Modul 3 - JUC

Thomson Reuters LFF2003-2004.1.55
kan der efter straffelovens § 305, stk. 1, ske påtale, hvis almene hensyn
kræver det.
Hvis der er fremsat begæring om offentlig påtale, jf. også bemærkningerne
til lovforslagets § 2, nr. 1, om den foreslåede ændring af
retsplejelovens § 720, behandles sagen på samme måde som sager, der
er undergivet offentlig påtale. Der sker således efterforskning og rejses
tiltale, medmindre de almindelige betingelser for afvisning af anmeldelsen,
indstilling af efterforskningen eller opgivelse af påtale foreligger.
Begæring om påtale er heller ikke til hinder for, at en sag afgøres
med tiltalefrafald i overensstemmelse med de herom gældende regler.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.3.2. og 6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Retsplejeloven
Til nr. 1 (retsplejelovens § 720, stk. 2, 2. pkt.)
Den foreslåede ændring af retsplejelovens § 720, stk. 2, indebærer, at
en anmeldelse til politiet fra en person, der efter retsplejelovens § 725
er berettiget til at fremsætte begæring om offentlig påtale, skal anses
som en begæring om offentlig påtale, medmindre andet fremgår af
anmeldelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 6.2. og 6.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2 (retsplejelovens § 786 a)
Den foreslåede nye bestemmelse omhandler hastesikring af elektroniske
data og indsættes med henblik på at opfylde forpligtelsen efter artikel
16 og 17 i Europarådets konvention om IT-kriminalitet.
Bestemmelsen i retsplejelovens § 786 a, stk. 1, indebærer, at politiet
som led i en efterforskning, hvor elektronisk bevismateriale kan
være af betydning, kan meddele udbydere af telenet eller teletjenester
pålæg om at foretage sikring af elektroniske data, herunder trafikdata.
Det følger af den foreslåede § 786 a, stk. 2, at et pålæg om sikring
alene kan omfatte elektroniske data, som opbevares på det tidspunkt,
hvor pålægget meddeles, og at pålægget i såvel tidsmæssig som indholdsmæssig
henseende skal begrænses så meget, som hensynet til den
strafferetlige efterforskning konkret tillader.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at udbydere af telenet og
teletjenester i den periode, politiet skønner nødvendig og maksimalt i
90 dage, opbevarer og sikrer oplysninger, som i forvejen er i udbyderens
besiddelse, med henblik på, at oplysningerne - hvis betingelserne herfor
er opfyldt - på et senere tidspunkt kan udleveres til politiet til brug for
efterforskningen.
Hastesikring af elektroniske data indebærer således i praksis, at politiet
hos en internetudbyder eller et teleselskab ved pålæg kan få hastesikret
elektroniske data, således at de pågældende data beskyttes mod
f.eks. at blive ændret eller slettet og dermed eventuelt på et senere
tidspunkt vil kunne udleveres til politiet.
Bestemmelsen i retsplejelovens § 786 a, stk. 1, omfatter alle elektroniske
data - det vil sige både indholdsdata, trafikdata og øvrige elektroniske
data, f.eks. oplysninger om navn og adresse på en internetudbyder
eller et teleselskabs kunder (kundeoplysninger).
Både udbydere af offentlige telenet og teletjenester samt udbydere,
der henvender sig til specifikke, på forhånd afgrænsede kundesegmenter,
er omfattet af bestemmelsen.
Det er ikke i bestemmelsen angivet nærmere, på hvilken måde de
elektroniske data skal sikres. Spørgsmålet om, hvorledes de elektroniske
data i den konkrete sag skal sikres, beror således på en konkret vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder, herunder
hvilke data der er tale om, og hvorledes disse data opbevares. Som
eksempel på hastesikring kan nævnes indefrysning. Der kan imidlertid
efter omstændighederne også ske hastesikring på anden måde, f.eks.
ved kopiering. Det afgørende er, at autenticiteten af dataene bevares.
Efter den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 786 a, stk. 3,
påhviler det udbydere af telenet og teletjenester som led i hastesikring
efter retsplejelovens § 786 a, stk. 1, uden ugrundet ophold at videregive
trafikdata om andre telenet- eller teletjenesteudbydere, hvis net eller
tjenester har været anvendt i forbindelse med den elektroniske kommunikation,
som kan være af betydning for efterforskningen.
Denne bestemmelse omfatter alene trafikdata. De oplysninger, som
udbydere af telenet og teletjenester skal videregive til politiet, er alene
oplysninger om de elektroniske stier, som føres fra den pågældende
udbyder til en eller flere andre udbydere. Bestemmelsen skal sikre, at
et elektronisk spor ikke ender blindt hos en udbyder.
Bestemmelsen indebærer, at politiet i de tilfælde, hvor der anvendes
flere udbydere af telenet eller teletjenester, sættes i stand til at identificere
og pålægge hver enkelt udbyder af telenet eller teletjenester at
hastesikre data. Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor en person
distribuerer børnepornografisk materiale ved hjælp af flere internetudbydere.
Efter den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 786 a, stk. 4,
vil forsætlig eller uagtsom overtrædelse af pligten til at sikre elektroniske
data og pligten til uden ugrundet ophold at videregive trafikdata
om andre telenet- eller teletjenesteudbydere kunne straffes med bøde.
Der kan endvidere pålægge selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
Den foreslåede bestemmelse om hastesikring indebærer ingen ændring
af retsplejelovens betingelser for at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden
i form af telefonaflytning og teleoplysning eller
for at meddele pålæg om edition. Bestemmelsen skal derimod alene
sikre en fortsat, midlertidig opbevaring af de pågældende oplysninger.
Uanset den foreslåede bestemmelse om hastesikring af elektroniske
data vil en udlevering af de pågældende elektroniske data til politiet
således fortsat skulle ske efter retsplejelovens regler herom, jf. retsplejelovens
§ 781, stk. 1-3, for så vidt angår indholdsdata og trafikdata og
§ 804, stk. 1, for så vidt angår øvrige elektroniske data, f.eks. kundeoplysninger.
Særligt med hensyn til udlevering af trafikdata og indholdsdata vil
det således fortsat kræves, at der som udgangspunkt skal være tale om
efterforskning af en lovovertrædelse, der kan straffes med fængsel i 6
år eller derover. Herudover skal der være bestemte grunde til at antage,
at der på den pågældende måde gives meddelelser eller foretages forsendelser
til eller fra en mistænkt, og at indgrebet må antages at være
af afgørende betydning for efterforskningen. Endvidere skal proportionalitetskravet
i retsplejelovens § 782 være opfyldt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 7.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 3
Markedsføringsloven
Til nr. 1 (markedsføringslovens § 10, stk. 3)
Den foreslåede bestemmelse svarer til det af Brydensholt-udvalget
stillede forslag.
Efter markedsføringslovens § 10, stk. 1, må den, der i tjeneste- eller
samarbejdsforhold til en virksomhed eller udfører et hverv for denne,
ikke på utilbørlig måde skaffe sig eller forsøge at skaffe sig kendskab
til eller rådighed over virksomhedens erhvervshemmeligheder. Denne
bestemmelse omfatter ikke besøgende eller andre med lovlig adgang
til virksomheden, som ikke er ansat eller udfører hverv for virksomheden.
Hvis den pågældende har fået kendskab til eller rådighed over en
virksomheds erhvervshemmeligheder på retmæssig måde, må den på-
Copyright © 2009 Thomson Reuters Professional A/S side 43