26.07.2013 Views

medlemsblad - LAP

medlemsblad - LAP

medlemsblad - LAP

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

lap<br />

<strong>medlemsblad</strong><br />

Forår 2010 | nr.1 | årgang 12<br />

Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere


Medlemsbladet <strong>LAP</strong> er <strong>medlemsblad</strong> for:<br />

<strong>LAP</strong> | Landsforeningen Af nuværende og<br />

tidligere Psykiatribrugere<br />

Adresse:<br />

Medlemsbladet <strong>LAP</strong> | Store Glasvej 49<br />

5000 Odense C | tlf: 66 19 45 11<br />

Redigeres af arbejdsgruppe,<br />

ansvarshavende overfor presseloven:<br />

Hanne Wiingaard | Tlf. 55 50 01 51<br />

Korrektur:<br />

Karl Bach Jensen<br />

Trykt hos:<br />

npc tryk a/s | Næstved<br />

Layout:<br />

npc tryk a/s | Næstved<br />

Teknisk ansvarlig:<br />

Hanne Wiingaard<br />

Oplag:<br />

2.000 eksemplarer<br />

Navngivne indlæg udtrykker ikke nødvendigvis<br />

<strong>LAP</strong>’s holdninger.<br />

Indlæg bedes indsendt til <strong>LAP</strong> pr. e-mail:<br />

lap@lap.dk. Deadline til næste nr. er: 1. maj 2010.<br />

Alle indlæg, der optages til bladet bliver også lagt ud på<br />

<strong>LAP</strong>´s hjemmeside. www.lap.dk<br />

Arbejdsgruppe for dette blad er:<br />

Hanne Løvig, Inger-Liss Christoffersen og<br />

Hanne Wiingaard.<br />

lap<br />

<strong>medlemsblad</strong><br />

Forår 2010 | nr.1 | årgang 12<br />

Leder | Hanne Wiingaard og Steen Moestrup, FU<br />

Foråret er k<br />

Nu pibler det op af jorden og forårslyset viser vej for at bortjage<br />

sneen. Sneen, der har dækket jorden, og som har forhindret mange<br />

i at komme ud i vinterlyset. Sneen, der har givet lys til de mørke<br />

vinterdage, men også skabt kaos i trafikken. Den sne, som mange<br />

elsker, og som endnu flere føler giver så stort et besvær.<br />

I <strong>LAP</strong> har vinteren bragt på flere væsentlige høringssvar. Som i kan<br />

se inde i bladet har vi afgivet høringssvar vedr. ambulant tvang.<br />

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen indkaldte i den anledning<br />

efter afgivelse af høringssvarene Sind, Bedre Psykiatri og <strong>LAP</strong> til et<br />

kort møde. Vi mødte 3 op fra <strong>LAP</strong>. Vi fik gjort opmærksom på, at<br />

det i lovforslaget står, at vi kan blive hentet af politiet, helst i civil,<br />

til at blive medicineret på et hospital. Vi stillede spørgsmålet om,<br />

hvordan vi kom hjem igen, da afstandene kan være lange og infrastrukturen<br />

ikke er lige god i hele landet, vi skal vel ikke stå på gaden<br />

i mange timer. Efterfølgende sendte vi et brev med spørgsmålet, så<br />

vi ville være sikre på at få svar, men så fik vi jo ny minister, derfor<br />

venter vi stadig på svar, det kommer nok til at kræve en rykker. Det<br />

er vist første gang i verdens historie, at man vil forebygge med tvang.<br />

Desværre har der også været en høring om et lovforslag om oppegående<br />

bæltefiksering: Dette kan vi heller ikke gå ind for, idet<br />

langvarig bæltefiksering på en ydmygende måde krænker vores<br />

menneskerettigheder.<br />

Nu nævnte vi, at vi havde fået ny sundheds- og indenrigsminister,<br />

nemlig Bertel Haarder, men vi har også fået en ny socialminister:<br />

Benedikte Kier. Vi glæder os til at få et godt samarbejde med begge<br />

de nye ministre.<br />

I landsledelsen er vi godt i gang med at forberede landsmødet og<br />

har haft nogle konstruktive møder her i foråret, hvor vores rummelighed<br />

har været på en stor prøve. Især nyvalgte LL-medlemmer<br />

sætter spørgsmål ved, hvor rummelige vi skal være. Det handler jo<br />

om, i hvor høj grad vores medlemmers sygeperioder skal have lov<br />

at være en undskyldning for særlig opførsel, eller vi skal stille krav<br />

om, at folk skal være helt normale for at være til stede ved møderne.<br />

Et flertal i landsledelsen har været enige om, at det er<br />

vigtigt, at vi viser vejen og udviser rummelighed og tolerance.<br />

Giver plads til skøre indfald og til urolige elementer<br />

i en vis udstrækning. Undgår at virke opdragende og<br />

undgår at involvere os i hinandens medicinske behandling.


ommet<br />

Vi er blevet enige om at udvikle et korps af ambassadører men mangler<br />

de sidste elementer i, hvorledes vi vil anvende dem i praksis. Og så håber<br />

vi, landsmødet vil udvise forståelse for den valgte linje i udvælgelsen af<br />

kandidater til ambassadørkorpset.<br />

Landsledelsen står ved sin beslutning om at hjælpe de regionale og lokale<br />

grundforeninger med assistance i retning af, hvad vores rejsekonsulenter<br />

tidligere kunne stille med.<br />

Vi har truffet de første aftaler med <strong>LAP</strong> København om udvidelsen af<br />

deres projekt Vendepunkter til at blive landsdækkende. Således at vi får<br />

noget mere konkret at tilbyde de lokale grundforeninger.<br />

I øvrigt vil vi med <strong>LAP</strong>’s udviklingskonsulent i spidsen søge at udvikle<br />

og skaffe finansiering af et eller flere projekter, der er relateret til arbejdsmarkedet,<br />

og som kan bygge videre på den viden, som vi har udviklet i<br />

forbindelse med Projekt Sociale Mentorer, arbejdsmarkedsprojektet og<br />

Next Stop Job.<br />

Nu er den lange og meget kolde vinter ved at være slut, og vi kan se gule<br />

og hvide forårsblomster alle steder, dette er signalet til, at vi snart skal<br />

holde Landsmøde i Svendborg. Det glæder vi os til, til at møde jer alle<br />

igen, og få nogle gode dage sammen.<br />

Indhold<br />

Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2-3<br />

Brugerinddragelse i rehabilitering . . . . . . . . 4-5<br />

Se trolden i øjnene . . . . . . . . . . . . . . . . . 6<br />

<strong>LAP</strong> sommerlejr . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6<br />

Kære <strong>LAP</strong> <strong>medlemsblad</strong> . . . . . . . . . . . . . . 7<br />

Tvangsfiksering og erstatning . . . . . . . . . . . . 8<br />

Unge psykisk syge svækkes af førtidspension . . . . 9<br />

Retspsykiatrien når den er værst. . . . . . . . . 10-11<br />

BRUGERNES BAzAR 2010 . . . . . . . . . . . . 12<br />

Mini bazar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12<br />

Bisidderkursus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13<br />

Rapport. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14<br />

Bisidderkursus, beretning fra Thorupgården . . . . . 15<br />

Mødet med epigenetik, arveanlæg og<br />

Thomas Werge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16-17<br />

Farvel til . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18<br />

Rejs dig op min ven . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18<br />

Politik og logik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19<br />

FRU CHRISTOFF`S UNIVERS . . . . . . . . . 20-21<br />

Nej tak til ambulant tvang . . . . . . . . . . . . . 22-24<br />

<strong>LAP</strong>’s Brevkasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25<br />

Liste over kommunale grundforeninger i <strong>LAP</strong>. . . . . . 26<br />

Regionale grundforeninger. . . . . . . . . . . . . . . . 27<br />

Liste over kollektive medlemmer i <strong>LAP</strong> . . . . . . . 26-27<br />

Krogs krog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28<br />

medlemsbl a de t l a p • w w w.l a p.dk<br />

3


Brugerinddragelse i re<br />

En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv · Præse<br />

Af Kirsten Petersen | Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet. 2009.<br />

Hvad er undersøgt og hvorfor?<br />

Jeg har i mit ph.d.-studie undersøgt menneskers oplevelse af brugerinddragelse<br />

i forbindelse med rehabilitering, som det foregår i forbindelse<br />

med ophold på et socialpsykiatrisk botilbud.<br />

Det at tage en ph.d. tager tre år, hvor man går på universitetet, deltager<br />

i kurser, går til prøver og selv udfører et forskningsprojekt. Til<br />

sidst skrives en afhandling, som sendes til universitetet, der nedsættes<br />

et bedømmelsesudvalg, som vurderer om afhandlingen kan danne<br />

grundlag for at opnå ph.d.-graden. Det at tage en ph.d. vil sige at tage<br />

en forskeruddannelse.<br />

Baggrunden for at undersøge dette område er de seneste mere end 10<br />

års fokus på brugerinddragelse og på, at brugerens inddragelse og<br />

indflydelse er vigtig i forhold til rehabilitering. Brugerinddragelse<br />

er en del af målsætningerne for mange socialpsykiatriske<br />

tilbud, og den er en del af brugerpolitikken.<br />

Det er dog ikke undersøgt tidligere, hvordan brugeren<br />

oplever brugerinddragelse, og hvilken betydning<br />

brugerinddragelse har for brugeren.<br />

4<br />

Mange af de socialpsykiatriske botilbud har træning<br />

og rehabilitering som fokusområde, hvor borgeren<br />

inddrages og har indflydelse på mål og indhold.<br />

Flere undersøgelser har vist, at det ikke er helt så enkelt<br />

at indføre brugerinddragelse, for der kan være<br />

modstand blandt medarbejdere mod at brugerne<br />

opnår øget indflydelse, og der kan desuden<br />

være områder, hvor indflydelse ikke anses som<br />

mulig, f.eks. medicin og valg af kontaktperson.<br />

Formålet med dette projekt var at undersøge, hvordan<br />

borgeren oplever brugerinddragelse, og hvilken<br />

betydning brugerinddragelse tillægges i hverdagen<br />

i forbindelse med rehabilitering under ophold<br />

på et socialpsykiatrisk botilbud.<br />

Hvordan var projektet tilrettelagt?<br />

Da hensigten med projektet var at undersøge<br />

borgerens oplevelse af brugerinddragelse, var det<br />

relevant at tage kontakt til beboere på de socialpsy-<br />

<strong>medlemsblad</strong>et lap | w w w.lap.d k<br />

kiatriske botilbud, som deltog i et trænings- og rehabiliteringsforløb,<br />

og som havde erfaring med brugerinddragelse. Der blev taget kontakt<br />

til to socialpsykiatriske botilbud, et i Århus Kommune og et i Viborg<br />

Kommune, hvor man i mange år havde arbejdet med brugerinddragelse,<br />

og hvor hensigten med opholdet var træning og rehabilitering.<br />

Der blev taget kontakt til lederne og dernæst til beboerne for at få lov til<br />

at komme. Over en periode på 15 måneder kom jeg i de to socialpsykiatriske<br />

botilbud og talte med beboerne. I alt 12 beboere blev interviewet<br />

over flere uger, for at få indblik i deres dagligdag og den betydning<br />

brugerinddragelse havde for dem. I alt 9 kvinder og 3 mænd deltog i<br />

undersøgelsen i alderen 22 – 45 år. Jeg havde forberedt spørgsmål og<br />

interviewene blev optaget på en MP3, og efterfølgende nedskrevet til<br />

en tekst, som blev analyseret. Resultaterne fra alle interviewene, samt<br />

et gruppeinterview samt mit indblik i dagligdagen på de to botilbud<br />

dannede således grundlag for projektet.<br />

Den måde, undersøgelsen var tilrettelagt på, gav mig et meget detaljeret<br />

og nuanceret datamateriale, da jeg kunne komme tilbage og spørge dybere<br />

ind til nogle af de ting, som blev sagt, samt få indblik og forståelse<br />

for hverdagen i botilbuddet og den måde, beboeren oplevede brugerinddragelse.<br />

Jeg havde ikke på forhånd en forståelse af, hvad brugerinddragelse<br />

betød, og var således åben for hvad beboerne fortalte mig. De<br />

mange siders tekst fra interviewene betød, at jeg skulle bruge lang tid på<br />

at analysere og finde frem til, hvad det var beboerne talte om, og hvordan<br />

jeg kunne forstå deres oplevelser af brugerinddragelse og<br />

den betydning, det havde i hverdagen.<br />

Hvad var resultaterne?<br />

Gennemgående for det beboerne fortalte mig var,<br />

at brugerinddragelse ifølge dem betød:<br />

”at bestemme selv og have indflydelse”<br />

Brugerinddragelse betød at blive inddraget i beslutninger<br />

vedrørende eget liv og eget forløb, samt<br />

at have indflydelse på hverdagen og de fælles aktiviteter<br />

i botilbuddet. Beboerne skelnede mellem:<br />

”selvindflydelse og husindflydelse”:<br />

Selv-indflydelse – beslutninger som vedrører en<br />

selv, hvor man skal bo, hvad man skal arbejde


habilitering<br />

ntation af ph.d. afhandling<br />

med og hvilke mål, man stilede mod at opnå, mens man er i botilbuddet.<br />

Hus-indflydelse - handlede om at være med til at bestemme, hvad<br />

man skulle have at spise, samt at have indflydelse på de fælles aktiviteter<br />

sammen med andre beboere.<br />

Brugerinddragelse foregik som en del af dagligdagen, og foregik sammen<br />

med medarbejdere og andre beboere men også andre mennesker<br />

udenfor botilbuddet, f.eks. i dag- og beskæftigelsestilbud.<br />

Selvbestemmelse var et væsentligt mål i forbindelse med rehabiliteringen,<br />

- som beboerne betegnede som ”træning”, og at ”udvikle<br />

sig”, ”at lære noget”. Selvbestemmelse havde stor indflydelse på selvudvikling.<br />

