02.11.2013 Views

LApmedlemsblad

LApmedlemsblad

LApmedlemsblad

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

LAp

medlemsblad

medlemsblad

e f t e r å r 0 9 | n r . 3 | å r g a n g 1 1

L a n d s f o r e n i n g e n A f n u v æ r e n d e o g t i d l i g e r e p s y k i a t r i b r u g e r e


LAp

medlemsblad

medlemsblad

e f t e r å r 0 9 | n r . 3 | å r g a n g 1 1

medLemSBLAdet LAp er medLemSBLAd for:

LAP - Landsforeningen Af nuværende og

tidligere Psykiatribrugere

AdreSSe:

Medlemsbladet LAP, Store Glasvej 49,

5000 Odense C, Tlf: 66 19 45 11

redigereS Af ArBejdSgruppe,

AnSvArShAvende overfor preSSeLoven:

Hanne Wiingaard, Tlf. 55 50 01 51

korrektur:

Karl Bach Jensen

trykt hoS:

npc tryk a/s, Næstved

LAyout:

npc tryk a/s, Næstved

tekniSk AnSvArLig:

Hanne Wiingaard

opLAg:

2.000 eksemplarer

Navngivne indlæg udtrykker ikke nødvendigvis

LAP’s holdninger.

Indlæg bedes indsendt til LAP pr. e-mail:

lap@lap.dk. Deadline til næste nr. er: 1. november 2009.

Alle indlæg, der optages til bladet bliver også lagt

ud på LAP´s hjemmeside. www.lap.dk

ArBejdSgruppe for dette BLAd er:

Hanne Løvig, Kirsten Dam, Steffen Østergaard,

Inger-Liss Christoffersen, Michael Krogh og

Hanne Wiingaard

forSidefoto:

Hanne Wiingaard

Indhold

10 år er gået 3

En god – en dårlig samtale – hvad er en samtale ? 4

Årets lovhøst 08/09 5

Et studie i hjernen, forelskelse og sex 6

Tale ved jubilæumsreception 8

D et talte ord gælder 10

Reception og 10 års jubilæum i et hug 13

En dag i troldehaven 15

Operation LAP slår til igen -

denne gang viser vi ingen nåde 17

Livsstilscenteret 17

Stemmer, stemmer, stemmer 18

Brug bisidder 18

”Håndbog for psykiatribrugere og

pårørende. Kend dine rettigheder” 19

Bazaren for socialt udsatte 20

Opgør med ord der støder og udstøder 21

Psykiatrien 23

TIL ALLE SOMMERLEJRDELTAGERE ! 24

SOMMERLEJR 24

Digte 25-26

Oprør - Opgør - Opbrud? 27

Digt 28

LAP's 6. sommerlejr 29

Min personlige oplevelse med De Splittergale 30

Grundforeninger 31-32

Kollektive medlemmer 31-32

Krogs-Krog Bagsiden


Leder: hAnne WiingAArd og Steen moeStrup, fu

10 år er gået

vi takker alle dem, som kom forbi d.

16. september og hjalp os med at

holde vores jubilæum. Især takker

vi beskæftigelsesminister Inger Støjberg

og borgmester Jan Boye for de fine taler.

Vi glæder os over de mange fine ord og

gaver, som vi sætter stor pris på.

vi er menneSker med føLeLSer

Vi er mennesker, som alle andre i samfundet,

og vi har også følelser. Alle mennesker

har følelser. Ikke alle er lige meget i deres

følelser, men for at arbejde med sig selv

må man nødvendigvis være i sine følelser.

Mærke ens krop og hvordan den faktisk er

et lager af de følelser, som vi har oplevet.

Især de uafklarede følelser fylder meget i

vores krop.

Det er netop dem, som skal frem i lyset,

når vi går i terapi. Det er de følelser, som

man har gået og rumlet med for sig selv

i årevis, der kommer frem og viser deres

sande ansigt. De følelser, som både kan indeholde

vrede og frustrationer såvel som

glæde og gråd. At reagere fysisk, måske

endda udad, ved forskellige former, der

kan ligne vold eller kan opfattes som vold,

er en del af det at løsne op for traumer og

gamle indestængte følelser.

Imidlertid er vores terapeuter og personalet

i det hele taget ikke rigtig klar over

denne sammenhæng, mellem hvad de siger

og gør, og hvordan det kan komme til

udtryk fra os. Ofte handler det om at være

parat til at tackle en situation fornuftigt.

Ikke at overreagere og kunne hjælpe brugeren

med at sætte ord på sine følelser.

Imidlertid er det efterhånden blevet regelen

mange steder, at såvel fysiske som

verbale udskejelser bliver anmeldt som

vold og behandlet efter den skærpede

lov om vold mod tjenestemand i funktion.

Det er ikke en hensigtsmæssig måde, tingene

har udviklet sig på. Og det betyder,

at man ofte får en dom til behandling, uden

at være farlig for sine omgivelser under

normale omstændigheder. Der er en stigning

i antallet af behandlingsdømte, men

dette er lige netop på det nævnte område

og der burde i virkeligheden gælde særlige

regler. Som hovedregel burde området

være fritaget for mulighed for retsforfølgelse.

Et terapeutisk forløb, hvor sindet

aldrig kommer i kog, er ikke en givende

terapi og må blot siges at være en slags

overfladisk snak. Et af problemerne ved

retsforfølgelsen af især indlagte patienter

er, at der som regel ikke findes nogen

uvildige vidner, som kan tale patientens

sag. Hvorimod der findes adskillige, ofte

kolleger til ”forurettede”, som absolut ikke

kan siges at være uvildige i forhold til at

tale personalets sag. Det vil således være

meget svært at få et retvisende billede af,

hvordan patienten evt. er blevet provokeret

af personalet.

Faktisk bør provokationerne være en del

af dagligdagen på et behandlingssted,

hvorfor det er helt absurd, at begynde at

straffe patienterne. Især ikke da de visse

steder kan være tvunget til at opholde sig

det givne sted p.g.a. uligevægtighed.

Det burde være indlysende, at patienter

der er spændt fast, føler sig provokeret.

Og derfor vil benytte enhver mulighed for

f.eks. at slå fra sig med et bækken eller

andet, de får i hænderne. Det er jo alment

kendt på så mange andre områder, at vold

avler vold. Og at spænde et menneske

fast er vel egentlig en voldelig handling.

I hvert tilfælde vil den fastspændte føle

det sådan.

vi BLiver det vi SpiSer

Nu er det meldt ud i medierne, at gluten og

mælkeallergier kan være årsag til autisme

og skizofreni. Ingen har på falderebet for

denne leder modsagt budskabet, som kom

frem i TV-avisen 2. september. Der er to

forskningsforsøg i gang i Danmark, hvor

sammenhængen undersøges. Mange ved

det allerede, endnu flere har ikke den viden

om, at en kostændring kan være en

revolution for deres liv.

med lemsbl a d e t l a p • w w w. l a p. d k

3


Af Steen moeStrup

en god – en dårlig samtale

– hvad er en samtale ?

når samtaler bliver et spørgsmål om at

tabe og vinde, så bliver de svære at

føre. Den gode samtale handler om i

fællesskab at skabe et rum, hvor man kan

udvikle en idé, diskutere en handling eller

finde andre veje til ens opgaver i livet. En

samtale er en dialog mellem to eller flere

personer, som bliver ført på et eller andet

niveau og ud fra en eller anden anledning,

som kan være bestemt af den ene eller

flere af personerne, der deltager.

Formålet med samtalen bestemmes af

den gruppe eller enkelt personer i den

gruppe, som er med i samtalen. I princippet

behøver ikke alle at deltage aktivt

i samtalen, det kan være lige så vigtigt, at

der er nogle, som lytter. I det hele taget

er det væsentligt, at man føler, der bliver

lyttet til det, som man siger, for ellers er

det ligegyldigt, om man kommer til orde,

og så falder niveauet for interessen og

dermed udbyttet og viljen til at ville investere

i samtalen. Niveauet for samtalen

er altså både afhængig af den intensitet,

der lyttes med, og det niveau, hvormed

man bringer ting ind i samtalen.

En samtale kan springe rundt mellem flere

emner eller fra emne til emne, og det er

deltagerkredsen som sætter dagsorden

på dette. Er man ikke enige om i hvilket

omfang, der skal være struktur på samtalen

eller hvilken form for struktur, der

skal være på samtalen, bliver det ofte

en kamp mellem deltagerne at få lov at

bestemme dette. Dermed kan den kamp,

som opstår, og den energi som bindes i

kampen, vinde kampen om energi, der er

til rådighed for samtalen. Hvilket betyder,

at samtalen bliver indholdsløs.

At en samtale bliver en indholdsrig samtale,

behøver ikke at afhænge af de forskellige

personers niveau for viden på

området. For de personer, som lytter opmærksomt

og interesseret, og som stiller

spørgsmål eller blot får en eller flere parter

til at fortælle/samtale om nogle ting,

kan være lige så vigtige inspiratorer for

udvikling af viden som de personer, der

kan bidrage med ny viden. En person, der

fortæller om et område, vil ofte opleve,

at få ny viden om netop dette område,

ved blot at skulle videre formidle viden

til andre.

Frustrationerne kan opstå, når flere mennesker

er samlet om en samtale, men ikke

er enige om, hvad form eller indhold skal

være. Den enkelte kan også blive frustreret

over, at der hele tiden bliver ført nye

ting på bordet i en samtale, især når det

er emner, som ikke umiddelbart hænger

sammen. Det kan imidlertid godt være

en aftalt dagsorden, at man blot kommer

med de indsatser i samtalen, som falder

en ind. Dette vil ofte blive betegnet som

en sludder mellem folk.

I denne form er man ikke forpligtet til at

høre efter, hvad den anden siger, endsige

forholde sig til indholdet, man kan lade

den anden tale, til man finder lejlighed til

at afbryde og komme med sin indsats i

samtalen. Pointen er her, at det som

det egentlig handler om, er at den

enkelte får sat ord på nogle ting,

og der foregår en eller anden

spredt samtale. Ofte vil det

være mere for hyggens skyld

end for det faglige udbytte af

samtalen, at sådanne samtaler

afvikles.

Det kan imidlertid give den

enkelte en masse ny viden,

som man senere kan bearbejde,

både i forholdet

til ens egne oplevelser af

ting og i forhold til, hvad der beskæftiger

andre mennesker.

En del bliver faktisk meget frustreret

over denne form for samtaler, fordi den

giver dem meget inspiration til mange

nye tanker, som de egentlig gerne ville

vende seriøst og detaljeret i en samtale,

hvor emnet blev fastholdt gennem længere

tid. Og hvor udgangspunktet i højere

grad er at udvikle et emne og debattere

det med henblik på at få det belyst fra

flere synsvinkler.

Resultatet og udbyttet af en samtale kan

således måles ud fra mange niveauer, og

hvorvidt man er tilfreds eller glad for en

samtale afhænger i høj grad af, hvad man

forventer af denne. Og derfor kan det

være væsentligt på forhånd at gøre sig

klart, hvad man forventer af en samtale.

Samt at afstemme dette med de øvrige

deltagere i samtalen. Det bedste er jo,

hvis alle føler, de får noget med fra samtalen.

Og har lyst til at gentage den.

4

med lemsbl a d e t l a p • w w w. l a p. d k


Af erik oLSen, juridiSk konSuLent for LAp

når folketinget til grundlovsdag går

på sommerferie, er det tid at gøre

status over, hvordan folketingsårets

lovhøst har været. For psykiatribrugerne

er der sket flere nye ting, hvor jeg vil

nævne nogle af de mere betydningsfulde.

Det overordnet set klart vigtigste var, da

Folketinget den 28. maj 2009 enstemmigt

godkendte ratifikationen af FN´s konvention

af 13. december 2006 om rettigheder

for personer med handicap.

Konventionen er fulgt med betydelig interesse

i LAP, da den forventes at kunne

få stor betydning også for psykiatribrugernes

vilkår og rettigheder. I sidste

nummer af LAP-bladet var der optrykt

det høringssvar, som LAP havde afgivet

til beslutningsforslaget.

Efter konventionen påtager Danmark sig

den folkeretlige forpligtigelse til at indrette

sin lovgivning og sin administrative

praksis således, at konventionens krav

opfyldes. Det er i forbindelse med ratifikationen

regeringens vurdering, at der

ikke er behov for følgelovgivning.

Socialudvalget understreger i sin betænkning,

at konventionens principper

er forpligtende og retningsgivende for

deltagerlandene i fortolkningen og implementeringen

af konventionen.

Ratifikationen omfatter dog endnu ikke

tillægsprotokollen, der giver personer

med handicap og deres organisationer

Årets lovhøst

08/09

mulighed for at rette henvendelse til FNkomiteen

for rettigheder for personer

med handicap, hvis de mener, der er sket

krænkelser i forhold til konventionen.

I hvilket omgang også psykosocialt handicappede

omfattes af konventionen blev

ikke nærmere omtalt under folketingsbehandlingen,

men det fremgik dog af et

svar fra ministeren, at sindslidende ikke

var omfattet af ledsageordningen efter

servicelovens § 97, men af støtte- og

kontaktpersonordningen efter § 99.

LAP har således fremover en stor opgave

med at få bedst mulige vilkår for psykiatribrugerne

med støtte i den nye konvention.

Der er dog også andre ting, der er værd at

fremhæve fra det afsluttede folketingsår.

For de interesserede er lovforslagets nummer

nævnt i parentes. For dem der er i arbejde,

er der kommet nye regler (L165) om

en styrket beskæftigelsesrettet indsats

over for sygemeldte. Den sygemeldte har

f.eks. nu ret til at få udarbejdet en fastholdelsesplan.

Der er også blevet bedre muligheder for

selvvalgt uddannelse for dagpengemodtagere

(L182) og endeligt er jobindsatsen nu

samlet hos de kommunale jobcentre.

For førtidspensionister sker der (L194) en

forhøjelse af pensionstillægget pr. 1/1 2010.

Pensionsberegning er som bekendt en

meget vanskelig kunstart, så man bør evt.

kontakte sin kommune og få oplyst, hvad

det helt konkret betyder for den enkelte

pensionist.

Af mere eksotiske ting kan nævnes, at hele

sagsområdet om tvang i psykiatrien på

Grønland nu er overgået til hjemmestyret.

Til gengæld fik vi endnu ikke den bebudede

reform af patientklagesystemet.

Den udvidelse af behandlingsretten (L178)

- der tidligere er givet til børn og unge - omfatter

nu også voksne. Der er således mulighed

for - hvis der er forløbet mere end

2 måneder efter henvisningen – at blive

behandlet på et andet sygehus eller klinik.

Det vil sige, der sker en ligestilling med patienterne

på andre sygdomsområder.

Det er naturligvis af pladsmæssige grund

ikke muligt her at gennemgå de enkelte

lovændringer i detaljer, men LAPs juridiske

service hjælper selvfølgelig gerne dem, der

har brug for praktisk rådgivning i forbindelse

deres egen sag.

med lemsbl a d e t l a p • w w w. l a p. d k 5


Af Steen moestrup Redigeret af Inger-Liss Christoffersen

Et studie i hjernen, forelskelse og sex

Sexologforeningen – Hjernemand – der

forskes i forskellige typer bevidsthedsformer.

Ridt gennem hvordan vi måler hjernen

og hvad forskellige undersøgelser har vist

om sammenhængen? Findes hjernens sexcenter?

