Lokalt tillæg til Studieordningen - VIA University College

BIF/MAVG/ebo 

03. december 2010 

Fysioterapeutuddannelsen i Århus 

Lokalt tillæg til Studieordningen 

Indholdsfortegnelse 


Den Sundhedsfaglige Højskole 

VIA University College


0. Indledning 

1. Værdigrundlag for Fysioterapeutuddannelsen i Århus og Holstebro 

2. Undervisningsmiljø 

2.1. Pædagogisk grundsyn 

2.2. Overordnede pædagogiske metoder 

3. Samarbejde mellem fysioterapeutuddannelsen og de kliniske undervisningssteder 

3.1. Samarbejdsrelationer (studerende, undervisere og kliniske undervisere) 

3.2. Rammer og regler for klinisk undervisning 

3.3. Studieplaner – generelle og individuelle 

3.4. Aftale mellem Fysioterapeutuddannelsen i Århus og uddannelsens kliniske 

uddannelsessteder 

3.5. Kvalitetssikring af den kliniske undervisning 

4. Deltagelsespligt og praksis for registrering 

4.1. Generelt om deltagelse i undervisningen 

4.2. Deltagelse i klinisk undervisning 

4.3. Erstatningsundervisning i den kliniske undervisning 

5. Prøver og anvendte bedømmelsesformer 

6. Internationalisering 

6.1. Studieophold i udlandet 

6.2. Merit 

6.3. Krav til godkendelse af uddannelsessteder 

6.4. Kriterier og krav til studerende på udveksling 

6.5. Kvalitetssikring af studieophold 

6.6. Økonomi 

6.7. Nuværende aftaler om studieophold i udlandet 

7. Valgmodul 

8. Det tværprofessionelle modul 

2

BIF/MAVG /ebo 




0. Indledning 




Indledning 

Det lokale tillæg er udarbejdet med udgangspunkt i § 13 i Bekendtgørelsen om uddannelsen til 

professionsbachelor i fysioterapi og kapitler i studieordningen (specielt kap. 6-10) og er gældende for 

fysioterapeutuddannelsen i Århus. 

Bekendtgørelsens § 13 fordrer at følgende områder beskrives og regelsættes særskilt for den enkelte 

uddannelsesinstitution: 

Det tværprofessionelle modul 

Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og kliniske undervisningssteder 

Internationale uddannelsesmuligheder 

Prøver og anvendte bedømmelsesformer. 

Det lokale tillæg til studieordningen for fysioterapeutuddannelsen i VIA University College er udarbejdet 

med et fælles afsæt i både den nationale studieordning VIA University College’s værdigrundlag og herefter 

tilpasset de lokale forhold på henholdsvis fysioterapeutuddannelsen i Århus og Holstebro. 

Tillægget er udarbejdet i adskilte kapitler og kan læses uafhængig af hinanden. 

Tillægget er rettet mod flg. målgrupper: 

studerende 

teoretiske og kliniske undervisere 

ledere for de kliniske undervisningssteder 

ledere og administratorer på uddannelsesinstitutionen 

0-2

BIF/MAVG/ebo 




1. Værdigrundlag for Fysioterapeutuddannelsen i Århus og Holstebro 




1. Værdigrundlag for Fysioterapeutuddannelsen i 

VIA University College - Den Sundhedsfaglige Højskole 

VIAs grundlæggende værdier originalitet, åbenhed og mangfoldighed udspiller sig i 

Fysioterapeutuddannelsens daglige praksis på følgende områder: 

I forhold til trivsel, arbejdsmiljø og samarbejdsrelationer 

I forhold til samspillet med de studerende 

I forhold til undervisning og uddannelsestilrettelæggelse 

I forhold til professionsfaglighed og -udvikling 

Det følgende er fremkommet ved et fælles arbejde mellem Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro og 

Fysioterapeutuddannelsen i Århus. 

Originalitet signalerer en tvetydighed; originalitet peger på det nyskabende og kreative og samtidig på det 

oprindelige og ægte. 

Accept, anerkendelse og gode rammer på Fysioterapeutuddannelsen, i Højskolen og i VIA er 

forudsætninger for at kunne være modig og idérig, opfindsom og nysgerrig og kunne finde de skæve 

vinkler. 

Originalitet viser sig ved et arbejdsmiljø og en samarbejdsform, hvor der er plads til ideer, og hvor der er en 

fælles dynamik. 

Samtidig er der plads til at være sig selv og kunne udtrykke egne meninger og holdninger. 

Originalitet viser sig ved, at vi autentiske og ærlige, at vi har indlevelsesevne og tør sætte os selv på spil. 

Den viser sig også ved, at vi giver plads til og sætter pris på de studerendes originalitet. 

Originalitet viser sig ved, at vi kan arbejde med forskellige pædagogiske virkemidler og læringsformer, og at 

vi afprøver og udvikler undervisningsformer og bedømmelsesformer. 

Den viser sig ligeledes ved, at vi gør noget anderledes, ser noget anderledes, er åbne for omverdenen og 

for at inddrage denne i undervisningen. 

Originalitet viser sig ved, at vi både bevarer og fastholder kernen i professionen og samtidig udvikler og 

søger nye input; at vi udvikler valgfag og tilvalgsfag, og at vi udfordrer vante tænkninger i organisationen og 

i uddannelsesordningen. 

Åbenhed er at være lyttende, nysgerrig og anerkendende i forhold til det nye og det anderledes; at dyrke en 

sige-ja-kultur og være opsøgende, udadvendt og skabe nye situationer. 

Åbenhed er synlighed, videndeling, kollegial sparring både i egen uddannelse og i professionen samt både 

tværprofessionelt og tværsektorielt. 

At døren står åben er et godt signal til andre! 

1-2

Åbenhed viser sig ved, at der arbejdes i teams og med en høj grad af faglig og personlig imødekommenhed 

og interesse for andre. 

Åbenhed viser sig ved, at der arbejdes med supervision og kollegial sparring, og at der er plads til ikkefagligt 

socialt samvær. 

Åbenhed viser sig ved, at der er en åben dialog med de studerende, og at vi giver plads til samt stimulerer 

til kritiske spørgsmål og kritisk tænkning. Vi lægger op til en gensidig forpligtelse med gensidig respons fra 

de studerende. Vi lægger ligeledes op til åbenhed over for de studerendes ideer og input, og der foretages 

evalueringer, som anvendes. 

Vi bestræber os på at være tydelige og give tilpas information på let tilgængelig vis. 

Åbenhed viser sig ved, at der gives plads til forskellige læringsstile, og at der anvendes pædagogiske 

metoder, som giver mulighed for dette. 

Åbenhed viser sig ved accept af forskellige retninger inden for fysioterapi, ligesom der er synlighed, 

tydelighed og nysgerrighed overfor andre professioner. 

Åbenhed viser sig ved et tæt samarbejde med praksis. 

Mangfoldighed signalerer, at vi sætter pris på de mange forskellige baggrunde, der er i en 

undervisergruppe og i grupper af studerende. Det er vigtigt med et fælles fundament for udvikling af 

uddannelsen, men der skal være plads til forskellighed i grupperne. 

Mangfoldighed viser sig i de fysiske rammer, og i personalegruppens forskellige personligheder og 

kompetencer. Der er rummelighed og respekt for andre, og på den baggrund kan vi udrette mere sammen. 

Mangfoldighed viser sig ved, at vi accepterer de studerendes forskelligheder og differentierer 

undervisningen. Læringsaktiviteter relateres til såvel de studerendes forskellighed, til emne som til fag. De 

studerende vil møde forskellige personligheder i undervisningen. 

Mangfoldighed viser sig ved, at der åbnes for nye samarbejdspartnere, at der opsøges ny viden og deles 

viden og erfaringer blandt undervisere. 

Mangfoldighed viser sig i professionen fysioterapi, som er mangfoldig på baggrund af en fælles base i 

grunduddannelsen. 

Mangfoldighed viser sig ved, at der er et bredt udbud af projekter og faglig udvikling i forskellige retninger 

samt afprøvning af nye fagområder og videreuddannelser. 

1-3

BIF/MAVG/ebo 









2.1 Pædagogisk grundsyn 

Fysioterapeutuddannelsens pædagogiske grundsyn er, at de studerende selv skaber deres egen forståelse 

af virkeligheden. På jævnt dansk kan det udtrykkes som: Ingen kan lære nogen noget! 

Det betyder ikke, at det er ligegyldigt, hvordan uddannelsen tilrettelægges – eller at alle veje fører til Rom, 

men det har som konsekvens, at den enkelte studerende selv kan lære. Den enkelte skaber sin virkelighed, 

sin forståelse af stoffet, sin måde at udføre det manuelle. Det betyder samtidig, at uddannelsen har fokus 

på mangfoldige arbejds- og pædagogiske metoder med det formål, at alle studerende får mulighed for at 

arbejde konstruktivt med den viden, de færdigheder og de kompetencer, der er nødvendige for at håndtere 

uddannelsen og blive autoriseret som fysioterapeut. 

Uddannelsen har ansvaret for at tilrettelægge studiet, de overordnede rammer og arbejdsmetoder. Den 

enkelte studerende har ansvaret for egen motivation og indsats; ansvaret for at være aktiv i egen 

læreproces; skabe sit studium. Undervisning skaber ikke læring. De studerendes arbejde med stoffet 

skaber læring. 

2.2 Overordnede pædagogiske metoder 

Tilrettelæggelse af modulerne 

De enkelte moduler tilrettelægges, så antallet af undervisningslektioner (som hovedregel) er max. 20 

lektioner om ugen. Til hver undervisningslektion forventes de studerende at beregne mindst en times 

forberedelse og i perioder mere. Uddannelsen er således et fuldtidsstudium, og progressionen i fagene 

forudsætter, at den studerendes eget arbejde honorerer dette. 

Hold 

Når den studerende optages på uddannelsen, placeres vedkommende samtidig på et givet hold. Hvert 

”stamhold” er på ca. 24 studerende. Dette hold følges ad gennem uddannelsen, hvilket giver mulighed for 

at dele studier og øvelser med andre, man er kendt med. 

Teori- og praksislektioner 

Undervisningslektioner er (som regel) delt mellem teori og praksis. 

I de praktiske fag, har holdene undervisning på stamhold. Her arbejdes der med udvikling af 

praksiskundskaber hvor 24 studerende øver praktiske færdigheder i samarbejde med underviserne. 

En del af de teoretiske fag foregår sammen med parallelholdene. Det er pædagogiske overvejelser, som 

ligger til grund for hvornår undervisningen sker på stamhold eller på større hold. 

Endelig er der praksis- eller øvelektioner, hvor studerende, arbejder med givne manuelle og/eller kropslige 

færdigheder, kan øve sig med andre studerende på tværs af holdene. I disse lektioner er der ligeledes en 

underviser, som vejleder og evt. demonstrerer efter studerendes ønsker. 

2-2

Mødepligt 

Til de fleste undervisningslektioner er der IKKE mødepligt. Det betyder, at den enkelte studerende selv 

prioriterer sit arbejde i det pågældende fag eller emne. Uddannelsen anbefaler, at alle møder op til 

undervisningen. 

Eksaminer og prøver 

Eksaminer og prøver er samlet sidst i modulet. Dette giver den studerende mulighed for at koncentrere sig 

om egne studieaktiviteter uden samtidig at skulle være aktiv i forhold til andre former for studiearbejde. I 

nogle moduler indgår ”forudsætninger for at modulet godkendes”. Det tilstræbes, at de forudsætninger der 

indbygges i prøveformen ikke er ukendte for de studerende. 

Problembaseret arbejde 

På flere moduler er der forskellige former for problembaseret arbejde. Dette betyder, at den studerende 

arbejder med problemer på tværs af de enkelte fag. Rammer for arbejdet i form af temaer for arbejdet, 

skriftlig fremstilling etc. gives af uddannelsen, og de fleste af disse problembaserede opgaver foregår i 

grupper. Der er altid mulighed for vejledning af undervisere i forbindelse med arbejdet. 

Projektarbejdsformen/projektmetode udfordres de studerende på gennem studiet. De studerende 

oparbejder således forudsætninger for at kunne arbejde med deres afsluttende bachelorprojekt. 

2.2.1 Eksempler på studietilrettelæggelsen 

I det følgende gives eksempler på studietilrettelæggelsen i forbindelse med forskellige krav til 

læringsudbytterne viden, færdigheder og kompetencer. 

Arbejdsmetoder i studiet i forbindelse med læringsudbyttet VIDEN 

Den studerendes egne studier af givet teoretisk stof 

Undervisning med dialog mellem underviser og studerende; en dialog, der fx fokuserer på 

forståelse af en given teori eller sammenligning af forskellige teorier. Denne undervisning kan finde 

sted på uddannelsen eller i den kliniske undervisning 

Forelæsninger 

Mindre arbejde i grupper med givne spørgsmål, der skal besvares 

Analyse af forskningspublikationer i undervisningen eller i form af den studerendes egne studier. 

Denne undervisning kan finde sted på uddannelsen eller i den kliniske undervisning 

Problembaseret arbejde, hvor der arbejdes med såvel tilegnelse af viden i specifikke fag som med 

fagenes forskellige perspektiver på et givet problemfelt 

Arbejdsmetoder i studiet i forbindelse med læringsudbyttet FÆRDIGHEDER 

Den studerendes eget arbejde med eksempelvis manuelle færdigheder og kropslige færdigheder. 

Denne undervisning kan finde sted på uddannelsen eller i den kliniske undervisning 

Undervisning, hvor underviseren demonstrerer et givet fysioterapeutisk håndværk efterfulgt af 

vejledning, når den studerende øver sig på færdigheden. Denne undervisning kan finde sted på 

uddannelsen eller i den kliniske undervisning 

Praksislektioner, hvor den studerende øver sig på den ønskede færdighed 

Den studerendes eget arbejde med givne undersøgelser, fx observationer (af gang) – eller 

interviews (med mennesker med kroniske lidelser). Denne undervisning kan finde sted på 

uddannelsen eller i den kliniske undervisning 

Undervisningslektioner, hvor den studerende underviser i eller demonstrerer et givet indhold 

2-3

Problembaseret arbejde med vægtning af udvælgelse af og begrundelse for givne fysioterapeutiske 

valg i forbindelse med eksempelvis undersøgelse og behandling. 

Arbejdsmetode i studiet i forbindelse med læringsudbyttet KOMPETENCER 

Kompetencer karakteriseres i den danske kvalifikationsramme for livslang læring ved de forskellige 

handlingsrum. Viden og færdigheder sættes i spil ligesom graden af selvstændighed, som den enkelte 

mestrer i forbindelse med samarbejde, ansvar og læring. 

Uddannelsens vægtning af forskellige arbejdsmetoder betyder, at den studerende møder en mangfoldighed 

af forskellige læringsrum både på uddannelsen og i den kliniske undervisning samtidig med, at kravene om 

selvstændighed øges gennem studiet. 

2-4

BIF/MAVG/ebo 

8. februar 2010 



3. Samarbejde mellem fysioterapeutuddannelsen og de kliniske 

undervisningssteder 

3.1 Samarbejdsrelationer (studerende, undervisere og kliniske undervisere) 

3.2 Rammer og regler for klinisk undervisning 

3.3 Studieplaner – generelle og individuelle 

3.4 Aftale mellem Fysioterapeutuddannelsen i Århus og uddannelsens kliniske 

uddannelsessteder 

3.5 Kvalitetssikring af den kliniske undervisning 

Fysioterapeutuddannelsen i Århus. Den Sundhedsfaglige Højskole, VIA University College 

Skejbyvej 15, 8240 Risskov, www.viauc.dk/fysioterapeutiaarhus 



VIA University College 

3-1


3.1 Samarbejdsrelationer (studerende, undervisere og kliniske undervisere) .................................................. 3 

3.1.1 Etablering af samarbejdet ved Fysioterapeutuddannelsen i Århus .................................................. 3 

3.1.2 Arrangementer og forløb ...................................................................................................................... 4 

3.2. Rammer og regler for klinisk undervisning ................................................................................................... 4 

3.2.1 Lovgivningsmæssige rammer .............................................................................................................. 4 

3.2.2 Tilrettelæggelse af den kliniske undervisning .................................................................................... 6 

3.3. Studieplaner – generelle og individuelle ....................................................................................................... 9 

3.3.1 Udformning af individuel studieplan ved hjælp af samtaler i den kliniske undervisning ................ 9 

3.3.2 Organisering af klinisk undervisning ................................................................................................. 10 

3.3.2.1 Klinisk undervisning i modul 7 (4 ECTS ......................................................................................... 10 

3.3.2.2 Klinisk undervisning i modul 9 (14 ECTS) ..................................................................................... 10 

3.3.2.3 Klinisk undervisning i modul 12 (15 ECTS) ................................................................................... 11 

3.4. Aftale mellem Fysioterapeutuddannelsen i Århus og uddannelsens kliniske uddannelsessteder ......... 11 

3.4.1 Procedure for godkendelse af kliniske undervisningssteder........................................................... 11 

3.4.2 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold på det kliniske undervisningssted ......................... 12 

3.4.3 Fysioterapifaglige forhold på det kliniske undervisningssted.......................................................... 12 

3.4.4 Uddannelsesmæssige forhold på det kliniske undervisningssted .................................................. 12 

3.5 Kvalitetssikring af den kliniske undervisning .............................................................................................. 13 

3.5.1 Overordnede krav til de kliniske undervisningssteder ..................................................................... 14 

3.5.2 Forventninger og krav til det kliniske undervisningssted................................................................. 14 

3.5.2.1 Forventninger og krav til den studerende ...................................................................................... 14 

3.5.2.2 Forventninger og krav til klinisk underviser ................................................................................... 15 

