Modul 3 - JUC

Thomson Reuters LFF2003-2004.1.55
hvis der er begået et større antal forbrydelser. Hvis forbrydelsen er af
mindre strafværdighed, er straffen bøde, og straffen kan under i øvrigt
formildende omstændigheder bortfalde, jf. straffelovens § 287, stk. 1.
Artikel 9 vedrører parternes forpligtelse til at kriminalisere udbredelse
og besiddelse af børnepornografisk materiale.
Efter bestemmelsen skal fremstilling med forsæt til udbredelse via
et computersystem samt besiddelse og transmission mv. af børnepornografisk
materiale være strafbar. Børnepornografi defineres som en
visuel gengivelse af en person, som deltager i klart seksuelle handlinger,
hvis personen er under 18 år eller fremtræder som yngre end 18 år.
Realistiske billeder, der forestiller en person under 18 år involveret i
klart seksuelle handlinger, er ligeledes omfattet.
Efter straffelovens § 230 straffes den, der optager utugtige fotografier,
film eller lignende af en person under 18 år med forsæt til at sælge eller
på anden måde at udbrede materialet. Strafferammen er fængsel indtil
2 år eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 6 år. Som
skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv
udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes
barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om optagelser af mere systematisk
eller organiseret karakter.
Efter straffelovens § 235, stk. 1, straffes den, som udbreder utugtige
fotografier, film, andre utugtige visuelle gengivelser eller lignende af
personer under 18 år med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under
skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år. Som skærpende
omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for
fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig
skade, eller hvor der er tale om udbredelse af mere systematisk eller
organiseret karakter.
Besiddelse af børnepornografisk materiale er kriminaliseret i straffelovens
§ 235, stk. 2, hvorefter den, som besidder eller mod vederlag
gør sig bekendt med fotografier, film, andre utugtige visuelle gengivelser
eller lignende af personer under 18 år straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år.
Straffelovens § 235, stk. 2, omfatter ikke besiddelse af utugtige billeder
af en person, der er fyldt 15 år, hvis den pågældende har givet
sit samtykke til besiddelsen, jf. § 235, stk. 3.
Straffelovens § 235 omfatter ikke fotografier, film eller lignende af
personer, der alene fremtræder som mindreårige, dvs. voksne personer,
der i forbindelse med en fotooptagelse er klædt eller sminket for at få
de pågældende til at ligne børn.
Efter artikel 9, stk. 2, litra b, skal personer, der fremtræder som
mindreårige, imidlertid også være omfattet af et forbud mod udbredelse
og besiddelse af børneporno. Forpligtelsen efter denne bestemmelse
er dog omfattet af forbeholdsadgangen i artikel 9, stk. 4, og Justitsministeriet
agter i forbindelse med senere ratifikation at tage forbehold
på dette område. Det er således Justitsministeriets opfattelse, at de
hensyn, der begrunder den strafferetlige beskyttelse mod børnepornografi,
ikke i tilstrækkeligt omfang kan begrunde kriminalisering af tilfælde,
hvor den afbillede person er over 18 år og alene fremtræder som
mindreårig.
Bestemmelsen i straffelovens § 235 er affattet ved lov nr. 228 af 2.
april 2003 om ændring af straffeloven, adoptionsloven og retsplejeloven
(Børnepornografi, seksuel udnyttelse af børn, salg af børn og gennemførelse
af straffesager om seksuelt misbrug af børn mv.). Der henvises
til lovforslag L 117, fremsat den 10. december 2002, og Folketingets
forhandlinger s. 3609-3620, 6141-6142 og 6614.
I bemærkningerne til det lovforslag (L 117), der dannede grundlag
for ovennævnte lovændring, er under pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige
bemærkninger redegjort for indholdet af artikel 9 i Europarådets
konvention om IT-kriminalitet og under pkt. 2.5.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger for Justitsministeriets overvejelser om de
lovgivningsmæssige konsekvenser af Danmarks ratifikation af konventionen
om IT-kriminalitet for så vidt angår konventionens artikel 9.
