Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2002 - Aalborg Portland

Miljøredegørelse
og Grønt Regnskab
2002

Indholdsfortegnelse
Omslag Generelle oplysninger
Hoved- og nøgletal / miljøindikatorer
1 Alle miljøaspekter dækkes
2 En aktiv samarbejdspartner
4 Miljøvision, politik og bæredygtighed
6 Overordnet handlingsplan
8 Miljøledelsessystemet
10 De væsentligste miljøpåvirkninger
14 Stofstrømmen, status 2002 – cementfabrikken i Aalborg
18 Arbejdsmiljø
22 En vejbro i grøn beton
26 Alternative brændsler
28 Miljøvenlig distribution
30 Fremstilling af cement
31 MiljøInfoSystemet
32 Revisorerklæring / EMAS-registrering
33 Ordforklaring

MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2002 | AALBORG PORTLAND
generelle oplysninger
Navn og beliggenhed:
Aalborg Portland A/S
Rørdalsvej 44
Postboks 165
9100 Aalborg
Tlf. 98 16 77 77
Fax 98 10 11 86
E-mail: cement@aalborg-portland.dk
Internet: www.aalborg-portland.dk
Miljøtilsynsmyndighed:
Nordjyllands Amtsråd.
Branche:
Forarbejdning af visse råstoffer mv.
Hovedaktivitet:
Fremstilling af cement til hjemme- og
eksportmarkedet.
Listepunkt:
B01, cementværker, kalkværker mv.
CVR-nummer:
14 24 44 41
P-nummer:
1.002.952.999
NACE-kode:
26.51 – fremstilling af cement.
Matrikelnumre:
1a, 1k, 1l, 1m, 1p, 1n, 1o
Rørdal under Aalborg Jorder.
Væsentlige biaktiviteter:
Ingen.
Værditilvækst / DKK mio.
Ejerforhold:
Aalborg Portland A/S ejes af FLS Industries A/S.
Aalborg Portland indgår i forretningsområdet FLS
Building Materials, der er et af FLS Koncernens to
kerneområder.
Væsentligste miljøgodkendelser:
17. oktober 2001
Accept af afbrænding af kød- og benmel
(inkl. SRM-mel) på Aalborg Portland.
13. oktober 1999
Samlet miljøgodkendelse i henhold til
miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.
Se nærmere herom i tekstafsnittet om
de væsentligste miljøpåvirkninger.
28. juli 1992
Etablering af privat fyldplads.
29. november 1991
Endelig vandindvindingstilladelse.
31. august 1983
Godkendelse af eksisterende fyldplads.
Aalborg Portland er ikke omfattet af miljøministeriets
risikobekendtgørelse, der omhandler krav
til opbevaring og transport af stoffer, der kan give
anledning til alvorlig fare for omgivelserne i
tilfælde af uheld.
Revisorerklæring/EMAS-registrering:
Den af ledelsen aflagte Miljøredegørelse 2002
for Aalborg Portland A/S er gennemgået og kontrolleret
talmæssigt af revisionsfirmaet KPMG
C.Jespersen og verificeret af Dansk Standard i
henhold til EMAS-registreringen.
Det offentlige Kapitalindskydere Medarbejdere
Moms 213,0 Udbytte til aktionærer Løn og pension mv.
Selskabsskat (SAMBI) samt henlæggelser 215,8 efter kildeskat 157,0
og udbytteskatter 110,8 Renter af fremmedkapital 29,4
Kildeskat og
arbejdsmarkedsbidrag 93,3
Grønne afgifter 28,5
Øvrige afgifter 12,1
Det offentlige i alt 457,7 Kapitalindskydere i alt 245,2 Medarbejdere i alt 157,0
Kortfattet kvalitativ beskrivelse:
Miljøredegørelse og Grønt Regnskab omfatter
moderselskabet Aalborg Portland beliggende
Rørdalsvej 44, 9100 Aalborg.
Aalborg Portland er en af landets store industrivirksomheder.
Fabrikken inkl. kridtgrav dækker et
samlet areal på i alt 344 ha, heraf udgør kridtgraven
170 ha. Ud over cementproduktionen er
der to interne fyldpladser og en genbrugsplads.
Der produceres følgende cementtyper:
BASIS ® , RAPID ® ,
LAVALKALI SULFATBESTANDIG,
MESTER ® , ABC samt AALBORG WHITE ® .
I 2002 blev der produceret 2,5 mio. tons cement.
Ca. 49% af den samlede produktion blev eksporteret.
I forbindelse med produktionen udledtes
røggasser, affald, spildevand, overflade- og kølevand,
som påvirker miljøet. Læs mere herom i
afsnittene:
De væsentligste miljøpåvirkninger og Stofstrømmen.
Miljøredegørelsen omhandler perioden
1. januar 2002 - 31. december 2002.
Næste Miljøredegørelse og Grønt Regnskab vil
senest blive udsendt i april 2004.
Se revisorerklæring og
EMAS-registrering på side 32.
Oversigt over værditilvækst og
Aalborg Portlands samfundsnytte
fordelt på interessegrupper
Nettomsætning inkl. moms 1.666,5
Anvendt materialeforbrug,
tjenesteydelser, afskrivninger mv. 806,6
Værditilvækst i alt til fordeling 859,9
Fordeling
Det offentlige 457,7
Kapitalindskydere 245,2
Medarbejdere 157,0
Total 859,9

MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2002 | AALBORG PORTLAND
hoved- og nøgletal / miljøindikatorer
Hoved- og nøgletal / DKK mio. Miljøindikatorer
Aalborg Portlands ledelse har fastlagt følgende miljøindikatorer (KPI):
DKK mio. 2000 2001 2002
RESULTATOPGØRELSE
Nettoomsætning 1.488 1.466 1.453
Produktionsomkostninger 741 774 783
Bruttoresultat 747 691 670
Dækningsgrad 50,2% 47,1% 46,1%
Salgs-, adm.-, og dist. omk. samt andre driftsposter 320 261 181
Resultat før afskriv., fin. poster og skat (EBITDA) 427 431 489
EBITDA ratio 28,7% 29,4% 33,7%
Afskrivninger 136 126 135
Amortisering 2 4 8
Resultat før fin. poster og skat (EBIT) 289 301 346
EBIT ratio 19,4% 20,5% 23,8%
Andel af dattervirksomheders resultat før skat 30 22 -14
Andel af associerede virksomheders resultat før skat 2 2 0
Finansielle poster, netto -20 -6 -6
Resultat før skat (EBT) 301 320 327
EBT ratio 20,2% 21,8% 22,5%
Skat af årets resultat -83 -98 -111
Årets resultat 218 222 216
PENGESTRØMME
Pengestrømme fra driftsaktivitet (CFFO) 259 397 298
Pengestrømme fra investeringsaktivitet (CFFI) -120 -103 15
Pengestrømme fra drift og investeringer 139 294 313
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet -326 -57 -159
Ændring i likvider -187 237 154
Investering i materielle anlægsaktiver 102 95 66
Forrentet nettogæld/-tilgodehavender (-) 74 - 141 -356
BALANCE
Immaterielle anlægsaktiver 3 12 14
Materielle anlægsaktiver 1.234 1.201 1.113
Finansielle anlægsaktiver 119 141 125
Anlægsaktiver i alt 1.357 1.354 1.252
Omsætningsaktiver 484 723 872
Aktiver i alt 1.841 2.077 2.124
Egenkapital 1.066 1.428 1.524
Hensatte forpligtelser 265 9 28
Gældsforpligtelser 510 640 572
Passiver i alt 1.841 2.077 2.124
Afkast af den investerede kapital
Reguleret nettoresultat efter skat (NOPAT) 204 206 229
Gennemsnitlig investeret kapital 1.431 1.298 1.250
Afkast af den investerede kapital (ROCE) 14,3% 15,9% 18,3%
NØGLETAL
Egenkapitalens forrentning 21% 18% 15%
Egenkapitalandel 58% 69% 72%
Antal ansatte, ultimo 722 685 652
Hoved- og nøgletal omfatter moderselskabet Aalborg Portland A/S. Omsætningen
er i forhold til tidligere år korrigeret for ændret præsentation af eksportfragt.
Mål
Miljøindikator Enhed 1998 1999 2000 2001 2002 2003
Grå produktion
Energi GJ/tTCE 4,54 4,61 4,78 4,76 4,81 4,60
CO2 Kg/tTCE 854 861 866 862 838 821
NOX Kg/tTCE 3,60 3,16 3,72 3,22 2,83 2,90
Hvid produktion
Energi * GJ/tTCE 7,53 7,61 6,80 6,91 7,12 6,91
CO2 * Kg/tTCE 1302 1345 1304 1314 1320 1290
NOX * Kg/tTCE 3,53 4,33 3,82 5,07 4,74 5,02
Ulykkesfrekvens ** Ulykker/
mio. timer 30,72 36,39 25,78 37,40 41,05 34,00
Ulykkesfravær ** Timer/
1.000 timer 2,65 4,61 2,64 3,74 3,29 3,30
Deponeret affald Kg/tTCE 13,85 10,35 15,54 12,44 11,04 10,82
Vand
(eget vandværk) m 3 /tTCE 0,76 0,82 0,89 0,89 0,85 0,83
* Energiforbrug, CO2- og NOX-udledning er korrigeret for genvinding af varme
fra røggasserne ved fremstilling af hvid cement. Varmen leveres til Aalborg
Kommunes fjernvarmenet.
** Omfatter timelønnede, funktionærer og søfolk.
tTCE: Der henvises til ordforklaringen af tTCE.
Formålet med at opstille miljøindikatorer har været at opnå et
hurtigt overblik over udviklingen i udvalgte miljødata.
Der sker en løbende opfølgning på miljøindikatorerne, og de bliver
brugt som styringsredskab til brug for planlægning af miljøindsatsen.
Opfølgning på mål vedrørende miljøindikatorer sker ved hjælp af
den overordnede miljøhandlingsplan, jf. side 6-7.

Integreret miljøledelse
I Aalborg Portland betyder integreret
miljøledelse at vi har én håndbog med ét
samlet system til at sikre, at vi får gennemført
alle de daglige rutiner og aktiviteter
i handlingsplaner, som vi har besluttet.
Når vi anvender ordet miljø, har vi defineret,
at det dækker eksternt miljø, energi
og arbejdsmiljø. Systemet indeholder også
kvalitetsrutiner.
Ét samlet, integreret system gør det
enkelt for alle medarbejdere at sætte sig
ind i de rutiner, der vedrører deres eget
bidrag, så de kan holde styr på, hvad der
skal gøres, hvornår det skal gøres, og hvem
der har ansvaret for, at det bliver gjort.
Udover at være et værktøj til daglig brug i
alle afdelinger sikrer systemet også, at vi
som minimum får gjort de ting, der kræves
for at beholde vores miljøcertifikater.
Certifikaterne er det synlige bevis på, både
internt og eksternt at vi i vores arbejde har
valgt også på miljøområdet at gøre en
indsats for at skabe en bedre virksomhed.
Alle miljøaspekter
dækkes
Miljøøkonomi – hvad er det?
Som en naturlig forlængelse af Aalborg
Portlands definition af og ønsket om at
fremme en bæredygtig udvikling har vi med
interesse deltaget i og fulgt udviklingen af
værktøjet Environmental Management
Accounting (EMA).
Værktøjet er et supplement til miljøledelsessystemet,
der kan synliggøre den
værdiskabelse, der sker i virksomheden,
når der er gennemført miljøprojekter.
Hidtil har vi typisk i miljøredegørelserne
lagt vægt på omkostninger til etablering
af miljøanlæg. Med baggrund i erfaring
fra de ti projekter Miljøstyrelsen vil starte
op i 2003, vil vi udvikle den allerede etablerede
infobase, der indsamler miljødata
til også at kunne synliggøre den værditilvækst,
der ligger i at gennemføre de planlagte
projekter i handlingsplanerne.
MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2002 | AALBORG PORTLAND
EMA synliggør bl.a. værdier af råmaterialer,
der går tabt som affald, herunder fast
affald, spildevand og udledninger til luften,
de direkte omkostninger forbundet med
affald, herunder til håndtering, genanvendelse,
bortskaffelse og behandling samt
relaterede omkostninger til f.eks. grønne
afgifter, forsikringer og eventuelt erstatningsansvar.
Preben Andreasen
Miljøchef
Marts 2003
1