3.5.2.3 Forventninger og krav til fysioterapeutuddannelsen .................................................................... 15 

3.5.2.4 Miniklinikker .................................................................................................................................... 16 

Bilag 3.a: Introduktion af nye kliniske undervisere ............................................................................................ 17 

Bilag 3.b: Den individuelle studieplan for modul 7 ............................................................................................ 19 

Bilag 3.c: Den individuelle studieplan for modul 9 ............................................................................................ 22 

Bilag 3.d: Den individuelle studieplan for modul 12 .......................................................................................... 25 

Bilag 3.e: Skabelon til beskrivelse af forhold på det kliniske undervisningssted ............................................ 28 

Bilag 3.f: Skabelon til beskrivelse af klinisk underviser..................................................................................... 30 

Bilag 3.g: Eksempel på en aftale mellem FIA og et klinisk undervisningssted ................................................ 31 

Bilag 3.h: Miniklinikker ......................................................................................................................................... 32 

Bilag 3.i: Supervision for kliniske undervisere.................................................................................................... 34 

Bilag 3.j: Kommissorium for Samarbejdsorgan mellem uddannelse og klinik ved Fysioterapeutuddannelsen 

i Århus ................................................................................................................................................................... 35 

Forretningsorden: Udarbejdes lokalt ................................................................................................................... 35 

Bilag 3.k: Forretningsorden for Samarbejdsorgan mellem uddannelse og klinik ved 

Fysioterapeutuddannelsen i Århus ...................................................................................................................... 36 

Bilag 3.l: Kliniske undervisermøder .................................................................................................................... 37 

Bilag 3.m: Møde mellem lederne af kliniske undervisningssteder og Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus .. 38 

Bilag 3.n: Aftale om modtagelse af studerende i klinisk undervisning, XXX og fysioterapeutuddannelsen i 

Aarhus ................................................................................................................................................................... 39 

Bilag 3.o: Ad hoc aftale mellem XX og Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus .................................................... 42 

3-2

3.1 Samarbejdsrelationer (studerende, undervisere og kliniske 

undervisere) 

På VIAs to udbudssteder af fysioterapeutuddannelsen udmøntes pkt. 6: ”samarbejdet mellem 

uddannelsesinstitutioner og kliniske undervisningssteder” Jvf. bilag 2 i Bekendtgørelse om uddannelsen til 

professionsbachelor i fysioterapi. Nr. 831 af 13. august 2008, i et samarbejde mellem teoretisk og klinisk 

uddannelse (her mellem uddannelsesinstitutionen og de kliniske undervisningssteder) om rammer og 

vilkår for den studerendes læring samt sammenhængen mellem teoretisk og klinisk uddannelse i 

overensstemmelse med den viden, de færdigheder og kompetencer, som den studerende skal opnå. 

Samarbejdet formaliseres på tre niveauer: 

A. Dels mellem ledelse af uddannelsesinstitutionen og ledelse på de kliniske uddannelsessteder med 

henblik på at drøfte, evaluere og videreudvikle samarbejdet og de indgåede aftaler. 

B. Dels mellem underviser og kliniske undervisere med henblik på at nyeste viden om centrale 

tendenser i erhverv, profession og forskning inddrages i undervisningen og udviklingsprojekter. 

C. Dels i forhold til de kliniske underviseres ansvar for de studerendes kliniske undervisningsforløb og 

bedømmelse. 

3.1.1 Etablering af samarbejdet ved Fysioterapeutuddannelsen i Århus 

Det følgende viser forskellige samarbejdsfora og personer som specifikt har ansvar i forhold til samarbejde 

mellem uddannelse og klinik. 

I ’Samarbejdsorganet mellem uddannelse og klinik ved Fysioterapeutuddannelsen i Århus’ mødes 

studerende, kliniske undervisere, kliniske ledere, relevante koordinatorer og ledelse ved uddannelsen. 

Parterne er valgt af og i egen gruppe og er således repræsentanter for sine kolleger (se bilag 3.j og 3.k for 

kommissorium og forretningsorden). 

De kliniske undervisere holder ’Kliniske undervisermøder’, hvor også uddannelsesleder og/eller 

studiekoordinator og/eller koordinator for klinisk undervisning deltager i en del af mødet, hvis det er muligt 

(se bilag 3.l). 

Én gang årligt mødes lederne af de kliniske undervisningssteder uddannelsesleder, studiekoordinator og 

koordinator for klinisk undervisning med henblik på udveksling af informationer, koordinering af aftaler, 

videndeling m.m. (se bilag 3.m). 

Ved uddannelsen har en underviser funktion som koordinator for klinisk undervisning. Denne har en pulje 

timer beregnet primært til kontakt til de kliniske undervisningssteder. Koordinatoren har egen 

funktionsbeskrivelse. 

De kliniske undervisere udpeger en kontaktperson til uddannelsen. 

Koordinator for klinisk undervisning fordeler antal studerende på de enkelte steder samt placering af 

eventuelle udvekslingsstuderende. Hvis specielle forhold gør sig gældende, kontaktes de kliniske 

undervisningssteder. 

3-3

De kliniske undervisere og koordinator for klinisk undervisning samarbejder vedrørende de studerendes 

individuelle studieplan (modul 7,9 og 12). Dette sker ved at koordinator for klinisk undervisning orienterer 

de studerende om formål og indhold i ”den individuelle studieplan” inden start på den kliniske 

undervisningsperiode. I første uge i den kliniske undervisningsperiode har den studerende og den kliniske 

underviser en samtale med udgangspunkt i overskrifterne i den individuelle studieplan, læringsudbytterne i 

det pågældende modul samt den generelle studieplan. 

3.1.2 Arrangementer og forløb 

Der afholdes fælles pædagogisk dag en gang årligt: Koordinator for klinisk undervisning er ansvarlig for i 

samarbejde med valgte kliniske undervisere at planlægge og gennemføre en fælles pædagogisk dag for 

kliniske og teoretiske undervisere samt ledere. Denne dag placeres i august måned og emnet/emnerne for 

dagen har relevans for både de kliniske og teoretiske undervisere. De kliniske underviseres kontaktperson 

medvirker ved planlægning af dagen 

De kliniske undervisere mødes fast (til de kliniske underviseres møder) med koordinator for klinisk 

undervisning, uddannelsesleder og/eller studiekoordinator m.v. ved behov. (Se bilag 3.j) 

Hvert år i august og september måned arrangerer uddannelsen et introduktionsforløb for nye kliniske 

undervisere og nye stedfortrædere (Se bilag 3.a) 

3.2. Rammer og regler for klinisk undervisning 

3.2.1 Lovgivningsmæssige rammer 

Uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi er en 3½ årig uddannelse, der tilrettelægges i forhold til 

hovedområderne i det fysioterapeutiske virkefelt og hvor klinisk undervisning i praksis interagerer med 

teoretisk undervisning på uddannelsen. Uddannelsen er normeret til 210 ECTS-point, hvoraf den kliniske 

undervisning udgør 42 ECTS-point, og den teoretiske undervisning 168 ECTS-point (jf. § 6 i Bekendtgørelse 

om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi BEK nr. 831 af 13/08/2008). 

Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi er at kvalificere den studerende efter endt 

uddannelse at kunne fungere selvstændigt som fysioterapeut til at kunne indgå i et fagligt og tværfagligt 

samarbejde (jf. § 1 i BEK nr. 831 af 13/08/2008). 

Uddannelsen til fysioterapeut er lovgivningsmæssigt betinget af følgende rammer: Bekendtgørelse om 

uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi BEK nr. 831 af 13/08/2008, hvor bilag 2 udgør 

”Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi”. 

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi beskriver følgende 

lovgivningsmæssige rammer for den kliniske undervisning: 

Kapitel 2 § 5 

… Teoretisk og klinisk undervisning kombineres i en vekselvirkning med en stigende sværhedsgrad 

og kompleksitet gennem uddannelsesforløbet med henblik på at sikre praksisnærhed og udvikling 

af professionsrettet kompetence. 

3-4


Den kliniske undervisning tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende 

og selvstændigt udøvende med træning af grundlæggende færdigheder, således at generelle 

faglige kompetencer beherskes, og således at evnen til samt ansvarligheden for at vurdere og 

træffe kvalificerede valg opøves. 

Den kliniske undervisning fokuserer på menneskets oplevelser, vilkår og handlinger i relation til 

fysioterapibehov, fysioterapiydelser og resultater, på interaktion mellem patient, pårørende og 

fysioterapeut, den studerendes egen faglige og personlige udvikling samt på tværfagligt og 

tværsektorielt samarbejde. 

Uddannelsesinstitutionen godkender de kliniske undervisningssteder og tilrettelægger den kliniske 

undervisning ud fra lokale muligheder. 

Det kliniske undervisningssted udarbejder en beskrivelse af det kliniske undervisningsforløb i 

overensstemmelse med retningslinjerne herfor i studieordningen. Beskrivelsen godkendes af 

uddannelsesinstitutionen. 


Uddannelsesinstitutionen forbereder den studerende på det enkelte kliniske undervisningsforløb. 

Institutionen udarbejder en individuel studieplan i samarbejde med den studerende og det kliniske 

undervisningssted. Erfaringerne fra det kliniske undervisningsforløb inddrages efterfølgende i den 

teoretiske undervisning. 


Uddannelsesinstitutionen og det kliniske undervisningssted samarbejder med henblik på at sikre 

sammenhængen mellem den teoretiske undervisning og kliniske undervisning og at sikre den 

studerendes tilegnelse af kompetencer i den kliniske undervisning. Uddannelsesinstitutionen 

sørger for, at samarbejdet etableres og vedligeholdes. 


Kliniske undervisningsforløb bedømmes ved interne eller eksterne prøver. Formålet med de kliniske 

prøver er at bedømme den studerendes kliniske kompetencer. I interne kliniske prøver deltager en 

eksaminator fra uddannelsesinstitutionen. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået ved en 

klinisk prøve. Den afsluttende kliniske prøve bedømmes ved ekstern censur. 

Kliniske undervisningsforløb bedømmes ved særskilte prøver såfremt det kliniske 

undervisningsforløb har et omfang på 7 ECTS-point eller derover. Såfremt der indgår teoretiske 

undervisningsdele i et modul, der bedømmes ved en klinisk prøve indgår bedømmelsen af de 

teoretiske undervisningsdele i den kliniske prøve. Ved kliniske forløb på under 7 ECTS-point indgår 

bedømmelsen af det kliniske forløb i den teoretiske prøve. 

I bekendtgørelsens bilag 2: Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi beskrives 

følgende rammer for den kliniske undervisning: 

Kapitel 2.3 

Fysioterapeutuddannelsens faglige grundlag er baseret på teoretiske, undersøgelses- og 

behandlingstekniske samt kliniske kundskaber fra fysioterapifaget i samspil med kundskaber fra 

de naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fag. På baggrund heraf bliver 

den studerende i stand til at udvælge og anvende varierede metoder til udredning, behandling og 

effektevaluering. Den teoretiske, undersøgelses- og behandlingstekniske samt kliniske 

3-5

undervisning har som formål at fremme og støtte den studerendes udvikling af denne kombination 

af viden, færdigheder og kompetencer. 

3.2.2 Tilrettelæggelse af den kliniske undervisning 

Den kliniske undervisning udgør 42 ECTS og afvikles i store træk på de undervisningssteder, som 

fysioterapeutuddannelsen i Århus indgår aftaler med. 

Klinisk undervisning foregår på hospitaler, klinikker og institutioner. 

Den kliniske undervisning består af 4 kortere perioder og 2 lange perioder. Den kliniske undervisning er 

heldagsundervisning. 

Ved heldagsundervisning forstås 30 timer på det kliniske undervisningssted og min. 10 timers 

forberedelse. 

I den kliniske undervisning foregår undersøgelse og behandling/intervention af institutionens eller 

organisationens patienter/klienter under vejledning/supervision af en klinisk underviser. I den kliniske 

undervisning indgår undersøgelse, behandling, habilitering og rehabilitering samt sundhedsfremme og 

forebyggelse. 

De korte undervisningsperioder placeres i modul 1 (1 ECTS), modul 2(3 ECTS), modul 4 (3 ECTS) samt 

modul 7(6 ECTS). 

Modul 1 

På modul 1 består den kliniske undervisning af 2 dage i form af observation samt indsamling af 

information i relation til patientcase og projektarbejde. Det kliniske undervisningssted er nødvendigvis ikke 

omfattet af aftale med uddannelsen. 

Rollen som studerende og sundhedsprofessionel i en fysioterapeutisk praksis 

Modul 2 

På modul 2 består den kliniske undervisning af 2 sammenhængende uger. Her er fokus på afprøvning af 

manuelle færdigheder samt håndtering i forbindelse med forflytning af patienter. De studerende skal i 

perioden dokumentere, at de har udført anamnese samt to forflytningssituationer. Den kliniske underviser 

dokumenter dette (bilag til modulbeskrivelse på modul 2) hvilket er en forudsætning for at de studerende 

kan få godkendt modulet. 

Rollen som behandler og kommunikator i en fysioterapeutisk praksis 

Modul 4 

På modul 4 består den kliniske undervisning af 2 sammenhængende uger. Her er fokus på at de 

studerende kan planlægge, udføre og justere træningsforløb til forskellige målgrupper individuelt og på 

hold. 

Rollen som behandler, konsulent, motivator og underviser 

Modul 7 

På modul 7 består den kliniske undervisning af 4 sammenhængende uger. Her er fokus på undersøgelse 

og behandling af livsstilssygdomme ved hjælp af fysisk træning samt forebyggelse i.f.t. den nyopererede 

patient. 

Rollen som diagnostiker og behandler. 

De længere perioder placeres i modul 9 (14 ECTS) og modul 12 (15 ECTS). 

3-6

Modul 9 

På modul 9 består den kliniske undervisning af 9 sammenhængende uger. Her er fokus på klinisk 

beslutningstagen i forhold til rehabiliteringsforløb rettet mod ortopædiske -, reumatologiske - og geriatriske 

lidelser. 

Rollen som diagnostiker og behandler. 

Modul 12 

På modul 12 består den kliniske undervisning af 10 sammenhængende uger. Her er fokus på komplekse 

fysioterapeutiske problemstillinger indenfor sundhedsområdet specielt rettet mod patienter med 

neurologiske lidelser eller rygproblematikker. 

Rollen som selvstændig professionsudøvende. 

3-7

Standard 

Modul 

uge 

Efterår 

- 

Forår 

200X 

1. 

Modul 

7. 

Modul 

9. 

Modul 

1 

35 

- 

06 

2 

36 

- 

07 

3 

37 

- 

08 

4 

38 

- 

09 

5 

39 

- 

10 

6 

40 

- 

11 

. Man. 

Tirs. 

Fordeling af klinisk undervisning 200X 

7 

41 

- 

12 

X X X X 

8 

42 

- 

13 

9 

43 

- 

14 

10 

44 

- 

15 

X X X X X X X X X 

45 

- 

16 

P 

L 

A 

N 

L 

Æ 

G 

N 

I 

N 

G 

2. 

Modul 

4. 

Modul 

12. 

Modul 



1 

46 

- 

17 

2 

47 

- 

18 

3 

48 

- 

19 

4 

49 

- 

20 

5 

50 

- 

21 

X X 

6 

51 

- 

22 

7 

01 

- 

23 

8 

02 

- 

24 

9 

03 

- 

25 

X X 

10 

04 

- 

26 

X X X X X X X X X X 

Se i øvrigt den 

nationale 

studiordning! 

2 dage, 

Observation af 

professionen 

2 uger 

Manuel beh. 

Anamnese opt. 

Personforflytning 

2 uger 

Holdtræning og 

individuel træning 

4 uger 

Livsstilssygdomme 

Hjerte, KOL, amp., 

DM, cancer, ny OP 

9 uger 

Ortopædi, 

Reumatologi, 

Geriatri 

10 uger 

Komplekse 

Problemstillinger 

Nerologi, ryg 

3-8

3.3. Studieplaner – generelle og individuelle 

Den kliniske undervisning og bedømmelse inden for et modul tilrettelægges på grundlag af 

modulbeskrivelsen. 

Ifølge undervisningsministeriets BEK nr. 831 af 13/08/2008 § 8 stk. 4 skal det kliniske undervisningssted 

udarbejde en ”generel studieplan”, som er en beskrivelse af det kliniske undervisningssted. 

Beskrivelsen godkendes af uddannelsesinstitutionen. 

Med udgangspunkt i den generelle studieplan og de beskrevne læringsudbytter for klinisk undervisning i 

modul 7, 9 og 12 udarbejder den studerende i samarbejde med teoretiske og kliniske undervisere en 

individuel studieplan (bilag 3.b, 3.c og 3.d). 

Indholdet i den individuelle studieplan omfatter konkrete aftaler mellem den studerende og det kliniske 

undervisningssted. Disse aftaler omhandler alt efter hvilket modul den kliniske undervisning er placeret i, 

aftaler vedrørende fremmøde, tidspunkter for undervisning, vejledning, aflevering og evaluering af opgaver. 

3.3.1 Udformning af individuel studieplan ved hjælp af samtaler i den kliniske 

undervisning 

Formål: 

I den individuelle studieplan at få beskrevet undervisningsforløbet, for den enkelte studerende, 

i aktuelle kliniske undervisning. 

At den studerende får mulighed for, i samtale med en klinisk underviser, at reflektere over den 

kliniske undervisning. Samtalen giver den studerende lejlighed til at stoppe op og gøre status - 

en udviklingsrettet status. Den lægger vægt på indsigt i og refleksion over personlige og faglige 

relationer i den kliniske undervisning. 

