Det gør en blivende forskel

More documents

Recommendations

Info

$(F\346lles%20folder%20intro%20SV1 $Skrivebeskyttet$)$

4 a. hovedparten af det planlagte blev gennemført (ca. 80 procent) b. det planlagte som ikke kunne gennemføres (ca. 20 procent) – blev der hurtigt lavet en ny planlægning for c. ovenstående betød sammenlagt, at der ikke var ”hængepartier”, som udløste dårlig samvittighed, stress og manglende overblik 3. samarbejdet med de studerende skete ud fra tydelige principper om krav og ansvar – nærhed og distance i vejledningen 4. nye arbejdsredskaber og vejledningsmetoder betød, at flere handlemuligheder indgik i den kliniske vejledning. Specifikt blev de problematiske vejledningsforløb fremhævet, som noget de kliniske vejledere var blevet bedre til at forebygge og fandt lettere at tackle. Follow-up projekt På baggrund af resultaterne bevilgede Sundheds CVU Nordjylland økonomiske midler til et follow-up projekt for at undersøge om resultaterne var holdbare på sigt. Efter projektperioden havde de kliniske vejledere bibeholdt deres praksisfællesskab i en ny organisering, der også indebar et vejledersamarbejde i et større organisatorisk regi pga. en politisk besluttet organisationsændring. På personsiden var en klinisk vejleder flyttet til et andet amt og en anden klinisk vejleder havde ikke ønsket genplacering efter organisationsændringen. De øvrige 9 kliniske vejledere var fortsat i funktionen som klinisk vejleder på samme afdelinger. Follow-up projektet blev udført et år efter det oprindelige projekt var afsluttet. Metodisk foregik det via besvarelse af et spørgeskema med essaybesvarelser fra de deltagende kliniske vejledere og lederne. Lederne blev inddraget i denne undersøgelse med begrundelse i, at de var indgået som væsentlige nøglepersoner i implementeringen af det oprindelige projekts resultater. De studerende besvarede et spørgeskema, der var identisk med spørgeskemaet i det oprindelige projekt. Det oprindelige projekts resultater var afgørende for udformning af spørgeskemaet til henholdsvis de kliniske vejledere og lederne. Nøgleområderne var: klinisk vejledning, samarbejde, organiseringen, selvforvaltning og synlighed af klinisk vejledning. Data fra spørgeskemaerne blev bearbejdet med de samme metoder som i det oprindelige projekt. Resultater Resultaterne viste samlet, at det var lykkes at fastholde og videreudvikle den kvalitetsforbedring som blev resultatet af det oprindelige projekt. I lighed med det oprindelige projekt var de studerendes besvarelser den neutrale indikator på om det oprindelige projekts resultater var holdbare. De studerendes besvarelser bekræftede øvrige resultater. Som et eksempel herpå kan her ses et sammenlignende skema, hvor de positive procentsatser gradvist øges: Hvordan vurderer du dine læringsmuligheder, når du deltager i det daglige arbejde under vejledning? Ikke tilfredsstillende Meget tilfredsstillende Første vurdering -> 0 % 0 % 40 % 50 % 10 % Anden vurdering -> 0 % 0 % 0 % 25 % 75 % Tredje vurdering -> 0 % 0 % 0 % 17 % 83 % De kliniske vejlederes besvarelser viste, at klinisk vejledning blev planlagt bevidst i forhold til den enkelte studerendes måde at lære på og under hensyntagen til arbejdsplanen. I forhold til den eksisterende organisering af klinisk vejledning viste besvarelserne, at de kliniske vejledere fortsat var meget selvforvaltende. I tilgift hertil blev der udtrykt langt større metodisk variation i forhold til den enkelte vejledningssituation og bevidst anvendelse af tid og rum til vejledning. Besvarelserne viste enighed om, at der generelt blev brugt mere tid til klinisk vejledning med aktiv brug af de vejlederrelevante redskaber og metoder, der indgik i det oprindelige projekt.
5 Der var fastholdt en stor grad af synlighed om klinisk vejledning på arbejdsplanen - og samarbejdet med lederen og det øvrige personale blev beskrevet som godt og uproblematik. Samarbejdet med de øvrige vejledere på afdelingen var af varierende karakter. En afdeling havde indført supervision af hinanden. En anden afdeling havde indført uddannelsesteams. Samarbejde vejlederne imellem fungerede godt og blev værdsat. Det skal dog bemærkes at validiteten af de kliniske vejlederes besvarelser kan diskuteres, idet der kun var 60 procents besvarelse. Ledernes besvarelser viste enighed om, at de kliniske vejlederes udviklede kompetence og professionalitet var bevaret. Lederne gav samlet udtryk for, at de kliniske vejledere var selvforvaltende og arbejdede meget selvstændigt, hvilket lederne var tilfredse med. Lederne selv brugte ikke meget tid på at planlægge og organisere klinisk vejledning (i modsætning til tidligere). Synligheden af de kliniske vejlederes arbejde var bevaret – og tidsforbruget blev respekteret af det øvrige personale. Anbefalinger om etablering af praksisfællesskaber Hvis der skal etableres praksisfællesskaber som udviklingsredskab for kliniske vejledere eller andre personalegrupper er der ud fra ovenstående projekt 5 anbefalinger at videregive: 1. Lederen og det øvrige personale skal inddrages aktivt fra starten. Uden opbakning fra disse vil et praksisfællesskab have trange vilkår 2. En udenforstående person bør have ansvar for afholdelse og styring af møderne for at sikre en faglig progression 3. Praksisfællesskabets medlemmer skal have tid til at opbygge relationer og tryghed før der kan forventes synlig udvikling i form af nye handlemuligheder eller -tiltag 4. Anerkendelse af at læring og kompetenceudvikling i et praksisfællesskab er af mere uformel karakter end fx undervisning og uddannelse 5. Der skal ikke foreligge formel en dagsorden eller refereres fra møderne i praksisfællesskabet Referencer 1. Wenger, Etienne (1998): Praksisfællesskaber. Hans Reitzels Forlag 2004 For interesserede læsere kan afrapportering af begge projekter læses på: www.scvun.dk under Udvikling – og forskningstilknytning -> Faglige udviklingsprojekter -> Afsluttede projekter
Page 1 and 2: 1 Det gør en blivende forskal - om
Page 3: 3 2. Hvordan skabe tid og rum til v

Det gør en blivende forskel

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?