husk – kun du – ejer dine tanker og din sjæl<br />
Husk at leve – i stedet for kun at overleve<br />
Rejs dig op igen – min ven<br />
Vi andre venter her ude i livet – så længe<br />
Vi har gemt en plads i solen<br />
Til at du kommer igen<br />
Rejs dig nu op igen – min ven<br />
Og kom hjem til os andre<br />
- her ude<br />
Min ven<br />
Sjælevennerne behøver dig – i livet
Paul Bjergager Nielsen | Vits<br />
Politik og logik<br />
En politiker besøger en galeanstalt og bliver vist rundt af forstanderen<br />
- Hvordan finder I ud af om folk er ”gale” nok til at blive indlagt? Spørger politikeren.<br />
- Vi fylder et badekar med vand, giver dem en teske, en kop og en spand og beder dem tømme karret.<br />
- Nåh! sagde politikeren - De normale bruger spanden fordi det går hurtigst, ikke?<br />
- Nej, svarede forstanderen: - De normale trækker proppen ud.<br />
lap's medlemmer<br />
ydes hja elp<br />
Skriv til voreS<br />
jurist Erik Olsen på jurist@lap.dk<br />
eller ring på tlf. 70 27 11 85<br />
Tirsdag kl. 9-12<br />
Torsdag kl. 12-16<br />
samt kl. 19-21<br />
JURIDISK BISTAND<br />
Indmeldelses blanket<br />
JA a Jeg er nuværende eller tidligere psykiatribruger og<br />
ønsker medlemskab af <strong>LAP</strong>: 100 kr. årligt<br />
JA a Vi er psykiatribrugere og ønsker kollektivt medlemskab<br />
af <strong>LAP</strong> for vores forening/værested/institution<br />
m.v. [ kontakt sekretariatet ]<br />
JA a Jeg er ikke psykiatribruger, men ønsker abonnement<br />
på Medlemsbladet <strong>LAP</strong>: 175 kr. årligt<br />
JA a Vi ønsker abonnement på Medlemsbladet <strong>LAP</strong> til<br />
vores institution/forening: 300 kr. årligt<br />
JA a Individuelt støttemedlemskab: 300 kr. årligt<br />
JA a Kollektivt støtte medlemskab: 500 kr. årligt<br />
NAVN:<br />
ADRESSE:<br />
POSTNR. & BY:<br />
KOMMUNE: REGION:<br />
EVT. TLF:<br />
EVT. EMAIL:<br />
I n dm e l de l se k a n også for eg å på w w w.l a p.dk
Inger-Liss Christoffersen | inger-liss@smoerumnet.dk<br />
FRU CHRISTOFF`S<br />
UNIVERS<br />
Jeg har længe tænkt på, at der i <strong>LAP</strong>-Bladet<br />
kunne være en klumme fra den feminine kant.<br />
Så nu vil jeg forsøge at komme med nogle små<br />
noter og betragtninger om alt og intet.<br />
Hvis ideen vækker gehør, vil jeg fortsætte i de<br />
kommende <strong>medlemsblad</strong>e – På Landsmødet<br />
til maj kan I selv komme frem i lyset, for<br />
måske kan jeg udvide mit Univers til en slags<br />
mini-brevkasse. Så ideer og forslag hertil er<br />
meget velkomne.<br />
Det blad, du sidder og læser nu, er et <strong>medlemsblad</strong><br />
– ikke et fagtidsskrift – og jeg mener,<br />
det er på tide, at I læsere kommer med i<br />
en dialog om stort og småt. Jeg har gennem<br />
de sidste fire år skrevet artikler hertil – og i<br />
alle andre magasiner, blade sker der jævnlig<br />
fornyelser – det er her jeg kommer ind.<br />
Mine private oplevelser i <strong>LAP</strong><br />
På <strong>LAP</strong>´s landsmøde i maj sidste år fejrede vi<br />
som bekendt også 10-års jubilæum. Arrangementet<br />
blev lidt af et tilløbsstykke, og vi har<br />
Store Glasvej 49, 5000 Odense C<br />
efterfølgende fået megen ros af medlemmerne.<br />
Både Michael Falchs optræden, den første uddeling<br />
af <strong>LAP</strong>-prisen og det, at vi havde valgt<br />
et dejligt sted som Hotel Svendborg. For mig<br />
skete der også noget andet; jeg opstillede som<br />
kandidat til Landsledelsen og blev valgt ind -<br />
til nogles glæde og andres fortrydelse. Selvom<br />
arbejdet er hårdt og omfattende, føler jeg, at<br />
jeg er med til at gøre en positiv forskel – min<br />
vision er nemlig, at selvom vi er psykisk sårbare<br />
eller psykiatribrugere – kald det hvad I vil<br />
– så er nuet, fremtiden og det positive, vi kan<br />
få til at ske, blevet min mærkesag. Jeg nægter<br />
at hænge fast i 10 år gamle fastlåste meninger<br />
om psykiatrien. Vi er altså på vej frem, og vi<br />
skal videre! Og det skal medlemmer mærke<br />
bl.a. i form af, at jeg vil prøve at indgive mere<br />
håb, optimisme og fremtidsvisioner til den<br />
ellers meget alvorlige sag, vi arbejder med og<br />
for. Det er ikke alle i egne rækker, som helt<br />
bifalder denne tanke, men jeg fortsætter, fordi<br />
jeg tror på, at alle mennesker har brug for lidt<br />
glæde i tilværelsen – også psykisk syge, med<br />
eller uden medicin.<br />
Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere<br />
+++ 15714 +++<br />
7993 Sydjylland-Fyn USF B<br />
Mit Univers her skulle bidrage med lidt af<br />
det, vi alle sammen også burde have – nemlig<br />
et liv med andre mennesker, samfundet og<br />
naturen. Men for at det ikke skal blive for<br />
tandløst og kun handle om, hvad jeg bedriver<br />
i min hverdag, kunne det være alle tiders,<br />
hvis I havde lyst til at bidrage med jeres oplevelser<br />
– altså helst den positive af slagsen.<br />
Så fat kuglepen eller tastatur og skriv – så<br />
vil jeg vælge de mest egnede historier ud, og<br />
alle vil få svar, uanset om vi bruger dit input.<br />
Med DSB på farten<br />
En aften på vej hjem fra møde i <strong>LAP</strong>-Odense,<br />
sad jeg i toget sammen med Hanne og<br />
