Det gør en blivende forskel

4
a. hovedparten af det planlagte blev gennemført (ca. 80 procent)
b. det planlagte som ikke kunne gennemføres (ca. 20 procent) – blev der hurtigt
lavet en ny planlægning for
c. ovenstående betød sammenlagt, at der ikke var ”hængepartier”, som udløste
dårlig samvittighed, stress og manglende overblik
3. samarbejdet med de studerende skete ud fra tydelige principper om krav og ansvar –
nærhed og distance i vejledningen
4. nye arbejdsredskaber og vejledningsmetoder betød, at flere handlemuligheder indgik i
den kliniske vejledning. Specifikt blev de problematiske vejledningsforløb fremhævet,
som noget de kliniske vejledere var blevet bedre til at forebygge og fandt lettere at
tackle.
Follow-up projekt
På baggrund af resultaterne bevilgede Sundheds CVU Nordjylland økonomiske midler til et
follow-up projekt for at undersøge om resultaterne var holdbare på sigt. Efter projektperioden
havde de kliniske vejledere bibeholdt deres praksisfællesskab i en ny organisering, der også
indebar et vejledersamarbejde i et større organisatorisk regi pga. en politisk besluttet
organisationsændring. På personsiden var en klinisk vejleder flyttet til et andet amt og en
anden klinisk vejleder havde ikke ønsket genplacering efter organisationsændringen. De øvrige
9 kliniske vejledere var fortsat i funktionen som klinisk vejleder på samme afdelinger.
Follow-up projektet blev udført et år efter det oprindelige projekt var afsluttet. Metodisk
foregik det via besvarelse af et spørgeskema med essaybesvarelser fra de deltagende kliniske
vejledere og lederne. Lederne blev inddraget i denne undersøgelse med begrundelse i, at de
var indgået som væsentlige nøglepersoner i implementeringen af det oprindelige projekts
resultater. De studerende besvarede et spørgeskema, der var identisk med spørgeskemaet i
det oprindelige projekt.
Det oprindelige projekts resultater var afgørende for udformning af spørgeskemaet til
henholdsvis de kliniske vejledere og lederne. Nøgleområderne var: klinisk vejledning,
samarbejde, organiseringen, selvforvaltning og synlighed af klinisk vejledning.
Data fra spørgeskemaerne blev bearbejdet med de samme metoder som i det oprindelige
projekt.
Resultater
Resultaterne viste samlet, at det var lykkes at fastholde og videreudvikle den
kvalitetsforbedring som blev resultatet af det oprindelige projekt. I lighed med det oprindelige
projekt var de studerendes besvarelser den neutrale indikator på om det oprindelige projekts
resultater var holdbare.
De studerendes besvarelser bekræftede øvrige resultater. Som et eksempel herpå kan her ses
et sammenlignende skema, hvor de positive procentsatser gradvist øges:
Hvordan vurderer du dine læringsmuligheder, når du deltager i det daglige arbejde
under vejledning?
Ikke tilfredsstillende Meget tilfredsstillende
Første vurdering -> 0 % 0 % 40 % 50 % 10 %
Anden vurdering -> 0 % 0 % 0 % 25 % 75 %
Tredje vurdering -> 0 % 0 % 0 % 17 % 83 %
De kliniske vejlederes besvarelser viste, at klinisk vejledning blev planlagt bevidst i forhold til
den enkelte studerendes måde at lære på og under hensyntagen til arbejdsplanen. I forhold til
den eksisterende organisering af klinisk vejledning viste besvarelserne, at de kliniske vejledere
fortsat var meget selvforvaltende. I tilgift hertil blev der udtrykt langt større metodisk variation
i forhold til den enkelte vejledningssituation og bevidst anvendelse af tid og rum til vejledning.
Besvarelserne viste enighed om, at der generelt blev brugt mere tid til klinisk vejledning med
aktiv brug af de vejlederrelevante redskaber og metoder, der indgik i det oprindelige projekt.