LApmedlemsblad

LAp 

medlemsblad 

medlemsblad 

e f t e r å r 0 9 | n r . 3 | å r g a n g 1 1 

L a n d s f o r e n i n g e n A f n u v æ r e n d e o g t i d l i g e r e p s y k i a t r i b r u g e r e

LAp 

medlemsblad 

medlemsblad 

e f t e r å r 0 9 | n r . 3 | å r g a n g 1 1 

medLemSBLAdet LAp er medLemSBLAd for: 

LAP - Landsforeningen Af nuværende og 

tidligere Psykiatribrugere 

AdreSSe: 

Medlemsbladet LAP, Store Glasvej 49, 

5000 Odense C, Tlf: 66 19 45 11 

redigereS Af ArBejdSgruppe, 

AnSvArShAvende overfor preSSeLoven: 

Hanne Wiingaard, Tlf. 55 50 01 51 

korrektur: 

Karl Bach Jensen 

trykt hoS: 

npc tryk a/s, Næstved 

LAyout: 

npc tryk a/s, Næstved 

tekniSk AnSvArLig: 

Hanne Wiingaard 

opLAg: 

2.000 eksemplarer 

Navngivne indlæg udtrykker ikke nødvendigvis 

LAP’s holdninger. 

Indlæg bedes indsendt til LAP pr. e-mail: 

lap@lap.dk. Deadline til næste nr. er: 1. november 2009. 

Alle indlæg, der optages til bladet bliver også lagt 

ud på LAP´s hjemmeside. www.lap.dk 

ArBejdSgruppe for dette BLAd er: 

Hanne Løvig, Kirsten Dam, Steffen Østergaard, 

Inger-Liss Christoffersen, Michael Krogh og 


forSidefoto: 


Indhold 

10 år er gået 3 

En god – en dårlig samtale – hvad er en samtale ? 4 

Årets lovhøst 08/09 5 

Et studie i hjernen, forelskelse og sex 6 

Tale ved jubilæumsreception 8 

D et talte ord gælder 10 

Reception og 10 års jubilæum i et hug 13 

En dag i troldehaven 15 

Operation LAP slår til igen - 

denne gang viser vi ingen nåde 17 

Livsstilscenteret 17 

Stemmer, stemmer, stemmer 18 

Brug bisidder 18 

”Håndbog for psykiatribrugere og 

pårørende. Kend dine rettigheder” 19 

Bazaren for socialt udsatte 20 

Opgør med ord der støder og udstøder 21 

Psykiatrien 23 

TIL ALLE SOMMERLEJRDELTAGERE ! 24 

SOMMERLEJR 24 

Digte 25-26 

Oprør - Opgør - Opbrud? 27 

Digt 28 

LAP's 6. sommerlejr 29 

Min personlige oplevelse med De Splittergale 30 

Grundforeninger 31-32 

Kollektive medlemmer 31-32 

Krogs-Krog Bagsiden

Leder: hAnne WiingAArd og Steen moeStrup, fu 

10 år er gået 

vi takker alle dem, som kom forbi d. 

16. september og hjalp os med at 

holde vores jubilæum. Især takker 

vi beskæftigelsesminister Inger Støjberg 

og borgmester Jan Boye for de fine taler. 

Vi glæder os over de mange fine ord og 

gaver, som vi sætter stor pris på. 

vi er menneSker med føLeLSer 

Vi er mennesker, som alle andre i samfundet, 

og vi har også følelser. Alle mennesker 

har følelser. Ikke alle er lige meget i deres 

følelser, men for at arbejde med sig selv 

må man nødvendigvis være i sine følelser. 

Mærke ens krop og hvordan den faktisk er 

et lager af de følelser, som vi har oplevet. 

Især de uafklarede følelser fylder meget i 

vores krop. 

Det er netop dem, som skal frem i lyset, 

når vi går i terapi. Det er de følelser, som 

man har gået og rumlet med for sig selv 

i årevis, der kommer frem og viser deres 

sande ansigt. De følelser, som både kan indeholde 

vrede og frustrationer såvel som 

glæde og gråd. At reagere fysisk, måske 

endda udad, ved forskellige former, der 

kan ligne vold eller kan opfattes som vold, 

er en del af det at løsne op for traumer og 

gamle indestængte følelser. 

Imidlertid er vores terapeuter og personalet 

i det hele taget ikke rigtig klar over 

denne sammenhæng, mellem hvad de siger 

og gør, og hvordan det kan komme til 

udtryk fra os. Ofte handler det om at være 

parat til at tackle en situation fornuftigt. 

Ikke at overreagere og kunne hjælpe brugeren 

med at sætte ord på sine følelser. 

Imidlertid er det efterhånden blevet regelen 

mange steder, at såvel fysiske som 

verbale udskejelser bliver anmeldt som 

vold og behandlet efter den skærpede 

lov om vold mod tjenestemand i funktion. 

Det er ikke en hensigtsmæssig måde, tingene 

har udviklet sig på. Og det betyder, 

at man ofte får en dom til behandling, uden 

at være farlig for sine omgivelser under 

normale omstændigheder. Der er en stigning 

i antallet af behandlingsdømte, men 

dette er lige netop på det nævnte område 

og der burde i virkeligheden gælde særlige 

regler. Som hovedregel burde området 

være fritaget for mulighed for retsforfølgelse. 

Et terapeutisk forløb, hvor sindet 

aldrig kommer i kog, er ikke en givende 

terapi og må blot siges at være en slags 

overfladisk snak. Et af problemerne ved 

retsforfølgelsen af især indlagte patienter 

er, at der som regel ikke findes nogen 

uvildige vidner, som kan tale patientens 

sag. Hvorimod der findes adskillige, ofte 

kolleger til ”forurettede”, som absolut ikke 

kan siges at være uvildige i forhold til at 

tale personalets sag. Det vil således være 

meget svært at få et retvisende billede af, 

hvordan patienten evt. er blevet provokeret 

af personalet. 

Faktisk bør provokationerne være en del 

af dagligdagen på et behandlingssted, 

hvorfor det er helt absurd, at begynde at 

straffe patienterne. Især ikke da de visse 

steder kan være tvunget til at opholde sig 

det givne sted p.g.a. uligevægtighed. 

Det burde være indlysende, at patienter 

der er spændt fast, føler sig provokeret. 

Og derfor vil benytte enhver mulighed for 

f.eks. at slå fra sig med et bækken eller 

andet, de får i hænderne. Det er jo alment 

kendt på så mange andre områder, at vold 

avler vold. Og at spænde et menneske 

fast er vel egentlig en voldelig handling. 

I hvert tilfælde vil den fastspændte føle 

det sådan. 

vi BLiver det vi SpiSer 

Nu er det meldt ud i medierne, at gluten og 

mælkeallergier kan være årsag til autisme 

og skizofreni. Ingen har på falderebet for 

denne leder modsagt budskabet, som kom 

frem i TV-avisen 2. september. Der er to 

forskningsforsøg i gang i Danmark, hvor 

sammenhængen undersøges. Mange ved 

det allerede, endnu flere har ikke den viden 

om, at en kostændring kan være en 

revolution for deres liv. 

med lemsbl a d e t l a p • w w w. l a p. d k 

3

Af Steen moeStrup 

en god – en dårlig samtale 

– hvad er en samtale ? 

når samtaler bliver et spørgsmål om at 

tabe og vinde, så bliver de svære at 

føre. Den gode samtale handler om i 

fællesskab at skabe et rum, hvor man kan 

udvikle en idé, diskutere en handling eller 

finde andre veje til ens opgaver i livet. En 

samtale er en dialog mellem to eller flere 

personer, som bliver ført på et eller andet 

niveau og ud fra en eller anden anledning, 

som kan være bestemt af den ene eller 

flere af personerne, der deltager. 

Formålet med samtalen bestemmes af 

den gruppe eller enkelt personer i den 

gruppe, som er med i samtalen. I princippet 

behøver ikke alle at deltage aktivt 

i samtalen, det kan være lige så vigtigt, at 

der er nogle, som lytter. I det hele taget 

er det væsentligt, at man føler, der bliver 

lyttet til det, som man siger, for ellers er 

det ligegyldigt, om man kommer til orde, 

og så falder niveauet for interessen og 

dermed udbyttet og viljen til at ville investere 

i samtalen. Niveauet for samtalen 

er altså både afhængig af den intensitet, 

der lyttes med, og det niveau, hvormed 

man bringer ting ind i samtalen. 

En samtale kan springe rundt mellem flere 

emner eller fra emne til emne, og det er 

deltagerkredsen som sætter dagsorden 

på dette. Er man ikke enige om i hvilket 

omfang, der skal være struktur på samtalen 

eller hvilken form for struktur, der 

skal være på samtalen, bliver det ofte 

en kamp mellem deltagerne at få lov at 

bestemme dette. Dermed kan den kamp, 

som opstår, og den energi som bindes i 

kampen, vinde kampen om energi, der er 

til rådighed for samtalen. Hvilket betyder, 

at samtalen bliver indholdsløs. 

At en samtale bliver en indholdsrig samtale, 

behøver ikke at afhænge af de forskellige 

personers niveau for viden på 

området. For de personer, som lytter opmærksomt 

og interesseret, og som stiller 

spørgsmål eller blot får en eller flere parter 

til at fortælle/samtale om nogle ting, 

kan være lige så vigtige inspiratorer for 

udvikling af viden som de personer, der 

kan bidrage med ny viden. En person, der 

fortæller om et område, vil ofte opleve, 

at få ny viden om netop dette område, 

ved blot at skulle videre formidle viden 

til andre. 

Frustrationerne kan opstå, når flere mennesker 

er samlet om en samtale, men ikke 

er enige om, hvad form eller indhold skal 

være. Den enkelte kan også blive frustreret 

over, at der hele tiden bliver ført nye 

ting på bordet i en samtale, især når det 

er emner, som ikke umiddelbart hænger 

sammen. Det kan imidlertid godt være 

en aftalt dagsorden, at man blot kommer 

med de indsatser i samtalen, som falder 

en ind. Dette vil ofte blive betegnet som 

en sludder mellem folk. 

I denne form er man ikke forpligtet til at 

høre efter, hvad den anden siger, endsige 

forholde sig til indholdet, man kan lade 

den anden tale, til man finder lejlighed til 

at afbryde og komme med sin indsats i 

samtalen. Pointen er her, at det som 

det egentlig handler om, er at den 

enkelte får sat ord på nogle ting, 

og der foregår en eller anden 

spredt samtale. Ofte vil det 

være mere for hyggens skyld 

end for det faglige udbytte af 

samtalen, at sådanne samtaler 

afvikles. 

Det kan imidlertid give den 

enkelte en masse ny viden, 

som man senere kan bearbejde, 

både i forholdet 

til ens egne oplevelser af 

ting og i forhold til, hvad der beskæftiger 

andre mennesker. 

En del bliver faktisk meget frustreret 

over denne form for samtaler, fordi den 

giver dem meget inspiration til mange 

nye tanker, som de egentlig gerne ville 

vende seriøst og detaljeret i en samtale, 

hvor emnet blev fastholdt gennem længere 

tid. Og hvor udgangspunktet i højere 

grad er at udvikle et emne og debattere 

det med henblik på at få det belyst fra 

flere synsvinkler. 

Resultatet og udbyttet af en samtale kan 

således måles ud fra mange niveauer, og 

hvorvidt man er tilfreds eller glad for en 

samtale afhænger i høj grad af, hvad man 

forventer af denne. Og derfor kan det 

være væsentligt på forhånd at gøre sig 

klart, hvad man forventer af en samtale. 

Samt at afstemme dette med de øvrige 

deltagere i samtalen. Det bedste er jo, 

hvis alle føler, de får noget med fra samtalen. 

Og har lyst til at gentage den. 

4 

med lemsbl a d e t l a p • w w w. l a p. d k

Af erik oLSen, juridiSk konSuLent for LAp 

når folketinget til grundlovsdag går 

på sommerferie, er det tid at gøre 

status over, hvordan folketingsårets 

lovhøst har været. For psykiatribrugerne 

er der sket flere nye ting, hvor jeg vil 

nævne nogle af de mere betydningsfulde. 

Det overordnet set klart vigtigste var, da 

Folketinget den 28. maj 2009 enstemmigt 

godkendte ratifikationen af FN´s konvention 

af 13. december 2006 om rettigheder 

for personer med handicap. 

Konventionen er fulgt med betydelig interesse 

i LAP, da den forventes at kunne 

få stor betydning også for psykiatribrugernes 

vilkår og rettigheder. I sidste 

nummer af LAP-bladet var der optrykt 

det høringssvar, som LAP havde afgivet 

til beslutningsforslaget. 

Efter konventionen påtager Danmark sig 

den folkeretlige forpligtigelse til at indrette 

sin lovgivning og sin administrative 

praksis således, at konventionens krav 

opfyldes. Det er i forbindelse med ratifikationen 

regeringens vurdering, at der 

ikke er behov for følgelovgivning. 

Socialudvalget understreger i sin betænkning, 

at konventionens principper 

er forpligtende og retningsgivende for 

deltagerlandene i fortolkningen og implementeringen 

af konventionen. 

Ratifikationen omfatter dog endnu ikke 

tillægsprotokollen, der giver personer 

med handicap og deres organisationer 

Årets lovhøst 

08/09 

mulighed for at rette henvendelse til FNkomiteen 

for rettigheder for personer 

med handicap, hvis de mener, der er sket 

krænkelser i forhold til konventionen. 

I hvilket omgang også psykosocialt handicappede 

omfattes af konventionen blev 

ikke nærmere omtalt under folketingsbehandlingen, 

men det fremgik dog af et 

svar fra ministeren, at sindslidende ikke 

var omfattet af ledsageordningen efter 

servicelovens § 97, men af støtte- og 

kontaktpersonordningen efter § 99. 

LAP har således fremover en stor opgave 

med at få bedst mulige vilkår for psykiatribrugerne 

med støtte i den nye konvention. 

Der er dog også andre ting, der er værd at 

fremhæve fra det afsluttede folketingsår. 

For de interesserede er lovforslagets nummer 

nævnt i parentes. For dem der er i arbejde, 

er der kommet nye regler (L165) om 

en styrket beskæftigelsesrettet indsats 

over for sygemeldte. Den sygemeldte har 

f.eks. nu ret til at få udarbejdet en fastholdelsesplan. 

Der er også blevet bedre muligheder for 

selvvalgt uddannelse for dagpengemodtagere 

(L182) og endeligt er jobindsatsen nu 

samlet hos de kommunale jobcentre. 

For førtidspensionister sker der (L194) en 

forhøjelse af pensionstillægget pr. 1/1 2010. 

Pensionsberegning er som bekendt en 

meget vanskelig kunstart, så man bør evt. 

kontakte sin kommune og få oplyst, hvad 

det helt konkret betyder for den enkelte 

pensionist. 

Af mere eksotiske ting kan nævnes, at hele 

sagsområdet om tvang i psykiatrien på 

Grønland nu er overgået til hjemmestyret. 

Til gengæld fik vi endnu ikke den bebudede 

reform af patientklagesystemet. 

Den udvidelse af behandlingsretten (L178) 

- der tidligere er givet til børn og unge - omfatter 

nu også voksne. Der er således mulighed 

for - hvis der er forløbet mere end 

2 måneder efter henvisningen – at blive 

behandlet på et andet sygehus eller klinik. 

Det vil sige, der sker en ligestilling med patienterne 

på andre sygdomsområder. 

Det er naturligvis af pladsmæssige grund 

ikke muligt her at gennemgå de enkelte 

lovændringer i detaljer, men LAPs juridiske 

service hjælper selvfølgelig gerne dem, der 

har brug for praktisk rådgivning i forbindelse 

deres egen sag. 

med lemsbl a d e t l a p • w w w. l a p. d k 5

Af Steen moestrup Redigeret af Inger-Liss Christoffersen 

Et studie i hjernen, forelskelse og sex 

Sexologforeningen – Hjernemand – der 

forskes i forskellige typer bevidsthedsformer. 

