medlemsblad - LAP

lap
medlemsblad
Forår 2010 | nr.1 | årgang 12
Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere

Medlemsbladet LAP er medlemsblad for:
LAP | Landsforeningen Af nuværende og
tidligere Psykiatribrugere
Adresse:
Medlemsbladet LAP | Store Glasvej 49
5000 Odense C | tlf: 66 19 45 11
Redigeres af arbejdsgruppe,
ansvarshavende overfor presseloven:
Hanne Wiingaard | Tlf. 55 50 01 51
Korrektur:
Karl Bach Jensen
Trykt hos:
npc tryk a/s | Næstved
Layout:
npc tryk a/s | Næstved
Teknisk ansvarlig:
Hanne Wiingaard
Oplag:
2.000 eksemplarer
Navngivne indlæg udtrykker ikke nødvendigvis
LAP’s holdninger.
Indlæg bedes indsendt til LAP pr. e-mail:
lap@lap.dk. Deadline til næste nr. er: 1. maj 2010.
Alle indlæg, der optages til bladet bliver også lagt ud på
LAP´s hjemmeside. www.lap.dk
Arbejdsgruppe for dette blad er:
Hanne Løvig, Inger-Liss Christoffersen og
Hanne Wiingaard.
lap
medlemsblad
Forår 2010 | nr.1 | årgang 12
Leder | Hanne Wiingaard og Steen Moestrup, FU
Foråret er k
Nu pibler det op af jorden og forårslyset viser vej for at bortjage
sneen. Sneen, der har dækket jorden, og som har forhindret mange
i at komme ud i vinterlyset. Sneen, der har givet lys til de mørke
vinterdage, men også skabt kaos i trafikken. Den sne, som mange
elsker, og som endnu flere føler giver så stort et besvær.
I LAP har vinteren bragt på flere væsentlige høringssvar. Som i kan
se inde i bladet har vi afgivet høringssvar vedr. ambulant tvang.
Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen indkaldte i den anledning
efter afgivelse af høringssvarene Sind, Bedre Psykiatri og LAP til et
kort møde. Vi mødte 3 op fra LAP. Vi fik gjort opmærksom på, at
det i lovforslaget står, at vi kan blive hentet af politiet, helst i civil,
til at blive medicineret på et hospital. Vi stillede spørgsmålet om,
hvordan vi kom hjem igen, da afstandene kan være lange og infrastrukturen
ikke er lige god i hele landet, vi skal vel ikke stå på gaden
i mange timer. Efterfølgende sendte vi et brev med spørgsmålet, så
vi ville være sikre på at få svar, men så fik vi jo ny minister, derfor
venter vi stadig på svar, det kommer nok til at kræve en rykker. Det
er vist første gang i verdens historie, at man vil forebygge med tvang.
Desværre har der også været en høring om et lovforslag om oppegående
bæltefiksering: Dette kan vi heller ikke gå ind for, idet
langvarig bæltefiksering på en ydmygende måde krænker vores
menneskerettigheder.
Nu nævnte vi, at vi havde fået ny sundheds- og indenrigsminister,
nemlig Bertel Haarder, men vi har også fået en ny socialminister:
Benedikte Kier. Vi glæder os til at få et godt samarbejde med begge
de nye ministre.
I landsledelsen er vi godt i gang med at forberede landsmødet og
har haft nogle konstruktive møder her i foråret, hvor vores rummelighed
har været på en stor prøve. Især nyvalgte LL-medlemmer
sætter spørgsmål ved, hvor rummelige vi skal være. Det handler jo
om, i hvor høj grad vores medlemmers sygeperioder skal have lov
at være en undskyldning for særlig opførsel, eller vi skal stille krav
om, at folk skal være helt normale for at være til stede ved møderne.
Et flertal i landsledelsen har været enige om, at det er
vigtigt, at vi viser vejen og udviser rummelighed og tolerance.
Giver plads til skøre indfald og til urolige elementer
i en vis udstrækning. Undgår at virke opdragende og
undgår at involvere os i hinandens medicinske behandling.

ommet
Vi er blevet enige om at udvikle et korps af ambassadører men mangler
de sidste elementer i, hvorledes vi vil anvende dem i praksis. Og så håber
vi, landsmødet vil udvise forståelse for den valgte linje i udvælgelsen af
kandidater til ambassadørkorpset.
Landsledelsen står ved sin beslutning om at hjælpe de regionale og lokale
grundforeninger med assistance i retning af, hvad vores rejsekonsulenter
tidligere kunne stille med.
Vi har truffet de første aftaler med LAP København om udvidelsen af
deres projekt Vendepunkter til at blive landsdækkende. Således at vi får
noget mere konkret at tilbyde de lokale grundforeninger.
I øvrigt vil vi med LAP’s udviklingskonsulent i spidsen søge at udvikle
og skaffe finansiering af et eller flere projekter, der er relateret til arbejdsmarkedet,
og som kan bygge videre på den viden, som vi har udviklet i
forbindelse med Projekt Sociale Mentorer, arbejdsmarkedsprojektet og
Next Stop Job.
Nu er den lange og meget kolde vinter ved at være slut, og vi kan se gule
og hvide forårsblomster alle steder, dette er signalet til, at vi snart skal
holde Landsmøde i Svendborg. Det glæder vi os til, til at møde jer alle
igen, og få nogle gode dage sammen.
Indhold
Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2-3
Brugerinddragelse i rehabilitering . . . . . . . . 4-5
Se trolden i øjnene . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
LAP sommerlejr . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Kære LAP medlemsblad . . . . . . . . . . . . . . 7
Tvangsfiksering og erstatning . . . . . . . . . . . . 8
Unge psykisk syge svækkes af førtidspension . . . . 9
Retspsykiatrien når den er værst. . . . . . . . . 10-11
BRUGERNES BAzAR 2010 . . . . . . . . . . . . 12
Mini bazar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Bisidderkursus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Rapport. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Bisidderkursus, beretning fra Thorupgården . . . . . 15
Mødet med epigenetik, arveanlæg og
Thomas Werge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16-17
Farvel til . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Rejs dig op min ven . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Politik og logik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
FRU CHRISTOFF`S UNIVERS . . . . . . . . . 20-21
Nej tak til ambulant tvang . . . . . . . . . . . . . 22-24
LAP’s Brevkasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Liste over kommunale grundforeninger i LAP. . . . . . 26
Regionale grundforeninger. . . . . . . . . . . . . . . . 27
Liste over kollektive medlemmer i LAP . . . . . . . 26-27
Krogs krog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
medlemsbl a de t l a p • w w w.l a p.dk
3

Brugerinddragelse i re
En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv · Præse
Af Kirsten Petersen | Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet. 2009.
Hvad er undersøgt og hvorfor?
Jeg har i mit ph.d.-studie undersøgt menneskers oplevelse af brugerinddragelse
i forbindelse med rehabilitering, som det foregår i forbindelse
med ophold på et socialpsykiatrisk botilbud.
Det at tage en ph.d. tager tre år, hvor man går på universitetet, deltager
i kurser, går til prøver og selv udfører et forskningsprojekt. Til
sidst skrives en afhandling, som sendes til universitetet, der nedsættes
et bedømmelsesudvalg, som vurderer om afhandlingen kan danne
grundlag for at opnå ph.d.-graden. Det at tage en ph.d. vil sige at tage
en forskeruddannelse.
Baggrunden for at undersøge dette område er de seneste mere end 10
års fokus på brugerinddragelse og på, at brugerens inddragelse og
indflydelse er vigtig i forhold til rehabilitering. Brugerinddragelse
er en del af målsætningerne for mange socialpsykiatriske
tilbud, og den er en del af brugerpolitikken.
Det er dog ikke undersøgt tidligere, hvordan brugeren
oplever brugerinddragelse, og hvilken betydning
brugerinddragelse har for brugeren.
4
Mange af de socialpsykiatriske botilbud har træning
og rehabilitering som fokusområde, hvor borgeren
inddrages og har indflydelse på mål og indhold.
Flere undersøgelser har vist, at det ikke er helt så enkelt
at indføre brugerinddragelse, for der kan være
modstand blandt medarbejdere mod at brugerne
opnår øget indflydelse, og der kan desuden
være områder, hvor indflydelse ikke anses som
mulig, f.eks. medicin og valg af kontaktperson.
Formålet med dette projekt var at undersøge, hvordan
borgeren oplever brugerinddragelse, og hvilken
betydning brugerinddragelse tillægges i hverdagen
i forbindelse med rehabilitering under ophold
på et socialpsykiatrisk botilbud.
Hvordan var projektet tilrettelagt?
Da hensigten med projektet var at undersøge
borgerens oplevelse af brugerinddragelse, var det
relevant at tage kontakt til beboere på de socialpsy-
medlemsbladet lap | w w w.lap.d k
kiatriske botilbud, som deltog i et trænings- og rehabiliteringsforløb,
og som havde erfaring med brugerinddragelse. Der blev taget kontakt
til to socialpsykiatriske botilbud, et i Århus Kommune og et i Viborg
Kommune, hvor man i mange år havde arbejdet med brugerinddragelse,
og hvor hensigten med opholdet var træning og rehabilitering.
Der blev taget kontakt til lederne og dernæst til beboerne for at få lov til
at komme. Over en periode på 15 måneder kom jeg i de to socialpsykiatriske
botilbud og talte med beboerne. I alt 12 beboere blev interviewet
over flere uger, for at få indblik i deres dagligdag og den betydning
brugerinddragelse havde for dem. I alt 9 kvinder og 3 mænd deltog i
undersøgelsen i alderen 22 – 45 år. Jeg havde forberedt spørgsmål og
interviewene blev optaget på en MP3, og efterfølgende nedskrevet til
en tekst, som blev analyseret. Resultaterne fra alle interviewene, samt
et gruppeinterview samt mit indblik i dagligdagen på de to botilbud
dannede således grundlag for projektet.
Den måde, undersøgelsen var tilrettelagt på, gav mig et meget detaljeret
og nuanceret datamateriale, da jeg kunne komme tilbage og spørge dybere
ind til nogle af de ting, som blev sagt, samt få indblik og forståelse
for hverdagen i botilbuddet og den måde, beboeren oplevede brugerinddragelse.
Jeg havde ikke på forhånd en forståelse af, hvad brugerinddragelse
betød, og var således åben for hvad beboerne fortalte mig. De
mange siders tekst fra interviewene betød, at jeg skulle bruge lang tid på
at analysere og finde frem til, hvad det var beboerne talte om, og hvordan
jeg kunne forstå deres oplevelser af brugerinddragelse og
den betydning, det havde i hverdagen.
Hvad var resultaterne?
Gennemgående for det beboerne fortalte mig var,
at brugerinddragelse ifølge dem betød:
”at bestemme selv og have indflydelse”
Brugerinddragelse betød at blive inddraget i beslutninger
vedrørende eget liv og eget forløb, samt
at have indflydelse på hverdagen og de fælles aktiviteter
i botilbuddet. Beboerne skelnede mellem:
”selvindflydelse og husindflydelse”:
Selv-indflydelse – beslutninger som vedrører en
selv, hvor man skal bo, hvad man skal arbejde

habilitering
ntation af ph.d. afhandling
med og hvilke mål, man stilede mod at opnå, mens man er i botilbuddet.
Hus-indflydelse - handlede om at være med til at bestemme, hvad
man skulle have at spise, samt at have indflydelse på de fælles aktiviteter
sammen med andre beboere.
Brugerinddragelse foregik som en del af dagligdagen, og foregik sammen
med medarbejdere og andre beboere men også andre mennesker
udenfor botilbuddet, f.eks. i dag- og beskæftigelsestilbud.
Selvbestemmelse var et væsentligt mål i forbindelse med rehabiliteringen,
- som beboerne betegnede som ”træning”, og at ”udvikle
sig”, ”at lære noget”. Selvbestemmelse havde stor indflydelse på selvudvikling.
Selvbestemmelse betyder også anerkendelse, idet der vises
tillid, respekt og ligeværd. Denne anerkendelse har stor indvirkning
på udvikling af selvstændighed og kontrol over egen situation. Som
en beboer sagde: ”det er hele vores liv, hele vores situation og sygdom”
- det handler om.
Brugerinddragelse var dog ikke altid mulig, og det var især forbundet
med vanskeligheder i forbindelse med sygdom eller indlæggelse på
psykiatrisk hospital. Flere beboere oplevede begrænsede muligheder
for at bestemme og have indflydelse: ”. ..andre regner ligesom ikke
med én, når man har været syg, så det tager tid, inden man får
indflydelse igen”.
Brugerinddragelse var noget, som man kunne lære
enten ved at medarbejderne fortalte om, hvor og
hvordan det foregik, men beboerne lærte det også
fra andre beboere, ved at de fortalte om, hvordan
det foregik: ”vi laver inddragelse sammen og med
hinanden og for hinanden”.
Når beboerne blev inddraget og opnåede indflydelse
følte de sig anerkendt, og omvendt
når de ikke kunne bestemme selv, følte de sig
ikke-anerkendt og ikke værdsat. Beboerne
talte i den forbindelse om: - ikke -inddragelse
og bruger-tvang – hvilket ofte var situationer,
hvor de oplevede, at andre bestemte over dem,
og hvor de oplevede, at deres mening ikke blev
hørt. Derimod betød det meget, hvis de fik
lov til at bestemme og opnå indflydelse. Der
foregik en forhandling med medarbejderne, om hvad man kunne
opnå indflydelse på, en forhandling som nogle gange opleves som
en kamp om selvbestemmelse, og mange oplevede at medarbejderne
havde det sidste ord: ”…det sidste ord det er personalets”.
Beboerne lærte gennem erfaring, hvordan de kunne opnå medbestemmelse
og indflydelse. Nogle gange hjalp andre beboere med at
opnå indflydelse ved ”at tale hinandens sag” eller ved at udveksle
erfaringer om, hvad som virker. Det var således gennem deltagelse i
sociale sammenhænge, at beboerne oplevede læring og lærte at håndtere
hverdagslivet og opnå kontrol over eget liv, hvilket ser ud til at få
betydning for at kunne klare et selvstændigt liv udenfor botilbuddet.
Der var således tre hovedtemaer i beboernes forståelse
af brugerinddragelse som:
Læring, selvbestemmelse og anerkendelse.
Konklusionen er at brugerinddragelse har betydning
for borgerens læring og udvikling,
idet det giver mulighed for at deltage i sociale
fællesskaber, hvor man lærer at klare sig
og opnå selvbestemmelse og anerkendelse.
Hvad kan resultaterne anvendes
til?
Resultaterne kan anvendes til at se nærmere
på, hvordan man kan forbedre brugernes
muligheder for inddragelse og se
hvordan de kan opnå indflydelse. Men også
at blive opmærksom på, at der er nogle vanskeligheder
forbundet med brugerinddragelse,
især ser der ud til at vær nogle særligt sårbare
situationer. Især når borgeren er dårlig og i
forbindelse med indlæggelse, hvor borgerens
selvbestemmelse ser ud til at
være truet. p
medlemsbladet lap | w w w.lap.d k 5