Selvbestemmelse betyder også anerkendelse, idet der vises<br />

tillid, respekt og ligeværd. Denne anerkendelse har stor indvirkning<br />

på udvikling af selvstændighed og kontrol over egen situation. Som<br />

en beboer sagde: ”det er hele vores liv, hele vores situation og sygdom”<br />

- det handler om.<br />

Brugerinddragelse var dog ikke altid mulig, og det var især forbundet<br />

med vanskeligheder i forbindelse med sygdom eller indlæggelse på<br />

psykiatrisk hospital. Flere beboere oplevede begrænsede muligheder<br />

for at bestemme og have indflydelse: ”. ..andre regner ligesom ikke<br />

med én, når man har været syg, så det tager tid, inden man får<br />

indflydelse igen”.<br />

Brugerinddragelse var noget, som man kunne lære<br />

enten ved at medarbejderne fortalte om, hvor og<br />

hvordan det foregik, men beboerne lærte det også<br />

fra andre beboere, ved at de fortalte om, hvordan<br />

det foregik: ”vi laver inddragelse sammen og med<br />

hinanden og for hinanden”.<br />

Når beboerne blev inddraget og opnåede indflydelse<br />

følte de sig anerkendt, og omvendt<br />

når de ikke kunne bestemme selv, følte de sig<br />

ikke-anerkendt og ikke værdsat. Beboerne<br />

talte i den forbindelse om: - ikke -inddragelse<br />

og bruger-tvang – hvilket ofte var situationer,<br />

hvor de oplevede, at andre bestemte over dem,<br />

og hvor de oplevede, at deres mening ikke blev<br />

hørt. Derimod betød det meget, hvis de fik<br />

lov til at bestemme og opnå indflydelse. Der<br />

foregik en forhandling med medarbejderne, om hvad man kunne<br />

opnå indflydelse på, en forhandling som nogle gange opleves som<br />

en kamp om selvbestemmelse, og mange oplevede at medarbejderne<br />

havde det sidste ord: ”…det sidste ord det er personalets”.<br />

Beboerne lærte gennem erfaring, hvordan de kunne opnå medbestemmelse<br />

og indflydelse. Nogle gange hjalp andre beboere med at<br />

opnå indflydelse ved ”at tale hinandens sag” eller ved at udveksle<br />

erfaringer om, hvad som virker. Det var således gennem deltagelse i<br />

sociale sammenhænge, at beboerne oplevede læring og lærte at håndtere<br />

hverdagslivet og opnå kontrol over eget liv, hvilket ser ud til at få<br />

betydning for at kunne klare et selvstændigt liv udenfor botilbuddet.<br />

Der var således tre hovedtemaer i beboernes forståelse<br />

af brugerinddragelse som:<br />

Læring, selvbestemmelse og anerkendelse.<br />

Konklusionen er at brugerinddragelse har betydning<br />

for borgerens læring og udvikling,<br />

idet det giver mulighed for at deltage i sociale<br />

fællesskaber, hvor man lærer at klare sig<br />

og opnå selvbestemmelse og anerkendelse.<br />

Hvad kan resultaterne anvendes<br />

til?<br />

Resultaterne kan anvendes til at se nærmere<br />

på, hvordan man kan forbedre brugernes<br />

muligheder for inddragelse og se<br />

hvordan de kan opnå indflydelse. Men også<br />

at blive opmærksom på, at der er nogle vanskeligheder<br />

forbundet med brugerinddragelse,<br />

især ser der ud til at vær nogle særligt sårbare<br />

situationer. Især når borgeren er dårlig og i<br />

forbindelse med indlæggelse, hvor borgerens<br />

selvbestemmelse ser ud til at<br />

være truet. p<br />

<strong>medlemsblad</strong>et lap | w w w.lap.d k 5


Carsten Ploug Olsen | Odense<br />

Se trolden<br />

i øjnene<br />

For 20 år siden oplevede jeg en stor kærestesorg.<br />

Endnu tidligere havde jeg oplevet et traume, som<br />

havde forfulgt mig i mange år. Disse to begivenheder<br />

vakte i mig nogle meget stærke, men ”besværlige”<br />

følelser - vrede, had, sorg. Jeg vidste ikke,<br />

hvordan jeg skulle tackle disse stærke og stærkt<br />

pinagtige følelser, så jeg prøvede at fortrænge dem.<br />

Ikke nogen god idé. Jeg tror, at det er det, der<br />

har gjort mig syg. Jeg kan næsten mærke disse<br />

følelser rent fysisk som ubehagelige strømninger<br />

i hjernen - som om der er et sår, der bliver<br />

ved med at bløde - stadig nu, så mange år efter.<br />

Nu har jeg besluttet, at jeg vil se på disse tanker<br />

og følelser. I årevis har jeg forsøgt at skubbe<br />

dem væk - næsten ”fysisk” med tankerne. Med<br />

en forfærdelig splittelse i mit sind til følge. Jeg<br />

kan allerede mærke en lettelse. Disse tanker<br />

og følelser er forbundet med angst - men det<br />

letter at lade det strømme - under kontrol -<br />

det der er, det er. Og det skal ses i øjnene.<br />

<strong>LAP</strong><br />

Bare se på det. Det er som en spand med mudret<br />

vand, som jeg langsomt tømmer. Det er<br />

ikke helt tosset, når helten i eventyrene skal<br />

se trolden i øjnene for at vinde over det onde<br />

og få prinsessen og det halve kongerige. Nå ja,<br />

mindre kan vel også gøre det. For eksempel<br />

lidt sindsro, lidt sjælefred. Dét jeg har længtes<br />

så usigeligt efter i alle disse år. Og som<br />

nu pludselig ikke virker så umuligt mere. Se<br />

trolden i øjnene. Ja, lige præcis! p<br />

sommerlejr<br />

Bliv klog af de gamle<br />

indianeres visdom!<br />

En gammel Cherokee indianer fortalte<br />

sine børnebørn:”I ethvert liv er der en<br />

frygtelig kamp, en kamp mellem to ulve.<br />

Den ene er ond: Den bærer frygt, vrede,<br />

misundelse, grådighed, arrogance, selvmedlidenhed,<br />

nag og bedrag.<br />

Den anden er god: Glæde, ydmyghed, tillid,<br />

gavmildhed, sandhed, blidhed og medføling.<br />

Et af børnene ...spurgte: ”Bedstefar,<br />

hvilken ulv vinder?” Den gamle så ham i<br />

øjnene og svarede: ”Den, du fodrer!”<br />

6 <strong>medlemsblad</strong>et lap | w w w.lap.d k<br />

<strong>LAP</strong>’s sommerlejr går, ligesom sidste år, til ”Hellebjerg Idrætsungdomsskole” i<br />

Juelsminde ved Vejle Fjord og finder sted fra lørdag den 24. til lørdag den 31.<br />

juli. Så sæt kryds i kalenderen allerede nu. Indbydelser sendes ud sidst i marts.<br />

Og - glæd jer! Det bliver, om muligt, endnu bedre end sidste år.<br />

På lejrgruppen: Gunver Hansen, Anne Margrethe Mathiasen, Steen Moestrup,<br />

Ulrich Steinus, Hanne Nielsen, Inger Ladegaard, Lone Toustrups vegne. p<br />

Tovholder Else Holm


Tonie Rasmussen | Forstander i Juvelhuset<br />

Kære <strong>LAP</strong> <strong>medlemsblad</strong><br />

I sidste udgave af <strong>medlemsblad</strong>et bragte I artiklen<br />

’vi bliver hvad vi spiser’ af Steen Moestrup.<br />

Artiklen omhandlede blandt andet Juvelhusets<br />

kostomlægning og udgivelse af rapporten ’En<br />

Tur I Det Grønne – Om Kost Og Sindslidelse’<br />

af Svend Rybner. Det er vigtigt for os at sige jer<br />

tak for omtalen og et godt blad!<br />

Vi er glade for muligheden for at fortælle om<br />

den viden, vi har samlet i rapporten og om den<br />

opløftende virkning som er fulgt i kølvandet på<br />

Det er sund fornuft at ændre<br />

kosten når man har alvorlige<br />

psykiske problemer<br />

På baggrund af en rapport, der for første gang<br />

samler eksisterende dokumentation om sammenhængen<br />

mellem kost og sindslidelse, har et<br />

rehabiliteringstilbud for voksne med alvorlige<br />

psykiske problemer omlagt kosten, så den tager<br />

højde for de væsentlige forhold, der har betydning<br />

for psyken: Essentielle fedtsyrer, vitaminer,<br />

mineraler og allergi over for gluten og kasein.<br />

Juvelhuset<br />

Juvelhuset, som hører under Herlev Kommune,<br />

er et socialpsykiatrisk botilbud. I huset<br />

bor der 16 voksne mennesker, som på hver sin<br />

måde arbejder for at genvinde magten i deres<br />

liv. For at give den enkelte mulighed for at<br />

finde sin egen vej tilbage til livet, kræver det<br />

blandt andet en bred vifte af tilbud. I Juvelhuset<br />

faldt det naturligt at arbejde med kosten, som<br />

ét af mange rehabiliteringstilbud, for mennesker<br />

med et mere end almindeligt prøvet sind.<br />

Derfor besluttede Juvelhusets beboere og medarbejdere<br />

i 2007, at omlægge kosten og afsætte<br />

egne ressourcer til at undersøge og sammenfatte<br />

den nationale samt internationale viden, der<br />

findes om samspillet mellem den mad vi putter<br />

i munden og dens betydning for psyken.<br />

Gammel vin på nye<br />

flasker – ja tak!<br />

Juvelhusets leder Tonie Rasmussen fortæller:<br />

Vi er godt klar over, at den forskning, som rapporten<br />

bygger på ikke er ny. Det nye består i,<br />

at Juvelhuset har samlet den eksisterende forskning.<br />

Vi ønskede, at undersøge det videnskabelige<br />

belæg for sammenhængen mellem kost<br />

kostomlægningen i Juvelhuset. Samtidig syntes<br />

vi det er vigtigt at gøre opmærksom på enkelte<br />

misforståelser, som kom til udtryk i artiklen<br />

’Vi bliver hvad vi spiser’. Således har vi på intet<br />

tidspunkt været inspireret af eller arbejdet ud fra<br />

Lene Hanssons teorier og tilgang til kost, men<br />

haft et internt undervisningsforløb med blandt<br />

andet ernæringsterapeut Lene Nørresø.<br />

Yder mere antyder artiklen, at Juvelhusets<br />

kostomlægning ’ikke gør meget ud af de en-<br />

Pressemeddelelse om rapporten | En Tur I Det Grønne – Om Kost Og Sindslidelse<br />

