Modul 3 - JUC

More documents

Recommendations

Info

Thomson Reuters LFF2003-2004.1.55 Den foreslåede bestemmelse skal ikke i almindelighed betyde en ændret tiltalepraksis. 2.3.4. Straffelovens § 153 Justitsministeriet kan af de grunde, der er anført af Brydensholt-udvalget tiltræde, at straffelovens § 153 i sin helhed ophæves, jf. pkt. 2.2.4. ovenfor. 3. Betalingskriminalitet IT-relaterede betalings- og konteringsformer forekommer i form af dels elektroniske penge, dels kontorelaterede produkter. 3.1. Gældende ret 3.1.1. Falske elektroniske penge Elektroniske penge (e-penge, elektroniske kontanter, e-money, e-cash mv.) er et forudbetalt betalingsprodukt, der anvendes i elektronisk sammenhæng på samme måde som kontanter. Elektroniske penge er selvstændige betalingsmidler, som i modsætning til kontorelaterede produkter ikke kan henføres til en bestemt konto. Som eksempler på elektroniske penge kan nævnes Danmønt-kort, som er et kort, der kan genoplades. Endvidere kan nævnes Mondexkort, som er et kort, der kan genoplades eller oplades fra andres Mondex-kort (såkaldt chip to chip overførsel). Herudover kan nævnes Digi Cashs eCash og Cyber Cashs Cyber Coin, der er softwareprodukter, hvor digitale penge er placeret på en harddisk. Der henvises i øvrigt til betænkning nr. 1417/2002, side 82-87. Lov om udstedere af elektroniske penge indeholdt tidligere en definition af elektroniske penge. Efter lovens § 1, stk. 3, forstås ved elektroniske penge en pengeværdi, som repræsenterer et krav på udstederen, der er lagret på et elektronisk medium. Elektroniske penge må efter bestemmelsen ikke udstedes til overkurs og skal være anerkendt som betalingsmiddel af andre foretagender end udstederen. Lov om udstedere af elektroniske penge gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/46/EF af 18. september 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med sådan virksomhed. Af bemærkningerne til bestemmelsen i § 1, stk. 3, fremgår det, at elektroniske penge skal betragtes som en elektronisk erstatning for mønter og sedler, som lagres på et elektronisk medium, f.eks. et chipkort eller en computers hukommelse, og som normalt er beregnet til elektronisk betaling af mindre beløb, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, s. 4889. Bestemmelsen er nu videreført i § 308, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Straffelovens kapitel 18 om forbrydelser vedrørende penge (§§ 166- 170) indeholder bestemmelser om eftergørelse og forfalskning af penge mv. Efter straffelovens § 166, stk. 1, straffes den, som eftergør eller forfalsker penge for at bringe dem i omsætning som ægte, eller som i samme hensigt forskaffer sig eller andre eftergjorte eller forfalskede penge. Strafferammen er fængsel indtil 12 år. Strafansvar for fuldbyrdet forbrydelse efter denne bestemmelse indtræder allerede ved eftergørelsen, forfalskningen eller tilegnelsen af penge, forudsat at den sker for at bringe pengene i omsætning som ægte. Bestemmelsen har således fremrykket fuldbyrdelsesmoment. Bestemmelserne i straffelovens §§ 166-170 omfatter ikke elektroniske penge. Anvendelse af falske elektroniske penge vil være strafbar, typisk som bedrageri (§ 279) eller databedrageri (§ 279 a). Forud herfor vil der efter omstændighederne kunne straffes for forsøg, jf. straffelovens § 21. 