Carsten Ploug Olsen | Odense
Se trolden
i øjnene
For 20 år siden oplevede jeg en stor kærestesorg.
Endnu tidligere havde jeg oplevet et traume, som
havde forfulgt mig i mange år. Disse to begivenheder
vakte i mig nogle meget stærke, men ”besværlige”
følelser - vrede, had, sorg. Jeg vidste ikke,
hvordan jeg skulle tackle disse stærke og stærkt
pinagtige følelser, så jeg prøvede at fortrænge dem.
Ikke nogen god idé. Jeg tror, at det er det, der
har gjort mig syg. Jeg kan næsten mærke disse
følelser rent fysisk som ubehagelige strømninger
i hjernen - som om der er et sår, der bliver
ved med at bløde - stadig nu, så mange år efter.
Nu har jeg besluttet, at jeg vil se på disse tanker
og følelser. I årevis har jeg forsøgt at skubbe
dem væk - næsten ”fysisk” med tankerne. Med
en forfærdelig splittelse i mit sind til følge. Jeg
kan allerede mærke en lettelse. Disse tanker
og følelser er forbundet med angst - men det
letter at lade det strømme - under kontrol -
det der er, det er. Og det skal ses i øjnene.
LAP
Bare se på det. Det er som en spand med mudret
vand, som jeg langsomt tømmer. Det er
ikke helt tosset, når helten i eventyrene skal
se trolden i øjnene for at vinde over det onde
og få prinsessen og det halve kongerige. Nå ja,
mindre kan vel også gøre det. For eksempel
lidt sindsro, lidt sjælefred. Dét jeg har længtes
så usigeligt efter i alle disse år. Og som
nu pludselig ikke virker så umuligt mere. Se
trolden i øjnene. Ja, lige præcis! p
sommerlejr
Bliv klog af de gamle
indianeres visdom!
En gammel Cherokee indianer fortalte
sine børnebørn:”I ethvert liv er der en
frygtelig kamp, en kamp mellem to ulve.
Den ene er ond: Den bærer frygt, vrede,
misundelse, grådighed, arrogance, selvmedlidenhed,
nag og bedrag.
Den anden er god: Glæde, ydmyghed, tillid,
gavmildhed, sandhed, blidhed og medføling.
Et af børnene ...spurgte: ”Bedstefar,
hvilken ulv vinder?” Den gamle så ham i
øjnene og svarede: ”Den, du fodrer!”
6 medlemsbladet lap | w w w.lap.d k
LAP’s sommerlejr går, ligesom sidste år, til ”Hellebjerg Idrætsungdomsskole” i
Juelsminde ved Vejle Fjord og finder sted fra lørdag den 24. til lørdag den 31.
juli. Så sæt kryds i kalenderen allerede nu. Indbydelser sendes ud sidst i marts.
Og - glæd jer! Det bliver, om muligt, endnu bedre end sidste år.
På lejrgruppen: Gunver Hansen, Anne Margrethe Mathiasen, Steen Moestrup,
Ulrich Steinus, Hanne Nielsen, Inger Ladegaard, Lone Toustrups vegne. p
Tovholder Else Holm

Tonie Rasmussen | Forstander i Juvelhuset
Kære LAP medlemsblad
I sidste udgave af medlemsbladet bragte I artiklen
’vi bliver hvad vi spiser’ af Steen Moestrup.
Artiklen omhandlede blandt andet Juvelhusets
kostomlægning og udgivelse af rapporten ’En
Tur I Det Grønne – Om Kost Og Sindslidelse’
af Svend Rybner. Det er vigtigt for os at sige jer
tak for omtalen og et godt blad!
Vi er glade for muligheden for at fortælle om
den viden, vi har samlet i rapporten og om den
opløftende virkning som er fulgt i kølvandet på
Det er sund fornuft at ændre
kosten når man har alvorlige
psykiske problemer
På baggrund af en rapport, der for første gang
samler eksisterende dokumentation om sammenhængen
mellem kost og sindslidelse, har et
rehabiliteringstilbud for voksne med alvorlige
psykiske problemer omlagt kosten, så den tager
højde for de væsentlige forhold, der har betydning
for psyken: Essentielle fedtsyrer, vitaminer,
mineraler og allergi over for gluten og kasein.
Juvelhuset
Juvelhuset, som hører under Herlev Kommune,
er et socialpsykiatrisk botilbud. I huset
bor der 16 voksne mennesker, som på hver sin
måde arbejder for at genvinde magten i deres
liv. For at give den enkelte mulighed for at
finde sin egen vej tilbage til livet, kræver det
blandt andet en bred vifte af tilbud. I Juvelhuset
faldt det naturligt at arbejde med kosten, som
ét af mange rehabiliteringstilbud, for mennesker
med et mere end almindeligt prøvet sind.
Derfor besluttede Juvelhusets beboere og medarbejdere
i 2007, at omlægge kosten og afsætte
egne ressourcer til at undersøge og sammenfatte
den nationale samt internationale viden, der
findes om samspillet mellem den mad vi putter
i munden og dens betydning for psyken.
Gammel vin på nye
flasker – ja tak!
Juvelhusets leder Tonie Rasmussen fortæller:
Vi er godt klar over, at den forskning, som rapporten
bygger på ikke er ny. Det nye består i,
at Juvelhuset har samlet den eksisterende forskning.
Vi ønskede, at undersøge det videnskabelige
belæg for sammenhængen mellem kost
kostomlægningen i Juvelhuset. Samtidig syntes
vi det er vigtigt at gøre opmærksom på enkelte
misforståelser, som kom til udtryk i artiklen
’Vi bliver hvad vi spiser’. Således har vi på intet
tidspunkt været inspireret af eller arbejdet ud fra
Lene Hanssons teorier og tilgang til kost, men
haft et internt undervisningsforløb med blandt
andet ernæringsterapeut Lene Nørresø.
Yder mere antyder artiklen, at Juvelhusets
kostomlægning ’ikke gør meget ud af de en-
Pressemeddelelse om rapporten | En Tur I Det Grønne – Om Kost Og Sindslidelse
og psyke og gøre denne viden overskuelig. På
den måde håber vi at bane vejen for andre,
der mener, at der er sund fornuft i at arbejde
med kosten. Tonie Rasmussen siger videre, at
rapporten har givet de mennesker, der bor og
arbejder i Juvelhuset, den evidensbaserede opbakning
der skal til, når der kan synes langt
mellem flæskestegene.
Hvordan får man større
appetit på livet?
I Juvelhuset er lysten til at bevæge sig ud i
samfundet blevet større. Samtidig er angsten
for forandring blevet mindre. Men eftersom
det ikke er muligt at dokumentere kostomlægningens
effekt, er det ikke til at sige nøjagtigt,
hvad der er årsagen til et højere aktivitetsniveau
og et større mod på livet. Tonie
Rasmussen påpeger dog, at man i Juvelhuset
med sikkerhed kan konstatere en positiv følelse
af, at det er muligt at gøre noget aktivt for
at passe på sig selv. Ved at omlægge kosten og
tage de nødvendige hensyn ved vi samtidig, at
vi gør en stor indsats for at forebygge de livsstilssygdomme,
som mennesker med alvorlige
psykiske problemer har øget risiko for at få.
Sammenspillet mellem
kost og sindslidelse
I rapporten fra Juvelhuset omtales evidensbaserede
undersøgelser, der peger på, at de
alvorlige psykiske sygdomme, som skizofreni,
depression og angst, kan bedres gennem kostændringer.
Undersøgelserne viser, at der er
brug for kost, som tager hensyn til et tilstrækkeligt
indtag af essentielle fedtsyrer, de rigtige
vitaminer og mineraler og en klarlægning af
kelte fødevarers påvirkning af vores psyke’ og at
vi ikke forholder os til mælk og gluten allergi.
Denne misforståelse vil vi nødigt lade stå alene,
da det netop er et af rapportens væsentligste omdrejningspunkter
at kortlægge meget specifikke
følger af fødevarer. Slutteligt ønsker vi også at
gøre opmærksom på, at den månedlige brugerbetaling
er 2170 kr. pr. person og ikke 2541 kr.
som skrevet i artiklen. p
eventuel allergi over for gluten og kasein:
• Spiser man tilstrækkeligt med flerumættede
fedtsyrer, er der mindre risiko for at udvikle
skizofreni. Tilskud af omega 3 styrker opbygningen
af hjernens celler og dermed dens
funktion. Essentielle fedtsyrer bidrager til bedre
psykisk balance, hukommelse, nærvær og indlæringsevne.
• Vitaminerne B6 og B12 modvirker hallucinationer.
Mangel på C vitamin øger risikoen
for at udvikle skizofreni. Tilstrækkelig tilførsel
og korrekt balance i niveauet af mineraler
som zink, mangan og kobber har betydning
for overførslen af nerveimpulser og dermed
hjernens funktion, som er afgørende for psykens
funktion. Mangel på D vitamin har også
betydning for udviklingen af skizofreni.
• Manglende evne til at udskille peptidrester
fra proteinerne gluten og kasein kan føre til
udvikling af skizofreni.
• En dårlig prognose for skizofreni er samtidig
forbundet med et højt indtag af mættet fedt
og sukker.
Vi vil have mer’
I takt med at rapporten tog form, stod det
klart, at forskningen på området er mangelfuld
og vil drage fordel af, at det etablerede og
alternative system arbejder sammen og ikke
mod hinanden. Imens vi venter på fremtidige
forskningsresultater, så har beboere og medarbejdere
i Juvelhuset taget en beslutning om, at
de kostomlægninger, de arbejder med, er værd
at bruge tid og energi på. Et sundt legeme giver
styrke til psyken og mange fordele i form af
bl.a. øget velbefindende, mere energi, smukkere
hud, lækkert hår, bedre humør og mindre risiko
for livsstilssygdomme. p
medlemsbladet lap | w w w.lap.d k 7