2
MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2002 | AALBORG PORTLAND
I Aalborg Portlands ledelse har vi fortsat
megen fokus på de fordele, der er ved at
have et aktivt certificeret ledelsessystem.
Med vision, politik og mål styres gennemførelse
af de handlingsplaner, som skal
sikre forbedringer på miljøområdet.
I Aalborg Portland er alle aktiviteter for
områderne eksternt miljø, energi og
arbejdsmiljø samlet i en overordnet handlingsplan.
Det sikrer den rette koordinering
af indsatsen og dermed den bedste udnyttelse
af ressourcerne. Alle afdelinger
har handlingsplaner med aktiviteter, der
støtter målene i den overordnede handlingsplan.
Systematikken i dette arbejde er
med til at motivere alle medarbejdere til at
være aktive og gøre en god indsats.
Aalborg Portland er en virksomhed med
stort energiforbrug og energitunge processer.
Det er derfor vigtigt at fortsætte
den aktive proces, som et certificeret
ledelsessystem forpligter os til. Vi arbejder
hele tiden på at reducere forbruget af ressourcer,
optimere processen, formindske
udledninger og forbedre arbejdsmiljøet.
At vi fortsat på femte år kan opretholde
miljøcertifikaterne er et synligt udtryk for,
at vi arbejder med tingene, hvilket er vigtigt
at vide for vores interessenter – ikke mindst
vores kunder. Som en væsentlig aktivitet i
2002 blev ledelsessystemet til at sikre
forbedringer i arbejdsmiljøet certificeret
efter den internationale guideline
– OHSAS 18001 – og Arbejdsministeriets
bekendtgørelse nr. 923.
En aktiv
samarbejdspartner
Aalborg Portland var den anden virksomhed
i Danmark, der opnåede Arbejdstilsynets
certificering efter bekendtgørelsen, hvilket
er et udtryk for, at vi ønsker at være med
fremme og benytte de værktøjer, der kan
sikre forbedringer til gavn for virksomhed
og medarbejdere.
Vi fortsætter vores indsats for at være en
aktiv samarbejdspartner i den danske
affalds- og energipolitik for at nyttiggøre
affald på bedst tænkelig måde. Vores bidrag
hertil er at anvende affald fra bl.a. husholdninger
og virksomheder som alternativt
brændsel i ovnene til erstatning for kul
og petcoke indkøbt og hentet i udlandet.
Vore forhåbninger er derfor, at den revurdering
af det danske affaldssystem der
foregår i øjeblikket, vil gøre det lettere at
få anvist affald til nyttiggørelse i cementproduktionen.
Samtidig bør afgiften på at
anvende affald som brændsel lægges om,
så det bliver økonomisk muligt med større
industriel nyttiggørelse af affaldet som
brændsel.
Aalborg Portland er ved sin ekspansion
inden for hvid cement blevet en mere
international virksomhed med produktion
uden for Danmark. Ledelsen vil arbejde ud
fra Aalborg Portlands miljøholdninger,
således at de også kommer til at omfatte
de udenlandske virksomheder.
Søren Vinther
Adm. direktør
Marts 2003
Miljøredegørelse 2002 – målgruppe
Aalborg Portlands Miljøredegørelse og Grønt
Regnskab er tænkt som en let adgang for
interessegrupper til at sætte sig ind i virksomhedens
væsentligste miljøpåvirkninger og de
tiltag, der gøres for at gennemføre løbende
forbedringer. Samtidig gives også et indtryk af,
hvordan systemet for miljøledelse benyttes og
udvikler sig. Miljøredegørelse og Grønt Regnskab
2002 opfylder kravene i bekendtgørelsen
om grønne regnskaber.
Interessegrupperne er:
Kunder, medarbejdere, leverandører, nuværende
og fremtidige investorer, pengeinstitutter, forsikringsselskaber,
myndigheder, naboer, politiske
grupper og interesseorganisationer
(såkaldte NGO´er: Non Governmental
Organisations).
Miljø- og energigruppen
Fra venstre ses miljøchef Preben Andreasen,
økonomi- og finansdirektør Henning Bæk,
administrerende direktør Søren Vinther,
forsyningsdirektør Frands I. Grex og
underdirektør Research and Development
Centre Jesper Sand Damtoft.

MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2002 | AALBORG PORTLAND
3

4
MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2002 | AALBORG PORTLAND
Miljøvision
Aalborg Portland vil være en ansvarlig
virksomhed, der fremmer en bæredygtig
udvikling.
Miljøpolitik
Politikken gælder for cementfabrikken i
Aalborg, siloanlæg og transport i Danmark.
Aalborg Portland definerer miljø som
eksternt miljø, energi og arbejdsmiljø.
Aalborg Portlands miljøpolitik er:
Miljøvision, politik
og bæredygtighed
at overholde gældende lovkrav og
relevante myndighedskrav. Hvis en
overskridelse konstateres, vil vi underrette
myndighederne og udarbejde
handlingsplaner for afhjælpning.
at fremme en bæredygtig udvikling og
renere teknologi under hensyn til det
økonomisk ansvarlige.
at sætte offensive mål for den fremtidige
indsats og revurdere vores mål
én gang om året på Group Managements
målsætningsseminar.
at sikre at vores produkter bidrager til
at vores kunder kan nå deres miljømål,
bl.a. ved at gennemføre og medvirke
til udvikling af miljørigtige cement- og
betonprodukter, som forbedrer betons
livscyklus.
at beskytte miljøet, herunder reducere
emissioner og forbrug af energi og
råstoffer pr. ton cement for de enkelte
cementtyper ved bl.a. energieffektivisering
og -styring.
at stille miljøkrav til vores leverandører
og underleverandører.
at vores arbejdsmiljø er det bedst
mulige for at fremme sundhed på
arbejdspladsen.
gennem personalepolitikken at bidrage
til det rummelige arbejdsmarked.
at indtage en aktiv og åben holdning
til information, viden og dialog med
kunder, medarbejdere, myndigheder,
naboer, organisationer og andre samarbejdspartnere.
at uddanne og motivere medarbejderne
for at sikre, at vi lever op til kravene i
politik, mål og handlingsplaner.
at undgå yderligere konkurrenceforvridende
grønne afgifter og reducere
det eksisterende afgiftstryk.
For at sikre ovenstående
forpligter vi os til at:
opretholde og udvikle et miljø-, arbejdsmiljø-
og energiledelsessystem.
Systemet er certificeret efter ISO 14001,
OHSAS 18001, Arbejdsministeriets
bekendtgørelse nr. 923, og verificeret
efter Energistyrelsens kravspecifikation
for energiledelse samt registreret efter
EMAS-forordningen.
synliggøre vores politik, mål, handlingsplaner
og resultater på området ved
årligt at udarbejde og offentliggøre en
Miljøredegørelse og Grønt Regnskab.
udarbejde og bruge miljøindikatorer
som styringsredskab til at nå fastsatte
mål.
vurdere vores produkter, anlæg og
større ombygninger i relation til miljøpolitikkens
område.
være en aktiv samarbejdspartner i den
danske miljø- og energipolitik ved at
udnytte alternative råmaterialer og
brændsler.
forebygge arbejdsulykker og helbredsskader
gennem arbejdspladsvurderinger
(APV), incl. kortlægning af arbejdsmiljøet
og handlingsplaner.
BBæærreeddyyggttiigg uuddvviikklliinngg
Aalborg Portland ønsker at fremme en bæredygtig
udvikling ud fra følgende:
● Miljø skal være en integreret del af
udviklingen i virksomhedens aktiviteter.
● Miljøindsatsen skal forankres gennem
deltagelse af alle medarbejdere og i
dialog med omverdenen.
● Produktion og økonomisk fremgang skal
ske uden relativ stigning i energiforbrug,
emission, kemikalieforbrug, affald, transport
og øvrigt ressourceforbrug.
● Miljøindikatorer skal synliggøre en bæredygtig
udvikling.
● Ressourceeffektivitet skal fremmes ved
bl.a. substitution af ikke-fornyelige ressourcer
og indførelse af nye teknologier.
● Det globale perspektiv inddrages – bl.a.
ved Handel med kvoter for emission, Joint
Implementation og Clean Development
Mechanism.

MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2002 | AALBORG PORTLAND
5

6
MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2002 | AALBORG PORTLAND
MILJØ- OG ENERGILEDELSE
ENERGI
EKSTERNT MILJØ
ARBEJDSMILJØ
overordnet handlingsplan
MÅL 2002 STATUS 2002
Miljøcertificeringen og EMAS-registreringen opretholdes.
Arbejdsmiljøet certificeres i henhold til OHSAS 18001.
Fortsætte gennemførelse af de særlige undersøgelser i aftalen med Energistyrelsen om
energieffektivisering for grå og hvid produktion.
Fortsat udbygning af energistyring vha. nøgletalsrapportering.
Fortsætte arbejdet med at miljøvurdere leverandører.
På sigt skal 40% af brændselsforbruget til den grå produktion erstattes med alternative
brændsler.
Energibesparelse på 100.000 GJ ved udeklinker-anlæg svarende til 42.000 ton udeklinker.
Erstatning af 600.000 GJ fossilt brændsel ved brug af CemMiljø brændsel svarende til
40.000 ton.
Erstatning af 540.000 GJ fossilt brændsel ved anvendelse af 30.000 ton kød- og benmel.
Nedbringelse af CO2-emissionen med 2% ved produktion af grå cement i forhold til
2000 emissionen på 866 kg CO2/tonTCE ved fuld mineraliseret drift og øget anvendelse
af CemMiljø brændsel.
Nedbringelse af CO2-emissionen med 1% i løbet af 2002 ved produktion af hvid cement
i forhold til 2000 emissionen på 1.304 kg CO2/tonTCE incl. sparet CO2 fra levering af
fjernvarme, ved forbedret pfister dosering og omlægning af ovn 84 til hvid produktion.
Fortsætte vurderingerne af teknologiske muligheder for NOX-reduktion.
Gennemførelse af projekter i NOX-handlingsplanen for 2002.
Etablering af klor- og alkalidræn for at nå langsigtede mål vedr. anvendelse af alternative
brændsler og CO2-emission.
Projekt for flytning af papirindfyring skal gennemføres for at nedbringe CO-emissionen
fra ovn 87 med 60% ved udgangen af 2002 i forhold til en koncentration på 800
mg/Nm 3 i 1999.
Ved genvinding af brugt køle- og overfladevand til teknisk vand kan der på sigt opnås
en vandbesparelse på 480.000 m 3 /år. I 2002 spares 150.000 m 3 .
Deponerede affaldsmængder reduceres med 20% i forhold til udgangspunktet i 2001
(33.097 ton) ved gennemførelse af projekter for genbrug i beton, genbrug af støv i
skrubbervæske til afsvovling samt anlægsformål.
Ingen APV´er er mere end 3 år gamle. Opfølgning fortsætter kvartalsvist i sikkerhedsudvalgene.
Ingen kemikaliekort eller sikkerhedsinstrukser må være ældre end 5 år uden at være
revurderet.
Substituere mindst 5 farlige kemikalier med produkter, der er mindre farlige.
Antallet af anmeldte arbejdsulykker reduceres med 3% i forhold til udgangspunktet 36
anmeldte i 2000 ved at fortsætte igangværende aktiviteter.
Der skal i 2002 gennemføres 6 miljø- og sikkerhedsinspektioner.
I 2002 gennemføres 2 ud af 10 aktiviteter i støvhandlingsplanen for arbejdsmiljøet.
Handlingsplanen gennemføres i perioden 2001 - 2004.
Audit er gennemført, og certifikaterne opretholdes.
Arbejdsmiljøcertifikatet er modtaget.
De særlige undersøgelser for denne aftaleperiode er gennemført.
Der er arbejdet med nøgletal for ovn 73 og 79, slemmetromle 3 samt kridtgrav.
Der er arbejdet med revurdering af råvareleverandører.
Målet er ikke nået pga. højt klorindhold i brændsler. Erstattet 20%.
Målet er nået. Sparet 114.120 GJ svarende til 46.213 ton udeklinker.
Målet er ikke fuldt ud nået. Der er erstattet 570.811 GJ svarende til 33.127 ton
CemMiljø brændsel
Målet er ikke nået. Sparet 382.731 GJ svarende til 21.987 ton kød- og benmel.
Fald på 3,2% til 838 kg CO2/tonTCE pga. øget brug af alternativt brændsel.
Stigning på 1,2% til 1.320 kg CO2/tonTCE pga. ændret brændselssammensætning.
Foregår løbende.
Projekter gennemført. Status for handlingsplan gennemgået og accepteret af amtet.
Projektet er forsinket. Anlægget forventes i drift maj 2003.
Målet er nået. Der er opnået 76% reduktion svarende til et koncentrationsniveau
på 189 mg/Nm 3 .
Målet er ikke nået pga. tekniske vanskeligheder med gennemførelse af tiltagene.
Målet er ikke nået. Over året er der opnået en reduktion på 10%.
Alle APV´er er udarbejdet.
Ingen kemikaliekort er over 5 år gamle. 52 sikkerhedsinstrukser er revurderet
således, at ingen sikkerhedsinstrukser er over 5 år gamle.
Der er substitueret 4 oliemalinger med vandbaseret maling og et giftigt isoleringsmateriale
med et produkt, der ikke er klassificeret.
Målet er ikke nået. 48 ulykker arbejdsulykker er anmeldt.
Der er gennemført 10 miljø- og sikkerhedsinspektioner samt 6 inspektioner på kontorer.
Begge projekter er gennemført. I alt er 4 projekter gennemført.