At støtte den studerendes refleksioner over læringsudbytterne for perioden. 

Afklaring af fælles forventninger til den kliniske undervisning. 

Indhold: 

Samtalerne er obligatoriske. 

På baggrund af overskrifterne i ’den individuelle studieplan’ og ud fra tidligere samtaler, forbereder 

den studerende sig til samtalen. 

Samtalerne er en dialog, hvor der tages udgangspunkt i den studerendes fokuspunkter. 

Ved samtalens afslutning opstilles der faglige og personlige udviklingsmål, med udgangspunkt i 

læringsudbytterne for den aktuelle kliniske undervisningsperiode. 

På nogle kliniske undervisningssteder kan der være enkelte punkter, som ikke er relevante at 

udfylde. 

Struktur: 

’Den individuelle studieplan’ ligger elektronisk på Intranet for det pågældende modul, hvorfra den 

studerende kan hente/gemme og printe den ud. 

Den første dag i praktikken medbringer den studerende ’den individuelle studieplan’ til den aktuelle 

kliniske undervisningsperiode. Her vil han/hun blive opfordret til, at notere relevante oplysninger 

undervejs i introduktionen, (fx. mødetidspunkter, faste aftaler, fællesundervisning, planlagt ugentlig 

vejledning, deadlines på arbejdsjournaler osv.). Disse oplysninger tastes ind, før startsamtalen, så 

der ikke bruges ekstra tid på dette. Efter startsamtalen fortsætter den studerende udfærdigelsen af 



3-9

den individuelle studieplan, med de mere personlige/individuelle områder. Max. 2 dage efter 

startsamtalen, får den kliniske underviser en kopi af ’den individuelle studieplan’. 

Samtalerne er med den aktuelle kliniske underviser og der afsættes ca. 1 time pr. stud. 

Det er den studerendes ansvar, at medbringe “den individuelle studieplan” til næste samtale. 

Studieplanen kan uddybes og justeres undervejs i den kliniske undervisningsperiode. 

’Den individuelle studieplan’ skal underskrives af den kliniske underviser, når planen skønnes 

færdigudfyldt, normalt ved afslutningen af den kliniske undervisningsperiode. Den kliniske 

underviser noterer på ’Registreringsskema for klinisk undervisning’, at ’Den individuelle studieplan’ 

er færdigudfyldt og sender skemaet til uddannelsen. 

3.3.2 Organisering af klinisk undervisning 

3.3.2.1 Klinisk undervisning i modul 7 (4 ECTS) 

Startsamtale: 

Denne samtale tager udgangspunkt i orienteringen fra koordinator for klinisk undervisning om den 

individuelle studieplan (ved modul start) 

Placeres i den første uge af den kliniske undervisningsperiode. 

Den studerende og klinisk underviser forbereder sig ud fra punkterne i bilag 3.b “Den individuelle 

studieplan for modul 7” og beskrivelsen af det aktuelle kliniske undervisningssted. 

Den studerende har ansvaret for, at der før, under og efter samtalen, noteres i den individuelle studieplan, 

som en løbende proces. 

Slutsamtale: 

Placeres i den kliniske undervisningsperiodes sidste uge. 

Med udgangspunkt i startsamtalen og læringsudbytterne for den kliniske undervisningsperiode, forbereder 

den studerende og klinisk underviser sig til samtalen (se bilag 3.b; “den individuelle studieplan for modul 

7”). 

Efter samtalen skal den studerende redigere studieplan og handleplan, elektronisk. 

Klinisk underviser underskriver, før endt praktik. 


Startsamtale: Denne samtale tager udgangspunkt i slutsamtalen fra Modul 7. 


Den studerende og klinisk underviser forbereder sig ud fra punkterne i bilag 3.c: “den individuelle 

studieplan for modul 9” og beskrivelsen af det aktuelle kliniske undervisningssted. Den studerende har 

ansvaret for, at der før, under og efter samtalen, noteres i den individuelle studieplan, som en løbende 

proces. 

Midtvejssamtalen: 

Placeres ca. midtvejs i praktikken. 


den studerende og klinisk underviser sig til samtalen (se bilag 3.c: “den individuelle studieplan for modul 

9”). 

Den studerende har ansvaret for, at der før, under og efter samtalen, noteres i den individuelle studieplan, 

som en løbende proces. 

Slutsamtale: 

Placeres efter intern prøve. 

3-10

Med udgangspunkt i midtvejssamtalen og læringsudbytterne for den kliniske undervisningsperiode, 

forbereder den studerende og klinisk underviser sig til samtalen (se bilag 3.c: “den individuelle studieplan 

for modul 9”). 

Efter samtalen skal den studerende redigere studieplan og handleplan, skriftligt. 



Startsamtale: 

Denne samtale tager udgangspunkt i slutsamtalen fra modul 9 


Den studerende og klinisk underviser forbereder sig ud fra punkterne i bilag 3.d: “den individuelle 

studieplan for modul 12” og beskrivelsen af det aktuelle kliniske undervisningssted. Den studerende har 

ansvaret for, at der før, under og efter samtalen, noteres i den individuelle studieplan, som en løbende 

proces. 

Midtvejssamtalen 

Placeres ca. midtvejs!! 


den studerende og Klinisk underviser 

sig til samtalen (se bilag 3.d: “den individuelle studieplan for modul 12”). 

Efter samtalen skal den studerende redigere studieplan og handleplan, skriftligt. 

Slutsamtale: 

Placeres efter ekstern prøve. 

Med udgangspunkt i midtvejssamtalen og læringsudbytterne for den kliniske undervisningsperiode, 

forbereder den studerende og klinisk underviser sig til samtalen (se bilag 3.d: “den individuelle studieplan 

for modul 12”). 


3.4. Aftale mellem Fysioterapeutuddannelsen i Århus og 

uddannelsens kliniske uddannelsessteder 

3.4.1 Procedure for godkendelse af kliniske undervisningssteder 

Ifølge BEK nr. 831 af 15.august 2008 kapitel 3 § 8 omfatter en godkendelse af de kliniske 

undervisningssteder en beskrivelse af: 

1) De organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 

2) De fysioterapeutfaglige forhold 

3) De uddannelsesmæssige forhold 

Godkendelse af et klinisk undervisningssted er skriftligt og gælder i kontraktperiodens forløb 

En godkendelse kan undtagelsesvis være betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted 

indenfor en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. 

3-11

Godkendte kliniske undervisningssteder kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af 

følgende moduler: 

Modul 1 Modul 2 Modul 4 Modul 7 Modul 9 Modul 12 

2 dage 2 uger 2 uger 4 uger 9 uger 10 uger 

Godkendelsen gælder som regel for 3 år ad gangen. 

Nedenstående skal læses som følgende: Den almindelige skrift er fra Bekendtgørelsen og teksten med 

kursiv er en hjælp til at se hvor det beskrives i: 

Bilag 3.e: Skabelon til beskrivelse af forhold på det kliniske undervisningssted 

Bilag 3.f: Skabelon til beskrivelse af klinisk underviser 

3.4.2 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold på det kliniske undervisningssted 

En præsentation af det kliniske undervisningssteds fysioterapeutiske, uddannelsesmæssige og 

organisatoriske grundlag, rammer og vilkår, herunder en redegørelse for de kliniske underviseres 

fysioterapifaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer. 

Har den kliniske underviser klinisk vejleder uddannelse? 

Har den kliniske underviser supplerende uddannelser? 

Har den kliniske underviser særlige kompetencer / interesseområder? 

Hvordan holder den kliniske underviser sig ajour i.f.t. ny litteratur, interventionsmetoder m.m. 

3.4.3 Fysioterapifaglige forhold på det kliniske undervisningssted 

De fysioterapeutiske, tværfaglige og tværsektorielle forhold. Herunder de patientsituationer, - fænomener, - 

forløb, samt fysioterapeutiske opgaver og – metoder, der danner det faglige grundlag for, at de studerende 

kan udvikle de kompetencer, der er beskrevet i de relevante moduler. 

Hvilke moduler kan arbejdsstedet tilbyde? 

Er der læringsudbytter som arbejdsstedet er nød til at opfylde på specielle / andre måder? 

Hvor mange fysioterapeuter er der ansat (antal årsværk og antal hoveder) 

Hvilke faggrupper er tilknyttet stedet? 

Tværfagligt samarbejde – primært med hvilke faggrupper og i hvilken form 

Målgruppe: Hvilke brugere/patienter? 

Opgaver der er typiske for arbejdsstedet. 

Opgaver der er specielle for arbejdsstedet. 

Fysioterapeutiske opgaver / metoder den studerende kan være med til at løse 

Fysioterapeutiske opgaver / metoder den studerende kan afprøve og gøre sig erfaringer med 

i.f.t. de relevante moduler 

Samarbejdsrelationer den studerende kan deltage i monofagligt, tværfagligt og / eller 

tværsektorielt 

3.4.4 Uddannelsesmæssige forhold på det kliniske undervisningssted 

Undervisningens organisering og tilrettelæggelse, herunder studiemetoder og vilkår for den studerendes 

deltagelse i klinisk uddannelse. 

Fremgår af den” generelle studieplan”, som udformes af det kliniske undervisningssted. 

De kliniske underviseres funktion i samarbejdet mellem den studerende og underviserne på 

fysioterapeutuddannelsen i Århus samt studievejlederen. 

3-12

Den kliniske underviser forestår og har ansvaret for den kontinuerlige kliniske undervisning og 

vejledning af studerende på det pågældende kliniske undervisningssted. 

Samarbejdsrelationer se afsnit 3.1 

Lærings – og studiemiljøet, herunder undervisningsfaciliteter, der understøtter de studerendes faglige og 

personlige læreprocesser i forhold til udvikling af kompetencer i det pågældende modul. 

Tværfagligt samarbejde mellem studerende fra forskellige uddannelser. 

Lokale til rådighed for de studerende og klinisk underviser 

Mødetider / arbejdstider 

3.5 Kvalitetssikring af den kliniske undervisning 

En kvalitetssikring af det aktuelle kliniske uddannelsessted sikres ved, at det pågældende kliniske 

uddannelsessted opfylder de tidligere nævnte kriterier for godkendelse jf. punkt 2.1 

Dette vil løbende blive vurderet når aftalerne skal genforhandles, hvis der sker mærkbare ændringer på det 

pågældende kliniske undervisningssted eller ved ændringer på uddannelsen. 

Hvis man i et klinisk undervisningsforløb støder på forhold, som man er utilfreds med, og som ikke er 

omfattet af den almindelige evaluering af forløbet af klinisk undervisning, følges nedenstående 

retningslinjer: 

Forholdet / problemet drøftes med den kliniske underviser, idet der redegøres for baggrunden for 

utilfredsheden, og hvilke forhold, der foreslås ændret. 

Fører denne drøftelse ikke til, at problemerne løses, kan lederen af det kliniske undervisningssted 

(overfysioterapeut, aktivitetsleder eller tilsvarende) inddrages i en fornyet mundtlig drøftelse af 

problemet. Inddragelsen kan ske på initiativ af studerende eller af klinisk underviser, men altid 

efter gensidig orientering. 

Ved mundtlige drøftelser / samtaler har den studerende altid mulighed for, at en bisidder deltager i 

samtalen, fx. En medstuderende. Hvis man som studerende stadig mener der er kritisable forhold 

på det kliniske undervisningssted, må der udarbejdes en formel klage til uddannelseslederen. 

Ved afslutning af et klinisk undervisningsforløb gennemfører de studerende en evaluering med den kliniske 

underviser, ligesom der undervejs kan evalueres på dele af/hele den kliniske undervisning. 

Systematisk evaluering af de moduler hvor der ligger klinisk undervisning indgår i uddannelsens øvrige plan 

for systematisk evaluering. I de moduler hvor der ligger overvejende klinisk undervisning planlægges og 

gennemføres evalueringen i samarbejde mellem de kliniske undervisere og de evalueringsansvarlige på 

uddannelsen. 

Kvalitetssikring af den studerendes kliniske forløb finder yderligere sted, ved at de studerende under 

deres uddannelsesforløb på de enkelte steder kommer i kontakt med et vist antal relevante 

patienter/borgere. Dette sikres ved at de studerende udfylder Registreringsskema for klinisk 

undervisning, hvor der registreres patientkontakter. Registreringsskemaet findes elektronisk på 

intranet for det pågældende modul, hvorfra den studerende kan gemme og printe den ud (Bilag 3.b, 

3.c, 3.d). 

Endvidere kan nævnes, at der foregår supervision blandt de kliniske undervisere (se Bilag 3.i) 

Med henblik på kvalitetssikring af forløbene er der forventninger og krav til parterne, her det kliniske 

undervisningssted, den studerende, den kliniske underviser og uddannelsen. Disse krav beskrives 

nedenfor. 

3-13

3.5.1 Overordnede krav til de kliniske undervisningssteder 

Hvert klinisk undervisningssted anfører hvilke kliniske undervisningsperioder man har/kan tilbyde 

på det pågældende sted. 

På de kliniske undervisningssteder er der som hovedregel ansat minimum 2 fysioterapeuter, ud 

over klinisk underviser. 

Det er vigtigt at øvrigt personale på uddannelsesstedet er positivt indstillet i forhold til at afdelingen 

tilbyder uddannelse 

Jf. den nationale studieordning af 15/08/ 2008 er det en forudsætning for godkendelse, at der er 

tilknyttet kliniske undervisere, der er fysioterapeut og har pædagogiske kvalifikationer svarende til 

1/6 diplomuddannelse eller 9 ECTS point. 

Der skal i løbet af dagen i et vist omfang stilles et lokale til rådighed for studerende og klinisk 

underviser. 

Det kliniske uddannelsessted forpligtiger sig til at udforme en plan for evaluering af de studerendes 

kliniske undervisningsforløb. 

Hvis klinisk underviser er fraværende mere end én dag, skal anden fysioterapeut vikariere for den 

kliniske underviser. 

Det forventes at den kliniske underviser er ajourført i obligatorisk litteratur på grunduddannelsen, 

for de moduler som det kliniske undervisningssted påtager sig. Det anbefales at denne litteratur er 

tilgængelig på institutionen. 

Det er en forudsætning at der på det kliniske undervisningssted er afsat ressourcer til den kliniske 

undervisning, tilrettelæggelse og vejledning. 

Det kliniske uddannelsessted har ansvaret for, at undervisningen gennemføres efter de til enhver 

tid gældende regler om uddannelsen, herunder den nationale studieordning udarbejdet af 

fysioterapeutuddannelserne i Danmark og godkendt af Undervisningsministeriet samt det lokale 

tillæg udarbejdet af fysioterapeutuddannelsen i Århus. 

Et eksempel på en aftale mellem FIA og et klinisk undervisningssted er vedlagt som bilag 3.g 

3.5.2 Forventninger og krav til det kliniske undervisningssted 

3.5.2.1 Forventninger og krav til den studerende 

De studerende får oplysninger hos koordinator for klinisk undervisning om hvilke klinisk 

undervisningssteder, der er til rådighed. 

Holdet fordeler de kliniske undervisningssteder på et holdmøde, og fordelingen meddeles umiddelbart 

derefter til studiekontoret. 

Det forudsættes, at den studerende har bestået et førstehjælps kursus (max. 3 år gammelt), før klinisk 

undervisning påbegyndes. 

I den kliniske undervisning er den studerende omfattet af undervisningsstedets almindelige regler om 

arbejdsforhold og rammer. For ferier og fridage gælder skolens regler, undtagelser kan dog forekomme hvis 

hensyn til det kliniske undervisningsforløb kræver det. Dette meddeles ved semesterets begyndelse 

Da klinisk undervisning er obligatorisk, kan den studerende ikke fritages fra klinisk undervisning. For at 

sikre tilstrækkelig tid i klinisk undervisning er der meget snævre grænser for forsømmelser/fravær. 

(Se afsnit 4. Deltagelsespligt og praksis for registrering) 

Hvis den studerende bestrider tillidshverv inden for deres fag eller i tilslutning til skolen, har den 

studerende dog adgang til at deltage i relevante møder. Den studerende skal ved klinisk undervisnings 

3-14

egyndelse i videst mulige omfang meddele undervisningsstedet de eventuelle mødedage. 

I tilfælde af sygdom eller anden pludselig opstået hindring for at møde, gives snarest meddelelse til klinisk 

undervisningssted om fraværet samt dets varighed. Den studerende og klinisk underviser fører regnskab 

med egne forsømmelser. 

3.5.2.2 Forventninger og krav til klinisk underviser 

Den kliniske undervisning forestås af klinisk underviser, der er fysioterapeut og har pædagogiske 

kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse eller 9 ECTS point. 

Klinisk underviser er ansvarlig for de studerendes behandling af patienterne. 

Klinisk underviser har ansvaret for at undervisningsstedets muligheder udnyttes i forhold til at opfylde 

læringsudbytterne i de moduler man har studerende. 

For at sikre de studerende optimalt udbytte af den kliniske undervisning, skal klinisk underviser løbende 

holde sig orienteret om uddannelsens krav, samt koordinere og afpasse undervisningen herefter. 

En klinisk underviser kan, afhængig af undervisningsstedets størrelse og struktur, varetage undervisning af 

2 - 4 studerende, undtagelsesvis 1 eller 5. 

Klinisk underviser afholder samtaler med den studerende om individuel studieplan i 7.-9.-og 12. modul. 

Klinisk underviser tilrettelægger miniklinikker for de studerende i løbet af den kliniske 

undervisningsperiode i 7.-9.-og 12. modul. 