et par andre fra <strong>LAP</strong>. Den kvindelige togkontrollør<br />
skulle selvfølgelig se min gyldige<br />
billet, men den ville hun ikke rigtig sige god<br />
for. Grunden var, at jeg på morgenens afrejse<br />
fra Høje Taastrup havde købt en billet, som<br />
jeg bemærkede var noget billigere end sædvanligt,<br />
og det undrede mig, men jeg glemte<br />
det senere. Nu fortale den rare dame, at billetten<br />
ikke var en returbillet! Jeg var målløs
og forstod pludselig, hvorfor billetten var så<br />
billig. Hanne, som dengang stod for <strong>LAP</strong>regnskabet,<br />
klarede dog sagen, og jeg slap<br />
for en bøde ved at købe en ny billet. Senere<br />
skrev jeg en klage til DSB over billetdamen,<br />
som ikke havde hørt efter, da jeg bestilte en<br />
pensionist, tur/retur Odense med pladsbillet<br />
på udturen. Og jeg fik et pænt svar med undskyld<br />
tilbage. Denne lille hændelse er noget,<br />
Hanne og jeg jævnligt griner over. Det er helt<br />
sikkert, at jeg ikke havde klaret frisag, hvis<br />
Hanne ikke havde været der.<br />
Og så til noget helt andet<br />
I 2010 vil også førtidspensionister kunne måle<br />
på, om vi får mere at gøre godt med i kroner<br />
og øre – eller om det hele skal gå til grønne<br />
afgifter og andet til statskassen. Foreløbig kan<br />
jeg se, at jeg har fået et noget større rådighedsbeløb,<br />
som jeg har valgt at bruge på en ny<br />
skærm til pc-en. Den er lige blevet indkøbt<br />
i ElGiganten, men det skete ikke uden problemer.<br />
Ved første henvendelse fik sælgeren<br />
overtalt mig til at købe en demo-model i et<br />
meget fint mærke, og jeg sparede 1.000 kr.<br />
Da jeg kom hjem med skærmen, brugte jeg<br />
to dage uden held med at få den til at virke.<br />
Der fulgte heller ingen brugsanvisning eller<br />
cd-rom med, så det stod klart, at jeg måtte<br />
tage turen til Glostrup igen for at klage.<br />
Det viste sig at skærmen var defekt, ydermere<br />
havde jeg fundet en label bagpå, hvor der<br />
stod, at den var fremstillet i 2006 – så jeg<br />
var skuffet. Jeg klagede min nød til sælgeren<br />
og bad om en dekort på købet af en ny LGmonitor<br />
– man skulle da mene, at det var det<br />
mindste butikken kunne gøre, efter at jeg<br />
selv måtte slæbe den tunge defekte skærm<br />
ned til vareudleveringen 100 meter uden for<br />
butikken for at få kvitteringen stemplet og<br />
999,- kr. tilbage. Det lød ikke just fra ekspedienten<br />
til, at der kunne forhandles om<br />
prisen på den nye skærm, men da jeg stod<br />
ved skranken, kom han alligevel springende<br />
med LG-skærmen og en gave - nemlig et lille<br />
højtalersæt - som plaster på såret. Jeg nåede<br />
lige at råbe til ham, at jeg ikke ville klage til<br />
varehuschefen alligevel, inden han med et<br />
stort smil forsvandt. Så trods trængsler lykkedes<br />
missionen til sidst, og glad blev jeg.<br />
Hvad kan man lære af dette? Jo, hold på din<br />
ret, kæmp for det og glæd dig, når det endelig<br />
lykkes.<br />
Inden næste <strong>medlemsblad</strong> udkommer, er det<br />
forhåbentlig blevet forår og forsommer – det<br />
er noget, jeg ser hen til med længsel. Vinteren<br />
har tæret hårdt på alle ressourcer - også de<br />
psykiske - men tanken om, at blomsterne<br />
snart vælter op af jorden, insekter og mennesker<br />
myldrer ud af hulerne, så vi atter kan<br />
få opladet energi og få lidt glæde i livet, det<br />
tænder i mig. p<br />
Det var alt for denne gang.<br />
Keep Smiling – du får måske en<br />
Win-Win situation!<br />
<strong>medlemsblad</strong>et lap | w w w.lap.d k 21
På vegne af landsledelsen, Karl Bach Jensen | Udviklingskonsulent<br />
Nej tak til ambulant t<br />
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af psykiatriloven<br />
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse<br />
har inviteret <strong>LAP</strong> Landsforening Af nuværende<br />
og tidligere Psykiatribrugere til at<br />
give vores bemærkninger til lovforslaget om<br />
indførelse af mulighed for ambulant tvang,<br />
i form af tvungen opfølgning i psykiatrien.<br />
Ligesom vi klart tilkendegav vores modstand,<br />
da forslaget om tvungen opfølgning<br />
var fremme ved sidste revision af psykiatriloven,<br />
må vi også denne gang tage skarpt<br />
afstand fra forslaget.<br />
Det er vores grundlæggende opfattelse, at<br />
der ikke er brug for mere tvang i relation<br />
til den psykiatriske behandling i Danmark,<br />
men derimod brug for en fordomsfri<br />
og fremadrettet diskussion om, hvordan<br />
tvangen kan nedbringes. Vi er forundrede<br />
over, at man på den ene side via Gennembrudsprojektet<br />
og ifølge gentagne ministerielle<br />
udmeldinger officielt arbejder på<br />
at nedbringe tvangsanvendelsen i psykiatrien<br />
og på den anden side, med forslaget<br />
om tvungen opfølgning, vil indføre mere<br />
tvangsbehandling af psykisk syge.<br />
I lighed med andre bruger-/pårørendeforeninger<br />
på psykiatriområdet vil vi opfordre<br />
til, at forslaget tages af bordet, og at der<br />
i stedet indgås konstruktive undersøgelser<br />
og drøftelser af, hvad man kan gøre for at<br />
hjælpe den lille gruppe af psykiatribrugere,<br />