Ridt gennem hvordan vi måler hjernen 

og hvad forskellige undersøgelser har vist 

om sammenhængen? Findes hjernens sexcenter? 

Her følger forskellige former for 

bevidsthed: 

Formel på forelskelse: Det er en følelse 

af hurtigt opstået, heftig, men ofte tillige 

flygtig kærlighed. Hvor kærlighed er et navn 

for tusinde følelser, der spænder fra en mere 

overfladisk og kortvarig sympati op til den 

dybeste og varigste opfyldelse, et menneske 

kan opleve. Man fungerer ikke normalt, 

når man er forelsket. 

Seksualitet: Ifølge WHO. 

Hvordan hjernen virker 

Hjernens komponenter 

Hjernens funktioner 

Måling af hjerneaktivitet 

Påvirkning af hjerneaktivitet. 

Hjernen 

En plastisk, valnøddelignende masse, hvor 

der er forskel på mandens og kvindens 

hjerne. Manden har 23 milliarder hjerneceller 

og kvinder 19 milliarder. Der er kompleks 

kommunikation mellem højre og venstre 

hjernehalvdel, hvor man kun anvender ca. 

en tiende del af kapaciteten. Hjernen vejer 

1½ kilo og hjernecellerne hænger sammen. 

Neurotransmittere: Endorfiner, dopamin, 

her findes 200 forskellige og der findes i alt 

300 forskellige slags nerveceller. 

Dopamin: Kan øges ved indtag af bl.a. chokolade, 

nødder, kokain, amfetamin. 

Nervesystemet 

Den centrale og den perifere. Frontallappernes 

dysfunktioner gør det svært at vise 

empati, og giver udslag i depression. 

Hvis dele af tindingelappen fjernes, kan der 

opstå hypersexlyst. 

6 


Rygmarvens hjerneceller 

Sympatisk – Parasympatisk 

Sympatisk system: Er lig med frygt, kamp, 

flugt, hjertet slår hurtigere, tarmen holder 

op med at fordøje, hvis man er stresset. 

Parasympatisk system er lig med at mænd 

får rejsning. 

Nerveceller: Kemiske signaler kører kontinuerligt 

mellem hjernecellerne. 

Seksualiteten påvirker bl.a. sygdomme som 

multipel sklerose, alkoholisme, diabetes og 

nervebetændelse. 

Transmitterfrigivelse: Transmittere i synapsen. 

Dopamin, serotonin, noradrenalin 

og endorfin er de vigtigste signalstoffer. 

Aminosyrer, GABA, glutamate, glycine, biogene 

aminer, noradrenalin, VIP, Neuroaktive 

peptider, somatostatin. 

Måling af nervesystemets funktion: 

Man kan måle varme, lave elektriske målinger, 

hastighed på input og output, reflekser 

samt scanne. 

Andre prøver: Koldt og varmt vand i ørerne, 

er tjek på om hjernestammen fungerer. 

Sanser: Syn, hørelse, balance, føle smerte, 

kunne smage og lugte. 

Output: Muskler, hormoner. Scanning af 

hjernen: Tjekke om man kan se farver. 

Søvnspjæt. 

Man kan undersøge hjernen på 

flere måder og finde sygdomme 

der: 

EEG = elektriske hjernebølger 

SPECT = radioaktive scanner 

PET= sukkerstof …scanning 

MRI: Funktionel MR scanner. 

Interessant iagttagelse er at 2-5 % af patienterne 

opgives til at scanne pga. klaustrofobi. 

Magnetisk resonans = RF-puls, MR-signal. 

Der tages billeder i forskellige tilstande: 

Hvile, aktiv. 

Medicin påvirkes af hjerneaktivitet og sanser. 

Impuls via hjernen = Tiden indtil en muskel 

bevæger sig, kan være indikator for sygdomme. 

Handling: Drivkraft, motivation 

Mål: Belønning. Hvilken belønning: Følelser 

Gennemsigtighed: Bevidsthed 

Motivation: Fysiologiske behov såsom sult, 

tørst, undgåelse af smerte. 

Andre biologiske behov er sex, at være forældre, 

aggression. 

Social og kulturel kontekst, fitness, velvære, 

status, oplevelse af mening, frihed. 

Belønning: Forventningen af belønningen 

kan måles i de forskellige hjerneceller. 

Følelser, personlighed, bevidsthed, farve. 

Først skal vi lære hvordan følelserne styrer 

os. Aber vil betale for sexede billeder. 

Sex og lidt juice - kontra meget juice - herved 

kan man måle hvor meget sex betyder. 

Kokain: Smertestillende, bedøvende, i dag 

mest et misbrugsstof. 

Forskellige former for kærlighed: 

Gensidig kærlighed, omsorg, narcissisme, 

forældrekærlighed, to af samme køn, ulykkelig 

kærlighed, børns kærlighed, spirituel 

kærlighed, kærlighed til verdenen, kærlighed 

til mad, nærhed, samhørighed. Kærlighed 

til mange ting, lyst, begær. Kærlighed til 

partner. 

Hvorfor elsker vi som vi gør? 

Drive og social tilknytning 

Mænd: Unge og smukke kvinder 

Kvinder: Penge, uddannelse og position hos 

mænd

Tillærte faktorer som viser kærlighed: Blomster, 

chokolade, kærlige ord, tøjdyr, læder 

m.m. 

Kemi mellem mennesker er velkendt, familiestrukturer, 

noget andet som træder i 

kraft. Spotter man nogen som agerer ligesom 

forældre, kan man hente noget omsorg. 

Mandens fysik, læreren er den mest attraktive, 

der er noget krybdyrhjerne, status, 

værdier: Hvordan vil jeg gerne ses, seksuallyst, 

sikkerhed. 

hvAd viL det Sige At eLSke? definitionen 

er forSkeLLigt frA kuLtur 

tiL kuLtur. 

Drive mod kærlighed og sex. 

Belønning, huske at spise, drikke og have sex 

(udløser dopamin) 

Adfærd, der skal fremkalde romantiske følelser 

hos os selv og partner (udløser serotonin) 

Afslappet behagelig tilstand efter sex (udløser 

endorfiner) 

Hvis man er deprimeret er det svært at 

mærke kærligheden til en partner. Folk der 

har fået lykkepiller i mange år, har svært ved 

at opleve forelskelsen til sin partner. 

Knytte bånd 

Oxytocin 

Vasopressin 

Både frigivelse og receptorer er nødvendigt. 

ekSempLer: 

En mor giver sit barn bryst, elsker sit barn, 

fordi oxytocin udløses og påvirker psyken. 

Brystvorter nulres, stimuleres og får livmoderen 

til at trække sig sammen og kan være 

med til at sætte fødslen i gang eller få den 

til at forsætte. 

Man frigiver oxytocin, når man spiser. Oxytocin-receptorer. 

Antallet kan afgøre, hvordan 

man reagerer. Når en kvinde får en rose, 

stiger hendes indholdsmængde af oxytocin. 

Kan vi se kærlighed på en scanning? JA! 

Hvad er det for en kærlighed, der bliver registret 

…..empati, …følelser…….tja …. 

Belønningsområderne er aktive. Nogle er 

aktive i den romantiske kærlighed, andre i 

den materielle. 

virkning: 

Samlejehyppighed øges. 

Sover hyppigere ved siden af en partner. 

Flere dates til kvinder 

Kysse mere - kvinder. Masturbation/onani 

uændret hos mænd/kvinder. 

Bøsser og lesbiske bliver påvirket af andre 

færomoner end de heteroseksuelle. 

Færomoner kommer ind via næsen. Meget 

tyder på at vi har dem og at man bruger 

dem til at finde partner. 

Farmakologisk påvirkning om 60-70 år - til 

den tid kan man få opfyldt sit kærlighedsbehov 

uafhængigt af andre. 

Om ca. 50 år kan man skabe orgasmen. 

Kilde : www.hjerne.info 

med lemsbl a d e t l a p • w w w. l a p. d k 7

Af LiSe juL 

Tale ve d jubilæumsre 

jeg vil byde velkommen og sige tillykke til os alle sammen, fordi vi nu i 10 år har arbejdet 

for at gøre livet lettere for mennesker, der er blevet ramt af psykisk lidelse. Jeg 

blev selv shanghajet for 20 år siden, da der startede en psykiatribrugerbevægelse 

i Århus. Da lærte jeg det samme i den lokale psykiatribruger forening, som jeg har lært i 

LAP, nemlig at man kan blive inspireret, man kan give hinanden glæde, og man kan lære 

meget af mennesker, der er nået længere end en selv. Vi kan også irritere hinanden og 

gøre hinanden skidt tilpas, men sådan tror jeg det er i alle foreninger, hvor man brænder 

for en sag, og vil arbejde hårdt for at noget lykkes. 

LAP er en forening, der fra starten har skabt fællesskab mellem ligestillede, og hvor drivkraften 

er det frivillige arbejde. At arbejde frivilligt er et arbejde, som kan give både bøvl og 

glæde. Glæde, når man har nogle andre mennesker at spejle sig i. Glæde, når man har andre, 

der kan inspirere, og man får en øget kompetence til at yde et godt stykke politisk arbejde. 

Når man får folk til at lytte og får gennemført store projekter. Glæde, når man er med til at 

præge den politiske dagsorden og skabe bedre rammer for andre. 

LAP er blevet en forening, der på mange væsentlige punkter vinder respekt og anerkendelse. 

På kvalificeret vis har vi givet et modspil til de eksisterende tanker om, hvordan man skaber 

gode rammer om mennesker, der har været ramt eller er ramt af psykisk lidelse. 

Her har LAP specielt sat fokus på det der kaldes recovery, at det både er muligt og forventeligt, 

at man kan komme sig efter svære psykiske lidelser. Vi vil også fortsat sætte fokus 

på nødvendigheden af den samfundsmæssige inklusion, og vigtigheden af at systemerne 

indrettes sådan, at brugerne har mulighed for at træffe valg, når det gælder behandling. 

I LAP er vi en forening, der gerne taler de svages sag, - og gør det med stort engagement og 

glæde. Ofte udspringer det politiske engagement af en uret, som man føler er blevet begået 

mod en, men på et tidspunkt må man nødvendigvis hæve sig op over sin egen historie og 

skabe gode vilkår for andre. 

I LAP er vi mange, der har haft køreplansforstyrrelser i vores liv og er blevet ekskluderet 

fra mange vigtige samfundsmæssige sammenhænge. Her tænker jeg bl.a. på, at mange 

taler om, at man har en række tab. Måske har man ikke gennemført en uddannelse, måske 

har man mistet venner, eller måske har man ikke fået lov til at bevare tilknytningen til den 

arbejdsplads, man var på. Men hvad er det, der gør, at folk kan komme sig? Man kan spørge: 

Er det nedlæggelsen af de store institutioner? Er det forekomsten af psykofarmaka i midten 

af 50’erne? Nej. Det eneste, der faktisk gør, om folk har mulighed for at komme sig igen, 

det er om der er behov for en.Det er de samfundsmæssige konjunkturer, der afgør, om 

man kan komme sig igen. Om samfundet har behov for en. Som alle andre har mennesker, 

ramt af psykisk lidelse, et behov for ikke bare at være nogen der tager imod, men også at 

give noget igen. 

Det at give noget igen kan være mange ting, specielt hvis samfundet ikke er klar til at tage 

imod en, når man har fået det bedre og har rejst sig lidt igen. Her kan et frivilligt arbejde 

være noget, man giver sig i kast med - med stor entusiasme og energi. Det er her, man kan 

8 med lemsbl a d e t l a p 

• w w w. l a p. d k

ception 

få 

kompetence og udvikle sig, og det er her, man kan få netværk, også i de højere politiske 

kredse. I LAP er vi en forening, der interesserer os for de muligheder, lovgivningen giver 

nationalt og internationalt for den enkelte. Det er der mange, der ikke ved. At der er nogen, 

der bestemmer over det liv, jeg lever, og at det er lovgivningen i det land, hvor jeg lever, 

som sætter rammerne for de muligheder, jeg har i mit liv. 

I LAP er vi en forening, der hele tiden interesserer os for de tanker, der endnu ikke er tænkt. 

Sidste år gennemførte vi et stort undersøgelsesprojekt, der handlede om, hvordan man 

skaber muligheder for mennesker med psykiske lidelser på arbejdsmarkedet. Det var et 

projekt, der blev gennemført med støtte fra arbejdsmarkedsstyrelsen, og hvor noget af 

det vigtigste var at sætte fokus på, hvad der sker, hvis man bruger handicapfaglige termer 

som rimelig tilpasning og kompensation, når det drejer sig om at gøre arbejdsmarkedet 

tilgængeligt for mennesker, der er eller har været ramt af psykisk lidelse. 

I LAP mener vi, det er vigtigt at øge den samfundsmæssige rummelighed og at det ikke 

nytter noget at psykiatribrugerne er klar til at tage fat, hvis samfundet ikke er rummeligt 

eller indstillet på, at vi må være der. Det er umiddelbart nemt at forstå, at hvis man sidder 

i en kørestol har man behov for en rampe for at begive sig ind på en arbejdsplads. Både for 

psykiatribrugerne selv, der skal i job, men også for arbejdsgiverne har man behov for at få 

udviklet en terminologi, så det er lettere at forstå, hvordan man skaber rum, så også men- 

nesker med erfaringer fra psykiatrien kan være med. 

Ikke alle mennesker, der er her i dag, og ikke alle, der rammes af psykisk lidelse, har haft 

langvarige køreplansforstyrrelser, hvor man har haft afbræk i sin karriere. Ikke alle har behov 

for langvarige processer for at komme sig igen. Men det er vigtigt at arbejde målrettet 

politisk med at psykiatribrugere på alle områder af livet får ret til at drømme, udvikle sig og 

give noget igen, som alle andre mennesker i samfundet. 

Her synes jeg specielt, det er vigtigt at mennesker med erfaringer fra psykiatrien får samme 

uddannelsesmæssige baggrund som resten af befolkningen, så vi kan gøre os kvalificerede 

til at komme i betragtning til samme typer af jobs. Man lever godt på overførselsindkomst 

her i Danmark, men det er også godt at være millionær og rig. Så mere af det! 

Før jeg råber hurra, vil jeg sige, at sidste år har jeg lavet en DVD fra LAP’s store konference 

om arbejdsmarkedsforhold, og hver af gæsterne kan tage en med hjem gratis. Den er god, 

underholdende og den beskriver, hvordan man kan bruge de handicapfaglige termer for at 

udvikle et nyt sprogbrug for at indrette samfundet, så vi også kan være der. 

Oven på kører en video, jeg lavede for 10 år siden til LAPs første stiftende generalforsamling. 

Der var jeg også med! Nå, men det viser bare, at vi har været her længe, og vi har endnu 

lang vej at gå. Lige om lidt vil jeg give ordet videre til beskæftigelsesministeren, men før det 

vil jeg udtrykke stor taknemmelighed over det, vi har nået. Vi har nået meget godt, men vi 

har endnu lang vej at gå. Jeg håber en dag, at der ikke er brug for os, og vi kan nedlægge os 

selv, fordi vi har de samme muligheder og goder som andre, men der er stadig langt igen. 

Jeg synes, vi skal råbe hurra og derefter klappe, fordi det er en glædens dag i dag. 

Hurra! Hurra! Hurra! (Klapsalver) 


9

10-årS juBiLæum 

D ET TALTE ORD 

indLedning 

Annette Schurmann arbejder som designer 

hos tekstilvirksomheden UTG i Ikast. Annette 

fik i en tidlig alder diagnosen ”psykisk syg”. 

Udsigten til et liv langt væk fra arbejdsmarkedet 

truede, men Annette ville ikke finde 

sig i at være sat udenfor. Gennem en årrække 

kæmpede hun stædigt. Og hun var fast 

besluttet på at finde muligheden for igen at 

kunne bruge sine evner på arbejdsmarkedet. 

Og det lykkedes! I dag arbejder Annette 15 

timer om ugen. Hun siger selv, at hendes 

arbejdsgivers mod til at give hende fleksibilitet 

i arbejdsdagen er det, der gør det muligt 

for hende at være på arbejdsmarkedet. 

