Slægten fra Gyldenholm - Christensen, Erichsen, Thorsager ...

Asnæs, Ods, Holbæk. 139 Han er registreret i folketællingen i 1840 som boende
hos Jørgen Jensen og Sidse Marie Nielsdatter i Asnæs, Ods, Holbæk. 140 Han
døde den 3 december 1842 i Asnæs, Ods, Holbæk, i en alder af 3 år. Han blev
bisat fra Asnæs, Ods, Holbæk, den 9 december 1842. 141
8. Hans Jensen (Jens Madsen); 142 Lars Andersen fortæller:
Han rejste til København, hvor han kom i Skrædderlære. 1830 nævnes han som Skrædder i Asnæs, og han
boede da i Præsteenkesædet i Kirkestræde. Senere fæstede han den Gaard i Faarevejle By, som nu tilhører
Nikolaj Eriksen. Om Hans Jensens Deltagelse i Bondebevægelsen er der fremdraget andet Steds, saa derfor
skal her ikke angives noget om det.
H. J. havde faaet sig en af de ny Svingplove. Da han en Dag skulde ud paa Dragsholms Marker for at pløje, tog
han den Plov med. De havde ikke dengang nogen af den Slags der ude. Der blev saa sagt ham, at de ikke vilde
have den Plov der paa Lodden. Men Hans Jensen spurgte dog om, han maatte pløje et Par Furer med den, og
det fik han Lov. til. De saa nu, at det var udmærket pløjet. Kort Tid efter fik de nok der paa Gaarden anskaffet
sig nogle af den Slags Plove.
Engang var der hos Hans Jensen et Møde, hvor blandt andre Baronen fra Dragsholm var tilstede. Samtalen
kom da til at dreje sig om den almindelige Værnepligt. Baronen sagde til Hans Jensen: "De mener vel ikke, at
det passer sig i Militærtjenesten, at min Søn kom til at staa ved Siden af Deres Søn?" Til det svarede Hans
Jensen: "Saadan mener jeg netop, det skulde være. Enten det er en Søn af en Herremand, Gaardmand eller
Husmand, saa maa de være lige; de skulle jo alle værne for Land og Rige." En anden Gang var nogle af
Sognets Folk samlede i en Gaard i Faarevejle. De skulde da tale med Baronen, som den Dag vilde komme der.
Men da han endelig kom, blev de forknytte og turde ikke sige noget. De gik saa hjem igen, kun Hans Jensen
blev tilbage og talte med Baronen;
Bondebevægelsen i Holbæk Amt og Bondecirkulæret af 8. november 1845
Efter landbrugskrisens afslutning omkring 1830 forbedredes økonomien på landet betydeligt, og dette
medvirkede sammen med den liberale tidsånd til, at bønderne begyndte at stille krav om selveje, afløsning af
hoveriet, afskaffelse af godsejernes skattefrihed og udvidelse af værnepligten fra bondestanden til hele
befolkningen.
Disse krav gjorde det liberale borgerskab til deres egne i stænderforsamlingerne og i pressen. Dermed skabtes
det en alliance med bønderne og husmændene, der tilsvarende gjorde kravet om en demokratisk forfatning til
deres.
Et væsentligt led i denne bevægelse var de ”omflakkende agitatorer”, som især skabte bevægelse i Holbæk
Amt, hvor fæstesystemet var mest udpræget. Bevægelsen førte til, at Danske Kancelli i 1845 indførte et
”Bondecirkulære”, der mere eller mindre helhjertet forbød de møder, som bønderne holdt rundt omkring for at
stille deres krav. Cirkulæret vakte stor harme og blev afskaffet igen et halvt år senere under påskud af at have
haft sin ønskede, beroligende virkning; men hele diskussionen herom var med til at forstærke den
demokratiske bevægelse og alliancen mellem det liberale borgerskab og bønderne og husmændene.
139
Kirkebog.
140
Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jørgen Jensen, 39, Gift, , Huusmand og Dagleier,
Sidse Marie Nielsdatter, 37, Gift, , hans Kone,
Birthe Marie Jørgensdatter, 11, Ugift, , deres Børn,
Jens Peder Jørgensen, 9, Ugift, , deres Børn,
Lars Jørgensen, 6, Ugift, , deres Børn,
Niels Jørgensen, 1, Ugift, , deres Børn,
Niels Nielsen, 70, Enkemand, , Indsidder og Aftægtsmand.
141
Kirkebog.
142
Lars Andersen, Minder om gamle hjem og slægter i Ods Herred.