Henriette Buemann Jensen | Formand LAP Odsherred
Tvangsfiksering og erstatning
Jeg er en rimeligt hårdt prøvet sjæl, derfor er
jeg ikke helt klar over, hvorfor jeg i en periode
af mit liv, hvor det syntes som skulle alt synke
i grus, endte op på en lukket afdeling - jeg var
ikke selvmordstruet, trods omstændighederne.
Min elskede gennem mere end 10 år var ved at
forlade mig, vi havde kvajet os gevaldigt - havde
giftet os og var flyttet sammen, på trods af at vi
vidste, at vi ville miste næsten den ene pension.
Vi er begge under den gamle ordning’ og der
ville ikke længere være et sted at søge tilflugt, når
vi trængte mere til ro end til hinanden.
Det var fuldstændig vanvittigt, men hvad værre
var endte vi op hos en bolighaj, og han ødelagde
meget. Hans lejlighed viste sig at være inficeret
med skimmelsvamp, noget jeg reagerer meget
kraftigt på, da jeg er blevet allergiker overfor
denne påvirkning og i årevis har lidt af astma.
Han skal betale indskud og for meget betalt
husleje tilbage, jeg har hevet ham i retten, nu
må vi se, hvornår, han kommer til lommerne.
Ikke desto mindre gik jeg rundt og græd nærmest
uophørligt, stille løb tårerne ned ad mine
kinder. Jeg var ikke i humør til at samtale med
andre medpatienter, bemærkede dem faktisk
ikke - opslugt som jeg var af min sorg - personalet
var fraværende. Jeg havde ingen restriktioner
fået om, hvor jeg måtte opholde mig. Men ét er
sikkert, jeg havde været bedre tjent med at blive
hjemme, hvor kaoset huserede.
Jeg havde ingen forudsætninger for at få en god
behandling på et fremmed hospital, hvor jeg
ikke kendte personalet - eller rettere, hvor de
ikke kendte mig. Men det havde jeg ikke overvejet.
Pludselig kom der en personale og spurgte
til mig, I har jo intet at tilbyde ud over et bælte,
svarede jeg hende. Men det var åbenbart netop
det, hun ville tilbyde. Hun lovede mig, at jeg
ville få en fast vagt, der ville støtte mig, hvis jeg
lagde mig i det omtalte bælte. Jeg, der har været
alle ydmygelser igennem, bad om garanti for,
at jeg måtte komme ud, hvis det ikke var til at
holde ud. Jeg forlangte, at jeg kunne få lov selv
at gå på toilettet, da det er meget krænkende at
skulle besørge i andres påsyn, når man er fuldstændig
normalt fungerende på det latrinære
8
medlemsbladet lap | w w w.lap.d k
område. Hun gav alle garantier, vi gav hånd og
jeg var meget alvorlig, da jeg slog håndslag og
kiggede hende direkte i øjnene. Da jeg kom ind
på min stue, var bæltet allerede monteret + fikseringsremme
til hænder og fødder.
Jeg gik ind og lagde mig på bæltet. Så lå jeg der
stille og roligt og talte med en vagt.
Hun gik og jeg var ikke alarmeret. Men pludselig
overvældede trangen til at komme på toilettet
mig. Jeg er god til at holde mig. Skulle engang
ligge bomstille grundet en leverbiopsi, og jeg
fyldte hele bækkenet op, og kunne så nøjes med
at tisse den ene gang i alle de mange timer, der
var nødvendige - for ikke at få indvendige blødninger.
Nu kunne jeg blot ikke holde mig længere, og
jeg mødte ingen velvilje, aftalen var glemt, nu
skulle jeg bare ikke være besværlig. Jeg ålede min
lidt vel slanke krop ud af bæltet opover - for
at komme på toilettet, men nu blev de pludselig
meget opmærksomme på min eksistens.
Et større antal af begge køn ilede til, og lille jeg
ålede mig forgæves rundt, mens tissetrangen
var blevet nærmest uudholdelig. Så skete det
for første gang i mit liv, at jeg fik en fodrem
på - uagtet at jeg de fleste gange, jeg har ligget i
bælte, har kunnet kravle ud, men det har man
måttet leve med, da jeg ikke er udadreagerende
på nogen måde. Nu var jeg for alvor vred, jeg
blev overhovedet ikke hørt og ligegyldigt hvor
omsonst det kunne synes, ålede jeg mig nu
ud den anden vej, og personalet var for alvor
trætte af min stædighed for at lette mig. De stod
ligeså talstærkt, som da jeg var kommet helt fri,
og jeg endte på gulvet med venstre fod i remmen,
mens de moslede med mit lille legeme. Så
kom også håndremmen på højre hånd.
De forlod mig, og jeg tissede afmægtig i sengen,
der lå jeg og sejlede i min egen urin - som
hurtigt blev kold. Gummimadrassen suger jo
ikke, så jeg prøvede forgæves at lægge vægt med
min frie hånd, så jeg ikke skulle ligge der i den
kolde sø. Hvad og hvorfor ved jeg ikke, men
man løsnede mig senere, så det blev til 4 1/2
times fiksering. Jeg ville have haft bedst af at
være indlagt, men ikke under sådanne omstæn-
digheder, så om mandagen, da overlægen kom
og mine bukser var blevet gået tørre, måtte jeg
hjem til hele rodebutikken, og min hundehvalp
som havde været passet, var mit ansvar oveni.
Jeg fik 1000 kr. i erstatning for 4 1/2 times tortur
- en hård kamp!
Overlægen mente, at jeg ville have bedst af at
blive lidt endnu, og deri kan jeg kun give ham
ret, det endte i et mega-krak. Jeg måtte rive 4
måneder ud af kalenderen, hele eftersommeren
og indtil jul var jeg indlagt. Samme sted
og denne gang 1½ måned i bælte med hånd-
og fodremme, havde aldrig forestillet mig, at
man ville torturere mig således. Jeg kan ikke
sove på ryggen, føler mig utryg og bæltefikseret
- på hænder og fødder. Jeg fik en uoprettelig
skulderskade af at forsøge at ligge bare lidt på
siden, hvilket resulterede i, at jeg vågnede, trods
medicinforgiftning, med en sovende skulder,
hver gang jeg lige var faldet i søvn.
Nu håber jeg, at jeg igen får medhold i patientklagenævnet,
da jeg ikke ser nogen grund til at
fiksere et menneske, der affinder sig med, at
det er tvangsbehandling, man tilbyder, og hver
morgen ”frivilligt” returnerer til fikseringssengen
(torturinstrumentet) efter badet - for at
undgå de voldsomme overmandinger, og som
indtager tvangsmedicinering oralt
for at undgå yderligere grove overgreb,
uagtet jeg end ikke kunne
tale forståeligt af overmedicinering.
Det kostede det mig,
at forsøge at få hjælp før skuden
sank, men jeg sank helt
ind i et mørke, jeg aldrig skal
glemme, hvor det eneste lys
var min elskede, der kom og
besøgte mig, så hellere selvmedicinere
med alt jeg har
lært, ALDRIG igen på lukket
afdeling - ALDRIG igen offer
for en nedprioriteret psykiatri,
hvor det, at man er urolig, er
at sidestille med, at man SKAL
fikseres. p

Nils Holmquist Andersen | Tidligere talsmand for LAP
Unge psykisk
syge svækkes af
førtidspension
Kommunerne svigter ved at placere unge mellem
22 – 28 år på førtidspension.
Hen ved halvdelen af de psykisk syge vil gerne arbejde.
Bliver vi sat i bås med hjemløse, narkomaner, flygtninge, kronisk
syge og andre minoritetsgrupper skader det både selvværd og
mod på at søge et job.
Dansk socialpolitik handler alt for meget om, at det er synd
for os. De resurser, vi har, bliver modtaget af professionelle, der
behandler os med bomuldshandsker.
Vil gerne arbejde
Vi vil gerne inkluderes i samfundet. Vi vil gerne have et job. Vi vil ikke
stemples som pensionist, allerede som ung. Psykisk sygdom er hver
mands eje. Nogle er stressede, nogle er søvnløse, andre er angste og deprimerede.
Det er for nemt at få pension pga. et psykosocialt handicap.
På nogle arbejdspladser er det stadig et tabu at have en psykisk lidelse.
Der må arbejdspladser og kolleger acceptere, at nogle mennesker i
nogle perioder har det lidt skidt.
Mulighed for midlertidig IP
Et psykosocialt handicap er meget kompliceret – det er ikke
altid at kommunen har en psykiatrisk konsulent repræsenteret
i forvaltningen med pensionssager. Men den
nuværende lov om invalidepension, der er det samme
som førtidspension, giver mulighed for at evaluere en
tilkendt IP efter to år. Den skal evalueres 3 gange indtil
pensionisten fylder 50 år. Det er dog ikke alle kommuner,
der er lige gode til at følge lovgivningen. Det ses
ofte, at pensionisten bliver glemt i de mange sagsmapper
hos socialforvaltningen. Skærpede krav til kommunerne om
at følge de nye pensionisters sager ville allerede nu give mulighed
for en midlertidig førtidspension. Alternativt kan man
følge SF’s forslag om en såkaldt rehabiliteringsydelse. Begge
dele ville bevare håbet om en fremtid på arbejdsmarkedet for
de unge psykisk syge mellem 22 – 28 år. p
medlemsbladet lap | w w w.lap.d k 9

Ulla Asmussen | En personlig beretning
Retspsykiatrien
når den er værst
En sen november aften blev der banket på
min dør, og udenfor stod to uniformerede
betjente. De meddelte mig at jeg skulle indlægges
nu. Jeg fik ingen begrundelse, og det
hele var særdeles skræmmende, fordi jeg aldrig
har haft noget med politiet at gøre, og
de to betjente udviste ikke nogen empati.
De bragte mig til Risskov Hospital i Århus
på en af de Retspsykiatriske afdelinger, hvor
jeg tilbragte nogle dage. Jeg fik ikke nogen
begrundelse for, hvorfor jeg skulle indlægges.
Men årsagen til, at jeg blev indlagt på
en retspsykiatrisk afdeling, var, at jeg har
en behandlingsdom, som jeg fik for nogle
år siden efter at have sat mig til modværge
overfor overgreb i.f.m. fiksering m.m. Og så
ender man med at blive kriminaliseret af det
psykiatriske system, som vor udviklingskonsulent
Karl Bach Jensen også var ved at blive,
hvilket man kan læse om i forrige blad.
Efter fire dage kom den ledende overlæge
T.A. pludselig og fortalte, at jeg skulle overføres
til Viborg Retspsykiatriske afdeling.
Jeg protesterede, da jeg så ikke ville kunne
få besøg så ofte af mine pårørende, som er
bosiddende i Århus, ligesom jeg bad om at
blive udskrevet. T.A. var imidlertid totalt
ligeglad med dette. Igen blev jeg afhentet af
to uniformerede betjente, hvorefter jeg blev
overflyttet til Viborg.
På Viborg Retspsykiatriske afdeling mødte
der mig et chok. Jeg var helt stille, men alligevel
blev jeg gennet ind på et værelse, som
jeg ikke måtte forlade, og hvor jeg skulle
skærmes. Officielt fordi personalet så kunne
observere, hvordan jeg havde det. Selvom jeg
hverken gjorde mig selv eller andre fortræd,
blev jeg kort efter fikseret. Ifølge afdelingen
var dette fast procedure ved nyindlagte patienter.
Først efter et døgns tid blev jeg løsnet.
I dette døgn måtte jeg tisse i sengen, og blive
liggende i dette, da man ikke gad skifte sengetøjet.
Jeg blev heller ikke tilset det antal
gange, man skal af en læge, når man ligger
10
medlemsbladet lap | w w w.lap.d k
fikseret. Da jeg endelig blev løsnet, måtte jeg
stadig ikke forlade min stue, hvilket stod på
i nogle uger.
Derudover blev jeg straks ved ankomsten
frataget min mobil og måtte under hele
indlæggelsen ikke få den tilbage og ej heller
komme på internet. Det betød at mine pårørende
havde ekstremt svært ved at komme
i kontakt med mig, hvilket også gjaldt min
bistandsværge/patientrådgiver.
Mine pårørende var meget oprørte over den
behandling, jeg fik, og udbad sig derfor en
pårørendesamtale, hvor de selvfølgelig gik ud
fra, at jeg også skulle deltage. Men det måtte
jeg ikke. Den ledende overlæge I.M.M.
og oversygeplejerske D.R. forklarede mine
pårørende, at de jo skulle lære at forstå, at
det var med psykiatriske patienter som med
hunde, at når man kaster en kæp, så skal
hunden lære at hente den. På samme måde
med psykiatriske patienter, skulle man også
bare lære dem forskellige færdigheder. Mine
pårørende, som selv arbejder indenfor psykiatrien,
var selvfølgelig dybt uenige i ledelsens
udsagn. Oversygeplejersken reagerede
herefter med at sige, at det ikke var godt for
mig, at mine pårørende ikke var enige i min
behandling, da psykiatriske patienter ikke
kan klare uenighed. D.R. fortsatte samtalen
med at sammenligne psykiatriske patienter
med børn, som efter hendes mening heller
ikke kunne klare, hvis mor og far var uenige.
Hele samtalen med mine pårørende foregik
i et meget nedværdigende tonefald, og da de
ikke kunne se, at man overhovedet kunne
tale fornuftigt med ledelsen på Viborg Psykiatriske
sygehus, valgte mine pårørende at
afbryde denne kontakt.
LAP forsøgte også at hjælpe mig, men blev
afvist med, at man maksimalt måtte have en
pårørende, selvom jeg havde givet fuldmagt
til, at LAP måtte få alle relevante oplysninger
og også handle på mine vegne.
Også den lægefaglige behandling på afdelingen
må siges at være af særdeles suspekt
karakter. Der er ingen fastansatte læger, kun
to læger i vikariater. Den ene var en reservelæge
T.T., som for nogle år siden blev fyret
fra psykiatrisk afdeling i Hillerød, fordi han
var og er af den opfattelse, at psykisk syge
måske i højere grad er besat af dæmoner. T.T.
har også offentligt givet udtryk for, at han i
dag bedre kan arbejde med Retspsykiatriske
patienter, da som han siger ”Dommedag er
blevet min trøst”. Dette skal fortolkes således,
at så vil patienterne brænde op i helvede.
Den anden vikarierende læge var en ældre
overlæge, som ikke altid kunne huske mit
navn, selvom jeg var den eneste kvinde på
en afdeling med 10 patienter.
Under hele opholdet forholdt man sig slet
ikke til, at jeg var deprimeret og bar rundt
på en stor sorg efter tabet af min bedste ven,
der var afgået ved døden. Jeg ville have haft
brug for samtale, et antidepressivt middel og
omsorg, men det var ikke noget man gjorde
på stedet, fik jeg at vide. Så det eneste, ”behandlingen”
bestod af for mig, var ren og
skær opbevaring.
Personalet i Viborg er gennemsyret af, at de
mener, der også skal indgå et straffende element,
hvilket må siges at være en total misforståelse.
Da man netop er blevet fundet
straffri på grund af sin psykiske tilstand og i
stedet dømt til psykiatrisk behandling, burde
det primært indeholde en seriøs behandling
inkluderende pleje og omsorg.
Afdelingssygeplejersken P.M, som bestemt
ikke var vellidt af patienterne, sørgede hver
dag for, at afdelingen blev kørt stramt efter
deres helt egne systemer, hvor det bærende
element i behandlingen er straf, som personalet
iværksætter efter forgodtbefindende.
Straf kunne fx være, at man får stuearrest,
fordi man ikke har været såkaldt efterrettelig,
som personalet kalder det. Jeg oplevede