Klinisk underviser er eksaminator ved prøven i modul 9 (underviserne er medeksaminatorer) 

Klinisk underviser er eksaminator ved prøven i modul 12 (hvor der er beskikket censor) 

Tre repræsentanter for de kliniske undervisere er medlem af og deltager i Samarbejdsorgan mellem 

uddannelse og klinik ved Fysioterapeutuddannelsen i VIA, fortrinsvis en repræsentant fra primær og en 

repræsentant fra sekundær sektoren. 

Klinisk underviser deltager i Fællesdag for ledende terapeuter/overfysioterapeuter, kliniske undervisere, 

uddannelsesleder og undervisere på uddannelsen. 

Klinisk underviser sender til Fysioterapeutuddannelsen: 

Registreringsskema for klinisk undervisning 

For modul 2 desuden: 

Afkrydsningsliste til klinisk undervisning i modul 2 (hvori det dokumenteres at den studerende har 

optaget anamnese og har udført/deltaget i to personforflytninger) 

De kliniske undervisere og koordinator for klinisk undervisning samarbejder vedrørende de studerendes 

individuelle studieplan(modul 7,9 og 12). Dette sker ved at koordinator for klinisk undervisning orienterer 

de studerende om formål og indhold i ”den individuelle studieplan” inden start på den kliniske 

undervisningsperiode. I første uge i den kliniske undervisningsperiode har den studerende og den kliniske 

underviser en samtale med udgangspunkt i overskrifterne i den individuelle studieplan, læringsudbytterne i 

det pågældende modul samt den generelle studieplan. 

3.5.2.3 Forventninger og krav til fysioterapeutuddannelsen 

Uddannelsen indgår aftaler med undervisningssteder om undervisningspladser til alle studerende og sikrer, 

at krav til undervisningsstederne overholdes. 

3-15

Koordinator for klinisk undervisning fordeler antal studerende på de enkelte steder samt placering af 

eventuelle udvekslingsstuderende. Hvis specielle forhold gør sig gældende, kontaktes de kliniske 

undervisningssteder. 

Studieadministrationen sørger for, at undervisningsstederne får besked om holdets fordeling af pladser. 

Koordinator for klinisk undervisning aftaler tidspunkt og plan for afvikling af erstatningsundervisning med 

undervisningsstederne og de involverede studerende (se 4 Deltagelsespligt og praksis for registrering) 

Koordinator for klinisk undervisning arrangerer møder og en årlig faglig/pædagogisk dag med kliniske 

undervisere og undervisere fra skolen. 

Koordinator for klinisk undervisning har kontakt med undervisningsstederne og kan kontaktes ved behov. 

Der arrangeres introduktionskursus på uddannelsen for nye kliniske undervisere. 

Uddannelsen inviterer klinisk underviser til faglige aktiviteter, når disse afholdes. 

3.5.2.4 Miniklinikker 

Der afholdes typisk miniklinikker i de lange perioder i klinisk undervisning. (Se bilag 3.h: Miniklinikker) 

3-16

Bilag 3.a: Introduktion af nye kliniske undervisere 

(Bilag 3.a er en del af kapitel 3: Lokalt tillæg til Studieordningen) 

Hermed indbydes til introduktion af nye kliniske undervisere og nye stedfortrædere i efterårssemesteret 

20XX. 

Af hensyn til planlægning vil vi gerne have tilmeldinger til ”kurset” senest den 13/8-XX. Tilmeldinger kan 

mailes til XX@viauc.dk. Introduktionen foregår alle dage i mødelokale 1. Uddannelsen vil være vært ved 

frokost på de hele dage. 

Ud over introduktionen på skolen anbefaler vi én dags besøg hos en erfaren klinisk underviser i forbindelse 

med starten af egen klinisk undervisning. De kliniske undervisningssteder er informeret om denne ordning. 

1. dag den 17/8 -20XX 

kl. 9 - 12 studiekoordinator XX 

kl. 13 - 15 klinisk underviser XX og koordinator for klinisk undervisning XX 

Kl. 9 – 12 

Rundvisning 

Introduktion til bibliotek og litteratur 

Gennemgang af studieordningen 

Uddannelsens opbygning 

Modulbeskrivelser 

Kl. 13 – 15 

Introduktion til uddannelsens hjemmeside, studienet m.v. 

Placering af modulerne i semesteret 

Forventninger og krav til de studerende, klinisk undervisningssted og uddannelsen 

Individuel studieplan 

Vejledning i overordnet planlægning af et klinisk undervisningsforløb 

Miniklinikker 

Regler for forsømmelser 



3-17

2. Dag den 3/9-20XX 

kl. 12.30 - 13.30 Uddannelsesleder XX 

kl. 13.30 - 15.30 klinisk underviser XX og koordinator for klinisk undervisning XX 

Kl. 12.30 - 13.30 

Uddannelsens organisation 

Optagelseskrav 

Samarbejde mellem uddannelse og klinisk undervisningssted 

Handlekanaler 

Møder mellem uddannelse og kliniske undervisere 

Orientering om undervisningstilbud (foredrag, deltagelse i undervisning) 

Kl. 13.30 - 15.30 

Orientering om KUF-gruppens sammensætning og organisation 

KUF-møder, antal, indhold og struktur 

Modulbeskrivelser for klinisk undervisning 

Arbejdsjournalen i forhold til de kliniske undervisningsperioder 

ICF, Mål, delmål 

Skriftligt arbejde generelt 

3. dag den 14/9-2010 

kl. 9 - 12 Master i pædagogisk udviklingsarbejde XX 

kl. 13 - 15 klinisk underviser XX og koordinator for klinisk undervisning XX 

Kl. 9 – 12 

Rammer for vejledningen 

Forskellige strategier og spørgsmål samt konsekvenser her af 

Veksling mellem oplæg og øvelser 

Kl. 13 – 15 

Læringsudbytter i.f.t. de forskellige moduler 

Tegn på opfyldelse af læringsudbytter 

Bedømmelse af klinisk undervisning 

Med venlig hilsen 

XX, Koordinator for klinisk undervisning 

3-18

Bilag 3.b: Den individuelle studieplan for modul 7 

(Bilag 3.b er en del af kapitel 3: Lokalt tillæg til Studieordningen) 

Denne samtale tager udgangspunkt i orienteringen om den individuelle studieplan (ved modulstart) 

Punkt 1, 2 og 3 udfyldes ved fælles information den 1. dag i den kliniske undervisning og justeres efter 

behov. 

Punkt 4, 5, og 6 samt læringsudbytter og handleplan, udfyldes ved startsamtalen og justeres løbende. 

Punkt 4, og 6 samt læringsudbytter og handleplan skal den studerende overveje og tage notater til før 

samtalen. 

Dato for startsamtale: 

Dato for slutsamtale: 

Fysioterapeutstuderende: 

Klinisk undervisningsperiode: 

Klinisk undervisningssted: 

Klinisk underviser: 

1. Struktur: 

Fx: mødetidspunkt, faste aftaler, faste møder/konferencer, fælles undervisning (tidspunkter, indhold og 

form), miniklinikker m.m. 

2. Skriftligt arbejde: 

Fx: antal arbejdsjournaler, deadlines, tid til udarbejdelse, tilbagemeldinger på arbejdsjournaler/andet 

skriftligt arbejde, m.m. 

3. Forventninger til dokumentation: 

Fx: formidling til samarbejdspartnere, registrering og ydelser, skriftlighed på egne behandlingskort, 

o. lign. 

3-19

4. Opgaver/samarbejdsrelationer: 

Fx: individuelle patienter/klienter/brugere, holdtræning, undervisningsopgaver, m.m./ monofagligt og 

tværfagligt. 

5. Forventninger til vejledning: 

Fx: forventninger til sig selv som studerende, til klinisk underviser, til selve vejledningssituationen, 

tidspunkter, type (individuel/gruppe), klinisk undervisers forventninger til den studerende m.m. 

6. Særlige behov eller hensyn/andet?: 

3-20

Læringsudbytter og handleplan: 

Som udgangspunkt for den sidste del af samtalen anvendes “Modulbeskrivelse 7”, hvor modulets 

læringsudbytter og eksempler på tegn for opfyldelse af disse er beskrevet. 

Ved startsamtalen: 

Hvilke læringsudbytter har jeg brug for at have i fokus i denne kliniske undervisningsperiode (fagligt som 

personligt)? 

Handleplan; som beskriver, hvordan jeg vil arbejde med de læringsudbytter jeg har i fokus: 

Ved slutsamtalen: 

Hvor langt er jeg kommet ift. de læringsudbytter jeg har sat mig? Har jeg flyttet mig? Hvilke tegn er der på 

dette? Hvilke mål skal jeg sætte mig fremover/i næste kliniske undervisningsperiode? 

Handleplan; som beskriver hvordan jeg vil arbejde med de læringsudbytter, jeg skal fokusere på i næste 

kliniske undervisningsperiode/fremover: 

__________________________________ _________________________________ 

Fysioterapeutstuderende / dato Klinisk underviser / dato 

3-21

Bilag 3.c: Den individuelle studieplan for modul 9 

(Bilag 3.c er en del af kapitel 3: Lokalt tillæg til Studieordningen) 

Punkt 1, 2 og 3 udfyldes ved fælles information den 1. dag i praktikken og justeres efter behov. 

Punkt 4, 5, 6 og 7 samt læringsudbytter og handleplan, udfyldes ved startsamtalen og justeres løbende. 

Punkt 4, 6, og 7 samt læringsudbytter og handleplan skal den studerende overveje og tage notater til før 

samtalen. 


Dato for midtvejssamtale: 






7. Struktur: 







Fx: formidling til samarbejdspartnere, registrering og ydelser, skriftlighed på egne behandlingskort, o. lign. 



3-22

10. Opsamling fra “slutsamtalen i modul 7”: 

NB! Kopi til klinisk underviser dagen før samtalen. 



tværfagligt. 



tidspunkter, type(individuel/gruppe?), klinisk undervisers forventninger til den studerende m.m. 


3-23


Som udgangspunkt for den sidste del af samtalen anvendes “Modulbeskrivelse 9” hvor modulets 



Hvilke læringsudbytter har jeg brug for at have i fokus i denne praktik, (fagligt som personligt)?: 


Ved midtvejssamtalen: 

Hvor langt er jeg kommet ift. De læringsudbytter jeg har sat mig? Har jeg flyttet mig? Hvilke tegn er der på 

dette? Hvilke mål skal jeg sætte mig for resten af den kliniske undervisningsperiode?: 

Handleplan; som beskriver, hvordan jeg vil arbejde med de læringsudbytter jeg skal fokusere på i resten af 

den kliniske undervisningsperiode?: 



dette? Hvilke mål skal jeg sætte mig fremover/i næste kliniske undervisningsperiode?: 

næste Handleplan; som beskriver, hvordan jeg vil arbejde med de læringsudbytter, jeg skal fokusere på 

fremover / i kliniske undervisningsperiode: 

__________________________________ _________________________________ 

Fysioterapeutstuderende/dato Klinisk underviser/dato 

3-24

Bilag 3.d: Den individuelle studieplan for modul 12 

(Bilag 3.d er en del af kapitel 3: Lokalt tillæg til Studieordningen) 

Punkt 1, 2 og 3 udfyldes ved fælles information den 1. dag i praktikken og justeres efter behov. 

Punkt 4, 5, 6 og 7 samt læringsudbytter og handleplan, udfyldes ved startsamtalen og justeres løbende. 

Punkt 4, 6, og 7 samt læringsudbytter og handleplan skal den studerende overveje og tage notater til før 

samtalen. 


Dato for midtvejssamtale: 






14. Struktur: 







Fx: formidling til samarbejdspartnere, registrering og ydelser, skriftlighed på egne behandlingskort, o. lign. 



3-25

17. Opsamling fra “slutsamtalen i modul 9”: 

NB! Kopi til klinisk underviser dagen før samtalen. 



tværfagligt. 



tidspunkter, type(individuel/gruppe?), klinisk undervisers forventninger til den studerende m.m. 


3-26


Som udgangspunkt for den sidste del af samtalen anvendes “Modulbeskrivelse 12” hvor modulets 



Hvilke læringsudbytter har jeg brug for at have i fokus i denne praktik, (fagligt som personligt)?: 


Ved midtvejssamtalen: 


dette? Hvilke mål skal jeg sætte mig for resten af den kliniske undervisningsperiode?: 

Handleplan; som beskriver, hvordan jeg vil arbejde med de læringsudbytter jeg skal fokusere på i resten af 

den kliniske undervisningsperiode?: 



dette? Hvilke mål skal jeg sætte mig fremover?: 

Handleplan; som beskriver, hvordan jeg vil arbejde med de læringsudbytter, jeg skal fokusere på fremover: 

__________________________________ _________________________________ 

Fysioterapeutstuderende/dato Klinisk underviser/dato 

3-27

Navn: 

Adresse: 

Bilag 3.e: Skabelon til beskrivelse af forhold på det kliniske 

undervisningssted 

(Bilag 3.e er en del af kapitel 3: Lokalt tillæg til Studieordningen) 

Grundlag for godkendelse. 

Tlf.nr.: E-post: 

Antal fysioterapeuter: 

Tværfagligt samarbejde - primært med hvilke faggrupper og i hvilken form: 

Målgruppe: hvilke brugere/patienter: 

Opgaver, der er typiske for arbejdsstedet: 

Opgaver, som er specielle for arbejdsstedet: 

Moduler: hvilke moduler kan arbejdsstedet tilbyde: 

Er der læringsudbytter som arbejdsstedet er nødt til at opfylde ved specielle/andre måder 

Fysioterapeutiske opgaver / metoder den studerende kan være med til at løse: 

Fysioterapeutiske opgaver / metoder den studerende kan afprøve og gøre sig erfaringer med i.f.t. de 

relevante moduler: 

Samarbejdsrelationer den studerende kan deltage i: (Monofagligt, tværfagligt, tværsektorielt) 

Udviklingsarbejde der er i gang: 



3-28

Samarbejde med studerende fra forskellige uddannelser: 

Lokale til de studerende og klinisk underviser: 

Mødetider: 

3-29

Bilag 3.f: Skabelon til beskrivelse af klinisk underviser 

(Bilag 3.f er en del af kapitel 3: Lokalt tillæg til Studieordningen) 

Navn: 

Arbejdssted: 

Tlf.nr.: 

E-post: 

Uddannelsesår: 

Klinisk vejleder uddannelse 

Supplerende uddannelser 

Særlig kompetence / interesseområde 

Hvordan holder klinisk underviser sig ajour i.f.t. uddannelsen / ny litteratur m.m.? 



3-30

Bilag 3.g: Eksempel på en aftale mellem FIA og et klinisk 

undervisningssted 

(Bilag 3.g er en del af kapitel 3: Lokalt tillæg til Studieordningen) 

Afventer forhandlinger 



3-31

Bilag 3.h: Miniklinikker 

(Bilag 3.h er en del af kapitel 3: Lokalt tillæg til Studieordningen) 

Miniklinikker 

Herved forstås en demonstration af en relevant behandling og/eller undersøgelse for medstuderende og 

den kliniske underviser på samme undervisningssted. Mindre undervisningssteder kan evt. være fælles om 

miniklinikker. Sædvanligvis har hver studerende en miniklinik i hver klinisk undervisningsperiode i 9. og 12 

modul, delvist i 7.modul. 

Varigheden er fra 1 - 2 timer, men ikke nødvendigvis i sammenhæng. Patienten er oftest den studerende 

bekendt, men kan være ubekendt. Klinisk underviser skal sikre bredden i patientkategorier og fysioterapeutiske 

metoder ved at være medbestemmende i valg af patient. 

Formål 

at de studerende får kendskab til flere patienter/klienter med forskellige 

funktionsproblemer/diagnoser 

at de studerende lærer at fremlægge og demonstrere anvendt fysioterapi relateret til en bestemt 

patient 

at de studerende i forbindelse med ovenstående diskuterer, evt. problematiserer behandlingen 

at de studerende ud fra et fælles grundlag udveksler viden og erfaring indenfor undersøgelses- og 

behandlingsområdet 

at de studerende lærer at give og modtage kritik 

Afvikling 

Ved afviklingen kan anvendes følgende model: 

Inden afvikling klargøres krav og forventninger til forløbet. Der aftales i hvilket omfang medstuderende og 

klinisk underviser må blande sig under behandlingen. Endvidere aftales fordeling af observationsopgaver til 

medstuderende i undervisningsgruppen. 

Hermed sikres, at alle tager aktivt del i klinikken. 

b) Den studerende kommer med et oplæg, der indeholder: 

patientens problem(er), evt. resumé af journalen 

konklusion på egen undersøgelse 

mål og delmål for behandlingen 

skitsering af dagens behandling og dennes placering i behandlingsforløbet 

den studerendes problemer i forbindelse med behandlingen/undersøgelsen. 

c) Den studerende fremlægger/demonstrerer (undersøgelse og) behandling. 

d) Evaluering af miniklinikken indeholder diskussion af 

den studerendes oplæg 

overensstemmelse mellem mål, delmål og den demonstrerede behandling 

kontakt med patienten, herunder instruktion, opmærksomhed og individuelle hensyn 

behandlingens udførelse, herunder den studerendes praktiske brug af sig selv 

evt. undersøgelsens relevans, udførelse, fundenes betydning for patientens funktion og for 

behandlingen 



3-32

overensstemmelse mellem patientens situation, herunder ressourcer, sygdomsprognose samt 

forslag til progression af behandlingen. 

Klinisk undervisers rolle under diskussionen er: 

at sikre bred deltagelse i diskussionen 

at sikre dialogen mellem alle deltagere 

at fremhæve og diskutere problemstillinger, der har almen og faglig interesse 

at perspektivere både positiv og negativ kritik 

Forslag til tidsramme: 

a + b: 10-15 min. 

c: sædvanlig behandlingslængde, dog max. 45-50 min. 

d: 30-45 min. 