som man påstår, at ville hjælpe ved at indføre<br />
ambulant tvang.<br />
Handicapkonventionen<br />
I foråret 2009 besluttede det danske Folketing<br />
at ratificere FN s konvention om rettigheder<br />
for personer med handicap. Idet konventionens<br />
artikel 14 indeholder en bestemmelse om,<br />
at eksistensen af et handicap i intet tilfælde<br />
kan berettige til frihedsberøvelse er det ifølge<br />
internationale menneskeretseksperter, bl.a.<br />
FN s højkommissær for menneskerettigheder<br />
ikke muligt at indfri konventionens bestemmelser<br />
og samtidig opretholde særlovgivning<br />
om frihedsberøvelse af personer p.g.a. deres<br />
handicap/sygdom. Også særlovgivning om<br />
22<br />
<strong>medlemsblad</strong>et lap | w w w.lap.d k<br />
tvangsmæssig behandling med stærkt virkende<br />
psykofarmaka må ifølge internationale menneskeretseksperter,<br />
som FN s specielle rapportør<br />
på torturområdet, formodes at være i modstrid<br />
med konventionens bestemmelser. Den danske<br />
lov om tvang i psykiatrien bør derfor i al<br />
almindelighed tages op til nyvurdering og i det<br />
omfang, man ønsker at opretholde mulighed<br />
for tvangsmæssige indgreb, erstattes af en almen<br />
nødretslovgivning, der gælder alle landets<br />
borgere i nærmere definerede situationer.<br />
Konventionen indeholder nogle meget klare<br />
bestemmelser om, at man uanset handicap<br />
opretholder sin fulde rets- og handleevne (art.<br />
12), og at det er statens forpligtelse at træffe<br />
passende foranstaltninger til at give personer<br />
med handicap den støtte, de måtte have behov<br />
for til at udøve deres retslige handleevne.<br />
Foranstaltningerne skal ifølge konventionen<br />
respektere den enkelte persons rettigheder, vilje<br />
og præferencer. Til disse rettigheder hører retten<br />
til at nyde respekt for sin fysiske og psykiske<br />
integritet på lige for med andre (art.17) og<br />
retten til, at sundhedsydelser ydes på grundlag<br />
af frit afgivet og informeret samtykke (art. 25,<br />
d).<br />
Det er beskæmmende for retsbevidstheden,<br />
at man fra regeringens side har undladt at forholde<br />
sig til konsekvenserne af, at Danmark<br />
nu har ratificeret Handicapkonventionen, og<br />
i stedet for at afvikle særlovgivning om tvang<br />
i psykiatrien, nu vælger at indføre yderligere<br />
forringelser af psykiatribrugeres retssikkerhed.<br />
I <strong>LAP</strong> mener vi, at de personer, man ønsker at<br />
ramme med forslaget om tvungen opfølgning,<br />
er i deres gode ret til at vælge medicinsk behandling<br />
til eller fra. Risikoen for at blive udsat<br />
for ambulant tvang vil blot øge den enkeltes<br />
frygt for og afstandtagen til det psykiatriske<br />
behandlingssystem, og vil kunne tvinge den<br />
enkelte borger til at forlade sin bopæl for ikke<br />
at blive hentet til tvangsmæssig indsprøjtning<br />
med depotneuroleptika. I stedet for at støtte<br />
den enkelte i at skabe sig et liv på egne præmisser<br />
ved at tildele og yde den nødvendige<br />
omsorg, støtte og assistance, risikerer man<br />
med lovforslagets ensidige medicinske og<br />
tvangsmæssige tilgang at skabe yderligere social<br />
udstødelse og forringelse af den enkeltes<br />
helbredsmæssige tilstand.<br />
I følge Lov om Social Service § 82 er det en<br />
kommunal forpligtelse, at give den fornødne<br />
hjælp og omsorg til personer med betydelig<br />
nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan<br />
tage vare på deres egne interesser, uanset om<br />
der foreligger samtykke fra den enkelte. Vi mener<br />
ikke, at landets kommuner i tilstrækkeligt<br />
omfang tager denne forpligtelse alvorligt, ligesom<br />
der ikke finder den nødvendige koordinering<br />
sted mellem denne basale omsorg og den<br />
regionsbaserede psykiatriske indsats. Det ville<br />
være oplagt at hente inspiration fra den svenske<br />
ordning om Personligt Ombud med henblik<br />
på at sikre en sådan koordinering på den enkelte<br />
borgers præmisser. Ligesom det ville være<br />
oplagt at pålægge kommunerne et ansvar for at<br />
tilbyde akut krisehjælp alle døgnets 24 timer,<br />
også når og hvis der er behov for overnatning<br />
i trygge og overskuelige rammer.<br />
Nødvendig behandling<br />
Ifølge lovforslagets § 13 d kan overlægen<br />
træffe beslutning om tvungen opfølgning,<br />
hvis der findes at være en begrundet formodning<br />
og nærliggende risiko for, at patienten<br />
efter udskrivning vil ophøre med at<br />
følge den behandling, der er nødvendig for<br />
patientens helbred. Hvad der er nødvendigt<br />
for patientens helbred, vil oftest blive givet<br />
en ensidig tolkning, der ikke tager højde<br />
for, at direkte eller indirekte påtvungen medicinsk<br />
behandling i sig selv kan indebære<br />
en alvorlig helbredstrussel.<br />
Der er ved langvarig behandling med neuroleptika<br />
en række åbenlyse helbredsmæssige<br />
risici, fx i form af vægtøgning, hjerte-/<br />
karsygdomme, diabetes, hjerneskade (førende<br />
til tardiv dyskinesi og/eller tardiv<br />
demens) og fare for livstruende akutvirkninger<br />
såsom malignt neuroleptikasyndrom<br />
og hjerterytmeforstyrrelser.