denne straf, da jeg to gange havde spurgt til,
om jeg ikke snart kunne få den ordinerede
medicin, hvilket personalet fandt upassende,
fordi nu holdt de altså pause.
På et tidspunkt – lige inden jul - fandt man
på at gennemføre en kollektiv afstraffelse,
som indeholdt:
Ingen besøg patienterne
imellem på stuerne
overhovedet
Ingen besøg af pårørende
Ingen ledsaget udgang
Ingen hjemmebesøg
Ingen aktivitet i ergoterapien
Ingen kioskbesøg
Ingen haveture
Det betød bl.a., at selvom mine pårørende
kom kørende med julegaver til mig, måtte jeg
hverken se dem - herunder få et knus - eller
tale med dem - hvilket gjorde utrolig ondt.
Selv når de ovenfor nævnte kollektive straffesanktioner
ikke var gældende, gjorde ledelsen
og personalet, som princip, heller
ikke meget for at sørge for at få patienterne
ud i samfundet, da man i Viborg ikke tillægger
dette nogen vægt. Så er det, at man
må spørge sig selv, hvordan patienterne
nogensinde skal kunne vende tilbage til et
almindeligt liv udenfor, hvilket absolut må
være en meget vigtig del af intentionen bag
en behandlingsdom.
Endvidere skulle besøgende bestille tid senest
dagen i forvejen, og patienten måtte
maksimalt få besøg en time, uanset om
man, som jeg, fik besøg helt fra København.
Dertil kom, at man først måtte få besøg
efter kl. 16.00, da personalet ikke ønskede,
at lukke nogen ind i det særlige besøgsrum,
som ikke lå inde på selve afdelingen. Officielt
fordi personalet ikke havde tid til at
åbne for pårørende. Personalet havde dog
alligevel altid god tid til at ryge, snakke
om private ting eller spille på computer.
Generelt måtte ingen, hverken pårørende,
patientrådgiver eller advokat komme ind på
selve afdelingen. Konsekvensen er at personalet
så bedre kan komme igennem med
disse uhyrligheder, når ingen ”kan se dem
over skulderen”.
Under hele indlæggelsen savnede jeg bare et
trøstende ord, en hånd eller på anden måde
noget menneskeligt fra personalet, men det
var de ikke indstillet på, for det hørte sig
ikke til på en psykiatrisk afdeling.
Da det endelig lykkedes mig at blive udskrevet,
var jeg endnu mere deprimeret, end da
jeg blev indlagt, og kun ved hjælp af gode
venner, kom jeg igen på fode.
Men, hvad med de patienter som lige nu sidder
tilbage i dette ”helvede” uden mulighed
for professionel og empatisk hjælp?
Mit opråb er derfor, at vi i LAP må
have sat større fokus på de
helt urimelige betingelser
og vilkår, man
byder patienter
indenfor retsp
s y k i a t r ien,
hvor Retspsykiatrisk
Afdeling,
Viborg virkelig
er en skamplet, der
må holdes ekstra øje
med. Vi må gøre en indsats for at
standse denne udvikling og få stoppet de
ansvarlige, som skaber disse umenneskelige
vilkår. Uanset om man er almen patient eller
har en behandlingsdom, har vi alle krav
på at få en god behandling båret af respekt,
omsorg og pleje – og ikke straf og vilkårlighed.
p
medlemsbladet lap | w w w.lap.d k 11

Rådet for Socialt Udsatte afholder nu for 7. år i træk i samarbejde med brugerforeningerne
SVID, SAND, LAP og Brugerforeningen for Aktive Stofbrugere.
Svid BrugerForeningen
Sæt derfor kryds i kalenderen lørdag d. 28. august 2010, hvor vi endnu engang blænder op for en spændende,
inspirerende og underholdende dag (kl. 10.30 -18) i Kongens Have i Odense (lige ved siden af banegården).
Dagen vil byde på et væld af brugertilbud, muntre indslag med bl.a. Anne-Marie Helger, De Splittergale og andre
spændende indslag.
BaZaren er et mødested, hvor brugere, praktikere, politikere og andre interesserede kan samles om en åbenhjertig
debat, taler, musik, diverse aktiviteter, mad og samvær. Brugernes BaZar er først og fremmest brugernes dag, og det
er derfor brugerne, som sætter dagsordenen for, hvad der skal diskuteres, og hvad der skal foregå.
Vi vil meget gerne være med til at styrke fællesskabet mellem brugerne, og ønsker at skabe rum til at lade
sig inspirere af hinandens viden, erfaringer og muligheder. Et andet sigte er, at fortælle politikere og andre
beslutningstagere, hvor skoen trykker, og hvad der skal til for at tackle socialt udsattes problemer.
Temaet i år er: Fattigdom.
År 2010 er EU’s officielle fattigdomsår, hvor der fokuseres på løsninger i forhold til fattigdom. Vi ønsker at gøre
opmærksom på sagen med en dag, hvor vi holder pause fra de problemer fattigdom giver, og forkæler os selv
og hinanden i stedet. I løbet af dagen vil høringer give rig mulighed for at alle kan komme til orde, og udfordre
politikerne.
Rådet er glad for den stadig større interesse for at deltage. I år vil det således igen være muligt at få tilskud til
transporten til og fra Bazaren. Både som enkelperson og som institution. Men flere deltagere betyder også flere
udgifter. Vi opfordrer derfor væresteder, og andre institutioner til i videst muligt omfang selv at betale transporten.
Yderligere information om indholdet af dagen sendes ud i juli måned 2010.
Vi ser frem til en spændende dag.
Mange venlige hilsener
2010
Yderligere oplysning kan fås ved henvendelse til Rådets sekretariat, tlf.: 33 92 47 04 og post@udsatte.dk eller
kontaktperson Alice Rasmussen (alra@ucl.dk) tlf. 63113200
Paul Bjergager | Roskilde den 15 feb.2010
Mini baz
LAP INFORMERER KOMMENDE SAGSBE-
HANDLERE OG DERES UNDERVISERE PÅ
DEN SOCIALE HØJSKOLE I ODENSE
Onsdag den 10. feb. var vi nogle stykker,
der tog til den Sociale Højskole, hvor de
uddanner socialrådgivere. Det var gruppen
bag den årligt tilbagevendende sommer
Bazar i Kongens have i Odense, der have
besluttet, at der skulle være en mini basar,
så socialrådgiver-studerende kunne lære de
forskellige foreninger at kende, som deltager
i den årligt tilbagevendende Bazar.
Vi havde opsat LAP’s første plakat sammen
med den nye korskampagne plakat på væggen
bag os.

ar
Så havde vi eller vores fantastiske informations
materialer, kuglepenne, dvd mm. med.
Bazaren sluttede ved 14.30 tiden med en
seance i den store foredrags sal med Pernille
Rosenkrantz-Theil fra Socialdemokratiet.
Og så var der heller ikke mange af vores
materialer tilbage på bordet, vi lod det
tilbage-værende blive på skolen. Vi tog så
hjem, jeg til Roskilde og de andre til deres
hjem i Odense. TAK til Jette, Tanja og Lisa
+kæreste for en god dag. p
Paul Bjergager | Roskilde den 15 feb.2010
Bisidderkursus
HJÆLP DER HJÆLPER. 26., 27. OG 28. nov. 2009
Var et kursus på 3 dage for aktive LAP
medlemmer, som udfører eller ønsker at
udføre frivilligt socialt arbejde, som bisidder
og støtte for andre psykiatribrugere.
Kurset blev afholdt på Quality Park Hotel
i Middelfart, et flot og næsten ny renoveret
hotel i særklasse. Vi havde adgang til
softice 24 timer i døgnet!
Vi ankom torsdag den 9. ved 9 tiden om
morgenen og fik serveret lidt kaffe med
rundstykker. Og fik sagt goddag til hinanden!
Så var der en introduktion til kurset af
Karl og Paul. Den første dag handlede
udelukkende om paragrafferne, psykiatriloven,
forvaltningsloven (aktindsigt)
serviceloven mm., ved LAP’s jurist Erik
Olsen. Til slut var der oplæg om LAP’s
Psykiatriske Testamente med efterfølgende
gruppeøvelser.
Vi arbejdede en del med situationsspil,
kropssprog og kommunikation!
Situationsspillene fyldte meget, og det var
rigtigt sjovt. En god måde at lære hinanden
at kende på, en anderledes måde end
vi plejer. Samtalen som værktøj fik vi også
berørt, samt mødet med det offentlige. Verner
Christiansen, formand for Bisiddernet
stod for undervisningen fredag og lørdag.
Der deltog 27 LAP medlemmer på kurset,
og det var alle, der havde tilmeldt sig.
Vi talte om, om vi skulle kunne tilbyde
bisidder i vores forening, og det var der en
positiv stemning for blandt de tilstedeværende.
Men det er ikke endnu taget op til
drøftelse i Landsledelsen, så måske er den
en, der gør det? p
medlemsbladet lap | w w w.lap.d k 13

Christina Bonde Pedersen
Rapport
Fra bisidder kurset - arrangeret af LAP.
Jeg blev overrasket udover alle forventninger af den
positive oplevelse, jeg havde i Middelfart på et kursus,
som var arrangeret af Landsforeningen af psykiatri
brugere – LAP. Nogle medbeboere her på Thorupgården
- Gunver – havde informeret mig om organisationen
og kurset. Hotellet, vi blev indkvarteret på,
var luksus ned til mindste detalje. Et kønt lille hotel
med et smukt interiør og en service og forplejning i
topklasse. Opbygningen og struktureringen af kurset
var hensynsfuldt over for kursisternes grænser for
socialt samvær i længere tid og med hensynstagen
til, at det var sindslidende, og at nogle kun magtede
2 dage, nogle sprang nogle lektioner over pga.
sindstilstand og andre behov og grænser - og det
var accepteret og respekteret.
Det var for mig meget spændene at blive beriget
om psykiatri og tvang; de juridiske foranstaltninger
- hvor grænsen for en tvangsmedicinering,
behandling og dom, ville være på tale.
En fantastisk brugbar viden at have i bagagen, og
hvor vigtig en bisidder funktion kan være. For
sindslidende kan i pressede og stressende situationer
have forskelligere reaktionsmåder, fordi
de er trængt op i en krog. - Her er det vigtigt
med en kompetent og klarsynet person, der kan
fra- / tilråde - være obs på autoritetspersoners
kraft, magt evt. manipulationsevne - og ikke
mindst sørge for at sagen bliver behandlet med
omhyggelighed, respekt og retfærdighed.
Det var interresant at møde ligestillede, der
havde været udsat for tvangsindlæggelse på
røde og gule papirer, og hører om deres erfaring
mht. tvang og psykiatri. Kurset var
indholdsrigt med plads til kompetent viden,
forskellige sygdomsforløb og skæbnesvangre
historier, som endte som en positiv solstråle
historie.
Det er rørende, at se mennesker komme videre
i en positiv retning, og at der er respekt
for sindslidende kursister, der bruger res-
14
medlemsbladet lap | w w w.lap.d k
sourcer til selvhjælp og til at hjælpe andre.
Økonomien og al den luksus var en
meget opløftende og opbyggende oplevelse.
Jeg havde intet kendt til LAP, men
er i allerhøjeste grad Gunver taknemlig,
for at hun spurgte og informerede mig
om LAP, og der er ingen tvivl om, at jeg
bliver et ivrigt medlem af organisationen.
TAK for en dejlig oplevelse og på
glædeligt gensyn. p

Gunver Hansen | København
Bisidderkursus, beretning fra Thorupgården
LAP har til stadighed en masse aktiviteter og
sender invitationer ud til medlemmerne. Da
LAP sendte materiale om et forestående kursus
om at være bisidder, blev interessen vakt
hos nogle af os, og vi var 3, der tog af sted
til Middelfart, hvor kurset blev afholdt i slutningen
af november på Quality Park Hotel.
Christina fra 2.sal og Rikke fra 3. sal er enige
om, at det var vild luksus ud over alle grænser
– og en fornøjelse hele vejen. Kurset var
lærerigt og inspirerende, og det gav en bredere
viden om tvang og bisiddere – om at vi kan
gøre en forskel – og så det med, hvordan man
skal forholde sig i forskellige situationer – for
ikke at tale om, hvor godt det føltes at blive accepteret,
som den man er – og det, at der blev
taget hensyn til den enkeltes egne grænser.
Der er forskel på at være rådgiver og være bisidder
- og vi fik på kurset et grundigt indtryk
af begge funktioner gennem professionelt,
fagligt foredrag og oplæg til gruppearbejde.
Kursusledere var Karl Bach Jensen, udviklingskonsulent
i LAP, Erik Olsen, juridisk
konsulent for LAP, Verner Christiansen,
formand for Bisiddernet og Paul Bjergager
Nielsen, som er i LAP´s landsledelse.
Vi havde på forhånd set, at det var et hårdt
koncentreret program, men mente dog, at der
ville blive dase-tid nok – og jo, der var pauser
nok. Vi fandt hurtigt ud af, at der også var
GRATIS soft-ice-maskine med mange forskellige
toppings, og der var hele tiden et stort
udvalg af frisk frugt samt kaffe og te – og
kage om eftermiddagen – ja forplejningen var
en oplevelse for sig – engelsk og dansk morgenbuffet
– mega stor salatbuffet, kartofler i
flere varianter, fjerkræ og fisk samt 3-4 stege
til middag og det helt store sildebord, lune retter
og stort ostebord til aftensmad – og fredag
aften var der uventet meget velassorteret julefrokost.
Og - for lige at nævne lidt mere luksus
– værelserne var specielle – alkove-lignende
seng i rokoko stil , gobelinagtige gardiner
– forgyldte fliser på væggene og enestående
guld-malerier – bløde tæpper på værelser og
gange. Vi havde selvfølgelig eneværelser, men
der var ikke megen tid til at nyde og slappe af
på værelserne, for ”fritiden” blev mest brugt
til socialt samvær = hyggesnak. Men det var
trods alt også emnet, der interesserede – det
var et inspirerende og alsidigt program, som
gav et godt indblik i, hvad det vil sige at være
bisidder. Juraen bag blev gennemgået af Erik
Olsen, og selve proceduren blev gennemgået
af Karl Bach, som selv har været bisidder flere
gange. Foredrag – undervisning – gruppearbejde,
sketcher og diverse legemsøvelser midt
på gulvet – afbrudt af de føromtalte pauser.
For Gunver var det et herligt gensyn med de
andre LAP´per, som hun lærte at kende på
landsmødet i maj og sommerlejren i sommers
– Christina og Rikke fandt nye venner.
Kurset startede kl. 9 torsdag på hotellet i
Middelfart, så vi skulle meget tidligt hjemmefra
– og kurset var planlagt at slutte lørdag
kl. 16.30. På grund af det intensive stof og
mange forskellige aspekter, der blev fremlagt,
havde kursus-lederne en formodning om, at
de fleste ville tage hjem efter frokost lørdag,
men da klokken blev 16, var de fleste af os der
stadig – og vi glæder os til det videre arbejde.
p
På LAP’s hjemmeside står der følgende omkring det at være bisidder, skrevet af jurist Erik Olsen:
Det er ikke altid lige sjovt, at sidde alene
over for en offentlig instans og skulle tale
sin sag. Det bliver – selv om den på den
anden side af bordet måske er venlig og imødekommende
– altid lidt af en belastning.
Huskede man nu at få det hele med? – blev
det mon forstået rigtigt? - og forstod, eller
huskede man selv det, der blev sagt?
I mange tilfælde er det derfor en rigtigt
god idé, at tage en bisidder med. Ud over,
at man som regel vil føle sig mere tryg, så
er man to til at huske og forstå, hvad der
skete under forløbet. Brugen af bisidder kan
derfor i de fl este tilfælde også være en fordel
for den pågældende offentligt ansatte.
Det er her vigtigt at være opmærksom på, at
man i de fleste tilfælde har en ret til at med-
tage en bisidder, hvis man ønsker det. Det
følger af forvaltningslovens § 8, at man på
ethvert tidspunkt i en sag kan lade sig bistå
af andre - f.eks. ved at medtage en bisidder.
Selv om man som altovervejende hovedregel
har ret til en bisidder, kan myndigheden
undtagelsesvis afvise dette, hvis adgangen
til at benytte bisidder efter myndighedens
opfattelse må vige for væsentlige hensyn til
offentlige eller private interesser, som det
hedder. Det kan f.eks. være hensynet til
andre parter i sagen, der gør det nødvendigt,
at kun parterne selv deltager i et møde.
En anden situation kan være, hvis den
ønskede bisidder opfattes som ganske
uegnet til at varetage partens interesser eller
måske direkte vil kunne skade parten.
Eksempelvis kan der være tale om modstridende
økonomiske interesser, der gør
det uhensigtsmæssigt at benytte en bestemt
person. I sådanne tilfælde kan der
være behov for at finde en anden bisidder.
Afvisning af en bisidder kræver imidlertid
en helt klar og konkret saglig
begrundelse fra myndighedens side.
Er du i tvivl om dine rettigheder, er du naturligvis
altid velkommen til at henvende
dig til LAP´s juridiske rådgivning. p
medlemsbladet lap | w w w.lap.d k
15