For at åbne døre og skabe fleksibilitet skal 

der altid være fokus på ressourcer, muligheder 

og talenter frem for på sygdom, besvær 

og begrænsninger. Det tror jeg, vi er enige 

om at arbejde for. 

10-års fødselsdagen er den første runde dag 

i ens liv. Det er en ganske særlig dag, der 

fortjener at blive markeret og fejret godt 

og grundigt. 

Og i dag fejrer vi ikke alene jeres jubilæum. 

Vi fejrer også jeres nye, store lokaler, hvor I 

har samlet os i dag. Tillykke med dem. Jeg 

synes, lokalerne er et flot symbol på, at I evner 

at sprænge rammer. Hvad enten det er 

de fysiske eller de beskæftigelsespolitiske. 

I er vokset ud af jeres puppe og står i dag 

som en vigtig spiller på den beskæftigelsespolitiske 

scene. 

I skal have tak, fordi I gør en stor indsats 

for en sårbar gruppe mennesker i vores land 

med vidt forskellige problemer og behov. 

Jeres budskab er ikke til at tage fejl af: I 

finder jer ikke I at blive overhørt. Og I står 

altid klar, når forholdene for personer med 

psyko-sociale handicap bringes op. I har sat 

jer som mål at sikre alle jeres medlemmer 

de bedst mulige vilkår – ikke mindst på arbejdsmarkedet. 

Alle, der kan arbejde, skal have muligheden 

Det er et mål, jeg er helt enig med jer i. For 

mig er det indlysende, at alle, der har bare 

den mindste arbejdsevne, også skal have 

mulighed for at bruge den. Alt andet vil 

være et tåbeligt spild af især menneskelige 

ressourcer. 

At have et arbejde har en kolossal betydning 

for mange menneskers identitet. Et arbejde 

kan ligefrem få personer med mindre handicap 

til at føle, at de ’glemmer’ deres handicap. 

Det peger en undersøgelse fra SFI på. 

Når man som ledig med mindre handicap får 

arbejde, oplever man, at ens kompetencer 

kan bruges, og så bliver arbejdet snarere end 

handicappet en stor del af identiteten. Det 

er tankevækkende, selvom jeg selvfølgelig 

Beskæftigelsesminister inger Støjbergs tale 

ved Landsforeningen Af nuværende og tidligere 

psykiatribrugeres, LAp’s 10-års jubilæum 

den 16. september 2009 

godt ved, at arbejde ikke har en helbredende 

effekt for alle. 

Nogle handicap kan man se. Psykosociale 

handicap kan kun sjældent ses. Og mange 

med et psykosocialt handicap står over for 

særlige udfordringer, fordi et usynligt handicap 

ofte gør vejen til forståelse længere. 

Det er tilsyneladende lettere at tage højde 

for og acceptere et handicap, der kan ses, 

end et, der ikke kan ses. Med den seneste 

strategi på handicapområdet fortsætter vi 

arbejdet for at ændre på det. 

Vi skal frem til, at det er lige så naturligt for 

en virksomhed at ansætte en medarbejder, 

der har behov for personlig assistance eller 

tilpasninger i arbejdsdagen, som det er at 

ansætte en medarbejder, der har behov for 

et kursus i engelsk. Samtidig gælder det om 

at sprede budskabet om, at det er muligt at 

være på arbejdsmarkedet, selv om man har 

et handicap. 

StrAtegien ”hAndiCAp & joB – det 

kAn LAde Sig gøre” 

For at sikre opmærksomhed på muligheden 

for at kombinere handicap og job igangsatte 

vi en ny strategi i april. Og med den strategi 

sætter vi særligt fokus på netop psykosociale 

handicap. 

Jeg er sikker på, at viden og forståelse er 

den nøgle, der skal til for at åbne døren ind til 

arbejdsmarkedet for mennesker med psykosociale 

handicap. Ofte kan der med bare 

mindre tilpasninger gøres plads til langt de 

fleste på arbejdsmarkedet. 

Jeg ved selvfølgelig godt, at nogle er så 

hårdt ramt, at de ikke er i stand til at arbejde. 

Men mange kan godt arbejde, hvis 

de får den rette hjælp og støtte. Ikke nød- 

1 0 med lemsbl a d e t l a p 


GÆLDER 

vendigvis på fuld tid, men det er heller ikke 

så afgørende. Det afgørende er, at dem, der 

overhovedet kan, får mulighed for et liv med 

arbejde. 

Behov for At Sprede viden og forStåeLSe 

Som minister er jeg stolt af, at loven også 

er med til at åbne døre ved at give gode 

muligheder for at kompensere for de ekstra 

udfordringer, et handicap giver. Faktisk har 

jeg hørt flere sige, at vi i Danmark har en af 

de bedste love på netop det område. 

Men desværre er det ikke alle, der kender 

til mulighederne. Det gælder både blandt 

mennesker med et handicap, hos virksomheder, 

der har brug for en medarbejder, 

og hos jobcentrene, der skal hjælpe til, når 

jobbet ikke ligger lige for. Og hvis man ikke 

kender mulighederne, så bliver de selvfølgelig 

ikke brugt. 

I handicapstrategien har vi derfor lagt vægt 

på, at virksomheder, jobcentre og den enkelte 

har et fælles ansvar for at fastholde 

og inkludere personer med handicap på arbejdsmarkedet. 

Hvis ikke alle tre parter yder 

deres bidrag til indsatsen, bliver resultatet 

ikke rigtig godt. Så her er faktisk et tilfælde, 

hvor der skal tre til en tango! Det var ikke 

gået i vild med dans! 

I strategien er der ni konkrete initiativer. De 

skal alle sammen være med til at hjælpe flere 

med handicap i job. Og én af vejene til det 

er, at vi får spredt mere viden om, hvordan 

det i praksis kan lade sig gøre. 

Forståelse og viden er helt grundlæggende 

for, at vi sammen kan bære udviklingen i den 

rigtige retning. Jeg er sikker på, at jo mere 

viden, den enkelte har om sine egne muligheder, 

jo mindre bliver usikkerheden, og 

jo større bliver troen på, at det er muligt at 

kombinere et handicap og et job. 

Jeg lagde ud med at fortælle om Annette, 

som arbejder som designer 15 timer om 

ugen. Hendes arbejdsgiver fortæller, at det 

er en skrøne, at det er besværligt at have en 

psykisk syg ansat. Hvis man formår at starte 


1 1

10-årS juBiLæum 

stille og roligt ud og lade tingene udvikle sig 

i sit eget tempo, er det overhovedet ikke 

noget problem, siger hun. 

Mange – ikke bare arbejdsgivere, men også 

kolleger – forventer tilsyneladende, at det 

vil være et problem. For undersøgelser viser 

desværre, at to ud af tre siger, at de føler sig 

utrygge ved at skulle arbejde sammen med 

en psykisk syg. Utrygheden ser jeg som et 

udtryk for mangel på viden. Viden om, hvordan 

det rent faktisk er at have en kollega, 

som er psykisk syg. Men hvor det kan være 

svært at gøre noget ved mange handicap, er 

det heldigvis ikke så svært at sætte ind over 

for uvidenhed. Så der er ingen undskyldning 

for ikke at tage fat. Og det er lige præcist 

dét, vi gør med handicapstrategien. Derfor 

har vi også sat os det helt konkrete mål, at 

flere skal føle sig trygge ved at arbejde sammen 

med en psykisk syg, når vi evaluerer 

strategien om fire år. 

Vi ved også, at jo mere erfaring, man har 

med at arbejde sammen med personer med 

handicap, jo større bliver velviljen til at gøre 

det. Tænk, at én enkelt person i arbejde kan 

bane vejen for endnu flere. Det er en selvforstærkende 

effekt, som det vil være dumt 

ikke at udnytte. 

I en lang periode er det også gået godt med 

at få flere handicappede ind på arbejdsmarkedet. 

17.000 flere handicappede fandt sig 

et job i perioden fra 2004 til 2008. Nu har 

den økonomiske afmatning desværre fået 

ledigheden til at stige, så der kan være lidt 

langt mellem jobbene. Men uanset konjunkturerne 

har alle krav på et liv med job. Og 

derfor er det nu særlig vigtigt, at alle løfter 

deres del af opgaven, så vi sammen kan 

hjælpe med til at gøre plads til flest mulige 

personer med handicap på arbejdsmarkedet. 

opføLgningen i SygefrAværSSAger 

Regeringen har for nylig iværksat en handlingsplan 

for at få sygefraværet ned og det 

med det samme overordnede formål – at 

hjælpe flere til at bevare deres tilknytning 

til arbejdsmarkedet. 

Nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at I 

tit bider fra jer og giver os politikere kamp 

til stregen. Og det skal I vide, at jeg sætter 

pris på. For det er fra mennesker som jer, 

at vi får virkeligheden serveret. Jeres høringssvar 

og kritiske spørgsmål er vigtige 

bidrag til, at vi sammen kan sikre en beskæftigelsespolitik, 

der kan få et arbejdsliv 

og et handicap til at gå hånd i hånd. 

I har også givet jeres besyv med i forbindelse 

med handlingsplanen for at få 

sygefraværet ned og i forbindelse med 

de nye regler for, hvordan kommunerne 

skal følge op i sygesager. Og på det felt 

er vi ikke enige. 

Jeg synes, at vi skal væk fra at tænke sorthvidt. 

Det er ikke sådan, at man enten er 

rask og i fuld sving eller syg og sendt hjem 

døgnet rundt. Vi ved, at en tidlig aktiv indsats 

øger muligheden for at vende tilbage 

til arbejdsmarkedet. Både for dem, der efter 

kort tid bliver raske igen, og for dem, 

der har en kronisk sygdom, der følger dem 

ind i arbejdslivet. 

Det handler om at hjælpe den enkelte 

hurtigst muligt tilbage til dagligdagen og 

jobbet, så den sygemeldte ikke bliver isoleret 

og måske endda ender med at blive 

helt udstødt fra arbejdsmarkedet. 

I er bekymrede for kommunernes opfølgning. 

Til det vil jeg sige, at kommunen kun 

skal give tilbud til syge, hvis tilbuddet kan 

forenes med sygdommen og behandlingen. 

Et tilbud må selvfølgelig ikke få en 

negativ effekt for den enkelte. Og derfor 

er det heller ikke alle sygemeldte, der skal 

have den slags tilbud. Og indsatsen og opfølgningen 

skal altid tage udgangspunkt i 

den enkeltes forudsætninger, behov, helbred 

og ressourcer. 

hAndiCApkonventionen 

I år, hvor LAP bliver 10 år, ratificerer Danmark 

FN’s handicapkonvention. Det synes 

jeg godt, vi kan være stolte af. Jeg er klar 

over, at I som forening har haft nogle bemærkninger. 

Og jeg er sikker på, at I også 

fremover vil holde mig informeret om, på 

hvilke områder I mener, der fortsat er brug 

for forbedringer. Det sætter jeg pris på, og 

det håber jeg, at I vil blive ved med at gøre. 

AfSLutning 

Som beskæftigelsesminister har jeg selvfølgelig 

mest fokus på beskæftigelse. Men 

når jeg ser foreninger som jeres, så ser jeg 

ildsjæle, der kæmper for at hjælpe mennesker 

med problemer, der ofte er større, 

end de fleste af os kan forstå. 

Nogle af dem, I hjælper, er blevet ramt 

af alvorlige ændringer i deres liv, der gør 

fremtiden svær at overskue. Jeg hører, at 

mange oplever det som om, deres liv nulstilles. 

Og mange bliver bange for, om de 

kan beholde deres arbejde. Her træder I til 

og bidrager på alle fronter med opbakning 

og viden, der kan gøre fremtiden mere 

overskuelig. Og selv om det er svært, 

fi nder rigtig mange alligevel kræfter til 

at kæmpe og formår at bevare deres tilknytning 

til arbejdsmarkedet. Det er dybt 

imponerende og kalder på stor respekt. 

Jeg håber, I vil fortsætte arbejdet. Viden er 

vejen frem. Derfor har vi en fælles opgave 

med at fortælle, at det kan lade sig gøre. 

Så lad os love hinanden, at vi sammen vil 

arbejde for at gøre et liv med et handicap 

og med arbejde til et samlet godt liv. 

Tillykke med dagen. 

1 2 med lemsbl a d e t l a p 


Af hAnne Løvig 

RECEPTION OG 10 ÅRS 

JUBILÆUM I ET HUG 

på den yndigste sensommerdag, d. 

16. september, med fuld knald på 

sol og blå himmel afholdt LAP reception, 

dels for officielt at indvi de nye 

dejlige lokaler på Store Glasvej i Odense, 

men også for at markere 10 års jubilæum 

og at LAP hermed har rundet det første 

skarpe hjørne. 

Det myldrede ind med mennesker, og 

der var lækkert receptionsbord med mad 

udefra, som der var lidt mere gods i og 

lidt mere mættende, end det ofte ses ved 

receptioner. Folk kom jo også fra hele landet 

og nogle langvejs fra. Desuden var der 

den lækreste økologiske cider at skåle i. 

Hanne W og Inger-Liss havde været i Rosengårdscenteret 

i Odense og havde fundet 

sjove blå engangstallerkener og en sød 

orange dug for at holde bordpynt i LAPs’ 

farver ; - ). 

Der var en god og positiv energi og stemning 

på Store Glasvej 49 denne onsdag i 

september, bedre end jeg nogensinde 

har oplevet i LAP- sammenhænge – eller 

for den sags skyld nogensinde, hvor så 

mange forskellige mennesker er samlet på 

en gang. 

Det var som sædvanligt dejligt at møde 

de LAP venner fra alle egne af landet, som 

man ofte i løbet af et år kun ser til landsmødet. 

Der var gavebord som det sig hør og bør 

med et hav af blomster ( så er der noget 

at passe for pigerne på kontoret!), en del 

flasker og også nogle flotte malerier til alle 

de bare, hvide vægge. Superdag i Odense 

hvor det hele gik op i en højere enhed; 

menneskene, talerne, vejret og maden.. 

CitAter frA intervieWS frA dAgen: 

Karl Bach Jensen: ” Nogle gange er vi ikke 

alt for gode ved hinanden, det kan måske 

skyldes, at vi selv synes, vi er blevet behandlet 

dårligt i psykiatrien”. 

Lisa Juul Küttner-Eriksen: ” Jeg savner flere 

unge til LAP Ungdom, ikke fordi jeg har noget 

imod at være sammen med nogen der 

er en del ældre end mig, for jeg er bevidst 

om, at de kan lære mig meget, men fordi 

der jo på et tidspunkt skal være nogen til 

at tage over fra den ældre generation”. 

Inger-Liss Christoffersen: ” Vi skal have 

mere fokus på det positive. Jeg synes f.eks. 

det er rigtig positivt, at mange kendte står 

frem i medierne og taler åbent om deres 

psykiske vanskeligheder”. 

Lise Jul holdt en både glad og alvorlig velkomsttale, 

og i dagens anledning havde vi 

fint besøg af både beskæftigelsesminister 

Inger Støjberg (Venstre) og Odenses 

borgmester Jan Boye. De holdt begge to 

en glimrende tale. Beskæftigelsesministeren 

sagde bl.a., at alt jo ikke var sort 

og hvidt, forstået på den måde at man 

enten arbejdede 37 timer om ugen eller 

ikke arbejdede, men at der jo var mange 

muligheder derimellem; at den flotte minister 

så havde valgt supersmart dress 

udelukkende i sort og hvidt var lidt pudsigt 

og tankevækkende, men muligvis kun 

noget en modeinteresseret, midaldrende, 

semiparanoid kvinde som jeg bemærkede. 

Inger Støjberg havde taget formuleringen 

psykosocialt handicap fuldstændig til sig 

og brugte den en del gange i talen. 