Her følger forskellige former for

bevidsthed:

Formel på forelskelse: Det er en følelse

af hurtigt opstået, heftig, men ofte tillige

flygtig kærlighed. Hvor kærlighed er et navn

for tusinde følelser, der spænder fra en mere

overfladisk og kortvarig sympati op til den

dybeste og varigste opfyldelse, et menneske

kan opleve. Man fungerer ikke normalt,

når man er forelsket.

Seksualitet: Ifølge WHO.

Hvordan hjernen virker

Hjernens komponenter

Hjernens funktioner

Måling af hjerneaktivitet

Påvirkning af hjerneaktivitet.

Hjernen

En plastisk, valnøddelignende masse, hvor

der er forskel på mandens og kvindens

hjerne. Manden har 23 milliarder hjerneceller

og kvinder 19 milliarder. Der er kompleks

kommunikation mellem højre og venstre

hjernehalvdel, hvor man kun anvender ca.

en tiende del af kapaciteten. Hjernen vejer

1½ kilo og hjernecellerne hænger sammen.

Neurotransmittere: Endorfiner, dopamin,

her findes 200 forskellige og der findes i alt

300 forskellige slags nerveceller.

Dopamin: Kan øges ved indtag af bl.a. chokolade,

nødder, kokain, amfetamin.

Nervesystemet

Den centrale og den perifere. Frontallappernes

dysfunktioner gør det svært at vise

empati, og giver udslag i depression.

Hvis dele af tindingelappen fjernes, kan der

opstå hypersexlyst.

6

med lemsbl a d e t l a p • w w w. l a p. d k

Rygmarvens hjerneceller

Sympatisk – Parasympatisk

Sympatisk system: Er lig med frygt, kamp,

flugt, hjertet slår hurtigere, tarmen holder

op med at fordøje, hvis man er stresset.

Parasympatisk system er lig med at mænd

får rejsning.

Nerveceller: Kemiske signaler kører kontinuerligt

mellem hjernecellerne.

Seksualiteten påvirker bl.a. sygdomme som

multipel sklerose, alkoholisme, diabetes og

nervebetændelse.

Transmitterfrigivelse: Transmittere i synapsen.

Dopamin, serotonin, noradrenalin

og endorfin er de vigtigste signalstoffer.

Aminosyrer, GABA, glutamate, glycine, biogene

aminer, noradrenalin, VIP, Neuroaktive

peptider, somatostatin.

Måling af nervesystemets funktion:

Man kan måle varme, lave elektriske målinger,

hastighed på input og output, reflekser

samt scanne.

Andre prøver: Koldt og varmt vand i ørerne,

er tjek på om hjernestammen fungerer.

Sanser: Syn, hørelse, balance, føle smerte,

kunne smage og lugte.

Output: Muskler, hormoner. Scanning af

hjernen: Tjekke om man kan se farver.

Søvnspjæt.

Man kan undersøge hjernen på

flere måder og finde sygdomme

der:

EEG = elektriske hjernebølger

SPECT = radioaktive scanner

PET= sukkerstof …scanning

MRI: Funktionel MR scanner.

Interessant iagttagelse er at 2-5 % af patienterne

opgives til at scanne pga. klaustrofobi.

Magnetisk resonans = RF-puls, MR-signal.

Der tages billeder i forskellige tilstande:

Hvile, aktiv.

Medicin påvirkes af hjerneaktivitet og sanser.

Impuls via hjernen = Tiden indtil en muskel

bevæger sig, kan være indikator for sygdomme.

Handling: Drivkraft, motivation

Mål: Belønning. Hvilken belønning: Følelser

Gennemsigtighed: Bevidsthed

Motivation: Fysiologiske behov såsom sult,

tørst, undgåelse af smerte.

Andre biologiske behov er sex, at være forældre,

aggression.

Social og kulturel kontekst, fitness, velvære,

status, oplevelse af mening, frihed.

Belønning: Forventningen af belønningen

kan måles i de forskellige hjerneceller.

Følelser, personlighed, bevidsthed, farve.

Først skal vi lære hvordan følelserne styrer

os. Aber vil betale for sexede billeder.

Sex og lidt juice - kontra meget juice - herved

kan man måle hvor meget sex betyder.

Kokain: Smertestillende, bedøvende, i dag

mest et misbrugsstof.

Forskellige former for kærlighed:

Gensidig kærlighed, omsorg, narcissisme,

forældrekærlighed, to af samme køn, ulykkelig

kærlighed, børns kærlighed, spirituel

kærlighed, kærlighed til verdenen, kærlighed

til mad, nærhed, samhørighed. Kærlighed

til mange ting, lyst, begær. Kærlighed til

partner.

Hvorfor elsker vi som vi gør?

Drive og social tilknytning

Mænd: Unge og smukke kvinder

Kvinder: Penge, uddannelse og position hos

mænd


Tillærte faktorer som viser kærlighed: Blomster,

chokolade, kærlige ord, tøjdyr, læder

m.m.

Kemi mellem mennesker er velkendt, familiestrukturer,

noget andet som træder i

kraft. Spotter man nogen som agerer ligesom

forældre, kan man hente noget omsorg.

Mandens fysik, læreren er den mest attraktive,

der er noget krybdyrhjerne, status,

værdier: Hvordan vil jeg gerne ses, seksuallyst,

sikkerhed.

hvAd viL det Sige At eLSke? definitionen

er forSkeLLigt frA kuLtur

tiL kuLtur.

Drive mod kærlighed og sex.

Belønning, huske at spise, drikke og have sex

(udløser dopamin)

Adfærd, der skal fremkalde romantiske følelser

hos os selv og partner (udløser serotonin)

Afslappet behagelig tilstand efter sex (udløser

endorfiner)

Hvis man er deprimeret er det svært at

mærke kærligheden til en partner. Folk der

har fået lykkepiller i mange år, har svært ved

at opleve forelskelsen til sin partner.

Knytte bånd

Oxytocin

Vasopressin

Både frigivelse og receptorer er nødvendigt.

ekSempLer:

En mor giver sit barn bryst, elsker sit barn,

fordi oxytocin udløses og påvirker psyken.

Brystvorter nulres, stimuleres og får livmoderen

til at trække sig sammen og kan være

med til at sætte fødslen i gang eller få den

til at forsætte.

Man frigiver oxytocin, når man spiser. Oxytocin-receptorer.

Antallet kan afgøre, hvordan

man reagerer. Når en kvinde får en rose,

stiger hendes indholdsmængde af oxytocin.

Kan vi se kærlighed på en scanning? JA!

Hvad er det for en kærlighed, der bliver registret

…..empati, …følelser…….tja ….

Belønningsområderne er aktive. Nogle er

aktive i den romantiske kærlighed, andre i

den materielle.

virkning:

Samlejehyppighed øges.

Sover hyppigere ved siden af en partner.

Flere dates til kvinder

Kysse mere - kvinder. Masturbation/onani

uændret hos mænd/kvinder.

Bøsser og lesbiske bliver påvirket af andre

færomoner end de heteroseksuelle.

Færomoner kommer ind via næsen. Meget

tyder på at vi har dem og at man bruger

dem til at finde partner.

Farmakologisk påvirkning om 60-70 år - til

den tid kan man få opfyldt sit kærlighedsbehov

uafhængigt af andre.

Om ca. 50 år kan man skabe orgasmen.

Kilde : www.hjerne.info

med lemsbl a d e t l a p • w w w. l a p. d k 7


Af LiSe juL

Tale ve d jubilæumsre

jeg vil byde velkommen og sige tillykke til os alle sammen, fordi vi nu i 10 år har arbejdet

for at gøre livet lettere for mennesker, der er blevet ramt af psykisk lidelse. Jeg

blev selv shanghajet for 20 år siden, da der startede en psykiatribrugerbevægelse

i Århus. Da lærte jeg det samme i den lokale psykiatribruger forening, som jeg har lært i

LAP, nemlig at man kan blive inspireret, man kan give hinanden glæde, og man kan lære

meget af mennesker, der er nået længere end en selv. Vi kan også irritere hinanden og

gøre hinanden skidt tilpas, men sådan tror jeg det er i alle foreninger, hvor man brænder

for en sag, og vil arbejde hårdt for at noget lykkes.

LAP er en forening, der fra starten har skabt fællesskab mellem ligestillede, og hvor drivkraften

er det frivillige arbejde. At arbejde frivilligt er et arbejde, som kan give både bøvl og

glæde. Glæde, når man har nogle andre mennesker at spejle sig i. Glæde, når man har andre,

der kan inspirere, og man får en øget kompetence til at yde et godt stykke politisk arbejde.

Når man får folk til at lytte og får gennemført store projekter. Glæde, når man er med til at

præge den politiske dagsorden og skabe bedre rammer for andre.

LAP er blevet en forening, der på mange væsentlige punkter vinder respekt og anerkendelse.

På kvalificeret vis har vi givet et modspil til de eksisterende tanker om, hvordan man skaber

gode rammer om mennesker, der har været ramt eller er ramt af psykisk lidelse.

Her har LAP specielt sat fokus på det der kaldes recovery, at det både er muligt og forventeligt,

at man kan komme sig efter svære psykiske lidelser. Vi vil også fortsat sætte fokus

på nødvendigheden af den samfundsmæssige inklusion, og vigtigheden af at systemerne

indrettes sådan, at brugerne har mulighed for at træffe valg, når det gælder behandling.

I LAP er vi en forening, der gerne taler de svages sag, - og gør det med stort engagement og

glæde. Ofte udspringer det politiske engagement af en uret, som man føler er blevet begået

mod en, men på et tidspunkt må man nødvendigvis hæve sig op over sin egen historie og

skabe gode vilkår for andre.

I LAP er vi mange, der har haft køreplansforstyrrelser i vores liv og er blevet ekskluderet

fra mange vigtige samfundsmæssige sammenhænge. Her tænker jeg bl.a. på, at mange

taler om, at man har en række tab. Måske har man ikke gennemført en uddannelse, måske

har man mistet venner, eller måske har man ikke fået lov til at bevare tilknytningen til den

arbejdsplads, man var på. Men hvad er det, der gør, at folk kan komme sig? Man kan spørge:

Er det nedlæggelsen af de store institutioner? Er det forekomsten af psykofarmaka i midten

af 50’erne? Nej. Det eneste, der faktisk gør, om folk har mulighed for at komme sig igen,

det er om der er behov for en.Det er de samfundsmæssige konjunkturer, der afgør, om

man kan komme sig igen. Om samfundet har behov for en. Som alle andre har mennesker,

ramt af psykisk lidelse, et behov for ikke bare at være nogen der tager imod, men også at

give noget igen.

Det at give noget igen kan være mange ting, specielt hvis samfundet ikke er klar til at tage

imod en, når man har fået det bedre og har rejst sig lidt igen. Her kan et frivilligt arbejde

være noget, man giver sig i kast med - med stor entusiasme og energi. Det er her, man kan

8 med lemsbl a d e t l a p

• w w w. l a p. d k


ception


kompetence og udvikle sig, og det er her, man kan få netværk, også i de højere politiske

kredse. I LAP er vi en forening, der interesserer os for de muligheder, lovgivningen giver

nationalt og internationalt for den enkelte. Det er der mange, der ikke ved. At der er nogen,

der bestemmer over det liv, jeg lever, og at det er lovgivningen i det land, hvor jeg lever,

som sætter rammerne for de muligheder, jeg har i mit liv.

I LAP er vi en forening, der hele tiden interesserer os for de tanker, der endnu ikke er tænkt.

Sidste år gennemførte vi et stort undersøgelsesprojekt, der handlede om, hvordan man

skaber muligheder for mennesker med psykiske lidelser på arbejdsmarkedet. Det var et

projekt, der blev gennemført med støtte fra arbejdsmarkedsstyrelsen, og hvor noget af

det vigtigste var at sætte fokus på, hvad der sker, hvis man bruger handicapfaglige termer

som rimelig tilpasning og kompensation, når det drejer sig om at gøre arbejdsmarkedet

tilgængeligt for mennesker, der er eller har været ramt af psykisk lidelse.

I LAP mener vi, det er vigtigt at øge den samfundsmæssige rummelighed og at det ikke

nytter noget at psykiatribrugerne er klar til at tage fat, hvis samfundet ikke er rummeligt

eller indstillet på, at vi må være der. Det er umiddelbart nemt at forstå, at hvis man sidder

i en kørestol har man behov for en rampe for at begive sig ind på en arbejdsplads. Både for

psykiatribrugerne selv, der skal i job, men også for arbejdsgiverne har man behov for at få

udviklet en terminologi, så det er lettere at forstå, hvordan man skaber rum, så også men-

nesker med erfaringer fra psykiatrien kan være med.

Ikke alle mennesker, der er her i dag, og ikke alle, der rammes af psykisk lidelse, har haft

langvarige køreplansforstyrrelser, hvor man har haft afbræk i sin karriere. Ikke alle har behov

for langvarige processer for at komme sig igen. Men det er vigtigt at arbejde målrettet

politisk med at psykiatribrugere på alle områder af livet får ret til at drømme, udvikle sig og

give noget igen, som alle andre mennesker i samfundet.

Her synes jeg specielt, det er vigtigt at mennesker med erfaringer fra psykiatrien får samme

uddannelsesmæssige baggrund som resten af befolkningen, så vi kan gøre os kvalificerede

til at komme i betragtning til samme typer af jobs. Man lever godt på overførselsindkomst

her i Danmark, men det er også godt at være millionær og rig. Så mere af det!

Før jeg råber hurra, vil jeg sige, at sidste år har jeg lavet en DVD fra LAP’s store konference

om arbejdsmarkedsforhold, og hver af gæsterne kan tage en med hjem gratis. Den er god,

underholdende og den beskriver, hvordan man kan bruge de handicapfaglige termer for at

udvikle et nyt sprogbrug for at indrette samfundet, så vi også kan være der.

Oven på kører en video, jeg lavede for 10 år siden til LAPs første stiftende generalforsamling.

Der var jeg også med! Nå, men det viser bare, at vi har været her længe, og vi har endnu

lang vej at gå. Lige om lidt vil jeg give ordet videre til beskæftigelsesministeren, men før det

vil jeg udtrykke stor taknemmelighed over det, vi har nået. Vi har nået meget godt, men vi

har endnu lang vej at gå. Jeg håber en dag, at der ikke er brug for os, og vi kan nedlægge os

selv, fordi vi har de samme muligheder og goder som andre, men der er stadig langt igen.

Jeg synes, vi skal råbe hurra og derefter klappe, fordi det er en glædens dag i dag.

Hurra! Hurra! Hurra! (Klapsalver)

med lemsbl a d e t l a p • w w w. l a p. d k

9


10-årS juBiLæum

D ET TALTE ORD

indLedning

Annette Schurmann arbejder som designer

hos tekstilvirksomheden UTG i Ikast. Annette

fik i en tidlig alder diagnosen ”psykisk syg”.

Udsigten til et liv langt væk fra arbejdsmarkedet

truede, men Annette ville ikke finde

sig i at være sat udenfor. Gennem en årrække

kæmpede hun stædigt. Og hun var fast

besluttet på at finde muligheden for igen at

kunne bruge sine evner på arbejdsmarkedet.

Og det lykkedes! I dag arbejder Annette 15

timer om ugen. Hun siger selv, at hendes

arbejdsgivers mod til at give hende fleksibilitet

i arbejdsdagen er det, der gør det muligt

for hende at være på arbejdsmarkedet.