Inger-Liss Christofferse
Mødet
med epigenetik,
arveanlæg og
Thomas Werge
Personlig beretning fra oplægget om genetik og skizofreni.
NB! Læs venligst den indsatte faktaboks for at
forstå mere om hvad forskningen går ud på!
Et af LAP’s landsledelsesmedlemmer havde
kontaktet forskningsleder Thomas Werge fra
Sct. Hans Hospital og inviteret ham til at fortælle
om baggrunden for, hvorfor genetik, arv
og miljø er så vigtig for fremtidens behandling
af f.eks. skizofreni.
Ti LAP-medlemmer havde meldt sig til hans
oplæg om genterapi, epigenetik og skizofreni.
Det var en meget veloplagt Thomas Werge,
der mødte op på sekretariatet i Odense for at
kaste lidt mere lys over sin videnskab. Selvom
man ikke er stiv i biologi, naturvidenskab og
16
medlemsbladet lap | w w w.lap.d k
lignende, kunne selv jeg få en masse ud af foredraget,
som blev holdt i en yderst behagelig
atmosfære og i ord som alle kunne forstå.
Grundlaget for at få Werge ind over var affødt
af den artikel, JyllandsPosten lancerede om
Thomas Werges studium i genetik inden for
skizofreni sidste efterår. Desværre gav artiklen
anledning til en del misforståelser - også hos
LAP-medlemmer - da avisen beskrev Werges
videnskabelige undersøgelse nærmest som Aldous
Huxley-romanen ”Fagre nye verden”. Det
endte op i avisens påstand om, at man i fosterstadiet
ville blive frasorteret, hvis der kunne
ses den mindste mulighed for, at der måtte
være arveanlæg for skizofreni. I begyndelsen af
Thomas Werge | Forskningschef, cand.scient ved Sct. Hans Hospitals Forskningsinstitut.
september sidste år blev et af vore medlemmer
refereret i JyllandsPosten for påstande om at
Werges forskning handlede om racehygiejne,
genpleje, populærvidenskab af værste skuffe
– og at man på dette grundlag måtte afvise
den forskning fuldstændig. Det skabte efterfølgende
en del uenighed i LAP-regi. Derfor
var det en rigtig god ide at få Thomas Werges
version og forklaring om denne nye viden.
Det er ikke til at afvise, når videnskaben bringer
dokumenterede undersøgelser som denne,
så de holdninger folk måtte have imod den
viden, skyldes nok at man ikke kan forholde
sig til at vi lever i år 2010 og ikke i 70-erne.
Man kan læse nok så meget om modsatte

meninger om den forskning
som nutiden kan, men det tillader
ikke at afvise en viden,
som kan bevises. Selvfølgelig har
man lov til at have sin egen mening
om alt, men tvivlerne, der
ikke vil forholde sig til faktuel
dokumenteret viden, skal nok
ikke reklamere så meget for det
udokumenterede – tro og viden
er stadig ikke det samme. Det
forklarede Thomas også, da et
par tilhørere proklamerede, at
de havde læst masser af bøger
og mente at vide bedre. Men
det retfærdiggør ikke, at man benægter
videnskab – for alle kan
skrive bøger, men kun få kan
dokumentere faktuel viden - og
det er en væsentlig forskel. Det
er bl.a. det forskerne forsøger at
få os til at forstå.
Thomas forklarede forskellen på
en observation (f.eks. at mange
mennesker med psykisk sygdom
har været udsat for overgreb tidligt
i livet) og videnskab (arbejdet
med at forstå baggrunden for
denne observation). Skyldes den
psykiske sygdom dette overgreb?
Eller er det den psykiske sygdom,
der allerede tidligt i livet,
inviterer til overgreb (det er selvsagt
ikke tilfældet, men vi kan jo
principielt ikke vide det)? Eller
skyldes sammenhængen mellem
sygdom og overgreb samme årsag,
som ikke er helt let at få øje
på. Spørgsmålene er nemme at
stille, men de kan kun besvares
ved store og omhyggelige undersøgelser,
der udelukker alle
de mange faldgruber, der altid
findes i sådanne tilfælde.
30 års forskning i skizofreniens
opståen, symptomdæmpning,
arvelighed og miljøbetingelser
har endelig givet forskningen
nye redskaber til at gøre noget
effektivt for denne alvorlige
sygdoms ofre. Der er bevilget
30 mio. kr. til forskningen der
støttes af bl.a. Højteknologi-
fonden, Region Hovedstadens
Psykiatri, Lundbeck A/S og
deCODE Genetics Inc. Det er
ikke kun medicinalindustrien
som tjener på dette; det tjener
samfundet, de psykisk syge og
deres pårørende at få denne
nye viden bragt i anvendelse.
Vil man læse mere om denne
spændende videnskab, kan
Thomas Werge Googles på
nettet og der vil dukke masser
af artikelmateriale op,
som den interesserede kan
gå i dybden med. Ugeskrift
for læger har også bragt flere
artikler om emnet, ligesom
udenlandske lægevidenskabelige
tidsskrifter byder på
meget læseværdigt.
På denne snekolde februardag,
fik tilhørerne et yderst
spændende og velholdt
oplæg om noget, vi en dag
i nærmere fremtid bliver
klogere på og som lægerne
kan bruge forebyggende –
ja, måske ligefrem helbredende.
Nogle stikord fra biokemiker
Thomas Werges oplæg:
Genetik = startpunkt. Når
tomatplanten befinder sig i
sit rette miljø med generne
i orden giver den sunde tomater
– og hvis tomatplanten
bliver anbragt i forkert
miljø eks. i et ørkenlandskab,
bliver det tomatens
endeligt. Molekyler til
helbredelse er undervejs.
Immunforsvaret, fire genetiske
varianter, kromosomfejl,
fænotyper.
Mange tak til dig Thomas
fordi du ville dele
din viden med os i LAP.
Jeg vil fremover følge
med i forskningen på
den gren. p
Faktaboks
Kildeangivelse | Psykiatri Fonden
Thomas Werge | Forskningschef, cand.scient ved Sct. Hans Hospitals
Forskningsinstitut.
Forskere har opdaget, at mutationer i arvemassen giver forøget
risiko for udvikling af skizofreni. En opdagelse, der har afgørende
indflydelse på sygdomsforståelse, diagnostik og behandling – og
ikke mindst på stigmatiseringen af mennesker med skizofreni.
Skizofreni blev første gang beskrevet for mere end 100 år siden.
Man bemærkede tidligt, at sygdommen både kunne forekomme
som isolerede tilfælde i familier, der ikke tidligere havde haft
psykiske sygdomme, og i familier, der var meget hårdt ramt af
skizofreni eller andre psykiske sygdomme.
Arv eller miljø
I antipsykiatriens storhedstid op gennem 1970’erne argumenterede
markante personligheder, f.eks. psykiateren Ronald D. Laing for,
at særligt opvækstbetingelserne havde afgørende betydning for
udviklingen af skizofreni. Sygdommen blev på mange måder set
som en naturlig eller normal reaktion på et sygt samfund. Det har
betydet, at pårørende og psykisk syge har følt den kolossale skyld
og stigmatisering, der fulgte i kølvandet på den antipsykiatriske
bølge. Skizofreni skyldes ikke så meget opvækstbetingelserne (repræsenteret
ved adoptivforældrene) som den genetiske arv, som
adoptivbørnene har med sig fra deres biologiske forældre. Disse
studier burde have afgjort debatten om arv over for miljø og ikke
mindst befriet pårørende og psykisk syge for skyld. Og svære psykiske
sygdomme som skizofreni burde ved samme lejlighed have
fået samme status som andre komplekse sygdomme som forhøjet
blodtryk eller sukkersyge.
Skizofreniens arvelighed
Op gennem 1980’erne og 1990’erne lykkedes det forskerne at finde
forandringer i arvemassen, som medfører en række arvelige sygdomme,
f.eks. nogle former for demens, cystisk fibrose m.fl. Men
det skulle fortsat vise sig svært at finde de specifikke ændringer, der
fører til skizofreni og til andre psykiske sygdomme. Det var i øvrigt
også tilfældet for sygdomme som forhøjet blodtryk og sukkersyge.
Sygdomsforståelse
Skizofreni er ikke én men snarere flere forskellige sygdomme. Dermed
bliver det rimeligt at forvente, at de forskellige former for skizofreni
skal behandles forskelligt. Skizofreni viser sig på flere måder, hvilket
på sigt lægger op til en mere individuel tilpasset behandling. De nye
opdagelser kan betyde, at også det eksisterende diagnosesystem ICD
10 skal tilpasses, så én type skizofreni både diagnosticeres og behandles
forskelligt fra andre former.
Ny og specifik behandling
Medicinsk behandling af skizofreni er i vid udstrækning symptomdæmpende
og udviklet uden kendskab til de underliggende årsager til
sygdommen. Med de nye opdagelser bliver det muligt at introducere
de skizofreni-fremkaldende kromosomforandringer i forsøgsdyr (f.eks.
mus) eller i celler, der kan dyrkes i en petriskål. Derigennem kan vi
få viden om, hvilke processer i hjernen der under sygdom rammes af
kromosomændringerne, og vi kan for første gang søge at udvikle lægemidler,
som enten kan forhindre eller standse de specifikke skader, der
opstår i hjernen som følge af sygdommen. p
medlemsbladet lap | w w w.lap.d k 17

Lidt sent på aftenen –
klokken er over midnat,
der ventes på en ambulance.
I hånden en cigaret – tændt,
jeg er træt – urolig på en rolig måde -
når jeg at ryge den færdig?
Husker det ikke, og det er det.
Den aften sluttede et forhold.
En art venskab med en beskytter,
61 år varede det, i 61 år forsvaredes jeg
af cigarettens flammesværd.
Når gløden pegede på dig.
Men en søndag aften på vej ind i natten
blev du opsagt. Nu havde en anden angst fået magt.
Jeg forstod, at du var en dyr ven.
At dit forsvar kostede, at roen ikke var gratis.
Derfor blev min dør lukket.
Ingen adgang mere for dig,
Da først beslutningen var truffet, var det let
Tilbage er så den motoriske mangel.
Rygningens motoriske afspænding,
Den løses ved at lege med en blyant
og ved at lege med en tom inhalator.
Og rytmen i at suge luften
ligner, om end der ikke følger røg med.
Det føles stadigt lidt sært.
Noget er væk, en epoke slut.
Er jeg stadig den samme?
18
Bo Steen Jensen | Digt, Feb. 2010.
Farvel til
Ja inderst inde –
Måske med en anden gestik –
En friere stemme.
Men stadigt med de samme tanker.
De samme drømme.
Den samme kærlighed.
medlemsbladet lap | w w w.lap.d k
Lillian Rank | Multikunstner, The Rosewoman
Rejs dig op min ven
Rejs dig op min ven – rejs dig op igen…
Stormen raser – orkaner vælter alt omkuld…
- Men ikke dig min ven
For du skal – rejse dig op igen
Rejs dig op igen – min ven
Så længe du trækker vejret – har du livet igen
Husk – kun du – ejer dine tanker og din sjæl
Husk at leve – i stedet for kun at overleve
Rejs dig op igen – min ven
Vi andre venter her ude i livet – så længe
Vi har gemt en plads i solen
Til at du kommer igen
Rejs dig nu op igen – min ven
Og kom hjem til os andre
- her ude
Min ven
Sjælevennerne behøver dig – i livet