MÅL 2003
Miljø- og arbejdsmiljøcertificeringen samt EMAS-registreringen opretholdes.
Fortsætte gennemførelse af de særlige undersøgelser i aftalen med Energistyrelsen om
energieffektivisering for grå og hvid produktion.
Fortsat udbygning af energistyring vha. nøgletalsrapportering.
Fortsætte arbejdet med at miljøvurdere leverandører.
På sigt skal 40% af brændselsforbruget til den grå produktion erstattes med alternative
brændsler.
I 2003 skal 28% af brændselsforbruget til grå produktion erstattes med alternative brændsler.
Fastholde den opnåede energibesparelse på 100.000 GJ ved udeklinker-anlæg svarende
til 42.000 ton udeklinker.
Erstatning af 600.000 GJ fossilt brændsel ved brug af CemMiljø brændsel svarende til
40.000 ton.
Erstatning af 540.000 GJ fossilt brændsel ved anvendelse af 30.000 ton kød- og benmel.
Deltagelse i forskningsprojekt, der har til formål at fremme bæredygtig udvikling gennem
forbedret produktion og anvendelse af beton.
Nedbringelse af CO2-emissionen med 2% ved produktion af grå cement i forhold til
2002 emissionen på 838 kg CO2/tonTCE ved øget anvendelse af alternativt brændsel.
Nedbringelse af CO2-emissionen med 1% i løbet af 2003 ved produktion af hvid cement
i forhold til 2000 emissionen på 1.304 kg CO2/tonTCE incl. sparet CO2 fra levering af
fjernvarme, ved øget anvendelse af alternativt brændsel.
Fortsætte vurderingerne af teknologiske muligheder for NOX-reduktion.
Gennemførelse af projekter i NOX-handlingsplanen for 2003.
Etablering af klor- og alkalidræn for at nå langsigtede mål vedr. anvendelse af alternative
brændsler og CO2-emission.
Ved genvinding af brugt køle- og overfladevand til teknisk vand kan der på sigt opnås
en vandbesparelse på 480.000 m 3 /år. I 2003 spares 150.000 m 3 .
Deponerede affaldsmængder reduceres med 2% i forhold til udgangspunktet i 2002
(29.782 ton) ved gennemførelse af projekter for genbrug i beton, genbrug af støv i
skrubbervæske til afsvovling samt anlægsformål.
Ingen APV´er er mere end 3 år gamle. Opfølgning fortsætter kvartalsvist i sikkerhedsudvalgene.
Substituere mindst 5 farlige kemikalier med produkter, der er mindre farlige.
Målet er på sigt 0 anmeldte arbejdsulykker.
Igangværende aktiviteter fortsættes, og antallet af anmeldte arbejdsulykker reduceres med
3% i forhold til udgangspunktet 36 anmeldte i 2000. (27% i forhold til udgangspunktet 48
anmeldte i 2002)
Færdiggørelse og idriftsætning af database til registrering af arbejdsulykker.
Der skal i 2003 gennemføres 6 miljø- og sikkerhedsinspektioner.
Der skal gennemføres aktiviteter i handlingsplanen for sundhedsfremme og det rummelige
arbejdsmarked.
I 2003 gennemføres 2 ud af de resterende 6 aktiviteter i den reviderede støvhandlingsplan
for arbejdsmiljøet. Handlingsplanen gennemføres i perioden 2001-2005.
MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2002 | AALBORG PORTLAND
Hensigtsmål Forbedringsmål
Kontrol af mål 2003 sker med basis i udgangen af
2002, hvis ikke andet er nævnt.
Afdelingshandlingsplaner
Foruden den overordnede handlingsplan arbejder alle
afdelinger med handlingsplaner.
Målet er opfyldt
Målet er ikke opfyldt
I 2002 er 15 ud af 23 mål opfyldt.
7

8
MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2002 | AALBORG PORTLAND
miljøledelsessystemet
De bærende elementer
i systemet følges og evalueres nøje
Aalborg Portlands miljøledelsessystem
omfatter alle aktiviteter vedrørende produktion,
distribution og udvikling af grå og
hvid cement. Alle aktiviteter er miljøcertificeret
efter ISO 14001, arbejdsmiljøcertificeret
efter OHSAS 18001 samt Arbejdsministeriets
bekendtgørelse nr. 923, og systemet
er verificeret efter Energistyrelsens
kravspecifikation for energiledelse. Endvidere
er fremstilling af cement på fabrikken
i Aalborg EMAS-registreret. De bærende elementer
i systemet er miljøpolitikken, mål
og handlingsplaner.
Ledelsens evaluering
Der sker en løbende ledelsesopfølgning på
miljøledelsessystemet ved møder i miljøog
energigruppen. I december 2002 afholdt
ledelsen den årlige evaluering af systemet.
Under evalueringen blev alle væsentlige
hændelser i 2002 gennemgået, og efterfølgende
blev der afholdt målsætningsseminar
for 2003, hvor miljøpolitik, -mål og
-handlingsplaner blev revideret.
Af væsentlige emner fra evalueringen kan
følgende nævnes:
I juni 2002 blev miljøledelsessystemet
auditeret med et godt resultat.
Skibene er nu udtaget af certifikatet,
da de ikke længere ejes af Aalborg
Portland.
Ved samme lejlighed blev der gennemført
audit til arbejdsmiljøcertificering.
Audit endte i indstilling til arbejdsmiljøcertifikatet
OHSAS 18001 og Arbejdsministeriets
bekendtgørelse nr. 923.
Certifikaterne blev modtaget i september.
Fornyet EMAS-registrering blev foretaget
i marts, og i juni 2002 gennemførte
Dansk Standard kontrol af aftalegrundlaget
for energieffektiviseringsaftalen
med et godt resultat.
Der er som led i opfølgningen på miljøledelsessystemet
afholdt 7 møder i
miljø- og energigruppen incl. 3 opfølgninger
på status for miljømålene.
Aalborg Portland har afholdt 15
interne revisioner, hvoraf nogle er
afholdt som kombinerede miljø- og
kvalitetsrevisioner.
Ledelsen gennemgik det forløbne års
overskridelser og afvigelser, som er
indberettet til Nordjyllands amt, herunder
klager over støvnedfald.
Energiledelse
Aalborg Portlands 3-årige aftale med
Energistyrelsen om energieffektivisering
udløb med udgangen af 2002. Der er indgivet
hensigtserklæring om at indgå fornyet
aftale, idet Energistyrelsens regler
endnu ikke er afklaret.
Aftalen er forløbet planmæssigt, dvs. at en
række aktiviteter er gennemført. Heraf kan
nævnes:
Verifikation af energiledelsessystemet.
Opfølgning på energimålsætninger
og mål.
Energibevidst projektering og indkøb.
Vedligeholdelse af energiforbrugende
anlæg.
Energistyring, herunder en løbende
opfølgning og vurdering af operative
nøgletal.
Årlig rapportering af opdaterede
energidata.
Gennemførelse af syv “særlige undersøgelser”.
De fleste af disse punkter er ved at være
en integreret del af medarbejdernes hverdag,
og de gennemføres som en naturlig
del af det daglige arbejde.
Dog har gennemførelsen af de syv “særlige
undersøgelser” krævet en ekstra indsats af
de involverede medarbejdere.
Hver af disse undersøgelser omfatter en
nøje gennemgang af en mulighed for at
etablere et energibesparende anlæg, og
undersøgelsen munder ud i en rapport,
som beskriver de afdækkede muligheder.

Evaluering af Miljø/BST
Aalborg Portland Miljø/BST blev i efteråret
1998 godkendt af DANAK for en femårig
periode til at udføre BST-arbejde. I sommeren
2002 gennemførte DANAK en kontrol
af Miljø/BST’s kvalitetsstyringssystem.
Ved kontrolbesøget blev der fulgt op på,
om Miljø/BST levede op til ændrede krav i
BST-bekendtgørelsen, der trådte i kraft
den 1. januar 2002.
Det blev vurderet, om Miljø/BST’s rådgivning
havde et forebyggende og helhedsorienterende
sigte, og om løsningen støttede
virksomhedernes eget arbejdsmiljøarbejde.
Endvidere deltog DANAK i et virksomhedsbesøg
ved Dansk Eternit A/S, der
er tilsluttet Aalborg Portland Miljø/BST.
DANAK kunne på baggrund af kontrolbesøget
konstatere, at Aalborg Portland
Miljø/BST kunne opretholde godkendelsen
med fire mindre afvigelser, der efterfølgende
er rettet.
I november 2002 er den årlige evaluering
af kvalitetsstyringssystemet for Miljø/BST
afholdt. I evalueringen indgik en gennemgang
og diskussion af kvalitetspolitik, målsætning,
evaluering af mål 2002 og nye
mål for 2003 samt gennemførte og mulige
forbedringer.
Politikken blev ændret for at fremhæve, at
Miljø/BST er en rådgivende enhed. Handlingsplan
2003 for Miljø/BST indeholder
således et mål om at ændre og synliggøre
rollefordelingen mellem Miljø/BST og
sikkerhedsorganisationen, således at det
tydeliggøres hvilke opgaver, der skal løses
af henholdsvis sikkerhedsorganisationen
og af Miljø/BST. Formålet er at styrke ejerskabet
af virksomhedens arbejdsmiljøarbejde
og den forebyggende indsats.
Åbent hus arrangement 2002
Miljødialog
For at sikre og styrke den løbende miljødialog
med interessenterne har Aalborg
Portland i øjeblikket følgende, væsentlige
aktiviteter i gang:
Løbende kontakt med centrale og decentrale
miljømyndigheder i Danmark
og EU, idet der hele tiden foregår
udvikling af lovforslag og regler, som
vil påvirke virksomheden.
Inddragelse af miljøoplysninger fra
underleverandører via spørgeskemaer
og personlige kontakter.
I 2002 har registreringshold gennemgået
de to produktionsafdelinger endnu
engang for at afdække nye muligheder
for miljø- og energioptimering.
Miljøredegørelse og grønt regnskab
2002 udsendes ultimo marts 2003.
Aalborg Portland havde i 2002 besøg
af 213 hold svarende til 3.510 gæster,
som bl.a. fik orientering om og havde
lejlighed til at stille spørgsmål om miljø.
Der er afholdt et åbent hus arrangement
for vores naboer, hvor vi orienterede
om fabrikken, vores miljøredegørelse
og vores miljøtiltag i øvrigt.
Endvidere var der arrangeret en rundtur
på fabrikken af 1 times varighed.
Det er planlagt at gentage arrangementet
i 2003.
I maj 2002 blev der i samarbejde med
Aalborg kommunes naturvejledere
afholdt en strandrensningsdag langs
Aalborg Portlands strand ud til Limfjorden,
hvor der er indsamlet strandingsgods
langs stranden. Alle 4.-7. klasser i
Aalborg kommunes skoler var inviteret
til at deltage, og der deltog 22 skoleklasser
i arrangementet.
Alle gik til sagen med stor energi, og
der blev indsamlet flere tons strandingsgods
i løbet af dagen. Den klasse, der
MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2002 | AALBORG PORTLAND
havde indsamlet mest, vandt som
præmie en dag sammen med en
naturvejleder.
Dagen sluttede med sodavand og
pølser samt en lille gave fra Aalborg
Portland til alle deltagere.
Vi giver indlæg på eksterne kurser og
møder. I 2002 bl.a. indlæg på en temadag
i Dansk Industri om offentlig og
privat samspil med undertitlen “Affald
som alternativt brændsel/affaldsforbrænding”
samt et indlæg på en temadag
om arbejdsmiljøcertificering.
Miljøredegørelse og Grønt Regnskab
2001 er bestilt 118 gange fra vores
hjemmeside i løbet af 2002.
Miljøredegørelsen sendes til en lang række
interessenter i ind- og udland, bl.a. naboer,
ejere, myndigheder, politikere i kommune,
amt og Folketing, Danmarks Naturfredningsforening,
kunder og leverandører.
Herudover ligger miljøredegørelsen fremme
på 17 interne info-centre, som alle medarbejdere
har adgang til.
For at sikre den bedst mulige motivation
og dialog med vores eksterne og interne
interessenter om den indsats, vi gør på
miljøområdet, vil vi gerne opfordre alle til
at komme med synspunkter og forslag til
forbedringer.
9

10
MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2002 | AALBORG PORTLAND
de væsentligste miljøpåvirkninger
Hensyn til produktion
og omverden
udviser god balance
Cementproduktionen er præget af et
stort forbrug af råstoffer og energi, og
dermed vil der også være direkte miljøpåvirkninger
i form af røggasser, affald, støj,
spildevand mv.
Udvælgelseskriterier
Miljøpåvirkningerne er på baggrund af
miljøkortlægninger udvalgt efter følgende
kriterier: Stort forbrug/udgift, vilkår i miljøgodkendelsen
og hensyn til naboerne.
Denne vurdering ligger til grund for nedenstående
afsnit samt stofstrømmen side
14-17. Et pointsystem har understøttet
udvælgelsen og omfatter en vurdering af
mængde, spredning og effekt, således at
de forskellige miljøpåvirkninger kan sammenlignes.
Aalborg Portland anser ikke lugt for relevant
pga. produktionsprocessens karakter samt
det faktum, at fabrikken er beliggende i
stor afstand fra de nærmeste naboer.
Miljøgodkendelse
Miljøpåvirkningerne er reguleret i den
samlede miljøgodkendelse samt en række
senere meddelte, mindre delgodkendelser,
der stiller vilkår til driften, herunder:
Emissionsvilkår for alle væsentlige
kilder til luftforurening, der omfatter
ovne, cement-og kulmøller, kølerskorsten
samt kedelcentral.
Vilkår for støj fra fabrikken.
Krav til håndtering og indberetning af
alvorlige driftsforstyrrelser og uheld.
Krav til drift af oplagspladser for råmaterialer
og brændsler.
Udledning af processpildevand, kølevand,
regnvand mv.
Overholdelse af kravene i godkendelsen
samt det daglige miljøarbejde på fabrikken
er med til at sikre, at der ikke er væsentlige
gener forbundet med at være nabo til
fabrikken.
Af nedenstående tabel fremgår de 5
væsentligste kilder til luftforurening, kravene
til dem samt Aalborg Portlands nuværende
emissionsniveau. Støvemissionen
opgøres ved gennemsnit af stikprøvemålinger,
NOX og SO2 opgøres ved gennemsnit
af kontinuerlige registreringer.
Røggasser
CO2-emission
Igen i år er der sket et svagt fald svarende
til den øgede anvendelse af alternative
brændsler. Problemer med for højt indhold
af klor i brændslet fra CemMiljø A/S har
betydet, at vi af hensyn til cementkvaliteten
ikke har kunnet udnytte CemMiljø anlæggets
kapacitet fuldt ud i store dele af året.
Med etablering af et klor by-pass i foråret
2003 vil de anvendte mængder CemMiljø
brændsel kunne forøges væsentligt, og
CO2-emissionen kan dermed forventes at
Krav og emissioner under drift.
Alle værdier er angivet som mg/Nm3 tør røggas ved 10% iltindhold
Varmegenvinding (73/79)
Varmegenvinding (74/78)
Ovn 84
Ovn 85
Ovn 87
falde i det kommende år. Anvendelsen af
kød- og benmel forventes også øget,
hvilket ligeledes vil give en effekt.
NOX-emission
NOX-emissionen er faldet i forhold til 2001.
Den væsentligste forklaring herpå er effekten
af støvtilsætning i brændezonen, en
optimering af styringen af ovn 85 samt at
ovn 84 har haft færre driftstimer. Der er
dog også ved de øvrige ovne set et mindre
fald i emissionen.
SO2-emission
Emissionen er faldet markant. Den væsentligste
årsag er, at kravet til det maksimale
svovlindhold i petcokene til den hvide produktion
er sænket. Mindre driftstid på ovn
84 har også bidraget til faldet.
CO-emission
Emissionen er faldet markant, idet tilsætningen
af papirmasse i ovn 87 er flyttet til
et andet sted i processen, hvilket har medført
mindre CO-dannelse.
Støv NOx SO 2
Krav Niveau 2002 Krav Niveau 2002 Krav Niveau 2002
50 4 1.250 956 500 220
50 3 1.250 1.072 500 143
50 8 * 3.000/2.750 1.538 500 165
50 22 3.000/2.750 1.263 500 171
50 22 1.250 778 10 0,2
* Der er i november 2002 på ovn 84 foretaget en måling over grænseværdien. Ovnen blev stoppet 10 minutter efter
resultatet af målingen forelå, og filteret blev renoveret. Ovnen har ikke været i drift siden.