For at åbne døre og skabe fleksibilitet skal

der altid være fokus på ressourcer, muligheder

og talenter frem for på sygdom, besvær

og begrænsninger. Det tror jeg, vi er enige

om at arbejde for.

10-års fødselsdagen er den første runde dag

i ens liv. Det er en ganske særlig dag, der

fortjener at blive markeret og fejret godt

og grundigt.

Og i dag fejrer vi ikke alene jeres jubilæum.

Vi fejrer også jeres nye, store lokaler, hvor I

har samlet os i dag. Tillykke med dem. Jeg

synes, lokalerne er et flot symbol på, at I evner

at sprænge rammer. Hvad enten det er

de fysiske eller de beskæftigelsespolitiske.

I er vokset ud af jeres puppe og står i dag

som en vigtig spiller på den beskæftigelsespolitiske

scene.

I skal have tak, fordi I gør en stor indsats

for en sårbar gruppe mennesker i vores land

med vidt forskellige problemer og behov.

Jeres budskab er ikke til at tage fejl af: I

finder jer ikke I at blive overhørt. Og I står

altid klar, når forholdene for personer med

psyko-sociale handicap bringes op. I har sat

jer som mål at sikre alle jeres medlemmer

de bedst mulige vilkår – ikke mindst på arbejdsmarkedet.

Alle, der kan arbejde, skal have muligheden

Det er et mål, jeg er helt enig med jer i. For

mig er det indlysende, at alle, der har bare

den mindste arbejdsevne, også skal have

mulighed for at bruge den. Alt andet vil

være et tåbeligt spild af især menneskelige

ressourcer.

At have et arbejde har en kolossal betydning

for mange menneskers identitet. Et arbejde

kan ligefrem få personer med mindre handicap

til at føle, at de ’glemmer’ deres handicap.

Det peger en undersøgelse fra SFI på.

Når man som ledig med mindre handicap får

arbejde, oplever man, at ens kompetencer

kan bruges, og så bliver arbejdet snarere end

handicappet en stor del af identiteten. Det

er tankevækkende, selvom jeg selvfølgelig

Beskæftigelsesminister inger Støjbergs tale

ved Landsforeningen Af nuværende og tidligere

psykiatribrugeres, LAp’s 10-års jubilæum

den 16. september 2009

godt ved, at arbejde ikke har en helbredende

effekt for alle.

Nogle handicap kan man se. Psykosociale

handicap kan kun sjældent ses. Og mange

med et psykosocialt handicap står over for

særlige udfordringer, fordi et usynligt handicap

ofte gør vejen til forståelse længere.

Det er tilsyneladende lettere at tage højde

for og acceptere et handicap, der kan ses,

end et, der ikke kan ses. Med den seneste

strategi på handicapområdet fortsætter vi

arbejdet for at ændre på det.

Vi skal frem til, at det er lige så naturligt for

en virksomhed at ansætte en medarbejder,

der har behov for personlig assistance eller

tilpasninger i arbejdsdagen, som det er at

ansætte en medarbejder, der har behov for

et kursus i engelsk. Samtidig gælder det om

at sprede budskabet om, at det er muligt at

være på arbejdsmarkedet, selv om man har

et handicap.

StrAtegien ”hAndiCAp & joB – det

kAn LAde Sig gøre”

For at sikre opmærksomhed på muligheden

for at kombinere handicap og job igangsatte

vi en ny strategi i april. Og med den strategi

sætter vi særligt fokus på netop psykosociale

handicap.

Jeg er sikker på, at viden og forståelse er

den nøgle, der skal til for at åbne døren ind til

arbejdsmarkedet for mennesker med psykosociale

handicap. Ofte kan der med bare

mindre tilpasninger gøres plads til langt de

fleste på arbejdsmarkedet.

Jeg ved selvfølgelig godt, at nogle er så

hårdt ramt, at de ikke er i stand til at arbejde.

Men mange kan godt arbejde, hvis

de får den rette hjælp og støtte. Ikke nød-

1 0 med lemsbl a d e t l a p

• w w w. l a p. d k


GÆLDER

vendigvis på fuld tid, men det er heller ikke

så afgørende. Det afgørende er, at dem, der

overhovedet kan, får mulighed for et liv med

arbejde.

Behov for At Sprede viden og forStåeLSe

Som minister er jeg stolt af, at loven også

er med til at åbne døre ved at give gode

muligheder for at kompensere for de ekstra

udfordringer, et handicap giver. Faktisk har

jeg hørt flere sige, at vi i Danmark har en af

de bedste love på netop det område.

Men desværre er det ikke alle, der kender

til mulighederne. Det gælder både blandt

mennesker med et handicap, hos virksomheder,

der har brug for en medarbejder,

og hos jobcentrene, der skal hjælpe til, når

jobbet ikke ligger lige for. Og hvis man ikke

kender mulighederne, så bliver de selvfølgelig

ikke brugt.

I handicapstrategien har vi derfor lagt vægt

på, at virksomheder, jobcentre og den enkelte

har et fælles ansvar for at fastholde

og inkludere personer med handicap på arbejdsmarkedet.

Hvis ikke alle tre parter yder

deres bidrag til indsatsen, bliver resultatet

ikke rigtig godt. Så her er faktisk et tilfælde,

hvor der skal tre til en tango! Det var ikke

gået i vild med dans!

I strategien er der ni konkrete initiativer. De

skal alle sammen være med til at hjælpe flere

med handicap i job. Og én af vejene til det

er, at vi får spredt mere viden om, hvordan

det i praksis kan lade sig gøre.

Forståelse og viden er helt grundlæggende

for, at vi sammen kan bære udviklingen i den

rigtige retning. Jeg er sikker på, at jo mere

viden, den enkelte har om sine egne muligheder,

jo mindre bliver usikkerheden, og

jo større bliver troen på, at det er muligt at

kombinere et handicap og et job.

Jeg lagde ud med at fortælle om Annette,

som arbejder som designer 15 timer om

ugen. Hendes arbejdsgiver fortæller, at det

er en skrøne, at det er besværligt at have en

psykisk syg ansat. Hvis man formår at starte

med lemsbl a d e t l a p • w w w. l a p. d k

1 1


10-årS juBiLæum

stille og roligt ud og lade tingene udvikle sig

i sit eget tempo, er det overhovedet ikke

noget problem, siger hun.

Mange – ikke bare arbejdsgivere, men også

kolleger – forventer tilsyneladende, at det

vil være et problem. For undersøgelser viser

desværre, at to ud af tre siger, at de føler sig

utrygge ved at skulle arbejde sammen med

en psykisk syg. Utrygheden ser jeg som et

udtryk for mangel på viden. Viden om, hvordan

det rent faktisk er at have en kollega,

som er psykisk syg. Men hvor det kan være

svært at gøre noget ved mange handicap, er

det heldigvis ikke så svært at sætte ind over

for uvidenhed. Så der er ingen undskyldning

for ikke at tage fat. Og det er lige præcist

dét, vi gør med handicapstrategien. Derfor

har vi også sat os det helt konkrete mål, at

flere skal føle sig trygge ved at arbejde sammen

med en psykisk syg, når vi evaluerer

strategien om fire år.

Vi ved også, at jo mere erfaring, man har

med at arbejde sammen med personer med

handicap, jo større bliver velviljen til at gøre

det. Tænk, at én enkelt person i arbejde kan

bane vejen for endnu flere. Det er en selvforstærkende

effekt, som det vil være dumt

ikke at udnytte.

I en lang periode er det også gået godt med

at få flere handicappede ind på arbejdsmarkedet.

17.000 flere handicappede fandt sig

et job i perioden fra 2004 til 2008. Nu har

den økonomiske afmatning desværre fået

ledigheden til at stige, så der kan være lidt

langt mellem jobbene. Men uanset konjunkturerne

har alle krav på et liv med job. Og

derfor er det nu særlig vigtigt, at alle løfter

deres del af opgaven, så vi sammen kan

hjælpe med til at gøre plads til flest mulige

personer med handicap på arbejdsmarkedet.

opføLgningen i SygefrAværSSAger

Regeringen har for nylig iværksat en handlingsplan

for at få sygefraværet ned og det

med det samme overordnede formål – at

hjælpe flere til at bevare deres tilknytning

til arbejdsmarkedet.

Nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at I

tit bider fra jer og giver os politikere kamp

til stregen. Og det skal I vide, at jeg sætter

pris på. For det er fra mennesker som jer,

at vi får virkeligheden serveret. Jeres høringssvar

og kritiske spørgsmål er vigtige

bidrag til, at vi sammen kan sikre en beskæftigelsespolitik,

der kan få et arbejdsliv

og et handicap til at gå hånd i hånd.

I har også givet jeres besyv med i forbindelse

med handlingsplanen for at få

sygefraværet ned og i forbindelse med

de nye regler for, hvordan kommunerne

skal følge op i sygesager. Og på det felt

er vi ikke enige.

Jeg synes, at vi skal væk fra at tænke sorthvidt.

Det er ikke sådan, at man enten er

rask og i fuld sving eller syg og sendt hjem

døgnet rundt. Vi ved, at en tidlig aktiv indsats

øger muligheden for at vende tilbage

til arbejdsmarkedet. Både for dem, der efter

kort tid bliver raske igen, og for dem,

der har en kronisk sygdom, der følger dem

ind i arbejdslivet.

Det handler om at hjælpe den enkelte

hurtigst muligt tilbage til dagligdagen og

jobbet, så den sygemeldte ikke bliver isoleret

og måske endda ender med at blive

helt udstødt fra arbejdsmarkedet.

I er bekymrede for kommunernes opfølgning.

Til det vil jeg sige, at kommunen kun

skal give tilbud til syge, hvis tilbuddet kan

forenes med sygdommen og behandlingen.

Et tilbud må selvfølgelig ikke få en

negativ effekt for den enkelte. Og derfor

er det heller ikke alle sygemeldte, der skal

have den slags tilbud. Og indsatsen og opfølgningen

skal altid tage udgangspunkt i

den enkeltes forudsætninger, behov, helbred

og ressourcer.

hAndiCApkonventionen

I år, hvor LAP bliver 10 år, ratificerer Danmark

FN’s handicapkonvention. Det synes

jeg godt, vi kan være stolte af. Jeg er klar

over, at I som forening har haft nogle bemærkninger.

Og jeg er sikker på, at I også

fremover vil holde mig informeret om, på

hvilke områder I mener, der fortsat er brug

for forbedringer. Det sætter jeg pris på, og

det håber jeg, at I vil blive ved med at gøre.

AfSLutning

Som beskæftigelsesminister har jeg selvfølgelig

mest fokus på beskæftigelse. Men

når jeg ser foreninger som jeres, så ser jeg

ildsjæle, der kæmper for at hjælpe mennesker

med problemer, der ofte er større,

end de fleste af os kan forstå.

Nogle af dem, I hjælper, er blevet ramt

af alvorlige ændringer i deres liv, der gør

fremtiden svær at overskue. Jeg hører, at

mange oplever det som om, deres liv nulstilles.

Og mange bliver bange for, om de

kan beholde deres arbejde. Her træder I til

og bidrager på alle fronter med opbakning

og viden, der kan gøre fremtiden mere

overskuelig. Og selv om det er svært,

fi nder rigtig mange alligevel kræfter til

at kæmpe og formår at bevare deres tilknytning

til arbejdsmarkedet. Det er dybt

imponerende og kalder på stor respekt.

Jeg håber, I vil fortsætte arbejdet. Viden er

vejen frem. Derfor har vi en fælles opgave

med at fortælle, at det kan lade sig gøre.

Så lad os love hinanden, at vi sammen vil

arbejde for at gøre et liv med et handicap

og med arbejde til et samlet godt liv.

Tillykke med dagen.

1 2 med lemsbl a d e t l a p

• w w w. l a p. d k


Af hAnne Løvig

RECEPTION OG 10 ÅRS

JUBILÆUM I ET HUG

på den yndigste sensommerdag, d.

16. september, med fuld knald på

sol og blå himmel afholdt LAP reception,

dels for officielt at indvi de nye

dejlige lokaler på Store Glasvej i Odense,

men også for at markere 10 års jubilæum

og at LAP hermed har rundet det første

skarpe hjørne.

Det myldrede ind med mennesker, og

der var lækkert receptionsbord med mad

udefra, som der var lidt mere gods i og

lidt mere mættende, end det ofte ses ved

receptioner. Folk kom jo også fra hele landet

og nogle langvejs fra. Desuden var der

den lækreste økologiske cider at skåle i.

Hanne W og Inger-Liss havde været i Rosengårdscenteret

i Odense og havde fundet

sjove blå engangstallerkener og en sød

orange dug for at holde bordpynt i LAPs’

farver ; - ).

Der var en god og positiv energi og stemning

på Store Glasvej 49 denne onsdag i

september, bedre end jeg nogensinde

har oplevet i LAP- sammenhænge – eller

for den sags skyld nogensinde, hvor så

mange forskellige mennesker er samlet på

en gang.

Det var som sædvanligt dejligt at møde

de LAP venner fra alle egne af landet, som

man ofte i løbet af et år kun ser til landsmødet.

Der var gavebord som det sig hør og bør

med et hav af blomster ( så er der noget

at passe for pigerne på kontoret!), en del

flasker og også nogle flotte malerier til alle

de bare, hvide vægge. Superdag i Odense

hvor det hele gik op i en højere enhed;

menneskene, talerne, vejret og maden..

CitAter frA intervieWS frA dAgen:

Karl Bach Jensen: ” Nogle gange er vi ikke

alt for gode ved hinanden, det kan måske

skyldes, at vi selv synes, vi er blevet behandlet

dårligt i psykiatrien”.

Lisa Juul Küttner-Eriksen: ” Jeg savner flere

unge til LAP Ungdom, ikke fordi jeg har noget

imod at være sammen med nogen der

er en del ældre end mig, for jeg er bevidst

om, at de kan lære mig meget, men fordi

der jo på et tidspunkt skal være nogen til

at tage over fra den ældre generation”.

Inger-Liss Christoffersen: ” Vi skal have

mere fokus på det positive. Jeg synes f.eks.

det er rigtig positivt, at mange kendte står

frem i medierne og taler åbent om deres

psykiske vanskeligheder”.

Lise Jul holdt en både glad og alvorlig velkomsttale,

og i dagens anledning havde vi

fint besøg af både beskæftigelsesminister

Inger Støjberg (Venstre) og Odenses

borgmester Jan Boye. De holdt begge to

en glimrende tale. Beskæftigelsesministeren

sagde bl.a., at alt jo ikke var sort

og hvidt, forstået på den måde at man

enten arbejdede 37 timer om ugen eller

ikke arbejdede, men at der jo var mange

muligheder derimellem; at den flotte minister

så havde valgt supersmart dress

udelukkende i sort og hvidt var lidt pudsigt

og tankevækkende, men muligvis kun

noget en modeinteresseret, midaldrende,

semiparanoid kvinde som jeg bemærkede.

Inger Støjberg havde taget formuleringen

psykosocialt handicap fuldstændig til sig

og brugte den en del gange i talen.

med lemsbl a d e t l a p • w w w. l a p. d k

1 3


Af inger-LiSS ChriStofferSen

en dag i

troldehaven

Katten Olsen slapper af ved skovlen

At der ligger et lille, lidt mystisk hus med

trolde og nisser ved jernbanestationen i

Bred på Fyn, vidste jeg ikke før jeg med

Preben Firkløver aftaler et møde med interview

og artikel til dette blad. Mødet er

kommet i stand ved at Preben havde en hel

del på hjerte, som kunne være interessant

for LAP´s læsere og medlemmer.