1 3

Af inger-LiSS ChriStofferSen 

en dag i 

troldehaven 

Katten Olsen slapper af ved skovlen 

At der ligger et lille, lidt mystisk hus med 

trolde og nisser ved jernbanestationen i 

Bred på Fyn, vidste jeg ikke før jeg med 

Preben Firkløver aftaler et møde med interview 

og artikel til dette blad. Mødet er 

kommet i stand ved at Preben havde en hel 

del på hjerte, som kunne være interessant 

for LAP´s læsere og medlemmer. 

Børn af psykisk syge forældre skulle temaet 

handle om - men ved besøget udviklede 

det sig til en langt mere omfattende 

historie. 

Ved min ankomst på Odense Banegård 

blev jeg efter aftale hentet af Preben, som 

jeg tidligere har mødt i LAP´s sekretariat 

på St. Glasvej. Inden dette møde havde vi 

telefonisk snakket længe om mange af de 

problemer, livet har budt Preben Firkløver, 

som er uddannet grafiker på førtidspension. 

Jeg kunne høre, at der var stof til en 

artikel, som andre kunne få glæde af at 

læse. 

Vi tog ”Akvariet” – det lokale tog - nogle 

stationer indtil vi nåede Bred, hvor Preben 

og hans veninde Kate bor sammen 

med ”Olsen” – en ½ Maincoon hankat - i 

et lille lejet DSB-aftægtshus med en stor 

have, kaldet Troldehaven. Det blev dér 

mine første 15 min. gik med fremvisning 

af et spændende scenarie af trolde, nisser, 

spændende opstillinger med træ og sten, 

en lille å og udgravninger, som slynger sig 

rundt i haven til de forskellige afdelinger, 

som har hver sin funktion i Troldehaven. 

Her arbejder Preben på et stort projekt 

med at lave en meget usædvanlig have, 

som jeg ikke har set mage til. Der hersker 

her en stemning af mystik, men også ro 

blandet med planternes lovløse tilstand, 

som er helt tilsigtet. For der findes altså 

trolde og nisser på dette sted. Det ved 

både Kate og Preben (og muligvis også 

Olsen). Der er i alle tilfælde grundlag 

for, at trolde kan tage ophold og bo her 

i haven. Et fristed for beboerne – her er 

ikke liggestole og svømmepøl – men kun 

naturlige forekomster af alle planterigets 

arter. Også ukrudt passer ind her. Jeg tænker 

undervejs på denne gåtur, at den have 

fortæller noget om de mennesker, der bor 

i huset, som jeg endnu ikke har sat fod på. 

Til sidst er vi nået tilbage til det lille hus, 

hvor katten Olsen ligger og slanger sig. 

Jeg hilser på Kate, som har sin malerkunst 

i stuen og et lille atelier bagest – her maler 

hun i akryl og meget spirituelt i smukke 

klare farver på store lærreder. Kate har 

også en psykisk lidelse, som gør at hun 

endelig har fået førtidspension og nu kan 

slappe lidt mere af med at male. 

Huset er som nævnt lille, men der er plads 

til armbevægelser og til to mennesker, 

som i dette forum ikke fylder så meget. 

Men ser vi bag facaden har de meget at 

bidrage med, også rent menneskeligt. 

Som udgangspunkt var tanken, at vi skulle 

drøfte sager omkring det at være psykisk 

syg forældre til børn, men det er kun en 

lille del af den historie, som dukker op undervejs 

i samtalen. 

Preben er en mand midt i livet, som har 

to drenge, hvoraf den ene har bragt store 

problemer ind – ikke kun ved at være hans 

søn, men hvor en diagnose af ham selv og 

sønnen får kommunen til at slå ”flik, flak” 

og på den måde blive en kæmpe belastning 

psykisk for alle. Når man har en diagnose 

som psykiatribruger, er det meget 

svært ikke at blive misforstået i det offentlige 

regi, og når man så skal have hjælp, 

bliver det efter de regler, som kommune 

og disse instanser afstikker. Og hvem bliver 

taberne? Det gør en hel familie, som i 

årevis bliver berørt på sjælen af den modstand 

og mangel på forståelse for, hvad 

det handler om, og hvad der burde gøres 

for at afhjælpe situationen. 

At høre om dette er i sig selv ikke nogen 

nyhed for mig som mangeårig psykiatribruger 

– men versionen her er grel. En del 

mennesker bliver hårdere ramt ved det, 

systemet gør ved os sårbare sjæle. Hvornår 

finder kommunens sagsbehandlere ud 

af at behandle mennesker - ikke som ting 

i en købmandshandel - men som levende 

individer, der har brug for støtte og omsorg. 

Nej, man bliver ofte kun et CPR-nr. i 

dette regi og en sagsbehandling, som her 

1 4 


Udsnit af Troldehaven 

Preben Firkløver 

kommer til at ligge længe og grundigt i arkivet, 

indtil Preben begynder at undersøge 

sagen bagved – og ender med at komme 

med sin uforbeholdne mening – og her 

knækker fi lmen. Det er man ikke vant 

til her, hvor der skal laves en handleplan 

for sønnen, og hvor mange instanser skal 

konsulteres. Disse kan ikke kommunikere 

og det går helt galt med diagnose og behandling. 

Så at Preben gerne vil inddrages 

i sit barns behandling, får slet ingen plads, 

og det ender med, at han selv stemples 

som ubrugelig i behandlingen, for han er 

jo besværlig, ham Preben – det kan kommuner 

og læger ikke forholde sig til. 

Det vil føre for vidt at gå dybere ned i sagen 

- det er ikke det essentielle i denne 

sag - det handler om, at man ikke bliver 

taget alvorligt, når man har en psykiatrisk 

diagnose. Man kæmper en ørkesløs kamp 

mod systemet – uden at blive hørt - hvorefter 

man kører helt ned. Det giver Preben 

store frustrationer, som må og skal ud - og 

her er det så at Troldehaven kommer ind 

som en redningsplanke. Der bliver arbejdet 

fysisk hårdt på haven og på at få et eventyr 

op at stå. Når haven en gang er færdig 

er det tanken at invitere andre mennesker 

ind på ”sightseeing” med Preben som 

guide, som vil fortælle om Troldeskovens 

mening og historie. 

kunSten Som redning 

Det er nok Kate som har inspireret til at 

lave Troldehaven og jeg forstår nu, hvorfor 

disse to meget forskellige mennesker 

har søgt sammen og er sammen. De deler 

skæbne rent psykisk og kunstnerisk og går 

derfor i symbiose. Den grafiske kunst som 

Preben udøver og Kates meget spirituelle 

akrylmalinger arbejder sammen på alle 

måder. Og når to mennesker har en svag 

sjæl, er der basis for at hele op! ”Nerveadelen” 

– et udtryk for kunstnere som var 

beåndet i 1900-tallet, kommer mig i hu 

som passende ind her – for medicinen for 

Kate og Preben er kunsten – at udøve, at 

udtrykke og afdække de inderste hemmeligheder, 

frustrationer, sorger og andet 

- kommer jo netop frem i den udøvende 

kunst. Værket er et bevis for, at nu er tankerne 

kommet ud – det står tydeligt at 

læse på malerierne og i den grafiske kunst. 

kAteS hiStorie 

Et afbrud i Prebens talestrøm bliver, at han 

går i køkkenet med høretelefoner på, for 

at forberede en lille frokost, og det giver 

mig anledning til at tale med Kate under 

fire øjne, for hendes liv har bestemt heller 

ikke været let og uden skår. Det er en lidt 

anden livsberetning, som blandt andet går 

på et hårdt fysisk arbejdsliv i mange år som 

slider, og traumer fra barndommen – over 

fysisk sygdom og skader, som har medført 

at Kate ingen børn har kunnet få. Det er 

samme problematik med kommunen, en 

kamp med at få tildelt førtidspension, har 

sat sine spor. Jeg mærker bestemt ingen 

bitterhed her, kun en forsigtig afmagt, som 

måske er ved at aftage. Efter hun for fem 

år siden har fået kunsten ind i sit liv, opstår 

der også mulighed for Recovery – også 

selvom der måske kunne have været brug 

for lindrende medicin – men det er svært 

med diagnosen ”posttraumatisk syndrom” 

– der er ikke rigtig opfundet nogen behandlende 

psykofarmaka – det er afprøvet. 

Alligevel aner jeg at Kate er kommet 

sig og jeg tror, Kate kan komme langt videre. 

Det er ikke psykologbehandlinger der 

skal til, men det at arbejde med kunsten, 

som kan få selvværet tilbage, lyset ind i 

stuen og frem i øjnene. 

Det er godt, der er nisser og trolde i haven 

– de er rare alle sammen siger Preben, det 

er beskyttere. Han taler med dem og ofte 

høres der stemmer og ligefrem slåskampe 

fra Troldeskoven – det er nisserne og de 

øvrige indvånere i haven, som lever deres 

eget liv. 

Det har været en begivenhedsrig dag i 

Bred og jeg tager afsked med den lille familie. 

Nu går turen hjem igen med ”Akvariet” 

til Odense og videre til Smørumnedre. 

Undervejs har jeg også katten Olsen i tankerne 

– for den dejlige kat har et helt specielt 

revir, som mine egne katte slet ikke 

råder over i skønhed og udfordringer. 

Måske skulle jeg også anskaffe en trold og 

en nisse til min lille have? 

med lemsbl a d e t l a p • w w w. l a p. d k 1 5

preSSemeddeLeLSe 

Livsstilscenteret 

operAtion 

LAp SLår tiL igen - 

denne gAng viSer 

vi ingen nåde 

På TV2 kører programmet Operation 

X som er et program, der afslører fusen- 

tasteri og fupmagere; altså folk 

der snyder andre, lige fra at de bedyrer 

at kunne få kontakt til afdøde samt 

at alternativ behandling kan helbrede 

kræft. 

Nu lancerer vi ’Operation LAP’, som 

vil afsløre psykiatriens skyggemænd. 

Altså fi nde kritisable ting inden for 

psykiatrien, hvor vi vil konfrontere 

magthaverne med deres beslutninger 

for at få dem til at ændre på disse til 

gavn for vores målgruppe - de sindslidende. 

Hvis I har nogle historier/oplevelser, vi 

skal se nærmere på, er I velkomne til 

at sende dem til LAP´s Mediegruppe. 

Vi vil se på dem samt gøre noget ved 

dem, der er ”kød” på, så at sige. Efterfølgende 

vil vi offentliggøre dem i 

medierne i bedste Operation X-stil, så 

andre kan lære af dem. 

Med andre ord, LAP slår til igen, og 

denne gang viser vi ingen nåde! 

Kontakt venligst Tom Jul Pedersen 

tomjulp@gmail.com eller ring til vores 

sekretariat i Odense på tlf.: 66 19 45 11. 

Vi er nogle stykker, der vil opstarte en 

landsdækkende uddannelsesinstitution 

for sindslidende, der vil videre i livet. Basis 

gruppen er fra LAP ( Landsforeningen Af 

nuværende og tidligere Psykiatribrugere), 

og er blevet stiftet på Landsmødet d. 21. 

maj – 23. maj 2009. 

Vi har tænkt os en form for døgnophold 

af ca. 10 ugers varighed, hvor der vil blive 

undervist i: 

Evt. opdelt i aldre: unge, midaldrende og 

seniorer. 

Selvudvikling, sund kost (kostvejleder), billedkunst, 

keramik, tegneterapi, bevægelse, 

afspænding, meditation mv. 

Så kurset udvikler den enkelte til at få et 

større selvværd og sociale kompetencer, 

så kursisten kan klare sig i sociale sammenhænge 

og evt. fagligt på en uddannelsesinstitution/arbejdsplads 

senere hen. 

Vi har tænkt os at samarbejde med en arbejdskonsulent/uddannelseskonsulent, 

så 

kursisten kan komme i praktik under opholdet. 

Vi kan arbejde videre med oplevelserne 

efter praktikken. 

Ligeledes har vi talt om at få en holistisk 

alm. læge som vejleder, vedr. fedme og evt. 

medicinnedtrapning. Hvis kursusdeltagerne 

ønsker dette….. 

Vi har en kursusejendom på 

tegnebrættet. Det er et 

nedlagt plejehjem, som 

ligger i Lollands kommune, 

og vi har tænkt os 

at kontakte dels denne kommune 

og Guldborgsund kommune. 

Om de ville være behjælpelige 

med dette projekt/idé. 

Vi har ligeledes tænkt os at få Diana Benneweis 

som ansigt udad til… 

Vi kan selv undervise i en stor del af undervisningen… 

Vi skal hverken have rengøringspersonale 

eller havemand tilknyttet stedet, dette indeholdes 

i undervisningen. 

Vi er disse 3-4 personer i gruppen. 

Vi synes alle at der skal være sådan et sted 

for psykiatribrugere, så vi alle kan få et 

spændende og indholdsrigt LIV. 

Med minimum af tilbagefald. 

Vi er: Tommy Jensen, Boliana Thomsen, 

Mette Bramsdal, (Katrine Woel) 

Tovholder: 

Mette Bramsdal 

Åparken 30, 1., 4990 Sakskøbing 

Tlf.: 54 70 45 70 / 27 28 30 83 

E-mail: met-brams@live.dk 

1 6 


Så vi i starten kan få lov til at 

bruge stedet vederlagsfrit, og senere på lejebasis. 

Og senere kan en fond måske købe 

ejendommen.

Stemmer, stemmer, stemmer 

I 16 år har jeg været alvorligt psykisk syg. Jeg 

hører stemmer. Jeg ved ikke, om jeg er født 

med anlæggene for psykose (skizofreni) eller 

hvad. Måske har jeg altid haft det i mig 

- der er så bare nogle begivenheder, blandt 

andet en stor sorg, som har udløst sygdommen. 

For nylig har jeg hørt om en teori, som 

siger, at hvis ens mor har influenza under 

svangerskabet, er der risiko for, at fostrets 

genmasse tager skade, muterer, skaber anlæggene 

for skizofreni. Det skal nok passe. 

Men jeg er, som så mange af jer andre 

gæve mennesker her i LAP giver udtryk 

for, igang med en helt personlig recoveryproces. 

Der er stadig langt igen, men jeg 

har håbet om at få det bedre. Som et væsentligt 

led i min recovery-proces har jeg 

lært nogle ting om min sygdom. Jeg har 

lært, erkendt, at stemmerne er mine egne 

tanker, og at det er stemmerne, der skaber 

den smerte, som jeg så ofte føler. At 

forstå disse ting gør ikke i sig selv én rask. 

Men det føles helende at forstå disse ting. 

Jeg er et meget splittet menneske - men 

på vej mod større helhed. Jeg tror altid, at 

jeg vil have brug for medicin. Men medicinen 

oplever jeg personligt som noget, der 

hjælper mig på vej i recovery-processen. 

At være skizofren er på en måde som at leve 

på en vulkan, der mere eller mindre permanent 

er i udbrud. Engang følte jeg, at jeg stod 

i det indre af en atom-sprængning - men 

heldigvis er det blevet bedre med årene. 

At være psykisk syg betragtes af mange 

som noget skamfuldt. Men, kære 

venner, de største helte jeg kender og 

har kendt, er psykisk syge mennesker. 

Af og til mister jeg håbet. Og så ved jeg, 

hvad helvede er: Lidelse uden håb om bedring. 

Men håbet vender altid tilbage - måske 

ikke om at blive 100% rask (for hvad 

er det?) - men om at få det bedre. Dag 

for dag, år for år - hele tiden lidt bedre. 

Håbet er det, der får mig til at sætte det ene 

ben foran det andet - hele tiden små skridt 

fremad. Håbet, venner, er det, der alene kan 

bære et menneske igennem alt. Og dét er 

ingen skam! 

Af CArSten pLoug oLSen, odenSe 

Brug BiSidder 

Det er ikke altid lige sjovt, at sidde alene 

over for en offentlig instans og skulle tale 

sin sag. Det bliver – selv om den på den anden 

side af bordet måske er venlig og imødekommende 

– altid lidt af en belastning. 

Huskede man nu at få det hele med? – blev 

det mon forstået rigtigt? - og forstod, eller 

huskede man selv det, der blev sagt? 

