Modul 3 - JUC

Thomson Reuters LFF2003-2004.1.55
rammen bør bringes i overensstemmelse med det strafmaksimum, rådet
foreslår for andre angreb på privat ejendomsret. Straffelovrådet foreslår
på den baggrund strafmaksimum i § 291, stk. 2, hævet til fængsel i 6
år.
Straffelovrådet anfører videre, at rådet tidligere i betænkning nr.
1099/1987 om strafferammer og prøveløsladelse har givet udtryk for,
at gentagelsesreglen i § 291, stk. 2, (hvorefter gerningsmanden kan
straffes efter den skærpede strafferamme, hvis den pågældende tidligere
er fundet skyldig i overtrædelse af hærværk eller efter §§ 180, 181,
183, stk. 1 og 2, 184, stk. 1, 193 eller 194) rækker for vidt, og at det
fortsat er rådets opfattelse, at bestemmelsen i sin nuværende udformning
er for vidtgående.
Justitsministeriet kan tilslutte sig Straffelovrådets betragtninger om
strafmaksimum i § 291, stk. 2, og strafferammen foreslås på den baggrund
hævet til fængsel i 6 år. Med den foreslåede skærpelse af strafferammen
i § 291, stk. 2, tilsigtes en større graduering af straffen i de
groveste tilfælde af hærværk.
Justitsministeriet finder imidlertid ikke grundlag for i øvrigt at ændre
bestemmelsen som foreslået af Straffelovrådet, idet der ikke bør ske
lempelser i gentagelsestilfælde. Efter ministeriets opfattelse bør der
således fortsat være mulighed for anvendelse af den forhøjede sidestrafferamme
i tilfælde, hvor tiltalte tidligere er fundet skyldig i hærværk
mv.
For så vidt angår baggrunden for den nærmere udformning af den
foreslåede § 291, stk. 2, henvises til pkt. 8.2.5. om Justitsministeriets
overvejelser om lovgivningsmæssige konsekvenser af forslag til EUrammeafgørelse
om angreb på informationssystemer.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12, og bemærkningerne hertil.
5.3.2. Justitsministeriet kan tiltræde Brydensholt-udvalgets forslag
om, at anvendelsesområdet for straffelovens § 293, stk. 2, skal
omfatte den, der uberettiget hindrer en anden i helt eller delvist
at råde over ting. Med formuleringen »uberettiget hindrer« i stedet
for »lægger hindringer i vejen for« forudsættes det, at bestemmelsen
også omfatter elektroniske rådighedshindringer.
Den foreslåede bestemmelse omfatter rådighedshindringer, der indebærer,
at den berettigede hindres i helt eller delvist at råde over ting.
Omfattet af bestemmelsen vil således også være tilfælde, hvor den berettigede
alene begrænses væsentligt i sin rådighed, f.eks. ved et såkaldt
Denial-of-service angreb, hvor anvendelse af et informationssystem
delvist umuliggøres.
Kravet om, at handlingen skal være »uberettiget«, indebærer, at f.eks.
lovlig tilbageholdsret ikke udgør en overtrædelse af denne bestemmelse.
Brydensholt-udvalget har i betænkningen foreslået en ændring af
strafferammen i § 293, stk. 2, således at overtrædelse straffes med bøde
eller fængsel indtil 1 år, og med en skærpet strafferamme på fængsel
indtil 2 år under skærpende omstændigheder. Strafferammen bringes
herved i overensstemmelse med strafferammen i § 293, stk. 1.
Straffelovrådet har i betænkning nr. 1424/2002 side 994, anført, at
§ 293, stk. 2, har været genstand for grundige overvejelser i Brydensholt-udvalget,
og at rådet, der har noteret sig udvalgets synspunkter og
vurderinger, på den baggrund ikke har fundet anledning til at gå ind i
en nærmere vurdering af strafferammen i § 293, stk. 2.
Justitsministeriet kan tilslutte sig Brydensholdt-udvalgets synspunkter,
og lovforslaget er i hovedsagen udformet i overensstemmelse hermed.
Om baggrunden for den nærmere udformning af den foreslåede
§ 293, stk. 2, henvises til pkt. 8.2.5. om Justitsministeriets overvejelser
om lovgivningsmæssige konsekvenser af forslag til EU-rammeafgørelse
om angreb på informationssystemer.