og psyke og gøre denne viden overskuelig. På<br />

den måde håber vi at bane vejen for andre,<br />

der mener, at der er sund fornuft i at arbejde<br />

med kosten. Tonie Rasmussen siger videre, at<br />

rapporten har givet de mennesker, der bor og<br />

arbejder i Juvelhuset, den evidensbaserede opbakning<br />

der skal til, når der kan synes langt<br />

mellem flæskestegene.<br />

Hvordan får man større<br />

appetit på livet?<br />

I Juvelhuset er lysten til at bevæge sig ud i<br />

samfundet blevet større. Samtidig er angsten<br />

for forandring blevet mindre. Men eftersom<br />

det ikke er muligt at dokumentere kostomlægningens<br />

effekt, er det ikke til at sige nøjagtigt,<br />

hvad der er årsagen til et højere aktivitetsniveau<br />

og et større mod på livet. Tonie<br />

Rasmussen påpeger dog, at man i Juvelhuset<br />

med sikkerhed kan konstatere en positiv følelse<br />

af, at det er muligt at gøre noget aktivt for<br />

at passe på sig selv. Ved at omlægge kosten og<br />

tage de nødvendige hensyn ved vi samtidig, at<br />

vi gør en stor indsats for at forebygge de livsstilssygdomme,<br />

som mennesker med alvorlige<br />

psykiske problemer har øget risiko for at få.<br />

Sammenspillet mellem<br />

kost og sindslidelse<br />

I rapporten fra Juvelhuset omtales evidensbaserede<br />

undersøgelser, der peger på, at de<br />

alvorlige psykiske sygdomme, som skizofreni,<br />

depression og angst, kan bedres gennem kostændringer.<br />

Undersøgelserne viser, at der er<br />

brug for kost, som tager hensyn til et tilstrækkeligt<br />

indtag af essentielle fedtsyrer, de rigtige<br />

vitaminer og mineraler og en klarlægning af<br />

kelte fødevarers påvirkning af vores psyke’ og at<br />

vi ikke forholder os til mælk og gluten allergi.<br />

Denne misforståelse vil vi nødigt lade stå alene,<br />

da det netop er et af rapportens væsentligste omdrejningspunkter<br />

at kortlægge meget specifikke<br />

følger af fødevarer. Slutteligt ønsker vi også at<br />

gøre opmærksom på, at den månedlige brugerbetaling<br />

er 2170 kr. pr. person og ikke 2541 kr.<br />

som skrevet i artiklen. p<br />

eventuel allergi over for gluten og kasein:<br />

• Spiser man tilstrækkeligt med flerumættede<br />

fedtsyrer, er der mindre risiko for at udvikle<br />

skizofreni. Tilskud af omega 3 styrker opbygningen<br />

af hjernens celler og dermed dens<br />

funktion. Essentielle fedtsyrer bidrager til bedre<br />

psykisk balance, hukommelse, nærvær og indlæringsevne.<br />

• Vitaminerne B6 og B12 modvirker hallucinationer.<br />

Mangel på C vitamin øger risikoen<br />

for at udvikle skizofreni. Tilstrækkelig tilførsel<br />

og korrekt balance i niveauet af mineraler<br />

som zink, mangan og kobber har betydning<br />

for overførslen af nerveimpulser og dermed<br />

hjernens funktion, som er afgørende for psykens<br />

funktion. Mangel på D vitamin har også<br />

betydning for udviklingen af skizofreni.<br />

• Manglende evne til at udskille peptidrester<br />

fra proteinerne gluten og kasein kan føre til<br />

udvikling af skizofreni.<br />

• En dårlig prognose for skizofreni er samtidig<br />

forbundet med et højt indtag af mættet fedt<br />

og sukker.<br />

Vi vil have mer’<br />

I takt med at rapporten tog form, stod det<br />

klart, at forskningen på området er mangelfuld<br />

og vil drage fordel af, at det etablerede og<br />

alternative system arbejder sammen og ikke<br />

mod hinanden. Imens vi venter på fremtidige<br />

forskningsresultater, så har beboere og medarbejdere<br />

i Juvelhuset taget en beslutning om, at<br />

de kostomlægninger, de arbejder med, er værd<br />

at bruge tid og energi på. Et sundt legeme giver<br />

styrke til psyken og mange fordele i form af<br />

bl.a. øget velbefindende, mere energi, smukkere<br />

hud, lækkert hår, bedre humør og mindre risiko<br />

for livsstilssygdomme. p<br />

<strong>medlemsblad</strong>et lap | w w w.lap.d k 7


Henriette Buemann Jensen | Formand <strong>LAP</strong> Odsherred<br />

Tvangsfiksering og erstatning<br />

Jeg er en rimeligt hårdt prøvet sjæl, derfor er<br />

jeg ikke helt klar over, hvorfor jeg i en periode<br />

af mit liv, hvor det syntes som skulle alt synke<br />

i grus, endte op på en lukket afdeling - jeg var<br />

ikke selvmordstruet, trods omstændighederne.<br />

Min elskede gennem mere end 10 år var ved at<br />

forlade mig, vi havde kvajet os gevaldigt - havde<br />

giftet os og var flyttet sammen, på trods af at vi<br />

vidste, at vi ville miste næsten den ene pension.<br />

Vi er begge under den gamle ordning’ og der<br />

ville ikke længere være et sted at søge tilflugt, når<br />

vi trængte mere til ro end til hinanden.<br />

Det var fuldstændig vanvittigt, men hvad værre<br />

var endte vi op hos en bolighaj, og han ødelagde<br />

meget. Hans lejlighed viste sig at være inficeret<br />

med skimmelsvamp, noget jeg reagerer meget<br />

kraftigt på, da jeg er blevet allergiker overfor<br />

denne påvirkning og i årevis har lidt af astma.<br />

Han skal betale indskud og for meget betalt<br />

husleje tilbage, jeg har hevet ham i retten, nu<br />

må vi se, hvornår, han kommer til lommerne.<br />

Ikke desto mindre gik jeg rundt og græd nærmest<br />

uophørligt, stille løb tårerne ned ad mine<br />

kinder. Jeg var ikke i humør til at samtale med<br />

andre medpatienter, bemærkede dem faktisk<br />

ikke - opslugt som jeg var af min sorg - personalet<br />

var fraværende. Jeg havde ingen restriktioner<br />

fået om, hvor jeg måtte opholde mig. Men ét er<br />

sikkert, jeg havde været bedre tjent med at blive<br />

hjemme, hvor kaoset huserede.<br />

Jeg havde ingen forudsætninger for at få en god<br />

behandling på et fremmed hospital, hvor jeg<br />

ikke kendte personalet - eller rettere, hvor de<br />

ikke kendte mig. Men det havde jeg ikke overvejet.<br />

Pludselig kom der en personale og spurgte<br />

til mig, I har jo intet at tilbyde ud over et bælte,<br />

svarede jeg hende. Men det var åbenbart netop<br />

det, hun ville tilbyde. Hun lovede mig, at jeg<br />

ville få en fast vagt, der ville støtte mig, hvis jeg<br />

lagde mig i det omtalte bælte. Jeg, der har været<br />

alle ydmygelser igennem, bad om garanti for,<br />

at jeg måtte komme ud, hvis det ikke var til at<br />

holde ud. Jeg forlangte, at jeg kunne få lov selv<br />

at gå på toilettet, da det er meget krænkende at<br />

skulle besørge i andres påsyn, når man er fuldstændig<br />

normalt fungerende på det latrinære<br />

8<br />

<strong>medlemsblad</strong>et lap | w w w.lap.d k<br />

område. Hun gav alle garantier, vi gav hånd og<br />

jeg var meget alvorlig, da jeg slog håndslag og<br />

kiggede hende direkte i øjnene. Da jeg kom ind<br />

på min stue, var bæltet allerede monteret + fikseringsremme<br />

til hænder og fødder.<br />

Jeg gik ind og lagde mig på bæltet. Så lå jeg der<br />

stille og roligt og talte med en vagt.<br />

Hun gik og jeg var ikke alarmeret. Men pludselig<br />

overvældede trangen til at komme på toilettet<br />

mig. Jeg er god til at holde mig. Skulle engang<br />

ligge bomstille grundet en leverbiopsi, og jeg<br />

fyldte hele bækkenet op, og kunne så nøjes med<br />

at tisse den ene gang i alle de mange timer, der<br />

var nødvendige - for ikke at få indvendige blødninger.<br />

Nu kunne jeg blot ikke holde mig længere, og<br />

jeg mødte ingen velvilje, aftalen var glemt, nu<br />

skulle jeg bare ikke være besværlig. Jeg ålede min<br />

lidt vel slanke krop ud af bæltet opover - for<br />

at komme på toilettet, men nu blev de pludselig<br />

meget opmærksomme på min eksistens.<br />

Et større antal af begge køn ilede til, og lille jeg<br />

ålede mig forgæves rundt, mens tissetrangen<br />

var blevet nærmest uudholdelig. Så skete det<br />

for første gang i mit liv, at jeg fik en fodrem<br />

på - uagtet at jeg de fleste gange, jeg har ligget i<br />

bælte, har kunnet kravle ud, men det har man<br />

måttet leve med, da jeg ikke er udadreagerende<br />

på nogen måde. Nu var jeg for alvor vred, jeg<br />

blev overhovedet ikke hørt og ligegyldigt hvor<br />

omsonst det kunne synes, ålede jeg mig nu<br />

ud den anden vej, og personalet var for alvor<br />

trætte af min stædighed for at lette mig. De stod<br />

ligeså talstærkt, som da jeg var kommet helt fri,<br />

og jeg endte på gulvet med venstre fod i remmen,<br />

mens de moslede med mit lille legeme. Så<br />

kom også håndremmen på højre hånd.<br />

De forlod mig, og jeg tissede afmægtig i sengen,<br />

der lå jeg og sejlede i min egen urin - som<br />

hurtigt blev kold. Gummimadrassen suger jo<br />

ikke, så jeg prøvede forgæves at lægge vægt med<br />

min frie hånd, så jeg ikke skulle ligge der i den<br />

kolde sø. Hvad og hvorfor ved jeg ikke, men<br />

man løsnede mig senere, så det blev til 4 1/2<br />

times fiksering. Jeg ville have haft bedst af at<br />

være indlagt, men ikke under sådanne omstæn-<br />

digheder, så om mandagen, da overlægen kom<br />

og mine bukser var blevet gået tørre, måtte jeg<br />

hjem til hele rodebutikken, og min hundehvalp<br />

som havde været passet, var mit ansvar oveni.<br />

Jeg fik 1000 kr. i erstatning for 4 1/2 times tortur<br />

- en hård kamp!<br />

Overlægen mente, at jeg ville have bedst af at<br />

blive lidt endnu, og deri kan jeg kun give ham<br />

ret, det endte i et mega-krak. Jeg måtte rive 4<br />

måneder ud af kalenderen, hele eftersommeren<br />

og indtil jul var jeg indlagt. Samme sted<br />

og denne gang 1½ måned i bælte med hånd-<br />

og fodremme, havde aldrig forestillet mig, at<br />

man ville torturere mig således. Jeg kan ikke<br />

sove på ryggen, føler mig utryg og bæltefikseret<br />

- på hænder og fødder. Jeg fik en uoprettelig<br />

skulderskade af at forsøge at ligge bare lidt på<br />

siden, hvilket resulterede i, at jeg vågnede, trods<br />

medicinforgiftning, med en sovende skulder,<br />

hver gang jeg lige var faldet i søvn.<br />

Nu håber jeg, at jeg igen får medhold i patientklagenævnet,<br />

da jeg ikke ser nogen grund til at<br />

fiksere et menneske, der affinder sig med, at<br />

det er tvangsbehandling, man tilbyder, og hver<br />

morgen ”frivilligt” returnerer til fikseringssengen<br />

(torturinstrumentet) efter badet - for at<br />

undgå de voldsomme overmandinger, og som<br />

indtager tvangsmedicinering oralt<br />

for at undgå yderligere grove overgreb,<br />

uagtet jeg end ikke kunne<br />

tale forståeligt af overmedicinering.<br />

Det kostede det mig,<br />

at forsøge at få hjælp før skuden<br />

sank, men jeg sank helt<br />

ind i et mørke, jeg aldrig skal<br />

glemme, hvor det eneste lys<br />

var min elskede, der kom og<br />

besøgte mig, så hellere selvmedicinere<br />

med alt jeg har<br />

lært, ALDRIG igen på lukket<br />

afdeling - ALDRIG igen offer<br />

for en nedprioriteret psykiatri,<br />

hvor det, at man er urolig, er<br />

at sidestille med, at man SKAL<br />

fikseres. p


Nils Holmquist Andersen | Tidligere talsmand for <strong>LAP</strong><br />

Unge psykisk<br />

syge svækkes af<br />

førtidspension<br />

Kommunerne svigter ved at placere unge mellem<br />

22 – 28 år på førtidspension.<br />

Hen ved halvdelen af de psykisk syge vil gerne arbejde.<br />

Bliver vi sat i bås med hjemløse, narkomaner, flygtninge, kronisk<br />

syge og andre minoritetsgrupper skader det både selvværd og<br />

mod på at søge et job.<br />

Dansk socialpolitik handler alt for meget om, at det er synd<br />

for os. De resurser, vi har, bliver modtaget af professionelle, der<br />

behandler os med bomuldshandsker.<br />

Vil gerne arbejde<br />

Vi vil gerne inkluderes i samfundet. Vi vil gerne have et job. Vi vil ikke<br />

stemples som pensionist, allerede som ung. Psykisk sygdom er hver<br />

mands eje. Nogle er stressede, nogle er søvnløse, andre er angste og deprimerede.<br />

