- Page 2 and 3: 100-året Septemberforliget FOR Fin
- Page 8 and 9: Indhold Forord Af Mogens Lykketoft
- Page 10 and 11: Men samfundsudviklingen sætter den
- Page 13 and 14: Septemberforliget af 1899 var det d
- Page 15 and 16: det viste sig, at det var den inden
- Page 17 and 18: strategi i en organiseret fagbevæg
- Page 19 and 20: I 1895 var det maskinfabrikanterne
- Page 21 and 22: fra. Ophavsmanden var murermester,
- Page 23 and 24: den igennem” men DsF måtte jo p
- Page 25 and 26: Septemberforliget indeholdt, udover
- Page 27 and 28: Hovedorganisationernes ledere var f
- Page 29 and 30: kendelser bedre kunne udvikle den k
- Page 31: Om Forligsinstitutionen Mette Koefo
- Page 34 and 35: ning om arbejdsforhold i Danmark bl
- Page 36 and 37: Anledningen hertil var en åben kon
- Page 38 and 39: Forligsinstitutionen som konfliktl
- Page 40 and 41: Det påhviler efter loven enkeltst
- Page 42 and 43: hvem hver part kan gøre indrømmel
- Page 44 and 45: Den anden udsættelsesregel har sam
- Page 46 and 47: dring at nå frem til resultatet ud
- Page 48 and 49: arbejdsmarkedet - en ret til at for
- Page 50 and 51: Hvis Forligsinstitutionen fortsat s
- Page 53 and 54: Fra septemberforligets indgåelse i
- Page 55 and 56:
tral aftale- og forhandlingsstruktu
- Page 57 and 58:
for de akademiske embedsklasser i 1
- Page 59 and 60:
Dansk Statsembedsmands Samråd og D
- Page 61 and 62:
fra midten af 1980´erne, hvor afta
- Page 63 and 64:
politiske værktøjer og fleksible
- Page 65 and 66:
ække nye, såkaldte kvalitative kr
- Page 67 and 68:
mikere, som indebærer en frivillig
- Page 69 and 70:
De første skridt mod virksomhedsor
- Page 71 and 72:
det er muligt at samordne via centr
- Page 73 and 74:
Litteratur Akademikernes Centralorg
- Page 75:
Den danske model og den offentlige
- Page 78 and 79:
læggelse af jernbaner, færgelinie
- Page 80 and 81:
den Lønningskommission, der blev n
- Page 82 and 83:
lovgrundlaget fra 1919. Man kan dog
- Page 84 and 85:
Den første civilingeniøroverensko
- Page 86 and 87:
Af de mere markante ændringer i de
- Page 88 and 89:
En række beslutningsprocesser spec
- Page 90 and 91:
gruppe får mulighed for at forhand
- Page 92 and 93:
Den centralisering af de offentlige
- Page 94 and 95:
gaven for de centrale forhandlinger
- Page 96 and 97:
kunne tilgodeses. For det andet for
- Page 98 and 99:
3.5 Organisationsstrukturen på lø
- Page 100 and 101:
men vil som nævnt foran ofte være
- Page 102 and 103:
værdige parter. I de fleste andre
- Page 104 and 105:
Forhandlinger om ny overenskomst i
- Page 106 and 107:
106
- Page 108 and 109:
108
- Page 110 and 111:
selvfølge, at Folketinget ikke bla
- Page 112 and 113:
Selvom der fra flere sider udtrykke
- Page 114 and 115:
hederne og medarbejderne skal gå h
- Page 116 and 117:
Flere opgaver lægges ud til tillid
- Page 118 and 119:
Og det er det der er behov for i fr
- Page 120 and 121:
Specielt for LO-grupperne er opgave
- Page 122 and 123:
Konsensus er ingen mirakelkur I tak
- Page 124 and 125:
Hidtil har de europæiske aftaler v
- Page 126 and 127:
Til kamp mod et ufortjent image Den
- Page 128 and 129:
128
- Page 130 and 131:
Tillidsrepræsentanter udfylder rol
- Page 132 and 133:
etydning i form af bedre beskyttels
- Page 134 and 135:
kortere arbejdstid og ferie ikke l
- Page 136 and 137:
løser/formidler mellem ledelse, ko
- Page 138 and 139:
Demokratisk aktør Det bliver stadi
- Page 140 and 141:
Dét at agitere bliver også vigtig
- Page 142 and 143:
ikke alene begrænser sig til den e
- Page 144 and 145:
144
- Page 146 and 147:
Flere og flere arbejdsgivere er i s
- Page 148 and 149:
Dette er naturligvis ændret radika
- Page 150 and 151:
fattelse, hvor eksempelvis et begre
- Page 152 and 153:
Der er mange betegnelser for den ny
- Page 154 and 155:
egrænsninger og forudsætninger, d
- Page 156 and 157:
lokerer sådanne forestillinger og
- Page 158 and 159:
Nogle eksempler på dagbladsoverskr
- Page 160 and 161:
er, der skal til for at forstå og
- Page 162 and 163:
På det ledelsesmæssige område er
- Page 164 and 165:
forandring og læring sammen, og so
- Page 166 and 167:
Bestræbelsen her er at finde enigh
- Page 168 and 169:
Ledelsesfællesskaber Store forandr
- Page 170 and 171:
grupper. De arbejder som mentorer o
- Page 172 and 173:
evidsthed om den situation, som de
- Page 174 and 175:
Hildebrandt Steen & Erik Johnsen (r
- Page 176 and 177:
176
- Page 178 and 179:
178
- Page 180 and 181:
eglerne (fx. Septemberforliget) og
- Page 182 and 183:
Den oprindelige traktat fra 1957 ga
- Page 184 and 185:
midler. Medlemsstaten har med andre
- Page 186 and 187:
137 en specifik regel om gennemfør
- Page 188 and 189:
Debatten har en vis sammenhæng med
- Page 190 and 191:
EU-regelgrundlaget har dermed i det
- Page 192 and 193:
Noter: 01) Colin Crouch, Industrial