I mange tilfælde er det derfor en rigtigt god 

idé, at tage en bisidder med. Ud over, at 

man som regel vil føle sig mere tryg, så er 

man to til at huske og forstå, hvad der skete 

under forløbet. Brugen af bisidder kan derfor 

i de fleste tilfælde også være en fordel 

for den pågældende offentligt ansatte. 

Det er her vigtigt at være opmærksom på, 

at man i de fleste tilfælde har en ret til at 

medtage en bisidder, hvis man ønsker det. 

Det følger af forvaltningslovens § 8, at man 

på ethvert tidspunkt i en sag kan lade sig 

bistå af andre - f.eks. ved at medtage en 

bisidder. 

Selv om man som altovervejende hovedregel 

har ret til en bisidder, kan myndigheden 

undtagelsesvis afvise dette, hvis adgangen 

til at benytte bisidder efter myndighedens 

opfattelse må vige for væsentlige hensyn til 

offentlige eller private interesser, som det 

hedder. Det kan f.eks. være hensynet til andre 

parter i sagen, der gør det nødvendigt, 

at kun parterne selv deltager i et møde. 

En anden situation kan være, hvis den ønskede 

bisidder opfattes som ganske uegnet 

til at varetage partens interesser eller 

måske direkte vil kunne skade parten. Eksempelvis 

kan der være tale om modstridende 

økonomiske interesser, der gør det 

uhensigtsmæssigt at benytte en bestemt 

person. I sådanne tilfælde kan der være 

behov for at finde en anden bisidder. 

Afvisning af en bisidder kræver imidlertid 

en helt klar og konkret saglig begrundelse 

fra myndighedens side. 

Er du i tvivl om dine rettigheder, er du naturligvis 

altid velkommen til at henvende dig 

til LAP´s juridiske rådgivning. 

erik oLSen, juridiSk konSuLent for LAp 


BogAnmeLdeLSe ved gert ZøLLner 

”håndbog for psykiatribrugere og 

pårørende. kend dine rettigheder” 

Håndbogen er skrevet til brugere og pårørende. 

Den vil også med fordel kunne anvendes 

af ansatte i psykiatrien, ansatte og 

frivillige i de mange organisationer inden 

for psykiatriområdet, samt studerende. 

Håndborgen beskriver de rettigheder, som 

brugere og /eller pårørende i psykiatrien 

har. Ret til at blive informeret, ret til medindflydelse 

på eget liv, ret til beskyttelse 

imod unødig krænkelse – og ikke mindst 

retten til at blive behandlet. Den beskriver 

også de sociale rettigheder – som fx 

retten til tilbud om uddannelse, beskæftigelse, 

forsørgelse samt støtte og omsorg. 

Håndborgen beskriver lovgivningen, som 

den er pr. 1. januar 2007. Den gør det muligt 

hurtigt og let at finde de relevante oplysninger. 

Den 1. januar 2007 er der med 

kommunalreformen vendt ”op og ned” på 

psykiatrien. Amterne er forsvundet og deres 

opgaver fordelt mellem regionerne og 

de nye og større kommuner. Der er også 

i øvrigt gennemført meget afgørende 

ændringer, siden 1. udgave af håndborgen 

udkom i december 2004. Bl.a. er der på det 

sociale område sat øget fokus på beskæftigelse 

og selvforsørgelse. Det har medført 

et ændret perspektiv på den hjælp, 

der tilbydes psykiatribrugere. 

I håndbogen finder man en forklaring på, 

hvem der kan træffe beslutninger i sundhedssystemet 

og i det sociale system, 

hvordan beslutningerne skal forberedes, 

de planer mv., der skal udarbejdes – samt 

de klagemuligheder, der er. 

Der er i 2. udgave indføjet nye afsnit. 

Der er bl.a. tilføjet et afsnit om førtidspension 

efter de gamle regler, et afsnit 

om specialtandplejen, et afsnit om privat 

praktiserende terapeuter samt et afsnit 

om gældssanering. Indholdet er generelt 

opdateret med udgangspunkt i udviklingen 

i holdninger, politikker og praksis i de 

forløbne to år. 

Håndborgen er skrevet af to pårørende: 

Ellen Margrethe Basse, der er professor, dr. 

jur. og Knud Kristensen, der er cand. scient. 

pol. og formand for DE9 – Foreninger for 

pårørende til psykisk syge i Midtjylland. 

Bogen Kan købes hos PsykInfo Forlaget i 

Risskov, tlf.: 7789 3230 

1 8 


BAZAREN FOR 

SOCIALT UDSATTE 

Er en tilbagevendende begivenhed og 

har de sidste år været afholdt i Odense 

i Kongens Have. Det er Rådet for Socialt 

Udsatte, som på denne måde skaber en 

publikums aktivitet med socialt udsatte 

fra hele landet. Der plejer at deltage mellem 

500 og 800 mennesker, samt en del 

af byens borgere, som kommer gennem 

teltopstillingen i løbet af dagen. 

I år var der arrangeret 3 tema telte, hvor 

der på skift var debat henholdsvis om bolig, 

arbejde og netværk. Sidst på dagen 

blev resultatet af de tre temaer fremlagt 

fra talerstolen i midten af teltopstillingen. 

Igen i år blev arrangementet afviklet i 

samarbejde med Den sociale Højskole fra 

Odense. Hvor de studerende bl.a. læser til 

socialrådgiver. Der er faktisk meget stor 

interesse fra de studerende i at deltage i 

dagen og forberedelserne, idet de lærer 

utrolig meget, som de ikke kan lære på 

studiet. 

LAP havde påtaget sig at lave temateltet 

omkring arbejdsmarkedet. Fordi LAP 

deltager i en del arbejdsmarkedsrelaterede 

projekter og har fordybet sig meget 

i emnet. Største delen af debatten foregik 

ved runde borde med 5-10 personer, som 

primært snakkede skåne- og flexjob, vilkår 

og lysten til at arbejde, samt udbytte 

både i form af økonomi og det at have 

noget at stå op til. 

Dagen byder jo efterhånden også på 

mange glædelige gensyn, hvor folk fra 

hele landet denne dag mødes på kryds 

og tværs af foreninger og baggrunde. Der 

er livligt i teltene og mange foreninger 

stiller op med en stand for at oplyse og 

hverve medlemmer. Dagens dialoger er af 

meget forskellig art, og det handler ikke 

kun om psykiatri og kriser. 

Steen moeStrup 


Af Lone Olufsen 

Opgør med ord der støder 

Ord er med til at skabe vores virkelighed. 

Hver gang vi tildeles bestemte ord, bliver 

de også en del af vores skæbne. Hvis 

mennesker med psykiatriske diagnoser skal 

blive en større del af livet må psykisk ubalance 

beskrives med ord, som mennesker 

generelt kender. Det er vigtigt at skabe et 

forhold til omverdenen, der er mere end et 

uforståeligt og fastlåst billede. 

Det er så vigtigt, at vi mennesker med psykiatriske 

diagnoser ikke bliver distanceret 

ud af livet. Vi skal ind i livet og lære os selv 

at kende som mennesker, der har smerte, 

angst, sorg, vrede, konflikter, glæde og følelser 

på lige fod med andre mennesker. Vi 

skal lære os selv at kende som mennesker, 

der har fået flere udfordringer end de fleste 

og måske netop derfor har noget vigtigt at 

dele med omverdenen. 

Vi skal bort fra ord og et sprog, der fremmedgør 

og skaber distance. 

Det er identifikationsfaktoren, der afgør om 

man sprogligt set er på rette spor. Kan vi 

genkende os selv i den måde vi beskriver 

mennesker og deres virkelighed på? 

De ord, vi bruger til at beskrive livssmerte 

med, er af afgørende betydning. Smerte er 

smerte uanset om den er fysisk eller psykisk. 

Mennesker med psykiatriske diagnoser 

beskrives ofte gennem et uforståeligt 

fagsprog. Men hvis man derimod valgte at 

beskrive dem gennem et letforståeligt og 

genkendeligt sprog, ville man sandsynligvis 

finde frem til, at det drejer sig om mennesker 

med grundlæggende de samme 

kampe, behov og eksistentielle problemer, 

som gør sig gældende for mennesker som 

helhed. Mennesker med psykiatriske diagnoser 

behøves ikke at “ophøjes” til noget 

negativt særligt. Mennesker med psykiatriske 

diagnoser er blot mennesker, der 

grundlæggende har de samme behov som 

alle andre mennesker, men behov som de 

ofte ikke får opfyldt. 

Gennem sproglig nytænkning vil vi kunne 

generobre menneskers tabte muligheder. 

De muligheder, der er gået tabt ved at definere, 

stemple og sætte “etiketter” på nogle 

mennesker. 

Så længe vi fastholder retten til at kalde 

nogle mennesker svage, tossede eller syge 

i hovedet o. s. v. fastholdes ikke bare de såkaldte 

psykiske syge i en afviger rolle eller 

måske ligefrem i en afvigerkarriere, men vi 

afslører en holdning, der tjener det formål 

at fastholde den eksisterende magtdeling: 

svag versus stærk. 

Et ord som “støttekontaktperson”, som er en 

integreret del af sprogbruget indenfor socialpsykiatrien, 

indeholder, hvis ikke ligefrem 

ydmygende, en mangel på mulighed for at 

identificere sig med begrebet egen styrke. 

Ydmygelsen ligger i at “støttekontaktperson“ 

er et kunstigt sammensat ord, der 

muligvis ikke ville kunne genkendes af andre 

end de mennesker, der udfører funktionen, 

og de mennesker ordet er specialdesignet 

til. Nogle mennesker matcher åbenbart ikke 

almindelige genkendelige ord, som udtrykker 

almindelige menneskelige behov. 

Genkendelsesfaktoren er afgørende for 

god kommunikation. Det er gennem et 

fælles erfarings-grundlag, vi har mulighed 

for at skabe kommunikation med hinanden. 

Et ord som dialogpartner vil gå i retning af 

mere ligeværdighed og er ikke tilegnet en 

bestemt gruppe mennesker. Støtten og 

styrken vokser frem af det, der sker imellem 

to menneskers ligeværdige møde og 

dialog. 

Tager man f.eks. bogen: “Invitation til Socialpsykiatri“, 

som indeholder mange interessante, 

værdifulde og nytænkende 

aspekter, -finder man stadig et sprogbrug, 

der i sin grundsubstans skelner mellem 

“dem” og “os”. Der er de professionelle 

og så er der brugerne. Bag enhver bruger, 

bag enhver klient eller bag ved enhver 

patient findes der faktisk en person. Vi er 

som mennesker ikke ligestillet. Men vi kan 

vælge at møde hinanden som personer, der 

i fællesskab finder frem til en vej, når vi er 

faret vild. Man behøver ikke nødvendigvis 

udelukkende tillægge de såkaldte “professionelle” 

faglighed. Faglighed i sociale relationer 

handler i høj grad om mellemmenneskelig 

kompetence, - at sige og gøre det 

rigtige, når det gælder. 

Hvis ikke sproget afspejler en reel ligeværdighed, 

har vi ikke gjort op med institutionsparadigmet. 

Den dag man sprogligt og i 

praksis ikke magtmæssigt kan se forskel på 

“dem” og “os”, har vi lagt nogle graverende 

menneskelige og socialt undertrykkende 

faktorer bag os. 

Når vi omtaler en gruppe mennesker som 

værende passive (brugere), har vi allerede 

fra start lagt en fastholdelsesprocedure. Et 

af menneskets dybeste behov undermine- 

Ord er med til at skabe vores virkelighed 

2 0 


og udstøder 

res, - muligheden for at bidrage. Brugere er 

per definition nogle som modtager. At være 

modtager- i al fald over tid fremmer ikke en 

selvforståelse, der indbefatter almen menneskelig 

kompetence. “ At komme sig drejer 

sig om at kunne lægge brugerrollen bag sig, 

eller i det mindste at denne rolle kan reduceres 

til en rolle blandt mange andre i ens 

liv.”( citat fra bogen: Fra patient til Person 

af Alain Topor). 

Hvorfor ikke betragte mennesker med 

psykiatriske diagnoser som nogle aktive 

størrelser, der på trods af deres livssmerte 

stadig har noget at tilbyde. Inden man f. eks 

fik tildelt en psykiatrisk diagnose, var man 

et menneske med muligheder og ressourcer. 

Hvor forsvinder disse egenskaber hen? 

Hvorfor ikke fastholde, at vi menneskeligt 

set er deltager i vores eget liv såvel som i 

andres liv? Gennem en ændring af ordvalget 

fra bruger til f. eks. deltager, kan man 

genskabe en virkelighed, der går fra passiv 

til aktiv. 

Endvidere tænker vi ofte i enten / eller tankegange, 

som er med til at styre vores følelser 

og vores liv. Enten er man stærk eller 

også er man svag. Det er som om, man ikke 

kan være begge dele. Men er det rigtigt? 

Om man bliver set på som værende stærk 

eller svag, er der så godt som en hel verden 

til forskel på. Man behøver ikke underlægge 

sig enten / eller virkelighedsbeskrivelsen. 

Der findes både - og. Man kan være 

både stærk og svag. Udfordringen består 

i at bruge denne erkendelse så konstruktivt 

og åben og nytænkende som muligt. 

Dybest set er vi jo alle livs arbejdere, der 

arbejder med hver vores livs læring. Vi har 

alle noget at bidrage med, på hver vores 

individuelle måde. Problemet er, at de menneskelige 

ressourcer tolereres kun inden for 

et “skabelon-tyranni“. At modellen for, hvad 

det vil sige at være et rigtigt menneske, er 

efter klip en hæl - skær en tå modellen. Et 

tyranni der presser flere og flere mennesker 

ud en eksklusionsrolle, og som yderligere 

kan koste samfundet dyrt. 

En af de store ikoner indenfor socialt arbejde 

udtrykker det varmt og indsigtsfuldt 

“Jeg betragter ikke de udstødte grupper 

som svage, men som mennesker der har 

noget væsentligt at lære os andre. Derfor 

har det været vigtigt for mig at få fremhævet 

den styrke, de har, og de ting, de kan 

fortælle os……. ( fra bogen “ Det vigtigste 

i livet”). 

Individer, som vi ikke kan identificere os 

med, vil vi have en tendens til at afvise eller 

ligefrem behandle dårligt. 

Mennesker med psykiatriske diagnoser 

fremstår ofte som værende identiske med 

selve sygdommen. De bliver til mennesker 

uden ansigt, - uden identitet, som tilsyneladende 

ikke bidrager med andet her i 

tilværelsen end at være syge og uforståelige 

væsner. Mange mennesker kan ikke 

genkende sig selv i den måde mennesker 

med psykisk ubalance beskrives på. En psykiatrisk 

diagnosticeret person kommer ofte 

til at fremstå som et fremmed væsen, man 

reagerer angstfyldt og afstandstagende 

overfor. 

Fra det øjeblik et menneske ikke længere er 

underlagt en stigmatisering- udtrykt som 

en af uforståelig kronisk galskab inficeret 

størrelse, men beskrives og opfattes som 

en person med smerte, angst, sorg og konflikter 

hørende menneskelivet til, finder man 

sandsynligvis frem til, at vi alle er i samme 

båd. Men forståelsen, indsigten og medfølelsen 

omkring denne fælles menneskelige 

skæbne er båret oppe af det sprog, vi vælger 

at beskrive virkeligheden med. 


Af Bo Steen jenSen 

pSykiAtrien 

Med udgangspunkt i nogle sære divergenser 

som fremkommer i de forskellige udsagn i 

Abdulle-sagen, opstår spørgsmålet om 

hvorvidt nedarvet folkelig kultur og psykiatrien 

overhovedet er på forståelsesniveau 

eller til accept. Allerede i det kristne kulturområde 

har vi problemer, idet dybt troende 

mennesker bliver betegnet som lidende 

under religiøse affekter eller hallucinationer. 