3-33

Bilag 3.i: Supervision for kliniske undervisere 

(Bilag 3.i er en del af kapitel 3: Lokalt tillæg til Studieordningen) 

Indhold: 

Supervision blandt de kliniske undervisere 

Deltagere: 

Kliniske undervisere 

Antal møder: 

Ca. 4 gange årligt af ca. 2 timers varighed 

Form: 

Gruppen af kliniske undervisere er delt i to grupper, med ca. 15 personer i hver. Det er frivilligt om man 

som klinisk underviser ønsker at deltage i supervisionsgrupperne. De to grupper planlægger selv 

tidspunkterne for møderne, samt hvordan de afvikler selve supervisionsseancerne. Møderne afholdes på 

skift rundt på de kliniske underviseres arbejdspladser. Det går på skift hvem der er supervisor, og hvem der 

er supervisant. Det er supervisanten, der bestemmer indholdet af supervisionen, som naturligvis er 

fagrelevant. Alle i gruppen har tavshedspligt. 



3-34

Bilag 3.j: Kommissorium for Samarbejdsorgan mellem 

uddannelse og klinik ved Fysioterapeutuddannelsen i Århus 

(Bilag 3.j er en del af kapitel 3: Lokalt tillæg til Studieordningen) 

Præambel: 

Jvf. bilag 2 i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi. 

Nr. 831 af 13. august 2008, samarbejder uddannelsesinstitutionen og de kliniske undervisningssteder om 

rammer og vilkår for den studerendes læring samt sammenhængen mellem teoretisk og klinisk 

uddannelse i overensstemmelse med den viden, de færdigheder og kompetencer, som den studerende 

skal opnå. Samarbejdet formaliseres på tre niveauer. Dels mellem ledelse af uddannelsesinstitutionen og 

ledelse på de kliniske uddannelsessteder med henblik på at drøfte, evaluere og videreudvikle samarbejdet 

og de indgåede aftaler. Dels mellem underviser og kliniske undervisere med henblik på at nyeste viden om 

centrale tendenser i erhverv, profession og forskning inddrages i undervisningen og udviklingsprojekter, og 

dels i forhold til de kliniske underviseres ansvar for de studerendes kliniske undervisningsforløb og 

bedømmelse. 

Formål: 

At repræsentanter fra uddannelses teoretiske og kliniske del mødes og diskuterer: 

rammer og vilkår for den studerendes læring samt sammenhængen mellem teoretisk og klinisk 

uddannelse i overensstemmelse med den viden, de færdigheder og kompetencer, som den 

studerende skal opnå. 

drøfter, evaluerer og videreudvikler samarbejdet og de indgåede aftaler. 

drøfter hvordan nyeste viden om centrale tendenser i erhverv, profession og forskning inddrages i 

undervisningen 

Deltagere: 

Deltagerne vælges af og blandt nedennævnte grupper hvert tredje år. 

Overfysioterapeuter/ledere repræsenteres ved to til tre repræsentanter som dækker praksisfeltet 

mest repræsentativt. 

De kliniske undervisere repræsenteres ved to til tre repræsentanter, som dækker praksisfeltet 

mest repræsentativt. 

Uddannelsesinstitutionen repræsenteres ved tre repræsentanter: uddannelseschef, studie- 

praksiskoordinator og / eller repræsentant for underviserne. 

Studerende repræsenteres ved studerende fra de fire ældste semestre, primært valgt via DSR. 

Referentfunktionen varetages af uddannelsesinstitutionen. 

Mødehyppighed: 

Et møde a 3 timer pr semester. 

Der kan indkaldes til ekstraordinære møder. 

Ansvar: 

Uddannelsesinstitutionen indkalder jvf. forretningsordenen 

Økonomi: 

Deltagernes transport betales af eget ansættelsessted. Uddannelsesinstitutionen 

Betaler for fortæring ved møderne. 

Forretningsorden: Udarbejdes lokalt 



3-35

Bilag 3.k: Forretningsorden for Samarbejdsorgan mellem 

uddannelse og klinik ved Fysioterapeutuddannelsen i Århus 

3: Lokalt tillæg til Studieordningen) 

Forretningsorden for samarbejdsorgan mellem uddannelse og klinik ved fysioterapeutuddannelsen i Århus 

3 uger inden mødet udsender uddannelsesinstitutionen foreløbig dagsorden / varsel. 

punkter til dagsorden skal være uddannelsesinstitutionen i hænde senest 6 hverdage før mødet 

5 hverdage før mødet udsendes endelig dagsorden. 

referatet, som skal indeholde essensen af mødets drøftelser, udsendes så vidt muligt til 

medlemmerne senest 14 dage efter mødet er afholdt. 

referatet betragtes som godkendt, hvis referenten ikke har modtaget indsigelser 14 dage efter 

referatets udsendelsesdato. Herefter sendes referatet til de kliniske ledere og kliniske undervisere 

dagsordenspunkter skal påføres afsenderens initialer, hvis det ikke er et af medlemmerne, skrives 

fulde navn. 

punkter, der ikke bliver taget op, overføres automatisk til næste møde. 

repræsentanterne kan i enkelte tilfælde sende en stedfortræder 

der kan efter aftale medbringes specialist til særlige emner/punkter. 

Godkendt i samarbejdsorganet d. 25.11.08 



3-36

Bilag 3.l: Kliniske undervisermøder 

(Bilag 3.l er en del af kapitel 3: Lokalt tillæg til Studieordningen) 

Indhold: 

Faglige og pædagogiske diskussioner med udgangspunkt i erfaringer fra aktuelle kliniske 

undervisningsperioder og med henblik på udvikling af samme. 

Gensidig information fra de enkelte kliniske undervisningssteder og information til og fra 

uddannelsen. 

Faglige emne diskussioner med udgangspunkt i et forudbestemt tema. 

Deltagere: 

Kliniske undervisere, uddannelsesleder og/eller studiekoordinator og/eller koordinator for klinisk 

undervisning deltager ca. 1 time kl. 11-12, hvis det er muligt. 

Antal møder: 

4 gange årligt 

Form: 

Planlægges af de kliniske undervisere. De kliniske undervisere har udpeget en kontaktperson der 

er mødeleder og primær kontakt til uddannelsesstedet samt en referent der udarbejder dagsorden 

til møderne og referere herfra. Dog har alle involverede parter mulighed for at komme med punkter 

til dagsordenen. Alle punkter på dagsordenen er kategoriseret efter om punktet er et 

orienteringspunkt, diskussionspunkt eller beslutningspunkt. 

Kontaktperson og referent er valgt i en periode af 1 år af gangen. 

Vi samles i kantinen kl. 8.30. Selve mødet er fra kl. 9.00 – 14.30 

Uddannelseschefen eller studie- eller praksiskoordinator deltager ca. 1 time fra kl. 11-12 ved hvert møde, 

hvis det er muligt. 



3-37

Bilag 3.m: Møde mellem lederne af kliniske undervisningssteder 

og Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus 

(Bilag 3.m er en del af kapitel 3: Lokalt tillæg til Studieordningen) 

Indhold: 

Udveksling af informationer og koordination af aftaler mellem uddannelsen og den kliniske 

undervisning 

Drøfte, evaluere og videreudvikle samarbejdet og de indgåede aftaler 

Videndeling 

Deltagere: 

Lederne på de kliniske undervisningssteder, uddannelsesleder, studiekoordinator og koordinator 

for klinisk undervisning 

Antal møder: 

1 gang årligt i maj måned. Varighed 3 timer, inkl. ½ times pause hvor der gives plads til videndeling 

Form: 

Uddannelsesleder indkalder til møde 



3-38

Bilag 3.n: Aftale om modtagelse af studerende i klinisk 

undervisning, XXX og fysioterapeutuddannelsen i Aarhus 

(Bilag 3.n er en del af kapitel 3: Lokalt tillæg til Studieordningen) 

(Aftalen udmøntes jf. gældende bekendtgørelse – Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i 

fysioterapi, nr. 831 af 13. august 2008, og tilhørende studieordning) 

Ansvar og tilrettelæggelse 

§1 XXX påtager sig at stille kliniske uddannelsessteder med tilhørende uddannelsespladser til rådighed for 

fysioterapeut-studerende ved VIA University College, som angivet i bilaget ”Antal og fordeling af kliniske 

uddannelsespladser i Region Midtjylland til fysioterapeut-studerende ved VIA University College”. Der er 

mulighed for ad hoc pladser*. 

Stk. 2 Senest 4 uger før modulstart udarbejder VIA University College en oversigt over fordeling af 

studerende på kliniske uddannelsessteder samt forslag til de enkelte kliniske undervisningsperioders 

fordeling for den følgende periode. Der skal fra uddannelsesinstitutionens side i videst muligt omfang tages 

hensyn til de kliniske uddannelsessteders ønske om kontinuitet, afvikling af orlov, mv. Gensidighed i 

arbejdet tilstræbes. VIA University College udsender, 14 dage før det kliniske forløb starter, en plan for 

såvel faste pladser som ad hoc pladser med de studerendes kontaktoplysninger. For udenlandske 

studerende samt studerende på særlige vilkår træffes særskilt aftale med det kliniske uddannelsessted. 

Stk. 3 Såfremt antallet af studerende i klinisk undervisning i et enkelt år som følge af barsel, sygdom, ikkebestået 

eksamen og lign. overstiger antallet af pladser for klinisk undervisning, stiller det kliniske 

uddannelsessted indtil 10 % mere klinisk undervisningstid til rådighed. Det tilstræbes at antallet af 

studerende afstemmes ift. antallet af aftalte kliniske uddannelsespladser. 

Stk. 4 I de tilfælde, hvor der etableres ad hoc pladser, er udgangspunktet de kliniske uddannelses-steder, 

hvor der i forvejen er etableret aftale om klinisk undervisning. 

Stk. 5 Hvis der anvendes ad hoc pladser, tilstræbes det, at faktisk anvendte ad hoc pladser er jævnt fordelt 

på de kliniske uddannelsessteder. Kliniske uddannelsessteder, der tilbyder ad hoc pladser, modtager ved 

modulstart en foreløbig melding fra VIA University College om forventet brug af antal ad hoc pladser med 

henblik på, at der kan foretages en foreløbig planlægning på det kliniske uddannelsessted. 

Den kliniske undervisning 

§2 Den kliniske undervisnings omfang er fastlagt i gældende uddannelsesbekendtgørelse, jf. 

Undervisningsministeriets bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi, BEK. nr. 

831 af 15. august 2008. 

Stk. 2 Rammerne for den kliniske undervisning planlægges i samarbejde med det enkelte kliniske 

uddannelsessted og afvikles i overensstemmelse med gældende studieordning. 

Stk. 3 Det kliniske uddannelsessted har ansvaret for, at undervisningen gennemføres efter gældende 

bekendtgørelse og de til enhver tid gældende regler om uddannelsen. 

Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus. Den Sundhedsfaglige Højskole, VIA University College 

Skejbyvej 15, 8240 Risskov, www.viauc.dk/fysioterapeutiaarhus

Stk. 4 Samarbejdet mellem VIA University College og det kliniske uddannelsessted udmøntes via gældende 

bekendtgørelse og kan udvides med besøg, aftalt ad hoc ved særlige behov. 

Den kliniske underviser 

§3 På det kliniske uddannelsessted er der, jf. bekendtgørelsen, ansat kliniske undervisere, som har 

relevante, pædagogiske kvalifikationer, svarende til 1/6 diplomuddannelse (eller svarende til 9 ECTSpoints). 

Uddannelseslederen for VIA University College, fysioterapeut-uddannelsen, kan betinge 

godkendelse af det kliniske uddannelsessted, under forudsætning af at det kliniske uddannelsessted inden 

for en nærmere afgrænset periode skal indfri de pædagogiske godkendelseskrav. 

Stk. 2 Den kliniske undervisers primære opgaver er beskrevet i lokalt tillæg til uddannelsen. Inden for 

denne ramme sker videndeling i forhold til ny udvikling i henholdsvis praksis og ved uddannelsen. Ved 

ekstraordinære opgaver, som ønskes udført af den kliniske underviser, kan særlige aftaler om honorering 

aftales. 

Stk. 3 Den kliniske underviser afholder prøve for den studerende, jf. bekendtgørelse og tilhørende 

modulbeskrivelser. 

Betaling 

§4 For de kliniske uddannelsesforløb (faste og aftalte ad hoc, jf. stk. 1. stk. 3) betales en ugesats pr. 

studerende, der fastlægges ved division af den refusionstaxameterbevilling, som VIA University College 

modtager det pågældende år på det enkelte udbudssted, med antallet af forudsatte kliniske 

undervisningsuger det pågældende år. 

Stk. 2 De kliniske uddannelsessteder er dog garanteret en min. ugesats pr. studerende, der svarer til 95% 

af den til enhver tid gældende refusionstakst omregnet til ugesats. I 2010 prisniveau udgør den 

garanterede min. ugesats kr. 1.968,88 kr pr. studerende. 

Stk. 3 Beløbet reguleres årligt, svarende til reguleringen af Undervisningsministeriets refusionstakst. 

Stk. 4 Det samlede beløb udbetales af VIA University College 1 gang årligt, primo december. Der 

udarbejdes årligt en oversigt over beregningsgrundlaget, der indeholder en opgørelse over det pågældende 

års samlede refusionstaxameter for klinisk undervisning og tilhørende klinisk prøve og antal forudsatte 

kliniske undervisningsuger. Denne oversigt danner grundlag for beregning af den endelige ugesats. 

Stk 5. Det kan aftales, at betalingen differentieres. 



Aftaleperiode 

§5 Aftalen er gældende for perioden 1. januar 2011-31. december 2013. 

Stk. 2 Aftalen kan af en af parterne opsiges med ½ års varsel med virkning fra den 1. i måneden i løbende 

kalenderår. Aftalens vilkår kan desuden tages op til revision, såfremt der kommer modstridende opdrag fra 

Undervisningsministeriet. 

For XXX praktiksted For uddannelsesinstitutionen: 

Gade XXX nr. XXX Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus 

Postnr. XX By XX Den Sundhedsfaglige Højskole 


Skejbyvej 15 

8240 Risskov 

By, den Risskov, den 

__________________________ _____________________________ 

Navn XXX Birgitte Foged 

Titel XXX Uddannelsesleder 

* Ad hoc uddannelsespladser er pladser, som kan anvendes ad hoc. Det tilstræbes, at ad hoc pladser anvendes i 

videst muligt omfang, således at undervisningskapaciteten på det kliniske undervisningssted udnyttes bedst muligt. 



Bilag 3.o: Ad hoc aftale mellem XX og Fysioterapeutuddannelsen 

i Aarhus 

(Bilag 3.o er en del af kapitel 3: Lokalt tillæg til Studieordningen) 

(Aftalen udmøntes jf. gældende bekendtgørelse – Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i 

fysioterapi, nr. 831 af 13. august 2008, og tilhørende studieordning) 

Ansvar og tilrettelæggelse 

§1 XX stiller sig til rådighed for modtagelse af fysioterapeutstuderende i klinisk undervisning efter 

specifikke ad hoc aftaler. Rammeaftalen indebærer, at XX i princippet stiller sig til rådighed for den kliniske 

undervisning, men Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus er indforstået med, at der kan opstå særlige 

situationer, hvor XX ikke er i stand til at modtage studerende. Omvendt kan Fysioterapeutuddannelsen i 

Aarhus ikke garantere, at det pågældende kliniske undervisningssted vil blive brugt. 

Stk. 2 Uddannelsen kontakter det kliniske undervisningssted når der løbende opstår behov for kliniske 

undervisningspladser. Det aftales hermed hvor mange og hvilke pladser, der vil blive brugt i den 

kommende periode. 

Kontakten tages tidligst muligt. 

Fysioterapeutuddannelsen udsender, 14 dage før det kliniske forløb starter, en plan for kliniske pladser, 

samt de studerendes kontaktoplysninger. 

Den kliniske undervisning 

§2 Den kliniske undervisnings omfang er fastlagt i gældende uddannelsesbekendtgørelse, jf. 

Undervisningsministeriets bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi, BEK. nr. 

831 af 15. august 2008. 

Stk. 2 Rammerne for den kliniske undervisning planlægges i samarbejde med det enkelte kliniske 

uddannelsessted og afvikles i overensstemmelse med gældende studieordning. 

Stk. 3 Det kliniske uddannelsessted har ansvaret for, at undervisningen gennemføres efter gældende 

bekendtgørelse og de til enhver tid gældende regler om uddannelsen. 

Stk. 4 Samarbejdet mellem Fysioterapeutuddannelsen og det kliniske uddannelsessted udmøntes via 

gældende bekendtgørelse og kan udvides med besøg, aftalt ad hoc ved særlige behov. 

Den kliniske underviser 

§3 Undervisningen på det kliniske uddannelsessted varetages, jf. bekendtgørelsen, af kliniske undervisere, 

som har relevante, pædagogiske kvalifikationer, svarende til 1/6 diplomuddannelse (eller svarende til 9 

ECTS-points). Uddannelseslederen for VIA University College, fysioterapeut-uddannelsen, kan betinge 

godkendelse af ad hoc stedet, uden at den kliniske underviser har erhvervet disse kvalifikationer. Ved 

indgåelse af faste aftaler vil godkendelse som fast sted være betinget af aftale om, hvornår den kliniske 

vejleder erhverver disse kvalifikationer. 

Stk. 2 Den kliniske undervisers primære opgaver er beskrevet i lokalt tillæg til uddannelsen. 



Stk. 3 Den kliniske underviser afholder prøve for den studerende, jf. bekendtgørelse og tilhørende 

modulbeskrivelser. 