Paul Bjergager Nielsen | Vits
Politik og logik
En politiker besøger en galeanstalt og bliver vist rundt af forstanderen
- Hvordan finder I ud af om folk er ”gale” nok til at blive indlagt? Spørger politikeren.
- Vi fylder et badekar med vand, giver dem en teske, en kop og en spand og beder dem tømme karret.
- Nåh! sagde politikeren - De normale bruger spanden fordi det går hurtigst, ikke?
- Nej, svarede forstanderen: - De normale trækker proppen ud.
lap's medlemmer
ydes hja elp
Skriv til voreS
jurist Erik Olsen på jurist@lap.dk
eller ring på tlf. 70 27 11 85
Tirsdag kl. 9-12
Torsdag kl. 12-16
samt kl. 19-21
JURIDISK BISTAND
Indmeldelses blanket
JA a Jeg er nuværende eller tidligere psykiatribruger og
ønsker medlemskab af LAP: 100 kr. årligt
JA a Vi er psykiatribrugere og ønsker kollektivt medlemskab
af LAP for vores forening/værested/institution
m.v. [ kontakt sekretariatet ]
JA a Jeg er ikke psykiatribruger, men ønsker abonnement
på Medlemsbladet LAP: 175 kr. årligt
JA a Vi ønsker abonnement på Medlemsbladet LAP til
vores institution/forening: 300 kr. årligt
JA a Individuelt støttemedlemskab: 300 kr. årligt
JA a Kollektivt støtte medlemskab: 500 kr. årligt
NAVN:
ADRESSE:
POSTNR. & BY:
KOMMUNE: REGION:
EVT. TLF:
EVT. EMAIL:
I n dm e l de l se k a n også for eg å på w w w.l a p.dk

Inger-Liss Christoffersen | inger-liss@smoerumnet.dk
FRU CHRISTOFF`S
UNIVERS
Jeg har længe tænkt på, at der i LAP-Bladet
kunne være en klumme fra den feminine kant.
Så nu vil jeg forsøge at komme med nogle små
noter og betragtninger om alt og intet.
Hvis ideen vækker gehør, vil jeg fortsætte i de
kommende medlemsblade – På Landsmødet
til maj kan I selv komme frem i lyset, for
måske kan jeg udvide mit Univers til en slags
mini-brevkasse. Så ideer og forslag hertil er
meget velkomne.
Det blad, du sidder og læser nu, er et medlemsblad
– ikke et fagtidsskrift – og jeg mener,
det er på tide, at I læsere kommer med i
en dialog om stort og småt. Jeg har gennem
de sidste fire år skrevet artikler hertil – og i
alle andre magasiner, blade sker der jævnlig
fornyelser – det er her jeg kommer ind.
Mine private oplevelser i LAP
På LAP´s landsmøde i maj sidste år fejrede vi
som bekendt også 10-års jubilæum. Arrangementet
blev lidt af et tilløbsstykke, og vi har
Store Glasvej 49, 5000 Odense C
efterfølgende fået megen ros af medlemmerne.
Både Michael Falchs optræden, den første uddeling
af LAP-prisen og det, at vi havde valgt
et dejligt sted som Hotel Svendborg. For mig
skete der også noget andet; jeg opstillede som
kandidat til Landsledelsen og blev valgt ind -
til nogles glæde og andres fortrydelse. Selvom
arbejdet er hårdt og omfattende, føler jeg, at
jeg er med til at gøre en positiv forskel – min
vision er nemlig, at selvom vi er psykisk sårbare
eller psykiatribrugere – kald det hvad I vil
– så er nuet, fremtiden og det positive, vi kan
få til at ske, blevet min mærkesag. Jeg nægter
at hænge fast i 10 år gamle fastlåste meninger
om psykiatrien. Vi er altså på vej frem, og vi
skal videre! Og det skal medlemmer mærke
bl.a. i form af, at jeg vil prøve at indgive mere
håb, optimisme og fremtidsvisioner til den
ellers meget alvorlige sag, vi arbejder med og
for. Det er ikke alle i egne rækker, som helt
bifalder denne tanke, men jeg fortsætter, fordi
jeg tror på, at alle mennesker har brug for lidt
glæde i tilværelsen – også psykisk syge, med
eller uden medicin.
Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
+++ 15714 +++
7993 Sydjylland-Fyn USF B
Mit Univers her skulle bidrage med lidt af
det, vi alle sammen også burde have – nemlig
et liv med andre mennesker, samfundet og
naturen. Men for at det ikke skal blive for
tandløst og kun handle om, hvad jeg bedriver
i min hverdag, kunne det være alle tiders,
hvis I havde lyst til at bidrage med jeres oplevelser
– altså helst den positive af slagsen.
Så fat kuglepen eller tastatur og skriv – så
vil jeg vælge de mest egnede historier ud, og
alle vil få svar, uanset om vi bruger dit input.
Med DSB på farten
En aften på vej hjem fra møde i LAP-Odense,
sad jeg i toget sammen med Hanne og
et par andre fra LAP. Den kvindelige togkontrollør
skulle selvfølgelig se min gyldige
billet, men den ville hun ikke rigtig sige god
for. Grunden var, at jeg på morgenens afrejse
fra Høje Taastrup havde købt en billet, som
jeg bemærkede var noget billigere end sædvanligt,
og det undrede mig, men jeg glemte
det senere. Nu fortale den rare dame, at billetten
ikke var en returbillet! Jeg var målløs

og forstod pludselig, hvorfor billetten var så
billig. Hanne, som dengang stod for LAPregnskabet,
klarede dog sagen, og jeg slap
for en bøde ved at købe en ny billet. Senere
skrev jeg en klage til DSB over billetdamen,
som ikke havde hørt efter, da jeg bestilte en
pensionist, tur/retur Odense med pladsbillet
på udturen. Og jeg fik et pænt svar med undskyld
tilbage. Denne lille hændelse er noget,
Hanne og jeg jævnligt griner over. Det er helt
sikkert, at jeg ikke havde klaret frisag, hvis
Hanne ikke havde været der.
Og så til noget helt andet
I 2010 vil også førtidspensionister kunne måle
på, om vi får mere at gøre godt med i kroner
og øre – eller om det hele skal gå til grønne
afgifter og andet til statskassen. Foreløbig kan
jeg se, at jeg har fået et noget større rådighedsbeløb,
som jeg har valgt at bruge på en ny
skærm til pc-en. Den er lige blevet indkøbt
i ElGiganten, men det skete ikke uden problemer.
Ved første henvendelse fik sælgeren
overtalt mig til at købe en demo-model i et
meget fint mærke, og jeg sparede 1.000 kr.
Da jeg kom hjem med skærmen, brugte jeg
to dage uden held med at få den til at virke.
Der fulgte heller ingen brugsanvisning eller
cd-rom med, så det stod klart, at jeg måtte
tage turen til Glostrup igen for at klage.
Det viste sig at skærmen var defekt, ydermere
havde jeg fundet en label bagpå, hvor der
stod, at den var fremstillet i 2006 – så jeg
var skuffet. Jeg klagede min nød til sælgeren
og bad om en dekort på købet af en ny LGmonitor
– man skulle da mene, at det var det
mindste butikken kunne gøre, efter at jeg
selv måtte slæbe den tunge defekte skærm
ned til vareudleveringen 100 meter uden for
butikken for at få kvitteringen stemplet og
999,- kr. tilbage. Det lød ikke just fra ekspedienten
til, at der kunne forhandles om
prisen på den nye skærm, men da jeg stod
ved skranken, kom han alligevel springende
med LG-skærmen og en gave - nemlig et lille
højtalersæt - som plaster på såret. Jeg nåede
lige at råbe til ham, at jeg ikke ville klage til
varehuschefen alligevel, inden han med et
stort smil forsvandt. Så trods trængsler lykkedes
missionen til sidst, og glad blev jeg.
Hvad kan man lære af dette? Jo, hold på din
ret, kæmp for det og glæd dig, når det endelig
lykkes.
Inden næste medlemsblad udkommer, er det
forhåbentlig blevet forår og forsommer – det
er noget, jeg ser hen til med længsel. Vinteren
har tæret hårdt på alle ressourcer - også de
psykiske - men tanken om, at blomsterne
snart vælter op af jorden, insekter og mennesker
myldrer ud af hulerne, så vi atter kan
få opladet energi og få lidt glæde i livet, det
tænder i mig. p
Det var alt for denne gang.
Keep Smiling – du får måske en
Win-Win situation!
medlemsbladet lap | w w w.lap.d k 21

På vegne af landsledelsen, Karl Bach Jensen | Udviklingskonsulent
Nej tak til ambulant t
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af psykiatriloven
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
har inviteret LAP Landsforening Af nuværende
og tidligere Psykiatribrugere til at
give vores bemærkninger til lovforslaget om
indførelse af mulighed for ambulant tvang,
i form af tvungen opfølgning i psykiatrien.
Ligesom vi klart tilkendegav vores modstand,
da forslaget om tvungen opfølgning
var fremme ved sidste revision af psykiatriloven,
må vi også denne gang tage skarpt
afstand fra forslaget.
Det er vores grundlæggende opfattelse, at
der ikke er brug for mere tvang i relation
til den psykiatriske behandling i Danmark,
men derimod brug for en fordomsfri
og fremadrettet diskussion om, hvordan
tvangen kan nedbringes. Vi er forundrede
over, at man på den ene side via Gennembrudsprojektet
og ifølge gentagne ministerielle
udmeldinger officielt arbejder på
at nedbringe tvangsanvendelsen i psykiatrien
og på den anden side, med forslaget
om tvungen opfølgning, vil indføre mere
tvangsbehandling af psykisk syge.
I lighed med andre bruger-/pårørendeforeninger
på psykiatriområdet vil vi opfordre
til, at forslaget tages af bordet, og at der
i stedet indgås konstruktive undersøgelser
og drøftelser af, hvad man kan gøre for at
hjælpe den lille gruppe af psykiatribrugere,
som man påstår, at ville hjælpe ved at indføre
ambulant tvang.
Handicapkonventionen
I foråret 2009 besluttede det danske Folketing
at ratificere FN s konvention om rettigheder
for personer med handicap. Idet konventionens
artikel 14 indeholder en bestemmelse om,
at eksistensen af et handicap i intet tilfælde
kan berettige til frihedsberøvelse er det ifølge
internationale menneskeretseksperter, bl.a.
FN s højkommissær for menneskerettigheder
ikke muligt at indfri konventionens bestemmelser
og samtidig opretholde særlovgivning
om frihedsberøvelse af personer p.g.a. deres
handicap/sygdom. Også særlovgivning om
22
medlemsbladet lap | w w w.lap.d k
tvangsmæssig behandling med stærkt virkende
psykofarmaka må ifølge internationale menneskeretseksperter,
som FN s specielle rapportør
på torturområdet, formodes at være i modstrid
med konventionens bestemmelser. Den danske
lov om tvang i psykiatrien bør derfor i al
almindelighed tages op til nyvurdering og i det
omfang, man ønsker at opretholde mulighed
for tvangsmæssige indgreb, erstattes af en almen
nødretslovgivning, der gælder alle landets
borgere i nærmere definerede situationer.
Konventionen indeholder nogle meget klare
bestemmelser om, at man uanset handicap
opretholder sin fulde rets- og handleevne (art.
12), og at det er statens forpligtelse at træffe
passende foranstaltninger til at give personer
med handicap den støtte, de måtte have behov
for til at udøve deres retslige handleevne.
Foranstaltningerne skal ifølge konventionen
respektere den enkelte persons rettigheder, vilje
og præferencer. Til disse rettigheder hører retten
til at nyde respekt for sin fysiske og psykiske
integritet på lige for med andre (art.17) og
retten til, at sundhedsydelser ydes på grundlag
af frit afgivet og informeret samtykke (art. 25,
d).
Det er beskæmmende for retsbevidstheden,
at man fra regeringens side har undladt at forholde
sig til konsekvenserne af, at Danmark
nu har ratificeret Handicapkonventionen, og
i stedet for at afvikle særlovgivning om tvang
i psykiatrien, nu vælger at indføre yderligere
forringelser af psykiatribrugeres retssikkerhed.
I LAP mener vi, at de personer, man ønsker at
ramme med forslaget om tvungen opfølgning,
er i deres gode ret til at vælge medicinsk behandling
til eller fra. Risikoen for at blive udsat
for ambulant tvang vil blot øge den enkeltes
frygt for og afstandtagen til det psykiatriske
behandlingssystem, og vil kunne tvinge den
enkelte borger til at forlade sin bopæl for ikke
at blive hentet til tvangsmæssig indsprøjtning
med depotneuroleptika. I stedet for at støtte
den enkelte i at skabe sig et liv på egne præmisser
ved at tildele og yde den nødvendige
omsorg, støtte og assistance, risikerer man
med lovforslagets ensidige medicinske og
tvangsmæssige tilgang at skabe yderligere social
udstødelse og forringelse af den enkeltes
helbredsmæssige tilstand.
I følge Lov om Social Service § 82 er det en
kommunal forpligtelse, at give den fornødne
hjælp og omsorg til personer med betydelig
nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan
tage vare på deres egne interesser, uanset om
der foreligger samtykke fra den enkelte. Vi mener
ikke, at landets kommuner i tilstrækkeligt
omfang tager denne forpligtelse alvorligt, ligesom
der ikke finder den nødvendige koordinering
sted mellem denne basale omsorg og den
regionsbaserede psykiatriske indsats. Det ville
være oplagt at hente inspiration fra den svenske
ordning om Personligt Ombud med henblik
på at sikre en sådan koordinering på den enkelte
borgers præmisser. Ligesom det ville være
oplagt at pålægge kommunerne et ansvar for at
tilbyde akut krisehjælp alle døgnets 24 timer,
også når og hvis der er behov for overnatning
i trygge og overskuelige rammer.
Nødvendig behandling
Ifølge lovforslagets § 13 d kan overlægen
træffe beslutning om tvungen opfølgning,
hvis der findes at være en begrundet formodning
og nærliggende risiko for, at patienten
efter udskrivning vil ophøre med at
følge den behandling, der er nødvendig for
patientens helbred. Hvad der er nødvendigt
for patientens helbred, vil oftest blive givet
en ensidig tolkning, der ikke tager højde
for, at direkte eller indirekte påtvungen medicinsk
behandling i sig selv kan indebære
en alvorlig helbredstrussel.
Der er ved langvarig behandling med neuroleptika
en række åbenlyse helbredsmæssige
risici, fx i form af vægtøgning, hjerte-/
karsygdomme, diabetes, hjerneskade (førende
til tardiv dyskinesi og/eller tardiv
demens) og fare for livstruende akutvirkninger
såsom malignt neuroleptikasyndrom
og hjerterytmeforstyrrelser.

