Drapene på husmannsplassen Kanten i Land i januar 1833 - Home

50
i Gruset af det nedbrændte Hus, blev opmærksomme paa et temmelig tydelig Blodspor, som i
Sneen fandtes fra Brandstedet et lidet Stykke nedover til Randsfjorden, hvor Blodsporet tabte
sig i en større Masse af Blod, i Nærheden af et med Blod bestænket Træ, om hvis ene Gren
det syntes, at En havde grebet med blodige Hænder, opstod der strax Mistanke om, at Ilden i
Pladsen var paasat for at skjule en begaaet Misgjærning. Da det fremdeles oplystes, at en af de
i Pladsen værende Personer havde haft i Forvaring et Lommeur, som Angj. Nils Nilsen
Narumsbakken var mistænkt for at have stjaalet, ledes Mistanken snart hen paa Angj. som
Ophavsmand til den begaaede Ugjærning. Denne Mistanke bestyrkedes derved, at nogle, ved
en af Stedets Foged i Angj.s Bopæl afholdt Inkvisition, og vandt endelig Fasthed, da man, ved
fornyet Inkvisition i Angjældedes Bolig, fandt nogle Koster, der oplyses at tilhøre Beboerne
af den afbrændte Plads. Angj., som imidlertid af Kompagnichefen var bleven arresteret,
tilstod ogsaa om Aftenen den 3 Febr. 1833, for den inspektionshavende Officier i sin Arrest,
med megen Bevægelse, at have udført den begaaede Misjgærning, og denne Tilstaaelse
vedstod han ogsaa saavel ved det den følgende Dag optagne Forhør, hvorunder han ogsaa
viste sig meget bevæget, som sednere inden den kombinerede Kommission. Ved førmeldte
Angj.s Tilstaaelse samt ved hans omstændeligere og i flere Dele noget modificerede
Forklaring under et, medens han hensad i Arrest i Agershus Fæstning, paa hans Forlangende
efter Dommens Afsigelse optaget Garnisonsforhør, saa vel som ved de afhørte Vidners
Forklaringer maa de faktiske Omstændigheder ved Forbrydelsen ansees beviste at have været
følgende: Efter at Angj. ved en i Oktober Maaned 1832 paa Lands Præstegaard afholdte
Auktion, fra Nils Johannesen Rødnæsejet, der var i en aldeles beruset Forfatning, havde
fundet Anledning til, foruden endel mindre betydelige Koster, at stjæle et Sølv-Lommeur med
2 Kasser, som han sednere bortbyttede til en anden Person, opstod der, som oven anført,
Mistanke mod Angj., og at Anmeldese derom blev af den Bestjaalne indgiven til
Angjældendes Kompagnichef. Det stjaalne Ur var imidlertid til Opbevaring overleveret til den
i Pladsen Kanten sig opholdende Lars Østensen Rødnæs, der ogsaa skal have lagt megen Iver
for Dagen, for at faa opdaget, hvem der havde stjaalet samme, hvorved han i høj Grad
paadrog sig Angjældendes Uvilje og Had. Efter at Angj., foranlediget ved Ovenanførte,
omtrent den 20 Jan. 1833 havde besluttet sig til den forøvede Misgjærning, begav han sig i
den Hensigt Natten til den 22 Jan. 1833 til Kanten; men, da han ej havde medbragt noget
Mordredskab, hvilket han væntede at forefinde paa Stedet, uden at dette dog lykkedes ham,
og, da han ved Ankomsten forefandt endel af Pladsens voxne Beboere vaagne, kunde han ikke
denne Gang udføre sit Forehavende. Efter paa Spørgsmaal af Lars Rødnæs's Kone om, hvem
han var, alene at have svaret, at han kom fra Isen, i hvilken Anledning Konen ytrede, "at hvis
han frøs, vilde hun staa op for at lægge i Kakkelovnen," begav Angj. sig bort, uden at give
videre Svar. Den paafølgende 23 Januar var Angj. i Smedearbejde paa Narumssæteren,
hvilket Sted han om Aftenen forlod, og, efter at han paa Vejen havde været inde paa Pladsen
Løvlien, der ligger omtrent 800 Alen fra Kanten, begav han sig til sidstnævnte Sted, hvor han
ankom omtrent Kl. 10 om Aftenen, og havde med sig en hans Broder tilhørende Øxe, som
han, for dermed at begaa den intenderede Misgjærning, om Morgenen havde medbragt
hjemmefra og hele Dgen ført med sig. Han listede derpaa sagte ind igjennem Vaaningshusets
tillukkede, men ej tillaasede Dør og forefandt alle Beboerne i Sæng og sovende. Efter de
fremkomne Oplysninger skulde Folkene i Pladsen have haft sit Leje i 2 Sænge og en
Sængebænk, alle staaende i samme Stue; Lars Østensen med Kone og deres 2 yngste Børn
skulde have ligget i den ene Sæng, deres ældste Barn og det 10aarige Pigebarn i Bænken,
samt endelig Peter Mikkelsen og Kone i den anden Sæng. Angj., der forud omtrent vidste,
hvor enhver af de i Pladsen værende voxne Mennesker havde sit Leje, stillede sig nu ved
Hovedgjærdet af Lars Østensens Sæng og slog først til ham i Hovedet med Hammeren af den
medbragte Øxe; derefter slog han paa samme Maade til Lars's Kone, saa til Peter Mikkelsens
Kone og derpaa, saavidt Angj. kan erindre, til Peter Mikkelsen, der ligesom Lars Østensen laa
Avskrift foretatt av Ole Arild Vesthagen, november 2003