vang<br />
Der kan således være mange gode grunde til, at<br />
man som tidligere tvangsindlagt og tvangsbehandlet<br />
patient vælger medicinsk behandling<br />
fra. Udover de nævnte helbredsmæssige risici<br />
kan den enkelte på grund af medicinens bivirkninger<br />
opleve en væsentligt forringet livskvalitet,<br />
fx grundet mange former for fysisk<br />
ubehag, manglende kontakt til eget følelsesliv,<br />
forringet seksuel formåen/lyst, osteklokkefornemmelse<br />
med manglende kontakt til<br />
omverdenen mv.<br />
Der er en voksende gruppe af patienter,<br />
som reagerer meget dårligt på<br />
neuroleptika, for hvem medikamenterne<br />
påviseligt har ringe eller<br />
slet ingen gavnlig effekt, men<br />
derimod kraftige og skadelige<br />
bivirkninger (bl.a. kramper,<br />
rysten, uro, spasmer).<br />
Ophør med neuroleptika<br />
kan i sig selv fremprovokere<br />
meget alvorlige psykotiske<br />
tilstande. Ofte bliver en sådan<br />
abstinenspsykose forvekslet med<br />
den oprindelige psykotiske tilstand.<br />
Frem for at gennemtvinge fortsat medicinering<br />
er der meget der taler for, at<br />
man generelt bør tilbyde neuroleptika-afhængige<br />
en mulighed<br />
for at trappe ud af medicinen<br />
under trygge og beskyttende<br />
rammer på dertil indrettede<br />
døgninstitutioner.<br />
Med forslaget om tvungen opfølgning forstærkes<br />
en uheldig tendens i dansk psykiatri<br />
til at satse på ensidige medicinske løsninger,<br />
frem for at tilbyde en bred vifte af behandlingsmuligheder,<br />
ligesom lovforslaget yderligere<br />
vil cementere tendensen til, at overlægen<br />
tildeles uforholdsmæssigt og urimeligt store<br />
magtbeføjelser.<br />
Som det kom frem, da forslaget om tvungen<br />
opfølgning blev stillet første gang, er der ingen<br />
videnskabelig dokumentation for, at ambulant<br />
tvang vil have nogen positiv virkning. Tværtimod<br />
peger megen international forskning på<br />
betydningen af den gode behandler-/patientalliance,<br />
og på at mange borgere kommer sig af<br />
alvorlig psykisk lidelse uden eller med minimal<br />
anvendelse af psykofarmaka.<br />
Vi foreslår at der, uanset om forslaget om tvungen<br />
opfølgning vedtages eller ej, iværksættes en<br />
undersøgelse af, under hvilke omstændigheder<br />
og hvorfor personer, der hører til målgruppen<br />
for tvungen opfølgning,<br />
vælger<br />
at ophøre med<br />
medicinering,<br />
og hvilken<br />
hjælp de selv<br />
efterlyser. Som<br />
minimum bør<br />
det indgå i forslaget, at<br />
der ved beslutning om<br />
tvungen opfølgning<br />
skal gives og<br />
journalføres<br />
en begrundelse<br />
for,<br />
hvorfor den<br />
påtvungne<br />
behandling<br />
anses for at<br />
være nødvendig<br />
for patientens helbred,<br />
ligesom det<br />
bør indgå i forslaget,<br />
at patienten har krav<br />
på en second opinion en<br />
anden kompetent behandlers vurdering af en<br />
sådan påtvungen behandlings nødvendighed.<br />
Afgrænsning i forhold til<br />
retspsykiatrien<br />
Bemærkningen på side 10 om, at patienter,<br />
der er undergivet en retslig foranstaltning<br />
efter straffelovens § 68 eller § 69, ikke<br />
kan være omfattet af reglerne om tvungen<br />
opfølgning, forstår vi på den måde, at en<br />
frihedsberøvelse i henhold til en behandlingsdom<br />
ikke kan tælle med, når man skal<br />
opgøre, hvor vidt kriteriet efter § 13, stk. 1,<br />
nr. 1 om 3 forudgående tvangsindlæggelser<br />
er opfyldt, ligesom det, som allerede nævnt,<br />
ikke kan regnes som opfyldelse af kravet i<br />
stk. 1, nr. 3 om aktuel tvangsindlæggelse/<br />
tvangstilbageholdelse. Dette bør præciseres.<br />
Når det i bemærkningerne på side 15 anføres,<br />
at modstand ved afhentning og tvangsmedicinering<br />
ikke skal komme patienten<br />
processuelt til skade, forstår vi det på den<br />
måde, at der ikke må ske politianmeldelse<br />
med efterfølgende retssag og risiko for<br />
idømmelse af foranstaltningsdom i sådanne<br />
tilfælde. Dette bør præciseres. Mange psykiatriske<br />
patienter oplever i dag, at helt legitim<br />
modstand mod tvangsovergreb i psykiatrien<br />
får retslige efterspil, og på en helt<br />
absurd måde er med til at øge statistikken<br />
over såkaldt farlige kriminelle sindssyge .<br />
Vi vil anbefale, at formuleringen om, at<br />
modstand mod tvang ikke skal komme<br />
patienten processuelt til skade, indarbejdes<br />
i selve lovteksten, således at den kommer til<br />
at gælde modstand mod tvangsforanstaltninger<br />
i al almindelighed.<br />
Politiets medvirken<br />
Det er vores oplevelse, at man fra politiets<br />
side i stort omfang undlader at følge anbefalingen<br />
i bekendtgørelse nr. 1498 om at<br />
optræde i civil i forbindelse med tvangsindlæggelser.<br />
Vi kan frygte, at noget tilsvarende<br />
vil komme til at gøre sig gældende ved indhentning<br />
til ambulant tvangsbehandling.<br />
Vi foreslår derfor, at bekendtgørelsens<br />