Det er for nemt at få pension pga. et psykosocialt handicap.<br />

På nogle arbejdspladser er det stadig et tabu at have en psykisk lidelse.<br />

Der må arbejdspladser og kolleger acceptere, at nogle mennesker i<br />

nogle perioder har det lidt skidt.<br />

Mulighed for midlertidig IP<br />

Et psykosocialt handicap er meget kompliceret – det er ikke<br />

altid at kommunen har en psykiatrisk konsulent repræsenteret<br />

i forvaltningen med pensionssager. Men den<br />

nuværende lov om invalidepension, der er det samme<br />

som førtidspension, giver mulighed for at evaluere en<br />

tilkendt IP efter to år. Den skal evalueres 3 gange indtil<br />

pensionisten fylder 50 år. Det er dog ikke alle kommuner,<br />

der er lige gode til at følge lovgivningen. Det ses<br />

ofte, at pensionisten bliver glemt i de mange sagsmapper<br />

hos socialforvaltningen. Skærpede krav til kommunerne om<br />

at følge de nye pensionisters sager ville allerede nu give mulighed<br />

for en midlertidig førtidspension. Alternativt kan man<br />

følge SF’s forslag om en såkaldt rehabiliteringsydelse. Begge<br />

dele ville bevare håbet om en fremtid på arbejdsmarkedet for<br />

de unge psykisk syge mellem 22 – 28 år. p<br />

<strong>medlemsblad</strong>et lap | w w w.lap.d k 9


Ulla Asmussen | En personlig beretning<br />

Retspsykiatrien<br />

når den er værst<br />

En sen november aften blev der banket på<br />

min dør, og udenfor stod to uniformerede<br />

betjente. De meddelte mig at jeg skulle indlægges<br />

nu. Jeg fik ingen begrundelse, og det<br />

hele var særdeles skræmmende, fordi jeg aldrig<br />

har haft noget med politiet at gøre, og<br />

de to betjente udviste ikke nogen empati.<br />

De bragte mig til Risskov Hospital i Århus<br />

på en af de Retspsykiatriske afdelinger, hvor<br />

jeg tilbragte nogle dage. Jeg fik ikke nogen<br />

begrundelse for, hvorfor jeg skulle indlægges.<br />

Men årsagen til, at jeg blev indlagt på<br />

en retspsykiatrisk afdeling, var, at jeg har<br />

en behandlingsdom, som jeg fik for nogle<br />

år siden efter at have sat mig til modværge<br />

overfor overgreb i.f.m. fiksering m.m. Og så<br />

ender man med at blive kriminaliseret af det<br />

psykiatriske system, som vor udviklingskonsulent<br />

Karl Bach Jensen også var ved at blive,<br />

hvilket man kan læse om i forrige blad.<br />

Efter fire dage kom den ledende overlæge<br />

T.A. pludselig og fortalte, at jeg skulle overføres<br />

til Viborg Retspsykiatriske afdeling.<br />

Jeg protesterede, da jeg så ikke ville kunne<br />

få besøg så ofte af mine pårørende, som er<br />

bosiddende i Århus, ligesom jeg bad om at<br />

blive udskrevet. T.A. var imidlertid totalt<br />

ligeglad med dette. Igen blev jeg afhentet af<br />

to uniformerede betjente, hvorefter jeg blev<br />

overflyttet til Viborg.<br />

På Viborg Retspsykiatriske afdeling mødte<br />

der mig et chok. Jeg var helt stille, men alligevel<br />

blev jeg gennet ind på et værelse, som<br />

jeg ikke måtte forlade, og hvor jeg skulle<br />

skærmes. Officielt fordi personalet så kunne<br />

observere, hvordan jeg havde det. Selvom jeg<br />

hverken gjorde mig selv eller andre fortræd,<br />

blev jeg kort efter fikseret. Ifølge afdelingen<br />

var dette fast procedure ved nyindlagte patienter.<br />

Først efter et døgns tid blev jeg løsnet.<br />

I dette døgn måtte jeg tisse i sengen, og blive<br />

liggende i dette, da man ikke gad skifte sengetøjet.<br />

Jeg blev heller ikke tilset det antal<br />

gange, man skal af en læge, når man ligger<br />

10<br />

<strong>medlemsblad</strong>et lap | w w w.lap.d k<br />

fikseret. Da jeg endelig blev løsnet, måtte jeg<br />

stadig ikke forlade min stue, hvilket stod på<br />

i nogle uger.<br />

Derudover blev jeg straks ved ankomsten<br />

frataget min mobil og måtte under hele<br />

indlæggelsen ikke få den tilbage og ej heller<br />

komme på internet. Det betød at mine pårørende<br />

havde ekstremt svært ved at komme<br />

i kontakt med mig, hvilket også gjaldt min<br />

bistandsværge/patientrådgiver.<br />

Mine pårørende var meget oprørte over den<br />

behandling, jeg fik, og udbad sig derfor en<br />

pårørendesamtale, hvor de selvfølgelig gik ud<br />

fra, at jeg også skulle deltage. Men det måtte<br />

jeg ikke. Den ledende overlæge I.M.M.<br />

og oversygeplejerske D.R. forklarede mine<br />

pårørende, at de jo skulle lære at forstå, at<br />

det var med psykiatriske patienter som med<br />

hunde, at når man kaster en kæp, så skal<br />

hunden lære at hente den. På samme måde<br />

med psykiatriske patienter, skulle man også<br />

bare lære dem forskellige færdigheder. Mine<br />

pårørende, som selv arbejder indenfor psykiatrien,<br />

var selvfølgelig dybt uenige i ledelsens<br />

udsagn. Oversygeplejersken reagerede<br />

herefter med at sige, at det ikke var godt for<br />

mig, at mine pårørende ikke var enige i min<br />

behandling, da psykiatriske patienter ikke<br />

kan klare uenighed. D.R. fortsatte samtalen<br />

med at sammenligne psykiatriske patienter<br />

med børn, som efter hendes mening heller<br />

ikke kunne klare, hvis mor og far var uenige.<br />

Hele samtalen med mine pårørende foregik<br />

i et meget nedværdigende tonefald, og da de<br />

ikke kunne se, at man overhovedet kunne<br />

tale fornuftigt med ledelsen på Viborg Psykiatriske<br />

sygehus, valgte mine pårørende at<br />

afbryde denne kontakt.<br />

<strong>LAP</strong> forsøgte også at hjælpe mig, men blev<br />

afvist med, at man maksimalt måtte have en<br />

pårørende, selvom jeg havde givet fuldmagt<br />

til, at <strong>LAP</strong> måtte få alle relevante oplysninger<br />

og også handle på mine vegne.<br />

Også den lægefaglige behandling på afdelingen<br />

må siges at være af særdeles suspekt<br />

karakter. Der er ingen fastansatte læger, kun<br />

to læger i vikariater. Den ene var en reservelæge<br />

T.T., som for nogle år siden blev fyret<br />

fra psykiatrisk afdeling i Hillerød, fordi han<br />

var og er af den opfattelse, at psykisk syge<br />

måske i højere grad er besat af dæmoner. T.T.<br />

har også offentligt givet udtryk for, at han i<br />

dag bedre kan arbejde med Retspsykiatriske<br />

patienter, da som han siger ”Dommedag er<br />

blevet min trøst”. Dette skal fortolkes således,<br />

at så vil patienterne brænde op i helvede.<br />

Den anden vikarierende læge var en ældre<br />

overlæge, som ikke altid kunne huske mit<br />

navn, selvom jeg var den eneste kvinde på<br />

en afdeling med 10 patienter.<br />

Under hele opholdet forholdt man sig slet<br />

ikke til, at jeg var deprimeret og bar rundt<br />

på en stor sorg efter tabet af min bedste ven,<br />

der var afgået ved døden. Jeg ville have haft<br />

brug for samtale, et antidepressivt middel og<br />

omsorg, men det var ikke noget man gjorde<br />

på stedet, fik jeg at vide. Så det eneste, ”behandlingen”<br />

bestod af for mig, var ren og<br />

skær opbevaring.<br />

Personalet i Viborg er gennemsyret af, at de<br />

mener, der også skal indgå et straffende element,<br />

hvilket må siges at være en total misforståelse.<br />

Da man netop er blevet fundet<br />

straffri på grund af sin psykiske tilstand og i<br />

stedet dømt til psykiatrisk behandling, burde<br />

det primært indeholde en seriøs behandling<br />

inkluderende pleje og omsorg.<br />

Afdelingssygeplejersken P.M, som bestemt<br />

ikke var vellidt af patienterne, sørgede hver<br />

dag for, at afdelingen blev kørt stramt efter<br />

deres helt egne systemer, hvor det bærende<br />

element i behandlingen er straf, som personalet<br />

iværksætter efter forgodtbefindende.<br />

Straf kunne fx være, at man får stuearrest,<br />

fordi man ikke har været såkaldt efterrettelig,<br />

som personalet kalder det. Jeg oplevede


denne straf, da jeg to gange havde spurgt til,<br />

om jeg ikke snart kunne få den ordinerede<br />

medicin, hvilket personalet fandt upassende,<br />

fordi nu holdt de altså pause.<br />

På et tidspunkt – lige inden jul - fandt man<br />

på at gennemføre en kollektiv afstraffelse,<br />

som indeholdt:<br />

Ingen besøg patienterne<br />

imellem på stuerne<br />

overhovedet<br />

Ingen besøg af pårørende<br />

Ingen ledsaget udgang<br />

Ingen hjemmebesøg<br />

Ingen aktivitet i ergoterapien<br />

Ingen kioskbesøg<br />

Ingen haveture<br />

Det betød bl.a., at selvom mine pårørende<br />

kom kørende med julegaver til mig, måtte jeg<br />

hverken se dem - herunder få et knus - eller<br />

tale med dem - hvilket gjorde utrolig ondt.<br />

Selv når de ovenfor nævnte kollektive straffesanktioner<br />

ikke var gældende, gjorde ledelsen<br />

og personalet, som princip, heller<br />

ikke meget for at sørge for at få patienterne<br />

ud i samfundet, da man i Viborg ikke tillægger<br />

dette nogen vægt. Så er det, at man<br />

må spørge sig selv, hvordan patienterne<br />

nogensinde skal kunne vende tilbage til et<br />

almindeligt liv udenfor, hvilket absolut må<br />

være en meget vigtig del af intentionen bag<br />

en behandlingsdom.<br />

Endvidere skulle besøgende bestille tid senest<br />

dagen i forvejen, og patienten måtte<br />

maksimalt få besøg en time, uanset om<br />

man, som jeg, fik besøg helt fra København.<br />

Dertil kom, at man først måtte få besøg<br />

efter kl. 16.00, da personalet ikke ønskede,<br />

at lukke nogen ind i det særlige besøgsrum,<br />

som ikke lå inde på selve afdelingen. Officielt<br />

fordi personalet ikke havde tid til at<br />

åbne for pårørende. Personalet havde dog<br />

alligevel altid god tid til at ryge, snakke<br />

om private ting eller spille på computer.<br />

Generelt måtte ingen, hverken pårørende,<br />

patientrådgiver eller advokat komme ind på<br />

selve afdelingen. Konsekvensen er at personalet<br />

så bedre kan komme igennem med<br />

disse uhyrligheder, når ingen ”kan se dem<br />

over skulderen”.<br />

Under hele indlæggelsen savnede jeg bare et<br />

trøstende ord, en hånd eller på anden måde<br />

noget menneskeligt fra personalet, men det<br />

var de ikke indstillet på, for det hørte sig<br />

ikke til på en psykiatrisk afdeling.<br />

Da det endelig lykkedes mig at blive udskrevet,<br />

var jeg endnu mere deprimeret, end da<br />

jeg blev indlagt, og kun ved hjælp af gode<br />

venner, kom jeg igen på fode.<br />

Men, hvad med de patienter som lige nu sidder<br />

tilbage i dette ”helvede” uden mulighed<br />

for professionel og empatisk hjælp?<br />

Mit opråb er derfor, at vi i <strong>LAP</strong> må<br />

have sat større fokus på de<br />

helt urimelige betingelser<br />

og vilkår, man<br />

byder patienter<br />

indenfor retsp<br />

s y k i a t r ien,<br />

hvor Retspsykiatrisk<br />

Afdeling,<br />

Viborg virkelig<br />

er en skamplet, der<br />

må holdes ekstra øje<br />

med. Vi må gøre en indsats for at<br />

standse denne udvikling og få stoppet de<br />

ansvarlige, som skaber disse umenneskelige<br />

vilkår. Uanset om man er almen patient eller<br />

har en behandlingsdom, har vi alle krav<br />

på at få en god behandling båret af respekt,<br />

omsorg og pleje – og ikke straf og vilkårlighed.<br />

p<br />

<strong>medlemsblad</strong>et lap | w w w.lap.d k 11


Rådet for Socialt Udsatte afholder nu for 7. år i træk i samarbejde med brugerforeningerne<br />

SVID, SAND, <strong>LAP</strong> og Brugerforeningen for Aktive Stofbrugere.<br />

Svid BrugerForeningen<br />

Sæt derfor kryds i kalenderen lørdag d. 28. august 2010, hvor vi endnu engang blænder op for en spændende,<br />

inspirerende og underholdende dag (kl. 10.30 -18) i Kongens Have i Odense (lige ved siden af banegården).<br />

Dagen vil byde på et væld af brugertilbud, muntre indslag med bl.a. Anne-Marie Helger, De Splittergale og andre<br />

spændende indslag.<br />

BaZaren er et mødested, hvor brugere, praktikere, politikere og andre interesserede kan samles om en åbenhjertig<br />

debat, taler, musik, diverse aktiviteter, mad og samvær. Brugernes BaZar er først og fremmest brugernes dag, og det<br />

er derfor brugerne, som sætter dagsordenen for, hvad der skal diskuteres, og hvad der skal foregå.<br />

Vi vil meget gerne være med til at styrke fællesskabet mellem brugerne, og ønsker at skabe rum til at lade<br />

sig inspirere af hinandens viden, erfaringer og muligheder. Et andet sigte er, at fortælle politikere og andre<br />

beslutningstagere, hvor skoen trykker, og hvad der skal til for at tackle socialt udsattes problemer.<br />

Temaet i år er: Fattigdom.<br />

År 2010 er EU’s officielle fattigdomsår, hvor der fokuseres på løsninger i forhold til fattigdom. Vi ønsker at gøre<br />

opmærksom på sagen med en dag, hvor vi holder pause fra de problemer fattigdom giver, og forkæler os selv<br />

og hinanden i stedet. I løbet af dagen vil høringer give rig mulighed for at alle kan komme til orde, og udfordre<br />

politikerne.<br />

Rådet er glad for den stadig større interesse for at deltage. I år vil det således igen være muligt at få tilskud til<br />

transporten til og fra Bazaren. Både som enkelperson og som institution. Men flere deltagere betyder også flere<br />

udgifter. Vi opfordrer derfor væresteder, og andre institutioner til i videst muligt omfang selv at betale transporten.<br />

Yderligere information om indholdet af dagen sendes ud i juli måned 2010.<br />

Vi ser frem til en spændende dag.<br />

Mange venlige hilsener<br />

2010<br />

Yderligere oplysning kan fås ved henvendelse til Rådets sekretariat, tlf.: 33 92 47 04 og post@udsatte.dk eller<br />

kontaktperson Alice Rasmussen (alra@ucl.dk) tlf. 63113200<br />

Paul Bjergager | Roskilde den 15 feb.2010<br />

Mini baz<br />

<strong>LAP</strong> INFORMERER KOMMENDE SAGSBE-<br />

HANDLERE OG DERES UNDERVISERE PÅ<br />

DEN SOCIALE HØJSKOLE I ODENSE<br />

Onsdag den 10. feb. var vi nogle stykker,<br />

der tog til den Sociale Højskole, hvor de<br />

uddanner socialrådgivere. Det var gruppen<br />

bag den årligt tilbagevendende sommer<br />

Bazar i Kongens have i Odense, der have<br />

besluttet, at der skulle være en mini basar,<br />

så socialrådgiver-studerende kunne lære de<br />

forskellige foreninger at kende, som deltager<br />

i den årligt tilbagevendende Bazar.<br />

Vi havde opsat <strong>LAP</strong>’s første plakat sammen<br />

med den nye korskampagne plakat på væggen<br />

bag os.


ar<br />

Så havde vi eller vores fantastiske informations<br />

materialer, kuglepenne, dvd mm. med.<br />

Bazaren sluttede ved 14.30 tiden med en<br />

seance i den store foredrags sal med Pernille<br />

Rosenkrantz-Theil fra Socialdemokratiet.<br />

Og så var der heller ikke mange af vores<br />

materialer tilbage på bordet, vi lod det<br />

tilbage-værende blive på skolen. Vi tog så<br />

hjem, jeg til Roskilde og de andre til deres<br />

hjem i Odense. TAK til Jette, Tanja og Lisa<br />

+kæreste for en god dag. p<br />

Paul Bjergager | Roskilde den 15 feb.2010<br />

Bisidderkursus<br />

HJÆLP DER HJÆLPER. 26., 27. OG 28. nov. 2009<br />

Var et kursus på 3 dage for aktive <strong>LAP</strong><br />

medlemmer, som udfører eller ønsker at<br />

udføre frivilligt socialt arbejde, som bisidder<br />

og støtte for andre psykiatribrugere.<br />

Kurset blev afholdt på Quality Park Hotel<br />

i Middelfart, et flot og næsten ny renoveret<br />

hotel i særklasse. Vi havde adgang til<br />

softice 24 timer i døgnet!<br />

Vi ankom torsdag den 9. ved 9 tiden om<br />

morgenen og fik serveret lidt kaffe med<br />

rundstykker. Og fik sagt goddag til hinanden!<br />

Så var der en introduktion til kurset af<br />

Karl og Paul. Den første dag handlede<br />

udelukkende om paragrafferne, psykiatriloven,<br />

forvaltningsloven (aktindsigt)<br />

serviceloven mm., ved <strong>LAP</strong>’s jurist Erik<br />

Olsen. Til slut var der oplæg om <strong>LAP</strong>’s<br />

Psykiatriske Testamente med efterfølgende<br />

gruppeøvelser.<br />

Vi arbejdede en del med situationsspil,<br />

kropssprog og kommunikation!<br />

Situationsspillene fyldte meget, og det var<br />

rigtigt sjovt. En god måde at lære hinanden<br />

at kende på, en anderledes måde end<br />

vi plejer. Samtalen som værktøj fik vi også<br />

berørt, samt mødet med det offentlige. Verner<br />

Christiansen, formand for Bisiddernet<br />

stod for undervisningen fredag og lørdag.<br />

Der deltog 27 <strong>LAP</strong> medlemmer på kurset,<br />

og det var alle, der havde tilmeldt sig.<br />

Vi talte om, om vi skulle kunne tilbyde<br />

bisidder i vores forening, og det var der en<br />

positiv stemning for blandt de tilstedeværende.<br />

Men det er ikke endnu taget op til<br />

drøftelse i Landsledelsen, så måske er den<br />

en, der gør det? p<br />

<strong>medlemsblad</strong>et lap | w w w.lap.d k 13


Christina Bonde Pedersen<br />

Rapport<br />

Fra bisidder kurset - arrangeret af <strong>LAP</strong>.<br />

Jeg blev overrasket udover alle forventninger af den<br />

positive oplevelse, jeg havde i Middelfart på et kursus,<br />

som var arrangeret af Landsforeningen af psykiatri<br />

brugere – <strong>LAP</strong>. Nogle medbeboere her på Thorupgården<br />

- Gunver – havde informeret mig om organisationen<br />

og kurset. Hotellet, vi blev indkvarteret på,<br />

var luksus ned til mindste detalje. Et kønt lille hotel<br />

med et smukt interiør og en service og forplejning i<br />

topklasse. Opbygningen og struktureringen af kurset<br />

var hensynsfuldt over for kursisternes grænser for<br />

socialt samvær i længere tid og med hensynstagen<br />

til, at det var sindslidende, og at nogle kun magtede<br />

2 dage, nogle sprang nogle lektioner over pga.<br />

sindstilstand og andre behov og grænser - og det<br />

var accepteret og respekteret.<br />

Det var for mig meget spændene at blive beriget<br />

om psykiatri og tvang; de juridiske foranstaltninger<br />

- hvor grænsen for en tvangsmedicinering,<br />

behandling og dom, ville være på tale.<br />

En fantastisk brugbar viden at have i bagagen, og<br />

hvor vigtig en bisidder funktion kan være. For<br />

sindslidende kan i pressede og stressende situationer<br />

have forskelligere reaktionsmåder, fordi<br />

de er trængt op i en krog. - Her er det vigtigt<br />

med en kompetent og klarsynet person, der kan<br />

fra- / tilråde - være obs på autoritetspersoners<br />

kraft, magt evt. manipulationsevne - og ikke<br />

mindst sørge for at sagen bliver behandlet med<br />

omhyggelighed, respekt og retfærdighed.<br />

Det var interresant at møde ligestillede, der<br />

havde været udsat for tvangsindlæggelse på<br />

røde og gule papirer, og hører om deres erfaring<br />

mht. tvang og psykiatri. Kurset var<br />

indholdsrigt med plads til kompetent viden,<br />

forskellige sygdomsforløb og skæbnesvangre<br />

historier, som endte som en positiv solstråle<br />

historie.<br />

Det er rørende, at se mennesker komme videre<br />

i en positiv retning, og at der er respekt<br />

for sindslidende kursister, der bruger res-<br />

14<br />

<strong>medlemsblad</strong>et lap | w w w.lap.d k<br />

sourcer til selvhjælp og til at hjælpe andre.<br />

Økonomien og al den luksus var en<br />

meget opløftende og opbyggende oplevelse.<br />

Jeg havde intet kendt til <strong>LAP</strong>, men<br />

er i allerhøjeste grad Gunver taknemlig,<br />

for at hun spurgte og informerede mig<br />

om <strong>LAP</strong>, og der er ingen tvivl om, at jeg<br />

bliver et ivrigt medlem af organisationen.<br />

TAK for en dejlig oplevelse og på<br />

glædeligt gensyn. p


Gunver Hansen | København<br />

Bisidderkursus, beretning fra Thorupgården<br />

<strong>LAP</strong> har til stadighed en masse aktiviteter og<br />

sender invitationer ud til medlemmerne. Da<br />

<strong>LAP</strong> sendte materiale om et forestående kursus<br />

om at være bisidder, blev interessen vakt<br />

hos nogle af os, og vi var 3, der tog af sted<br />

til Middelfart, hvor kurset blev afholdt i slutningen<br />

af november på Quality Park Hotel.<br />

Christina fra 2.sal og Rikke fra 3. sal er enige<br />

om, at det var vild luksus ud over alle grænser<br />

– og en fornøjelse hele vejen. Kurset var<br />

lærerigt og inspirerende, og det gav en bredere<br />

viden om tvang og bisiddere – om at vi kan<br />

gøre en forskel – og så det med, hvordan man<br />

skal forholde sig i forskellige situationer – for<br />

ikke at tale om, hvor godt det føltes at blive accepteret,<br />

som den man er – og det, at der blev<br />

taget hensyn til den enkeltes egne grænser.<br />

Der er forskel på at være rådgiver og være bisidder<br />

- og vi fik på kurset et grundigt indtryk<br />

af begge funktioner gennem professionelt,<br />

fagligt foredrag og oplæg til gruppearbejde.<br />

Kursusledere var Karl Bach Jensen, udviklingskonsulent<br />

i <strong>LAP</strong>, Erik Olsen, juridisk<br />

konsulent for <strong>LAP</strong>, Verner Christiansen,<br />

formand for Bisiddernet og Paul Bjergager<br />

Nielsen, som er i <strong>LAP</strong>´s landsledelse.<br />

Vi havde på forhånd set, at det var et hårdt<br />

koncentreret program, men mente dog, at der<br />

ville blive dase-tid nok – og jo, der var pauser<br />

nok. Vi fandt hurtigt ud af, at der også var<br />

GRATIS soft-ice-maskine med mange forskellige<br />

toppings, og der var hele tiden et stort<br />

udvalg af frisk frugt samt kaffe og te – og<br />

kage om eftermiddagen – ja forplejningen var<br />

en oplevelse for sig – engelsk og dansk morgenbuffet<br />

– mega stor salatbuffet, kartofler i<br />

flere varianter, fjerkræ og fisk samt 3-4 stege<br />

til middag og det helt store sildebord, lune retter<br />

og stort ostebord til aftensmad – og fredag<br />

aften var der uventet meget velassorteret julefrokost.<br />

Og - for lige at nævne lidt mere luksus<br />

– værelserne var specielle – alkove-lignende<br />

seng i rokoko stil , gobelinagtige gardiner<br />

– forgyldte fliser på væggene og enestående<br />

guld-malerier – bløde tæpper på værelser og<br />

gange. Vi havde selvfølgelig eneværelser, men<br />

der var ikke megen tid til at nyde og slappe af<br />

på værelserne, for ”fritiden” blev mest brugt<br />

til socialt samvær = hyggesnak. Men det var<br />

trods alt også emnet, der interesserede – det<br />

var et inspirerende og alsidigt program, som<br />

gav et godt indblik i, hvad det vil sige at være<br />

bisidder. Juraen bag blev gennemgået af Erik<br />

Olsen, og selve proceduren blev gennemgået<br />

af Karl Bach, som selv har været bisidder flere<br />

gange. Foredrag – undervisning – gruppearbejde,<br />

sketcher og diverse legemsøvelser midt<br />

på gulvet – afbrudt af de føromtalte pauser.<br />

For Gunver var det et herligt gensyn med de<br />

andre <strong>LAP</strong>´per, som hun lærte at kende på<br />

landsmødet i maj og sommerlejren i sommers<br />

– Christina og Rikke fandt nye venner.<br />

Kurset startede kl. 9 torsdag på hotellet i<br />

Middelfart, så vi skulle meget tidligt hjemmefra<br />

– og kurset var planlagt at slutte lørdag<br />

kl. 16.30. På grund af det intensive stof og<br />

mange forskellige aspekter, der blev fremlagt,<br />

havde kursus-lederne en formodning om, at<br />

de fleste ville tage hjem efter frokost lørdag,<br />

men da klokken blev 16, var de fleste af os der<br />

stadig – og vi glæder os til det videre arbejde.<br />

p<br />

På <strong>LAP</strong>’s hjemmeside står der følgende omkring det at være bisidder, skrevet af jurist Erik Olsen:<br />