3.1.2. Falske betalingskort og betalingskortnumre Kontorelaterede produkter (access produkter) er knyttet til en identificeret kundes konto og vedrører traditionelle konterings- og betalingssystemer, men giver kunden mulighed for elektroniske dispositioner. Anvendelse af falske betalingskort kan være strafbar som dokumentfalsk (§ 171), bedrageri (§ 279) eller databedrageri (§ 279 a). Forud for anvendelsen vil der i et vist omfang kunne straffes for forsøg (på medvirken) til dokumentfalsk mv., i det omfang der er det fornødne forsæt. Fra retspraksis kan bl.a. nævnes en Østre Landsrets dom af 3. maj 2000 om brug af forfalskede hævekort, der er gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2000, side 1881f. I denne sag blev tiltalte idømt 1 års fængsel bl.a. for overtrædelse af straffelovens § 279 a ved retsstridigt at have ændret, tilføjet eller slettet oplysninger til brug for elektroniske databehandling, idet tiltalte anvendte et totalt forfalsket hæve-/kreditkort til kontanthævning af i alt 40.000 kr. Tiltalte blev endvidere dømt for forsøg på overtrædelse af straffelovens § 279 a, jf. § 21, ved at have forsøgt at hæve 26.000 kr. og ved at have besiddet 123 falske hævekort. I Østre Landsrets dom er det anført, at der ved strafudmålingen bør lægges vægt på den begrænsede opdagelsesrisiko i sager af den omhandlede karakter. Anvendelse af andres betalingskortnumre vil ligeledes typisk kunne straffes som databedrageri, ligesom der efter omstændighederne vil kunne straffes for forsøg. 3.2. Brydensholt-udvalgets overvejelser og forslag vedrørende betalingskriminalitet 3.2.1. Falske elektroniske penge Af betænkning nr. 1417/2002 om IT-kriminalitet fremgår det, at Brydensholt-udvalget særligt har overvejet, om spørgsmålet om elektroniske penge er så nyt, at en strafferetlig regulering bør afvente den videre udvikling på området. Udvalget har imidlertid fundet, at netop den omstændighed, at dette område er i hastig udvikling, taler for en regulering. Udvalget har i den forbindelse særligt lagt vægt på, at i det omfang, det lykkes en person at fremstille falske elektroniske penge, vil der ikke være noget, der adskiller sådanne fra ægte elektroniske penge, og modtageren har derved vanskeligt ved at opdage, at der er tale om falske elektroniske penge. Det er endvidere anført, at området er opklarings- og bevismæssigt vanskeligere end falske penge. I lyset af den teknologiske udvikling finder Brydensholt-udvalget, at elektroniske penge bør nyde en kvalificeret beskyttelse i form af en særlig fremrykket strafferetlig regulering, selv om en uberettiget anvendelse af falske elektroniske penge som anført ovenfor under pkt. 3.1.1. vil kunne være strafbar efter straffelovens bestemmelser om bedrageri (§ 279) eller databedrageri (§ 279 a). Brydensholt-udvalget foreslår på den anførte baggrund, at der indsættes en særlig bestemmelse om falske elektroniske penge i en ny § 169 a i straffeloven om straf for den, der uretmæssigt fremstiller, skaffer sig eller udbreder falske elektroniske penge, med forsæt til, at de anvendes som ægte. Der henvises til betænkning nr. 1417/2002 om IT-kriminalitet, side 82-88 og 150-151. Efter udvalgets opfattelse bør en bestemmelse om falske elektroniske penge indsættes i straffelovens kapitel 18 om forbrydelser vedrørende penge. Det foreslås derfor i tilknytning hertil, at overskriften til straffelovens kapitel 18 ændres til »Forbrydelser vedrørende betalingsmidler«. Ved elektroniske penge forstås efter udvalgets forslag elektronisk lagrede pengeværdier, der anvendes som betalingsmidler af andre end udstederen, jf. straffelovens § 169 a, stk. 2. Af betænkning nr. 1417/2002 om IT-kriminalitet, side 82, fremgår, at det indgår i begrebet elektroniske penge i direktiv nr. 2000/46/EF af 18. september 2000, at det er et multianvendeligt produkt. Mere simple produkter, hvor der er tale om forudbetaling af en bestemt ydelse, f.eks. et telefonkort, er Copyright © 2009 Thomson Reuters Professional A/S side 14