vang
Der kan således være mange gode grunde til, at
man som tidligere tvangsindlagt og tvangsbehandlet
patient vælger medicinsk behandling
fra. Udover de nævnte helbredsmæssige risici
kan den enkelte på grund af medicinens bivirkninger
opleve en væsentligt forringet livskvalitet,
fx grundet mange former for fysisk
ubehag, manglende kontakt til eget følelsesliv,
forringet seksuel formåen/lyst, osteklokkefornemmelse
med manglende kontakt til
omverdenen mv.
Der er en voksende gruppe af patienter,
som reagerer meget dårligt på
neuroleptika, for hvem medikamenterne
påviseligt har ringe eller
slet ingen gavnlig effekt, men
derimod kraftige og skadelige
bivirkninger (bl.a. kramper,
rysten, uro, spasmer).
Ophør med neuroleptika
kan i sig selv fremprovokere
meget alvorlige psykotiske
tilstande. Ofte bliver en sådan
abstinenspsykose forvekslet med
den oprindelige psykotiske tilstand.
Frem for at gennemtvinge fortsat medicinering
er der meget der taler for, at
man generelt bør tilbyde neuroleptika-afhængige
en mulighed
for at trappe ud af medicinen
under trygge og beskyttende
rammer på dertil indrettede
døgninstitutioner.
Med forslaget om tvungen opfølgning forstærkes
en uheldig tendens i dansk psykiatri
til at satse på ensidige medicinske løsninger,
frem for at tilbyde en bred vifte af behandlingsmuligheder,
ligesom lovforslaget yderligere
vil cementere tendensen til, at overlægen
tildeles uforholdsmæssigt og urimeligt store
magtbeføjelser.
Som det kom frem, da forslaget om tvungen
opfølgning blev stillet første gang, er der ingen
videnskabelig dokumentation for, at ambulant
tvang vil have nogen positiv virkning. Tværtimod
peger megen international forskning på
betydningen af den gode behandler-/patientalliance,
og på at mange borgere kommer sig af
alvorlig psykisk lidelse uden eller med minimal
anvendelse af psykofarmaka.
Vi foreslår at der, uanset om forslaget om tvungen
opfølgning vedtages eller ej, iværksættes en
undersøgelse af, under hvilke omstændigheder
og hvorfor personer, der hører til målgruppen
for tvungen opfølgning,
vælger
at ophøre med
medicinering,
og hvilken
hjælp de selv
efterlyser. Som
minimum bør
det indgå i forslaget, at
der ved beslutning om
tvungen opfølgning
skal gives og
journalføres
en begrundelse
for,
hvorfor den
påtvungne
behandling
anses for at
være nødvendig
for patientens helbred,
ligesom det
bør indgå i forslaget,
at patienten har krav
på en second opinion en
anden kompetent behandlers vurdering af en
sådan påtvungen behandlings nødvendighed.
Afgrænsning i forhold til
retspsykiatrien
Bemærkningen på side 10 om, at patienter,
der er undergivet en retslig foranstaltning
efter straffelovens § 68 eller § 69, ikke
kan være omfattet af reglerne om tvungen
opfølgning, forstår vi på den måde, at en
frihedsberøvelse i henhold til en behandlingsdom
ikke kan tælle med, når man skal
opgøre, hvor vidt kriteriet efter § 13, stk. 1,
nr. 1 om 3 forudgående tvangsindlæggelser
er opfyldt, ligesom det, som allerede nævnt,
ikke kan regnes som opfyldelse af kravet i
stk. 1, nr. 3 om aktuel tvangsindlæggelse/
tvangstilbageholdelse. Dette bør præciseres.
Når det i bemærkningerne på side 15 anføres,
at modstand ved afhentning og tvangsmedicinering
ikke skal komme patienten
processuelt til skade, forstår vi det på den
måde, at der ikke må ske politianmeldelse
med efterfølgende retssag og risiko for
idømmelse af foranstaltningsdom i sådanne
tilfælde. Dette bør præciseres. Mange psykiatriske
patienter oplever i dag, at helt legitim
modstand mod tvangsovergreb i psykiatrien
får retslige efterspil, og på en helt
absurd måde er med til at øge statistikken
over såkaldt farlige kriminelle sindssyge .
Vi vil anbefale, at formuleringen om, at
modstand mod tvang ikke skal komme
patienten processuelt til skade, indarbejdes
i selve lovteksten, således at den kommer til
at gælde modstand mod tvangsforanstaltninger
i al almindelighed.
Politiets medvirken
Det er vores oplevelse, at man fra politiets
side i stort omfang undlader at følge anbefalingen
i bekendtgørelse nr. 1498 om at
optræde i civil i forbindelse med tvangsindlæggelser.
Vi kan frygte, at noget tilsvarende
vil komme til at gøre sig gældende ved indhentning
til ambulant tvangsbehandling.
Vi foreslår derfor, at bekendtgørelsens
formulering strammes op, så det bliver en
forpligtelse for politiet at stille i civil ved
løsningen af sådanne opgaver.
Præparatvalg ved
tvungen opfølgning
Vi læser lovforslaget sådan, at der lægges
op til brug af depotneuroleptika som standard
ved tvungen opfølgning. Anvendelsen
af depotneuroleptika opleves problematisk
af mange psykiatribrugere, idet man fra-
medlemsbladet lap | w w w.lap.d k 2 3

tages muligheden for selv at arbejde med
en optimal dosering af den givne medicin.
Det forekommer os inhumant og helt urimeligt,
at der nu skabes lovhjemmel for at
personer, der er ved deres fulde fem, kan
afhentes af politi og bringes til ufrivillig
sprøjtebehandling.
I lovbemærkningerne (s. 15) anføres det, at
behandlingen ved tvungen opfølgning så
vidt muligt skal følge Sundhedsstyrelsens
vejledninger og anbefalinger. Vi vil anbefale,
at denne formulering skærpes ved at
ordene så vidt muligt slettes.
Opfølgning på virkningerne
af lovforslaget
Selv om vi i LAP er modstandere af forslaget
om tvungen opfølgning, ønsker vi at
følge virkningerne af lovforslaget så tæt som
muligt, hvis det blive vedtaget.
Vi vil anmode om, at LAP, når Sundhedsstyrelsen
nedsætter den i lovbemærkningerne
nævnte følgegruppe, bliver direkte repræsenteret,
idet vi udgør den eneste landsdækkende
forening, der udelukkende organiserer personer
med egen patienterfaring. Vi finder det
overordentlig vigtigt, at man i undersøgelserne
af virkningerne af lovforslaget også forholder
sig til virkningerne på patienternes fysiske
helbred, generelle velbefindende og subjektive
oplevelse af indgrebet i deres personlige frihed,
ligesom det må være en selvfølge, at dødsfald
blandt borgere, der underlægges tvungen opfølgning,
får en helt
særlig bevågenhed.
2 4
Vi vil anbefale, at
der skabes fuld offentlighed
om den
i lovbemærkningerne
side 11 annoncerede
kvartalsvise status
for benyttelse af tvungen
opfølgning og om
Sundhedsstyrelsens
forarbejde til
og publicering
af redegørelsen
ved forsøgets
afslutning, og
at en kommende
revision af loven
omfattes af en grundig
høringsproces. p
medlemsbladet lap | w w w.lap.d k
LANDSMøDE
2010
13.-15.maj · Svendborg

LAP’s Brevkasse
I LAP modtager vi jævnligt breve eller e-mail fra vores medlemmer med spørgsmål
om de problemer, som vi møder i hverdagen i kontakt med det kommunale og/eller
det psykiatriske system. Vi prøver naturligvis, at give så fyldestgørende svar til den enkel-
te som muligt – enten fra Landsledelsen, vores udviklingskonsulent, juridiske konsulent eller
sekretariatet. Ind imellem er der henvendelser, hvor vi synes, at svarene også kunne være til glæde
for en bredere kreds. Disse spørgsmål og svar bringer vi anonymt i Medlemsbladet – eventuelt i en
forkortet udgave.
I arbejde igen
Hej
Jeg står i en situation, hvor jeg er klar til at komme ud i virkeligheden
igen. Jeg går dagligt i psykiatrisk dagfunktion i Slagelse.
Jeg har været sygemeldt i 1 år. På det år har jeg været i kontakt
med jobcentret 3 gange. For det første tænker jeg, at det ikke er
lovligt fra deres side, har jeg ret ?
Da min kontaktperson, sagsbehandleren på afdelingen og jeg selv
var klar til at få et møde med min sagsbehandler fra jobcentret, gik
der omkring 2 måneder. Med til mødet med hende havde jeg min
kontaktperson og sagsbehandleren fra afdelingen. Sagsbehandleren
fra jobcentret fortalte, at den eneste mulighed, jeg havde, var, at de
kunne søge på, om jeg kunne få revalidering. Hvis ikke jeg kunne
det, så havde de ingen muligheder for at hjælpe mig.
Jeg er meget forvirret og frustreret. Sagsbehandleren fra afdelingen
er ligeledes forvirret, da hun mener, det står i loven, at man kan
komme 3 mdr. i praktik for at se, om man evt. er klar til at komme
ud og arbejde på fuld tid.
Jeg er meget forvirret, fordi samtidig snakker sagsbehandleren
fra afdelingen om, om jeg er medlem af a-kassen, fordi så var det
måske en mulighed at rask-melde mig. Jeg vil bare høre, om det
er noget, I kender noget til. p
P
LAP’s svar:
Kære P,
Du har henvendt dig til LAP om din situation, hvor du har været
sygemeldt i næsten et år og er i psykiatrisk dagfunktion.
Når du har været sygemeldt 1 år, skal kommunen tage stilling
til, om du kan få forlænget dagpengene. Der er her en række
forlængelsesmuligheder. Kan dette ikke ske, skal du raskmeldes,
og du vil så normalt kunne få dagpenge fra din a-kasse, hvis du er
til rådighed for arbejdsmarkedet. Den anden mulighed er, at du
skal i en revalideringsordning, og du vil så i den periode kunne få
revalideringsydelse. Den sidste mulighed er kontanthjælp.
Som du beskriver det, virker det ikke som om, at kommunen har
fulgt reglerne om opfølgning i sygedagpengesager. Der skal ske en
ganske tæt opfølgning, med hyppige kontakter og samtaler. Der
skal også udarbejdes en handleplan i samarbejde med dig. Hvis
det ikke er sket, skal du presse på, for at det sker hurtigst muligt.
En af mulighederne er her, at der indledningsvis forsøges med en
praktik til afklaring af, hvad vej man skal.
I første omgang skal du altså have afklaret, om du skal raskmeldes
eller have sygedagpengene forlænget. Dernæst en handleplan for
et evt. revalideringsforløb. Jeg vil anbefale, at du hurtigst muligt
får en ny samtale med dit jobcenter om dette.
Du er naturligvis meget velkommen til at skrive igen, hvis du har
yderligere spørgsmål. p
Erik Olsen | juridisk konsulent for LAP
medlemsbladet lap | w w w.lap.d k 2 5