Dette grunder i psykiatriens baggrund 

eller grundholdning, nemlig den somatiske 

synsvinkel på mennesker, også kaldet den 

Newtonske maskinfejls model. Der er netop 

kommet en bog der på bedste vis forklarer 

dette skisma. Anne Køppe: Når smerten bevogter 

din sjæl. (Se anmeldelse andetsteds 

i LAP- blade.) 

Det på det rationelle eller somatiske menneskesyn 

byggende sygdomsbegreb rummer 

ikke plads for, hvad man kan kalde de 

åndeligt eller følelsesmæssigt styrede/baserede 

elementer i den menneskelige natur. 

Idet dette grunder sig på det postulat, at 

alt kan indordnes under videnskabelig evidensbærende 

bevisførelse. Selvfølgelig kan 

dele af den somatiske sygdomsopfattelse 

bevises, men alt for store områder unddrager 

sig denne form for bevisførelse. Ikke 

mindst hele det psykiatriske område og det 

af Anne Køppe omtalte psykosomatiske 

område. Deraf opstår skismaet mellem det 

almindelige menneskes kulturarvsbestemte 

verdensopfattelse/livsrum, og psykiatriens 

menneskebillede. Det der kan undre i denne 

sammenhæng er, at psykiatere er rundet af 

samme kulturarv. Både den bevidste og den 

ubevidste. Hvor gør de af den i deres arbejdssituation? 

Hvad har det så med Abdulle-sagen at gøre? 

Det har at gøre med, at reaktioner der kan 

basere sig på urgamle traditioner i en af de 

mange afrikanske kulturer tolkes som hallucinationer 

og tegn på skizofreni. F.eks. tror 

Abdulle at lægerne vil stjæle hans blod. Jeg 

ved fra et medlem af ”Læger uden grænser”, 

at en af deres hurdler er at få lov til at tage 

blodprøver. Og hvorfor så det? Det er da 

bare noget normalt, det har vi alle prøvet. 

Ja, men i nogle kulturer er blodet forbundet 

med sjælen, og blodprøven kan give den, der 

tager den, magt over dig. 

2 2 

med lemsbl a d e t l a p 

• w w w. l a p. d k 

er psykiatrien overhovedet i stand til at rumme hele 

menneskers religiøsitet, mytearv, kulturarv? 

det er dA BAre overtro --- hm --- 

hvAd er overtro? 

Der er egentlig sært, at den kristne kirke 

og den derpå baserede kultur tiltager sig 

ejerskabet til den endegyldige sandhed. En 

metafor der end ikke rationelt kan eksistere. 

Og dermed tiltager sig retten til at stemple 

al anden religion som overtro. Eller myter, 

ordet brugt i negativ betydning. Ikke mindst 

set i lyset af at den selv baserer sig på myter 

af lige så - rationelt set - umulig karakter. 

Skal man lige nævne ”Jomfrufødslen”, for 

øvrigt en myte den har lånt fra bl.a. Mitrareligionen, 

for at nævne den mest kendte. 

Ligeledes genopstandelsesmyten; den er for 

øvrigt kendt i varierende form i flere religioner. 

Og uanset hvor rationelt psykiatere end 

er skolet i at tænke, så ligger de der kristne 

myter i deres bevidstheds ballast. 

Derfor er det underligt, at de, når de møder 

mennesker, for hvem disse og lignende myter, 

er det basale livsgrundlag, har så svært 

ved at acceptere dette. På samme måde ligger 

andre - for os i den vestlige kulturkreds 

fremmede - myter i mennesker, der kommer 

fra andre kulturkredse. Jamen Abdulle 

er da muslim? Ja. Men ganske som der i de 

kristne kulturkredse indgår nedarvede myter 

fra tidligere tider, så gør der det samme i 

mange muslimske kulturkredse. Se igen på 

vores egne kulturkredse. Se på hvad vi indoptager 

via eventyr, jamen det er eventyr. 

Ja, men i barnets bevidsthed forbliver disse 

eventyr, ofte ubevidst, men styrende liggende. 

Se på hvordan kirken med en elegant 

forkortelse af jomfruens svangerskab fik et 

fødselstidspunkt til at passe med gamle 

solhvervsfester. Abdulle og andre er skizofrene! 

De hører stemmer – nå og så. Igen: En 

ikke uvæsentlig del af Bibelen er baseret på 

stemmehøring (men den er måske i orden, 

for det er jo Guds stemme, ja, jeg kan ikke se 

forskellen). Store dele af den katolske kirke, 

både den romerske og den græsk/russiske, 

indeholder sakrale tekster der baserer sig 

på stemmehøring. Og i den protestantiske 

retning ses samme fænomen. F.eks. udgivne 

prædikesamlinger inspireret af Guds 

stemme. Og indtil psykiatrien fik hånds- og 

halsret over menneskets åndelige liv, var det 

en accepteret foreteelse. 

En anden bog, der er kommet for nyligt, 

er ”Følelsesmæssig Intelligens i Coaching”. 

I de indledende kapitler forekommer en 

glimrende kortlægning af det biologiske og 

neurologiske skisma mellem den limbiske 

hjerne og den rationelle hjerne (frontallapperne 

primært), hvor den limbiske hjerne 

er sædet for følelserne. Og følelserne, eller 

følelsesopfattelsen, er styret af de i barndommen 

indoptagne tolkninger af verden, 

og af de nedarvede mytiske tolkninger og 

tabuforestillinger. 

Så længe psykiatrien ikke vil eller kan forholde 

sig accepterende til den følelsesstyrede 

eller åndelige del af det hele menneske, 

men kun til den rationelle del, vil psykiatrien 

langsigtet lide det ene nederlag efter det andet. 

Og en dag vil forklaringen ”Manglende 

sygdomsindsigt” ikke længere ”holde vand i 

byretten”. En dag vil selv psykiatrien forhåbentlig 

forstå, at den ud fra somatik styrede 

sygeliggørelse af følelser og overbevisninger 

er dybt samfundsnedbrydende. 

Jamen vi kan se at mennesket lider! Ja. Men 

i stedet for kemisk at blokere lidelsesoplevelsen, 

skulle man måske satse på at hjælpe 

det lidende menneske til at forholde sig til de 

tanker m.v., der fremkalder lidelsen. Så i stedet 

for ”sygdomsindsigt” satse på selvindsigt, 

følelses forståelse og værktøjsgørelse 

af følelserne. Ethvert tænkende menneske 

oplever eksistentielle kriser. Uden at disse 

partout skal stemples som sygdom. Forhåbentlig 

opfatter vi en dag, at fremtidig menneskelig 

udvikling ligger gemt i begreberne 

accept og rummelighed. 

For ligesom at komme tilbage til starten på 

denne refleksion, så forekommer det mig, at 

konklusionen desværre må blive: Når psykiatrien 

dårligt nok er i stand til at rumme 

sin egen mytiske og religiøse kulturarv, så er 

den endnu mindre i stand til at rumme fremmedes 

arv. Der ligger måske hovedårsagen 

til at et forløb som Abdulles kan forekomme. 

Vi lever i et multietnisk globalt samfund i 

dag, på godt og ondt. Og forhåbentlig opfatter 

vi en dag, at fremtidig menneskelig 

udvikling ligger gemt i begreberne accept 

og rummelighed.

tiL ALLe 

SommerLejrdeLtAgere ! 

Tak for en vældig god uge i Juelsminde ! 

Jeg vil gerne, som tovholder for sommerlejren 

2009 sige mange, mange tak til: 

Lone, Lenarth, Mille og Inger K. (køkken). 

Hanne, Inger L., Lars, Ulrich og Steen fra 

gruppen, samt vore hjælpere: Paul, Linda, 

Hanne B. og Dorianne - og sidst - men ikke 

mindst, tak til alle jer deltagere, også for en 

hjælpende hånd, når der var brug for det.. 

Der var jo, stort set, ikke bøvl med nogen 

eller noget 

Tak til Birgitte og Mette fra kontoret. De 

har brugt en del tid på telefonsnak og lister. 

Tak, Hanne W. du har taget os pænt ! 

Også tak til “Hellebjerg” -- forstander 

Bente, Kirsten køkken, Birthe rengøring 

og pedellerne Kaj og Morten, som 

måtte rende en del ekstra i ugens løb. 

Vi har efterladt skolen OK, så OK, at vi må 

komme igen næste år ! 

SOMMERLEJR 

Jeg er lige kommet hjem fra SOMMERFERIE-LEJR i JUELSMINDE, noget træt, men 

på en behagelig måde. Sikke en FERIE, HOLD DA HELT FERIE, FEST og GRIN. GLADE 

og SJOVE mennesker. DEJLIG SUND MAD og FINT ENKELTVÆRELSE, GODE UD- 

FLUGTER og DE SPLITTERGALE, det fik jeg SÅ MEGET UD AF. Med GRIN og GØGL, 

desværre nåede jeg ikke MASSØREN. 

EN STOR TAK, til SOMMERLEJR-GRUPPEN. DE må have haft et KÆMPE FORAR- 

BEJDE, 

der var også TÆNKT på den MINDSTE DETALJE. Der var TJEK på TINGENE. De 

havde TRAVLT på LEJREN. Jeg tror ikke, de har haft SÅ MEGET FERIE, men ALTID 

HJÆLPSOMME. Jeg kunne forstå, at SOMMER-LEJRGRUPPEN havde fået betalt 

halvdelen, af opholdet. Det SYNES jeg, godt nok var MEGET, MEGET LIDT med det 

STORE ARBEJDE. 

Jeg ved da godt, at de selv har meldt sig og nok har en periode med OVERSKUD, 

men skulle de ikke have haft HELE OPHOLDET BETALT, og så et GAVEKORT på ca. 

kr. 2.000? Det er jo noget, jeg synes. Hvis vi f.eks. hver betalte ca. kr.300 - kr.400 

MERE til opholdet, tror jeg, at det kunne lade sig gøre. Mon ikke de fleste kunne 

det, måske spare lidt, på nogle ting. SELVFØLGELIG, ville der være nogle, der ikke 

kan betale dette, og så kan man jo HJÆLPE dem. DETTE ER ET FORSLAG. JEG ved 

ikke så MEGET med KØKKENHOLDET. 

JEG FIK GRINET SÅ MEGET, NOK NOGET FJOLLET TIL TIDER, så NOGLE SYNTES, 

DET VAR FOR MEGET. MEN EN DEL FIK JO OGSÅ GRINET og PJATTET. 

MANGE, MANGE, HILSENER, 

fra et MEGET TILFREDS MEDLEM AF LAP. 

- HVOR BLIVER, DER GJORT MEGET I LAP. 

EN STOR TAK. 

LIS, AMAGER. 

Den sidste og største tak er til Lone, som 

udover at ha’ lavet supermad til os, har 

været - og er - en utrolig støtte for mig. 

Efter 13 indlæggelser, fordelt over godt 10 

år, og lange fraværsperioder fra mit job 

som lærer, endte det med afskedigelse, 

skilsmisse og førtidspension. I 2002 blev 

jeg, efter eget ønske, medicinfri og har 

været det siden. (Jeg er manio-depressiv 

li’som Grundtvig, Møllehave, Diana 

Benneweis og mange, mange andre ). 

Sommerlejren blev for mig prikken 

over I’et, indtil videre ! Tak, tak for det! 

Vi ses næste år - samme tid, samme sted !!!!! 

eLSe hoLm 


2 3

DIGTE 

Når jeg ser fra mine vinduer 

over smukke gule marker med raps 

da slår mit hjerte som lystige fluer 

mit polske blod er varmt – uden snaps. 

Det jeg ser – højt og tydeligt 

jeg er forelsket i dig, Danmark! 

Mine rødder står i Polen 

og mit liv midt i solen. 

Mit hjem er på Paradisbakken, 

mit hus er et paradis hus. 

Jeg lytter til naboernes fugles snakken 

ved aftensolens nedgående blus. 

Under dynen sparer jeg på energien, 

svøbt i dun fra polske gæs. 

Morgenskinnet trylles i magien 

når jeg går på mos plæne med græs. 

Et vækkeur vil jeg ikke eje, 

jeg vækkes af fuglenes sang. 

Min tid med jorden drejer, 

livet i Danmark har så let en gang. 

Jeg husker det Polen jeg forlod, 

med varme og med glød i mit sind. 

Men gennem livet i Danmark jeg forstod, 

at vi kører med den samme vind. 

Min mor og min far jeg aldrig glemmer, 

de stærke folk i mit barndomsland. 

Krig, fordrivelse og sorg man fornemmer, 

livet var hårdt for hver kvinde og mand. 

Jeg beder til Gud – vores fælles Vorherre, 

med ønsket om fred og lighed for alle. 

Lad hele kloden et godt sted være, 

uden stridigheder, kamp, vrede og galde. 

Chwalcie łąki umajone 

Góry doliny zielone 

Chwalcie także Panią Nieba 

Z Nią się zawsze zgadzać trzeba (mini sang på polsk) 

cand. scient. i fysik 

Krystyna Anna Hansen 

TAK for hjælpen til Hvalsø Arkiv 

Recovery handler om at gå den vej, behandlerne ikke kan gå… 

Recovery handler om mod… 

Recovery handler om eget ansvar… 

Recovery handler om at slippe offerrollen… 

Recovery handler om erkendelse… 

Recovery handler om at livet skal leves… 

Recovery handler om at stå sammen med det indre.. 

at tro på dig selv 

at vise dig selv – selvrespekt 

at give dig selv – kærlighed 

at slippe og tilgive dig selv – og andre 

at risikere at miste – uden at bukke under 

at se dig selv i øjnene 

at smile trods tårer i magtesløshed 

at vide alle er for det meste ene indeni 

Idet jeg gik ud ad engen 

en sommerdag 

sang jeg en sang – indeni 

om at være fri 

The Rosewoman – Lillian Rank 

jeg ligger om natten og tænker 

min pige er lagt i lænker 

de fylder hende op med medicin 

det ville du næppe gøre hvis hun var din 

det er svært at forstå 

hun ingen anden hjælp må få 

jeg slår konstant i en dyne 

bliver ved med at tryne 

overmagten er stor 

jeg står på sidelinien og glor 

fik en medicin glad læge 

medicinen hænger ved som en tæge 

ingen pårørende er hørt 

det virker skørt 

Nyrup siger 

lad de pårørende spire 

og jeg er sej kan du tro 

du er hverken menneskelig eller god 

de andre gir dig magt 

det er ikke svært at se, har jeg sagt 

se at følge med tiden 

det gavner patienterne hvis du søger lidt mere viden 

Skrevet af Else 

2 4 


Af jørgen Ani-mAnuS neumAnn 

konogrAm: 

Jeg skal have cykelhjulene til at snurre både blandt små og store. 

Mit hjerte banker for glade cykeltanker. 

CO2-udslippet = cykling overgår totalt udslippet 

Klimaforandring til det bedre fra dag 1. 

Træets økosystem siger, vælter vi det, vælter vi os selv. 

Bedre miljø – sundere befolkning. 

Vi er alle afhængige af naturen – selv naturen. 

Naturen er i al sin flor til stadighed på retur. 

Dør den sidste bi, så er alt forbi bistand: Albert Einstein. 

Miljøsvin er i naturen ej velkommen. 

Hvis jeg var i dine sko, ville jeg træde af på naturens vegne. 

Skøn vor natur som i al sin flor, til stadighed er på retur. 

Hvad er menneskehedens største byrde? 

Bæredygtighed. 

Kernesund 

jorden er rund 

jorden er en krop 

den står i flammer 

lad os sammen 

slukke branden. 

Isen er smeltet, mens vi spændt har siddet på enden og ventet. 

Isbjørnen spørger: Hvor længe holder isen? 

Det er jo et varmt emne for tiden. 

FN – Forenet Natur 

UN – United Nature. 

1 godt trafikmiljø skabes kun i samarbejde mellem fodgængere, 

cyklister og bilister – trafiksikker samfærdsel. 

Hvad er fremtidens boligform? 

Flydende teknologi. 

Jorden er kugleskør og verden er rundtosset. 

Hvorfor spendere penge på biler? 

Menneskene har blot brug for autoritet. 