formulering strammes op, så det bliver en<br />
forpligtelse for politiet at stille i civil ved<br />
løsningen af sådanne opgaver.<br />
Præparatvalg ved<br />
tvungen opfølgning<br />
Vi læser lovforslaget sådan, at der lægges<br />
op til brug af depotneuroleptika som standard<br />
ved tvungen opfølgning. Anvendelsen<br />
af depotneuroleptika opleves problematisk<br />
af mange psykiatribrugere, idet man fra-<br />
<strong>medlemsblad</strong>et lap | w w w.lap.d k 2 3
tages muligheden for selv at arbejde med<br />
en optimal dosering af den givne medicin.<br />
Det forekommer os inhumant og helt urimeligt,<br />
at der nu skabes lovhjemmel for at<br />
personer, der er ved deres fulde fem, kan<br />
afhentes af politi og bringes til ufrivillig<br />
sprøjtebehandling.<br />
I lovbemærkningerne (s. 15) anføres det, at<br />
behandlingen ved tvungen opfølgning så<br />
vidt muligt skal følge Sundhedsstyrelsens<br />
vejledninger og anbefalinger. Vi vil anbefale,<br />
at denne formulering skærpes ved at<br />
ordene så vidt muligt slettes.<br />
Opfølgning på virkningerne<br />
af lovforslaget<br />
Selv om vi i <strong>LAP</strong> er modstandere af forslaget<br />
om tvungen opfølgning, ønsker vi at<br />
følge virkningerne af lovforslaget så tæt som<br />
muligt, hvis det blive vedtaget.<br />
Vi vil anmode om, at <strong>LAP</strong>, når Sundhedsstyrelsen<br />
nedsætter den i lovbemærkningerne<br />
nævnte følgegruppe, bliver direkte repræsenteret,<br />
idet vi udgør den eneste landsdækkende<br />
forening, der udelukkende organiserer personer<br />
med egen patienterfaring. Vi finder det<br />
overordentlig vigtigt, at man i undersøgelserne<br />
af virkningerne af lovforslaget også forholder<br />
sig til virkningerne på patienternes fysiske<br />
helbred, generelle velbefindende og subjektive<br />
oplevelse af indgrebet i deres personlige frihed,<br />
ligesom det må være en selvfølge, at dødsfald<br />
blandt borgere, der underlægges tvungen opfølgning,<br />
får en helt<br />
særlig bevågenhed.<br />
2 4<br />
Vi vil anbefale, at<br />
der skabes fuld offentlighed<br />
om den<br />
i lovbemærkningerne<br />
side 11 annoncerede<br />
kvartalsvise status<br />
for benyttelse af tvungen<br />
opfølgning og om<br />
Sundhedsstyrelsens<br />
forarbejde til<br />
og publicering<br />
af redegørelsen<br />
ved forsøgets<br />
afslutning, og<br />
at en kommende<br />
revision af loven<br />
omfattes af en grundig<br />
høringsproces. p<br />
<strong>medlemsblad</strong>et lap | w w w.lap.d k<br />
LANDSMøDE<br />
2010<br />
13.-15.maj · Svendborg
<strong>LAP</strong>’s Brevkasse<br />
I <strong>LAP</strong> modtager vi jævnligt breve eller e-mail fra vores medlemmer med spørgsmål<br />
om de problemer, som vi møder i hverdagen i kontakt med det kommunale og/eller<br />
det psykiatriske system. Vi prøver naturligvis, at give så fyldestgørende svar til den enkel-<br />
te som muligt – enten fra Landsledelsen, vores udviklingskonsulent, juridiske konsulent eller<br />
sekretariatet. Ind imellem er der henvendelser, hvor vi synes, at svarene også kunne være til glæde<br />
for en bredere kreds. Disse spørgsmål og svar bringer vi anonymt i Medlemsbladet – eventuelt i en<br />
forkortet udgave.<br />
I arbejde igen<br />
Hej<br />
Jeg står i en situation, hvor jeg er klar til at komme ud i virkeligheden<br />
igen. Jeg går dagligt i psykiatrisk dagfunktion i Slagelse.<br />
Jeg har været sygemeldt i 1 år. På det år har jeg været i kontakt<br />
med jobcentret 3 gange. For det første tænker jeg, at det ikke er<br />
lovligt fra deres side, har jeg ret ?<br />
Da min kontaktperson, sagsbehandleren på afdelingen og jeg selv<br />
var klar til at få et møde med min sagsbehandler fra jobcentret, gik<br />
der omkring 2 måneder. Med til mødet med hende havde jeg min<br />
kontaktperson og sagsbehandleren fra afdelingen. Sagsbehandleren<br />
fra jobcentret fortalte, at den eneste mulighed, jeg havde, var, at de<br />
kunne søge på, om jeg kunne få revalidering. Hvis ikke jeg kunne<br />
det, så havde de ingen muligheder for at hjælpe mig.<br />
Jeg er meget forvirret og frustreret. Sagsbehandleren fra afdelingen<br />
er ligeledes forvirret, da hun mener, det står i loven, at man kan<br />
komme 3 mdr. i praktik for at se, om man evt. er klar til at komme<br />
ud og arbejde på fuld tid.<br />
Jeg er meget forvirret, fordi samtidig snakker sagsbehandleren<br />
fra afdelingen om, om jeg er medlem af a-kassen, fordi så var det<br />
måske en mulighed at rask-melde mig. Jeg vil bare høre, om det<br />
er noget, I kender noget til. p<br />
P<br />
<strong>LAP</strong>’s svar:<br />
Kære P,<br />
Du har henvendt dig til <strong>LAP</strong> om din situation, hvor du har været<br />
sygemeldt i næsten et år og er i psykiatrisk dagfunktion.<br />
Når du har været sygemeldt 1 år, skal kommunen tage stilling<br />
til, om du kan få forlænget dagpengene. Der er her en række<br />
forlængelsesmuligheder. Kan dette ikke ske, skal du raskmeldes,<br />