Liste over kommunale grundforeninger i LAP
FAP Midtvest:
v/Else Holm, Svaneparken 176, 7430 Ikast,
tlf. 9715 1654, holmelse@hotmail.com
Kasserer Lenarth Kirkegaard, Sandfeld Allé 1, 6933 Kibæk,
tlf. 2061 3549 ,lenarth@live.dk
LAP Århus:
Skovagervej 2, 8240 Risskov,
tlf. 7789 2000, info@psykiatribruger.dk, www.psykiatribruger.dk
LAP Silkeborg Kommune:
v/Bjarne Godthåb Hansen, Bryndumsvej 10 C, 2. tv., 8600 Silkeborg,
tlf. 8681 7929, bhtg@mail.dk
FAP Viborg Amt:
v/Jan Stig Andersen, tlf. 4053 9647, www.lap.dk/fapviborg
LAP Randers:
v/ Rene Cadovius, Lorentzgade 3, kld., 8900 Randers,
tlf. 28608926, cadovius@aarhusmail.dk, www.lapranders.dk
Kontaktperson i Svendborg Kommune:
Ulla Pedersen, Støberbakken 8, 1.tv., 5700 Svendborg, tlf. 6220 1509
LAP Kolding:
v/Bodil Andersen, Fru Jyttesvej 3, 3.tv., 6000 Kolding,
tlf. 6065 2812, bodil-andersen-@hotmail.com
2 6
medlemsbladet lap | w w w.lap.d k
LAP Horsens Kommune:
v/Erling Hansen, Kildegade 32, st. tv. 8700 Horsens,
tlf. 7561 4760, erlingjh@stofanet.dk, www.lap-horsens.dk
LAP Nordsjælland:
v/Steen Moestrup, Langbjerg Park 57, 3400 Hillerød,
tlf. 2822 2765, steenmoestrup@post.tele.dk
LAP Roskilde og omegn:
v/Niels Laursen, Grønnegården 572 B, 2670 Greve
tlf. 4390 5268, nielsoglaursen@youmail.dk
LAP Roskilde har træffetid første torsdag, hver måned kl. 13.00-15.00
hos PsykInfo, Kornerups Vænge 9, st.tv., 4000 Roskilde
LAP Vestsjælland:
v/Valentina Djurhuus, Søndermarksvej 20, st.th., 4293 Dianalund,
tlf. 2255 1046
LAP Holbæk:
v/Karen Sofie Sørensen, Ridebanevej 15, Tuse Næs, 4300 Holbæk,
tlf. 3167 6123, lap.holbaek.odsherred@gmail.com
LAP Odsherred:
v/ Henriette Buemann Jensen,
tlf. 2611 4299, buemannjensen@gmail.com.
Telefontid: man. - tors. kl. 12.00-15.00
Liste over kollektive medlemmer i LAP
Aktivitetshuset 5700 Svendborg
Aktivitetshuset 5000 Odense C
Aktivitetshuset Sidelinien 2200 København N
Banehuset 4450 Jyderup
Beboerrådgivningen 8240 Risskov
Birkevangen 6740 Bramming
Blåkærgård 8800 Viborg
Bo og Netværk Næstved 4700 Næstved
Bocentret Thorupgården 2200 København N
Botilbudet Skovsbovej 5700 Svendborg
Brugerrådet f/Soc.Psyk. Jammerbugtkommune 9440 Åbybro
BUPS – Brugerudviklingsprojektet for Psykisk syge & Sårbare 2820 Gentofte
Café Utopia 7500 Holstebro
Dag- og Botilbudene i Hinge 8620 Kjellerup
Daghus Viborg 8800 Viborg
Den Blå Café 7430 Ikast
Den grønne gren 8900 Randers C.
Det Gule Hus / Askovgaarden 2200 København N
Forvandlingsværkstedet 2650 Hvidovre
Fountain House, København 2100 København Ø
Gallohuset 8000 Århus C
Haslekollegiet 8210 Århus V.
Huset i Overgade 9800 Hjørring
Kastanjehuset 8600 Silkeborg
Katrinebjergcentret 8200 Århus N.
Lyspunktet 4500 Nykøbing Sj
Mamma Mia 2400 Kbh NV
Mandagsklubben i Vejlby Vest 8240 Risskov

FAP Køge og omegn:
v/Birgitte Kongsfort,
tlf. 2163 4953, kongsfort@mail.dk, www.fapkoege.dk
LAP Næstved og omegn:
v/Hanne Wiingaard, Suså Landevej 37, 4160 Herlufmagle,
tlf. 5550 0151 / 2163 7314, wiingaard@pc.dk
LAP København Frederiksberg:
v/Bitten Svane, Vesterbrogade 103, 1., 1620 København V,
tlf. 3326 1623 - lapkontor@psykiatribrugere.dk , www.psykiatribrugere.dk
Ugentlig træffetid: mandag kl. 13-15
LAP Hovedstaden Nord-Vest:
v/Inger Liss Christoffersen, Æblevangen 8 A, 2765 Smørum,
tlf. 2855 2403, schumann@smoerumnet.dk
LAP Københavns Omegn:
v/Lars Arredondo, Dalstrøget 104, st., 2870 Dyssegård,
tlf. 3956 4802, larsa@tdcadsl.dk
LAP Guldborgsund og Lolland:
v/Mette Bramsdal, Åparken 30, 1., 4990 Sakskøbing,
tlf. 5470 4570/2728 3083, met-brams@live.dk, www.123hjemmeside.dk\
LAPguldborgsund
Regionale grundforeninger
LAP Nordjylland:
v/Signe Seiersen, Torvet 6, 3, 27. 9400 Nørresundby,
tlf. 9819 4317/5059 3814, signe.s@mail1.stofanet.dk
RAP Midtjylland:
v/Jan Stig Andersen, tlf. 4053 9647
LAP Syddanmark:
v/Jan Laursen, Østermarken 2-20, 6310 Broager, rambro13@anarki.dk
LAP Region Sjælland:
Midlertidig kontakt:
Alicia Johansen, alicia.j@webspeed.dk
Hanne Wiingaard, wiingaard@pc.dk
LAP Region Hovedstaden:
v/Gert zøllner, Rugvænget 54, 4050 Skibby, tlf 2465 4772 og
Bo Steen Jensen, tlf.3969 3388/2578 3388, zentao@oncable.dk
MB Foreningen 8240 Risskov
Muhabet 1800 Frederiksberg
NABO-center Amager 2300 København S
Netværkstedet 1871 Frederiksberg C
Nordfyns Psykiatricenter 5471 Søndersø
Nørremarken 8800 Viborg
Outsideren 2200 København N
Regnbuehuset 2630 Taastrup
Rosengården 6900 Skjern
Sind klubben i Hillerød 3400 Hillerød
Skejbyhave 8200 Århus N
Skiftesporet 7400 Herning
Social psyk. værested/ aktivitetshus 6270 Tønder
Socialpsykiatri Samsø 8305 Samsø
Socialpsykiatrien i Ballerup 2740 Skovlunde
Socialpsykiatrien, Botilbud 4640 Fakse
Socialpsykiatrisk Center 4330 Hvalsø
Sindslidendes Vilkår 8220 Brabrand
Stoppestedet 5000 Odense C
Støttecentret 6960 Hvide Sande
Støttecentret 6950 Ringkøbing
Støttecentret 6900 Skjern
Støttecentret 6920 Videbæk
Sundbygård 2300 København S
Sølvagergård 4293 Dianalund
Værestedet Ryttergården 4300 Holbæk
Værestedet Perronen 4800 Nykøbing F.
Værestedet Promenadehuset 8700 Horsens
medlemsbladet lap | w w w.lap.d k 2 7

krogs krog: af
mIchael p. krog
Den kedsom vinter gik sin gang,
den dag så kort, den nat så lang…
Men hvis du har din ”Dyrene i Hakkebakkeskoven”-paratviden
i klar erindring, må du også vide, at ”der er ikke noget
der er så galt, at det ikke er godt for noget”…
Det er en filosofi, som ofte kan bruges til trøst - eller som
undskyldning i vor branche - og de fleste andre steder. Det
er som bekendt hot at være cool. Men denne vinter har
unægtelig været kold!
Det har været mere end hundekoldt, med næsten sibiriske
kuldegrader. Der har været sne, sne, sne, sne og atter sne,
uden at man derfor har haft lyst til at synge Snevalsen.
Sneen har givet offentlige og private transportmidler og de
der kører i dem, undskyldninger for at komme for sent.
Også når det ikke har været den egentlige grund. Det må
være det man kalder en hvid løgn…
Nu viser det sig, at ”sneen gør os lykkelige”, som det lød
fra en overskrift i gratisavisen Urban. Ifølge ”lykkeekspert”
Alexander Kjærulf, er sneen en naturlig lykkepille, som
bekæmper vinterdepression. Vinterdepression er typisk
kendetegnet ved mangel på energi, tristhed, øget appetit
med særlig trang til søde sager og stort behov for søvn. I
Danmark lider cirka fem procent af befolkningen af vinterdepression.
Lys er den bedste behandling, hvad enten den
kommer kunstigt i form af en lampe med særligt stærkt
hvidt skær eller bedst i form af naturens lys. Man skal/skulle
helst være udenfor to timer midt på dagen, når lyset er
stærkest. Længere sydpå forekommer lidelsen mindre hyppigt,
og omkring Middelhavet er tilstanden faktisk ukendt.
Mange klimaskeptikere har set den lange og kolde vinter,
som foreløbig er den koldeste i 15 år, som et klart modbevis
på en global opvarmning. Men noget er der vist galt, for på
Grønland er det til gengæld varmere end normalt. Andre
steder på kloden er isbjerge og gletsjere smeltede. Det kan
endda få landegrænser til at ændre sig!
Det skyldes, at floder og vandløb er løbet overvande og
derfor har ændret forløb, og da en del landegrænser, især
i afrikanske lande, følger vandløb, har det givet en hel del
problemer. I begyndelsen af december skulle Danmark
træde i karakter og være verdens centrum. Hvilket kom bag
på en del, fordi de troede, at det har vi da været hele tiden!
Danmark var vært for Klimatopmødet, eller COP15 som
det officielt blev benævnt. Med vanlig beskedenhed blev
København omdøbt til Hopenhagen, og plakater rundt
om i hele byen forkyndte med store bogstaver: København
afgør klodens fremtid…
Atter stod hovmod for fald.
Den fyrige raket blev en våd og kold kineser.
Her skal ikke nødvendigvis tænkes på den kinesiske delegation,
som mange gav skylden for sammenbruddet. Heller
ikke på statsminister Lars Løkke Rasmussen, som mange
ligeledes gav skylden for at Hopenhagen blev til Flopenhagen.
I sidste Krog skrev jeg, at der netop var kommet
mere Lykke i regeringen, siden er der kommet endnu flere
kvinder i den…
Lars Løkke har taget konsekvensen af at kvinder som bekendt
vinder de fleste skænderier, enten ved verbal og intellektuel
overlegenhed eller ved at mændene trækker sig. I
parforhold vil mænd ofte hellere have fred end have ret…
Statsministeren har nu valgt at sætte det tunge skyts ind og
for første gang sat en kvinde på posten som forsvarsminister!
Det gælder i øvrigt også for udenrigsministerposten,
for når vi ikke kan redde
kloden, må vi redde verden. Så kan de
lære det, kan de…
Psykiatriens minister – eller rettere – sundhedsministeren,
er også skiftet ud. Det er også en tung politiker der er kommet
til, nemlig regeringens problemknuser Bertel Haarder.
Han er tidligere undervisnings-, kirke-, nordisk og integrationsminister.
I undervisningsverdenen er han kendt som
Bertel Bims, så han ser - indtil nu i al fald - lovende ud som
ny minister for psykiatriens område.
Jeg begyndte mit liv - og denne klumme - med lærdom fra
barndommens uudtømmelige kilde. Nærmere betegnet
fra en af nordmanden Torbjørn Egners bøger om dyrene
i Hakkebakkeskoven. Han skrev også tandthrilleren om
Karius og Baktus, som ikke lader nogen gyser eller splatterfilm
noget efter i frygt, gys, bæven og andre former for
skrækeffekter. Jeg er selv blevet for gammel til børnebøger,
men holder stadig fast ved H. C. Andersen og finder stadig
noget nyt i hans bøger og i bøger om ham. Senest en antikvarisk
bog fra 1924, hvor en psykiater analyserer hans liv og
bøger ud fra en psykiatrisk synsvinkel. Fjernsyn ser jeg mest
for at se nyheder og baggrundsjournalistik. Til gengæld kan
det blive til en del, når man på en hjemmeaften skal se kl.
18-Nyhederne, TV-Avisen kl. 18.30 og igen TV2 kl. 19
og 19.30, kl. 21 til 22 TV-Avisen med baggrund, TV2-
Nyhederne igen kl. 22 og kl. 22.30 Deadline, hvorefter der
er Jon Stewart og The Daily News og hans satiriske syn på
gårsdagens nyheder. I de få pauser der trods alt er, kan man
lige tjekke TV2-News, DR-Update og CNN, så er man da
nogenlunde orienteret…
Jeg har – synes jeg i al fald selv – ikke mange laster, men
nyhedsjunkie vedkender jeg mig at være. Det har jeg som
journalist til fælles med de fleste politikere, så det må vel
nærmest betragtes som en arbejdsskade. Jeg er endda dobbeltskadet,
da jeg engang på et møde af Psykiatrifondens
direktør blev udnævnt til politiker, mens han blot var embedsmand.
Her kan jeg nævne, at definitionen på forholdet
mellem journalist og politiker er, som ”det naturlige forhold
mellem en hund og en lygtepæl”. Men det, jeg egentlig ville
med denne lille indledningsomkørsel, var at komme fra
barndommens uskyld til voksenverdenens sitcoms. Oversat
bliver det til situationskomedier, og de varer som regel
under en halv time. Ludvig Holberg, som stadig sidder ved
siden af Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv, skrev
datidens situationskomedier. I dag hedder de ”Seinfeld”,
”Frasier”, Sams bar”, og de danske ”Langt fra Las Vegas”
og den langt bedre ”Klovn”, som nu også skal blive en hel
spillefilm. Holberg beskrev selv sine komedier som – ”man
sidder, griner og genkender – ikke sig selv, men naboen”.
Holberg skrev blandt andre komedierne: ”Den Politiske
Kandestøber” om ham – menigmand eller rettere ”meningsmand”
- som altid véd meget bedre end alle andre -
heriblandt politikere og eksperter - hvordan tingene burde
være. Jeg tror vi kender typen – også her i LAP. Holberg
skrev også ”Den Stundesløse”, som handler om datidens
stress. Endnu engang viser det sig, at der heller ikke her er
meget nyt under solen. Min udgangsreplik bliver således fra
komedieserien om den charmerende Ally McBeal: ”Verden
er ikke længere et romantisk sted. Men nogle mennesker er
romantiske. Deri ligger håbet. Lad ikke verden vinde…”
Kys det nu, det satans liv, grib det, fang det før det er
forbi…
afsender: medlemsbladet lap, store Glasvej 49, 5000 Odense C