Luftemissioner – kg pr. ton TCE
1.025
1.000
975
950
4
2
0
1998 2002
CO 2
NO X
SO 2
CO
1998 957 3,6 1,0 1,9
1999 992 3,5 0,6 1,3
2000 982 3,8 0,4 1,5
2001 973 3,7 0,6 1,1
2002 955 3,3 0,3 0,4
Driftsforstyrrelser
Antallet af henvendelser om støvudslip er
steget lidt i forhold til 2001. Vi ved af erfaring,
at selv kortvarige problemer med
drift af vores filtre (mindre end et halvt
minut) ved ugunstige vind- og vejrforhold
kan medføre gener for vores naboer. Derfor
har driften af disse en høj bevågenhed. En
anden del af forklaringen er, at vi oplever,
at vores naboer er blevet mere bevidste
omkring fabrikken og eventuelle udslip. Vi
registrerer alle filterudfald og rapporterer
dem til myndighederne.
I maj oplevede vi en del henvendelser om
støvudslip. Det viste sig, at flere af disse
skyldtes problemer med Ovn 85´s elfilter,
der ikke fungerede tilfredsstillende pga.
for høje temperaturer i filteret. Efter to
ovnstop for filterrenovering samt isætning
af 940 kæder i ovnen, lykkedes det at
bringe støvemissionen ned til et tilfredsstillende
niveau. På baggrund heraf har
Miljø- og energigruppen efter aftale med
Nordjyllands amt har besluttet at etablere
kontinuerligt registrerende støvmåling på
samtlige større skorstene (afkast) på Aalborg
Portland for derved at undgå generne
for vores naboer.
Som en reaktion på tidligere henvendelser
fra vores naboer på nordsiden af fjorden
har vi flyttet rundt på vores kulbunker
således, at de mest støvende bunker er
kommet mere i læ. Samtidig er sprinklerne
på kulpladsen udbygget og forbedret
markant.
Der har været to henvendelser om støj fra
Aalborg Portlands anlæg. Det ene drejede
sig om støj fra kridtgraven i sommerperioden.
Problemet blev løst i forbindelse med
renovering af dybdegravemaskinen under
et planlagt vedligeholdelsesstop samt ved
at undgå drift i nattimerne.
Antallet af henvendelser om udslip mv.
MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2002 | AALBORG PORTLAND
Den anden henvendelse drejede sig om
støj i forbindelse af losning af cement ved
vores siloanlæg i Åbenrå. Dette problem er
løst ved støjdæmpning af en hjælpemotor
på det pågældende cementtankskib.
Antallet af udslip til Limfjorden er faldet.
Der har været et mindre udslip af olie,
slemmet oxyton/serox samt to tilfælde af
udslip af kridtslam. Det sikres altid via
vores miljøledelsessystem, at hændelserne
ikke kan gentage sig. Der er endvidere
registreret et udslip fra M/S Kongsdal på
50-60 liter let dieselolie i Københavns
havn, mens skibet stadig var ejet af Aalborg
Portland.
Der er registreret et tilfælde af jordforurening
i forbindelse med en sprængt kisaskeledning.
Det forurenede jord blev gravet
væk og deponeret på specialdepot.
Støv Støj Limfjorden Andet
1998 22 1 5
1
1999 25 0
5
2000 39 1 5
1
2001 56 0 8
0
2002 61 2 6
1
1
11

12
MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2002 | AALBORG PORTLAND
de væsentligste miljøpåvirkninger
Affald
Affaldsmængden er faldet. Årsagen er, at
det har været muligt at anvende en del af
det hvide filterstøv som absorbent.
Vandforsyning
Vandforbruget har holdt sig på samme
niveau som i 2001. Et projekt til genbrug af
vand er blevet forsinket p.g.a. kvalitetskrav
til vandet. Projektet vedr. opsamling og
genbrug af kølevand planlægges gennemført
i 2003, og det forventes at give anledning
til et fald i fabrikkens samlede vandforbrug.
Spildevand
Aalborg Portlands væsentligste spildevandsmængde
er filtratvand, der dannes ved udkondensering
af vand i varmegenvindingsanlægget.
Det er konstateret, at der er et
indhold af tungmetaller og kvælstof i filtratvandet,
og der er derfor sat arbejde i gang
med henblik på i videst mulig omfang at
genbruge vandet samt at rense den resterende
mængde filtratvand, der skal udledes.
Støj
Ifølge Aalborg Portlands støjhandlingsplan
skulle den ene af vore skovlhjulsgravemaskiner
støjdæmpes i 2001. Der har imidlertid
af driftsmæssige hensyn vist sig et
behov for at udskifte gravemaskinen, og
støjdæmpningen er derfor sat i bero.
Tilsynsmyndigheden Nordjyllands amt er
underrettet om, at dæmpningen ikke gennemføres.
Udskiftningen sker i løbet af
efteråret 2003, og vi forventer at få en
støjmæssigt markant bedre gravemaskine.
Støjbidraget i 2002 fra fabrikken i målepunktet
ved Sølyst er dermed på samme
niveau som i fjor.
Grænseværdi
Dagtimer Aftentimer Nattimer
53 51 51
Beregning 52,1 49,4 49,4
Værdier i dB(A)
Leverandører
Leverandørers miljøpåvirkning indgår som
en indirekte miljøpåvirkning i en livscyklusanalyse
af cement. Hovedparten af energiforbruget
og emissionerne foregår på
fabrikken i Aalborg, og derfor er leverandørernes
bidrag til den samlede miljøpåvirkning
for cement ikke så væsentlig.
Som en del af vores miljøledelsessystem
indgår en vurdering af leverandørerne. Der
er i løbet af 2002 etableret en tværfaglig
gruppe med deltagelse af Miljø/BST, kvalitetschefen
samt indkøbsfunktionen, der
har udarbejdet et spørgeskema og en plan
for leverandørvurderinger. Herved sikres en
opfølgning på miljø- og kvalitetsforhold ved
kontraktforhandlinger og leverandørbesøg.
Der er stillet krav til leverandører, der arbejder
på fabrikken, om at de skal overholde
de samme arbejdsmiljøregler som
de ansatte på Aalborg Portland.

M/S Sierksdorf
Med et brag endte Aalborg Portland den
2. december 2002 uforskyldt på forsiden
af alle landets aviser.
I forbindelse med åbning af lugerne på
fragtskibet M/S Sierksdorf skete der en
voldsom eksplosion ved Aalborg Portlands
kaj. Eksplosionen var så voldsom, at den
kunne høres i Brønderslev i 20 kilometers
afstand fra fabrikken. Skibet sank i løbet af
dagen. Fire af skibets besætningsmedlemmer
blev kvæstet ved ulykken. Tre af besætningsmedlemmerne
kunne udskrives samme
dag og den sidste person blev udskrevet
efter en uge på hospitalet. Årsagen til eksplosionen
er endnu ikke ved udgangen af
februar 2003 endeligt fastslået.
På Aalborg Portland gav ulykken internt
anledning til en revision af kemikaliekortet
for restproduktet oxyton/serox samt sikkerhedsinstruksen
for håndtering af materialet.
Endvidere afholdtes et ekstraordinært
sikkerhedsudvalgsmøde til orientering af
de afdelinger, der håndterer materialet.
Der er endvidere sat undersøgelser igang
for at afklare, om der er forbedringsmuligheder
i forhold til leverandørernes råvareleverancer
til Aalborg Portland.
Vi havde forventet en hurtig hævning af
skib og last, men pga. diskussion om ansvaret
mellem skibets og lastens forsikringsselskaber
trak hævningen ud.
I starten af januar 2003 blev skibets tanke
tømt for olie, og i slutningen af måneden
kunne skibet endeligt hæves.
MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2002 | AALBORG PORTLAND
13

14
MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2002 | AALBORG PORTLAND
stofstrømmen, status 2002
Aalborg Portland har udgivet Grønt Regnskab
siden 1996. Stofstrømmen er opstillet
for årene 1998 til 2002, hvorved det er
muligt at følge udviklingen over en femårig
periode.
Den basale produktionsaktivitet hos
Aalborg Portland er, at virksomheden ved
hjælp af råstofferne kridt, vand, sand, alternative
råstoffer og brændsler fremstiller
cement. Materialerne bearbejdes, blandes
og opvarmes til høje temperaturer. En kompliceret
proces som ud over cement også
resulterer i forskellige reststoffer. En del af
reststofferne – blandt andet vand, støv og
afsvovlingsgips – genbruges og indgår dermed
i en intern cirkulation. Den øvrige del
af reststofferne udledes som røggas, vanddamp,
kølevand, spildevand eller affald.
Massebalancen
I princippet tilføres produktionsprocessen
den samme stofmængde, som efterfølgende
afgives som cement eller reststoffer.
– cementfabrikken i Aalborg
Stadige ændringer
og investeringer
skaber løbende forbedringer
Der er en balance i regnskabet kaldet
massebalancen. Massebalancen er reelt en
beskrivelse af, hvilke ressourcer Aalborg
Portland anvender i produktionen af cement,
hvor meget der produceres samt hvilke
udledninger, produktionen medfører.
På side 16 og 17 er cementfabrikkens
stofstrømme angivet både med absolutte
tal og relative værdier. De absolutte mængder
er opgjort som ton i våd tilstand. Ved
de relative værdier er der taget udgangspunkt
i materialer i kg våd til produktion
af 1 ton Total Cement Equivalent –
forkortet tTCE. tTCE er en standardenhed
for produktion, som fremkommer ved
beregning af den ækvivalente cementtonnage,
hvis alle klinker var lavet til cement.
De relative værdier giver således mulighed
for at sammenligne massebalancen år for
år uafhængigt af eventuelle variationer i
cementproduktionens størrelse, bevægelser
i klinkerlager og salg af klinker.
Væsentlige ændringer
i cementfabrikkens stofstrøm
for årene 1998-2002
Varmegenvinding til fjernvarme er
steget efter optimering af varmegenvindingsanlægget
i august 1998.
Faldet i 2002 skyldes færre driftstimer
på kedlerne.
SO2-udledningen er faldet efter optimering
af svovlrensningen af røggas
fra den hvide produktion i august 1998,
hvorved mængden af afsvovlingsgips
er steget.
Stigende udledning af spildevand som
filtratvand pga. øget varmegenvinding
til fjernvarme og dermed større kondensering
af vanddamp fra røggassen.
Recirkulering af vand er faldet, da det
har vist sig, at filtratvand ikke umiddelbart
kan bruges til bratkølingen i de
hvide ovne. I stedet anvendes rent
vand, som har bidraget til et stigende
vandforbrug.
Mængden af brændsel i tons er steget
pga. stigende anvendelse af alternative
brændsler, hvor brændværdien er
lavere end kul, petcoke og olie. Der
kræves med andre ord flere tons alternative
brændsler til at substituere fossilt
brændsel, når ovnenes energibehov
skal dækkes.
Elforbruget har været stigende. Det
skyldes, at der efter optimering af
varmegenvindingsanlæggets svovlrensning
i 1998 bruges ca. 6.000 MWh
mere på drift af anlægget end før ombygningen.
Det er en velkendt problemstilling,
at etablering af rensningstiltag
giver sig udslag i øget elforbrug.