og du vil så normalt kunne få dagpenge fra din a-kasse, hvis du er<br />
til rådighed for arbejdsmarkedet. Den anden mulighed er, at du<br />
skal i en revalideringsordning, og du vil så i den periode kunne få<br />
revalideringsydelse. Den sidste mulighed er kontanthjælp.<br />
Som du beskriver det, virker det ikke som om, at kommunen har<br />
fulgt reglerne om opfølgning i sygedagpengesager. Der skal ske en<br />
ganske tæt opfølgning, med hyppige kontakter og samtaler. Der<br />
skal også udarbejdes en handleplan i samarbejde med dig. Hvis<br />
det ikke er sket, skal du presse på, for at det sker hurtigst muligt.<br />
En af mulighederne er her, at der indledningsvis forsøges med en<br />
praktik til afklaring af, hvad vej man skal.<br />
I første omgang skal du altså have afklaret, om du skal raskmeldes<br />
eller have sygedagpengene forlænget. Dernæst en handleplan for<br />
et evt. revalideringsforløb. Jeg vil anbefale, at du hurtigst muligt<br />
får en ny samtale med dit jobcenter om dette.<br />
Du er naturligvis meget velkommen til at skrive igen, hvis du har<br />
yderligere spørgsmål. p<br />
Erik Olsen | juridisk konsulent for <strong>LAP</strong><br />
<strong>medlemsblad</strong>et lap | w w w.lap.d k 2 5
Liste over kommunale grundforeninger i <strong>LAP</strong><br />
FAP Midtvest:<br />
v/Else Holm, Svaneparken 176, 7430 Ikast,<br />
tlf. 9715 1654, holmelse@hotmail.com<br />
Kasserer Lenarth Kirkegaard, Sandfeld Allé 1, 6933 Kibæk,<br />
tlf. 2061 3549 ,lenarth@live.dk<br />
<strong>LAP</strong> Århus:<br />
Skovagervej 2, 8240 Risskov,<br />
tlf. 7789 2000, info@psykiatribruger.dk, www.psykiatribruger.dk<br />
<strong>LAP</strong> Silkeborg Kommune:<br />
v/Bjarne Godthåb Hansen, Bryndumsvej 10 C, 2. tv., 8600 Silkeborg,<br />
tlf. 8681 7929, bhtg@mail.dk<br />
FAP Viborg Amt:<br />
v/Jan Stig Andersen, tlf. 4053 9647, www.lap.dk/fapviborg<br />
<strong>LAP</strong> Randers:<br />
v/ Rene Cadovius, Lorentzgade 3, kld., 8900 Randers,<br />
tlf. 28608926, cadovius@aarhusmail.dk, www.lapranders.dk<br />
Kontaktperson i Svendborg Kommune:<br />
Ulla Pedersen, Støberbakken 8, 1.tv., 5700 Svendborg, tlf. 6220 1509<br />
<strong>LAP</strong> Kolding:<br />
v/Bodil Andersen, Fru Jyttesvej 3, 3.tv., 6000 Kolding,<br />
tlf. 6065 2812, bodil-andersen-@hotmail.com<br />
2 6<br />
<strong>medlemsblad</strong>et lap | w w w.lap.d k<br />
<strong>LAP</strong> Horsens Kommune:<br />
v/Erling Hansen, Kildegade 32, st. tv. 8700 Horsens,<br />
tlf. 7561 4760, erlingjh@stofanet.dk, www.lap-horsens.dk<br />
<strong>LAP</strong> Nordsjælland:<br />
v/Steen Moestrup, Langbjerg Park 57, 3400 Hillerød,<br />
tlf. 2822 2765, steenmoestrup@post.tele.dk<br />
<strong>LAP</strong> Roskilde og omegn:<br />
v/Niels Laursen, Grønnegården 572 B, 2670 Greve<br />
tlf. 4390 5268, nielsoglaursen@youmail.dk<br />
<strong>LAP</strong> Roskilde har træffetid første torsdag, hver måned kl. 13.00-15.00<br />
hos PsykInfo, Kornerups Vænge 9, st.tv., 4000 Roskilde<br />
<strong>LAP</strong> Vestsjælland:<br />
v/Valentina Djurhuus, Søndermarksvej 20, st.th., 4293 Dianalund,<br />
tlf. 2255 1046<br />
<strong>LAP</strong> Holbæk:<br />
v/Karen Sofie Sørensen, Ridebanevej 15, Tuse Næs, 4300 Holbæk,<br />
tlf. 3167 6123, lap.holbaek.odsherred@gmail.com<br />
<strong>LAP</strong> Odsherred:<br />
v/ Henriette Buemann Jensen,<br />
tlf. 2611 4299, buemannjensen@gmail.com.<br />
Telefontid: man. - tors. kl. 12.00-15.00<br />
Liste over kollektive medlemmer i <strong>LAP</strong><br />
Aktivitetshuset 5700 Svendborg<br />
Aktivitetshuset 5000 Odense C<br />
Aktivitetshuset Sidelinien 2200 København N<br />
Banehuset 4450 Jyderup<br />
Beboerrådgivningen 8240 Risskov<br />
Birkevangen 6740 Bramming<br />
Blåkærgård 8800 Viborg<br />
Bo og Netværk Næstved 4700 Næstved<br />
Bocentret Thorupgården 2200 København N<br />
Botilbudet Skovsbovej 5700 Svendborg<br />
Brugerrådet f/Soc.Psyk. Jammerbugtkommune 9440 Åbybro<br />
BUPS – Brugerudviklingsprojektet for Psykisk syge & Sårbare 2820 Gentofte<br />
Café Utopia 7500 Holstebro<br />
Dag- og Botilbudene i Hinge 8620 Kjellerup<br />
Daghus Viborg 8800 Viborg<br />
Den Blå Café 7430 Ikast<br />
Den grønne gren 8900 Randers C.<br />
Det Gule Hus / Askovgaarden 2200 København N<br />
Forvandlingsværkstedet 2650 Hvidovre<br />
Fountain House, København 2100 København Ø<br />
Gallohuset 8000 Århus C<br />
Haslekollegiet 8210 Århus V.<br />
Huset i Overgade 9800 Hjørring<br />
Kastanjehuset 8600 Silkeborg<br />
Katrinebjergcentret 8200 Århus N.<br />
Lyspunktet 4500 Nykøbing Sj<br />
Mamma Mia 2400 Kbh NV<br />
Mandagsklubben i Vejlby Vest 8240 Risskov
FAP Køge og omegn:<br />
v/Birgitte Kongsfort,<br />
tlf. 2163 4953, kongsfort@mail.dk, www.fapkoege.dk<br />
<strong>LAP</strong> Næstved og omegn:<br />
v/Hanne Wiingaard, Suså Landevej 37, 4160 Herlufmagle,<br />
tlf. 5550 0151 / 2163 7314, wiingaard@pc.dk<br />
<strong>LAP</strong> København Frederiksberg:<br />
v/Bitten Svane, Vesterbrogade 103, 1., 1620 København V,<br />