God vind, naturli’gevinst. 

nej 

til dødslister 

Jeg er en 63-årig psykiatribruger, der for 

22 år siden blev ramt af skizofreni. I alle 

disse år har jeg - med en enkelt undtagelse 

- taget medicin, og jeg vil fortsætte med 

at gøre det. Jeg hører derfor til den heldige 

gruppe af skizofrene, der kan blive ”rask” 

ved at tage medicin. Det kan en tredjedel 

af alle skizofrene. En anden tredjedel behøver 

slet ikke at tage medicin for at få 

et normalt liv, mens den sidste tredjedel 

er håbløst fortabt, fordi medicinen ikke 

virker på dem. Jeg er fuldt ud klar over de 

bivirkninger, der opstår ved at tage medicinen. 

Men da jeg i en kort periode efter 

udbruddet af min sygdom på anbefaling af 

en psykiatrisk overlæge (der ikke troede 

jeg var syg ) trappede ud af medicinen, 

blev jeg forrygende psykotisk igen. Der er 

derfor tale om et personligt valg mellem 

to onder, og jeg har - ligesom formentlig 

en del andre psykiatribrugere - valgt medicinen. 

Væsentligt er for mig yderligere, 

at jeg er mindst ligeså kreativ som før udbruddet 

af min skizofreni - ja måske endda 

mere. I alt tre fagbøger om økonomi er det 

således blevet til, hvoraf en af disse var 

på ikke mindre end 450 sider. Den tog det 

seks år at skrive, men jeg havde det fortræffeligt, 

mens skriveprocessen stod på, 

ligesom det gav mig et stort løft i mit eget 

selvværd. Men så kommer alle de selvbestaltede 

repræsentanter for os psykiatribrugere 

med deres sædvanlige hetz mod 

os, der har valgt at leve med medicinen 

og dens bivirkninger. Et sidste usmageligt 

eksempel herpå findes i det sidste nummer 

af LAP-bladet, hvor det oplyses, at man 

nu vil til at lave dødslister over dem, der 

har truffet samme valg som jeg. Hvad med 

alle dem, der begår selvmord, fordi de ikke 

tager medicin? Burde disse dødsfald ikke 

også registreres? LAP burde skamme sig. 

henrik preBen perregAArd, CAnd.oeCon. 


en refLekterende AnmeLdeLSe Af Bøger ved Bo Steen jenSen 

oprør - opgør - opBrud? 

det er interessant, at der inden for 

de sidste 6 – 7 måneder er dukket 3 

bøger op, som anmeldereksemplarer, 

her i huset. Den første var ”Følelsesmæssig 

intelligens i coaching” anmeldt i LAP 

bladet nr. 2-09. 3 bøger der på hver sin 

måde gør op med psykiatriens måde at se 

mennesket på. 

Specielt interessant fordi ingen af de tre 

bøger handler direkte om psykiatri, men 

alligevel på en indirekte - direkte måde 

angriber psykiatriens ensidige naturvidenskabeligt 

baserede menneskesyn. Eller som 

Anne Køppe i Bogen ”Når smerten bevogter 

din sjæl” siger. Ensidige somatiske menneskesyn. 

Soma (græsk) legemet, somatik! 

Læren om legemets og kroppens måde at 

fungere på. Den tredje bog er ”Psykoterapi 

og erkendelse” af Jette Fog og Lars Hem. 

Sidstnævnte tager udgangspunkt i spændingsfeltet 

mellem behandleretik og samfundsøkonomiske 

evidensbehov. 

Det for psykiatribrugerne vigtige her er 

måske ikke selve bøgerne som sådan, men 

mere det oprør de er udtryk for. Oprør eller 

opgør. Deres sætten spørgsmålstegn 

ved hele grundlaget for psykiatrien, og den 

måde den har udviklet sig på. 

Anne Køppe tager sit udgangspunkt i den 

diffuse smerte. Et for somatikken ofte 

uforståeligt fænomen, som den alment 

praktiserende læge oftest ikke har nogle 

svar på. Og netop dette, at der ikke umiddelbart 

kan ses en somatisk forklaring, fører 

til, som flere af de omtalte case story’er 

viser, et psykisk ødelæggende undersøgelsesmareridt. 

Det er mit håb at bogen kan 

være medvirkende til at få bygget en bro 

mellem psykiatriens somatiske indgangsvinkel 

og psykologien og psykoterapiens 

holistiske indgangsvinkel. En anden side af 

problematikkerne tager bogen ”Psykoterapi 

og erkendelse” fat på. Og det, der især 

synes værende interessant for psykiatribrugere, 

er nok problematikken mellem den 

individuelle personbaserede respekterende 

kontakt, og det behov for evidensbaserede 

fastlagte behandlingsforløb som de økonomistyrende 

faktorer i samfundet prøver at 

presse ned over psykoterapien, for at kunne 

anerkende den som behandlingselement. 

Naturligvis kan der uddrages en vis form for 

evidens ud fra en tilstrækkelig stor mængde 

journaler. Men disse evidenspåvisninger vil 

i sagens natur kun kunne blive til en art 

overordnet teoritiseren. Og de kan, hvis de 

bruges som normsættere, skade de psykoterapeutiske 

forløb ubodeligt. 

Bogen ”Følelsesmæssig intelligens i Coachning” 

tager fat om endnu en problematik 

i forbindelse med området psyke. Nemlig 

den, især i kognitiv psykoterapi, men også i 

psykiatrien, manglende forståelse eller accept 

af følelsens styrende betydning i livsopfattelsen 

hos det enkelte menneske. 

Den kognitive terapis primære fokus på 

den rationelle hjernes funktion og tilsyneladende 

overseen af det limbiske systems 

erfaringsarvede tryghedsgiven og psykiatriens 

metodik med at blokere det limbiske 

systems receptive funktion baserer sig, 

endnu en gang, på det ensidigt somatiske 

menneskesyn. 

Når jeg som titel på denne refleksion har 

valgt ordene Oprør - Opgør – Opbrud, 

er det fordi jeg fornemmer, at de tre her 

omtalte bøger på hver sin front forsøger at 

vise veje for nytænkning. En nytænkning 

der inddrager det hele menneske, både det 

fysiske, somatiske, det psykiske, det følelseshavende 

menneske og til en vis grad det 

åndelige menneske. 

Med en omskrivning kan man sige ”Mennesket 

er ikke kun en kemisk fabrik, men hver 

en følelse, hver en tanke der opstår i det.” 

føLeLSeSmæSSig inteLLigenS i CoAChing 

Stephen Neale, Lisa Spencer-Arnell, 

Liz Wilson 

Forlag: Børsens Forlag 2009 

ISBN: 978-87-7664-332-4 

300 sider 

2 6 


når Smerten Bevogter din SjæL 

Anne Køppe 

Forlag: Books on Demand Gmbh. København. 

Danmark 

ISBN: 978-7691-238-3 

244 sider 

pSykoterApi og erkendeLSe 

Jette Fog & Lars Hem 

Forlag: Akademisk Forlag 

ISBN: 978-87-500-3929-7 

308 sider

JURIDISK BISTAND 

TIL LAP’S 

MEDLEMMER 

Skriv til vores 

jurist Erik Olsen 

på jurist@lap.dk 

eller ring på 

tlf. 70 27 11 85 

Tirsdag kl. 9-12 

Torsdag kl. 12-16 

samt kl. 19-21 

Havde jeg en fabrik med t-shirts, 

ville jeg trykke en masse, hvorpå der skal stå 

• nytænkning i psykiatrien 

• brug alle ressourser før du doper 

• bedre opsyn med behandlere 

• sig nej til medicin før alt er prøvet 

• en ledelse, der dur og er til for patienterne 

• ny psykiater ny journal 

• giv dem en chance i livet 

• patienternes ombudsmand 

• en vågen sundhedsstyrelse 

• undersøg tvang i psykiatrien 

• gør det let at holde på sin ret 

• valgfrit hospital i psykiatrien 

• en demonstration på rådhuspladsen 

• ikke flere dødsfald i psykiatrien 

• ingen sløseri med medicinen 

• red flere fra afhængigheden 

• brug andre behandlere i psykiatrien 

• stop overmedicinering, før du gør en patient til pensionist 

• opsyn, opsyn, opsyn med behandlere 

• registrere dem, der sløser med medicinen 

• giv dem et klippekort, fyr dem hvis der bliver for mange klip 

• lav en fond så alle kan klage 

• lyt til de pårørende 

• stop med at gøre mennesker til klon af medicin 

• kasser en gammel vissen journal, som en dårlig psykiater har skrevet 

• bedre behandlere som erkender, de ikke kan klare sig 

• gør det ikke for let at sige at patienterne er til fare for sig selv 

• ingen filmoptagelse af patienter (selvom du har spurgt) under behandling 

• lad være med at bruge andre patienter som reklamesøjle for medicindyrkelse 

• red et liv, vær glad for patienterne og ikke medicin industrien 

• tænk fremad og se på et menneske som en rask person du har reddet 

• der bliver kun brugt hvad der er brug for og ikke hvad der KAN fyldes på 

• virker det ikke finder vi en anden udvej og bliver ikke ved med at lave forsøg 

• desværre var det kun en DRØM - det er stadigvæk lige sammenspist 

• der skal flere lig på bordet før der bliver gjort noget og hvem har samvittighed til det 

jeg spørger bare 

 

Else Høst 

Indmeldelses blanket 

JA a Jeg er nuværende eller tidligere psykiatribruger og 

ønsker medlemskab af LAP [100 kr. årligt] 

JA a Vi er psykiatribrugere og ønsker kollektivt medlemskab 

af LAP for vores forening/værested/institution 

m.v. [kontakt sekretariatet] 

JA a Jeg er ikke psykiatribruger, men ønsker abonnement 

på Medlemsbladet LAP [125 kr. årligt] 

JA a Vi ønsker abonnement på Medlemsbladet LAP til 

vores institution/forening [250 kr. årligt] 

JA a Individuelt støttemedlemskab: kr. 300 kr. årligt 

JA a Kollektivt støtte medlemskab: kr. 500 kr. årligt 

NAVN: 

ADRESSE: 

POSTNR. & BY: 

region: 

EVT. TLF: 

EVT. EMAIL: 

Indmeldelse kan også foregå på www.LAP.dk

Af inger LAdegAArd 

juLi 2009 hellebjerg idrætsungdomsskole ved juelsminde 

Årets TEMA var Sundhed, Humor og Helbred. 

Lørdag den 25. juli mødtes en hel del 

af os på Vejle banegård, hvor mange mødte 

frem i LAP T-shirt, så det var nemt at finde 

hinanden. Mange gensyns-knus var der 

også. Derefter kørte vi i den lejede bus til 

Juelsminde. Søndag var der mange, der deltog 

i udflugten til Glud museum, som er et 

frilandsmuseum med arbejdende værksteder. 

Det var en rigtig hyggelig tur og vejret 

var perfekt. 

Mandag gik turen til Hjarnø, hvor præsten 

og hans søn gav os en rundtur på øen i deres 

traktorvogne. Derefter var der mulighed 

for en tur i en kajak. Kun Lydia turde 

prøve, mens vi andre så på. Om aftenen 

ankom ”De Splittergale”, Jacob, Mathilde, 

Jonna, Silke og Rasmus. De fortalte om deres 

workshop og viste film, fra en af deres 

mange ture. 

Tirsdag morgen startede ”De Splittergale” 

op med sjov morgenmotion, derefter gik 

de i gang med sang, gøgl og hvad de ellers 

sammen kunne finde på af sjove ideer. 

Jonna gik i gang med at inspirere deltagerne 

til at lave musikinstrumenter, en bas af en 

stor balje, male flasker til rasler og Thomas 

gik i gang med projekt RUMSTERSTANG. 

Nogle deltagere tog en hyggelig snak nede 

i gården, hvor de jo havde sang og musik fra 

dem, der deltog i workshoppen. Andre tog 

en cykeltur, et hvil eller hvad de nu havde 

lyst til. Nogle valgte at tage imod tilbuddet 

om at være model til at få farvet bryn og 

vipper, da vi havde besøg af Ann Katrine, 

som er frisørelev. Om aftenen havde vi en 

rigtig hyggelig gårdsangeraften, med folkedanse 

o.l. og der var også god ild i kobberbålfadet. 

Onsdag fik vi besøg af journalisten Martin 

og en fotograf fra Horsens Folkeblad, Juelsminde. 

Martin lavede interview af flere af 

os, for at skrive en historie om, at vi 55 deltagere 

af nuværende eller tidligere psykiatribrugere, 

sammen kan lave en sommerlejr. 

LAp 

Landsforeningen Af nuværende og 

tidligere psykiatribrugere 

Store glasvej 49 

+++ 9059 +++ 

5000 odense C. 

Sendes 

ufrankeret. 

Porto er 

betalt 

f ø L g m e d p å W W W . L A p . d k d e L t A g i d e B A t t e n !

Der hvor vi ikke havde personale på, hjalp vi 

i stedet hinanden så godt vi kunne; mange 

havde det rigtig godt og mange ressourcer. 

Til frokost fik vi besøg af Karen J. Klint, socialdemokratisk 

folketingsmedlem. Hun har 

nok læst om årets tema, for hun havde en 

stor kurv med frugt med til os samt kryds 

og tværs blade. 

Lige efter frokost havde vi en god times 

snak med Karen J. Klint, som er meget interesseret 

i at støtte psykiatrien. Derefter 

så hun hele generalprøven fra ”DE LAPPER- 

GALE”, hvor hun fik sig nogle gode grin. Jeg 

tror Karen Klint fik et godt indtryk af, hvor 

fint vi kunne rumme hinanden på sommerlejren. 

Om eftermiddagen var der travlhed i 

hele huset, fordi vi skulle have fest om aftenen. 

Der skulle flyttes borde rundt, dækkes 

festbord og laves flotte servietter og blomster. 

Andre skulle hente drikkevarer og sidst, 

men ikke mindst, arbejdede de på højtryk 

i køkkenet med at lave festmenuen, som 

bestod af laks til forret, oksesteg som hovedret 

og desserten var chokolademousse. 

Musik gruppen ”Professorerne” ankom og 

var med under middagen, hvor Lydia, Hanne 

og Torben underholdt med deres show. Lydia 

skød rundt med sin ”farlige pistol” mens 

Hanne dansede mavedans til Torbens båndoptagelse. 

Derefter optrådte ”DE LAPPER- 

GALE” med deres forrygende show og det 

var en stor oplevelse at se. Det var rigtig 

sjovt, og de var bare blevet så dygtige på 

kun to dage. Kl. 20 gik musikerne på; Karl 

Bille (kendt fra bl.a. Anja og Victor filmene), 

Jeppe Nørgaard og Malene Bech. Vi lavede 

sammen nogle forskellige gamle danse. 

Så var det rygetid og kun musikerne var i 

danselokalet og hvad så? Heldigvis var de 

flytbare og gik med ned i gården, hvor der 

også var ild i kobber bålfadet. Jacob spillede 

med på sin guitar, Jacob H. spillede harmonika, 

Silke på savblad og Paul sang en enkelt 

sang, så det blev en rigtig god aften. 

Torsdag var mange vist lidt trætte - også 

køkkenholdet - så det var rigtig godt at 

nogle af deltagerne gerne ville tage en tørn 

i det store køkken. Marit, massøren kom 

igen i år - det er fjerde år hun er med. Rigtig 

mange var glade for at se hende igen, og 

hun gik i gang med ca. ½ times massage 

til dem, hun kunne nå. Eftermiddagen stod 

på sejltur med båden Tenna. Problemet 

var bare, at der var skybrud og alle færger 

var aflyst, så deltagerne måtte bruge deres 

kreative tankegang. Hvad de så skulle 

bruge eftermiddagen til? Nogle tog en oplevelsesrig 

tur ned i Juelsminde by, hvor de 

hjalp med at gribe plastikstolene, der kom 

flyvende hen ad gaden - Juelsminde havde 

vist aldrig oplevet noget sådan før - andre 

gik en tur ned til stranden. 