Betaling 

§4 For de kliniske uddannelsesforløb (faste og aftalte ad hoc, jf. stk. 1. stk. 3) betales en ugesats pr. 

studerende, der fastlægges ved division af den refusionstaxameterbevilling, som VIA University College 

modtager det pågældende år på det enkelte udbudssted, med antallet af forudsatte kliniske 

undervisningsuger det pågældende år. 

Stk. 2 De kliniske uddannelsessteder er dog garanteret en min. ugesats pr. studerende, der svarer til 95 % 

af den til enhver tid gældende refusionstakst omregnet til ugesats. I 2010 prisniveau udgør den 

garanterede min. ugesats kr. 1.968,88 kr. pr. studerende. 

Stk. 3 Beløbet reguleres årligt, svarende til reguleringen af Undervisningsministeriets refusionstakst. 

Stk. 4 Det samlede beløb udbetales af VIA University College 1 gang årligt, primo december. Der 

udarbejdes årligt en oversigt over beregningsgrundlaget, der indeholder en opgørelse over det pågældende 

års samlede refusionstaxameter for klinisk undervisning og tilhørende klinisk prøve og antal forudsatte 

kliniske undervisningsuger. Denne oversigt danner grundlag for beregning af den endelige ugesats. 

For XXX praktiksted For uddannelsesinstitutionen: 

Gade XXX nr. XXX Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus 

Postnr. XX By XX Den Sundhedsfaglige Højskole 


Skejbyvej 15 

8240 Risskov 

By, den Risskov, den 

__________________________ _____________________________ 

Navn XXX Birgitte Foged 

Titel XXX Uddannelsesleder 



BIF/MAVG/ebo 









4.1 Generelt om deltagelse i undervisningen 

I bilag 2, omhandlende den nationale studieordning, til BEK. Nr. 831 af 13/08/2008 har den studerende 

deltagelsespligt i lærings- og undervisningssituationer, der er en forudsætning for at udvikle kompetencer 

til samarbejde og relationsarbejde samt manuelle og kropslige erfaringer. 

Uddannelsen forventer at de studerende er deltagende og tilstede i undervisningen. 

Deltagelsespligten vurderes ved, at den studerende kan bestå de beskrevne 

prøveforudsætninger, der er udførligt beskrevet i de enkelte modulbeskrivelser. 

Det påhviler den enkelte underviser at registrere godkendelse af prøve- forudsætningerne 

i det undervisningsfag/den kliniske undervisning, hvor disse er beskrevet i modulbeskrivelserne. 

Registreringen sendes til studiesekretæren, og opfyldelse af mødepligt er en forudsætning for, at den 

studerende kan deltage i modulprøven. 

4.2 Deltagelse i klinisk undervisning 

Jf. den nationale studieordning har de studerende deltagelsespligt i de kliniske undervisningsperioder 

svarende til 30 timer pr uge. Det forventes at den studerende derudover forbereder sig i min 10t uge. 

Klinisk undervisning er en væsentlig del af fysioterapeutuddannelsen. I tilfælde af sygdom eller anden 

pludselig opstået hindring for at møde til klinisk undervisning gives snarest meddelelse til det kliniske 

undervisnings sted om fraværet samt dets varighed. 

Det pålægges den studerende og klinisk underviser at føre regnskab over evt. forsømmelser. Den kliniske 

underviser giver ved den kliniske undervisningsperiodes udløb skriftlig meddelelse til skolen om tidspunkt 

og varighed af evt. forsømmelse. 

For at sikre tilstrækkelig tid i klinisk undervisning er der meget snævre grænser for forsømmelser/fravær. 

Følgende fraværsregler er gældende for den kliniske undervisning: 

Modul 1: er der 2 praktikdage. 

Modul 2: er der 2 uger, hvor der maximalt må være 2 fraværsdage svarende til 20 % 





Deltagelse i uddannelsesudvalgsmøder, studiesamarbejdsudvalgsmøder, PR- og optagelsesarbejde, VIAbestyrelsesmøder, 

møder i Samarbejdsorgan mellem uddannelse og klinik og re-eksamen regnes ikke som 

fravær i praktikken. 

Når en studerende overskrider antallet af fraværsdage jf. ovennævnte regler, forelægges sagen for 

koordinator for klinisk undervisning. På baggrund af en vurdering af omfanget af fravær, herunder om den 

studerende ifølge den kliniske undervisers vurdering har haft mulighed for at opfylde modulets 

4-2

læringsudbytter, beslutter koordinator for klinisk undervisning i samarbejde med uddannelseslederen om 

der er behov for erstatningsundervisning. 

4.3 Erstatningsundervisning i den kliniske undervisning 

Overskridelse af grænsen for forsømmelse medfører, at overskridelsen afvikles som 

erstatningsundervisning. Ved erstatningsundervisning skal koordinator for klinisk undervisning altid 

kontaktes. 

Formål med erstatningsundervisning er at 

sikre den studerende tilstrækkeligt erfaringsgrundlag for fremtidig udøvelse af fysioterapi 

sikre den studerende tilstrækkeligt grundlag for at gå til eksamen i klinisk undervisning 

For at sikre erstatningsundervisningens formål gælder følgende regler: 

Erstatningsundervisningen skal så vidt muligt foregå på den afdeling/institution, hvor forsømmelsen har 

fundet sted. Det skal være muligt at opnå mindst ét behandlingsforløb. 

For den kliniske undervisning i modulerne 9 og 12 vil der som hovedregel være gældende forhold: 

Den studerende må maksimalt have et fravær svarende til en uge og der kan højest kompenseres for 10 

dages overskridelse, svarende til i alt 3 uger. Afgørelsen vil altid være individuel. 

Hvis den studerende f. eks har fravær på mere end det angivne for det pågældende modul, aftales det 

mellem det kliniske undervisningssted og uddannelsen, hvorvidt der skal foranstaltes erstatningspraktik, 

og i givet fald hvor lang denne skal være. 

Tidspunkt og plan for afvikling af erstatningsundervisning aftales med lederen for det pågældende 

undervisningssted, klinisk underviser, den studerende og koordinator for klinisk undervisning. 

Ved overskridelse af maximumgrænsen for afvikling af erstatningsundervisning skal en ny klinisk 

undervisningsperiode gennemføres. 

4-3

BIF/MAVG/ebo 








Mod 

1 

Intern 

teoretisk 

prøve 

Individuel 

7-trin 

Mundtlig og 

praktisk 

prøve med 

udg.punkt i 

et skr. 

gr.projekt 

Den stud. 

viser en 

praktisk 

færdighed 

Projekt 

Bedømmes 

ikke 

Bedømm. af 

gr.projekt 

indgår ikke i 

karakter 

Mod 

2 

Intern 

teoretisk 

prøve 

Individuel 

7-trin 


Mundtlig og 

praktisk 

prøve 

Den stud. 

viser us og 

beh greb i 

en given 

region og 

reflekterer 

over det 

udførte 

Mod 

3 

Intern 

teoretisk 

prøve 

Individuel 

7-trin 

Skriftlig 

prøve 

Den stud. 

afleverer 

portfolio m 

2 opg 

(FYS+FYL) 

hvoraf én 

opg. 

trækkes til 

bedømmels 

e 

Mod 

4 

Ekstern 

teoretisk 

prøve med 

udg.punkt i 

en praktisk 

demonstration 

Individuel 

7-trin 

20 min 

praktisk 

fremvisning 

ud fra skr 

oplæg, 15 

min 

teoretisk 

eksam. 

Den stud. 

aflev. 

portfolio m 

4 opg 

hvoraf én 

opg. vælges 

tilfældigt 

Mod 

5 

Intern 

teoretisk 

prøve 

Individuel 

7-trin 

Mundtlig 

eksam. med 

udg.punkt i 

skriftlig 

rapport fra 

gr.bas. 

arbejde 

Portfolio Portfolio Projekt 

Bedømmes 

ikke 

SYL: sygdomslære 

FYS: fysioterapi og metode 

FYL: fysiologi 

Rapporten 

indgår ikke i 

bedømm. 

Mod 

6 

Intern 

teoretisk 

prøve 

Individuel 

7-trin 

To skriftlige 

prøver 

FYS: essay 

SYL: 

mutiple 

choise 

Mod 

7 

Intern 

teoretisk 

prøve 

Individuel 

7-trin 

To skriftlige 

prøver 

FYS: 

caserapport 

Med/kir: 

multiple 

choise 

Caserappo 

rt 

Indiv. dele 

bedømmes 

Mod 

8 

Ekstern 

teoretisk 

prøve 

Individuel 

7-trin 

Mundtlig og 

praktisk 

prøve m 

udg.pukt i 

en case 

Mod 

9 

Intern 

klinisk 

prøve 

Individuel 

Bestået/ 

ikke best. 

Skriftlig, 

mundtlig og 

praktisk 

prøve 

Mod 

10 

Intern 

teoretisk 

prøve 

Individuel 

7-trin 

Skr. 

gr.projekt 

(gr a max 3 

stud) 

Projekt 

Indiv. dele 

bedømmes 

Mod 

11 

Ekstern 

teoretisk 

prøve 

Individuel 

7-trin 

Skriftlig 

prøve m 

udg.punkt i 

en klinisk 

pr.still. 

Mod 

12 

Ekstern 

teoretisk 

prøve 

Individuel 

7-trin 

Mod 13 Mod 

14 

Intern Ekstern 

teoretisk teoretisk 

prøve 

prøve 

Individuel 

7-trin 

Skriftlig 

prøve 

5-2 

Individuel 

7-trin 

Bachelorprojekt 

Portfolio Projekt 

Indiv. dele 

bedømmes

BIF/MAVG/ebo 

8. februar 2011 



6. Internationalisering 




6. Internationalisering i fysioterapeutuddannelsen i VIA UC 

Formålet med internationalisering i uddannelsen er, at uddanne de studerende til at agere professionelt 

inden for fysioterapeuters virksomhedsområde i en globaliseret verden. 

Uddannelsen sigter derfor mod, at studerende opnår internationale og interkulturelle kompetencer, der 

indebærer viden om og respekt for andre kulturer samt evne til at reflektere over egne kulturelle værdier og 

til at forstå, hvordan disse kan influere på udøvelse af fysioterapi. 

Dette fordrer viden om andre kulturers opfattelser af sundhed og sygdom og om de sundhedsproblemer, 

som i Danmark overvejende vedrører mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. 

Internationalisering foregår på følgende måde: 

I den daglige undervisning 

På tværs af sundhedsuddannelser nationalt 

På uddannelsesinstitutioner i udlandet godkendt af egen uddannelsesinstitution 

Internationale og interkulturelle kompetencer erhverves gennem etablering af internationale netværk. 

Centralt er 

Det faglige perspektiv med fokus på viden og faglig udvikling 

Det personlige perspektiv med fokus på respekt, tolerance og forståelse 

Det interkulturelle perspektiv med fokus på handling og refleksion 

Konkret betyder dette: 

At inddrage en international og interkulturel dimension i tilrettelæggelse af undervisning 

– og arbejdsformer i uddannelsen. Internationalisation at home 

At der skabes rammer og vilkår for studerende med henblik på at gennemføre studie-og praktikophold i 

udlandet som kan give merit i uddannelsen i Danmark. 

Uddannelsesinstitutionen giver tilsagn om forhåndsmerit, hvis betingelserne herfor er til stede. BEK nr. 831 

af 13.08.2008. 

6.1 Studieophold i udlandet 

Studerende ved fysioterapeutuddannelsen i VIA UC har mulighed for at tage dele af den 

teoretiske og/eller kliniske uddannelse i udlandet på godkendte uddannelsessteder. 

Fysioterapeutuddannelsen i VIA UC har aftaler med forskellige uddannelsessteder i Norden, Europa og 

Asien samt andre dele af verden, og der arbejdes hele tiden på at udvikle udvekslingsmuligheder gennem 

etablering af bilaterale aftaler. 

Learning agreement sikrer et fagligt niveau for den studerende på det aktuelle uddannelsessted, der svarer 

til niveauet i den danske uddannelse. 

For hvert konkret længerevarende studieophold underskrives en Learning Agreement (LA) som anbefalet af 

Cirius og EU. Det er den lokale internationale koordinator, der er ansvarlig for, at LA indeholder de 

elementer, der er nødvendige, for at den studerende når sit læringsudbytte under studieopholdet. På 

baggrund af LA accepteres uddannelsestilbuddet, og den studerende får forhåndsmerit. Beståelse af prøve 

eller godkendelse af kliniske studier er en betingelse for endelig tildeling af ECTS point. 

6-2

Studieophold i udlandet finder typisk sted gennem etablering af bilaterale aftaler i modulerne, 9,12 og 13. 

Studieophold kan planlægges som længere perioder af minimum 12 uger, maksimum 6 

måneder eller i korte perioder som f. eks. sommerskole eller studieture i relation til udarbejdelse af 

bachelorprojekt. 

Et studieophold vil ofte kræve fleksibilitet af den studerende til at påbegynde eller afslutte 

udvekslingsstudier i f.eks. ferietid, idet partnerinstitutionerne kan påbegynde semestre eller moduler på 

andre tidspunkter end i Danmark. 

6.2 Merit 

Længere studieophold: 

For at studerende kan meriteres for studier i udlandet, skal studieopholdet leve op til 

procedurer for kvalitetssikring, som det fremgår af SFH’s strategi for internationalisering og EVAs 

akkrediteringskrav. Det betyder, at der er krav om en overvejende grad af overensstemmelse mellem det 

faglige indhold i studieopholdet og slutkompetencer beskrevet i studieordningen. Er begge forhold tilstede, 

tildeles den studerende forhåndsmerit.(se uddybende afsnit om krav til godkendelse af uddannelsessteder 

nedenfor.) 

Ved studieophold i hele moduler eller hele semestre accepteres partnerinstitutionens 

bedømmelse i såvel teoretiske som kliniske uddannelsesforløb med efterfølgende tildeling af ECTS-point. 

Under længere studieophold i udlandet er den internationale koordinator på hjeminstitutionen 

kontaktperson for den studerende. 

Korte studieophold: 

Under korte studieophold gennemføres som udgangspunkt fastlagte studieaktiviteter og 

fastlagte prøver på egen uddannelsesinstitution, og der tilknyttes en vejleder fra 

hjeminstitutionen. 

Uddannelsen bliver af uændret varighed. Studieopholdet påføres eksamensbeviset af VIA UC, 

Fysioterapeutuddannelsen. 

6.3 Krav til godkendelse af uddannelsessteder 

Der samarbejdes udelukkende med uddannelsesinstitutioner i udlandet, der matcher niveauet i en dansk 

professionsbacheloruddannelse, når det drejer sig om længerevarende studieophold (minimum 12 uger 

maksimum 2 semestre). Ved etablering af bilaterale aftaler inden for Erasmus, Nordplus eller med 

uddannelsesinstitutioner uden for Europa indledes samarbejdet med besøg, medmindre institutionen er 

kendt i Sundhedsfaglig Højskole og har bilaterale aftaler med øvrige uddannelser i Sundhedsfaglig 

Højskole. Under et forberedende besøg drøftes muligheder for studieophold i forhold til kvalitet af 

læringsudbyttet i uddannelsen. Der aftales præmisser for studieophold, om information til studerende, 

vejledning af studerende og sociale forhold i forbindelse med et ophold. 

Før en aftale underskrives, skal der være gensidig enighed om, at studerende under studieophold kan få 

opfyldt læringsudbyttet for den pågældende periode. 

Hvis den studerende skal på studieophold i den kliniske del af uddannelsen sikres det, at der gives 

vejledning af fagpersoner i forhold til niveau og omfang, og at evalueringssamtaler finder sted under 

opholdet. 

6-3

6.4 Kriterier og krav til studerende på udveksling 

Kriterier med henblik på at blive godkendt til studieophold i udlandet: 

den studerende besidder viden, færdigheder og kompetencer inden for de forudgående 

modulers læringsudbytte, herunder beståede teoretiske og kliniske prøver 

den studerende har indsigt i egne resurser og kan skriftligt begrunde, hvorfor 

studieopholdet har faglig og personlig relevans 

den studerende har de sproglige forudsætninger og kompetencer til at kunne studere og kommunikere 

på et fremmed sprog for således at kunne få et tilfredsstillende udbytte af det ansøgte studieophold 

Den studerende vurderes som helhed egnet til studieophold på baggrund af opfyldelse 

af ovenstående kriterier og en samtale med studievejleder/international koordinator. 

Opfylder en studerende kriterier for studieophold i udlandet, sender 

studievejleder/international koordinator indstilling til international sekretær i fagligpædagogisk 

ledelsessekretariat. Hvis flere studerende end partnerinstitutionen kan modtage, søger studieophold ved 

samme partnerinstitution vil udvælgelsen ske med afsæt i en fordelingsnøgle, der tilgodeser en ligelig 

fordeling imellem studerende på de to uddannelsessteder i VIA. 

Et studieophold i udlandet skal evalueres: 

De studerende udarbejder en afrapportering som refleksion over læringsudbyttet af opholdet. 

Afrapporteringen offentliggøres, så studerende, der overvejer at søge studieophold i udlandet, kan 

orientere sig om andres erfaringer. 

De studerende evaluerer på evalueringsskemaer med kvantitative svarmuligheder med mulighed for at 

uddybe svarene.(Erasmus Student Report) 

Afrapporteringer og rejsebreve drøftes med den lokale internationale koordinator efter hjemkomst. 

6.5 Kvalitetssikring af studieophold 

Opsamling på evalueringerne sker løbende for alle studieophold. 