Børn af psykisk syge forældre skulle temaet

handle om - men ved besøget udviklede

det sig til en langt mere omfattende

historie.

Ved min ankomst på Odense Banegård

blev jeg efter aftale hentet af Preben, som

jeg tidligere har mødt i LAP´s sekretariat

på St. Glasvej. Inden dette møde havde vi

telefonisk snakket længe om mange af de

problemer, livet har budt Preben Firkløver,

som er uddannet grafiker på førtidspension.

Jeg kunne høre, at der var stof til en

artikel, som andre kunne få glæde af at

læse.

Vi tog ”Akvariet” – det lokale tog - nogle

stationer indtil vi nåede Bred, hvor Preben

og hans veninde Kate bor sammen

med ”Olsen” – en ½ Maincoon hankat - i

et lille lejet DSB-aftægtshus med en stor

have, kaldet Troldehaven. Det blev dér

mine første 15 min. gik med fremvisning

af et spændende scenarie af trolde, nisser,

spændende opstillinger med træ og sten,

en lille å og udgravninger, som slynger sig

rundt i haven til de forskellige afdelinger,

som har hver sin funktion i Troldehaven.

Her arbejder Preben på et stort projekt

med at lave en meget usædvanlig have,

som jeg ikke har set mage til. Der hersker

her en stemning af mystik, men også ro

blandet med planternes lovløse tilstand,

som er helt tilsigtet. For der findes altså

trolde og nisser på dette sted. Det ved

både Kate og Preben (og muligvis også

Olsen). Der er i alle tilfælde grundlag

for, at trolde kan tage ophold og bo her

i haven. Et fristed for beboerne – her er

ikke liggestole og svømmepøl – men kun

naturlige forekomster af alle planterigets

arter. Også ukrudt passer ind her. Jeg tænker

undervejs på denne gåtur, at den have

fortæller noget om de mennesker, der bor

i huset, som jeg endnu ikke har sat fod på.

Til sidst er vi nået tilbage til det lille hus,

hvor katten Olsen ligger og slanger sig.

Jeg hilser på Kate, som har sin malerkunst

i stuen og et lille atelier bagest – her maler

hun i akryl og meget spirituelt i smukke

klare farver på store lærreder. Kate har

også en psykisk lidelse, som gør at hun

endelig har fået førtidspension og nu kan

slappe lidt mere af med at male.

Huset er som nævnt lille, men der er plads

til armbevægelser og til to mennesker,

som i dette forum ikke fylder så meget.

Men ser vi bag facaden har de meget at

bidrage med, også rent menneskeligt.

Som udgangspunkt var tanken, at vi skulle

drøfte sager omkring det at være psykisk

syg forældre til børn, men det er kun en

lille del af den historie, som dukker op undervejs

i samtalen.

Preben er en mand midt i livet, som har

to drenge, hvoraf den ene har bragt store

problemer ind – ikke kun ved at være hans

søn, men hvor en diagnose af ham selv og

sønnen får kommunen til at slå ”flik, flak”

og på den måde blive en kæmpe belastning

psykisk for alle. Når man har en diagnose

som psykiatribruger, er det meget

svært ikke at blive misforstået i det offentlige

regi, og når man så skal have hjælp,

bliver det efter de regler, som kommune

og disse instanser afstikker. Og hvem bliver

taberne? Det gør en hel familie, som i

årevis bliver berørt på sjælen af den modstand

og mangel på forståelse for, hvad

det handler om, og hvad der burde gøres

for at afhjælpe situationen.

At høre om dette er i sig selv ikke nogen

nyhed for mig som mangeårig psykiatribruger

– men versionen her er grel. En del

mennesker bliver hårdere ramt ved det,

systemet gør ved os sårbare sjæle. Hvornår

finder kommunens sagsbehandlere ud

af at behandle mennesker - ikke som ting

i en købmandshandel - men som levende

individer, der har brug for støtte og omsorg.

Nej, man bliver ofte kun et CPR-nr. i

dette regi og en sagsbehandling, som her

1 4

med lemsbl a d e t l a p • w w w. l a p. d k


Udsnit af Troldehaven

Preben Firkløver

kommer til at ligge længe og grundigt i arkivet,

indtil Preben begynder at undersøge

sagen bagved – og ender med at komme

med sin uforbeholdne mening – og her

knækker fi lmen. Det er man ikke vant

til her, hvor der skal laves en handleplan

for sønnen, og hvor mange instanser skal

konsulteres. Disse kan ikke kommunikere

og det går helt galt med diagnose og behandling.

Så at Preben gerne vil inddrages

i sit barns behandling, får slet ingen plads,

og det ender med, at han selv stemples

som ubrugelig i behandlingen, for han er

jo besværlig, ham Preben – det kan kommuner

og læger ikke forholde sig til.

Det vil føre for vidt at gå dybere ned i sagen

- det er ikke det essentielle i denne

sag - det handler om, at man ikke bliver

taget alvorligt, når man har en psykiatrisk

diagnose. Man kæmper en ørkesløs kamp

mod systemet – uden at blive hørt - hvorefter

man kører helt ned. Det giver Preben

store frustrationer, som må og skal ud - og

her er det så at Troldehaven kommer ind

som en redningsplanke. Der bliver arbejdet

fysisk hårdt på haven og på at få et eventyr

op at stå. Når haven en gang er færdig

er det tanken at invitere andre mennesker

ind på ”sightseeing” med Preben som

guide, som vil fortælle om Troldeskovens

mening og historie.

kunSten Som redning

Det er nok Kate som har inspireret til at

lave Troldehaven og jeg forstår nu, hvorfor

disse to meget forskellige mennesker

har søgt sammen og er sammen. De deler

skæbne rent psykisk og kunstnerisk og går

derfor i symbiose. Den grafiske kunst som

Preben udøver og Kates meget spirituelle

akrylmalinger arbejder sammen på alle

måder. Og når to mennesker har en svag

sjæl, er der basis for at hele op! ”Nerveadelen”

– et udtryk for kunstnere som var

beåndet i 1900-tallet, kommer mig i hu

som passende ind her – for medicinen for

Kate og Preben er kunsten – at udøve, at

udtrykke og afdække de inderste hemmeligheder,

frustrationer, sorger og andet

- kommer jo netop frem i den udøvende

kunst. Værket er et bevis for, at nu er tankerne

kommet ud – det står tydeligt at

læse på malerierne og i den grafiske kunst.

kAteS hiStorie

Et afbrud i Prebens talestrøm bliver, at han

går i køkkenet med høretelefoner på, for

at forberede en lille frokost, og det giver

mig anledning til at tale med Kate under

fire øjne, for hendes liv har bestemt heller

ikke været let og uden skår. Det er en lidt

anden livsberetning, som blandt andet går

på et hårdt fysisk arbejdsliv i mange år som

slider, og traumer fra barndommen – over

fysisk sygdom og skader, som har medført

at Kate ingen børn har kunnet få. Det er

samme problematik med kommunen, en

kamp med at få tildelt førtidspension, har

sat sine spor. Jeg mærker bestemt ingen

bitterhed her, kun en forsigtig afmagt, som

måske er ved at aftage. Efter hun for fem

år siden har fået kunsten ind i sit liv, opstår

der også mulighed for Recovery – også

selvom der måske kunne have været brug

for lindrende medicin – men det er svært

med diagnosen ”posttraumatisk syndrom”

– der er ikke rigtig opfundet nogen behandlende

psykofarmaka – det er afprøvet.

Alligevel aner jeg at Kate er kommet

sig og jeg tror, Kate kan komme langt videre.

Det er ikke psykologbehandlinger der

skal til, men det at arbejde med kunsten,

som kan få selvværet tilbage, lyset ind i

stuen og frem i øjnene.

Det er godt, der er nisser og trolde i haven

– de er rare alle sammen siger Preben, det

er beskyttere. Han taler med dem og ofte

høres der stemmer og ligefrem slåskampe

fra Troldeskoven – det er nisserne og de

øvrige indvånere i haven, som lever deres

eget liv.

Det har været en begivenhedsrig dag i

Bred og jeg tager afsked med den lille familie.

Nu går turen hjem igen med ”Akvariet”

til Odense og videre til Smørumnedre.

Undervejs har jeg også katten Olsen i tankerne

– for den dejlige kat har et helt specielt

revir, som mine egne katte slet ikke

råder over i skønhed og udfordringer.

Måske skulle jeg også anskaffe en trold og

en nisse til min lille have?

med lemsbl a d e t l a p • w w w. l a p. d k 1 5


preSSemeddeLeLSe

Livsstilscenteret

operAtion

LAp SLår tiL igen -

denne gAng viSer

vi ingen nåde

På TV2 kører programmet Operation

X som er et program, der afslører fusen-

tasteri og fupmagere; altså folk

der snyder andre, lige fra at de bedyrer

at kunne få kontakt til afdøde samt

at alternativ behandling kan helbrede

kræft.

Nu lancerer vi ’Operation LAP’, som

vil afsløre psykiatriens skyggemænd.

Altså fi nde kritisable ting inden for

psykiatrien, hvor vi vil konfrontere

magthaverne med deres beslutninger

for at få dem til at ændre på disse til

gavn for vores målgruppe - de sindslidende.

Hvis I har nogle historier/oplevelser, vi

skal se nærmere på, er I velkomne til

at sende dem til LAP´s Mediegruppe.

Vi vil se på dem samt gøre noget ved

dem, der er ”kød” på, så at sige. Efterfølgende

vil vi offentliggøre dem i

medierne i bedste Operation X-stil, så

andre kan lære af dem.

Med andre ord, LAP slår til igen, og

denne gang viser vi ingen nåde!

Kontakt venligst Tom Jul Pedersen

tomjulp@gmail.com eller ring til vores

sekretariat i Odense på tlf.: 66 19 45 11.

Vi er nogle stykker, der vil opstarte en

landsdækkende uddannelsesinstitution

for sindslidende, der vil videre i livet. Basis

gruppen er fra LAP ( Landsforeningen Af

nuværende og tidligere Psykiatribrugere),

og er blevet stiftet på Landsmødet d. 21.

maj – 23. maj 2009.

Vi har tænkt os en form for døgnophold

af ca. 10 ugers varighed, hvor der vil blive

undervist i:

Evt. opdelt i aldre: unge, midaldrende og

seniorer.

Selvudvikling, sund kost (kostvejleder), billedkunst,

keramik, tegneterapi, bevægelse,

afspænding, meditation mv.

Så kurset udvikler den enkelte til at få et

større selvværd og sociale kompetencer,

så kursisten kan klare sig i sociale sammenhænge

og evt. fagligt på en uddannelsesinstitution/arbejdsplads

senere hen.

Vi har tænkt os at samarbejde med en arbejdskonsulent/uddannelseskonsulent,


kursisten kan komme i praktik under opholdet.

Vi kan arbejde videre med oplevelserne

efter praktikken.

Ligeledes har vi talt om at få en holistisk

alm. læge som vejleder, vedr. fedme og evt.

medicinnedtrapning. Hvis kursusdeltagerne

ønsker dette…..

Vi har en kursusejendom på

tegnebrættet. Det er et

nedlagt plejehjem, som

ligger i Lollands kommune,

og vi har tænkt os

at kontakte dels denne kommune

og Guldborgsund kommune.

Om de ville være behjælpelige

med dette projekt/idé.

Vi har ligeledes tænkt os at få Diana Benneweis

som ansigt udad til…

Vi kan selv undervise i en stor del af undervisningen…

Vi skal hverken have rengøringspersonale

eller havemand tilknyttet stedet, dette indeholdes

i undervisningen.

Vi er disse 3-4 personer i gruppen.

Vi synes alle at der skal være sådan et sted

for psykiatribrugere, så vi alle kan få et

spændende og indholdsrigt LIV.

Med minimum af tilbagefald.

Vi er: Tommy Jensen, Boliana Thomsen,

Mette Bramsdal, (Katrine Woel)

Tovholder:

Mette Bramsdal

Åparken 30, 1., 4990 Sakskøbing

Tlf.: 54 70 45 70 / 27 28 30 83

E-mail: met-brams@live.dk

1 6

med lemsbl a d e t l a p • w w w. l a p. d k

Så vi i starten kan få lov til at

bruge stedet vederlagsfrit, og senere på lejebasis.

Og senere kan en fond måske købe

ejendommen.


Stemmer, stemmer, stemmer

I 16 år har jeg været alvorligt psykisk syg. Jeg

hører stemmer. Jeg ved ikke, om jeg er født

med anlæggene for psykose (skizofreni) eller

hvad. Måske har jeg altid haft det i mig

- der er så bare nogle begivenheder, blandt

andet en stor sorg, som har udløst sygdommen.

For nylig har jeg hørt om en teori, som

siger, at hvis ens mor har influenza under

svangerskabet, er der risiko for, at fostrets

genmasse tager skade, muterer, skaber anlæggene

for skizofreni. Det skal nok passe.

Men jeg er, som så mange af jer andre

gæve mennesker her i LAP giver udtryk

for, igang med en helt personlig recoveryproces.

Der er stadig langt igen, men jeg

har håbet om at få det bedre. Som et væsentligt

led i min recovery-proces har jeg

lært nogle ting om min sygdom. Jeg har

lært, erkendt, at stemmerne er mine egne

tanker, og at det er stemmerne, der skaber

den smerte, som jeg så ofte føler. At

forstå disse ting gør ikke i sig selv én rask.

Men det føles helende at forstå disse ting.

Jeg er et meget splittet menneske - men

på vej mod større helhed. Jeg tror altid, at

jeg vil have brug for medicin. Men medicinen

oplever jeg personligt som noget, der

hjælper mig på vej i recovery-processen.

At være skizofren er på en måde som at leve

på en vulkan, der mere eller mindre permanent

er i udbrud. Engang følte jeg, at jeg stod

i det indre af en atom-sprængning - men

heldigvis er det blevet bedre med årene.

At være psykisk syg betragtes af mange

som noget skamfuldt. Men, kære

venner, de største helte jeg kender og

har kendt, er psykisk syge mennesker.

Af og til mister jeg håbet. Og så ved jeg,

hvad helvede er: Lidelse uden håb om bedring.

Men håbet vender altid tilbage - måske

ikke om at blive 100% rask (for hvad

er det?) - men om at få det bedre. Dag

for dag, år for år - hele tiden lidt bedre.

Håbet er det, der får mig til at sætte det ene

ben foran det andet - hele tiden små skridt

fremad. Håbet, venner, er det, der alene kan

bære et menneske igennem alt. Og dét er

ingen skam!

Af CArSten pLoug oLSen, odenSe

Brug BiSidder

Det er ikke altid lige sjovt, at sidde alene

over for en offentlig instans og skulle tale

sin sag. Det bliver – selv om den på den anden

side af bordet måske er venlig og imødekommende

– altid lidt af en belastning.

Huskede man nu at få det hele med? – blev

det mon forstået rigtigt? - og forstod, eller

huskede man selv det, der blev sagt?

