Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2002 - Aalborg Portland
Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2002 - Aalborg Portland
Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2002 - Aalborg Portland
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
14<br />
MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB <strong>2002</strong> | AALBORG PORTLAND<br />
stofstrømmen, status <strong>2002</strong><br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Portland</strong> har udgivet <strong>Grønt</strong> <strong>Regnskab</strong><br />
siden 1996. Stofstrømmen er opstillet<br />
for årene 1998 til <strong>2002</strong>, hvorved det er<br />
muligt at følge udviklingen over en femårig<br />
periode.<br />
Den basale produktionsaktivitet hos<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Portland</strong> er, at virksomheden ved<br />
hjælp af råstofferne kridt, vand, sand, alternative<br />
råstoffer <strong>og</strong> brændsler fremstiller<br />
cement. Materialerne bearbejdes, blandes<br />
<strong>og</strong> opvarmes til høje temperaturer. En kompliceret<br />
proces som ud over cement <strong>og</strong>så<br />
resulterer i forskellige reststoffer. En del af<br />
reststofferne – blandt andet vand, støv <strong>og</strong><br />
afsvovlingsgips – genbruges <strong>og</strong> indgår dermed<br />
i en intern cirkulation. Den øvrige del<br />
af reststofferne udledes som røggas, vanddamp,<br />
kølevand, spildevand eller affald.<br />
Massebalancen<br />
I princippet tilføres produktionsprocessen<br />
den samme stofmængde, som efterfølgende<br />
afgives som cement eller reststoffer.<br />
– cementfabrikken i <strong>Aalborg</strong><br />
Stadige ændringer<br />
<strong>og</strong> investeringer<br />
skaber løbende forbedringer<br />
Der er en balance i regnskabet kaldet<br />
massebalancen. Massebalancen er reelt en<br />
beskrivelse af, hvilke ressourcer <strong>Aalborg</strong><br />
<strong>Portland</strong> anvender i produktionen af cement,<br />
hvor meget der produceres samt hvilke<br />
udledninger, produktionen medfører.<br />
På side 16 <strong>og</strong> 17 er cementfabrikkens<br />
stofstrømme angivet både med absolutte<br />
tal <strong>og</strong> relative værdier. De absolutte mængder<br />
er opgjort som ton i våd tilstand. Ved<br />
de relative værdier er der taget udgangspunkt<br />
i materialer i kg våd til produktion<br />
af 1 ton Total Cement Equivalent –<br />
forkortet tTCE. tTCE er en standardenhed<br />
for produktion, som fremkommer ved<br />
beregning af den ækvivalente cementtonnage,<br />
hvis alle klinker var lavet til cement.<br />
De relative værdier giver således mulighed<br />
for at sammenligne massebalancen år for<br />
år uafhængigt af eventuelle variationer i<br />
cementproduktionens størrelse, bevægelser<br />
i klinkerlager <strong>og</strong> salg af klinker.<br />
Væsentlige ændringer<br />
i cementfabrikkens stofstrøm<br />
for årene 1998-<strong>2002</strong><br />
Varmegenvinding til fjernvarme er<br />
steget efter optimering af varmegenvindingsanlægget<br />
i august 1998.<br />
Faldet i <strong>2002</strong> skyldes færre driftstimer<br />
på kedlerne.<br />
SO2-udledningen er faldet efter optimering<br />
af svovlrensningen af røggas<br />
fra den hvide produktion i august 1998,<br />
hvorved mængden af afsvovlingsgips<br />
er steget.<br />
Stigende udledning af spildevand som<br />
filtratvand pga. øget varmegenvinding<br />
til fjernvarme <strong>og</strong> dermed større kondensering<br />
af vanddamp fra røggassen.<br />
Recirkulering af vand er faldet, da det<br />
har vist sig, at filtratvand ikke umiddelbart<br />
kan bruges til bratkølingen i de<br />
hvide ovne. I stedet anvendes rent<br />
vand, som har bidraget til et stigende<br />
vandforbrug.<br />
Mængden af brændsel i tons er steget<br />
pga. stigende anvendelse af alternative<br />
brændsler, hvor brændværdien er<br />
lavere end kul, petcoke <strong>og</strong> olie. Der<br />
kræves med andre ord flere tons alternative<br />
brændsler til at substituere fossilt<br />
brændsel, når ovnenes energibehov<br />
skal dækkes.<br />
Elforbruget har været stigende. Det<br />
skyldes, at der efter optimering af<br />
varmegenvindingsanlæggets svovlrensning<br />
i 1998 bruges ca. 6.000 MWh<br />
mere på drift af anlægget end før ombygningen.<br />
Det er en velkendt problemstilling,<br />
at etablering af rensningstiltag<br />
giver sig udslag i øget elforbrug.