Thomson Reuters LFF2003-2004.1.55 således ikke omfattet. I betænkningen er det anført, at begrebet elektroniske penge af udvalget er anvendt på samme måde. Betalingsmidler repræsenterer en given værdi og kan benyttes som betalingsmiddel uden tredjemands mellemkomst. Ved falske elektroniske penge forstås midler, der uden at være ægte elektroniske penge er egnet til at blive brugt som sådanne, jf. udvalgets forslag til § 169 a, stk. 3. Selve anvendelsen af falske elektroniske penge skal fortsat bedømmes efter de almindelige regler, navnlig straffelovens § 279 a om databedrageri. Udvalget finder, at den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 169 a bør have en normalstrafferamme på bøde eller fængsel indtil 6 måneder samt en skærpet strafferamme på fængsel indtil 6 år, hvor handlingen er af særlig grov beskaffenhed på grund af den måde, hvorpå den er udført, eller på grund af beløbets størrelse. I betænkningen anføres i den forbindelse, at et strafmaksimum på 6 års fængsel findes passende i betragtning af, at elektroniske penge - til trods for udviklingen imod øget brug heraf - har en anden karakter end et lands autoriserede, almindelige betalingsmidler, som er knyttet til landets hele betalingssystem. 3.2.2. Falske betalingskort og betalingskortnumre Som det er anført under pkt. 3.1.2., vil anvendelse af falske betalingskort kunne være strafbar som dokumentfalsk (§ 171), bedrageri (§ 279) eller databedrageri (§ 279 a). Forud for anvendelsen vil der i et vist omfang kunne straffes for forsøg eller forsøg på medvirken til dokumentfalsk mv., i det omfang der er det fornødne forsæt. Anvendelse af andres betalingskortnumre vil ligeledes typisk kunne straffes som databedrageri, ligesom der efter omstændighederne vil kunne straffes for forsøg. I betænkning nr. 1417/2002 om IT-kriminalitet har udvalget overvejet, i hvilket omfang betalingskort mv. bør undergives en fremrykket strafferetlig beskyttelse. Der henvises til betænkningen, side 88-94 og 151-153. Brydensholt-udvalget finder, at både produktion, forskaffelse, besiddelse og videregivelse af falske betalingskort med henblik på uberettiget anvendelse bør kriminaliseres. Udvalget har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at anvendelse af falske betalingskort er et kriminalitetsområde, der ofte er organiseret, og hvor der opereres i flere lande. Der kan efter udvalgets opfattelse være behov for at kunne straffe for produktion, forskaffelse, besiddelse med henblik på at anvende kortene som ægte og videregivelse af falske kort, uanset om der kan føres det fornødne bevis for forsøg på f.eks. databedrageri. Der er i udvalget enighed om, at en kriminalisering bør omfatte alle kort - hvad enten der er tale om ægte eller genererede betalingskortnumre, hvorved menes betalingskortnumre, der skabes via elektronisk behandling på baggrund af matematiske modeller, og som medfører, at betalingskortnummeret fremtræder som gyldigt. Herved er der således ikke forskel på kriminaliseringen alt efter, hvordan de nødvendige betalingskortoplysninger er tilvejebragt. Reguleringen bør efter udvalgets opfattelse omfatte både kort, der kan karakteriseres som dokumenter, og hvor brugen af disse er omfattet