I mange tilfælde er det derfor en rigtigt god

idé, at tage en bisidder med. Ud over, at

man som regel vil føle sig mere tryg, så er

man to til at huske og forstå, hvad der skete

under forløbet. Brugen af bisidder kan derfor

i de fleste tilfælde også være en fordel

for den pågældende offentligt ansatte.

Det er her vigtigt at være opmærksom på,

at man i de fleste tilfælde har en ret til at

medtage en bisidder, hvis man ønsker det.

Det følger af forvaltningslovens § 8, at man

på ethvert tidspunkt i en sag kan lade sig

bistå af andre - f.eks. ved at medtage en

bisidder.

Selv om man som altovervejende hovedregel

har ret til en bisidder, kan myndigheden

undtagelsesvis afvise dette, hvis adgangen

til at benytte bisidder efter myndighedens

opfattelse må vige for væsentlige hensyn til

offentlige eller private interesser, som det

hedder. Det kan f.eks. være hensynet til andre

parter i sagen, der gør det nødvendigt,

at kun parterne selv deltager i et møde.

En anden situation kan være, hvis den ønskede

bisidder opfattes som ganske uegnet

til at varetage partens interesser eller

måske direkte vil kunne skade parten. Eksempelvis

kan der være tale om modstridende

økonomiske interesser, der gør det

uhensigtsmæssigt at benytte en bestemt

person. I sådanne tilfælde kan der være

behov for at finde en anden bisidder.

Afvisning af en bisidder kræver imidlertid

en helt klar og konkret saglig begrundelse

fra myndighedens side.

Er du i tvivl om dine rettigheder, er du naturligvis

altid velkommen til at henvende dig

til LAP´s juridiske rådgivning.

erik oLSen, juridiSk konSuLent for LAp

med lemsbl a d e t l a p • w w w. l a p. d k 1 7


BogAnmeLdeLSe ved gert ZøLLner

”håndbog for psykiatribrugere og

pårørende. kend dine rettigheder”

Håndbogen er skrevet til brugere og pårørende.

Den vil også med fordel kunne anvendes

af ansatte i psykiatrien, ansatte og

frivillige i de mange organisationer inden

for psykiatriområdet, samt studerende.

Håndborgen beskriver de rettigheder, som

brugere og /eller pårørende i psykiatrien

har. Ret til at blive informeret, ret til medindflydelse

på eget liv, ret til beskyttelse

imod unødig krænkelse – og ikke mindst

retten til at blive behandlet. Den beskriver

også de sociale rettigheder – som fx

retten til tilbud om uddannelse, beskæftigelse,

forsørgelse samt støtte og omsorg.

Håndborgen beskriver lovgivningen, som

den er pr. 1. januar 2007. Den gør det muligt

hurtigt og let at finde de relevante oplysninger.

Den 1. januar 2007 er der med

kommunalreformen vendt ”op og ned” på

psykiatrien. Amterne er forsvundet og deres

opgaver fordelt mellem regionerne og

de nye og større kommuner. Der er også

i øvrigt gennemført meget afgørende

ændringer, siden 1. udgave af håndborgen

udkom i december 2004. Bl.a. er der på det

sociale område sat øget fokus på beskæftigelse

og selvforsørgelse. Det har medført

et ændret perspektiv på den hjælp,

der tilbydes psykiatribrugere.

I håndbogen finder man en forklaring på,

hvem der kan træffe beslutninger i sundhedssystemet

og i det sociale system,

hvordan beslutningerne skal forberedes,

de planer mv., der skal udarbejdes – samt

de klagemuligheder, der er.

Der er i 2. udgave indføjet nye afsnit.

Der er bl.a. tilføjet et afsnit om førtidspension

efter de gamle regler, et afsnit

om specialtandplejen, et afsnit om privat

praktiserende terapeuter samt et afsnit

om gældssanering. Indholdet er generelt

opdateret med udgangspunkt i udviklingen

i holdninger, politikker og praksis i de

forløbne to år.

Håndborgen er skrevet af to pårørende:

Ellen Margrethe Basse, der er professor, dr.

jur. og Knud Kristensen, der er cand. scient.

pol. og formand for DE9 – Foreninger for

pårørende til psykisk syge i Midtjylland.

Bogen Kan købes hos PsykInfo Forlaget i

Risskov, tlf.: 7789 3230

1 8

med lemsbl a d e t l a p • w w w. l a p. d k


BAZAREN FOR

SOCIALT UDSATTE

Er en tilbagevendende begivenhed og

har de sidste år været afholdt i Odense

i Kongens Have. Det er Rådet for Socialt

Udsatte, som på denne måde skaber en

publikums aktivitet med socialt udsatte

fra hele landet. Der plejer at deltage mellem

500 og 800 mennesker, samt en del

af byens borgere, som kommer gennem

teltopstillingen i løbet af dagen.

I år var der arrangeret 3 tema telte, hvor

der på skift var debat henholdsvis om bolig,

arbejde og netværk. Sidst på dagen

blev resultatet af de tre temaer fremlagt

fra talerstolen i midten af teltopstillingen.

Igen i år blev arrangementet afviklet i

samarbejde med Den sociale Højskole fra

Odense. Hvor de studerende bl.a. læser til

socialrådgiver. Der er faktisk meget stor

interesse fra de studerende i at deltage i

dagen og forberedelserne, idet de lærer

utrolig meget, som de ikke kan lære på

studiet.

LAP havde påtaget sig at lave temateltet

omkring arbejdsmarkedet. Fordi LAP

deltager i en del arbejdsmarkedsrelaterede

projekter og har fordybet sig meget

i emnet. Største delen af debatten foregik

ved runde borde med 5-10 personer, som

primært snakkede skåne- og flexjob, vilkår

og lysten til at arbejde, samt udbytte

både i form af økonomi og det at have

noget at stå op til.

Dagen byder jo efterhånden også på

mange glædelige gensyn, hvor folk fra

hele landet denne dag mødes på kryds

og tværs af foreninger og baggrunde. Der

er livligt i teltene og mange foreninger

stiller op med en stand for at oplyse og

hverve medlemmer. Dagens dialoger er af

meget forskellig art, og det handler ikke

kun om psykiatri og kriser.

Steen moeStrup

med lemsbl a d e t l a p • w w w. l a p. d k 1 9


Af Lone Olufsen

Opgør med ord der støder

Ord er med til at skabe vores virkelighed.

Hver gang vi tildeles bestemte ord, bliver

de også en del af vores skæbne. Hvis

mennesker med psykiatriske diagnoser skal

blive en større del af livet må psykisk ubalance

beskrives med ord, som mennesker

generelt kender. Det er vigtigt at skabe et

forhold til omverdenen, der er mere end et

uforståeligt og fastlåst billede.

Det er så vigtigt, at vi mennesker med psykiatriske

diagnoser ikke bliver distanceret

ud af livet. Vi skal ind i livet og lære os selv

at kende som mennesker, der har smerte,

angst, sorg, vrede, konflikter, glæde og følelser

på lige fod med andre mennesker. Vi

skal lære os selv at kende som mennesker,

der har fået flere udfordringer end de fleste

og måske netop derfor har noget vigtigt at

dele med omverdenen.

Vi skal bort fra ord og et sprog, der fremmedgør

og skaber distance.

Det er identifikationsfaktoren, der afgør om

man sprogligt set er på rette spor. Kan vi

genkende os selv i den måde vi beskriver

mennesker og deres virkelighed på?

De ord, vi bruger til at beskrive livssmerte

med, er af afgørende betydning. Smerte er

smerte uanset om den er fysisk eller psykisk.

Mennesker med psykiatriske diagnoser

beskrives ofte gennem et uforståeligt

fagsprog. Men hvis man derimod valgte at

beskrive dem gennem et letforståeligt og

genkendeligt sprog, ville man sandsynligvis

finde frem til, at det drejer sig om mennesker

med grundlæggende de samme

kampe, behov og eksistentielle problemer,

som gør sig gældende for mennesker som

helhed. Mennesker med psykiatriske diagnoser

behøves ikke at “ophøjes” til noget

negativt særligt. Mennesker med psykiatriske

diagnoser er blot mennesker, der

grundlæggende har de samme behov som

alle andre mennesker, men behov som de

ofte ikke får opfyldt.

Gennem sproglig nytænkning vil vi kunne

generobre menneskers tabte muligheder.

De muligheder, der er gået tabt ved at definere,

stemple og sætte “etiketter” på nogle

mennesker.

Så længe vi fastholder retten til at kalde

nogle mennesker svage, tossede eller syge

i hovedet o. s. v. fastholdes ikke bare de såkaldte

psykiske syge i en afviger rolle eller

måske ligefrem i en afvigerkarriere, men vi

afslører en holdning, der tjener det formål

at fastholde den eksisterende magtdeling:

svag versus stærk.

Et ord som “støttekontaktperson”, som er en

integreret del af sprogbruget indenfor socialpsykiatrien,

indeholder, hvis ikke ligefrem

ydmygende, en mangel på mulighed for at

identificere sig med begrebet egen styrke.

Ydmygelsen ligger i at “støttekontaktperson“

er et kunstigt sammensat ord, der

muligvis ikke ville kunne genkendes af andre

end de mennesker, der udfører funktionen,

og de mennesker ordet er specialdesignet

til. Nogle mennesker matcher åbenbart ikke

almindelige genkendelige ord, som udtrykker

almindelige menneskelige behov.

Genkendelsesfaktoren er afgørende for

god kommunikation. Det er gennem et

fælles erfarings-grundlag, vi har mulighed

for at skabe kommunikation med hinanden.

Et ord som dialogpartner vil gå i retning af

mere ligeværdighed og er ikke tilegnet en

bestemt gruppe mennesker. Støtten og

styrken vokser frem af det, der sker imellem

to menneskers ligeværdige møde og

dialog.

Tager man f.eks. bogen: “Invitation til Socialpsykiatri“,

som indeholder mange interessante,

værdifulde og nytænkende

aspekter, -finder man stadig et sprogbrug,

der i sin grundsubstans skelner mellem

“dem” og “os”. Der er de professionelle

og så er der brugerne. Bag enhver bruger,

bag enhver klient eller bag ved enhver

patient findes der faktisk en person. Vi er

som mennesker ikke ligestillet. Men vi kan

vælge at møde hinanden som personer, der

i fællesskab finder frem til en vej, når vi er

faret vild. Man behøver ikke nødvendigvis

udelukkende tillægge de såkaldte “professionelle”

faglighed. Faglighed i sociale relationer

handler i høj grad om mellemmenneskelig

kompetence, - at sige og gøre det

rigtige, når det gælder.

Hvis ikke sproget afspejler en reel ligeværdighed,

har vi ikke gjort op med institutionsparadigmet.

Den dag man sprogligt og i

praksis ikke magtmæssigt kan se forskel på

“dem” og “os”, har vi lagt nogle graverende

menneskelige og socialt undertrykkende

faktorer bag os.

Når vi omtaler en gruppe mennesker som

værende passive (brugere), har vi allerede

fra start lagt en fastholdelsesprocedure. Et

af menneskets dybeste behov undermine-

Ord er med til at skabe vores virkelighed

2 0

med lemsbl a d e t l a p • w w w. l a p. d k


og udstøder

res, - muligheden for at bidrage. Brugere er

per definition nogle som modtager. At være

modtager- i al fald over tid fremmer ikke en

selvforståelse, der indbefatter almen menneskelig

kompetence. “ At komme sig drejer

sig om at kunne lægge brugerrollen bag sig,

eller i det mindste at denne rolle kan reduceres

til en rolle blandt mange andre i ens

liv.”( citat fra bogen: Fra patient til Person

af Alain Topor).

Hvorfor ikke betragte mennesker med

psykiatriske diagnoser som nogle aktive

størrelser, der på trods af deres livssmerte

stadig har noget at tilbyde. Inden man f. eks

fik tildelt en psykiatrisk diagnose, var man

et menneske med muligheder og ressourcer.

Hvor forsvinder disse egenskaber hen?

Hvorfor ikke fastholde, at vi menneskeligt

set er deltager i vores eget liv såvel som i

andres liv? Gennem en ændring af ordvalget

fra bruger til f. eks. deltager, kan man

genskabe en virkelighed, der går fra passiv

til aktiv.

Endvidere tænker vi ofte i enten / eller tankegange,

som er med til at styre vores følelser

og vores liv. Enten er man stærk eller

også er man svag. Det er som om, man ikke

kan være begge dele. Men er det rigtigt?

Om man bliver set på som værende stærk

eller svag, er der så godt som en hel verden

til forskel på. Man behøver ikke underlægge

sig enten / eller virkelighedsbeskrivelsen.

Der findes både - og. Man kan være

både stærk og svag. Udfordringen består

i at bruge denne erkendelse så konstruktivt

og åben og nytænkende som muligt.

Dybest set er vi jo alle livs arbejdere, der

arbejder med hver vores livs læring. Vi har

alle noget at bidrage med, på hver vores

individuelle måde. Problemet er, at de menneskelige

ressourcer tolereres kun inden for

et “skabelon-tyranni“. At modellen for, hvad

det vil sige at være et rigtigt menneske, er

efter klip en hæl - skær en tå modellen. Et

tyranni der presser flere og flere mennesker

ud en eksklusionsrolle, og som yderligere

kan koste samfundet dyrt.

En af de store ikoner indenfor socialt arbejde

udtrykker det varmt og indsigtsfuldt

“Jeg betragter ikke de udstødte grupper

som svage, men som mennesker der har

noget væsentligt at lære os andre. Derfor

har det været vigtigt for mig at få fremhævet

den styrke, de har, og de ting, de kan

fortælle os……. ( fra bogen “ Det vigtigste

i livet”).

Individer, som vi ikke kan identificere os

med, vil vi have en tendens til at afvise eller

ligefrem behandle dårligt.

Mennesker med psykiatriske diagnoser

fremstår ofte som værende identiske med

selve sygdommen. De bliver til mennesker

uden ansigt, - uden identitet, som tilsyneladende

ikke bidrager med andet her i

tilværelsen end at være syge og uforståelige

væsner. Mange mennesker kan ikke

genkende sig selv i den måde mennesker

med psykisk ubalance beskrives på. En psykiatrisk

diagnosticeret person kommer ofte

til at fremstå som et fremmed væsen, man

reagerer angstfyldt og afstandstagende

overfor.

Fra det øjeblik et menneske ikke længere er

underlagt en stigmatisering- udtrykt som

en af uforståelig kronisk galskab inficeret

størrelse, men beskrives og opfattes som

en person med smerte, angst, sorg og konflikter

hørende menneskelivet til, finder man

sandsynligvis frem til, at vi alle er i samme

båd. Men forståelsen, indsigten og medfølelsen

omkring denne fælles menneskelige

skæbne er båret oppe af det sprog, vi vælger

at beskrive virkeligheden med.

med lemsbl a d e t l a p • w w w. l a p. d k 2 1


Af Bo Steen jenSen

pSykiAtrien

Med udgangspunkt i nogle sære divergenser

som fremkommer i de forskellige udsagn i

Abdulle-sagen, opstår spørgsmålet om

hvorvidt nedarvet folkelig kultur og psykiatrien

overhovedet er på forståelsesniveau

eller til accept. Allerede i det kristne kulturområde

har vi problemer, idet dybt troende

mennesker bliver betegnet som lidende

under religiøse affekter eller hallucinationer.