Det er ikke altid lige sjovt, at sidde alene<br />

over for en offentlig instans og skulle tale<br />

sin sag. Det bliver – selv om den på den<br />

anden side af bordet måske er venlig og imødekommende<br />

– altid lidt af en belastning.<br />

Huskede man nu at få det hele med? – blev<br />

det mon forstået rigtigt? - og forstod, eller<br />

huskede man selv det, der blev sagt?<br />

I mange tilfælde er det derfor en rigtigt<br />

god idé, at tage en bisidder med. Ud over,<br />

at man som regel vil føle sig mere tryg, så<br />

er man to til at huske og forstå, hvad der<br />

skete under forløbet. Brugen af bisidder kan<br />

derfor i de fl este tilfælde også være en fordel<br />

for den pågældende offentligt ansatte.<br />

Det er her vigtigt at være opmærksom på, at<br />

man i de fleste tilfælde har en ret til at med-<br />

tage en bisidder, hvis man ønsker det. Det<br />

følger af forvaltningslovens § 8, at man på<br />

ethvert tidspunkt i en sag kan lade sig bistå<br />

af andre - f.eks. ved at medtage en bisidder.<br />

Selv om man som altovervejende hovedregel<br />

har ret til en bisidder, kan myndigheden<br />

undtagelsesvis afvise dette, hvis adgangen<br />

til at benytte bisidder efter myndighedens<br />

opfattelse må vige for væsentlige hensyn til<br />

offentlige eller private interesser, som det<br />

hedder. Det kan f.eks. være hensynet til<br />

andre parter i sagen, der gør det nødvendigt,<br />

at kun parterne selv deltager i et møde.<br />

En anden situation kan være, hvis den<br />

ønskede bisidder opfattes som ganske<br />

uegnet til at varetage partens interesser eller<br />

måske direkte vil kunne skade parten.<br />

Eksempelvis kan der være tale om modstridende<br />

økonomiske interesser, der gør<br />

det uhensigtsmæssigt at benytte en bestemt<br />

person. I sådanne tilfælde kan der<br />

være behov for at finde en anden bisidder.<br />

Afvisning af en bisidder kræver imidlertid<br />

en helt klar og konkret saglig<br />

begrundelse fra myndighedens side.<br />

Er du i tvivl om dine rettigheder, er du naturligvis<br />

altid velkommen til at henvende<br />

dig til <strong>LAP</strong>´s juridiske rådgivning. p<br />

<strong>medlemsblad</strong>et lap | w w w.lap.d k<br />

15


Inger-Liss Christofferse<br />

Mødet<br />

med epigenetik,<br />

arveanlæg og<br />

Thomas Werge<br />

Personlig beretning fra oplægget om genetik og skizofreni.<br />

NB! Læs venligst den indsatte faktaboks for at<br />

forstå mere om hvad forskningen går ud på!<br />

Et af <strong>LAP</strong>’s landsledelsesmedlemmer havde<br />

kontaktet forskningsleder Thomas Werge fra<br />

Sct. Hans Hospital og inviteret ham til at fortælle<br />

om baggrunden for, hvorfor genetik, arv<br />

og miljø er så vigtig for fremtidens behandling<br />

af f.eks. skizofreni.<br />

Ti <strong>LAP</strong>-medlemmer havde meldt sig til hans<br />

oplæg om genterapi, epigenetik og skizofreni.<br />

Det var en meget veloplagt Thomas Werge,<br />

der mødte op på sekretariatet i Odense for at<br />

kaste lidt mere lys over sin videnskab. Selvom<br />

man ikke er stiv i biologi, naturvidenskab og<br />

16<br />

<strong>medlemsblad</strong>et lap | w w w.lap.d k<br />

lignende, kunne selv jeg få en masse ud af foredraget,<br />

som blev holdt i en yderst behagelig<br />

atmosfære og i ord som alle kunne forstå.<br />

Grundlaget for at få Werge ind over var affødt<br />

af den artikel, JyllandsPosten lancerede om<br />

Thomas Werges studium i genetik inden for<br />

skizofreni sidste efterår. Desværre gav artiklen<br />

anledning til en del misforståelser - også hos<br />

<strong>LAP</strong>-medlemmer - da avisen beskrev Werges<br />

videnskabelige undersøgelse nærmest som Aldous<br />

Huxley-romanen ”Fagre nye verden”. Det<br />

endte op i avisens påstand om, at man i fosterstadiet<br />

ville blive frasorteret, hvis der kunne<br />

ses den mindste mulighed for, at der måtte<br />

være arveanlæg for skizofreni. I begyndelsen af<br />

Thomas Werge | Forskningschef, cand.scient ved Sct. Hans Hospitals Forskningsinstitut.<br />

september sidste år blev et af vore medlemmer<br />

refereret i JyllandsPosten for påstande om at<br />

Werges forskning handlede om racehygiejne,<br />

genpleje, populærvidenskab af værste skuffe<br />

– og at man på dette grundlag måtte afvise<br />

den forskning fuldstændig. Det skabte efterfølgende<br />

en del uenighed i <strong>LAP</strong>-regi. Derfor<br />

var det en rigtig god ide at få Thomas Werges<br />

version og forklaring om denne nye viden.<br />

Det er ikke til at afvise, når videnskaben bringer<br />

dokumenterede undersøgelser som denne,<br />

så de holdninger folk måtte have imod den<br />

viden, skyldes nok at man ikke kan forholde<br />

sig til at vi lever i år 2010 og ikke i 70-erne.<br />

Man kan læse nok så meget om modsatte


meninger om den forskning<br />

som nutiden kan, men det tillader<br />

ikke at afvise en viden,<br />

som kan bevises. Selvfølgelig har<br />

man lov til at have sin egen mening<br />

om alt, men tvivlerne, der<br />

ikke vil forholde sig til faktuel<br />

dokumenteret viden, skal nok<br />

ikke reklamere så meget for det<br />

udokumenterede – tro og viden<br />

er stadig ikke det samme. Det<br />

forklarede Thomas også, da et<br />

par tilhørere proklamerede, at<br />

de havde læst masser af bøger<br />

og mente at vide bedre. Men<br />

det retfærdiggør ikke, at man benægter<br />

videnskab – for alle kan<br />

skrive bøger, men kun få kan<br />

dokumentere faktuel viden - og<br />

det er en væsentlig forskel. Det<br />

er bl.a. det forskerne forsøger at<br />

få os til at forstå.<br />

Thomas forklarede forskellen på<br />

en observation (f.eks. at mange<br />

mennesker med psykisk sygdom<br />

har været udsat for overgreb tidligt<br />

i livet) og videnskab (arbejdet<br />

med at forstå baggrunden for<br />

denne observation). Skyldes den<br />

psykiske sygdom dette overgreb?<br />

Eller er det den psykiske sygdom,<br />

der allerede tidligt i livet,<br />

inviterer til overgreb (det er selvsagt<br />

ikke tilfældet, men vi kan jo<br />

principielt ikke vide det)? Eller<br />

skyldes sammenhængen mellem<br />

sygdom og overgreb samme årsag,<br />

som ikke er helt let at få øje<br />

på. Spørgsmålene er nemme at<br />

stille, men de kan kun besvares<br />

ved store og omhyggelige undersøgelser,<br />

der udelukker alle<br />

de mange faldgruber, der altid<br />

findes i sådanne tilfælde.<br />

30 års forskning i skizofreniens<br />

opståen, symptomdæmpning,<br />

arvelighed og miljøbetingelser<br />

har endelig givet forskningen<br />

nye redskaber til at gøre noget<br />

effektivt for denne alvorlige<br />

sygdoms ofre. Der er bevilget<br />

30 mio. kr. til forskningen der<br />

støttes af bl.a. Højteknologi-<br />

fonden, Region Hovedstadens<br />

Psykiatri, Lundbeck A/S og<br />

deCODE Genetics Inc. Det er<br />

ikke kun medicinalindustrien<br />

som tjener på dette; det tjener<br />

samfundet, de psykisk syge og<br />

deres pårørende at få denne<br />

nye viden bragt i anvendelse.<br />

Vil man læse mere om denne<br />

spændende videnskab, kan<br />

Thomas Werge Googles på<br />

nettet og der vil dukke masser<br />

af artikelmateriale op,<br />

som den interesserede kan<br />

gå i dybden med. Ugeskrift<br />

for læger har også bragt flere<br />

artikler om emnet, ligesom<br />

udenlandske lægevidenskabelige<br />

tidsskrifter byder på<br />

meget læseværdigt.<br />

På denne snekolde februardag,<br />

fik tilhørerne et yderst<br />

spændende og velholdt<br />

oplæg om noget, vi en dag<br />

i nærmere fremtid bliver<br />

klogere på og som lægerne<br />

kan bruge forebyggende –<br />

ja, måske ligefrem helbredende.<br />

Nogle stikord fra biokemiker<br />

Thomas Werges oplæg:<br />

Genetik = startpunkt. Når<br />

tomatplanten befinder sig i<br />

sit rette miljø med generne<br />

i orden giver den sunde tomater<br />

– og hvis tomatplanten<br />

bliver anbragt i forkert<br />

miljø eks. i et ørkenlandskab,<br />

bliver det tomatens<br />

endeligt. Molekyler til<br />

helbredelse er undervejs.<br />

Immunforsvaret, fire genetiske<br />

varianter, kromosomfejl,<br />

fænotyper.<br />

Mange tak til dig Thomas<br />

fordi du ville dele<br />

din viden med os i <strong>LAP</strong>.<br />

Jeg vil fremover følge<br />

med i forskningen på<br />

den gren. p<br />

Faktaboks<br />

Kildeangivelse | Psykiatri Fonden<br />

Thomas Werge | Forskningschef, cand.scient ved Sct. Hans Hospitals<br />

Forskningsinstitut.<br />

Forskere har opdaget, at mutationer i arvemassen giver forøget<br />

risiko for udvikling af skizofreni. En opdagelse, der har afgørende<br />

indflydelse på sygdomsforståelse, diagnostik og behandling – og<br />

ikke mindst på stigmatiseringen af mennesker med skizofreni.<br />

Skizofreni blev første gang beskrevet for mere end 100 år siden.<br />

Man bemærkede tidligt, at sygdommen både kunne forekomme<br />

som isolerede tilfælde i familier, der ikke tidligere havde haft<br />

psykiske sygdomme, og i familier, der var meget hårdt ramt af<br />

skizofreni eller andre psykiske sygdomme.<br />

Arv eller miljø<br />

I antipsykiatriens storhedstid op gennem 1970’erne argumenterede<br />

markante personligheder, f.eks. psykiateren Ronald D. Laing for,<br />

at særligt opvækstbetingelserne havde afgørende betydning for<br />

udviklingen af skizofreni. Sygdommen blev på mange måder set<br />

som en naturlig eller normal reaktion på et sygt samfund. Det har<br />

betydet, at pårørende og psykisk syge har følt den kolossale skyld<br />

og stigmatisering, der fulgte i kølvandet på den antipsykiatriske<br />

bølge. Skizofreni skyldes ikke så meget opvækstbetingelserne (repræsenteret<br />

ved adoptivforældrene) som den genetiske arv, som<br />

adoptivbørnene har med sig fra deres biologiske forældre. Disse<br />

studier burde have afgjort debatten om arv over for miljø og ikke<br />

mindst befriet pårørende og psykisk syge for skyld. Og svære psykiske<br />

sygdomme som skizofreni burde ved samme lejlighed have<br />

fået samme status som andre komplekse sygdomme som forhøjet<br />

blodtryk eller sukkersyge.<br />

Skizofreniens arvelighed<br />

Op gennem 1980’erne og 1990’erne lykkedes det forskerne at finde<br />

forandringer i arvemassen, som medfører en række arvelige sygdomme,<br />

f.eks. nogle former for demens, cystisk fibrose m.fl. Men<br />

det skulle fortsat vise sig svært at finde de specifikke ændringer, der<br />

fører til skizofreni og til andre psykiske sygdomme. Det var i øvrigt<br />

også tilfældet for sygdomme som forhøjet blodtryk og sukkersyge.<br />

Sygdomsforståelse<br />

Skizofreni er ikke én men snarere flere forskellige sygdomme. Dermed<br />

bliver det rimeligt at forvente, at de forskellige former for skizofreni<br />

skal behandles forskelligt. Skizofreni viser sig på flere måder, hvilket<br />

på sigt lægger op til en mere individuel tilpasset behandling. De nye<br />

opdagelser kan betyde, at også det eksisterende diagnosesystem ICD<br />

10 skal tilpasses, så én type skizofreni både diagnosticeres og behandles<br />

forskelligt fra andre former.<br />

Ny og specifik behandling<br />

Medicinsk behandling af skizofreni er i vid udstrækning symptomdæmpende<br />

og udviklet uden kendskab til de underliggende årsager til<br />

sygdommen. Med de nye opdagelser bliver det muligt at introducere<br />

de skizofreni-fremkaldende kromosomforandringer i forsøgsdyr (f.eks.<br />

mus) eller i celler, der kan dyrkes i en petriskål. Derigennem kan vi<br />

få viden om, hvilke processer i hjernen der under sygdom rammes af<br />

kromosomændringerne, og vi kan for første gang søge at udvikle lægemidler,<br />

som enten kan forhindre eller standse de specifikke skader, der<br />

opstår i hjernen som følge af sygdommen. p<br />

<strong>medlemsblad</strong>et lap | w w w.lap.d k 17


Lidt sent på aftenen –<br />

klokken er over midnat,<br />

der ventes på en ambulance.<br />

I hånden en cigaret – tændt,<br />

jeg er træt – urolig på en rolig måde -<br />

når jeg at ryge den færdig?<br />

Husker det ikke, og det er det.<br />

Den aften sluttede et forhold.<br />

En art venskab med en beskytter,<br />

61 år varede det, i 61 år forsvaredes jeg<br />

af cigarettens flammesværd.<br />

Når gløden pegede på dig.<br />

Men en søndag aften på vej ind i natten<br />

blev du opsagt. Nu havde en anden angst fået magt.<br />

Jeg forstod, at du var en dyr ven.<br />

At dit forsvar kostede, at roen ikke var gratis.<br />

Derfor blev min dør lukket.<br />

Ingen adgang mere for dig,<br />

Da først beslutningen var truffet, var det let<br />

Tilbage er så den motoriske mangel.<br />

Rygningens motoriske afspænding,<br />

Den løses ved at lege med en blyant<br />

og ved at lege med en tom inhalator.<br />

Og rytmen i at suge luften<br />

ligner, om end der ikke følger røg med.<br />

Det føles stadigt lidt sært.<br />

Noget er væk, en epoke slut.<br />

Er jeg stadig den samme?<br />

18<br />

Bo Steen Jensen | Digt, Feb. 2010.<br />

Farvel til<br />

Ja inderst inde –<br />

Måske med en anden gestik –<br />

En friere stemme.<br />

Men stadigt med de samme tanker.<br />

De samme drømme.<br />

Den samme kærlighed.<br />

<strong>medlemsblad</strong>et lap | w w w.lap.d k<br />

Lillian Rank | Multikunstner, The Rosewoman<br />

Rejs dig op min ven<br />

Rejs dig op min ven – rejs dig op igen…<br />

Stormen raser – orkaner vælter alt omkuld…<br />

- Men ikke dig min ven<br />

For du skal – rejse dig op igen<br />

Rejs dig op igen – min ven<br />

Så længe du trækker vejret – har du livet igen<br />

Husk – kun du – ejer dine tanker og din sjæl<br />

Husk at leve – i stedet for kun at overleve<br />

Rejs dig op igen – min ven<br />

Vi andre venter her ude i livet – så længe<br />

Vi har gemt en plads i solen<br />

Til at du kommer igen<br />

Rejs dig nu op igen – min ven<br />

Og kom hjem til os andre<br />

- her ude<br />

Min ven<br />

Sjælevennerne behøver dig – i livet


Paul Bjergager Nielsen | Vits<br />

Politik og logik<br />

En politiker besøger en galeanstalt og bliver vist rundt af forstanderen<br />

- Hvordan finder I ud af om folk er ”gale” nok til at blive indlagt? Spørger politikeren.<br />