af dokumentfalskbestemmelsen (§ 171), og hvide kort med prægning, hvor de relevante oplysninger er overført til en magnetstrimmel, og hvor brugen heraf typisk vil være omfattet af databedrageribestemmelsen (§ 279 a). På den anførte baggrund foreslår udvalget en bestemmelse, der ikke er knyttet til fysiske kort, men som derimod er knyttet til de relevante betalingsinformationer. Betalingskortnumre, der er personlige, men ikke fortrolige, er som udgangspunkt beregnet til at indgå i anvendelsen af et kort sammen med dets PIN-kode eller en underskrift. I praksis er det imidlertid muligt at anvende betalingskortnumre til betaling uden fysisk kontakt med betalingsmodtageren, uden brug af kortet og uden brug af PIN-kode eller underskrift. Eksempelvis foregår handel på Internettet ofte på den måde, at brugeren indtaster sit betalingskortnummer for derved at igangsætte sin betaling. Kriminaliseringen bør efter udvalgets opfattelse også omfatte betalingskortnumre. Af betænkningen fremgår det, at udvalget er opmærksom på, at det er en vidtgående beskyttelse henset til, at betalingskortnumre ikke i sig selv er særligt beskyttede oplysninger. Udvalget finder imidlertid, at det afgørende må være, at der ved en fremrykket strafferetlig beskyttelse kan skabes mulighed for at begrænse de potentielle misbrugssituationer. Udvalget har i den forbindelse lagt vægt på, at der - udover i relevante erhvervsmæssige sammenhænge - ikke er nogen rimelig interesse i at kunne skaffe sig eller videregive andres betalingskortnumre. Efter den af udvalget foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 301 straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, der med forsæt til uberettiget anvendelse producerer, skaffer sig, besidder eller videregiver oplysninger, som identificerer et betalingsmiddel, der er tildelt andre, eller genererede betalingskortnumre. Af betænkningen fremgår det, at alle betalingskortnumre er omfattet af den foreslåede bestemmelse, uanset om disse er ægte, genererede eller frit konstruerede. Betalingskortnumre er desuden omfattet, uanset om disse foreligger som oplysninger uden tilhørende kort, eller om de foreligger på falske kort. Hovedområdet vil imidlertid være konstruerede eller eftergjorte betalingsmidler, herunder hvide kort med konstrueret eller eftergjort magnetstrimmel mv. Da der efter den foreslåede bestemmelse kræves forsæt til uberettiget brug, består den strafferetlige udvidelse i forhold til den almindelige bestemmelse i straffelovens § 21 om forsøg i, at der ses bort fra det normalt stillede krav om bevis for forsæt til en nærmere konkretiseret handling. Selv om besiddelse typisk vil indgå i produktion, forskaffelse og videregivelse, har udvalget fundet det rigtigst at nævne besiddelse særskilt i bestemmelsen med henblik på at undgå fortolkningsproblemer vedrørende besiddelse. Brydensholt-udvalget foreslår en normalstrafferamme på bøde eller fængsel indtil 6 måneder, jf. stk. 1. Den af udvalget foreslåede bestemmelse i straffelovens § 301, stk. 2, indeholder en skærpet strafferamme på fængsel indtil 4 år, hvis den i § 301, stk. 1, nævnte videregivelse sker i en videre kreds eller under i øvrigt skærpende omstændigheder. Af betænkningen fremgår det, at det eksempelvis må anses for en skærpende omstændighed, hvis oplysningerne er skaffet ved, at en pengeautomat er forsynet med en falsk front, således at kundernes betalingskortnummer og pinkode kan aflæses. Efter den af udvalget foreslåede bestemmelse i straffelovens § 301, stk. 3, er anvendelse af ægte betalingskort ikke omfattet af bestemmelsen. Udvalget finder således, at de gældende regler - navnlig straffelovens bestemmelser om tyveri, hæleri eller ulovlig omgang med hittegods - i tilstrækkeligt omfang dækker dette område, og at der dermed ikke er behov for en yderligere regulering. 