Dette grunder i psykiatriens baggrund

eller grundholdning, nemlig den somatiske

synsvinkel på mennesker, også kaldet den

Newtonske maskinfejls model. Der er netop

kommet en bog der på bedste vis forklarer

dette skisma. Anne Køppe: Når smerten bevogter

din sjæl. (Se anmeldelse andetsteds

i LAP- blade.)

Det på det rationelle eller somatiske menneskesyn

byggende sygdomsbegreb rummer

ikke plads for, hvad man kan kalde de

åndeligt eller følelsesmæssigt styrede/baserede

elementer i den menneskelige natur.

Idet dette grunder sig på det postulat, at

alt kan indordnes under videnskabelig evidensbærende

bevisførelse. Selvfølgelig kan

dele af den somatiske sygdomsopfattelse

bevises, men alt for store områder unddrager

sig denne form for bevisførelse. Ikke

mindst hele det psykiatriske område og det

af Anne Køppe omtalte psykosomatiske

område. Deraf opstår skismaet mellem det

almindelige menneskes kulturarvsbestemte

verdensopfattelse/livsrum, og psykiatriens

menneskebillede. Det der kan undre i denne

sammenhæng er, at psykiatere er rundet af

samme kulturarv. Både den bevidste og den

ubevidste. Hvor gør de af den i deres arbejdssituation?

Hvad har det så med Abdulle-sagen at gøre?

Det har at gøre med, at reaktioner der kan

basere sig på urgamle traditioner i en af de

mange afrikanske kulturer tolkes som hallucinationer

og tegn på skizofreni. F.eks. tror

Abdulle at lægerne vil stjæle hans blod. Jeg

ved fra et medlem af ”Læger uden grænser”,

at en af deres hurdler er at få lov til at tage

blodprøver. Og hvorfor så det? Det er da

bare noget normalt, det har vi alle prøvet.

Ja, men i nogle kulturer er blodet forbundet

med sjælen, og blodprøven kan give den, der

tager den, magt over dig.

2 2

med lemsbl a d e t l a p

• w w w. l a p. d k

er psykiatrien overhovedet i stand til at rumme hele

menneskers religiøsitet, mytearv, kulturarv?

det er dA BAre overtro --- hm ---

hvAd er overtro?

Der er egentlig sært, at den kristne kirke

og den derpå baserede kultur tiltager sig

ejerskabet til den endegyldige sandhed. En

metafor der end ikke rationelt kan eksistere.

Og dermed tiltager sig retten til at stemple

al anden religion som overtro. Eller myter,

ordet brugt i negativ betydning. Ikke mindst

set i lyset af at den selv baserer sig på myter

af lige så - rationelt set - umulig karakter.

Skal man lige nævne ”Jomfrufødslen”, for

øvrigt en myte den har lånt fra bl.a. Mitrareligionen,

for at nævne den mest kendte.

Ligeledes genopstandelsesmyten; den er for

øvrigt kendt i varierende form i flere religioner.

Og uanset hvor rationelt psykiatere end

er skolet i at tænke, så ligger de der kristne

myter i deres bevidstheds ballast.

Derfor er det underligt, at de, når de møder

mennesker, for hvem disse og lignende myter,

er det basale livsgrundlag, har så svært

ved at acceptere dette. På samme måde ligger

andre - for os i den vestlige kulturkreds

fremmede - myter i mennesker, der kommer

fra andre kulturkredse. Jamen Abdulle

er da muslim? Ja. Men ganske som der i de

kristne kulturkredse indgår nedarvede myter

fra tidligere tider, så gør der det samme i

mange muslimske kulturkredse. Se igen på

vores egne kulturkredse. Se på hvad vi indoptager

via eventyr, jamen det er eventyr.

Ja, men i barnets bevidsthed forbliver disse

eventyr, ofte ubevidst, men styrende liggende.

Se på hvordan kirken med en elegant

forkortelse af jomfruens svangerskab fik et

fødselstidspunkt til at passe med gamle

solhvervsfester. Abdulle og andre er skizofrene!

De hører stemmer – nå og så. Igen: En

ikke uvæsentlig del af Bibelen er baseret på

stemmehøring (men den er måske i orden,

for det er jo Guds stemme, ja, jeg kan ikke se

forskellen). Store dele af den katolske kirke,

både den romerske og den græsk/russiske,

indeholder sakrale tekster der baserer sig

på stemmehøring. Og i den protestantiske

retning ses samme fænomen. F.eks. udgivne

prædikesamlinger inspireret af Guds

stemme. Og indtil psykiatrien fik hånds- og

halsret over menneskets åndelige liv, var det

en accepteret foreteelse.

En anden bog, der er kommet for nyligt,

er ”Følelsesmæssig Intelligens i Coaching”.

I de indledende kapitler forekommer en

glimrende kortlægning af det biologiske og

neurologiske skisma mellem den limbiske

hjerne og den rationelle hjerne (frontallapperne

primært), hvor den limbiske hjerne

er sædet for følelserne. Og følelserne, eller

følelsesopfattelsen, er styret af de i barndommen

indoptagne tolkninger af verden,

og af de nedarvede mytiske tolkninger og

tabuforestillinger.

Så længe psykiatrien ikke vil eller kan forholde

sig accepterende til den følelsesstyrede

eller åndelige del af det hele menneske,

men kun til den rationelle del, vil psykiatrien

langsigtet lide det ene nederlag efter det andet.

Og en dag vil forklaringen ”Manglende

sygdomsindsigt” ikke længere ”holde vand i

byretten”. En dag vil selv psykiatrien forhåbentlig

forstå, at den ud fra somatik styrede

sygeliggørelse af følelser og overbevisninger

er dybt samfundsnedbrydende.

Jamen vi kan se at mennesket lider! Ja. Men

i stedet for kemisk at blokere lidelsesoplevelsen,

skulle man måske satse på at hjælpe

det lidende menneske til at forholde sig til de

tanker m.v., der fremkalder lidelsen. Så i stedet

for ”sygdomsindsigt” satse på selvindsigt,

følelses forståelse og værktøjsgørelse

af følelserne. Ethvert tænkende menneske

oplever eksistentielle kriser. Uden at disse

partout skal stemples som sygdom. Forhåbentlig

opfatter vi en dag, at fremtidig menneskelig

udvikling ligger gemt i begreberne

accept og rummelighed.

For ligesom at komme tilbage til starten på

denne refleksion, så forekommer det mig, at

konklusionen desværre må blive: Når psykiatrien

dårligt nok er i stand til at rumme

sin egen mytiske og religiøse kulturarv, så er

den endnu mindre i stand til at rumme fremmedes

arv. Der ligger måske hovedårsagen

til at et forløb som Abdulles kan forekomme.

Vi lever i et multietnisk globalt samfund i

dag, på godt og ondt. Og forhåbentlig opfatter

vi en dag, at fremtidig menneskelig

udvikling ligger gemt i begreberne accept

og rummelighed.


tiL ALLe

SommerLejrdeLtAgere !

Tak for en vældig god uge i Juelsminde !

Jeg vil gerne, som tovholder for sommerlejren

2009 sige mange, mange tak til:

Lone, Lenarth, Mille og Inger K. (køkken).

Hanne, Inger L., Lars, Ulrich og Steen fra

gruppen, samt vore hjælpere: Paul, Linda,

Hanne B. og Dorianne - og sidst - men ikke

mindst, tak til alle jer deltagere, også for en

hjælpende hånd, når der var brug for det..

Der var jo, stort set, ikke bøvl med nogen

eller noget

Tak til Birgitte og Mette fra kontoret. De

har brugt en del tid på telefonsnak og lister.

Tak, Hanne W. du har taget os pænt !

Også tak til “Hellebjerg” -- forstander

Bente, Kirsten køkken, Birthe rengøring

og pedellerne Kaj og Morten, som

måtte rende en del ekstra i ugens løb.

Vi har efterladt skolen OK, så OK, at vi må

komme igen næste år !

SOMMERLEJR

Jeg er lige kommet hjem fra SOMMERFERIE-LEJR i JUELSMINDE, noget træt, men

på en behagelig måde. Sikke en FERIE, HOLD DA HELT FERIE, FEST og GRIN. GLADE

og SJOVE mennesker. DEJLIG SUND MAD og FINT ENKELTVÆRELSE, GODE UD-

FLUGTER og DE SPLITTERGALE, det fik jeg SÅ MEGET UD AF. Med GRIN og GØGL,

desværre nåede jeg ikke MASSØREN.

EN STOR TAK, til SOMMERLEJR-GRUPPEN. DE må have haft et KÆMPE FORAR-

BEJDE,

der var også TÆNKT på den MINDSTE DETALJE. Der var TJEK på TINGENE. De

havde TRAVLT på LEJREN. Jeg tror ikke, de har haft SÅ MEGET FERIE, men ALTID

HJÆLPSOMME. Jeg kunne forstå, at SOMMER-LEJRGRUPPEN havde fået betalt

halvdelen, af opholdet. Det SYNES jeg, godt nok var MEGET, MEGET LIDT med det

STORE ARBEJDE.

Jeg ved da godt, at de selv har meldt sig og nok har en periode med OVERSKUD,

men skulle de ikke have haft HELE OPHOLDET BETALT, og så et GAVEKORT på ca.

kr. 2.000? Det er jo noget, jeg synes. Hvis vi f.eks. hver betalte ca. kr.300 - kr.400

MERE til opholdet, tror jeg, at det kunne lade sig gøre. Mon ikke de fleste kunne

det, måske spare lidt, på nogle ting. SELVFØLGELIG, ville der være nogle, der ikke

kan betale dette, og så kan man jo HJÆLPE dem. DETTE ER ET FORSLAG. JEG ved

ikke så MEGET med KØKKENHOLDET.

JEG FIK GRINET SÅ MEGET, NOK NOGET FJOLLET TIL TIDER, så NOGLE SYNTES,

DET VAR FOR MEGET. MEN EN DEL FIK JO OGSÅ GRINET og PJATTET.

MANGE, MANGE, HILSENER,

fra et MEGET TILFREDS MEDLEM AF LAP.

- HVOR BLIVER, DER GJORT MEGET I LAP.

EN STOR TAK.

LIS, AMAGER.

Den sidste og største tak er til Lone, som

udover at ha’ lavet supermad til os, har

været - og er - en utrolig støtte for mig.

Efter 13 indlæggelser, fordelt over godt 10

år, og lange fraværsperioder fra mit job

som lærer, endte det med afskedigelse,

skilsmisse og førtidspension. I 2002 blev

jeg, efter eget ønske, medicinfri og har

været det siden. (Jeg er manio-depressiv

li’som Grundtvig, Møllehave, Diana

Benneweis og mange, mange andre ).

Sommerlejren blev for mig prikken

over I’et, indtil videre ! Tak, tak for det!

Vi ses næste år - samme tid, samme sted !!!!!

eLSe hoLm

med lemsbl a d e t l a p • w w w. l a p. d k

2 3


DIGTE

Når jeg ser fra mine vinduer

over smukke gule marker med raps

da slår mit hjerte som lystige fluer

mit polske blod er varmt – uden snaps.

Det jeg ser – højt og tydeligt

jeg er forelsket i dig, Danmark!

Mine rødder står i Polen

og mit liv midt i solen.

Mit hjem er på Paradisbakken,

mit hus er et paradis hus.

Jeg lytter til naboernes fugles snakken

ved aftensolens nedgående blus.

Under dynen sparer jeg på energien,

svøbt i dun fra polske gæs.

Morgenskinnet trylles i magien

når jeg går på mos plæne med græs.

Et vækkeur vil jeg ikke eje,

jeg vækkes af fuglenes sang.

Min tid med jorden drejer,

livet i Danmark har så let en gang.

Jeg husker det Polen jeg forlod,

med varme og med glød i mit sind.

Men gennem livet i Danmark jeg forstod,

at vi kører med den samme vind.

Min mor og min far jeg aldrig glemmer,

de stærke folk i mit barndomsland.

Krig, fordrivelse og sorg man fornemmer,

livet var hårdt for hver kvinde og mand.

Jeg beder til Gud – vores fælles Vorherre,

med ønsket om fred og lighed for alle.

Lad hele kloden et godt sted være,

uden stridigheder, kamp, vrede og galde.

Chwalcie łąki umajone

Góry doliny zielone

Chwalcie także Panią Nieba

Z Nią się zawsze zgadzać trzeba (mini sang på polsk)

cand. scient. i fysik

Krystyna Anna Hansen

TAK for hjælpen til Hvalsø Arkiv

Recovery handler om at gå den vej, behandlerne ikke kan gå…

Recovery handler om mod…

Recovery handler om eget ansvar…

Recovery handler om at slippe offerrollen…

Recovery handler om erkendelse…

Recovery handler om at livet skal leves…

Recovery handler om at stå sammen med det indre..

at tro på dig selv

at vise dig selv – selvrespekt

at give dig selv – kærlighed

at slippe og tilgive dig selv – og andre

at risikere at miste – uden at bukke under

at se dig selv i øjnene

at smile trods tårer i magtesløshed

at vide alle er for det meste ene indeni

Idet jeg gik ud ad engen

en sommerdag

sang jeg en sang – indeni

om at være fri

The Rosewoman – Lillian Rank

jeg ligger om natten og tænker

min pige er lagt i lænker

de fylder hende op med medicin

det ville du næppe gøre hvis hun var din

det er svært at forstå

hun ingen anden hjælp må få

jeg slår konstant i en dyne

bliver ved med at tryne

overmagten er stor

jeg står på sidelinien og glor

fik en medicin glad læge

medicinen hænger ved som en tæge

ingen pårørende er hørt

det virker skørt

Nyrup siger

lad de pårørende spire

og jeg er sej kan du tro

du er hverken menneskelig eller god

de andre gir dig magt

det er ikke svært at se, har jeg sagt

se at følge med tiden

det gavner patienterne hvis du søger lidt mere viden

Skrevet af Else

2 4

med lemsbl a d e t l a p • w w w. l a p. d k


Af jørgen Ani-mAnuS neumAnn

konogrAm:

Jeg skal have cykelhjulene til at snurre både blandt små og store.

Mit hjerte banker for glade cykeltanker.

CO2-udslippet = cykling overgår totalt udslippet

Klimaforandring til det bedre fra dag 1.

Træets økosystem siger, vælter vi det, vælter vi os selv.

Bedre miljø – sundere befolkning.

Vi er alle afhængige af naturen – selv naturen.

Naturen er i al sin flor til stadighed på retur.

Dør den sidste bi, så er alt forbi bistand: Albert Einstein.

Miljøsvin er i naturen ej velkommen.

Hvis jeg var i dine sko, ville jeg træde af på naturens vegne.

Skøn vor natur som i al sin flor, til stadighed er på retur.

Hvad er menneskehedens største byrde?

Bæredygtighed.

Kernesund

jorden er rund

jorden er en krop

den står i flammer

lad os sammen

slukke branden.

Isen er smeltet, mens vi spændt har siddet på enden og ventet.

Isbjørnen spørger: Hvor længe holder isen?

Det er jo et varmt emne for tiden.

FN – Forenet Natur

UN – United Nature.

1 godt trafikmiljø skabes kun i samarbejde mellem fodgængere,

cyklister og bilister – trafiksikker samfærdsel.

Hvad er fremtidens boligform?

Flydende teknologi.

Jorden er kugleskør og verden er rundtosset.

Hvorfor spendere penge på biler?

Menneskene har blot brug for autoritet.