- Vi fylder et badekar med vand, giver dem en teske, en kop og en spand og beder dem tømme karret.<br />

- Nåh! sagde politikeren - De normale bruger spanden fordi det går hurtigst, ikke?<br />

- Nej, svarede forstanderen: - De normale trækker proppen ud.<br />

lap's medlemmer<br />

ydes hja elp<br />

Skriv til voreS<br />

jurist Erik Olsen på jurist@lap.dk<br />

eller ring på tlf. 70 27 11 85<br />

Tirsdag kl. 9-12<br />

Torsdag kl. 12-16<br />

samt kl. 19-21<br />

JURIDISK BISTAND<br />

Indmeldelses blanket<br />

JA a Jeg er nuværende eller tidligere psykiatribruger og<br />

ønsker medlemskab af <strong>LAP</strong>: 100 kr. årligt<br />

JA a Vi er psykiatribrugere og ønsker kollektivt medlemskab<br />

af <strong>LAP</strong> for vores forening/værested/institution<br />

m.v. [ kontakt sekretariatet ]<br />

JA a Jeg er ikke psykiatribruger, men ønsker abonnement<br />

på Medlemsbladet <strong>LAP</strong>: 175 kr. årligt<br />

JA a Vi ønsker abonnement på Medlemsbladet <strong>LAP</strong> til<br />

vores institution/forening: 300 kr. årligt<br />

JA a Individuelt støttemedlemskab: 300 kr. årligt<br />

JA a Kollektivt støtte medlemskab: 500 kr. årligt<br />

NAVN:<br />

ADRESSE:<br />

POSTNR. & BY:<br />

KOMMUNE: REGION:<br />

EVT. TLF:<br />

EVT. EMAIL:<br />

I n dm e l de l se k a n også for eg å på w w w.l a p.dk


Inger-Liss Christoffersen | inger-liss@smoerumnet.dk<br />

FRU CHRISTOFF`S<br />

UNIVERS<br />

Jeg har længe tænkt på, at der i <strong>LAP</strong>-Bladet<br />

kunne være en klumme fra den feminine kant.<br />

Så nu vil jeg forsøge at komme med nogle små<br />

noter og betragtninger om alt og intet.<br />

Hvis ideen vækker gehør, vil jeg fortsætte i de<br />

kommende <strong>medlemsblad</strong>e – På Landsmødet<br />

til maj kan I selv komme frem i lyset, for<br />

måske kan jeg udvide mit Univers til en slags<br />

mini-brevkasse. Så ideer og forslag hertil er<br />

meget velkomne.<br />

Det blad, du sidder og læser nu, er et <strong>medlemsblad</strong><br />

– ikke et fagtidsskrift – og jeg mener,<br />

det er på tide, at I læsere kommer med i<br />

en dialog om stort og småt. Jeg har gennem<br />

de sidste fire år skrevet artikler hertil – og i<br />

alle andre magasiner, blade sker der jævnlig<br />

fornyelser – det er her jeg kommer ind.<br />

Mine private oplevelser i <strong>LAP</strong><br />

På <strong>LAP</strong>´s landsmøde i maj sidste år fejrede vi<br />

som bekendt også 10-års jubilæum. Arrangementet<br />

blev lidt af et tilløbsstykke, og vi har<br />

Store Glasvej 49, 5000 Odense C<br />

efterfølgende fået megen ros af medlemmerne.<br />

Både Michael Falchs optræden, den første uddeling<br />

af <strong>LAP</strong>-prisen og det, at vi havde valgt<br />

et dejligt sted som Hotel Svendborg. For mig<br />

skete der også noget andet; jeg opstillede som<br />

kandidat til Landsledelsen og blev valgt ind -<br />

til nogles glæde og andres fortrydelse. Selvom<br />

arbejdet er hårdt og omfattende, føler jeg, at<br />

jeg er med til at gøre en positiv forskel – min<br />

vision er nemlig, at selvom vi er psykisk sårbare<br />

eller psykiatribrugere – kald det hvad I vil<br />

– så er nuet, fremtiden og det positive, vi kan<br />

få til at ske, blevet min mærkesag. Jeg nægter<br />

at hænge fast i 10 år gamle fastlåste meninger<br />

om psykiatrien. Vi er altså på vej frem, og vi<br />

skal videre! Og det skal medlemmer mærke<br />

bl.a. i form af, at jeg vil prøve at indgive mere<br />

håb, optimisme og fremtidsvisioner til den<br />

ellers meget alvorlige sag, vi arbejder med og<br />

for. Det er ikke alle i egne rækker, som helt<br />

bifalder denne tanke, men jeg fortsætter, fordi<br />

jeg tror på, at alle mennesker har brug for lidt<br />

glæde i tilværelsen – også psykisk syge, med<br />

eller uden medicin.<br />

Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere<br />

+++ 15714 +++<br />

7993 Sydjylland-Fyn USF B<br />

Mit Univers her skulle bidrage med lidt af<br />

det, vi alle sammen også burde have – nemlig<br />

et liv med andre mennesker, samfundet og<br />

naturen. Men for at det ikke skal blive for<br />

tandløst og kun handle om, hvad jeg bedriver<br />

i min hverdag, kunne det være alle tiders,<br />

hvis I havde lyst til at bidrage med jeres oplevelser<br />

– altså helst den positive af slagsen.<br />

Så fat kuglepen eller tastatur og skriv – så<br />

vil jeg vælge de mest egnede historier ud, og<br />

alle vil få svar, uanset om vi bruger dit input.<br />

Med DSB på farten<br />

En aften på vej hjem fra møde i <strong>LAP</strong>-Odense,<br />

sad jeg i toget sammen med Hanne og<br />

et par andre fra <strong>LAP</strong>. Den kvindelige togkontrollør<br />

skulle selvfølgelig se min gyldige<br />

billet, men den ville hun ikke rigtig sige god<br />

for. Grunden var, at jeg på morgenens afrejse<br />

fra Høje Taastrup havde købt en billet, som<br />

jeg bemærkede var noget billigere end sædvanligt,<br />

og det undrede mig, men jeg glemte<br />

det senere. Nu fortale den rare dame, at billetten<br />

ikke var en returbillet! Jeg var målløs


og forstod pludselig, hvorfor billetten var så<br />

billig. Hanne, som dengang stod for <strong>LAP</strong>regnskabet,<br />

klarede dog sagen, og jeg slap<br />

for en bøde ved at købe en ny billet. Senere<br />

skrev jeg en klage til DSB over billetdamen,<br />

som ikke havde hørt efter, da jeg bestilte en<br />

pensionist, tur/retur Odense med pladsbillet<br />

på udturen. Og jeg fik et pænt svar med undskyld<br />

tilbage. Denne lille hændelse er noget,<br />

Hanne og jeg jævnligt griner over. Det er helt<br />

sikkert, at jeg ikke havde klaret frisag, hvis<br />

Hanne ikke havde været der.<br />

Og så til noget helt andet<br />

I 2010 vil også førtidspensionister kunne måle<br />

på, om vi får mere at gøre godt med i kroner<br />

og øre – eller om det hele skal gå til grønne<br />

afgifter og andet til statskassen. Foreløbig kan<br />

jeg se, at jeg har fået et noget større rådighedsbeløb,<br />

som jeg har valgt at bruge på en ny<br />

skærm til pc-en. Den er lige blevet indkøbt<br />

i ElGiganten, men det skete ikke uden problemer.<br />

Ved første henvendelse fik sælgeren<br />

overtalt mig til at købe en demo-model i et<br />

meget fint mærke, og jeg sparede 1.000 kr.<br />

Da jeg kom hjem med skærmen, brugte jeg<br />

to dage uden held med at få den til at virke.<br />

Der fulgte heller ingen brugsanvisning eller<br />

cd-rom med, så det stod klart, at jeg måtte<br />

tage turen til Glostrup igen for at klage.<br />

Det viste sig at skærmen var defekt, ydermere<br />

havde jeg fundet en label bagpå, hvor der<br />

stod, at den var fremstillet i 2006 – så jeg<br />

var skuffet. Jeg klagede min nød til sælgeren<br />

og bad om en dekort på købet af en ny LGmonitor<br />

– man skulle da mene, at det var det<br />

mindste butikken kunne gøre, efter at jeg<br />

selv måtte slæbe den tunge defekte skærm<br />

ned til vareudleveringen 100 meter uden for<br />

butikken for at få kvitteringen stemplet og<br />

999,- kr. tilbage. Det lød ikke just fra ekspedienten<br />

til, at der kunne forhandles om<br />

prisen på den nye skærm, men da jeg stod<br />

ved skranken, kom han alligevel springende<br />

med LG-skærmen og en gave - nemlig et lille<br />

højtalersæt - som plaster på såret. Jeg nåede<br />

lige at råbe til ham, at jeg ikke ville klage til<br />

varehuschefen alligevel, inden han med et<br />

stort smil forsvandt. Så trods trængsler lykkedes<br />

missionen til sidst, og glad blev jeg.<br />

Hvad kan man lære af dette? Jo, hold på din<br />

ret, kæmp for det og glæd dig, når det endelig<br />

lykkes.<br />

Inden næste <strong>medlemsblad</strong> udkommer, er det<br />

forhåbentlig blevet forår og forsommer – det<br />

er noget, jeg ser hen til med længsel. Vinteren<br />

har tæret hårdt på alle ressourcer - også de<br />

psykiske - men tanken om, at blomsterne<br />

snart vælter op af jorden, insekter og mennesker<br />

myldrer ud af hulerne, så vi atter kan<br />

få opladet energi og få lidt glæde i livet, det<br />

tænder i mig. p<br />

Det var alt for denne gang.<br />

Keep Smiling – du får måske en<br />

Win-Win situation!<br />

<strong>medlemsblad</strong>et lap | w w w.lap.d k 21


På vegne af landsledelsen, Karl Bach Jensen | Udviklingskonsulent<br />

Nej tak til ambulant t<br />

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af psykiatriloven<br />

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse<br />

har inviteret <strong>LAP</strong> Landsforening Af nuværende<br />

og tidligere Psykiatribrugere til at<br />

give vores bemærkninger til lovforslaget om<br />

indførelse af mulighed for ambulant tvang,<br />

i form af tvungen opfølgning i psykiatrien.<br />

Ligesom vi klart tilkendegav vores modstand,<br />

da forslaget om tvungen opfølgning<br />

var fremme ved sidste revision af psykiatriloven,<br />

må vi også denne gang tage skarpt<br />

afstand fra forslaget.<br />

Det er vores grundlæggende opfattelse, at<br />

der ikke er brug for mere tvang i relation<br />

til den psykiatriske behandling i Danmark,<br />

men derimod brug for en fordomsfri<br />

og fremadrettet diskussion om, hvordan<br />

tvangen kan nedbringes. Vi er forundrede<br />

over, at man på den ene side via Gennembrudsprojektet<br />

og ifølge gentagne ministerielle<br />

udmeldinger officielt arbejder på<br />

at nedbringe tvangsanvendelsen i psykiatrien<br />

og på den anden side, med forslaget<br />

om tvungen opfølgning, vil indføre mere<br />

tvangsbehandling af psykisk syge.<br />

I lighed med andre bruger-/pårørendeforeninger<br />

på psykiatriområdet vil vi opfordre<br />

til, at forslaget tages af bordet, og at der<br />

i stedet indgås konstruktive undersøgelser<br />

og drøftelser af, hvad man kan gøre for at<br />

hjælpe den lille gruppe af psykiatribrugere,<br />

som man påstår, at ville hjælpe ved at indføre<br />

ambulant tvang.<br />

Handicapkonventionen<br />

I foråret 2009 besluttede det danske Folketing<br />

at ratificere FN s konvention om rettigheder<br />

for personer med handicap. Idet konventionens<br />

artikel 14 indeholder en bestemmelse om,<br />

at eksistensen af et handicap i intet tilfælde<br />

kan berettige til frihedsberøvelse er det ifølge<br />

internationale menneskeretseksperter, bl.a.<br />

FN s højkommissær for menneskerettigheder<br />

ikke muligt at indfri konventionens bestemmelser<br />

og samtidig opretholde særlovgivning<br />

om frihedsberøvelse af personer p.g.a. deres<br />

handicap/sygdom. Også særlovgivning om<br />

22<br />

<strong>medlemsblad</strong>et lap | w w w.lap.d k<br />

tvangsmæssig behandling med stærkt virkende<br />

psykofarmaka må ifølge internationale menneskeretseksperter,<br />

som FN s specielle rapportør<br />

på torturområdet, formodes at være i modstrid<br />

med konventionens bestemmelser. Den danske<br />

lov om tvang i psykiatrien bør derfor i al<br />

almindelighed tages op til nyvurdering og i det<br />

omfang, man ønsker at opretholde mulighed<br />

for tvangsmæssige indgreb, erstattes af en almen<br />

nødretslovgivning, der gælder alle landets<br />

borgere i nærmere definerede situationer.<br />

Konventionen indeholder nogle meget klare<br />

bestemmelser om, at man uanset handicap<br />

opretholder sin fulde rets- og handleevne (art.<br />

12), og at det er statens forpligtelse at træffe<br />

passende foranstaltninger til at give personer<br />

med handicap den støtte, de måtte have behov<br />

for til at udøve deres retslige handleevne.<br />

Foranstaltningerne skal ifølge konventionen<br />

respektere den enkelte persons rettigheder, vilje<br />

og præferencer. Til disse rettigheder hører retten<br />

til at nyde respekt for sin fysiske og psykiske<br />

integritet på lige for med andre (art.17) og<br />

retten til, at sundhedsydelser ydes på grundlag<br />

af frit afgivet og informeret samtykke (art. 25,<br />

d).<br />

Det er beskæmmende for retsbevidstheden,<br />

at man fra regeringens side har undladt at forholde<br />

sig til konsekvenserne af, at Danmark<br />

nu har ratificeret Handicapkonventionen, og<br />

i stedet for at afvikle særlovgivning om tvang<br />

i psykiatrien, nu vælger at indføre yderligere<br />

forringelser af psykiatribrugeres retssikkerhed.<br />

I <strong>LAP</strong> mener vi, at de personer, man ønsker at<br />

ramme med forslaget om tvungen opfølgning,<br />

er i deres gode ret til at vælge medicinsk behandling<br />

til eller fra. Risikoen for at blive udsat<br />

for ambulant tvang vil blot øge den enkeltes<br />

frygt for og afstandtagen til det psykiatriske<br />

behandlingssystem, og vil kunne tvinge den<br />

enkelte borger til at forlade sin bopæl for ikke<br />

at blive hentet til tvangsmæssig indsprøjtning<br />

med depotneuroleptika. I stedet for at støtte<br />

den enkelte i at skabe sig et liv på egne præmisser<br />

ved at tildele og yde den nødvendige<br />

omsorg, støtte og assistance, risikerer man<br />

med lovforslagets ensidige medicinske og<br />

tvangsmæssige tilgang at skabe yderligere social<br />

udstødelse og forringelse af den enkeltes<br />

helbredsmæssige tilstand.<br />

I følge Lov om Social Service § 82 er det en<br />

kommunal forpligtelse, at give den fornødne<br />

hjælp og omsorg til personer med betydelig<br />

nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan<br />

tage vare på deres egne interesser, uanset om<br />

der foreligger samtykke fra den enkelte. Vi mener<br />

ikke, at landets kommuner i tilstrækkeligt<br />

omfang tager denne forpligtelse alvorligt, ligesom<br />

der ikke finder den nødvendige koordinering<br />

sted mellem denne basale omsorg og den<br />

regionsbaserede psykiatriske indsats. Det ville<br />

være oplagt at hente inspiration fra den svenske<br />

ordning om Personligt Ombud med henblik<br />

på at sikre en sådan koordinering på den enkelte<br />

borgers præmisser. Ligesom det ville være<br />

oplagt at pålægge kommunerne et ansvar for at<br />

tilbyde akut krisehjælp alle døgnets 24 timer,<br />

også når og hvis der er behov for overnatning<br />

i trygge og overskuelige rammer.<br />

Nødvendig behandling<br />

Ifølge lovforslagets § 13 d kan overlægen<br />

træffe beslutning om tvungen opfølgning,<br />

hvis der findes at være en begrundet formodning<br />

og nærliggende risiko for, at patienten<br />

efter udskrivning vil ophøre med at<br />

følge den behandling, der er nødvendig for<br />

patientens helbred. Hvad der er nødvendigt<br />

for patientens helbred, vil oftest blive givet<br />

en ensidig tolkning, der ikke tager højde<br />

for, at direkte eller indirekte påtvungen medicinsk<br />

behandling i sig selv kan indebære<br />

en alvorlig helbredstrussel.<br />

Der er ved langvarig behandling med neuroleptika<br />

en række åbenlyse helbredsmæssige<br />

risici, fx i form af vægtøgning, hjerte-/<br />

karsygdomme, diabetes, hjerneskade (førende<br />

til tardiv dyskinesi og/eller tardiv<br />

demens) og fare for livstruende akutvirkninger<br />

såsom malignt neuroleptikasyndrom<br />

og hjerterytmeforstyrrelser.


