Slægten fra Gyldenholm - Christensen, Erichsen, Thorsager ...

En af disse ”omflakkende agitatorer” var Hans Jensen.
Fra tidsskrift.dk:
Fra Bondecirkulæret af 8. November 1845. Et Bidrag til Kristian 8.s Tids Historie. Af Hans Jensen i
Historisk Tidsskrift, Bind 9. række, 2 (1921 - 1923):
Fra 1842 begyndte Almuevennen at udkomme med sit Tillæg, Københavns Amts Landkommunaltidende. Det
blev under J. A. Hansens Redaktion det bidske, meget skarpsindige, men ofte også meget hadefulde Organ for
enhver Bondeklage over Autoriteter og Godsejere. Det var overfor disse et Tugtens Ris, der gjorde sin Gavn,
selv om dets rystende Skildringer af Herremandsvilkårlighed selvfølgelig må læses med Kritik. — Langt
dybere og bredere end Foreninger og Presse virkede dog mundtlig Agitation på Bønderne. Her var det, den i
Roskilde Stændersal drøftede Peder Hansen, Lundby, havde sin Betydning. Denne Husmand fra Præstø Amt
er den første politiske Agitator i Danmark, som er direkte udgået fra Landalmuen. Han var født 1801; havde
Skæbnen villet lade ham fødes et halvt Århundrede senere, var han måske nået frem til en Ministertaburet.
Udrustet med en stor Naturbegavelse og med forholdsvis gode Kundskaber begyndte han sin agitatoriske
Virksomhed ved fra 1840 at indrykke Artikler i den sjællandske Presse; 1844 var han frem for alt kendt som
mundtlig Agitator, som den Mand, der gik fra Sogn til Sogn på Sjælland og holdt Taler til Bønderne. Han var
ivrig for sine nærmeste Standsfællers, Husmændenes, Sag, men i øvrigt har hans Virksomhed haft nok så
megen Betydning for Gårdmændene.
…
Medens Birkedommer Bang hersede bravt med sine Bønder i Nykøbing, fortsattes i øvrigt den Peder
Hansenske Agitation i Odsherred, men nu gennem to Stedfortrædere for Hovedmanden, en Gårdmand og
Skrædder fra Fårevejle ved Navn Hans Jensen og en Skolelærersøn og Snedker fra Vedinge ved Navn
Ejlertsen. Disse to holdt Møder i de nordlige Sogne, hvortil Peder Hansen ikke selv var nået, og overalt havde
de Oldermændene og Sognefogderne som tro Hjælpere, der efter deres Opfordring beredvilligt sammenkaldte
de forskellige Sognes Bønder. De synes fortrinsvis at have indvirket på Gårdmændene, og det samme gælder i
Virkeligheden deres Læremester, Peder Hansen, selvom det kunde ske på hans Møder, at en Husmand
henvendte sig til ham og bad ham tage sig af hans alt for hårde Fæstekontrakt.
Dragsholms Birks Øvrighed begyndte sine Forhør 14. Marts og afsluttede dem først 27. Juni. Bønderne var
ikke hele Tiden så lette at tumle. Der syntes at være foregået en virkelig Forandring med disse
Landalmuesmænd; de turde nu nok tale frejdigt og sige en Embedsmand imod. Birkedommer Bang, der i sit
Brev til Amtmanden af 6. Marts havde ytret så gode Tanker om Befolkningens Holdning, fik efterhånden sin
Opfattelse ændret ikke så lidt. I den Følgeskrivelse, hvormed han 24. Juli sender Forhørsakterne til
Amtmanden, hedder det: »Ved de afholdte Forhør eller mere ved Samtaler med indkaldte udenfor Retten har
jeg tydeligere sporet en mærkelig Forandring hos Bønderne og tiltagende Oppositionslyst.« Den stedfundne
Forandring vil han dog mere tilskrive de »såkaldte Almueforeninger« end Peder Hansens Påvirkning.
Hele denne Sag fra Odsherred fik ikke større direkte Følger; Amtmanden udtalte i sin Skrivelse til Kancelliet,
at der næppe var forefaldet noget egentlig lovstridigt, hvorfor han blot efter Birkedommer Bangs Forslag
havde ladet Oldermændene i hans Jurisdiktion indskærpe, at de var uberettigede til, som de havde gjort, at
indkalde Almuen til Sammenkomster efter Opfordring af Privatpersoner.
…
Kancelliet ser sig efter dette Udkast nødsaget til at bygge den påtænkte Forholdsregel på et bredere Grundlag
end fra først af. Der tales nu ikke mere særlig om Rs. Sørensen, men om »flere Personer«, ikke om
Nordjylland, men om »Landet« som Helhed, og der hentydes til alvorlig Uorden på »flere« Godser. Den
foretagne Ændring må skyldes, at Kancelliet har fået nye übehagelige Efterretninger, og som det synes, har