Investeringer i miljøforbedringer
Aalborg Portland foretager hvert år store
investeringer i miljøforbedringer og energioptimering.
I perioden fra 1998-2002 er
der i alt investeret DKK 164,2 mio. i
mange forskellige miljøforbedringer.
I 2002 er der i alt investeret DKK 45,8 mio.
i miljøforbedringer og energibesparende
projekter. Investeringerne er foretaget i
Aalborg Portland A/S samt via Aalborg
Portlands 70% ejerskab i CemMiljø A/S.
Blandt de mange projekter er:
Centralstøvsuger silo 20, 21, 22, 23
og 24.
Sprinkleranlæg og befugtning kulplads.
Befugtning af filterstøv.
Pfister kulmelsdosering ovn 78.
Genanvendelse af procesvand.
Hvidt støv som absorbent.
Kød- og benmel hvide ovne.
Anlæg for dispergeringsmidler.
Kød- og benmel som brændsel
i ovn 84 og 87.
Kontinuerlig støvmåling.
Centralstøvsuger i folaxbygning ovn 87.
Grønne afgifter
De grønne afgifter er på et uændret
niveau med DKK 28,5 mio. Affaldsafgifter
og CO2-afgifter udgør de største beløb.
Miljø/BST
Ud over investeringer i miljøforbedringer,
driftsomkostninger og ressourcer hertil,
grønne afgifter og omkostninger/ressourcer
til drift af sikkerhedsorganisationen afholder
Aalborg Portland udgifter til drift af
Miljø/BST. I Miljø/BST er der ansat:
1 miljøchef, 1 sekretær, 2 miljøingeniører,
1 arbejdsmiljøkoordinator og 1 bedriftslæge.
Driftsudgifter hertil var på i alt DKK 3,8 mio.
Målemetoder og beregningsgrundlag
Oplysninger til brug for massebalancen er
fremkommet fra vort MiljøInfoSystem, jf.
side 31. Nedenfor er der redegjort for
målemetoder i forbindelse med datafangst.
Råmaterialer, genanvendelsesmaterialer
og brændsler er opgjort efter målepunkter
i fremstillingsprocessen i form
af flowmålere og vægte.
Vandforbrug er målt med vandure.
El-forbrug er målt med kWh-målere.
Emballage er beregnet udfra
lageropgørelse.
CO2 er beregnet ud fra almindeligt
anerkendte metoder. Øvrige luftemissioner
samt støv fra ovn 87´s ovnende
og køler ved kontinuerlig måling i skorstenene.
Støv ved øvrige afkast beregnes
på baggrund af stikprøvemålinger.
Produkter er opgjort ved vejning og
beregning.
Produktion af fjernvarme er målt med
calorie-måler.
Affald er opgjort ved vejning på
brovægt.
Kølevand er beregnet ud fra
princippet om vandbalance
– dvs. vand ind = vand ud.
Mængden af forbrændingsluft er
opgjort indirekte og afstemmer stofstrømmens
ind- og udside.
Arbejdsulykker opgøres ud fra
anmeldelser til Arbejdstilsynet og
Søfartsstyrelsen.
Etablering af MiljøInfoSystemet i 1999
har forbedret opgørelsen af stofstrømmen
datamæssigt. Af hensyn til sammenligningen
er det valgt at opgøre 1998 efter den
gældende metode fra 1999 og frem.
MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2002 | AALBORG PORTLAND
Tilføjelser og ændringer i forhold til
massebalancen i Miljøredegørelse og Grønt
Regnskab 2001 er følgende:
SO2 og NOX fra dampproduktion til
opvarmning af fuelolie indgår fra 2002
og udgør henholdsvis 1,4% og 0,1% af
de totale mængder for SO2 og NOX fra
fabrikken.
Vanddamp fra ovnene opgøres i 2001
og 2002 ved måling mod tidligere ved
beregning. Dette er forklaringen på et
markant fald i niveauet.
Kølevand er genberegnet for 1998-
2001, da måledata var behæftet med
fejl. Dette har medført et markant
niveaufald for alle årene.
Forbrændingsluft, der afstemmer stofstrømmens
ind- og udside, er faldet
markant som følge af de omtalte fald i
niveauerne for vanddamp og kølevand
på udsiden.
15

16
MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2002 | AALBORG PORTLAND
stofstrømmen, status 2002
– cementfabrikken i Aalborg
Absolutte tal Relative tal
ton våd kg våd / tTCE
IND 1998 1999 2000 2001 2002 1998 1999 2000 2001 2002
Forbrændingsluft
(O2, N mv.) 1.127.239 963.877 892.071 671.244 520.666 409,2 376,6 341,4 252,3 192,9
Råmaterialer
Kridt 4.521.192 4.272.217 4.503.214 4.359.485 4.468.546 1.641,4 1.669,1 1.723,6 1.638,3 1.656,0
Vand 3.339.789 3.252.227 3.464.901 3.460.621 3.366.419 1.212,5 1.270,6 1.326,2 1.300,5 1.247,5
Sand 140.499 180.550 148.201 133.757 134.859 51,0 70,5 56,7 50,3 50,0
Gips 64.493 63.589 59.213 42.361 35.153 23,4 24,8 22,7 15,9 13,0
Andet 14.466 17.738 14.763 15.934 14.091 5,3 6,9 5,7 6,0 5,2
Emballage 3.625 3.650 3.683 3.499 3.276 1,3 1,4 1,4 1,3 1,2
Brændsler 1) 471.426 470.945 500.633 505.145 519.952 171,2 184,0 191,6 189,8 192,7
Genanvendelses-
materialer 2) 656.723 614.644 645.564 669.910 652.426 238,4 240,1 247,1 251,8 241,8
(MWh) (MWh) (MWh) (MWh) (MWh) (kWh/tTCE) (kWh/tTCE) (kWh/tTCE) (kWh/tTCE) (kWh/tTCE)
El 307.395 314.385 317.987 322.249 329.599 111,6 122,8 121,7 121,1 122,1
1) Brændsler
Kul 247.357 212.757 215.398 178.055 171.204 89,8 83,1 82,4 66,9 63,4
Petcoke 152.061 203.786 206.202 243.845 240.238 55,2 79,6 78,9 91,6 89,0
Fuelolie 40.676 21.795 21.128 12.330 14.541 14,8 8,5 8,1 4,6 5,4
Alternative 31.332 32.607 57.905 70.915 93.969 11,4 12,7 22,2 26,7 34,8
Total 471.426 470.945 500.633 505.145 519.952 171,2 184,0 191,6 189,8 192,7
2) Genanvendelsesmaterialer
Flyveaske 191.516 215.150 207.792 228.060 213.215 69,5 84,1 79,5 85,7 79,0
Sand 231.119 189.601 216.501 208.936 180.177 83,9 74,1 82,9 78,5 66,8
Afsvovlingsgips 43.459 41.717 49.556 62.266 71.684 15,8 16,3 19,0 23,4 26,6
Papirmasse 65.254 62.026 57.059 50.040 53.728 23,7 24,2 21,8 18,8 19,9
Jernoxid 61.294 58.738 61.490 62.183 66.846 22,3 22,9 23,5 23,4 24,8
Andet 64.081 47.412 53.166 58.425 66.776 23,3 18,5 20,3 22,0 24,7
Total 656.723 614.644 645.564 669.910 652.426 238,4 240,1 247,1 251,8 241,8
INTERN RECIRKULATION
Støv 134.041 134.400 120.047 114.895 130.461 48,7 52,5 45,9 43,2 48,3
Vand 162.054 6.444 19.984 11.837 24.336 58,8 2,5 7,6 4,4 9,0
Egen afsvovlingsgips
Genbrug af
12.014 21.210 23.248 26.100 28.142 4,4 8,3 8,9 9,8 10,4
klinker/råmel
Genbrug af
20.899 20.014 21.615 43.639 46.213 7,6 7,8 8,3 16,4 17,1
cement fra silorensning 1.574 607 570 1.004 1.196 0,6 0,2 0,2 0,4 0,4
Fjernvarme fra (GJ) (GJ) (GJ) (GJ) (GJ) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE)
varmegenvinding 18.736 25.391 23.769 21.680 25.212 6,8 9,9 9,1 8,1 9,3

MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2002 | AALBORG PORTLAND
Absolutte tal Relative tal
ton våd kg våd / tTCE
UD 1998 1999 2000 2001 2002 1998 1999 2000 2001 2002
Røggasser og andet
CO2 2.635.750 2.538.997 2.566.101 2.589.126 2.577.348 956,9 992,0 982,2 973,0 955,1
Andet 3) 68.910 50.095 63.897 54.846 46.561 25,0 19,6 24,5 20,6 17,3
Emballage 3.625 3.650 3.683 3.499 3.276 1,3 1,4 1,4 1,3 1,2
Produkter
Cement 2.527.672 2.427.819 2.505.878 2.528.976 2.537.944 917,7 948,5 959,1 950,4 940,5
Klinker 214.370 124.633 98.886 153.320 132.322 77,8 48,7 37,8 57,6 49,0
Filler
Kridtslam til
2.039 5.330 2.981 3.670 4.494 -----
Nordjyllandsværket 21.561 34.137 26.228 30.533 35.484 -----
Total 2.765.642 2.591.919 2.633.973 2.716.499 2.710.244 995,5 997,2 997,0 1.008,0 989,6
Korrektion -----4,5 2,8 3,0 -8,0 10,4
Total
Cement Equivalent 2.754.405 2.559.575 2.612.721 2.660.972 2.698.459 1.000,0 1.000,0 1.000,0 1.000,0 1.000,0
Vand
Vanddamp
Kølevand, inkl.
2.285.807 2.203.389 2.283.632 1.809.759 1.782.117 829,9 860,8 874,0 680,1 660,4
ovn 85-grundvand
Grundvands-
2.201.993 1.710.666 1.863.585 1.909.251 1.915.126 799,4 668,3 713,3 717,5 709,7
sænkning (ovn 84) 253.158 292.965 302.143 280.976 169.131 91,9 114,5 115,6 105,6 62,7
Spildevand 124.567 447.757 515.229 498.000 511.585 45,2 174,9 197,2 187,1 189,6
Varmegenvinding (GJ) (GJ) (GJ) (GJ) (GJ) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE)
til fjernvarme 1.032.212 1.291.765 1.519.015 1.349.139 1.281.703 374,7 504,7 581,4 507,0 475,0
3) Andet
NOX 9.984 8.962 9.945 9.774 8.903 3,6 3,5 3,8 3,7 3,3
SO2 2.731 1.527 1.091 1.592 935 1,0 0,6 0,4 0,6 0,3
CO 5.312 3.450 4.014 2.947 1.169 1,9 1,3 1,5 1,1 0,4
Støv 4) 363 315 294 311 185 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Affald * 50.520 35.841 48.553 40.222 35.369 18,3 14,0 18,6 15,1 13,1
Total 68.910 50.095 63.897 54.846 46.561 25,0 19,6 24,5 20,6 17,3
*Affald
Genbrug 11.674 8.105 6.615 6.136 4.791 4,2 3,2 2,5 2,3 1,8
Forbrænding 459 448 715 582 495 0,2 0,2 0,3 0,2 0,2
Deponering 38.157 26.496 40.601 33.097 29.782 13,9 10,4 15,5 12,4 11,0
Olie- og kemikalieaffald 230 792 622 407 301 0,1 0,3 0,2 0,2 0,1
Total 50.520 35.841 48.553 40.222 35.369 18,3 14,0 18,6 15,1 13,1
4) Ekskl. filterudfald og bypass situationer
17

18
MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2002 | AALBORG PORTLAND
arbejdsmiljø
Et sundt grundlag
for et godt arbejdsmiljø
Dansk Standard ved Tommy Lund (th.) overrækker
certifikat til formanden for Hovedsikkerhedsudvalget,
Frands I. Grex.
Endnu en mærkedag
Den 9. september 2002 blev endnu en
mærkedag for Aalborg Portland. Dansk
Standard overrakte 2 vigtige certifikater,
arbejdsmiljøledelsessystem-certifikatet
efter OHSAS 18001 og arbejdsmiljøcertifikatet
efter Arbejdsministeriets bekendtgørelse
nr. 923 af 21. oktober 2001.
Aalborg Portland var den anden virksomhed
i Danmark, der fik tildelt certifikat
efter bekendtgørelse nr. 923. Dette var et
synligt bevis på, at ledelsen og medarbejderne
på Aalborg Portland arbejder og
fortsat vil arbejde målrettet med at forbedre
indsatsen for et godt, sikkert og sundt
arbejdsmiljø.
Arbejdsmiljøcertificering
Ledelsen besluttede i 2001, at Aalborg
Portland skulle arbejdsmiljøcertificeres.
Aalborg Portland har, siden arbejdsmiljølovgivningen
trådte i kraft i 1975, arbejdet
målrettet med at forbedre arbejdsmiljøet,
så det er bedst muligt med hensyn til
sikkerhed og sundhed. Derfor var beslutningen
en naturlig del af det mangeårige
arbejdsmiljøarbejde.
I 1998 blev Aalborg Portland miljøcertificeret
efter ISO 14001, hvor arbejdsmiljøet
er med som bilag. I den forbindelse blev
der udarbejdet procedurer og instrukser
for arbejdsmiljøområdet, som blev indarbejdet
i Aalborg Portlands miljø- og kvalitetshåndbog.
I 2000 blev Aalborg Portland
placeret som en niveau 1-virksomhed i
Arbejdstilsynets tilpassede tilsyn.
Aalborg Portland har siden 1996 hvert år
udgivet Miljøredegørelse og Grønt Regnskab.
I redegørelsen indgår miljøpolitikken, som
også omfatter arbejdsmiljø. Desuden indgår
en beskrivelse af arbejdsmiljøarbejdet,
oplysninger om anmeldte arbejdsulykker
og forebyggelse af arbejdsulykker. For 2002
desuden en beskrivelse af sundhedsfremme
og det rummelige arbejdsmarked.
Derfor var de grundlæggende elementer
allerede på plads. De nye områder sundhedsfremme
og det rummelige arbejdsmarked
er områder, som i flere år har været
en naturlig del af Aalborg Portlands personalepolitik.
Inden certificeringen blev der informeret
herom i det interne personaleblad, ligesom
der blev afholdt interne audits for medlemmer
i sikkerhedsorganisationen og for
de øvrige medarbejdere.
Det rummelige arbejdsmarked
Aalborg Portland har udarbejdet en politik
og handlingsplan for det rummelige arbejdsmarked.
I handlingsplanen indgår:
Fastholdelse af medarbejdere som er
blevet syge eller udsat for sociale
begivenheder, der indebærer, at de for
en tid ikke kan passe arbejdet.
Aalborg Portland har sammen med
Dansk Eternit i ca. 1 år arbejdet med
et sygefraværs- og fastholdelsesprojekt.
Formålet har været at udarbejde ensartede
retningslinier for medarbejdere
med sygdom eller andet fravær med
henblik på at fastholde medarbejderne
på arbejdsmarkedet. Projektet er
mundet ud i, at der er udarbejdet en
fast procedure for, hvornår og hvordan
en fraværsramt medarbejder og virksomheden
skal have kontakt med
hinanden. Ved kontakten skal parterne
i fællesskab lægge en plan for medarbejderens
tilbagevenden til arbejdet.
Efter projektets afslutning er der nedsat
en følgegruppe, der løbende skal
vurdere, om retningslinierne bliver
fulgt, så formålet bliver opfyldt.
Ansættelse af medarbejdere uanset
køn, alder eller etnisk baggrund.
Det indgår i Aalborg Portlands personalepolitik,
at den bedst kvalificerede
ansøger til en stilling ansættes uanset
køn, alder eller etnisk baggrund.
Forebyggelse af arbejdsbetinget sygdom
eller nedslidning. Disse elementer
har allerede i mange år været en del
af Aalborg Portlands arbejdsmiljøpolitik.
Aalborg Portland arbejder løbende
på at forebygge arbejdsulykker og
erhvervssygdomme. Vigtigt redskab
hertil er arbejdspladsvurderinger med
handlingsplaner. APV´er udføres
løbende i alle afdelinger.