vang<br />

Der kan således være mange gode grunde til, at<br />

man som tidligere tvangsindlagt og tvangsbehandlet<br />

patient vælger medicinsk behandling<br />

fra. Udover de nævnte helbredsmæssige risici<br />

kan den enkelte på grund af medicinens bivirkninger<br />

opleve en væsentligt forringet livskvalitet,<br />

fx grundet mange former for fysisk<br />

ubehag, manglende kontakt til eget følelsesliv,<br />

forringet seksuel formåen/lyst, osteklokkefornemmelse<br />

med manglende kontakt til<br />

omverdenen mv.<br />

Der er en voksende gruppe af patienter,<br />

som reagerer meget dårligt på<br />

neuroleptika, for hvem medikamenterne<br />

påviseligt har ringe eller<br />

slet ingen gavnlig effekt, men<br />

derimod kraftige og skadelige<br />

bivirkninger (bl.a. kramper,<br />

rysten, uro, spasmer).<br />

Ophør med neuroleptika<br />

kan i sig selv fremprovokere<br />

meget alvorlige psykotiske<br />

tilstande. Ofte bliver en sådan<br />

abstinenspsykose forvekslet med<br />

den oprindelige psykotiske tilstand.<br />

Frem for at gennemtvinge fortsat medicinering<br />

er der meget der taler for, at<br />

man generelt bør tilbyde neuroleptika-afhængige<br />

en mulighed<br />

for at trappe ud af medicinen<br />

under trygge og beskyttende<br />

rammer på dertil indrettede<br />

døgninstitutioner.<br />

Med forslaget om tvungen opfølgning forstærkes<br />

en uheldig tendens i dansk psykiatri<br />

til at satse på ensidige medicinske løsninger,<br />

frem for at tilbyde en bred vifte af behandlingsmuligheder,<br />

ligesom lovforslaget yderligere<br />

vil cementere tendensen til, at overlægen<br />

tildeles uforholdsmæssigt og urimeligt store<br />

magtbeføjelser.<br />

Som det kom frem, da forslaget om tvungen<br />

opfølgning blev stillet første gang, er der ingen<br />

videnskabelig dokumentation for, at ambulant<br />

tvang vil have nogen positiv virkning. Tværtimod<br />

peger megen international forskning på<br />

betydningen af den gode behandler-/patientalliance,<br />

og på at mange borgere kommer sig af<br />

alvorlig psykisk lidelse uden eller med minimal<br />

anvendelse af psykofarmaka.<br />

Vi foreslår at der, uanset om forslaget om tvungen<br />

opfølgning vedtages eller ej, iværksættes en<br />

undersøgelse af, under hvilke omstændigheder<br />

og hvorfor personer, der hører til målgruppen<br />

for tvungen opfølgning,<br />

vælger<br />

at ophøre med<br />

medicinering,<br />

og hvilken<br />

hjælp de selv<br />

efterlyser. Som<br />

minimum bør<br />

det indgå i forslaget, at<br />

der ved beslutning om<br />

tvungen opfølgning<br />

skal gives og<br />

journalføres<br />

en begrundelse<br />

for,<br />

hvorfor den<br />

påtvungne<br />

behandling<br />

anses for at<br />

være nødvendig<br />

for patientens helbred,<br />

ligesom det<br />

bør indgå i forslaget,<br />

at patienten har krav<br />

på en second opinion en<br />

anden kompetent behandlers vurdering af en<br />

sådan påtvungen behandlings nødvendighed.<br />

Afgrænsning i forhold til<br />

retspsykiatrien<br />

Bemærkningen på side 10 om, at patienter,<br />

der er undergivet en retslig foranstaltning<br />

efter straffelovens § 68 eller § 69, ikke<br />

kan være omfattet af reglerne om tvungen<br />

opfølgning, forstår vi på den måde, at en<br />

frihedsberøvelse i henhold til en behandlingsdom<br />

ikke kan tælle med, når man skal<br />

opgøre, hvor vidt kriteriet efter § 13, stk. 1,<br />

nr. 1 om 3 forudgående tvangsindlæggelser<br />

er opfyldt, ligesom det, som allerede nævnt,<br />

ikke kan regnes som opfyldelse af kravet i<br />

stk. 1, nr. 3 om aktuel tvangsindlæggelse/<br />

tvangstilbageholdelse. Dette bør præciseres.<br />

Når det i bemærkningerne på side 15 anføres,<br />

at modstand ved afhentning og tvangsmedicinering<br />

ikke skal komme patienten<br />

processuelt til skade, forstår vi det på den<br />

måde, at der ikke må ske politianmeldelse<br />

med efterfølgende retssag og risiko for<br />

idømmelse af foranstaltningsdom i sådanne<br />

tilfælde. Dette bør præciseres. Mange psykiatriske<br />

patienter oplever i dag, at helt legitim<br />

modstand mod tvangsovergreb i psykiatrien<br />

får retslige efterspil, og på en helt<br />

absurd måde er med til at øge statistikken<br />

over såkaldt farlige kriminelle sindssyge .<br />

Vi vil anbefale, at formuleringen om, at<br />

modstand mod tvang ikke skal komme<br />

patienten processuelt til skade, indarbejdes<br />

i selve lovteksten, således at den kommer til<br />

at gælde modstand mod tvangsforanstaltninger<br />

i al almindelighed.<br />

Politiets medvirken<br />

Det er vores oplevelse, at man fra politiets<br />

side i stort omfang undlader at følge anbefalingen<br />

i bekendtgørelse nr. 1498 om at<br />

optræde i civil i forbindelse med tvangsindlæggelser.<br />

Vi kan frygte, at noget tilsvarende<br />

vil komme til at gøre sig gældende ved indhentning<br />

til ambulant tvangsbehandling.<br />

Vi foreslår derfor, at bekendtgørelsens<br />

formulering strammes op, så det bliver en<br />

forpligtelse for politiet at stille i civil ved<br />

løsningen af sådanne opgaver.<br />

Præparatvalg ved<br />

tvungen opfølgning<br />

Vi læser lovforslaget sådan, at der lægges<br />

op til brug af depotneuroleptika som standard<br />

ved tvungen opfølgning. Anvendelsen<br />

af depotneuroleptika opleves problematisk<br />

af mange psykiatribrugere, idet man fra-<br />

<strong>medlemsblad</strong>et lap | w w w.lap.d k 2 3


tages muligheden for selv at arbejde med<br />

en optimal dosering af den givne medicin.<br />

Det forekommer os inhumant og helt urimeligt,<br />

at der nu skabes lovhjemmel for at<br />

personer, der er ved deres fulde fem, kan<br />

afhentes af politi og bringes til ufrivillig<br />

sprøjtebehandling.<br />

I lovbemærkningerne (s. 15) anføres det, at<br />

behandlingen ved tvungen opfølgning så<br />

vidt muligt skal følge Sundhedsstyrelsens<br />

vejledninger og anbefalinger. Vi vil anbefale,<br />

at denne formulering skærpes ved at<br />

ordene så vidt muligt slettes.<br />

Opfølgning på virkningerne<br />

af lovforslaget<br />

Selv om vi i <strong>LAP</strong> er modstandere af forslaget<br />

om tvungen opfølgning, ønsker vi at<br />

følge virkningerne af lovforslaget så tæt som<br />

muligt, hvis det blive vedtaget.<br />

Vi vil anmode om, at <strong>LAP</strong>, når Sundhedsstyrelsen<br />

nedsætter den i lovbemærkningerne<br />

nævnte følgegruppe, bliver direkte repræsenteret,<br />

idet vi udgør den eneste landsdækkende<br />

forening, der udelukkende organiserer personer<br />

med egen patienterfaring. Vi finder det<br />

overordentlig vigtigt, at man i undersøgelserne<br />

af virkningerne af lovforslaget også forholder<br />

sig til virkningerne på patienternes fysiske<br />

helbred, generelle velbefindende og subjektive<br />

oplevelse af indgrebet i deres personlige frihed,<br />

ligesom det må være en selvfølge, at dødsfald<br />

blandt borgere, der underlægges tvungen opfølgning,<br />

får en helt<br />

særlig bevågenhed.<br />

2 4<br />

Vi vil anbefale, at<br />

der skabes fuld offentlighed<br />

om den<br />

i lovbemærkningerne<br />

side 11 annoncerede<br />

kvartalsvise status<br />

for benyttelse af tvungen<br />

opfølgning og om<br />

Sundhedsstyrelsens<br />

forarbejde til<br />

og publicering<br />

af redegørelsen<br />

ved forsøgets<br />

afslutning, og<br />

at en kommende<br />

revision af loven<br />

omfattes af en grundig<br />

høringsproces. p<br />

<strong>medlemsblad</strong>et lap | w w w.lap.d k<br />

LANDSMøDE<br />

2010<br />

13.-15.maj · Svendborg


<strong>LAP</strong>’s Brevkasse<br />

I <strong>LAP</strong> modtager vi jævnligt breve eller e-mail fra vores medlemmer med spørgsmål<br />

om de problemer, som vi møder i hverdagen i kontakt med det kommunale og/eller<br />

det psykiatriske system. Vi prøver naturligvis, at give så fyldestgørende svar til den enkel-<br />

te som muligt – enten fra Landsledelsen, vores udviklingskonsulent, juridiske konsulent eller<br />

sekretariatet. Ind imellem er der henvendelser, hvor vi synes, at svarene også kunne være til glæde<br />

for en bredere kreds. Disse spørgsmål og svar bringer vi anonymt i Medlemsbladet – eventuelt i en<br />

forkortet udgave.<br />

I arbejde igen<br />

Hej<br />

Jeg står i en situation, hvor jeg er klar til at komme ud i virkeligheden<br />

igen. Jeg går dagligt i psykiatrisk dagfunktion i Slagelse.<br />

Jeg har været sygemeldt i 1 år. På det år har jeg været i kontakt<br />

med jobcentret 3 gange. For det første tænker jeg, at det ikke er<br />

lovligt fra deres side, har jeg ret ?<br />

Da min kontaktperson, sagsbehandleren på afdelingen og jeg selv<br />

var klar til at få et møde med min sagsbehandler fra jobcentret, gik<br />

der omkring 2 måneder. Med til mødet med hende havde jeg min<br />

kontaktperson og sagsbehandleren fra afdelingen. Sagsbehandleren<br />

fra jobcentret fortalte, at den eneste mulighed, jeg havde, var, at de<br />

kunne søge på, om jeg kunne få revalidering. Hvis ikke jeg kunne<br />

det, så havde de ingen muligheder for at hjælpe mig.<br />

Jeg er meget forvirret og frustreret. Sagsbehandleren fra afdelingen<br />

er ligeledes forvirret, da hun mener, det står i loven, at man kan<br />

komme 3 mdr. i praktik for at se, om man evt. er klar til at komme<br />

ud og arbejde på fuld tid.<br />

Jeg er meget forvirret, fordi samtidig snakker sagsbehandleren<br />

fra afdelingen om, om jeg er medlem af a-kassen, fordi så var det<br />

måske en mulighed at rask-melde mig. Jeg vil bare høre, om det<br />

er noget, I kender noget til. p<br />

P<br />

<strong>LAP</strong>’s svar:<br />

Kære P,<br />

Du har henvendt dig til <strong>LAP</strong> om din situation, hvor du har været<br />

sygemeldt i næsten et år og er i psykiatrisk dagfunktion.<br />

Når du har været sygemeldt 1 år, skal kommunen tage stilling<br />

til, om du kan få forlænget dagpengene. Der er her en række<br />

forlængelsesmuligheder. Kan dette ikke ske, skal du raskmeldes,<br />

og du vil så normalt kunne få dagpenge fra din a-kasse, hvis du er<br />

til rådighed for arbejdsmarkedet. Den anden mulighed er, at du<br />

skal i en revalideringsordning, og du vil så i den periode kunne få<br />

revalideringsydelse. Den sidste mulighed er kontanthjælp.<br />

Som du beskriver det, virker det ikke som om, at kommunen har<br />

fulgt reglerne om opfølgning i sygedagpengesager. Der skal ske en<br />

ganske tæt opfølgning, med hyppige kontakter og samtaler. Der<br />

skal også udarbejdes en handleplan i samarbejde med dig. Hvis<br />

det ikke er sket, skal du presse på, for at det sker hurtigst muligt.<br />

En af mulighederne er her, at der indledningsvis forsøges med en<br />

praktik til afklaring af, hvad vej man skal.<br />

I første omgang skal du altså have afklaret, om du skal raskmeldes<br />

eller have sygedagpengene forlænget. Dernæst en handleplan for<br />

et evt. revalideringsforløb. Jeg vil anbefale, at du hurtigst muligt<br />

får en ny samtale med dit jobcenter om dette.<br />

Du er naturligvis meget velkommen til at skrive igen, hvis du har<br />

yderligere spørgsmål. p<br />

Erik Olsen | juridisk konsulent for <strong>LAP</strong><br />

<strong>medlemsblad</strong>et lap | w w w.lap.d k 2 5


Liste over kommunale grundforeninger i <strong>LAP</strong><br />

FAP Midtvest:<br />

v/Else Holm, Svaneparken 176, 7430 Ikast,<br />

tlf. 9715 1654, holmelse@hotmail.com<br />

Kasserer Lenarth Kirkegaard, Sandfeld Allé 1, 6933 Kibæk,<br />

tlf. 2061 3549 ,lenarth@live.dk<br />

<strong>LAP</strong> Århus:<br />

Skovagervej 2, 8240 Risskov,<br />

tlf. 7789 2000, info@psykiatribruger.dk, www.psykiatribruger.dk<br />

<strong>LAP</strong> Silkeborg Kommune:<br />

v/Bjarne Godthåb Hansen, Bryndumsvej 10 C, 2. tv., 8600 Silkeborg,<br />

tlf. 8681 7929, bhtg@mail.dk<br />

FAP Viborg Amt:<br />

v/Jan Stig Andersen, tlf. 4053 9647, www.lap.dk/fapviborg<br />

<strong>LAP</strong> Randers:<br />

v/ Rene Cadovius, Lorentzgade 3, kld., 8900 Randers,<br />

tlf. 28608926, cadovius@aarhusmail.dk, www.lapranders.dk<br />

Kontaktperson i Svendborg Kommune:<br />

Ulla Pedersen, Støberbakken 8, 1.tv., 5700 Svendborg, tlf. 6220 1509<br />

<strong>LAP</strong> Kolding:<br />

v/Bodil Andersen, Fru Jyttesvej 3, 3.tv., 6000 Kolding,<br />

tlf. 6065 2812, bodil-andersen-@hotmail.com<br />

2 6<br />

<strong>medlemsblad</strong>et lap | w w w.lap.d k<br />

<strong>LAP</strong> Horsens Kommune:<br />

v/Erling Hansen, Kildegade 32, st. tv. 8700 Horsens,<br />

tlf. 7561 4760, erlingjh@stofanet.dk, www.lap-horsens.dk<br />

<strong>LAP</strong> Nordsjælland:<br />

v/Steen Moestrup, Langbjerg Park 57, 3400 Hillerød,<br />

tlf. 2822 2765, steenmoestrup@post.tele.dk<br />

<strong>LAP</strong> Roskilde og omegn:<br />

v/Niels Laursen, Grønnegården 572 B, 2670 Greve<br />

tlf. 4390 5268, nielsoglaursen@youmail.dk<br />

<strong>LAP</strong> Roskilde har træffetid første torsdag, hver måned kl. 13.00-15.00<br />