Efter aftensmaden havde vi evaluering med 

Steen Moestrup fra Landsledelsen. Det var 

en utrolig positiv evaluering, der kom også 

forslag til næste års sommerlejr - om det 

kunne blive på en ø, og at en gåtur også 

kunne være morgenmotion og meget andet. 

Fredag morgen var tilbuddet morgenmotion 

ved massøren Marit, som havde taget 

nogle massagebolde med. Efter frokost 

kom Karl Bach på besøg. Han fortalte os om 

sit arbejde som udviklingskonsulent i LAP 

og også om WNUSP - Verdenskongressen, 

som fandt sted i Uganda i marts i år. Nogle 

hentede avisen nede i Juelsminde, hvor 

Martins historie samt to gode fotos var 

med. Torben havde af de ca. 400 billeder 

lavet et dias-show på computer, han havde 

taget i ugens løb. Ros til køkkenholdet for 

spændende, velsmagende og sund mad og 

så lige deres hjemmebag, uhm! 

Lørdag morgen smurte vi madpakke til 

hjemrejsen, pakkede og bussen ankom kl. 

12. Mange tak til alle for en fantastisk god 

sommerlejr 2009. 

min perSonLige 

opLeveLSe med 

de SpLittergALe” 

Jeg mødte ”De Splittergale” første gang 

i november 2002, da jeg havde det allermest 

dårligt. 

Det var på Rørvig Højskole til et firedages 

kursus, som hed ”HUMOR og 

HELBRED”. Fredericia Kommunes familieafdeling 

havde støttet op om at 

tage alt fra mig d. 15. 09. 2002 - også 

min arbejdsevne, hvor jeg dog nogen 

tid herefter fik tildelt førtidspension, 

uden nogen form for arbejdsprøvning. 

Stort set indtil denne dag, havde jeg 

arbejdet som pædagog med udsatte 

børn og deres familier. 

Sagsbehandlerne har slet ikke den viden 

og forståelse om psykiske lidelser, 

som svarer til alt andet i dette veludviklede 

samfund - år 2000. Jeg kæmper 

stadig på dette område, da det har 

så mange menneskelige omkostninger. 

Ligeså er det en meget stor økonomisk 

udgift for samfundet. 

Jeg har været med på alle de andre fem 

LAP- sommerlejre og flere år forsøgt at 

få De Splittergale til at deltage på vores 

sommerlejr med deres workshop. I deres 

workshop handler det om at være på og 

have det sjovt, for så oplever publikum 

også at det er sjovt. Så er man sikkert 

også nødt til at glemme alle sine tunge 

mørke problemer - Så kan hovedet, ja 

hele kroppen holde fri. Jeg ved at flere 

af ”De Splittergale” blev medlemmer af 

LAP, så velkommen til Rasmus. Vi er jo i 

samme båd og arbejder på 

samme sag, bare på hver 

vores måde. Alle skal have 

et så godt som muligt liv 

og gerne godt med humor 

- det hjælper. Dette 

er prikken over i´et for 

mig og jeg føler, at jeg 

er vokset en halv meter 

efter denne sommerlejr 

2009. 

medlemsbl adet l ap • www.l ap.dk 

2 9

Liste over kommunale grundforeninger i LAp 

LAp århuS: Skovagervej 2, 8240 Risskov, tlf. 7789 2000 

info@psykiatribruger.dk, www.psykiatribruger.dk 

LAp rAnderS: v/ Rene Cadovius, Lorentzgade 3, kld., 8900 Randers 

tlf. 5086 8165 – cadovius@aarhusmail.dk, www.lapranders.dk 

LAp vejLe kommune: v/Thoridt Allermand, Svendsgade 35B, 1.tv., 

7100 Vejle, tlf. 3051 9018/2620 6716, t@allermand.dk, og Lise Duus, tlf. 

2231 0942 - liseduus@stofanet.dk 

kontAktperSon i SvendBorg kommune: Ulla Pedersen, Støberbakken 8, 

1.tv., 5700 Svendborg, tlf. 6220 1509 

LAp køBenhAvn frederikSBerg: v/ Bitten Svane, Vesterbrogade 103, 1., 

1620 København V, tlf. 3326 1623, fap@kontor.dk, www.psykiatribrugere.dk, 

Ugentlig træffetid: mandag kl. 13-15 

LAp køBenhAvnS omegn: v/Lars Arredondo, Dalstrøget 104, st., 

2870 Dyssegård, tlf. 3956 4802, larsa@tdcadsl.dk 

LAp roSkiLde og omegn: v/Hanne E. Rørbech, Hedeboparken 5, 2.th., 

4000 Roskilde, tlf. 2395 0578, hanneelena@webspeed.dk 

fAp køge og omegn: v/Birgitte Kongsfort, tlf. 2163 4953 

kongsfort@mail.dk, www.fapkoege.dk 

LAp veStSjæLLAnd: v/Valentina Djurhuus, Søndermarksvej 20, st.th., 

4293 Dianalund, tlf. 2255 1046 

LAp koLding: v/Bodil Andersen, Fru Jyttesvej 3, 3.tv., 6000 Kolding 

tlf. 6065 2812, bodil-andersen-@hotmail.com 

LAp horSenS kommune: v/Erling Hansen, Kildegade 32, st. tv. 

8700 Horsens, tlf. 7561 4760, erlingjh@stofanet.dk 

www.lap-horsens.dk 

LAp hovedStAden nord-veSt: v/Inger Liss Christoffersen, Æblevangen 8 A, 

2765 Smørum, tlf. 2855 2403, schumann@smoerumnet.dk 

LAp hoLBæk-odSherred: Karen Sofie Sørensen, Ridebanevej 17, Tusenæs, 

4300 Holbæk, Tlf.: 3167 6123, Lap.holbaek.odsherred@gmail.com 

fAp viBorg Amt: v/Jan Stig Andersen, tlf. 4053 9647 

www.lap.dk/fapviborg 

LAp næStved og omegn: v/Hanne Wiingaard, Suså Landevej 37, 

4160 Herlufmagle, tlf. 5550 0151 / 21637314, wiingaard@pc.dk 

LAp nordSjæLLAnd: v/Steen Moestrup, Langbjerg Park 57, 3400 Hillerød 

tlf. 2822 2765, steenmoestrup@post.tele.dk 

Liste over kollektive medlemmer i LAp 

Aktivitetshuset 

5700 Svendborg 

Aktivitetshuset 

5000 Odense C 

Aktivitetshuset Sidelinien 

2200 København N 

Aktivitetsteamet 

2730 Herlev 

Banehuset 

4450 Jyderup 

Birkevangen 

6740 Bramming 

Blåkærgård 

8800 Viborg 

Bo og Netværk Næstved 

4700 Næstved 

Bocentret Thorupgården 


Botilbudet Skovsbovej 

5700 Svendborg 

Brugerrådet f/Soc.Psyk. 

9440 Åbybro Jammerbugtkomm. 

BUPS-Brugerudviklings projektet for psykisk syge & Sårbare 

2820 Gentofte 

Café Utopia 

7500 Holstebro 

Dag- og Botilbudene i Hinge 

8620 Kjellerup 

Daghus Viborg 

8800 Viborg 

Den Blå Café 

7430 Ikast 

Den grønne gren 8900 Randers C. 

Det Hvide Hus 

2820 Gentofte 

Det Gule Hus / Askovgaarden 


Dueslaget 

4000 Roskilde 

Forvandlingsværkstedet 

2650 Hvidovre 

Fountain House, København 

2100 København Ø 

Gallohuset 

8000 Århus C 

Haslekollegiet 8210 Århus V. 

Huset i Overgade 

9800 Hjørring 

Kastanjehuset 

8600 Silkeborg 

Kiosken Fjorden 

4000 Roskilde 

Lyspunktet 

4500 Nykøbing Sj 

Mamma Mia 

2400 Kbh NV 

3 0 


egionale grundforeninger 

fAp midtveSt: v/Else Holm, Svaneparken 176, 7430 Ikast 

tlf. 9715 1654, holmelse@hotmail.com 

Kasserer Lenarth Kirkegaard, Sandfeld Allé 1, 6933 Kibæk 

Tlf. 2061 3549, lenarth@live.dk 

LAp SiLkeBorg kommune: v/Bjarne Godthåb Hansen, Bryndumsvej 10 C, 2. 

tv., 8600 Silkeborg, tlf. 8681 7929, godthaab@oncable.dk 

LAp guLdBorgSund og LoLLAnd: v/Gert Folke, Kløvervænget 30, 1.th., 

4900 Nakskov, tlf.: 2162 0966, g.folke@hotmail.com 

www.123hjemmeside.dk\LAPguldborgsund 

LAp nordjyLLAnd: v/Charlotte Hagerup,tlf. 6081 3712, 

sishadk@hotmail.com, Anne-Marie Christiansen, tlf. 2762 8543 

LAp region SjæLLAnd: Midlertidig kontakt: 

Alicia Johansen – alicia.j@webspeed.dk 

Hanne Wiingaard – wiingaard@pc.dk 

LAp region hovedStAden: v/Gert Zøllner, Rugvænget 54, 4050 Skibby 

tlf 2465 4772 og Steen Bo Jensen, tlf.: 3969 3388/2578 3388, 

zentao@oncable.dk 

LAp SyddAnmArk: v/Kaj Larsen, tlf. 2612 0365, kajlarsen40@hotmail.com 

Anker Hansen, tlf. 7545 7458 

rAp midtjyLLAnd: v/Jan Stig Andersen – tlf. 4053 9647 

Mandagsklubben i Vejlby Vest 

8240 Risskov 

MB Foreningen 

8240 Risskov 

Muhabet 

1800 Frederiksberg 

NABO-center Amager 

2300 København S 

Netværkstedet 

1871 Frederiksberg C 

Nordfyns Psykiatricenter 

5471 Søndersø 

Nørremarken 

8800 Viborg 

Outsideren 


Regnbuehuset 

2630 Taastrup 

Rosengården 

6900 Skjern 

Sind klubben i Hillerød 

3400 Hillerød 

Sind-Huset 

7700 Thisted 

Skejbyhave 

8200 Århus N 

Skiftesporet 

7400 Herning 

Socialpsykiatrien i Ballerup 

2740 Skovlunde 

Socialpsykiatrien, Botilbud 

4640 Fakse 

Socialpsykiatrisk Center 

4330 Hvalsø 

Stoppestedet 

5000 Odense C 

Støttecentret 

6960 Hvide Sande 


6950 Ringkøbing 


6900 Skjern 


6920 Videbæk 

Sundbygård 

2300 København S 

Sølvagergård 

4293 Dianalund 

Vækststedet 

6000 Kolding 

Værestedet Ryttergården 

4300 Holbæk 

Værestedet Solsikken 

8520 Lystrup 

Værestedet Perronen 4800 Nykøbing F. 

Værestedet Promenadehuset 

8700 Horsens 


Hold vejret! 

Endnu en gang er sommeren gået på hæld og en 

mørk og kølig tid er på vej – i al fald vejrmæssigt. 

Til gengæld må det være vores selvpålagte pligt 

og ansvar at tænde lys og varme i vores og andres 

hjerter. Her skal især huskes på det østerlandske 

råd om i stedet for at begræde mørket, selv at 

tænde et lys. 

Man kan i LAP og andre steder i psykiatriverdenen 

ofte føle sig som Sisyfos, som dag ud og dag ind 

skubber stenen op ad bjerget, på trods af at den 

og andre sten hele tiden ruller ned igen. Det føles 

frustrerende at bevæge sig to skridt frem – og et 

tilbage. Eller naturligvis endnu værre med et skridt 

frem og to tilbage… 

Aktuelt nu hvor landets fem regioner lægger deres 

forslag frem for sygehus- og psykiatribudgetterne 

det næste år. Trods løfter og håb om ”en psykiatri i 

verdensklasse” viser det sig desværre ofte, at når 

det når til bundlinjen i regnskabet er det ”lettest” at 

lette på løfterne og atter spare på psykiatrien. Det 

ses senest bl.a. i Region Hovedstaden, hvor psykiatrien 

er blevet Sorteper og skal spare yderligere 

45 millioner oven på foregående års besparelser. 

Der kommer ustandselig rapporter og nyheder 

om gener som kan forudsige fremtidig skizofreni, 

tvang, overbelægning, kriminelle/farlige patienter 

som lever side om side med almindelige patienter, 

børn som ikke behandles, børn som generelt har 

fået tredoblet mængden af psykofarmaka, eksplosion 

af antallet af ADHD-ramte. Sidst proklamerede 

jeg at lovforslaget om ambulant tvang, nu 

omdøbt til ”tvungen opfølgning” lå i skrivebordsskuffen 

og måske kunne tages frem igen. Det er så 

siden sidst sket! Det nye er også at Dansk Folkeparti 

har ændret standpunkt og nu vil se på mere 

tvang. De konservative er også lidt mere positive. 

Jeg talte i sin tid med daværende socialminister 

Henriette Kjær, som udtalte at det psykiatrien har 

brug for er mindre tvang – ikke mere! 

Vi danskere har i slutningen af året mere end julen 

at glæde os til. Hjerternes fest. Vi kan glæde os til 

den kommende tid, hvor julesneen forhåbentlig 

falder hvid. Vi kan også glæde os til igen at stå i 

verdens centrum! 

Danmark skal til december stå for at redde verdens 

vejr og miljø. Statsledere fra hele verden 

kommer til København til FN´s klimakonference 

om klodens fremtid og det menneskeskabte 

klima. En interessant tanke er at en dansk popgruppe, 

som så langt tilbage som for 27 år siden, 

fremsagde og forudså den globale klimaudvikling. 

Denne visionære gruppe er nogle af mine lokale 

byboere, som jeg har fulgt fra en sprudlende og 

kreativ fortid i min tidlige ungdom til deres mere 

bedagede, kedelige og tilbagetrukne nutid. Det 

er naturligvis SHU-BI-DUA jeg tænker på, med 

deres Costa Kalundborg fra det herrens år 1982! 

Citat: 

Der er sket en forurening - af den ydre atmosfære 

Så meterologerne har lovet at – vi nu får bedre vejr. 

Eskimoerne får solstik og Sahara bli´r til is 

Og Danmark bli´r det nye tropeferie-paradis. 

Så er du træt af Syden, sne og slud 

Ta´ til det varme nord. 

Ta´ til Costa Kalundborg – hvor de slanke palmer står 

og svajer blidt for brisen - bag Jens Hansens bondegård. 

Fang en haj i Køge bugt. Spis af kærlighedens frugt. 

Rejs til Danmark, det er billigt, det er smukt. 

Den nuværende videnskabelige ekspertise, siger 

at det passer meget pænt. Dog vil palmerne 

være tykkere og en haj i Køge bugt vil mere have 

flade end skarpe tænder. Og - som altid - ovenover 

alting stråler Moder Sol. Danskerne tror på 

fremtiden! 

En undersøgelse for Dansk Røde Kors viser tydeligt 

at trods finanskrisen, fyringsrunder og 

faldende friværdi, har flere end hver tredje fået 

mere håb det seneste år. Generalsekretæren for 

Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, udtaler i den 

forbindelse, at danskerne også er begyndt at udvise 

større overskud til at tænke på andre end sig 

selv. ”Det kan tyde på, at mange oplever, at krisen 

alligevel ikke er så slem, som de havde frygtet. Vi 

har flere indsamlere, end vi har haft i mange år, og 

vi oplever en voksende solidaritet i samfundet,” 

slutter Anders Ladekarl. Ifølge undersøgelsen har 

ældre mere tro på fremtiden end yngre. Nordjyder 

håber mere end københavnere, og kvinder ser 

mere lyst på livet end mænd. Nu ser jeg også – 

selvom jeg er mand og naboskabskøbenhavner 

– lidt mere lyst på livet og fremtiden… 

Kys det nu, det satans liv, grib det, fang det før 

det er forbi… 

Hav det nu godt og pas rigtigt godt på jer selv! 

Kærligst Michael 

Returneres ved varig adresseændring 

Afsender: 

Medlemsbladet LAP 

Store Glasvej 49 

5000 Odense C

LApmedlemsblad

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?