God vind, naturli’gevinst.

nej

til dødslister

Jeg er en 63-årig psykiatribruger, der for

22 år siden blev ramt af skizofreni. I alle

disse år har jeg - med en enkelt undtagelse

- taget medicin, og jeg vil fortsætte med

at gøre det. Jeg hører derfor til den heldige

gruppe af skizofrene, der kan blive ”rask”

ved at tage medicin. Det kan en tredjedel

af alle skizofrene. En anden tredjedel behøver

slet ikke at tage medicin for at få

et normalt liv, mens den sidste tredjedel

er håbløst fortabt, fordi medicinen ikke

virker på dem. Jeg er fuldt ud klar over de

bivirkninger, der opstår ved at tage medicinen.

Men da jeg i en kort periode efter

udbruddet af min sygdom på anbefaling af

en psykiatrisk overlæge (der ikke troede

jeg var syg ) trappede ud af medicinen,

blev jeg forrygende psykotisk igen. Der er

derfor tale om et personligt valg mellem

to onder, og jeg har - ligesom formentlig

en del andre psykiatribrugere - valgt medicinen.

Væsentligt er for mig yderligere,

at jeg er mindst ligeså kreativ som før udbruddet

af min skizofreni - ja måske endda

mere. I alt tre fagbøger om økonomi er det

således blevet til, hvoraf en af disse var

på ikke mindre end 450 sider. Den tog det

seks år at skrive, men jeg havde det fortræffeligt,

mens skriveprocessen stod på,

ligesom det gav mig et stort løft i mit eget

selvværd. Men så kommer alle de selvbestaltede

repræsentanter for os psykiatribrugere

med deres sædvanlige hetz mod

os, der har valgt at leve med medicinen

og dens bivirkninger. Et sidste usmageligt

eksempel herpå findes i det sidste nummer

af LAP-bladet, hvor det oplyses, at man

nu vil til at lave dødslister over dem, der

har truffet samme valg som jeg. Hvad med

alle dem, der begår selvmord, fordi de ikke

tager medicin? Burde disse dødsfald ikke

også registreres? LAP burde skamme sig.

henrik preBen perregAArd, CAnd.oeCon.

med lemsbl a d e t l a p • w w w. l a p. d k 2 5


en refLekterende AnmeLdeLSe Af Bøger ved Bo Steen jenSen

oprør - opgør - opBrud?

det er interessant, at der inden for

de sidste 6 – 7 måneder er dukket 3

bøger op, som anmeldereksemplarer,

her i huset. Den første var ”Følelsesmæssig

intelligens i coaching” anmeldt i LAP

bladet nr. 2-09. 3 bøger der på hver sin

måde gør op med psykiatriens måde at se

mennesket på.

Specielt interessant fordi ingen af de tre

bøger handler direkte om psykiatri, men

alligevel på en indirekte - direkte måde

angriber psykiatriens ensidige naturvidenskabeligt

baserede menneskesyn. Eller som

Anne Køppe i Bogen ”Når smerten bevogter

din sjæl” siger. Ensidige somatiske menneskesyn.

Soma (græsk) legemet, somatik!

Læren om legemets og kroppens måde at

fungere på. Den tredje bog er ”Psykoterapi

og erkendelse” af Jette Fog og Lars Hem.

Sidstnævnte tager udgangspunkt i spændingsfeltet

mellem behandleretik og samfundsøkonomiske

evidensbehov.

Det for psykiatribrugerne vigtige her er

måske ikke selve bøgerne som sådan, men

mere det oprør de er udtryk for. Oprør eller

opgør. Deres sætten spørgsmålstegn

ved hele grundlaget for psykiatrien, og den

måde den har udviklet sig på.

Anne Køppe tager sit udgangspunkt i den

diffuse smerte. Et for somatikken ofte

uforståeligt fænomen, som den alment

praktiserende læge oftest ikke har nogle

svar på. Og netop dette, at der ikke umiddelbart

kan ses en somatisk forklaring, fører

til, som flere af de omtalte case story’er

viser, et psykisk ødelæggende undersøgelsesmareridt.

Det er mit håb at bogen kan

være medvirkende til at få bygget en bro

mellem psykiatriens somatiske indgangsvinkel

og psykologien og psykoterapiens

holistiske indgangsvinkel. En anden side af

problematikkerne tager bogen ”Psykoterapi

og erkendelse” fat på. Og det, der især

synes værende interessant for psykiatribrugere,

er nok problematikken mellem den

individuelle personbaserede respekterende

kontakt, og det behov for evidensbaserede

fastlagte behandlingsforløb som de økonomistyrende

faktorer i samfundet prøver at

presse ned over psykoterapien, for at kunne

anerkende den som behandlingselement.

Naturligvis kan der uddrages en vis form for

evidens ud fra en tilstrækkelig stor mængde

journaler. Men disse evidenspåvisninger vil

i sagens natur kun kunne blive til en art

overordnet teoritiseren. Og de kan, hvis de

bruges som normsættere, skade de psykoterapeutiske

forløb ubodeligt.

Bogen ”Følelsesmæssig intelligens i Coachning”

tager fat om endnu en problematik

i forbindelse med området psyke. Nemlig

den, især i kognitiv psykoterapi, men også i

psykiatrien, manglende forståelse eller accept

af følelsens styrende betydning i livsopfattelsen

hos det enkelte menneske.

Den kognitive terapis primære fokus på

den rationelle hjernes funktion og tilsyneladende

overseen af det limbiske systems

erfaringsarvede tryghedsgiven og psykiatriens

metodik med at blokere det limbiske

systems receptive funktion baserer sig,

endnu en gang, på det ensidigt somatiske

menneskesyn.

Når jeg som titel på denne refleksion har

valgt ordene Oprør - Opgør – Opbrud,

er det fordi jeg fornemmer, at de tre her

omtalte bøger på hver sin front forsøger at

vise veje for nytænkning. En nytænkning

der inddrager det hele menneske, både det

fysiske, somatiske, det psykiske, det følelseshavende

menneske og til en vis grad det

åndelige menneske.

Med en omskrivning kan man sige ”Mennesket

er ikke kun en kemisk fabrik, men hver

en følelse, hver en tanke der opstår i det.”

føLeLSeSmæSSig inteLLigenS i CoAChing

Stephen Neale, Lisa Spencer-Arnell,

Liz Wilson

Forlag: Børsens Forlag 2009

ISBN: 978-87-7664-332-4

300 sider

2 6

med lemsbl a d e t l a p • w w w. l a p. d k

når Smerten Bevogter din SjæL

Anne Køppe

Forlag: Books on Demand Gmbh. København.

Danmark

ISBN: 978-7691-238-3

244 sider

pSykoterApi og erkendeLSe

Jette Fog & Lars Hem

Forlag: Akademisk Forlag

ISBN: 978-87-500-3929-7

308 sider


JURIDISK BISTAND

TIL LAP’S

MEDLEMMER

Skriv til vores

jurist Erik Olsen

på jurist@lap.dk

eller ring på

tlf. 70 27 11 85

Tirsdag kl. 9-12

Torsdag kl. 12-16

samt kl. 19-21

Havde jeg en fabrik med t-shirts,

ville jeg trykke en masse, hvorpå der skal stå

• nytænkning i psykiatrien

• brug alle ressourser før du doper

• bedre opsyn med behandlere

• sig nej til medicin før alt er prøvet

• en ledelse, der dur og er til for patienterne

• ny psykiater ny journal

• giv dem en chance i livet

• patienternes ombudsmand

• en vågen sundhedsstyrelse

• undersøg tvang i psykiatrien

• gør det let at holde på sin ret

• valgfrit hospital i psykiatrien

• en demonstration på rådhuspladsen

• ikke flere dødsfald i psykiatrien

• ingen sløseri med medicinen

• red flere fra afhængigheden

• brug andre behandlere i psykiatrien

• stop overmedicinering, før du gør en patient til pensionist

• opsyn, opsyn, opsyn med behandlere

• registrere dem, der sløser med medicinen

• giv dem et klippekort, fyr dem hvis der bliver for mange klip

• lav en fond så alle kan klage

• lyt til de pårørende

• stop med at gøre mennesker til klon af medicin

• kasser en gammel vissen journal, som en dårlig psykiater har skrevet

• bedre behandlere som erkender, de ikke kan klare sig

• gør det ikke for let at sige at patienterne er til fare for sig selv

• ingen filmoptagelse af patienter (selvom du har spurgt) under behandling

• lad være med at bruge andre patienter som reklamesøjle for medicindyrkelse

• red et liv, vær glad for patienterne og ikke medicin industrien

• tænk fremad og se på et menneske som en rask person du har reddet

• der bliver kun brugt hvad der er brug for og ikke hvad der KAN fyldes på

• virker det ikke finder vi en anden udvej og bliver ikke ved med at lave forsøg

• desværre var det kun en DRØM - det er stadigvæk lige sammenspist

• der skal flere lig på bordet før der bliver gjort noget og hvem har samvittighed til det

jeg spørger bare


Else Høst

Indmeldelses blanket

JA a Jeg er nuværende eller tidligere psykiatribruger og

ønsker medlemskab af LAP [100 kr. årligt]

JA a Vi er psykiatribrugere og ønsker kollektivt medlemskab

af LAP for vores forening/værested/institution

m.v. [kontakt sekretariatet]

JA a Jeg er ikke psykiatribruger, men ønsker abonnement

på Medlemsbladet LAP [125 kr. årligt]

JA a Vi ønsker abonnement på Medlemsbladet LAP til

vores institution/forening [250 kr. årligt]

JA a Individuelt støttemedlemskab: kr. 300 kr. årligt

JA a Kollektivt støtte medlemskab: kr. 500 kr. årligt

NAVN:

ADRESSE:

POSTNR. & BY:

region:

EVT. TLF:

EVT. EMAIL:

Indmeldelse kan også foregå på www.LAP.dk


Af inger LAdegAArd

juLi 2009 hellebjerg idrætsungdomsskole ved juelsminde

Årets TEMA var Sundhed, Humor og Helbred.

Lørdag den 25. juli mødtes en hel del

af os på Vejle banegård, hvor mange mødte

frem i LAP T-shirt, så det var nemt at finde

hinanden. Mange gensyns-knus var der

også. Derefter kørte vi i den lejede bus til

Juelsminde. Søndag var der mange, der deltog

i udflugten til Glud museum, som er et

frilandsmuseum med arbejdende værksteder.

Det var en rigtig hyggelig tur og vejret

var perfekt.

Mandag gik turen til Hjarnø, hvor præsten

og hans søn gav os en rundtur på øen i deres

traktorvogne. Derefter var der mulighed

for en tur i en kajak. Kun Lydia turde

prøve, mens vi andre så på. Om aftenen

ankom ”De Splittergale”, Jacob, Mathilde,

Jonna, Silke og Rasmus. De fortalte om deres

workshop og viste film, fra en af deres

mange ture.

Tirsdag morgen startede ”De Splittergale”

op med sjov morgenmotion, derefter gik

de i gang med sang, gøgl og hvad de ellers

sammen kunne finde på af sjove ideer.

Jonna gik i gang med at inspirere deltagerne

til at lave musikinstrumenter, en bas af en

stor balje, male flasker til rasler og Thomas

gik i gang med projekt RUMSTERSTANG.

Nogle deltagere tog en hyggelig snak nede

i gården, hvor de jo havde sang og musik fra

dem, der deltog i workshoppen. Andre tog

en cykeltur, et hvil eller hvad de nu havde

lyst til. Nogle valgte at tage imod tilbuddet

om at være model til at få farvet bryn og

vipper, da vi havde besøg af Ann Katrine,

som er frisørelev. Om aftenen havde vi en

rigtig hyggelig gårdsangeraften, med folkedanse

o.l. og der var også god ild i kobberbålfadet.

Onsdag fik vi besøg af journalisten Martin

og en fotograf fra Horsens Folkeblad, Juelsminde.

Martin lavede interview af flere af

os, for at skrive en historie om, at vi 55 deltagere

af nuværende eller tidligere psykiatribrugere,

sammen kan lave en sommerlejr.

LAp

Landsforeningen Af nuværende og

tidligere psykiatribrugere

Store glasvej 49

+++ 9059 +++

5000 odense C.

Sendes

ufrankeret.

Porto er

betalt

f ø L g m e d p å W W W . L A p . d k d e L t A g i d e B A t t e n !


Der hvor vi ikke havde personale på, hjalp vi

i stedet hinanden så godt vi kunne; mange

havde det rigtig godt og mange ressourcer.

Til frokost fik vi besøg af Karen J. Klint, socialdemokratisk

folketingsmedlem. Hun har

nok læst om årets tema, for hun havde en

stor kurv med frugt med til os samt kryds

og tværs blade.

Lige efter frokost havde vi en god times

snak med Karen J. Klint, som er meget interesseret

i at støtte psykiatrien. Derefter

så hun hele generalprøven fra ”DE LAPPER-

GALE”, hvor hun fik sig nogle gode grin. Jeg

tror Karen Klint fik et godt indtryk af, hvor

fint vi kunne rumme hinanden på sommerlejren.

Om eftermiddagen var der travlhed i

hele huset, fordi vi skulle have fest om aftenen.

Der skulle flyttes borde rundt, dækkes

festbord og laves flotte servietter og blomster.

Andre skulle hente drikkevarer og sidst,

men ikke mindst, arbejdede de på højtryk

i køkkenet med at lave festmenuen, som

bestod af laks til forret, oksesteg som hovedret

og desserten var chokolademousse.

Musik gruppen ”Professorerne” ankom og

var med under middagen, hvor Lydia, Hanne

og Torben underholdt med deres show. Lydia

skød rundt med sin ”farlige pistol” mens

Hanne dansede mavedans til Torbens båndoptagelse.

Derefter optrådte ”DE LAPPER-

GALE” med deres forrygende show og det

var en stor oplevelse at se. Det var rigtig

sjovt, og de var bare blevet så dygtige på

kun to dage. Kl. 20 gik musikerne på; Karl

Bille (kendt fra bl.a. Anja og Victor filmene),

Jeppe Nørgaard og Malene Bech. Vi lavede

sammen nogle forskellige gamle danse.

Så var det rygetid og kun musikerne var i

danselokalet og hvad så? Heldigvis var de

flytbare og gik med ned i gården, hvor der

også var ild i kobber bålfadet. Jacob spillede

med på sin guitar, Jacob H. spillede harmonika,

Silke på savblad og Paul sang en enkelt

sang, så det blev en rigtig god aften.

Torsdag var mange vist lidt trætte - også

køkkenholdet - så det var rigtig godt at

nogle af deltagerne gerne ville tage en tørn

i det store køkken. Marit, massøren kom

igen i år - det er fjerde år hun er med. Rigtig

mange var glade for at se hende igen, og

hun gik i gang med ca. ½ times massage

til dem, hun kunne nå. Eftermiddagen stod

på sejltur med båden Tenna. Problemet

var bare, at der var skybrud og alle færger

var aflyst, så deltagerne måtte bruge deres

kreative tankegang. Hvad de så skulle

bruge eftermiddagen til? Nogle tog en oplevelsesrig

tur ned i Juelsminde by, hvor de

hjalp med at gribe plastikstolene, der kom

flyvende hen ad gaden - Juelsminde havde

vist aldrig oplevet noget sådan før - andre

gik en tur ned til stranden.