hos PsykInfo, Kornerups Vænge 9, st.tv., 4000 Roskilde<br />

<strong>LAP</strong> Vestsjælland:<br />

v/Valentina Djurhuus, Søndermarksvej 20, st.th., 4293 Dianalund,<br />

tlf. 2255 1046<br />

<strong>LAP</strong> Holbæk:<br />

v/Karen Sofie Sørensen, Ridebanevej 15, Tuse Næs, 4300 Holbæk,<br />

tlf. 3167 6123, lap.holbaek.odsherred@gmail.com<br />

<strong>LAP</strong> Odsherred:<br />

v/ Henriette Buemann Jensen,<br />

tlf. 2611 4299, buemannjensen@gmail.com.<br />

Telefontid: man. - tors. kl. 12.00-15.00<br />

Liste over kollektive medlemmer i <strong>LAP</strong><br />

Aktivitetshuset 5700 Svendborg<br />

Aktivitetshuset 5000 Odense C<br />

Aktivitetshuset Sidelinien 2200 København N<br />

Banehuset 4450 Jyderup<br />

Beboerrådgivningen 8240 Risskov<br />

Birkevangen 6740 Bramming<br />

Blåkærgård 8800 Viborg<br />

Bo og Netværk Næstved 4700 Næstved<br />

Bocentret Thorupgården 2200 København N<br />

Botilbudet Skovsbovej 5700 Svendborg<br />

Brugerrådet f/Soc.Psyk. Jammerbugtkommune 9440 Åbybro<br />

BUPS – Brugerudviklingsprojektet for Psykisk syge & Sårbare 2820 Gentofte<br />

Café Utopia 7500 Holstebro<br />

Dag- og Botilbudene i Hinge 8620 Kjellerup<br />

Daghus Viborg 8800 Viborg<br />

Den Blå Café 7430 Ikast<br />

Den grønne gren 8900 Randers C.<br />

Det Gule Hus / Askovgaarden 2200 København N<br />

Forvandlingsværkstedet 2650 Hvidovre<br />

Fountain House, København 2100 København Ø<br />

Gallohuset 8000 Århus C<br />

Haslekollegiet 8210 Århus V.<br />

Huset i Overgade 9800 Hjørring<br />

Kastanjehuset 8600 Silkeborg<br />

Katrinebjergcentret 8200 Århus N.<br />

Lyspunktet 4500 Nykøbing Sj<br />

Mamma Mia 2400 Kbh NV<br />

Mandagsklubben i Vejlby Vest 8240 Risskov


FAP Køge og omegn:<br />

v/Birgitte Kongsfort,<br />

tlf. 2163 4953, kongsfort@mail.dk, www.fapkoege.dk<br />

<strong>LAP</strong> Næstved og omegn:<br />

v/Hanne Wiingaard, Suså Landevej 37, 4160 Herlufmagle,<br />

tlf. 5550 0151 / 2163 7314, wiingaard@pc.dk<br />

<strong>LAP</strong> København Frederiksberg:<br />

v/Bitten Svane, Vesterbrogade 103, 1., 1620 København V,<br />

tlf. 3326 1623 - lapkontor@psykiatribrugere.dk , www.psykiatribrugere.dk<br />

Ugentlig træffetid: mandag kl. 13-15<br />

<strong>LAP</strong> Hovedstaden Nord-Vest:<br />

v/Inger Liss Christoffersen, Æblevangen 8 A, 2765 Smørum,<br />

tlf. 2855 2403, schumann@smoerumnet.dk<br />

<strong>LAP</strong> Københavns Omegn:<br />

v/Lars Arredondo, Dalstrøget 104, st., 2870 Dyssegård,<br />

tlf. 3956 4802, larsa@tdcadsl.dk<br />

<strong>LAP</strong> Guldborgsund og Lolland:<br />

v/Mette Bramsdal, Åparken 30, 1., 4990 Sakskøbing,<br />

tlf. 5470 4570/2728 3083, met-brams@live.dk, www.123hjemmeside.dk\<br />

<strong>LAP</strong>guldborgsund<br />

Regionale grundforeninger<br />

<strong>LAP</strong> Nordjylland:<br />

v/Signe Seiersen, Torvet 6, 3, 27. 9400 Nørresundby,<br />

tlf. 9819 4317/5059 3814, signe.s@mail1.stofanet.dk<br />

RAP Midtjylland:<br />

v/Jan Stig Andersen, tlf. 4053 9647<br />

<strong>LAP</strong> Syddanmark:<br />

v/Jan Laursen, Østermarken 2-20, 6310 Broager, rambro13@anarki.dk<br />

<strong>LAP</strong> Region Sjælland:<br />

Midlertidig kontakt:<br />

Alicia Johansen, alicia.j@webspeed.dk<br />

Hanne Wiingaard, wiingaard@pc.dk<br />

<strong>LAP</strong> Region Hovedstaden:<br />

v/Gert zøllner, Rugvænget 54, 4050 Skibby, tlf 2465 4772 og<br />

Bo Steen Jensen, tlf.3969 3388/2578 3388, zentao@oncable.dk<br />

MB Foreningen 8240 Risskov<br />

Muhabet 1800 Frederiksberg<br />

NABO-center Amager 2300 København S<br />

Netværkstedet 1871 Frederiksberg C<br />

Nordfyns Psykiatricenter 5471 Søndersø<br />

Nørremarken 8800 Viborg<br />

Outsideren 2200 København N<br />

Regnbuehuset 2630 Taastrup<br />

Rosengården 6900 Skjern<br />

Sind klubben i Hillerød 3400 Hillerød<br />

Skejbyhave 8200 Århus N<br />

Skiftesporet 7400 Herning<br />

Social psyk. værested/ aktivitetshus 6270 Tønder<br />

Socialpsykiatri Samsø 8305 Samsø<br />

Socialpsykiatrien i Ballerup 2740 Skovlunde<br />

Socialpsykiatrien, Botilbud 4640 Fakse<br />

Socialpsykiatrisk Center 4330 Hvalsø<br />

Sindslidendes Vilkår 8220 Brabrand<br />

Stoppestedet 5000 Odense C<br />

Støttecentret 6960 Hvide Sande<br />

Støttecentret 6950 Ringkøbing<br />

Støttecentret 6900 Skjern<br />

Støttecentret 6920 Videbæk<br />

Sundbygård 2300 København S<br />

Sølvagergård 4293 Dianalund<br />

Værestedet Ryttergården 4300 Holbæk<br />

Værestedet Perronen 4800 Nykøbing F.<br />

Værestedet Promenadehuset 8700 Horsens<br />

<strong>medlemsblad</strong>et lap | w w w.lap.d k 2 7


krogs krog: af<br />

mIchael p. krog<br />

Den kedsom vinter gik sin gang,<br />

den dag så kort, den nat så lang…<br />

Men hvis du har din ”Dyrene i Hakkebakkeskoven”-paratviden<br />

i klar erindring, må du også vide, at ”der er ikke noget<br />

der er så galt, at det ikke er godt for noget”…<br />

Det er en filosofi, som ofte kan bruges til trøst - eller som<br />

undskyldning i vor branche - og de fleste andre steder. Det<br />

er som bekendt hot at være cool. Men denne vinter har<br />

unægtelig været kold!<br />

Det har været mere end hundekoldt, med næsten sibiriske<br />

kuldegrader. Der har været sne, sne, sne, sne og atter sne,<br />

uden at man derfor har haft lyst til at synge Snevalsen.<br />

Sneen har givet offentlige og private transportmidler og de<br />

der kører i dem, undskyldninger for at komme for sent.<br />

Også når det ikke har været den egentlige grund. Det må<br />

være det man kalder en hvid løgn…<br />

Nu viser det sig, at ”sneen gør os lykkelige”, som det lød<br />

fra en overskrift i gratisavisen Urban. Ifølge ”lykkeekspert”<br />

Alexander Kjærulf, er sneen en naturlig lykkepille, som<br />

bekæmper vinterdepression. Vinterdepression er typisk<br />

kendetegnet ved mangel på energi, tristhed, øget appetit<br />

med særlig trang til søde sager og stort behov for søvn. I<br />

Danmark lider cirka fem procent af befolkningen af vinterdepression.<br />

Lys er den bedste behandling, hvad enten den<br />

kommer kunstigt i form af en lampe med særligt stærkt<br />

hvidt skær eller bedst i form af naturens lys. Man skal/skulle<br />

helst være udenfor to timer midt på dagen, når lyset er<br />

stærkest. Længere sydpå forekommer lidelsen mindre hyppigt,<br />

og omkring Middelhavet er tilstanden faktisk ukendt.<br />

Mange klimaskeptikere har set den lange og kolde vinter,<br />

som foreløbig er den koldeste i 15 år, som et klart modbevis<br />

på en global opvarmning. Men noget er der vist galt, for på<br />

Grønland er det til gengæld varmere end normalt. Andre<br />

steder på kloden er isbjerge og gletsjere smeltede. Det kan<br />

endda få landegrænser til at ændre sig!<br />

Det skyldes, at floder og vandløb er løbet overvande og<br />

derfor har ændret forløb, og da en del landegrænser, især<br />

i afrikanske lande, følger vandløb, har det givet en hel del<br />

problemer. I begyndelsen af december skulle Danmark<br />

træde i karakter og være verdens centrum. Hvilket kom bag<br />

på en del, fordi de troede, at det har vi da været hele tiden!<br />

Danmark var vært for Klimatopmødet, eller COP15 som<br />

det officielt blev benævnt. Med vanlig beskedenhed blev<br />

København omdøbt til Hopenhagen, og plakater rundt<br />

om i hele byen forkyndte med store bogstaver: København<br />

afgør klodens fremtid…<br />

Atter stod hovmod for fald.<br />

Den fyrige raket blev en våd og kold kineser.<br />

Her skal ikke nødvendigvis tænkes på den kinesiske delegation,<br />

som mange gav skylden for sammenbruddet. Heller<br />

ikke på statsminister Lars Løkke Rasmussen, som mange<br />

ligeledes gav skylden for at Hopenhagen blev til Flopenhagen.<br />

I sidste Krog skrev jeg, at der netop var kommet<br />

mere Lykke i regeringen, siden er der kommet endnu flere<br />

kvinder i den…<br />

Lars Løkke har taget konsekvensen af at kvinder som bekendt<br />

vinder de fleste skænderier, enten ved verbal og intellektuel<br />

overlegenhed eller ved at mændene trækker sig. I<br />

parforhold vil mænd ofte hellere have fred end have ret…<br />

Statsministeren har nu valgt at sætte det tunge skyts ind og<br />

for første gang sat en kvinde på posten som forsvarsminister!<br />

Det gælder i øvrigt også for udenrigsministerposten,<br />

for når vi ikke kan redde<br />

kloden, må vi redde verden. Så kan de<br />

lære det, kan de…<br />

Psykiatriens minister – eller rettere – sundhedsministeren,<br />

er også skiftet ud. Det er også en tung politiker der er kommet<br />

til, nemlig regeringens problemknuser Bertel Haarder.<br />

Han er tidligere undervisnings-, kirke-, nordisk og integrationsminister.<br />

I undervisningsverdenen er han kendt som<br />

Bertel Bims, så han ser - indtil nu i al fald - lovende ud som<br />

ny minister for psykiatriens område.<br />

Jeg begyndte mit liv - og denne klumme - med lærdom fra<br />

barndommens uudtømmelige kilde. Nærmere betegnet<br />

fra en af nordmanden Torbjørn Egners bøger om dyrene<br />

i Hakkebakkeskoven. Han skrev også tandthrilleren om<br />

Karius og Baktus, som ikke lader nogen gyser eller splatterfilm<br />

noget efter i frygt, gys, bæven og andre former for<br />

skrækeffekter. Jeg er selv blevet for gammel til børnebøger,<br />

men holder stadig fast ved H. C. Andersen og finder stadig<br />

noget nyt i hans bøger og i bøger om ham. Senest en antikvarisk<br />

bog fra 1924, hvor en psykiater analyserer hans liv og<br />

bøger ud fra en psykiatrisk synsvinkel. Fjernsyn ser jeg mest<br />

for at se nyheder og baggrundsjournalistik. Til gengæld kan<br />

det blive til en del, når man på en hjemmeaften skal se kl.<br />

18-Nyhederne, TV-Avisen kl. 18.30 og igen TV2 kl. 19<br />

og 19.30, kl. 21 til 22 TV-Avisen med baggrund, TV2-<br />

Nyhederne igen kl. 22 og kl. 22.30 Deadline, hvorefter der<br />

er Jon Stewart og The Daily News og hans satiriske syn på<br />

gårsdagens nyheder. I de få pauser der trods alt er, kan man<br />

lige tjekke TV2-News, DR-Update og CNN, så er man da<br />

nogenlunde orienteret…<br />

Jeg har – synes jeg i al fald selv – ikke mange laster, men<br />

nyhedsjunkie vedkender jeg mig at være. Det har jeg som<br />

journalist til fælles med de fleste politikere, så det må vel<br />

nærmest betragtes som en arbejdsskade. Jeg er endda dobbeltskadet,<br />

da jeg engang på et møde af Psykiatrifondens<br />

direktør blev udnævnt til politiker, mens han blot var embedsmand.<br />

Her kan jeg nævne, at definitionen på forholdet<br />

mellem journalist og politiker er, som ”det naturlige forhold<br />

mellem en hund og en lygtepæl”. Men det, jeg egentlig ville<br />

med denne lille indledningsomkørsel, var at komme fra<br />

barndommens uskyld til voksenverdenens sitcoms. Oversat<br />

bliver det til situationskomedier, og de varer som regel<br />

under en halv time. Ludvig Holberg, som stadig sidder ved<br />

siden af Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv, skrev<br />

datidens situationskomedier. I dag hedder de ”Seinfeld”,<br />

”Frasier”, Sams bar”, og de danske ”Langt fra Las Vegas”<br />

og den langt bedre ”Klovn”, som nu også skal blive en hel<br />

spillefilm. Holberg beskrev selv sine komedier som – ”man<br />

sidder, griner og genkender – ikke sig selv, men naboen”.<br />

Holberg skrev blandt andre komedierne: ”Den Politiske<br />

Kandestøber” om ham – menigmand eller rettere ”meningsmand”<br />

- som altid véd meget bedre end alle andre -<br />

heriblandt politikere og eksperter - hvordan tingene burde<br />

være. Jeg tror vi kender typen – også her i <strong>LAP</strong>. Holberg<br />

skrev også ”Den Stundesløse”, som handler om datidens<br />

stress. Endnu engang viser det sig, at der heller ikke her er<br />

meget nyt under solen. Min udgangsreplik bliver således fra<br />

komedieserien om den charmerende Ally McBeal: ”Verden<br />

er ikke længere et romantisk sted. Men nogle mennesker er<br />

romantiske. Deri ligger håbet. Lad ikke verden vinde…”<br />

Kys det nu, det satans liv, grib det, fang det før det er<br />

forbi…<br />

afsender: <strong>medlemsblad</strong>et lap, store Glasvej 49, 5000 Odense C

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!