Er studieopholdet forløbet problemfrit, er der ingen procedure for gensidig evaluering med den 

internationale koordinator på stedet for studieophold. Ved besøg hos samarbejdende internationale 

institutioner er det dog fast procedure at gennemgå aftalen for studieophold og evaluere både den og de 

gensidige studieophold. Ved problemer tages det op pr. telefon, mail eller brev. Problemer med 

studieophold drøftes mellem de internationale koordinatorer i Sundhedsfaglig højskole(SFH) i VIA UC og 

beslutning om ophør af samarbejdet kan blive en konsekvens. 

Derudover er der en forventning om at studerende, som har været på studieophold i udlandet, er host 

students for studerende som kommer til fysioterapeutuddannelsen i VIA for at studere. 

6-4

6.6 Økonomi 

S.U. samt studielån udbetales under studieopholdet til ophold, der meriteres og ikke medfører 

studieforlængelse. 

I forbindelse med studier ved en anden uddannelsesinstitution kan der søges stipendier. 

Vedrørende nedenstående forhold 

Sygeforsikring 

Erhvervsansvarsforsikring 

Helbredsmæssige foranstaltninger 

Børne- og straffeattest m.m 

henvises til VIAs Safeguard (Bilag 6aBilag 6a) 

6.7 Nuværende aftaler om studieophold i udlandet 

Norden 

Fysioterapeutuddannelserne i Holstebro og Århus er med i to Nordplus-netværk. Information om de 

uddannelser, der indgår i netværket, findes på www.viauc.dk under fysioterapeutuddannelsen. 

Europa 

Fysioterapeutuddannelsen har samarbejdsaftaler i Erasmus programmet gennem bilaterale aftaler med 

udvalgte uddannelsesinstitutioner i Europa. Information om de udvalgte samarbejdspartnere findes på 

www.viauc.dk under fysioterapeutuddannelsen. 

Landsdækkende udvekslingsaftale 

Thailand www.mahidol.ac.th Nærmere information om udvekslingsaftalen findes på www.viauc.com under 

fysioterapeutuddannelsen. 

6-5

Bilag 6a 

Guide to Safeguard 


6-6

Target group: 

Students from VIA on study visits and/or placements abroad 

The purpose of this contingency plan is to secure that exchange programmes between international 

partners and VIA will be completed in a safe manner for the participants. 

Accordingly, VIA wishes to support each individual in accomplishing the stay as planned. In 

connection with exchange programmes, situations will appear in certain cases that can have an 

interfering or even preventing effect on the accomplishment of the stay. 

With this contingency plan, VIA wishes to inform the parties involved about the precautions and 

different possibilities for support and help in cases where unintended incidents may occur. The 

contingency plan is therefore meant to inform the target group of how to prevent that each individual 

may end up in unforeseen situations or crises. 

CONTENTS: 

Action prior to the trip: 

Medical examination, risks of disease and vaccinations 

Conditions related to insurance 

Insight into special cultural and political conditions in the host country 

Passport, visa, residence permit 

Taxes during stays abroad 

Action during the stay 

Medical problems and suddenly occurred risks of disease 

Psychological or social problems 

Theft and robbery 

Incidents of assault/violence/rape/bullying 

Traffic accidents and other accidents resulting in physical and/or psychological damages 

Death in the closest family 

Crises caused by the student (e.g. arrest, bodily injury to others) 

War or situations similar to war 

Natural disasters 

6-7

Action after the stay 

Evaluation of the stay 

Responsibilities of the student 

Responsibilities of the educational institution/company 

Important telephone numbers and contact addresses 

Action prior to the trip 

Medical examination, risks of disease and vaccinations 

It is always a good idea to find out about particularly spread diseases in an area and if there is a risk 

of an epidemic or pandemic disease. Read also in particular about SARS, Bird flu and Swine influenza 

or www.cdc.gov/swineflu/ . You are recommended to stay updated via the websites: 

www.pandemicflu.gov/ and www.who.int/en/ as well Statens Serums Institut in Copenhagen, 

Denmark. Study any health requirements in connection with entry to a specific country as well as 

requirements regarding vaccinations. It is always useful to contact your own general practitioner well 

in advance of the trip. You can also contact Statens Serum Institut on telephone no. +45 70 22 07 02 

or visit www.netdoctor.co.uk for further information. Finally, we recommend that you read the travel 

guidance (In Danish : andre lands rejsevejledninger) compiled by the Danish Ministry of Foreign 

Affairs on the relevant country as well as take advice and directions from the local authorities. 

Conditions related to insurance 

Public Danish travel health insurance for stays abroad 

Introduction 

The following states the current Danish rules on public health insurance in connection with travelling 

abroad. It may be difficult to understand all the rules as regards the trip you have planned. In any 

case, it will be a good idea to consult both insurance companies and your local authorities in order to 

be assured that you have right and adequate coverage. Also, the international coordinator can offer 

guidance about coverage in the country you are about to visit. 

Rules on health insurances 

The Danish travel health insurance covers persons with a Danish health insurance (the yellow 

card/”det gule sygesikringsbevis”), and persons without Danish residence but who according to 

agreements with other states or EC rules are covered by social insurance in Denmark, and who are 

then provided with a special health card. 

The Danish health card (The yellow health insurance certificate) 

The Danish health card provides coverage for trips of less than 1 month, which strictly concern 

holiday or studying. 

6-8

Study stays where you are registered at an educational institution abroad are not 

covered. Likewise, student placements and trips where you seek employment are not 

covered. 

Instead, read the section ”The blue EU card” – Public coverage according to EC rules. 

The public Danish travel insurance covers trips outside Denmark to 

Andorra 

Austria 

Azores 

Belgium 

Bulgaria 

Canary Islands 

Channel Islands 

Cyprus 

Czech Republic 

Estonia 

Faroe Islands 

Finland 

France 

Gibraltar 

Germany 

Greece 

Greenland 

Hungary 

Iceland 

Ireland 

Isle of Man 

Italy 

Latvia 

Liechtenstein 

Lithuania 

Luxembourg 

Madeira 

Malta 

Monaco 

Netherlands (Holland) 

Norway 

Poland 

Portugal 

Romania 

San Marino 

Slovakia Slovenia 

Spain 

Sweden 

Switzerland 

United Kingdom 

Vatican State 

The travel health insurance covers expenses in connection with treatment of acute illness/accidents 

arisen during the holiday or study trip. 

Particular information on home transportation 

The public Danish travel health insurance only covers extraordinary expenses for home transportation 

from the Faroe Islands and Greenland, and only if the home transportation has been prescribed by an 

SOS doctor. However, in cases of death, home transportation is covered throughout the entire travel 

health insurance coverage area. 

”The blue EU card” – Public coverage according to EC rules 

During the stay, persons covered by public health insurance in Denmark are entitled to acute 

necessary treatment on the Faroe Islands and Greenland on the same conditions that apply to 

persons covered by public health insurance on the Faroe Islands/Greenland. 

As regards trips to the Nordic countries (Finland, Sweden, Norway and Iceland) and to the United 

Kingdom, the rules in the Nordic Convention/EC rules shall apply at first. According to the rules, Danes 

are entitled to treatment on the same conditions as citizens covered by the public health insurance in 

the particular country. This could imply a certain degree of user payment. The Nordic Convention/EC 

rules also entitle coverage of additional expenses in connection with home transportation from a 

country if the home transportation has been prescribed by a doctor. In case, expenses are not 

covered by the Nordic Convention/EC rules, these expenses will be covered by the Danish travel 

health insurance provided this arrangement applies to these expenses. 

6-9

Public coverage according to EC rules 

EC rules apply to stays in: 

Austria Belgium Bulgaria 

Cyprus Czech Republic Estonia 

Finland France Germany 

Greece Hungary Iceland 

Ireland Italy Latvia 

Liechtenstein Lithuania Luxemburg 

Malta Netherlands (Holland) Northern Ireland 

Norway Poland Portugal 

Romania Slovakia Slovenia 

Spain Sweden Switzerland 

United Kingdom 

According to EC rules, coverage includes expenses for medical and hospital treatment, medicine, etc., 

required during the stay. The need is assessed based on type of treatment and length of stay. The 

treatment is provided on the same conditions that apply to persons covered by the public health 

insurance of that country. The attending doctor will decide if treatment is necessary during the stay. 

Unpaid study visits and student placements for a maximum of 12 months as well as 

business trips 

The EC rules apply to both holiday and business trips as well as unpaid student placement or study 

visits for a maximum of 12 months, and required medical examinations and treatment of chronic 

diseases may also be covered. Expenses for home transportation are not covered according to EC 

rules. 

A European health insurance card issued by the municipalities is used to document a person’s right to 

receiving benefits according to the EC rules. The European health insurance card is a plastic card in 

credit card size and it is usually issued with a limited validity. In the United Kingdom however, it 

suffices to show a Danish passport. In the Northern countries, the Danish health card suffices. The 

Danish Ministry of the Interior and Health has published brochures about how EC rules are applied in 

various countries. 

The brochures about travel health insurance coverage in specific countries are available with the 

municipalities and can also be accessed at the Danish eHealth Portal, www.sundhed.dk. 

For further information on the EU card, please consult your municipality of residence or visit the 

European Commission’s website on healthcare abroad at ec.europa.eu 

Outside the EU countries listed above – Private travel health insurance 

There is no available public coverage for trips outside the European countries listed above. For those 

trips, coverage will only be possible by taking out private travel insurance. The Danish Ministry of 

Foreign Affairs recommends that private travel insurance is taken out. A privately arranged travel 

insurance may cover expenses for home transportation, compensation in connection with a destroyed 

holiday, expenses in connection with trip interruption or with being called home, e.g. if a family 

member falls ill acutely, expenses for search and rescue, as well as evacuation in connection with 

6-10

terror. A journey abroad without adequate coverage can become ruinous, and in some countries they 

refuse to provide treatment without payment in advance. 

Usually, the conditions for advance approval in cases of existing or chronic diseases also apply in 

private travel health insurances. 

Read more about the blue EU card at 

http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=559&langId=en 

Other insurances 

You still need private insurance to cover certain things 

Private insurances 

You shall take out insurance against burglary, accidents, etc., also when you are abroad. Contact your 

own insurance company prior to departure in order to establish whether you can bring your accident 

insurance, home contents insurance and car insurance. Also remember to check if e.g. your luggage is 

covered. Furthermore, you can contact ihi Bupa, a provider of international health and travel 

insurance at www.ihi.com. 

Otherwise you must take out new insurance in a foreign insurance company. For advice and 

counselling visit the Danish Insurance Association (DIA). 

As a student, you may take out travel insurance with the Danish Student Insurance, 

StudenterForsikring. The travel insurance covers e.g. health insurance, home transportation in 

connection with death, and liability insurance. Furthermore, you may take out extra insurance for 

personal effects and luggage as well as accident insurance. 

!! However, pay attention to the limited coverage as regards personal liability 

(the student travel policy conditions are available at the website: StudenterForsikring) 

PERSONAL LIABILITY 

I 

The insurance covers: 

a) The legal liability for any bodily injury or property damage incurred by the insured under the 

existing laws of the country in which such injury or damage occurs, 

b) The costs of settling the compensation issue defrayed in agreement with the Company. 

6-11

II 

The insurance does not cover the insured’s liability due to: 

a) Contractual liability, and therefore being a student you shall take out insurance covering 

yourself in the period you are hired on placement with an employer. 

b) Claims relating to business, employment or work. Here, it also applies that being a student 

you shall make arrangements to have necessary and adequate coverage for injury on others or 

damage to property pertinent to the employer’s coverage area. Any personal liability insurance will not 

apply to working conditions such as placements. 

Note! In some educational areas, e.g. the health education programmes in Denmark, special 

arrangements have been made on business travel insurance covering the student’s liability at the 

work place or facility of study or placement. Cf. Annexes 1 and 2 for the specific arrangement 

between the Danish Nurses’ Organisation and an insurance company on business travel insurance for 

the nursing students. Ask the international coordinator about further information in this regard or 

about other insurance-related questions. 

c) Claims arising as a consequence of the insured having incurred by contract or in any other way 

liability which is more extensive than that incurred under the general statutory provisions on noncontractual 

liability. 

d) Property damage, which is not comprised by section 12, and which the insured owns, has on loan, 

on hire, for storage or use, for transportation purposes, for processing or treatment purposes, has 

taken possession of or has in his/her care for another reason. 

e) Damage caused by the insured’s pets. 

f ) Claims arising as a consequence of the insured having transmitted disease to another person via 

infection or otherwise. 

g) Damage caused by the use of motor vehicle, caravan or trailer, aircraft and vessels measuring at 

least 3 metres, including sail or motor, or vessels measuring less than 3 metres, of which the engine 

power exceeds 3 HP. 

III 

Furthermore, the insurance does not cover fines or punitive penalties 

It is highly important that you are aware of the exceptions under points II and III. If being a VIA 

student you have received an Erasmus scholarship and is on study visit where you e.g. is given the 

responsibility for patients or clients you must be sure that any injury or damage to these persons are 

covered by the employer or by a special personal liability insurance to be taken out by you. In the 

same way, being a VIA student you having an Erasmus Scholarship must ensure that you also are 

covered on placement against damage to the property of the placement facility. In all these cases 

where there is a risk of injuring or damaging a third person or third person’s property, you must 

ensure that you are covered by special liability insurance. Many companies have insurance that cover 

their employees (but not necessarily their placement students). 

Insight into special cultural and political relations in the host country 

Many people will experience staying in other countries for a longer period of time different from what 

they know from home. It may be difficult to go without the familiar and safe network at home. When 

away, you must take independent decisions on the many impressions, expectations and influences. 

Thus, it is important to investigate prior to departure what characterizes the new country’s daily social 

6-12

conventions, political, religious and social conditions, which may influence your own positive benefit. 

It may concern everything from ordinary polite phrases to expectations of special clothing and way of 

speaking between persons of different status and age. You will have a good chance of securing a far 

better foothold in the new environment if you are familiar with the most basic ways of speaking and 

furthermore pay attention to the religious and social conditions that may apply in the local area and 

that must be treated with respect. 

Passport, visa, residence permits 

When to bring your passport? 

When you travel in the North (Norway, Sweden, Finland and Iceland) 

As a Danish citizen you are not required to bring your passport when travelling to other 

countries in the North. However, you shall be able to identify yourself and are thus required to 

bring another form of identification. You may e.g. be required to document who you are when 

spending the night at hotels, etc. 

When you travel outside the North 

As a Danish citizen you shall bring your passport when you travel to countries outside the 

North. 

This also applies when travelling to the countries outside the North that constitute part of the 

Schengen Agreement. Denmark joining the Schengen Agreement does not change the rules on 

when you must bring your passport when you travel. 

EU or Nordic citizen living in Denmark (non-Danish citizen) 

If you are not a Danish citizen but an EU citizen or a Nordic citizen and living in Denmark, you 

shall bring your passport or other legitimate travel identification when you travel to one of the 

other Schengen countries. 

Nordic citizens living in Denmark are not required to bring their passports when they travel to 

the other Nordic countries. However, it is required to bring another form of identification (e.g. 

driver’s license). 

Third country citizens 

If you are a foreigner (not EU, EEC or Nordic citizen) with a valid residence permit for 

Denmark, you can travel to and stay visa-free in one or more of the other Schengen countries 

for a total of three months within a period of six months. 

When travelling to the other Schengen countries, you shall bring a valid passport as well as 

valid residence permit in the form of a residence card or a residence sticker in the passport. 

These rules also apply to children under the age of 18. 

6-13

Residence cards and stickers 

One of the following Danish residence cards or residence stickers applies to visa-free entry into a 

Schengen country: 

Residence cards indicating the letter A, B, C, D, E, F, G, H, J, K or L 

Pink/white residence stickers indicating the letter B, C, D, E, F, H or S. 

Particular information on visa for other countries 

The Danish Ministry of Foreign Affairs has compiled an outline of other countries’ rules on visa for 

Danish citizens. The outline is in Danish, but it provides links to important websites in English. Follow 

the link, use the drop down menu at the bottom of the site and choose country: 

http://www.um.dk/da/menu/Borgerservice/VisumOgOpholdstilladelse/UdenlandskeVisumregler/Udenla 

ndskeVisumregler.htm 

Taxes during stays abroad 

When you leave Denmark to study abroad, the taxation administration in your municipality will decide 

if you are a tax resident or a non-tax resident. Here, it is decisive if you have a place to live in 

Denmark while abroad. 

In the process of determining the taxation status, the taxation administration uses the term ”disposal 

of permanent residence”. This includes that you have the possibility of living somewhere that can be 

used all year round and where you can have your things. If you have let out or sublet your residence 

up to now you will still be a tax resident if the lease applies to a period of less than three years. 

Tax resident of Denmark 

You will continue to be a tax resident of Denmark if you dispose of a permanent residence in this 

country, cf. the above-mentioned. If you were living with your parents just before the stay abroad and 

is still able to live with them, you will usually still be a tax resident of Denmark. If you were living in a 

hall of residence or apartment before the study visit abroad and you do not terminate the residence 

but perhaps sublet it for a period of less than three years, you will as a general rule also continue to 

be a tax resident of Denmark. The taxation administration in your municipality will decide whether you 

still are a tax resident in this country. 

The Danish state educational support (SU) 

When you are a tax resident it e.g. means that you are subject to pay taxes of your Danish 

educational support (SU) in the same way as if you were studying in Denmark. The Danish 

Educational Support Agency will deduct taxes from your SU before payment. The Danish Educational 

Support Agency is directly connected with the system of provisional tax at SKAT, the Danish tax 

authorities, and changes in your SU will therefore automatically be calculated into your provisional tax. 