Efter aftensmaden havde vi evaluering med

Steen Moestrup fra Landsledelsen. Det var

en utrolig positiv evaluering, der kom også

forslag til næste års sommerlejr - om det

kunne blive på en ø, og at en gåtur også

kunne være morgenmotion og meget andet.

Fredag morgen var tilbuddet morgenmotion

ved massøren Marit, som havde taget

nogle massagebolde med. Efter frokost

kom Karl Bach på besøg. Han fortalte os om

sit arbejde som udviklingskonsulent i LAP

og også om WNUSP - Verdenskongressen,

som fandt sted i Uganda i marts i år. Nogle

hentede avisen nede i Juelsminde, hvor

Martins historie samt to gode fotos var

med. Torben havde af de ca. 400 billeder

lavet et dias-show på computer, han havde

taget i ugens løb. Ros til køkkenholdet for

spændende, velsmagende og sund mad og

så lige deres hjemmebag, uhm!

Lørdag morgen smurte vi madpakke til

hjemrejsen, pakkede og bussen ankom kl.

12. Mange tak til alle for en fantastisk god

sommerlejr 2009.

min perSonLige

opLeveLSe med

de SpLittergALe”

Jeg mødte ”De Splittergale” første gang

i november 2002, da jeg havde det allermest

dårligt.

Det var på Rørvig Højskole til et firedages

kursus, som hed ”HUMOR og

HELBRED”. Fredericia Kommunes familieafdeling

havde støttet op om at

tage alt fra mig d. 15. 09. 2002 - også

min arbejdsevne, hvor jeg dog nogen

tid herefter fik tildelt førtidspension,

uden nogen form for arbejdsprøvning.

Stort set indtil denne dag, havde jeg

arbejdet som pædagog med udsatte

børn og deres familier.

Sagsbehandlerne har slet ikke den viden

og forståelse om psykiske lidelser,

som svarer til alt andet i dette veludviklede

samfund - år 2000. Jeg kæmper

stadig på dette område, da det har

så mange menneskelige omkostninger.

Ligeså er det en meget stor økonomisk

udgift for samfundet.

Jeg har været med på alle de andre fem

LAP- sommerlejre og flere år forsøgt at

få De Splittergale til at deltage på vores

sommerlejr med deres workshop. I deres

workshop handler det om at være på og

have det sjovt, for så oplever publikum

også at det er sjovt. Så er man sikkert

også nødt til at glemme alle sine tunge

mørke problemer - Så kan hovedet, ja

hele kroppen holde fri. Jeg ved at flere

af ”De Splittergale” blev medlemmer af

LAP, så velkommen til Rasmus. Vi er jo i

samme båd og arbejder på

samme sag, bare på hver

vores måde. Alle skal have

et så godt som muligt liv

og gerne godt med humor

- det hjælper. Dette

er prikken over i´et for

mig og jeg føler, at jeg

er vokset en halv meter

efter denne sommerlejr

2009.

medlemsbl adet l ap • www.l ap.dk

2 9


Liste over kommunale grundforeninger i LAp

LAp århuS: Skovagervej 2, 8240 Risskov, tlf. 7789 2000

info@psykiatribruger.dk, www.psykiatribruger.dk

LAp rAnderS: v/ Rene Cadovius, Lorentzgade 3, kld., 8900 Randers

tlf. 5086 8165 – cadovius@aarhusmail.dk, www.lapranders.dk

LAp vejLe kommune: v/Thoridt Allermand, Svendsgade 35B, 1.tv.,

7100 Vejle, tlf. 3051 9018/2620 6716, t@allermand.dk, og Lise Duus, tlf.

2231 0942 - liseduus@stofanet.dk

kontAktperSon i SvendBorg kommune: Ulla Pedersen, Støberbakken 8,

1.tv., 5700 Svendborg, tlf. 6220 1509

LAp køBenhAvn frederikSBerg: v/ Bitten Svane, Vesterbrogade 103, 1.,

1620 København V, tlf. 3326 1623, fap@kontor.dk, www.psykiatribrugere.dk,

Ugentlig træffetid: mandag kl. 13-15

LAp køBenhAvnS omegn: v/Lars Arredondo, Dalstrøget 104, st.,

2870 Dyssegård, tlf. 3956 4802, larsa@tdcadsl.dk

LAp roSkiLde og omegn: v/Hanne E. Rørbech, Hedeboparken 5, 2.th.,

4000 Roskilde, tlf. 2395 0578, hanneelena@webspeed.dk

fAp køge og omegn: v/Birgitte Kongsfort, tlf. 2163 4953

kongsfort@mail.dk, www.fapkoege.dk

LAp veStSjæLLAnd: v/Valentina Djurhuus, Søndermarksvej 20, st.th.,

4293 Dianalund, tlf. 2255 1046

LAp koLding: v/Bodil Andersen, Fru Jyttesvej 3, 3.tv., 6000 Kolding

tlf. 6065 2812, bodil-andersen-@hotmail.com

LAp horSenS kommune: v/Erling Hansen, Kildegade 32, st. tv.

8700 Horsens, tlf. 7561 4760, erlingjh@stofanet.dk

www.lap-horsens.dk

LAp hovedStAden nord-veSt: v/Inger Liss Christoffersen, Æblevangen 8 A,

2765 Smørum, tlf. 2855 2403, schumann@smoerumnet.dk

LAp hoLBæk-odSherred: Karen Sofie Sørensen, Ridebanevej 17, Tusenæs,

4300 Holbæk, Tlf.: 3167 6123, Lap.holbaek.odsherred@gmail.com

fAp viBorg Amt: v/Jan Stig Andersen, tlf. 4053 9647

www.lap.dk/fapviborg

LAp næStved og omegn: v/Hanne Wiingaard, Suså Landevej 37,

4160 Herlufmagle, tlf. 5550 0151 / 21637314, wiingaard@pc.dk

LAp nordSjæLLAnd: v/Steen Moestrup, Langbjerg Park 57, 3400 Hillerød

tlf. 2822 2765, steenmoestrup@post.tele.dk

Liste over kollektive medlemmer i LAp

Aktivitetshuset

5700 Svendborg

Aktivitetshuset

5000 Odense C

Aktivitetshuset Sidelinien

2200 København N

Aktivitetsteamet

2730 Herlev

Banehuset

4450 Jyderup

Birkevangen

6740 Bramming

Blåkærgård

8800 Viborg

Bo og Netværk Næstved

4700 Næstved

Bocentret Thorupgården

2200 København N

Botilbudet Skovsbovej

5700 Svendborg

Brugerrådet f/Soc.Psyk.

9440 Åbybro Jammerbugtkomm.

BUPS-Brugerudviklings projektet for psykisk syge & Sårbare

2820 Gentofte

Café Utopia

7500 Holstebro

Dag- og Botilbudene i Hinge

8620 Kjellerup

Daghus Viborg

8800 Viborg

Den Blå Café

7430 Ikast

Den grønne gren 8900 Randers C.

Det Hvide Hus

2820 Gentofte

Det Gule Hus / Askovgaarden

2200 København N

Dueslaget

4000 Roskilde

Forvandlingsværkstedet

2650 Hvidovre

Fountain House, København

2100 København Ø

Gallohuset

8000 Århus C

Haslekollegiet 8210 Århus V.

Huset i Overgade

9800 Hjørring

Kastanjehuset

8600 Silkeborg

Kiosken Fjorden

4000 Roskilde

Lyspunktet

4500 Nykøbing Sj

Mamma Mia

2400 Kbh NV

3 0

med lemsbl a d e t l a p • w w w. l a p. d k


egionale grundforeninger

fAp midtveSt: v/Else Holm, Svaneparken 176, 7430 Ikast

tlf. 9715 1654, holmelse@hotmail.com

Kasserer Lenarth Kirkegaard, Sandfeld Allé 1, 6933 Kibæk

Tlf. 2061 3549, lenarth@live.dk

LAp SiLkeBorg kommune: v/Bjarne Godthåb Hansen, Bryndumsvej 10 C, 2.

tv., 8600 Silkeborg, tlf. 8681 7929, godthaab@oncable.dk

LAp guLdBorgSund og LoLLAnd: v/Gert Folke, Kløvervænget 30, 1.th.,

4900 Nakskov, tlf.: 2162 0966, g.folke@hotmail.com

www.123hjemmeside.dk\LAPguldborgsund

LAp nordjyLLAnd: v/Charlotte Hagerup,tlf. 6081 3712,

sishadk@hotmail.com, Anne-Marie Christiansen, tlf. 2762 8543

LAp region SjæLLAnd: Midlertidig kontakt:

Alicia Johansen – alicia.j@webspeed.dk

Hanne Wiingaard – wiingaard@pc.dk

LAp region hovedStAden: v/Gert Zøllner, Rugvænget 54, 4050 Skibby

tlf 2465 4772 og Steen Bo Jensen, tlf.: 3969 3388/2578 3388,

zentao@oncable.dk

LAp SyddAnmArk: v/Kaj Larsen, tlf. 2612 0365, kajlarsen40@hotmail.com

Anker Hansen, tlf. 7545 7458

rAp midtjyLLAnd: v/Jan Stig Andersen – tlf. 4053 9647

Mandagsklubben i Vejlby Vest

8240 Risskov

MB Foreningen

8240 Risskov

Muhabet

1800 Frederiksberg

NABO-center Amager

2300 København S

Netværkstedet

1871 Frederiksberg C

Nordfyns Psykiatricenter

5471 Søndersø

Nørremarken

8800 Viborg

Outsideren

2200 København N

Regnbuehuset

2630 Taastrup

Rosengården

6900 Skjern

Sind klubben i Hillerød

3400 Hillerød

Sind-Huset

7700 Thisted

Skejbyhave

8200 Århus N

Skiftesporet

7400 Herning

Socialpsykiatrien i Ballerup

2740 Skovlunde

Socialpsykiatrien, Botilbud

4640 Fakse

Socialpsykiatrisk Center

4330 Hvalsø

Stoppestedet

5000 Odense C

Støttecentret

6960 Hvide Sande

Støttecentret

6950 Ringkøbing

Støttecentret

6900 Skjern

Støttecentret

6920 Videbæk

Sundbygård

2300 København S

Sølvagergård

4293 Dianalund

Vækststedet

6000 Kolding

Værestedet Ryttergården

4300 Holbæk

Værestedet Solsikken

8520 Lystrup

Værestedet Perronen 4800 Nykøbing F.

Værestedet Promenadehuset

8700 Horsens

med lemsbl a d e t l a p • w w w. l a p. d k 3 1


Hold vejret!

Endnu en gang er sommeren gået på hæld og en

mørk og kølig tid er på vej – i al fald vejrmæssigt.

Til gengæld må det være vores selvpålagte pligt

og ansvar at tænde lys og varme i vores og andres

hjerter. Her skal især huskes på det østerlandske

råd om i stedet for at begræde mørket, selv at

tænde et lys.

Man kan i LAP og andre steder i psykiatriverdenen

ofte føle sig som Sisyfos, som dag ud og dag ind

skubber stenen op ad bjerget, på trods af at den

og andre sten hele tiden ruller ned igen. Det føles

frustrerende at bevæge sig to skridt frem – og et

tilbage. Eller naturligvis endnu værre med et skridt

frem og to tilbage…

Aktuelt nu hvor landets fem regioner lægger deres

forslag frem for sygehus- og psykiatribudgetterne

det næste år. Trods løfter og håb om ”en psykiatri i

verdensklasse” viser det sig desværre ofte, at når

det når til bundlinjen i regnskabet er det ”lettest” at

lette på løfterne og atter spare på psykiatrien. Det

ses senest bl.a. i Region Hovedstaden, hvor psykiatrien

er blevet Sorteper og skal spare yderligere

45 millioner oven på foregående års besparelser.

Der kommer ustandselig rapporter og nyheder

om gener som kan forudsige fremtidig skizofreni,

tvang, overbelægning, kriminelle/farlige patienter

som lever side om side med almindelige patienter,

børn som ikke behandles, børn som generelt har

fået tredoblet mængden af psykofarmaka, eksplosion

af antallet af ADHD-ramte. Sidst proklamerede

jeg at lovforslaget om ambulant tvang, nu

omdøbt til ”tvungen opfølgning” lå i skrivebordsskuffen

og måske kunne tages frem igen. Det er så

siden sidst sket! Det nye er også at Dansk Folkeparti

har ændret standpunkt og nu vil se på mere

tvang. De konservative er også lidt mere positive.

Jeg talte i sin tid med daværende socialminister

Henriette Kjær, som udtalte at det psykiatrien har

brug for er mindre tvang – ikke mere!

Vi danskere har i slutningen af året mere end julen

at glæde os til. Hjerternes fest. Vi kan glæde os til

den kommende tid, hvor julesneen forhåbentlig

falder hvid. Vi kan også glæde os til igen at stå i

verdens centrum!

Danmark skal til december stå for at redde verdens

vejr og miljø. Statsledere fra hele verden

kommer til København til FN´s klimakonference

om klodens fremtid og det menneskeskabte

klima. En interessant tanke er at en dansk popgruppe,

som så langt tilbage som for 27 år siden,

fremsagde og forudså den globale klimaudvikling.

Denne visionære gruppe er nogle af mine lokale

byboere, som jeg har fulgt fra en sprudlende og

kreativ fortid i min tidlige ungdom til deres mere

bedagede, kedelige og tilbagetrukne nutid. Det

er naturligvis SHU-BI-DUA jeg tænker på, med

deres Costa Kalundborg fra det herrens år 1982!

Citat:

Der er sket en forurening - af den ydre atmosfære

Så meterologerne har lovet at – vi nu får bedre vejr.

Eskimoerne får solstik og Sahara bli´r til is

Og Danmark bli´r det nye tropeferie-paradis.

Så er du træt af Syden, sne og slud

Ta´ til det varme nord.

Ta´ til Costa Kalundborg – hvor de slanke palmer står

og svajer blidt for brisen - bag Jens Hansens bondegård.

Fang en haj i Køge bugt. Spis af kærlighedens frugt.

Rejs til Danmark, det er billigt, det er smukt.

Den nuværende videnskabelige ekspertise, siger

at det passer meget pænt. Dog vil palmerne

være tykkere og en haj i Køge bugt vil mere have

flade end skarpe tænder. Og - som altid - ovenover

alting stråler Moder Sol. Danskerne tror på

fremtiden!

En undersøgelse for Dansk Røde Kors viser tydeligt

at trods finanskrisen, fyringsrunder og

faldende friværdi, har flere end hver tredje fået

mere håb det seneste år. Generalsekretæren for

Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, udtaler i den

forbindelse, at danskerne også er begyndt at udvise

større overskud til at tænke på andre end sig

selv. ”Det kan tyde på, at mange oplever, at krisen

alligevel ikke er så slem, som de havde frygtet. Vi

har flere indsamlere, end vi har haft i mange år, og

vi oplever en voksende solidaritet i samfundet,”

slutter Anders Ladekarl. Ifølge undersøgelsen har

ældre mere tro på fremtiden end yngre. Nordjyder

håber mere end københavnere, og kvinder ser

mere lyst på livet end mænd. Nu ser jeg også –

selvom jeg er mand og naboskabskøbenhavner

– lidt mere lyst på livet og fremtiden…

Kys det nu, det satans liv, grib det, fang det før

det er forbi…

Hav det nu godt og pas rigtigt godt på jer selv!

Kærligst Michael

Returneres ved varig adresseændring

Afsender:

Medlemsbladet LAP

Store Glasvej 49

5000 Odense C

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!