Om den nærmere affattelse af den skærpede sidestrafferamme,
hvorefter denne finder anvendelse under »særligt skærpende omstændigheder«,
henvises endvidere til Justitsministeriets overvejelser gengivet
under pkt. 2.3.1.1, idet der med den foreslåede ændring ikke til-
sigtes nogen realitetsændring i forhold til bestemmelsens nuværende
ordlyd.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13.
Justitsministeriet kan desuden tiltræde, at overtrædelse af bestemmelsen
i straffelovens § 293, stk. 2, som foreslået af Brydensholt-udvalget
fremover undergives betinget offentlig påtale. Herom henvises til bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 17 og 18.
5.3.3. Justitsministeriet kan tilslutte sig forslaget om at begrænse
anvendelsesområdet i straffelovens § 193, stk. 2, til omfattende
forstyrrelse af driften af almindelige kommunikations- og samfærdselsmidler,
der er begået ved grov uagtsomhed. Justitsministeriet
er endvidere enig i forslaget om i tilknytning hertil at forhøje
strafferammen i straffelovens § 193, stk. 2, fra 4 til 6 måneders
fængsel svarende til strafferammen i straffelovens § 291, stk. 3,
om groft hærværk begået ved grov uagtsomhed.
For så vidt angår strafferammen i § 193, stk. 1, har Brydensholt-udvalget
som nævnt foreslået en forhøjelse fra de nuværende 4 års fængsel
til fængsel indtil 6 år.
I betænkning nr. 1424/2002 har Straffelovrådet på side 668 anført,
at rådet under hensyntagen til de grundige overvejelser i Brydensholtudvalget
har afstået fra at foretage en nøjere gennemgang af § 193.
Foruden en mindre teknisk ændring af § 193, stk. 1, anbefaler rådet
imidlertid, at strafmaksimum i stk. 1 skærpes fra 4 til 6 års fængsel,
hvorved strafmaksimum for forhold omfattet af § 193, stk. 1, bringes
på linje med den af rådet anbefalede skærpelse af strafmaksimum for
hærværk, jf. § 291.
Justitsministeriet foreslår i overensstemmelse hermed, at § 193, stk.
1, affattes således, at overtrædelse straffes med bøde eller fængsel
indtil 6 år.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7.
6. Begæring om offentlig påtale
6.1. Gældende ret
6.1.1. I visse tilfælde kræves der en begæring fra den forurettede,
jf. retsplejelovens § 725, for at anklagemyndigheden kan rejse tiltale.
Der er i disse tilfælde tale om såkaldt betinget offentlig påtale.
Nogle særlige spørgsmål vedrørende betinget offentlig påtale er reguleret
i retsplejelovens § 720 og straffelovens § 96 om forældelse.
Hvis der er fremsat begæring om offentlig påtale, behandles sagen
på samme måde som sager, der er undergivet offentlig påtale. Der sker
således efterforskning og rejses tiltale, medmindre de almindelige betingelser
for afvisning af anmeldelsen, indstilling af efterforskningen
eller opgivelse af påtale foreligger. Begæring om påtale er heller ikke
til hinder for, at en sag afgøres med tiltalefrafald i overensstemmelse
med de herom gældende regler.
I retsplejelovens § 720, stk. 2, er det fastsat, at hvis offentlig påtale
efter lovgivningen er betinget af en begæring, kan påtale kun ske, såfremt
begæring herom fremsættes af en efter retsplejelovens § 725
berettiget.
Efter retsplejelovens § 725 tilkommer retten til privat påtale og
fremsættelse af begæring om offentlig påtale den forurettede. Hvis
forurettede er umyndig, finder reglerne i § 257 anvendelse. Når den
forurettede er død, eller når en mod en afdød rettet handling er strafbar,
tilkommer retten til privat påtale eller til at begære offentlig påtale den
afdødes ægtefælle, forældre, børn eller søskende.
Der findes bestemmelser om betinget offentlig påtale både i straffeloven
og i særlovgivningen.
Efter straffelovens § 275, stk. 2, kan offentlig påtale i de i §§ 263-
265 nævnte tilfælde ske, når den forurettede anmoder herom. De i
straffelovens § 275, stk. 2, nævnte bestemmelser omhandler brud på
brevhemmeligheden mv. (§ 263), krænkelser af husfreden (§ 264),
Copyright © 2009 Thomson Reuters Professional A/S side 22