Sundhedsfremme
På den sundhedsfremmende arbejdsplads
arbejdes der for at styrke de ansattes
sundhed. Sundhedsfremme er ikke kun at
forebygge sygdom, men også at forbedre
trivsel og sundhed. Der skal både skabes
et godt arbejdsmiljø og nogle rammer, der
gør det nemmere for medarbejderne at
træffe valg, der kan påvirke livsstilen såvel
på arbejdspladsen som i fritiden.
Aalborg Portland har udarbejdet en politik
og en handlingsplan, der kan være med til
at fremme medarbejdernes sundhed
indenfor følgende områder:
Motion
Aalborg Portland stiller lokaler til rådighed
for et motionscenter og sauna, og der er
herudover en badmintonbane, der kan
benyttes af alle medarbejdere.
Desuden har medarbejderne mulighed for
mod beskeden betaling at få behandling
af fysioterapeut.
Kost
I kantinen gennemføres temauger, hvor
der reklameres for menuer med fedtfattig
kost, grøntsagsrige retter og madpakker.
Rygning
I flere administrative afdelinger er der retningslinier
for rygeadfærd. Det er planen
efterhånden at få lignende retningslinier
indarbejdet i alle andre afdelinger i virksomheden.
Medarbejdere, der ønsker hjælp
til rygestop, kan få støtte hertil hos
bedriftslægen.
Trivsel og psykisk arbejdsmiljø
Det er vigtigt at inddrage sikkerhedsorganisationen
i arbejdspladsens psykiske
arbejdsmiljø.
Aalborg Portland har så småt taget hul på
dette omfattende emne.
For at belyse hvad der indgår heri, har alle
Aalborg Portlands sikkerhedsgrupper deltaget
i Arbejdsmiljøfondets dialogspil om
psykisk arbejdsmiljø. Spillet lægger op til
MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2002 | AALBORG PORTLAND
diskussioner om bl.a. samarbejde, indflydelse
på eget arbejde, krav i arbejdet,
mobning, trivsel og ledelse.
Med udgangspunkt i diskussionerne fortalte
en arbejdspsykolog på senere møder
hele sikkerhedsorganisationen om adfærd
og trivsel på arbejdspladsen.
Hovedsikkerhedsudvalget overvejer at
iværksætte en spørgeskemaundersøgelse
om psykisk arbejdsmiljø.
19

20
MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2002 | AALBORG PORTLAND
arbejdsmiljø
Arbejdsulykker anmeldt til
Arbejdstilsynet / Søfartsstyrelsen
80
60
40
Mål 2003
20
0
1998 1999 2000 2001 2002
Antal anmeldte arbejdsulykker
Antal fraværsdage
1.000
750
500
250
Arbejdspladsvurdering
I 2002 har flere afdelinger udarbejdet nye
APV´er med baggrund i målet om, at ingen
APV må være mere end 3 år gammel. Hver
medarbejder i de pågældende afdelinger
har fået udleveret et APV-skema og vurderet
sin arbejdsplads. De indkomne bemærkninger
er samlet af de respektive sikkerhedsgrupper,
som herefter har sammenskrevet
bemærkningerne på et fælles APVskema
for enten arbejdsområdet eller
arbejdsopgaven. APV’erne bliver behandlet
i afdelingssikkerhedsudvalgene med henblik
på at udarbejde en handlingsplan med
forbedringsforslag, tidsfrister og ansvarlige.
0
Ulykkesfrekvens / ulykkesfravær
Timelønnede, funktionærer og søfolk
120 6
100
80
60
40
20
0
1998 1999 2000
2001 2002
Ulykkesfrekvens – ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer
Ulykkesfravær – fraværstimer pr. 1.000 arbejdstimer
Miljø- og sikkerhedsgruppen
Med udgangen af 2002 har Miljø- og
sikkerhedsgruppen afsluttet 3-årsplanen
for miljø- og sikkerhedsinspektioner.
Dermed er der foretaget inspektioner på
hele fabrikken, hvilket vil sige i produktionen,
på kontorer og siloanlæg i samarbejde
med afdelingernes sikkerhedsgrupper.
Ved miljøinspektionerne bruges et
tjekskema, hvori indgår en tidsfastsat
handlingsplan med forebyggende tiltag.
Efter alle inspektioner er der ca. 1 måned
senere foretaget en opfølgning for at sikre,
at handlingsplanerne er fulgt.
5
4
3
2
1
0
Ulykkesfrekvens / ulykkesfravær
Timelønnede medarbejdere
120 6
100
80
60
40
20
0
1998 1999 2000
2001 2002
Ulykkesfrekvens – Sten-, ler- og glasindustrien
Ulykkesfrekvens – ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer
Ulykkesfravær – fraværstimer pr. 1.000 arbejdstimer
Arbejdsulykker
Målet for arbejdsulykker i 2002 har været
at reducere antallet af anmeldte arbejdsulykker
til max. 35. Trods forebyggende
tiltag har antallet af anmeldte arbejdsulykker
til Arbejdstilsynet været 48.
For arbejdsulykkerne i 2002 gælder som
tidligere år, at hovedparten skyldes mindre
uheld. 40 ulykker har givet fravær fra 1 til
8 dage, 5 ulykker har givet anledning til
fravær fra 10 til 15 dage, og 3 ulykker har
givet fravær fra 18 til 26 dage. En ulykke
fra 2001 har givet 231 fraværsdage i 2002.
5
4
3
2
1
0

Forebyggelse af arbejdsulykker
Aalborg Portland har i løbet af 2002 fortsat
arbejdet på at reduceret antallet af
arbejdsulykker blandt andet gennem nye
tiltag samt fortsættelse af tidligere tiltag.
Af nye tiltag kan nævnes:
Ved analyse af alle ulykker gennem de
sidste 3 år – både de anmeldte og
ulykker med under 1 dags fravær – var
øjenskader den hyppigste skade. For
at forebygge antallet af øjenskader er
der nu indført en ny sikkerhedshjelm,
der er en kombination af hoved- og
øjenværn. Hjelmen har indbygget visir,
som kan slås ned foran øjnene efter
behov.
Medarbejderne er meget tilfredse med
den nye hjelm. Nu er øjenbeskyttelse
altid lige ved hånden, hvis der opstår
en situation, som nødvendiggør hurtig
brug af beskyttelse.
For at målrette forebyggelse af arbejdsulykker
er der igangsat udvikling af en
database. Alle rapporter på arbejdsulykker
både med og uden fravær de
sidste 3 år og i fremtiden skal inddateres
i databasen. Med databasen vil
indsatsen kunne målrettes til specifikke
produktionsområder, faggrupper, produktionsanlæg,
tidspunkter, vagthold
etc.
For at skabe større fokus på arbejdsulykker
og det, der iværksættes for at
forhindre gentagelse, skal en beskrivelse
om den enkelte arbejdsulykke og
forbedringstiltag lægges ud på Aalborg
Portlands Intranet. Alle medarbejdere
får derved mulighed for at vurdere, om
lignende hændelser kan forebygges i
eget arbejdsområde.
For at få en grundigere behandling af
arbejdsulykker er sikkerhedsudvalgene
instrueret i, hvordan de kan blive bedre
til at analysere en arbejdsulykke med
henblik på at forhindre gentagelse.
Ved alarmtelefonerne er der opsat et skilt
med angivelse af, hvor man helt nøjagtig
befinder sig. Dette er en hjælp for en medarbejder,
som står i en presset situation,
og som ikke er kendt i området til præcis
angivelse af ulykkesstedet, så hjælpen kan
nå frem så hurtigt som muligt.
Blandt fortsættelse af
tidligere tiltag kan nævnes:
Alle arbejdsulykker behandles på sikkerhedsudvalgsmøderne
og beskrives i en
handlingsplan med tilhørende forebyggende
tiltag samt tidstermin.
Sikkerhedsplakater med aktuelle emner
for at skærpe medarbejdernes opmærksomhed.
I 2002 har emnerne bl.a.
været brug af høreværn, åndedrætsværn
og visir.
Artikler i personalebladet og Aalborg
Portlands Intranet om hændelser, der
har ført til en arbejdsulykke. Artiklerne
er med til at skabe debat og åbenhed,
således at lignende ulykker undgås.
MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2002 | AALBORG PORTLAND
Substituering af kemikalier
Aalborg Portland har i 2002 haft som mål
at substituere mindst 5 farlige produkter
med mindre farlige. Miljø- og sikkerhedsgruppen
har derfor vurderet de anvendte
produkter, og ud fra eksponering, forbrugsmængde
samt tekniske og økonomiske
konsekvenser er nedenstående produkter
erstattet:
Malinger bruges hovedsagelig til vedligeholdelsesopgaver,
og derfor er 4 af
de mest anvendte, oliebaserede
malinger erstattet med vandbaserede.
I kemikaliedatabasen er gruppen
malinger delt op i henholdsvis vandbaserede
og oliebaserede malinger,
således at det er tydeligt for medarbejderne.
Til ovnforing er der tidligere anvendt
et produkt, som er klassificeret giftigt,
og som indeholder et stof på Arbejdstilsynets
liste over stoffer, som anses
for at være kræftfremkaldende. Dette
produkt er nu erstattet med et produkt,
som ikke er klassificeret.
På laboratoriet er der foretaget en grundig
sortering af kemikalielageret, hvilket blandt
andet har resulteret i, at 7 stoffer, der
anses for kræftfremkaldende er fjernet.
Der holdes fokus på antallet af kemikalier
på Aalborg Portland. Antallet var primo
2002 697 kemikalier og ultimo 2002 632
kemikalier.
21

22
MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2002 | AALBORG PORTLAND
Aalborg Portlands miljøpolitik
Aalborg Portland har to vigtige elementer i
miljøpolitikken (side 4), der rækker ud over
virksomhedens egen verden:
at fremme en bæredygtig udvikling og
renere teknologi under hensyn til det
økonomisk forsvarlige.
at sikre at vores produkter bidrager til,
at vores kunder kan nå deres miljømål,
bl.a. ved at gennemføre og medvirke
til udvikling af miljørigtige cement- og
betonprodukter, som forbedrer betons
livscyklus.
Dette er ikke blot tomme ord.
Aalborg Portlands Research and Development
Centre er løbende engageret i forsknings-
og udviklingsprojekter, hvor vi i samarbejde
med kunder, brugere af beton og
fremtrædende betonforskere arbejder på
at udvikle nye miljørigtige løsninger i beton.
Center for Grøn Beton
Et af disse projekter er Center for Grøn
Beton (se boks). I dette samarbejde har
førende aktører inden for den danske
betonsektor i perioden 1998-2002 arbejdet
sammen om at udvikle ressourcebesparende
betonkonstruktioner. Ideen er at
fremme en bæredygtig udvikling af samfundet
gennem at udnytte de gode miljøegenskaber
i beton: høj styrke, lang holdbarhed
og evne til at ”holde på varmen”.
For at opnå dette er der blevet udviklet
nye cementer, betoner og konstruktionstekniske
løsninger, der kombineret giver
en i miljømæssig forstand ”grøn” beton.
En vejbro
i grøn beton
af underdirektør, udviklingschef Jesper Sand Damtoft
Blandt resultaterne af projektet har været:
Gennemgribende afprøvning af den nye
udgave af RAPID ® cement, der er
mere miljøvenlig end den tidligere version.
Dokumentation af at visse betontyper
kan produceres med 30% lavere CO2emission
end tidligere. Dels ved at
anvende cementtyper der fremstilles
med mindre energiforbrug og større
andel alternativt brændsel fremstillet
ud fra brændbart affald. Dels ved at
anvende højere andel af flyveaske og
andre restprodukter end tidligere
accepteret.
Nye betontyper hvor branchens egne
restprodukter kan genanvendes. Det
drejer sig f.eks. om slam fra vask af
betonblandeanlæg og biler samt stenmel
fra skærveproduktion.
Udvikling af anvendelse af restprodukter
fra andre processer i beton. Det
drejer sig f.eks. om anvendelse af aske
fra forbrænding af spildevandsslam.
Sideløbende er der arbejdet med tiltag,
der kan gøre betonkonstruktioner mere
grønne. Det drejer sig bl.a. om at anvende
rustfrit stål som armering eller at ændre
selve designet af konstruktionen for at
opnå løsninger, der er mere miljøvenlige
set over den samlede livscyklus.
Center for Grøn Beton
Center for Grøn Beton, eller officielt Center
for Ressourcebesparende Betonkonstruktioner
var et 4-årigt samarbejde mellem repræsentanter
for alle led i leverancekæden, fra produktion
af cement, tilslagsmaterialer og beton
over forskning, udvikling og rådgivning til
entreprenører og bygherrer.
Centret blev finansieret af de deltagende
parter samt Ministeriet for Videnskab, Teknologi
og Udvikling gennem en såkaldt centerkontrakt.
Centerkontrakten løb i perioden
1998-2002. Det samlede budget var på
DKK 22,5 mio. Aalborg Portland bidrog med
en indsats svarende til DKK 5,5 mio.
Partnerne i centret var:
Aalborg Portland A/S
Unicon A/S
COWI A/S
MT Højgaard a/s
AB Sydsten
Vejdirektoratet
Teknologisk Institut, Byggeri/Beton
BYG.DTU, Danmarks Tekniske Universitet
Institut for Bygningsteknik, Aalborg Universitet