tlf. 3326 1623 - lapkontor@psykiatribrugere.dk , www.psykiatribrugere.dk<br />
Ugentlig træffetid: mandag kl. 13-15<br />
<strong>LAP</strong> Hovedstaden Nord-Vest:<br />
v/Inger Liss Christoffersen, Æblevangen 8 A, 2765 Smørum,<br />
tlf. 2855 2403, schumann@smoerumnet.dk<br />
<strong>LAP</strong> Københavns Omegn:<br />
v/Lars Arredondo, Dalstrøget 104, st., 2870 Dyssegård,<br />
tlf. 3956 4802, larsa@tdcadsl.dk<br />
<strong>LAP</strong> Guldborgsund og Lolland:<br />
v/Mette Bramsdal, Åparken 30, 1., 4990 Sakskøbing,<br />
tlf. 5470 4570/2728 3083, met-brams@live.dk, www.123hjemmeside.dk\<br />
<strong>LAP</strong>guldborgsund<br />
Regionale grundforeninger<br />
<strong>LAP</strong> Nordjylland:<br />
v/Signe Seiersen, Torvet 6, 3, 27. 9400 Nørresundby,<br />
tlf. 9819 4317/5059 3814, signe.s@mail1.stofanet.dk<br />
RAP Midtjylland:<br />
v/Jan Stig Andersen, tlf. 4053 9647<br />
<strong>LAP</strong> Syddanmark:<br />
v/Jan Laursen, Østermarken 2-20, 6310 Broager, rambro13@anarki.dk<br />
<strong>LAP</strong> Region Sjælland:<br />
Midlertidig kontakt:<br />
Alicia Johansen, alicia.j@webspeed.dk<br />
Hanne Wiingaard, wiingaard@pc.dk<br />
<strong>LAP</strong> Region Hovedstaden:<br />
v/Gert zøllner, Rugvænget 54, 4050 Skibby, tlf 2465 4772 og<br />
Bo Steen Jensen, tlf.3969 3388/2578 3388, zentao@oncable.dk<br />
MB Foreningen 8240 Risskov<br />
Muhabet 1800 Frederiksberg<br />
NABO-center Amager 2300 København S<br />
Netværkstedet 1871 Frederiksberg C<br />
Nordfyns Psykiatricenter 5471 Søndersø<br />
Nørremarken 8800 Viborg<br />
Outsideren 2200 København N<br />
Regnbuehuset 2630 Taastrup<br />
Rosengården 6900 Skjern<br />
Sind klubben i Hillerød 3400 Hillerød<br />
Skejbyhave 8200 Århus N<br />
Skiftesporet 7400 Herning<br />
Social psyk. værested/ aktivitetshus 6270 Tønder<br />
Socialpsykiatri Samsø 8305 Samsø<br />
Socialpsykiatrien i Ballerup 2740 Skovlunde<br />
Socialpsykiatrien, Botilbud 4640 Fakse<br />
Socialpsykiatrisk Center 4330 Hvalsø<br />
Sindslidendes Vilkår 8220 Brabrand<br />
Stoppestedet 5000 Odense C<br />
Støttecentret 6960 Hvide Sande<br />
Støttecentret 6950 Ringkøbing<br />
Støttecentret 6900 Skjern<br />
Støttecentret 6920 Videbæk<br />
Sundbygård 2300 København S<br />
Sølvagergård 4293 Dianalund<br />
Værestedet Ryttergården 4300 Holbæk<br />
Værestedet Perronen 4800 Nykøbing F.<br />
Værestedet Promenadehuset 8700 Horsens<br />
<strong>medlemsblad</strong>et lap | w w w.lap.d k 2 7
krogs krog: af<br />
mIchael p. krog<br />
Den kedsom vinter gik sin gang,<br />
den dag så kort, den nat så lang…<br />
Men hvis du har din ”Dyrene i Hakkebakkeskoven”-paratviden<br />
i klar erindring, må du også vide, at ”der er ikke noget<br />
der er så galt, at det ikke er godt for noget”…<br />
Det er en filosofi, som ofte kan bruges til trøst - eller som<br />
undskyldning i vor branche - og de fleste andre steder. Det<br />
er som bekendt hot at være cool. Men denne vinter har<br />
unægtelig været kold!<br />
Det har været mere end hundekoldt, med næsten sibiriske<br />
kuldegrader. Der har været sne, sne, sne, sne og atter sne,<br />
uden at man derfor har haft lyst til at synge Snevalsen.<br />
Sneen har givet offentlige og private transportmidler og de<br />
der kører i dem, undskyldninger for at komme for sent.<br />
Også når det ikke har været den egentlige grund. Det må<br />
være det man kalder en hvid løgn…<br />
Nu viser det sig, at ”sneen gør os lykkelige”, som det lød<br />
fra en overskrift i gratisavisen Urban. Ifølge ”lykkeekspert”<br />
Alexander Kjærulf, er sneen en naturlig lykkepille, som<br />
bekæmper vinterdepression. Vinterdepression er typisk<br />
kendetegnet ved mangel på energi, tristhed, øget appetit<br />
med særlig trang til søde sager og stort behov for søvn. I<br />
Danmark lider cirka fem procent af befolkningen af vinterdepression.<br />
Lys er den bedste behandling, hvad enten den<br />
kommer kunstigt i form af en lampe med særligt stærkt<br />
hvidt skær eller bedst i form af naturens lys. Man skal/skulle<br />
helst være udenfor to timer midt på dagen, når lyset er<br />
stærkest. Længere sydpå forekommer lidelsen mindre hyppigt,<br />
og omkring Middelhavet er tilstanden faktisk ukendt.<br />
Mange klimaskeptikere har set den lange og kolde vinter,<br />
som foreløbig er den koldeste i 15 år, som et klart modbevis<br />
på en global opvarmning. Men noget er der vist galt, for på<br />
Grønland er det til gengæld varmere end normalt. Andre<br />
steder på kloden er isbjerge og gletsjere smeltede. Det kan<br />
endda få landegrænser til at ændre sig!<br />
Det skyldes, at floder og vandløb er løbet overvande og<br />
derfor har ændret forløb, og da en del landegrænser, især<br />
i afrikanske lande, følger vandløb, har det givet en hel del<br />
problemer. I begyndelsen af december skulle Danmark<br />
træde i karakter og være verdens centrum. Hvilket kom bag<br />
på en del, fordi de troede, at det har vi da været hele tiden!<br />
