curriculumteori og institutionsdidaktik

More documents

Recommendations

Info

Inge SOLVEIG Hobolth, ih 1374976 Analysens anden del fremgår af bilag 2. Efter at have gennemlæst de to faghæfter har jeg valgt at skabe overblik over deres respektive indhold ved brug af et skema indeholdende 3 kolonner. Første kolonne er numerisk stigende med det formål at skabe en referenceramme. Anden og tredje kolonne indeholder overskrifter fra de to faghæfters indholdsfortegnelser. Hvor jeg har fundet det særligt relevant, er disse overskrifter uddybet med formuleringer hentet fra det pågældende afsnit. Det fremgår af skemaet, at der er en høj grad af sammenfald i valgte emner i de to faghæfter, mens der ikke er absolut overensstemmelse i de to hæfternes prioriteringer af emnernes rækkefølge. Derfor har jeg flere steder valgt at lade en overskrift fra ét faghæfte stå overfor en anderledes placeret men indholdsmæssigt forbundet formulering fra det oppositionelle faghæfte (markeret med gul baggrundsfarve) med angivelse af, hvor i det pågældende faghæfte formuleringen er hentet. 7.1 Sammenligning af de to styredokumenters forord Som det fremgår af skemaet er der ved punkterne C, D, E, G, I og dele af L en høj grad af sproglig kongruens 11 som kunne pege i retning af, at ”begrebet pædagogisk låntagning er vokset under indflydelse af internationale organisationer og fora” (Winther-Jensen 2004, 110). Men ved en nærlæsning af punkterne fremstår de med undtagelse af punkt B primært refererende, vejledende og formanende. Punkt I er det eneste af de kongruerende punkter, som fremstår med en direkte angivelse en prioriteret værdi, som skal være styrende for dannelsesopgaven. Ved de øvrige seks punkter i skemaet fremstår formuleringerne i de to tekster enten uimodsagte eller mere eller mindre divergerende. Jeg vil i det følgende knytte en kort kommentar til punkterne B, F, H, J og K. Punkterne B og F mener jeg lægger op til en diskussion af, om de to faghæfter repræsenterer to forskellige didaktiske retninger i forhold til måder at håndtere rammerne for dannelsesopgaven på. Forordet i det californiske faghæfte pointerer, at hæftet indeholder ”instruction necessary to help students achieve proficiency” og lægger dermed umiddelbart op til at være repræsentant for en uddannelsestænkning med ”a strong classificaton and strong framing” (Bernstein 1975). Heroverfor står den danske undervisningsministers formulering om, at ”det er i den enkelte 11 Der skal i forhold til dette resultat tages forbehold for, at ikke alle parametre kan oversættes direkte, og at den påståede kongruens derfor alene beror dels på min oversættelse og dels på min opfattelse af de udvalgte ords intentionsdybde. 8
Inge SOLVEIG Hobolth, ih 1374976 kommune og på den enkelte skole, at kvaliteten skabes,” hvorved forordet lægger op til at repræsentere en uddannelsestænkning med ”a weak classification and weak framing” (Ibid). En diskussion af dette analyseresultat mener jeg bør inddrage yderligere retningsgivende dokumenter inden for de to skolesystemer - eksempelvis NCLB og rapporten ”Fremtiden danskfag.” Punkt J er en opfordring til at tænke faghæfternes kontekst ind i en diskussion for at kunne skabe et billede af, om der er reel divergens mellem de to formuleringer eller om den tilsyneladende divergens udelukkende udspringer af den helhed, som hæfterne fremstår som en del af. I den californiske udgave refereres åbenlyst til resultater fra undersøgelser, som pointerer, at der i den amerikanske befolkning eksisterer et ”achievement gap” mens den danske undervisningsminister henviser til statens historiske patent på at have ansvar for ”kvalitet i skolen” (se afsnit 6.3) velvidende, at OECD resultater de seneste år har spillet en stor rolle i dansk uddannelsespolitik. Punkt K er et eksempel på, hvordan det amerikanske skolesystem på nogle områder fortsat umiddelbart fremstår som værende decentralt. President Ken Noonan vælger i sit forord ikke at referere til NCLB og den af Buch administrationen formulerede hensigt med loven “to build the mind and character of every child … in America” (Buch 2003), mens undervisningsminister Bertel Haarder fremhæver den danske folkeskoles formålsparagraf som overordnet indholdsramme. I en diskussion af hvorvidt punkt K er udtryk for en divergens mellem det danske og det amerikanske skolesystem, mener jeg, at det vil være relevant at inddrage NCLB loven med dens angivelse af retningslinjer for efterlevelse af lovens krav. 7.2 Sammenligning af de to styredokumenters indhold I en diskussion af synet på dannelsesopgaven i de to skolesystemer på baggrund af det valgte indhold i faghæfterne mener jeg, at det vil være relevant at fokusere på afsnit 3 og 8 med inddragelse af blandt andet professor ved institut for curriculum-forskning Frede V. Nielsens sammenfattende model over ”kriterier for valg af undervisnings-indhold” (Nielsen 2006, 269), adjunkt ved samme institut Jeppe Bundsgaards argumentation for en ”kompetenceorienteret curriculumlogik” (Bundsgaard 2006). Begge teorier kan diskuteres med eksempler fra afsnit 11 og 17. 9
Page 1 and 2: Synopsis til eksamination på modul
Page 3 and 4: Inge SOLVEIG Hobolth, ih 1374976 1.
Page 5 and 6: Inge SOLVEIG Hobolth, ih 1374976 mo
Page 7: Inge SOLVEIG Hobolth, ih 1374976 fo
Page 11 and 12: Inge SOLVEIG Hobolth, ih 1374976 Bi
Page 13 and 14: Inge SOLVEIG Hobolth, ih 1374976 Bi
Page 15 and 16: 20 21 22 23 24 25 Inge SOLVEIG Hobo
Page 17 and 18: Inge SOLVEIG Hobolth, ih 1374976 Ni
Page 19 and 20: Inge SOLVEIG Hobolth, ih 1374976 Ni

curriculumteori og institutionsdidaktik

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?