En grøn betonbro
De grønne betoner bliver afprøvet i praksis
i samarbejde med Vejdirektoratet i en ”grøn”
vejbro (se boks). Bygning af broen har givet
værdifulde erfaringer med at anvende de
grønne betoner i praksis. Broens tilstand
vil blive fulgt de kommende år for at følge
holdbarheden af de nye betonløsninger,
når de udsættes for trafik og vejrlig.
I broen er der anvendt fire forskellige
betoner:
En referencebeton svarende til
nuværende praksis for vejbroer, med
LAVALKALI SULFATBESTANDIG
cement, flyveaske og microsilica.
LAVALKALI SULFATBESTANDIG
cement er en specialcement til særligt
krævende anvendelser, bl.a. hvor der
kan forventes angreb af sulfat fra havvand
eller jorden.
Beton tilsvarende referencebetonen,
men med RAPID ® cement i stedet.
Energiforbruget til at fremstille
RAPID ® cement er lavere end til
LAVALKALI SULFATBESTANDIG
cement, men der kræves særlig
dokumentation for at kunne anvende
denne cementtype i en krævende
anvendelse som en vejbro.
Beton med øget flyveaskeindhold
(op til 40% af pulvermængden).
Herved begrænses CO2-emissionen
og materialeforbruget, idet der genanvendes
et restprodukt fra kulfyrede
kraftværker, der ellers skulle være
deponeret.
Beton hvor flyveasken er erstattet med
aske fra forbrænding af spildevandsslam.
MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2002 | AALBORG PORTLAND
Samtidig afprøves andre miljøforbedringer.
Broen er opført uden asfaltbelægning og
fugtisolering, idet der køres direkte på
betonen. Samtidig er en del af den traditionelle
armering erstattet med rustfrit
stål, hvorved holdbarheden forventes øget
og behovet for vedligehold reduceret.
Bro 34, en grøn vejbro
Bro nr. 34 ligger i nærheden af Vejle lidt
syd for Tørring.
Broen er en almindelig 50 m lang og 7 m
bred vejbro, der fører Tørringvej over en
kommende tosporet motortrafikvej.
Den grønne vejbro blev indviet den
13. december 2002.
23

24
MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2002 | AALBORG PORTLAND
en vejbro i grøn beton
Miljøscreening
For at afklare om de valgte løsninger reelt
set giver miljøforbedringer, er der gennemført
en analyse af forskellige miljøbelastninger
set gennem broens livscyklus. På
baggrund af de udførlige betonundersøgelser
gennemført af Center for Grøn Beton
er det forudsat, at holdbarheden af de
forskellige betoner er stort set de samme.
Samtidig er der foretaget en vurdering af
det forventede omfang af vedligehold af
broen.
For overskuelighedens skyld er der sammenlignet
en traditionel vejbro med ”sort”
armering, asfaltbelægning og fugtisolering
med tre broer med hhv. RAPID ® cement,
RAPID ® cement og øget flyveaskeindhold
samt RAPID ® cement hvor flyveasken er
erstattet med aske fra forbrænding af
spildevandsslam. I de tre ”grønne” broer
Fig. 1 – Ton CO2
250
200
150
100
50
0
AR A0 A1 A3
regnes der med, at der køres direkte på
betonen. Samtidig er der anvendt rustfri
armering. Rustfri armering er mere miljøbelastende
end traditionel ”sort” armering,
men kræver mindre vedligehold, hvorved
den samlede miljøbelastning over livscyklus
bliver mindre end for den traditionelle
armering.
Der er undersøgt forskellige miljøparametre.
Som eksempel vises emissionen af CO2 fra
broens materialer gennem hele livsforløbet
inkl. nedrivning (fig. 1). Der regnes med
en levetid på 74 år samtidig med, at der
ses bort fra, at en del CO2 atter optages
af betonen, navnlig efter nedrivning og
knusning af betonen.
Udregningen viser, at der opnås en
besparelse på 36-41% CO2 gennem brug
af en af de tre grønne betonløsninger.
Asfalt
CO 2-emission i hele broens levetid. Der ses bort fra, at beton atter
optager CO2. De gennemregnede eksempler er: AR: referencen,
AO: beton med RAPID ® cement, A1: RAPID ® cement og øget
flyveaskeindhold, A3: RAPID ® cement og flyveasken erstattet
med aske fra forbrænding af spildevandsslam.
700
600
500
Beton til
reparation
400
Div. vedl.
300
Opførelse
Asfalt
200
Armering
100
Beton 0
Fig. 2 – Ton CO2
Den væsentligste miljøbelastning fra en
betonkonstruktion kommer imidlertid ikke
fra fremstilling af byggematerialerne eller
selve konstruktionsarbejdet. Det er i brugen
af bygningsværket, at den store miljøbelastning
ligger. Dette er illustreret i en
gennemregning af betonbroen, hvor også
CO2-emissionen fra trafikken på broen er
medregnet (fig. 2). Eksempelvis fremgår
det af gennemregningen, at ca. 3/4 af den
samlede CO2-emission i broens levetid
stammer fra trafikken ved anvendelse af
beton A0.
AR A0 A1 A3
Trafik
CO 2-emissionen i hele broens levetid (74 år), inkl. bidrag fra
trafikken over broen. Der ses bort fra, at beton atter optager CO2.
Bro

Fremtidig forskning og udvikling i
beton til bæredygtig udvikling
Center for Grøn Beton har peget på en
række muligheder for at fremstille mere
miljøvenlige betonkonstruktioner. Mulighederne
for at udvikle mere ressourcebesparende
betonkonstruktioner er imidlertid
ikke udtømt. Der er f.eks. stadig store
muligheder for at udnytte beton med højere
styrke til at fremstille slankere konstruktioner.
Disse vil ikke blot være mere ”grønne”
som følge af det lavere materialeforbrug,
men også smukkere da betonens enestående
formbarhed kan udnyttes fuldt ud.
Mest spændende er det imidlertid, at
beton kan udnyttes til at reducere samfundets
samlede miljøbelastning. Rigtigt
anvendt kan beton anvendes sammen med
andre materialer til at fremstille smukke
bygningsværker, der kræver mindre energi
til opvarmning og belysning samtidig med,
at byggeriets økonomi forbedres. På denne
måde opnås et bidrag til en sand bæredygtig
udvikling, der kombinerer miljø,
økonomi og samfundsudvikling.
Reference: www.gronbeton.dk
Herfra kan rapporter og artikler
vedrørende projektet downloades
til nærlæsning og uddybning.
MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2002 | AALBORG PORTLAND
25

26
MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2002 | AALBORG PORTLAND
alternative brændsler
En gradvis omlægning
med klare miljømæssige fordele
Indsatsen for øget brug af alternative
brændsler på Aalborg Portland har også i
2002 været koncentreret om to områder:
Anvendelse af kød- og benmel og øget
forbrug af CemMiljø brændsler.
Udviklingen i forbruget ses af figur til højre.
Miljømæssige fordele
Der er klare, miljømæssige fordele ved at
erstatte fossile brændsler med alternative.
De alternative brændsler betragtes som
CO2-neutrale, og de reducerer derfor CO2emissionen.
Endvidere udnyttes de ikkebrændbare
dele som råmateriale i den producerede
cement, og dermed dannes der
ikke nye restprodukter. Cementovnenes
høje temperatur, gode turbulens, røggassens
lange opholdstid samt det basiske
miljø sikrer tilsammen en miljømæssig,
god udnyttelse af ressourcerne. Derved
kan Aalborg Portland reducere energiomkostningerne
og mindske indkøbet af fossile
brændsler og aflaste de traditionelle
affaldsforbrændingsanlæg.
Kød- og benmel
Anvendelsen af kød- og benmel har i
2002 ændret sig fra en opstarts- og
forsøgsfase til en egentlig driftsfase.
De anvendte mængder er dermed også
øget væsentligt i forhold til 2001.
CemMiljø brændsler
I Aalborg Portlands ovne anvendes der
brændbare restprodukter og sorterede
affaldsprodukter leveret fra den 70% ejede
virksomhed CemMiljø A/S, som er ISO
14001-certificeret.
I 2002 er anvendelsen foregået på samme
niveau som de foregående to år, da der
pga. klor-problemer i Aalborg Portlands
ovn 87 ikke har været mulighed for at
aftage den fulde kapacitet fra CemMiljø.
Med etablering af et klor- og alkali støvdræn
på ovn 87 i løbet af foråret 2003 vil
muligheden for at anvende CemMiljø
brændsel forøges.
CemMiljø A/S udarbejder eget grønt regnskab,
som kan bestilles ved henvendelse til
CemMiljø A/S.
Udviklingen – ton(000)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1998 1999 2000
CemMiljø brændsel
Tørret spildevandsslam
Kød- og benmel
Andet alternativt brændsel
2001 2002

MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2002 | AALBORG PORTLAND
27

28
MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2002 | AALBORG PORTLAND
miljøvenlig distribution
Miljøpåvirkning
ved transport er både direkte og indirekte
Distributionen af cement omfatter
håndtering af 2,7 mio. ton cement og
klinker, der udgør et stort volumen, der
skal transporteres over store afstande til
eksport og hjemmemarkedet.
Vores indflydelse på transporten til eksportmarkederne
er hovedsageligt afgrænset til
valget af skibstransport, og denne del af
transporten kan dermed betegnes som en
indirekte miljøpåvirkning.
På hjemmemarkedet har vi derimod bedre
muligheder for at øve indflydelse på transportpåvirkningerne
på miljøet i form af
emissioner af røggasser, belastning af veje
mv. Vi har derfor også et ansvar for at
gennemføre vores transporter miljøbevidst.
Som det vil fremgå af de nedenstående
eksempler, mener vi, at vi har et distributionssystem,
der er tæt på at være ideelt.
Den producerede cement til hjemmemarkedet
transporteres og leveres med skibe
og tankvogne via 9 siloanlæg placeret
rundt om i landet. Vi har endvidere entreret
med eksterne vognmænd til tankvognskørsel,
og denne kørsel er også omfattet
af miljøledelsessystemet. På hjemmemarkedet
distribuerer vi cement fra Aalborg
med skib til en række siloanlæg placeret i
Århus, Kolding, Aabenraa, Odense, København
(to anlæg), Korsør, Køge og Rønne.
Vi undgår dermed meget lange vejtransporter
med tunge cementtankvogne og
har en gennemsnitlig transportafstand fra
siloanlæggene til kunderne på 55 km.
Et par eksempler på
gode transportløsninger
Ved fremstillingen af cementklinker og formalingen
af cementen anvendes afsvovlingsgips
fra røggasrensning. I den forbindelse
blev der ved etablering af røggasrensning
for SO2 ved Nordjyllandsværket etableret
et samarbejde mellem Aalborg
Portland og Nordjyllandsværket om levering
af kridtslam fra Aalborg Portland mod
efterfølgende modtagelse af afsvovlingsgips.
Dette samarbejde betegnes industriel
symbiose.
Der blev til transporten af kridtslam til
Nordjyllandsværket og efterfølgende returtransport
af afsvovlingsgips udviklet en helt
speciel vogn, således at den samme bil
kunne levere kridtslam og efterfølgende
have gips med retur, og derved halveres
antallet af kørte ture.
Ved leverancer af hvid cement til vores
datterselskab Aalborg Portland Polska Sp.
z o.o. er al cementen hidtil leveret med
tankbil fra fabrikken i Rørdal til Polen, men
i april 2002 lejedes et siloanlæg i Gdynia,
hvorved der for hver skibslast spares ca. 80
transporter svarende til 170.000 kørte km.

Distributionen
Al cementfremstilling foregår i Aalborg, og
herfra udskibes den største del af produktionen
til virksomhedens siloanlæg, som er
strategisk placeret rundt om i landet. Fra
siloanlæggene køres cementen ud til kunderne
i de forskellige områder.
I Nordjylland forsynes kunderne direkte fra
Aalborg. Distribution af alt pakket cement
foregår også fra Aalborg.
Stort set hele eksporten foregår med skibe.
MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2002 | AALBORG PORTLAND
Siloanlæg i Danmark
Kolding, Korsør, Køge,
Odense, Redhavnen,
Rønne, Sluseholmen,
Aabenraa, Århus
29