Your tax and deduction card (”hovedkort”) is generally used for the SU and you must thus use your 

secondary card (”bikort”) for any earned income in Denmark. If you have a "No tax" card (”frikort”) 

you can only receive SU payment after you have handed in your “No tax” card to the taxation 

department. 

6-14

If you believe that there is an error in your preliminary income assessment you should contact your 

municipality of residence (the latest municipality of residence), which hereafter will handle the 

registration of the change. You may become a tax resident of your SU in the study country according 

to the taxation rules of this country. 

However, Denmark has entered double taxation agreements with a large number of countries which 

means that the study country avoids to tax scholarships etc., which the students receive from 

Denmark to cover expenses in connection with living, studying and the education. 

When you decide to study abroad you should examine if Denmark has an agreement with the relevant 

country and if you will be covered by the rules on students. You can ask the taxation department in 

your municipality or visit www.skat.dk 

Tax-free study trip scholarships 

Scholarships granted on the condition that they are used for study visits abroad, to the Faroe Islands 

and Greenland, are exempt from Danish taxation to the extent that they are used to cover ordinary 

expenses incurred in connection with travelling from Denmark to the place of study, ordinary 

expenses for food, small needs and accommodation at the place of study, as well as documented 

expenses for tuition fee, participation fee, etc., including payment of courses in the language of the 

place of study. The expenses must be documented by original voucher. However, the rates of the 

Danish Assessment Council for tax-free travel benefits can be applied instead of the actual expenses 

for accommodation, food and small needs. The rates amount to (2003) DKK 387 per day for food and 

small needs, and DKK 166 per day for accommodation. You shall provide information to your taxation 

department on which expenses you have had in order for them to be set off in the scholarship on 

your annual tax statement. 

If you are awarded with scholarships you should find out if they are taxable in the country where you 

are going to study. 

Note! Always remember to keep your original vouchers for expenses incurred in connection with travel 

and residence. This also applies to your boarding pass. 

Earned income abroad 

If you take up paid employment in the study country, the pay will as a general rule be taxed in the 

study country (the host country). When you are a tax resident of Denmark you must also pay Danish 

taxes from the payment, but as a minimum you will be given deduction in the Danish tax 

corresponding to the tax you have paid in the study country. 

A number of double taxation agreements contain a provision that earned income necessary for the 

stay are not taxed in the study country. A list of these countries is available at www.toldskat.dk. The 

amount Danish students abroad can receive tax-free varies from country to country. The tax 

authorities in the study country are able state the specific amount. 

Non-tax resident of Denmark 

If you no longer dispose of permanent residence in this country, you are generally a non-tax resident 

of Denmark. If you immediately prior to the study stay has been a lodger and has terminated the 

tenancy or sublet it for a period of more than three years, or has sold or let a residence up to now for 

more than three years, your tax residency of Denmark will cease. If you are able to live with e.g. a 

spouse or a girlfriend/boyfriend, you will as a general rule still be a tax resident of Denmark. The 

taxation administration in your municipality decides whether your tax liability has ceased. 

6-15

The Danish state educational support (SU) 

Even if your tax liability to Denmark has ceased you must still pay taxes of your SU in Denmark. If the 

study country, however, has the right to tax your SU according to the double taxation agreement with 

Denmark, you do not have to pay Danish tax. This only applies if you are a tax resident of the study 

country and if you are not comprehended by the provision on students in the agreement. If e.g. you 

already live abroad when you start your studies, you will not be regarded a student in some countries 

according to the agreement. 

Tax-free study trip scholarships 

As a non-tax resident, your study trip scholarships are not liable to Danish taxes. 

Earned income abroad 

As a non-tax resident, your income earned abroad will not be taxed in Denmark. 

Action during the stay 

A study visit or placement abroad is an exciting and educational period of your life. Often, it is the 

occasion of friendships and experiences you will be able to turn back to with pleasure later in life. 

Unfortunately in rare cases, it might involve negative experiences in the form of disease and 

accidents, but luckily there are many possibilities to prevent and treat these. In the following, you can 

read further about situations, which is important that you read and understand and – hopefully – 

which you are not going to need during your stay. 

Medical problems and suddenly occurred risks of disease 

On arrival, you should find out how the hospital service and use of general practitioner works so you 

won’t have to use your energy on that when you find yourself in such a situation. A so-called holiday 

dictionary available in the Danish pharmacies provides an outline of what the most common diseases, 

medicaments, etc., are called in different languages. If you need medical treatment when abroad, it is 

important that you keep all receipts for later reimbursement in case you have been charged payment 

then and there. In that connection, you should contact your insurance company in order to ensure the 

proper procedure for reimbursement of your expenses. 

If epidemics, pandemics or serious diseases break out in the country you are visiting you are advised 

to keep updated via Statens Serum Institut and WHO’s news site. 

Psychological or social problems 

To stay and study abroad can give rise to kinds of insecurity often due to home sickness, culture 

shock, loneliness, growing accustomed to a new educational system and perhaps a tighter economic 

situation than usual. 

The symptoms can be insomnia, mild depression, desires to be alone, lack of appetite, etc. If during 

your stay, you experience such symptoms and maybe you also suddenly feel very alone and 

6-16

depressive, it might be a good idea to find someone to talk to about your situation and any 

frustrations or concerns, you might have; perhaps friends, family or your contact person at the 

university. Correspondingly, you can write to or call the Danish international coordinator at your 

educational institution. He/she will be able to provide further counselling on your possibilities for help 

in the specific situation. 

Another possibility is to locate the forms of help available at the university you are associated to. You 

may ask your contact person at your placement facility or at the international office at the educational 

place you are associated to. If at some point, you feel completely helpless and alone and not able to 

manage the situation at all, it is extremely important that you seek help immediately. Therefore, it is a 

good idea to get familiarised with the possibilities for support immediately when you arrive instead of 

waiting until it perhaps is too late. 

In all circumstances, it is a good idea to contact the international coordinator in Denmark if you are 

uncertain about handling a crisis or problem. See the contact list on the last page of this contingency 

plan. 

Another possibility is to contact the Student Counselling Service in Region Midt, Denmark, which is an 

independent counselling function, free of charge, tel. no.: +45 8619 0488. 

Theft and robbery 

It is an unpleasant experience to discover that you have been robbed. Not only is it annoying to have 

lost something which may be of great importance to you, but also theft is usually something settled 

only between you and your insurance company. Any theft should be reported to the local police 

authorities. In most cases, the insurance company will also require a receipt for the notification to the 

police. Therefore, you should always make sure to receive a copy of the policeman’s report to clarify 

questions related to insurance. 

If you are directly involved in a robbery where someone else takes something from you, it may have 

serious consequences also on a psychological level. It may be a very intense experience that others 

deliberately and often with violent threats want to take your possessions. It is important that you try 

to act calm in the situation (however difficult that may be). To start off with, you should give what the 

robber asks for – if possible, register facts on how the robber talks, acts and special characteristics of 

him/her – and when it is all over contact the police. 

At the same time, you should be aware that an experience such as a robbery can cause a serious 

psychological crisis. Therefore, you must contact your insurance company, closest family and your 

contact persons in connection with your placement or study visit both in Denmark and in the host 

country with a view to getting in contact with a psychologist or the like in order to speak about the 

entire incident and to provide you with useful tools to get out of the personal crisis you have been put 

in. 

Contact your international coordinator at your home institution. See the contact list on the last page. 

Incidents of assault/violence/rape/bullying 

Assaults often happen when people are intoxicated or agitated. It is always important to keep one’s 

head and not lose one’s temper. If possible, pull away from the situation. 

6-17

The following precautions may help avoid an assault: 

Do not show that you are afraid 

Do not lose your temper 

Use a kind but assertive and deprecating voice 

Apologise if you have been part of the episode 

Avoid further discussion 

Do not answer back 

Quietly leave the spot, is possible 

If others are present let them in on what is happening 

If all fails, then run to safety 

In some countries there is a different view on women and how women dress. Remember to behave 

with respect for the norms that exist in the country. If you are exposed to sexual assault you must 

resist and scream. Give in, if the situation becomes too dangerous. As soon as you can get away you 

must seek help with the closest surroundings and the police. It is best to contact the police directly. 

Also, contact the embassy/consulate in order to get help with reporting the assault and with being 

informed of your rights. You should also contact the contact person at the placement facility or your 

host institution as well as the international coordinator at your home institution so that they can help 

you through the difficult situation. 

In connection with rape, it is important to go to the hospital as soon as possible in order to be 

examined. Do not wash before going to the hospital even though that may be what you want to do 

the most. Remember that it is no shame and not something you need to hide. It is not your fault and 

it helps to talk about it. 

It is important to pay attention to the fact that violence and rape also can be experienced at another 

level at your workplace (if you are on placement) or at the educational institution, where you are, in 

the form of bullying and improper sexual advances (or such requests). In this connection, it is 

important that you express how you experience the behaviour of the opposite party and that you 

dissociate yourself from what you do not care for. If it does not help, you must approach the contact 

person/international coordinator and explain your problem and ask for help to solve the problem. 

Unfortunately, a completely different perception of bullying and view on rights of employees and 

students may prevail in other countries. In that situation, it may thus be important to involve the 

Danish international coordinator (see the contact list on the last page) if you feel that your personal 

boundaries have been overstepped. Together with this person you can arrange a plan of action. 

Alternatively, you may contact the Student Counselling Service in Region Midt, Denmark, which is an 

independent counselling function, free of charge, on tel. no.: +45 8619 0488. 

Traffic accidents and other accidents with physical and/or psychological damages as a 

result 

It happens that students get involved in accidents when they are away. It may concern accidents in 

the traffic, accidents at the placement facility or other situations where the student becomes involved 

in bodily injury on herself/himself or others. 

6-18

Depending on the nature and extent of the accident there will be different plans of action. Basically, 

the insurance company must be involved in order to explain the help the student can receive in the 

form of e.g. medical treatment, hospital stays, emergency relief, home transportation and any legal 

proceedings (see the section on insurances). 

It is important that you contact your closest family at home and the international coordinator (see the 

contact list on the last page) so that they can support you in making a plan of action on the basis of 

the specific incident. In most cases, it will also be possible to receive emergency relief and help to the 

subsequent tasks resulting from the incident at the place where you are. It can be your contact 

person at the placement facility or the international office at the educational institution in the host 

country. You can also get help at the Danish embassy in the country. 

Death in the closest family 

If a death occurs in your closest family in connection with a stay abroad you may in some cases 

receive help for home transportation to the funeral, etc., via your insurance. In other situations you 

will be obliged to receiving economic assistance to the home transportation from your family. 

If you furthermore need to talk to professional counsellors about your situation far away from the 

tragic incident you can contact the Student Counselling Service in Region Midt, Denmark, which is an 

independent counselling function, free of charge, on tel. no.: +45 8619 0488. 

Crises caused by the student (e.g. arrest, damages to others) 

Arrest 

Should you be arrested in connection with e.g. theft, accidents, violence, vandalism, demonstration, 

then ask permission to contact the closest embassy/consulate as well as your host institution. Do not 

resist. It is easier to receive help if you ’behave properly’. Remember that the police and the judicial 

system may have another practice than that of Denmark, and that the maximum penalty may be 

more severe. Arrest may also include expulsion from the country, which means that besides not being 

able to complete your stay you may not be able to travel into the country for a definite period. 

How much help you can expect to receive from outside will highly depend on the specific situation and 

the circumstances in your host country. However, the Danish authorities will always do their utmost to 

come you as a Danish citizen to the rescue in the form of dialogue with the authorities and with you 

about your situation. There are e.g. exchange agreements with many countries – but there will also 

be countries where it can be extremely difficult to do anything from Denmark (authorities as well as 

family). 

However on discharge, you can ask for help from the embassy, home institution and family in order 

for you to manage the personal crisis that may arise in the best possible manner and furthermore in 

order to establish your legal situation as regards what has happened. 

War or situations similar to war 

Unfortunately, many places in the world still experience war or political conditions that make it difficult 

or impossible for foreigners to stay that place. Prior to a trip to a foreign country, you should always 

find out if there are any critical circumstances that you should be aware of. In this connection, you 

can get assistance from the Danish Ministry of Foreign Affairs in assessing the risks related to staying 

in specific countries. E.g. visit the website http://www.um.dk/en for information on risk countries as 

6-19

well as other useful information on e.g. rules on passports, visa, residence permits, and also see the 

recommendations on vaccinations. 

Yet, if sudden war situations or situations similar to war should arise (including terror activity) you 

must contact the Danish embassy in the local area as soon as possible and state where you are and 

ask for advice on how you can secure yourself in the best possible manner and how – if the occasion 

should arise – you can get out of the country. 

Furthermore, you should contact your closest family in Denmark in order for them to know where and 

how you are. Also remember that a critical situation may appear quite different and dangerous when 

viewed from the outside. Therefore, it is always important that your closest family are well-informed 

about the situation exactly where you are. 

Natural disasters 

Natural disasters are often suddenly occurred natural phenomena, e.g. volcanic eruptions, 

earthquakes, hurricanes, flooding, tsunamis and avalanches. 

It is important that you familiarise yourself with the risk of the above-mentioned incidents prior to 

your trip and, in case these risks are present, that you take action when you arrive to the place and 

investigate what is available of emergency plans and other precautions in case a natural disaster 

should occur. It may be a matter of knowing where to find shelters against hurricanes – or how to act 

if you feel tremors from an earthquake. In all cases, it is important that you talk to the locals about 

risks and what to do if something should happen. Keep your closest family updated on the situation. 

Furthermore, you are recommended to stay updated via the website of the Danish Ministry of Foreign 

Affairs on natural disasters or WHO’s website. 

Action after the stay 

Evaluation of the stay 

In connection with the evaluation you have to hand in after your stay, it is important that you also 

mention circumstances that may be decisive for new students accomplishing a safe stay. The best 

investment is often thorough preparation in order for the new student to know both the possibilities 

but also the risks associated with the stay. 

If you have experienced special incidents, it is important that you describe them in the evaluation and 

subsequently talk them over with the international coordinator at your department in order to follow 

up on any unsolved problems as regards your personal experiences through the entire process from 

your decision to go, the preparation, the accomplishment and the revision of your study stay or 

placement. 

6-20

Responsibilities of the student 

Read this contingency plan carefully and make the necessary decisions based on what you 

read. A thorough preparation is often a guarantee of a successful stay. 

Make sure you have appropriate insurance coverage both as regards disease and liability. 

While on the trip, make sure to explore your possibilities of special help and support if 

anything unexpected should occur. Early action minimizes problems considerably. 

Show respect for local cultures and traditions – without necessarily having to participate 

actively. 

Accept the responsibility of own decisions and actions (You don’t have you mother with you on 

the trip!). 

Familiarize yourself thoroughly with your possibilities of getting help as regards legal as well as 

medical matters. 

Responsibilities of the educational institution/company 

The educational institution and the company shall ensure that you have the requisite 

information about your trip and your stay. 

The educational institution and the company have entered a special agreement about your 

stay which states the more definite guidelines for the cooperation. 

The educational institution has an international coordinator who you can always contact if 

special incidents should occur. 

Likewise, the company has a contact person who you can ask for guidance and counselling. 

The educational institution and the company have entered an agreement on how your results 

of the stay will be assessed and transferred to your final diploma. 

Important telephone numbers and contact addresses 

VIA_University_College_Contact_list 

School_of_Technology_and_Business 

Faculty_of_Education_and_Social_Studies 

Faculty_of_Health_Sciences 

Faculty_of_Media_Arts_and_Design 

The Student Counselling Service Telephone no. +45 86 19 04 88 

HAVE A GREAT STAY!!! 

6-21

Annex 1: 

General liability insurance for nursing students 

Danish Nurses’ Organisation has taken out general liability insurance which implies that as a nursing 

student and member of Danish Nurses’ Organisation you are covered during placement and the handling of 

practical tasks in the teaching. Furthermore, you are covered on placements abroad (up to 1 year’s 

duration). The insurance covers bodily injury and/or damage to property resulting from the practising of 

nursing in connection with the study programme. 

Coverage applies to: 

Nursing students who are members of the Danish Nurses’ Organisation when practising nursing in 

connection with the study programme. 

In Denmark, the insurance coverage applies: 

The legal liability for any bodily injury or property damage incurred by the insured when the students’ 

practising of nursing on the study programme takes place: 

At the educational institution as regards fellow students, teachers and extern users/patients in the 

daily teaching and at examinations. 

On placement studies as regards users/patients at or outside the institutions. 

On project work as regards fellow students, users/patients at or outside the institution in the 

clinical teaching. 

The insurance covers damages occurred in Denmark (including on Greenland and the Faroe 

Islands). 

While studying abroad, the insurance coverage applies: 

Provided the damage has occurred during trips or temporary stays (up to 1 year’s duration) in 

connection herewith and that it constitutes a natural part of the study programme. 

It is only general liability insurance 

Make sure to check if you need household insurance, accident insurance or travel insurance. See 

the attached brief outline from Runa Forsikring A/S. 

Free of charge for members 

The insurance is free of charge for nursing student members of Danish Nurses’ Organisation. You do not 

need to apply for the insurance separately, as a student you are automatically covered. If injury/damage 

occurs you can obtain a claim advice with Runa Forsikring, tel. +45 33 32 22 00. 

Confirmation of membership of Danish Nurses’ Organisation: 

On enquiry to DNO, you can receive a written confirmation that you are a member of Danish Nurses’ 

Organisation. This is also available in English. 

Insurance policy (The Agreement) R52-3858567. (see Annex 2) 

6-22

Annex 2 

6-23

BIF/MAVG/ebo 




7. Valgmodul 




7. Valgmodul 

Er under udarbejdelse 

7-2

Lokalt tillæg til Studieordningen - VIA University College

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?