Danmark var vært for Klimatopmødet, eller COP15 som<br />
det officielt blev benævnt. Med vanlig beskedenhed blev<br />
København omdøbt til Hopenhagen, og plakater rundt<br />
om i hele byen forkyndte med store bogstaver: København<br />
afgør klodens fremtid…<br />
Atter stod hovmod for fald.<br />
Den fyrige raket blev en våd og kold kineser.<br />
Her skal ikke nødvendigvis tænkes på den kinesiske delegation,<br />
som mange gav skylden for sammenbruddet. Heller<br />
ikke på statsminister Lars Løkke Rasmussen, som mange<br />
ligeledes gav skylden for at Hopenhagen blev til Flopenhagen.<br />
I sidste Krog skrev jeg, at der netop var kommet<br />
mere Lykke i regeringen, siden er der kommet endnu flere<br />
kvinder i den…<br />
Lars Løkke har taget konsekvensen af at kvinder som bekendt<br />
vinder de fleste skænderier, enten ved verbal og intellektuel<br />
overlegenhed eller ved at mændene trækker sig. I<br />
parforhold vil mænd ofte hellere have fred end have ret…<br />
Statsministeren har nu valgt at sætte det tunge skyts ind og<br />
for første gang sat en kvinde på posten som forsvarsminister!<br />
Det gælder i øvrigt også for udenrigsministerposten,<br />
for når vi ikke kan redde<br />
kloden, må vi redde verden. Så kan de<br />
lære det, kan de…<br />
Psykiatriens minister – eller rettere – sundhedsministeren,<br />
er også skiftet ud. Det er også en tung politiker der er kommet<br />
til, nemlig regeringens problemknuser Bertel Haarder.<br />
Han er tidligere undervisnings-, kirke-, nordisk og integrationsminister.<br />
I undervisningsverdenen er han kendt som<br />
Bertel Bims, så han ser - indtil nu i al fald - lovende ud som<br />
ny minister for psykiatriens område.<br />
Jeg begyndte mit liv - og denne klumme - med lærdom fra<br />
barndommens uudtømmelige kilde. Nærmere betegnet<br />
fra en af nordmanden Torbjørn Egners bøger om dyrene<br />
i Hakkebakkeskoven. Han skrev også tandthrilleren om<br />
Karius og Baktus, som ikke lader nogen gyser eller splatterfilm<br />
noget efter i frygt, gys, bæven og andre former for<br />
skrækeffekter. Jeg er selv blevet for gammel til børnebøger,<br />
men holder stadig fast ved H. C. Andersen og finder stadig<br />
noget nyt i hans bøger og i bøger om ham. Senest en antikvarisk<br />
bog fra 1924, hvor en psykiater analyserer hans liv og<br />
bøger ud fra en psykiatrisk synsvinkel. Fjernsyn ser jeg mest<br />
for at se nyheder og baggrundsjournalistik. Til gengæld kan<br />
det blive til en del, når man på en hjemmeaften skal se kl.<br />
18-Nyhederne, TV-Avisen kl. 18.30 og igen TV2 kl. 19<br />
og 19.30, kl. 21 til 22 TV-Avisen med baggrund, TV2-<br />
Nyhederne igen kl. 22 og kl. 22.30 Deadline, hvorefter der<br />
er Jon Stewart og The Daily News og hans satiriske syn på<br />
gårsdagens nyheder. I de få pauser der trods alt er, kan man<br />
lige tjekke TV2-News, DR-Update og CNN, så er man da<br />
nogenlunde orienteret…<br />
Jeg har – synes jeg i al fald selv – ikke mange laster, men<br />
nyhedsjunkie vedkender jeg mig at være. Det har jeg som<br />
journalist til fælles med de fleste politikere, så det må vel<br />
nærmest betragtes som en arbejdsskade. Jeg er endda dobbeltskadet,<br />
da jeg engang på et møde af Psykiatrifondens<br />
direktør blev udnævnt til politiker, mens han blot var embedsmand.<br />
Her kan jeg nævne, at definitionen på forholdet<br />
mellem journalist og politiker er, som ”det naturlige forhold<br />
mellem en hund og en lygtepæl”. Men det, jeg egentlig ville<br />
med denne lille indledningsomkørsel, var at komme fra<br />
barndommens uskyld til voksenverdenens sitcoms. Oversat<br />
bliver det til situationskomedier, og de varer som regel<br />
under en halv time. Ludvig Holberg, som stadig sidder ved<br />
siden af Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv, skrev<br />
datidens situationskomedier. I dag hedder de ”Seinfeld”,<br />
”Frasier”, Sams bar”, og de danske ”Langt fra Las Vegas”<br />
og den langt bedre ”Klovn”, som nu også skal blive en hel<br />
spillefilm. Holberg beskrev selv sine komedier som – ”man<br />
sidder, griner og genkender – ikke sig selv, men naboen”.<br />
Holberg skrev blandt andre komedierne: ”Den Politiske<br />
Kandestøber” om ham – menigmand eller rettere ”meningsmand”<br />
- som altid véd meget bedre end alle andre -<br />
heriblandt politikere og eksperter - hvordan tingene burde<br />
være. Jeg tror vi kender typen – også her i <strong>LAP</strong>. Holberg<br />
skrev også ”Den Stundesløse”, som handler om datidens<br />
stress. Endnu engang viser det sig, at der heller ikke her er<br />
meget nyt under solen. Min udgangsreplik bliver således fra<br />
komedieserien om den charmerende Ally McBeal: ”Verden<br />
er ikke længere et romantisk sted. Men nogle mennesker er<br />
romantiske. Deri ligger håbet. Lad ikke verden vinde…”<br />
Kys det nu, det satans liv, grib det, fang det før det er<br />
forbi…<br />
afsender: <strong>medlemsblad</strong>et lap, store Glasvej 49, 5000 Odense C