30
MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2002 | AALBORG PORTLAND
fremstilling af cement
Kridt og sand udgør de centrale råstoffer
i produktionen af alle cementtyper hos
Aalborg Portland. De to naturligt forekommende
råstoffer udvindes i henholdsvis
virksomhedens kridtgrav, ved Hals Barre og
Løgstør Rende, hvor sandsugningen samtidig
tjener til at holde Limfjorden farbar.
En kompliceret proces
Aalborg Portland producerer cement efter
semi-tør metoden, og i første del af processen
slemmes kridtet op med vand i en
slemmetromle, mens sandet males i en
sandmølle. Herefter blandes materialerne
til færdigslam, som sprøjtes ind i tørreknuseren
og tilsættes flyveaske. Med varm
røggas forvandler tørreknuseren materialet
til råmel, der via udskillecyklonen trans-
Fra råmaterialer til cement
1
2
11
3 4
10
porteres til cyklonforvarmerne, som varmer
råmelet op til 750° C. I kalcinatorerne varmes
materialet yderligere op til 900° C, og
derved udskilles kuldioxiden, før turen går
til den 74 meter lange rotérovn. Her sker
der en gradvis opvarmning til 1.500° C,
hvorved materialet brændes til cementklinker,
der efter afkøling finmales i cementmøllen
med tilsætning af nogle få procent
gips.
Et kvalitetsprodukt
Det færdige resultat er cement, der er klar
til at indgå i store og små bygningsopgaver
i Danmark og udlandet. Et kvalitetsprodukt,
som er let at anvende i beton, mørtel mv.,
og overalt tilfører bygninger og konstruktioner
styrke, stabilitet og holdbarhed.
5 7
13
12 14 15
9
6
8
6 forskellige cementtyper
Til det danske marked fremstilles følgende
cementtyper:
BASIS ® – til generel betonfremstilling
RAPID ® – til generel betonfremstilling
LAVALKALI SULFATBESTANDIG
– til konstruktioner, hvor der er risiko for
sulfatangreb (havne, moler, broer mv.)
AALBORG WHITE ® – til generel betonfremstilling,
hvor der ønskes hvide flader
(facader, skulpturer mv.)
MESTER ® – til blanding af murermørtler
mv. (mure- og pudseopgaver)
ABC – til fremstilling af fabriksbeton
(en grov BASIS ® cement)
Herudover fremstilles der andre cementtyper
til eksport.
Produktionsflow
1. Kridtgravemaskine
2. Sandsuger
3. Slemmetromle
4. Kridtslam
5. Sandmølle
6. Færdigslam
7. Cyclontårnet
8. Elektrofilter
9. Rotérovn
10. Klinkerkøler
11. Elektrofilter
12. Klinkerlade
13. Gipslade
14. Cementmøller
15. Cementsiloer

miljøinfosystemet
Aalborg Portland har etableret en database
med henblik på at samle og rapportere miljødata
fra fremstillingen af cement. Udviklingen
af databasen har medført 4 væsentlige
resultater:
MiljøInfoSystemet udgør grundlaget for
årets stofstrømme på side 16-17.
Registreringer i fabrikkens forskellige
databaser er gået efter i sømmene ved
opbygning af en Infobase. Datakvaliteten
er blevet bedre. I forbindelse med
den uvildige gennemgang af Miljøredegørelse
og Grønt Regnskab 2002 har
MiljøInfoSystemet bidraget med tydelige
”revisionsspor”.
DATAFANGST
Procesmålepunkter
procescomputere mv.
Røggasmåleudstyr
Procesdata
Røggasdata
Brovægte Affaldsdata
KWh-målere
Vandure
Flowmåler
Vejning
Ur
El
Vand
OPSIS
Indsamling og behandling af data er
lagt i faste rammer. Den større effektivitet
har frigjort mere tid til analyse
af dataene.
Rapportering til forskellige formål, såsom
miljøvaredeklarationer, opfølgning
på handlingsplaner og SO2-opgørelser,
tager alle udgangspunkt i det samme
datagrundlag.
Ordforklaring til figur
Datawarehouse Netværksserver, hvorpå data er placeret
og kan hentes til forskellige formål, fx indlæsning i
miljødatabasen.
Hyperion Betegnelse for programmoduler, som anvendes
til indlæsning af data, databehandling og -opbevaring
samt rapportering.
MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2002 | AALBORG PORTLAND
MiljøInfoSystemet
Infobase Database, som indeholder information om
registreringerne i MiljøInfoSystemet, bl.a. om Hvad,
Hvor, Hvem, Hvornår og Hvordan data registreres samt
oplysninger om dataflow, dataopbevaring mv.
Interessenter Kunder, medarbejdere, naboer, nuværende
og fremtidige investorer, myndigheder, pengeinstitutter,
forsikringsselskaber, politiske grupper og interesseorganisationer
(såkaldte NGO’er: Non Governmental Organisations).
MiljøInfoSystem Informationssystem, der håndterer
miljørelaterede data i forbindelse med fremstilling af
cement – se også Hyperion.
OPSIS Måleudstyr, der kontinuerligt måler røggassens
sammensætning i skorstenene ved hjælp af lysbølger.
SDR IT-system til styring af processer ved fremstilling
af cement, herunder opsamling af procesdata og rapportering.
Server Central computer i netværkssystem.
X-PLAIN ERP (Enterprise Reporting Processor)-system,
der bl.a. understøtter produktion, indkøb og lager.
SDR X-PLAIN DATABEHANDLING
VÆGT-SYSTEM
REGNEARK
Udtræk af
procesdata
til X-PLAIN
Udtræk af data til
datawarehouse
Udtræk af data til
datawarehouse
Udtræk af data til
miljødatabasen
MANUEL REGISTRERING I MILJØDATABASEN
Spildevand
Cementgenbrug
Arbejdstid / Arbejdsulykker
X-PLAIN
procesdata-
grundlag
Produktionsdata
Lagerdata
Udtræk af
miljødata til
datawarehouse
Datawarehouse
Dataindlæsning
Miljødatabase
mv.
Rapporter
Regneark
Diagrammer
Grafik
Internet
Miljøredegørelse
mm.
SERVER HYPERION
INTERESSENTER
RAPPORTERING
31

32
MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2002 | AALBORG PORTLAND
Revisorerklæring
Vi har efter aftale udført en gennemgang
af den af ledelsen udarbejdede Miljøredegørelse
og Grønt Regnskab for 2002 for
Aalborg Portland A/S’s aktiviteter i Aalborg.
Aalborg Portland A/S’s ledelse er ansvarlig
for indholdet af regnskabet, anlagte vurderinger
og valg af emner.
Gennemgangens formål og omfang
Efter aftale har vi ikke foretaget revision,
men vort ansvar er at foretage en uafhængig
efterprøvelse af de i regnskabet
anførte udsagn og data samt at forsyne
det med vor konklusion herpå. Vor gennemgang
er derfor ikke helt så omfattende
som en revision.
Vi har tilrettelagt og gennemført vort arbejde
i overensstemmelse med god revisorskik,
herunder Foreningen af Statsautoriserede
Revisorers anbefalinger til revisors arbejde
i forbindelse med afgivelse af erklæringer
EMAS-registrering
“På grundlag af en gennemgang af ovennævnte miljøredegørelse
og miljøledelsessystem indbefattende miljøpolitik, miljøprogrammer
og procedurer for miljørevision erklærer DANSK STANDARD
hermed, at miljøpolitikken er udformet, så den opfylder kravene i
artikel 3 og relevante krav i bilag I i den anførte forordning, at
der er indført et miljøprogram og et miljøledelsessystem, som
opfylder relevante krav i forordningens bilag I, at miljørevisionen
er udført i overensstemmelse med relevante krav i forordningens
bilag I og II, at data og oplysninger i miljøredegørelsen er pålidelige
og fyldestgørende dækker alle væsentlige miljøspørgsmål
inden for virksomhedens anlægsområder i overensstemmelse med
relevante krav i forordningens bilag III, VI og VII, samt at virksomhedens
industrielle aktiviteter svarer til ovenanførte NACE-kode
og brancheområde.”
på miljøregnskaber, med det formål at
undersøge
hvorvidt kvantitative data og oplysninger
er pålideligt opgjort og præsenteret
i overensstemmelse med den af ledelsen
valgte regnskabspraksis, herunder
beskrivelsen i afsnittet om Målemetoder
og beregningsgrundlag (se side 15).
hvorvidt regnskabet overholder informationskravene
i lovgivningen om
grønne regnskaber.
Under vor gennemgang har vi ud fra en
vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet
grundlag og dokumentation for de i
regnskabet anførte data og oplysninger.
Vort arbejde har blandt andet omfattet
analyser, forespørgsler, gennemgang af
data, oplysninger og underliggende dokumentationsmateriale,
samt kontrol af, om
de anførte målemetoder og beregnings-
grundlag er anvendt. Vi har regnskabsanalytisk
efterprøvet sammenhængen til det
finansielle årsregnskab og foretaget en
selvstændig vurdering af den valgte regnskabspraksis.
Vi har anvendt miljøfaglige
specialister ved opgavens udførelse.
Konklusion på den udførte gennemgang
Vi kan erklære, at vi under vor gennemgang
af Miljøredegørelse og Grønt Regnskab
ikke er blevet bekendt med forhold,
der afkræfter, at regnskabet opfylder kravene
i lovgivningen om grønne regnskaber
og at de talmæssige informationer er dokumenteret
og opgjort i overensstemmelse
med den beskrevne regnskabspraksis.
Aalborg, den 14. marts 2003
KPMG C.Jespersen
Svend Skov Jens Frederiksen
Statsautoriseret revisor Statsautoriseret revisor

Ordforklaring
Afsvovlingsgips
Gips dannet ved afsvovling af røggasser.
Alkali
På Aalborg Portland drejer det sig om natrium
og kaliumforbindelser.
Alternative brændsler
Brændbare, organiske affaldsprodukter, der
betragtes som CO2-neutrale.
Cementklinker
Mellemprodukt efter brænding af slam i ovnene
og som formales til færdig cement.
Cementmølle
Formaler cementklinker til cement.
Clean Development Mechanism
Emissionsbegrænsning ved fælles projekter
mellem industrilandene og u-landene for
nedbringelse af CO 2-emissionen.
CO
Kulilte. Fremkommer ved ufuldstændig forbrænding
af fossilt brændsel. Omdannes i atmosfæren
til CO 2.
CO 2
Kuldioxid. Dannes ved afbrænding af fossilt
brændsel og calcinering af kridt. CO2 beregnes
efter nøgleværdier:
Fossilt brændsel
CO2-emissionsfaktorer for kul, olie og petcoke
ved industriel forbrænding er henholdsvis 95
kg/GJ, 78 kg/GJ og 92 kg/GJ. Brændværdier
analyseres løbende af laboratorium.
Calcinering
CO 2-emissionsfaktor for alle cementtyper er
gennemsnitligt 538 kg pr. ton cement.
DANAK
Dansk Akkreditering, der er ansvarlig for udstedelse
af godkendelser til bedriftssundhedstjenester.
dB(A)
Støj måles i dB(A), som er en logaritmisk skala.
Som eksempler kan nævnes, at støjen fra blade,
der rasler i vinden, er omkring 20 dB(A). Støjen i
en normal opholdsstue er omkring 40 dB(A), på
kontorer 60-65 dB(A), en vej med normal trafik
80-85 dB(A) og et trykluftbor udsender ca. 100
dB(A).
Eksponering
Den grad, hvormed man udsættes for påvirkning
fra et kemikalie.
EMAS
Den europæiske forordning til registrering af
miljøledelsessystemer.
Emission
Udledning af støj eller stof. Ved udledning af
røggasser måles mængderne kontinuerligt med
måleudstyr, bortset fra CO 2, som beregnes – se
herom under CO 2.
Filtratvand
Overskudsvand, der dannes i varmegenvindingens
kedler ved udkondensering af vand fra røggasserne.
Flyveaske
Materiale, der fremkommer ved rensning af røggasser
med et elektrofilter.
Fossilt brændsel
Kul, petcoke, olie og naturgas.
GJ
Energienhed. Giga Joule = 1.000 MJ
Handel med kvoter
Handel med tilladelse til udledning af CO 2
mellem industrilande, Østeuropa og u-lande.
ISO 14001
Den Internationale Standardiserings Organisations
standard omhandlende retningslinier for opbygning
og vedligeholdelse miljøstyringssystemer.
Kisaske
Se Jernoxid.
Jernoxid
Jernholdige restprodukter fra fremstilling af
svovlsyre og stål.
Joint Implementation
Systemet er udviklet af FN, og omhandler
begrænsning af CO 2-emissionen ved fælles projekter
mellem industrilandene og Østeuropa.
MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2002 | AALBORG PORTLAND
Livscyklusanalyse (LCA)
En metode til vurdering af et produkts miljømæssige
og andre påvirkninger af omgivelserne i tidsrummet
fra indvinding af råstoffer til og med
bortskaffelse af produktet.
Miljø- og energiledelsessystem
Aalborg Portlands system, der sikrer at håndteringen
af miljø-, energi- og arbejdsmiljøforhold
på virksomheden foregår ensartet og i overensstemmelse
med miljøpolitik, mål, givne retningslinier
og regler.
NOX
Kvælstofilter. Dannes ved forbrænding af fossilt
brændsel. Medvirker til dannelse af syreregn.
OHSAS 18001
International retningslinie for opbygning og
vedligeholdelse af arbejdsmiljøstyringssystemer.
Petcoke
En koksrest fra raffinering af råolie til benzin.
Petcoke har et lavt askeindhold.
Råmel
Cementklinker og råmaterialer, der ikke er brændt
færdig. Råmel opstår eksempelvis ved ovnstop.
SO 2
Svovldioxid. Dannes ved forbrænding af fossilt
brændsel. Medvirker til dannelse af syreregn.
Substitution
Erstatning. Her brugt i forbindelse med erstatning
af et råstof med et restprodukt, eksempelvis
ler erstattet med flyveaske.
tTCE
ton Total Cement Equivalent. En standardenhed
for produktionen, som fremkommer ved beregning
af den ækvivalente cementtonnage, hvis
alle klinker var forarbejdet til cement.
Udeklinker
Betegnelse for fejlproduktioner der ikke lever op
til de ønskede kvalitetskrav men dog kan genbruges.
33

Aalborg Portland A/S
Rørdalsvej 44
Postboks 165
9100 Aalborg
Telefon 98 16 77 77
Telefax 98 10 11 86
E-mail: cement@aalborg-portland.dk
Internet: www.aalborg-portland.dk
Miljøredegørelse og
Grønt Regnskab 2002
Redigeret og udgivet af
Aalborg Portland A/S
Miljø/BST
Rørdalsvej 44
Postboks 165
9100 Aalborg
Tlf. 98 16 77 77
Fax 99 33 77 61
E-mail: mil@aalborg-portland.dk
Ansvarshavende redaktør
Miljøchef Preben Andreasen
Tlf. 99 33 79 33
Miljøredegørelse og
Grønt Regnskab 2002
er trykt på svanemærket trykkeri.
Design og produktion: Hegnet IDD
Copyright: Gengivelse af Miljøredegørelse
og Grønt Regnskab 2002
er tilladt med kildeangivelse.
© Aalborg Portland A/S