Bestemmelsen i § 235 ændredes på baggrund heraf bl.a. således, at
den generelt kriminaliserer udbredelse af børnepornografisk materiale
- og ikke kun erhvervsmæssig udbredelse - samt besiddelse af børnepornografisk
materiale, herunder fiktiv børnepornografi.
Pligten til efter artikel 9 at kriminalisere udbredelse og besiddelse
af børnepornografisk materiale er således efter Justitsministeriets opfattelse
opfyldt med bestemmelsen i straffelovens § 235.
Efter artikel 10 er de kontraherende parter forpligtet til at straffe
krænkelser af ophavsrettigheder eller relaterede rettigheder, som disse
er defineret i national lovgivning.
Som nævnt forudsættes det i bestemmelsen, at national lovgivning
i den forbindelse opfylder de forpligtelser, der følger af en række internationale
konventioner til beskyttelse af sådanne rettigheder, herunder
Bernerkonventionen, TRIPS-aftalen, WCT-konventionen, Rom-konventionen
og WPPT-konventionen.
Kulturministeriet har over for Justitsministeriet oplyst, at forpligtelserne
efter artikel 10 til at kunne straffe krænkelser af ophavsrettigheder
og relaterede rettigheder må anses for opfyldt med ophavsretsloven.
Efter ophavsretslovens §§ 76 og 77 kan bl.a. krænkelser af sådanne
rettigheder straffes med bøde og under skærpende omstændigheder
med fængsel indtil 1 år. Efter lovens § 80 kan der endvidere pålægges
juridiske personer strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
Der henvises i øvrigt til de foreslåede ændringer af ophavsretslovens
§ 76, stk. 2, jf. lovforslagets § 4, nr. 1.
Efter artikel 11 forpligtes parterne til at kunne straffe forsøg på de
forbrydelser, der er nævnt i artikel 2-11, og medvirken til de forbrydelser,
der er nævnt i artikel 3-5, 7,8 og 9, stk. 1, litra a og c.
Kriminaliseringspligten må efter Justitsministeriets opfattelse anses
for opfyldt ved forsøgs- og medvirkensbestemmelserne i straffelovens
§§ 21 og 23.
Artikel 12 vedrører parternes forpligtelse til at gøre juridiske personer
ansvarlige for de handlinger, der er nævnt i konventionens artikel 2-
11.
Denne forpligtelse vil være opfyldt med straffelovens § 306, hvorefter
der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i 5. kapitel for overtrædelse af straffeloven.
Artikel 13 vedrører parternes forpligtelse til at sikre, at handlinger
omfattet af konventionens artikel 2-11 bliver mødt med sanktioner,
som er effektive, og som står i rimeligt forhold til overtrædelsen og
har en afskrækkende virkning.
Forpligtelsen efter artikel 13 må efter anses for opfyldt ved de bestemmelser
i straffeloven og ophavsretsloven, der er beskrevet ovenfor
i forbindelse med overvejelserne om de lovgivningsmæssige konsekvenser
af konventionens artikel 2-11.
Del 2 Processuelle bestemmelser
Konventionens artikel 14 og 15 indeholder fællesbestemmelser for
de processuelle indgreb, der er fastsat i artikel 16-21.
Som nævnt skal de processuelle indgreb, medmindre andet er bestemt,
kunne foretages ved alle handlinger omfattet af konventionens artikel
2-11 og andre strafbare handlinger begået ved hjælp af et edb-system
samt i forbindelse med indsamling af elektronisk bevismateriale for
en strafbar handling, jf. artikel 14, stk. 2.
Det følger i den forbindelse af bemærkningerne i den forklarende
rapport til artikel 14, stk. 2, at indgrebene som udgangspunkt skal
kunne foretages i forbindelse med efterforskning af alle strafbare forhold,
når blot efterforskningen involverer elektronisk bevismateriale.
Efter konventionens artikel 15 skal parterne sikre, at indgreb efter
konventionen foretages under iagttagelse af betingelser og retssikkerhedsgarantier,
som følger af bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,
herunder selvinkrimineringsforbudet.
Konventionens artikel 16 og 17 om hastesikring af elektroniske
data er behandlet særskilt nedenfor under pkt. 7.3., hvortil der henvises.
Copyright © 2009 Thomson Reuters Professional A/S side 29