3.3. Justitsministeriets overvejelser 3.3.1. Justitsministeriet er enig med Brydensholt-udvalget i, at der i lyset af den teknologiske udvikling på dette område bør være en særlig fremrykket strafferetlig beskyttelse af elektroniske penge. Justitsministeriet kan tiltræde udvalgets forslag om at indsætte en særlig bestemmelse om elektroniske penge som ny § 169 a i straffeloven. Justitsministeriet finder ligesom udvalget, at den nye bestemmelse om elektroniske penge bør indsættes i straffelovens kapitel 18, der indeholder bestemmelserne om forbrydelser vedrørende penge, og at overskriften til kapitlet som følge heraf bør ændres til »Forbrydelser vedrørende betalingsmidler«. Copyright © 2009 Thomson Reuters Professional A/S side 15
Page 1 and 2: JUC Symposium program formiddag - S
Page 3 and 4: 8:30 1) Gerningsindhold Pause 2) V
Page 5 and 6: Internettet 04-02-2013 Lars Bo Lang
Page 7 and 8: Angreb Angreb Denial of Service/Dis
Page 9 and 10: Angreb § 193 § 193 Den, der på r
Page 11 and 12: Adgang Adgang Hacking § 263 (UfR 2
Page 13 and 14: Adgang § 263 a § 263a Med bøde e
Page 15 and 16: Avendelse Anvendelse Identitetstyve
Page 17 and 18: Avendelse Anvendelse Selve jobbet g
Page 19 and 20: Avendelse Anvendelse God tro ikke n
Page 21 and 22: UfR ONLINE U.1987.216Ø linger med
Page 23 and 24: UfR ONLINE U.2000.1450Ø - TfK2000.
Page 25 and 26: Thomson Reuters LFF2003-2004.1.55 F
Page 27 and 28: Thomson Reuters LFF2003-2004.1.55 3
Page 29 and 30: Thomson Reuters LFF2003-2004.1.55 d
Page 31 and 32: Thomson Reuters LFF2003-2004.1.55 E
Page 33 and 34: Thomson Reuters LFF2003-2004.1.55 g
Page 35 and 36: Thomson Reuters LFF2003-2004.1.55 i
Page 37: Thomson Reuters LFF2003-2004.1.55 o
Page 41 and 42: Thomson Reuters LFF2003-2004.1.55 a
Page 45 and 46: Thomson Reuters LFF2003-2004.1.55 o
Page 47 and 48: Thomson Reuters LFF2003-2004.1.55 f
Page 49 and 50: Thomson Reuters LFF2003-2004.1.55 e
Page 51 and 52: Thomson Reuters LFF2003-2004.1.55 E
Page 53 and 54: Thomson Reuters LFF2003-2004.1.55 h
Page 57 and 58: Thomson Reuters LFF2003-2004.1.55 B
Page 59 and 60: Thomson Reuters LFF2003-2004.1.55
Page 65 and 66: Thomson Reuters LFF2003-2004.1.55 e
Page 67 and 68: Thomson Reuters LFF2003-2004.1.55 k
Page 71 and 72: Thomson Reuters LFF2003-2004.1.55 f
Page 81 and 82: Thomson Reuters LFF2003-2004.1.55 d
Page 83 and 84: 04-02-2013 Lars Bo Langsted ◊ Jur
Page 85 and 86: Hovedspørgsmål: a) Er det, der er
Page 87 and 88: § 122 ydelse af bestikkelse - gæl
Page 89 and 90:
§ 6 - Dansk territorium ” Under
Page 91 and 92:
UfR 1999.513 Ø - Insider handel VP
Page 93 and 94:
§ 7 (1) - Handlingen foretaget i u
Page 95 and 96:
§ 7a (1) + (2) - Handlingen foreta
Page 97 and 98:
§§ 8 (samt 8a + 8b) - Handlingen
Page 99 and 100:
Særligt om medvirken, forsøg og s
Page 101 and 102:
CONVENTION ON CYBERCRIME Budapest,
Page 103 and 104:
3 ETS 185 - Convention on Cybercrim
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
11 ETS 185 - Convention on Cybercri
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Karnov Group TfK2011.834OE - OE2011
Page 129:
UfR ONLINE U.2012.2614H - TfK2012.7
show all

Modul 3 - JUC

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?