Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2002 - Aalborg Portland

More documents

Recommendations

Info

10 MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2002 | AALBORG PORTLAND de væsentligste miljøpåvirkninger Hensyn til produktion og omverden udviser god balance Cementproduktionen er præget af et stort forbrug af råstoffer og energi, og dermed vil der også være direkte miljøpåvirkninger i form af røggasser, affald, støj, spildevand mv. Udvælgelseskriterier Miljøpåvirkningerne er på baggrund af miljøkortlægninger udvalgt efter følgende kriterier: Stort forbrug/udgift, vilkår i miljøgodkendelsen og hensyn til naboerne. Denne vurdering ligger til grund for nedenstående afsnit samt stofstrømmen side 14-17. Et pointsystem har understøttet udvælgelsen og omfatter en vurdering af mængde, spredning og effekt, således at de forskellige miljøpåvirkninger kan sammenlignes. Aalborg Portland anser ikke lugt for relevant pga. produktionsprocessens karakter samt det faktum, at fabrikken er beliggende i stor afstand fra de nærmeste naboer. Miljøgodkendelse Miljøpåvirkningerne er reguleret i den samlede miljøgodkendelse samt en række senere meddelte, mindre delgodkendelser, der stiller vilkår til driften, herunder: Emissionsvilkår for alle væsentlige kilder til luftforurening, der omfatter ovne, cement-og kulmøller, kølerskorsten samt kedelcentral. Vilkår for støj fra fabrikken. Krav til håndtering og indberetning af alvorlige driftsforstyrrelser og uheld. Krav til drift af oplagspladser for råmaterialer og brændsler. Udledning af processpildevand, kølevand, regnvand mv. Overholdelse af kravene i godkendelsen samt det daglige miljøarbejde på fabrikken er med til at sikre, at der ikke er væsentlige gener forbundet med at være nabo til fabrikken. Af nedenstående tabel fremgår de 5 væsentligste kilder til luftforurening, kravene til dem samt Aalborg Portlands nuværende emissionsniveau. Støvemissionen opgøres ved gennemsnit af stikprøvemålinger, NOX og SO2 opgøres ved gennemsnit af kontinuerlige registreringer. Røggasser CO2-emission Igen i år er der sket et svagt fald svarende til den øgede anvendelse af alternative brændsler. Problemer med for højt indhold af klor i brændslet fra CemMiljø A/S har betydet, at vi af hensyn til cementkvaliteten ikke har kunnet udnytte CemMiljø anlæggets kapacitet fuldt ud i store dele af året. Med etablering af et klor by-pass i foråret 2003 vil de anvendte mængder CemMiljø brændsel kunne forøges væsentligt, og CO2-emissionen kan dermed forventes at Krav og emissioner under drift. Alle værdier er angivet som mg/Nm3 tør røggas ved 10% iltindhold Varmegenvinding (73/79) Varmegenvinding (74/78) Ovn 84 Ovn 85 Ovn 87 falde i det kommende år. Anvendelsen af kød- og benmel forventes også øget, hvilket ligeledes vil give en effekt. NOX-emission NOX-emissionen er faldet i forhold til 2001. Den væsentligste forklaring herpå er effekten af støvtilsætning i brændezonen, en optimering af styringen af ovn 85 samt at ovn 84 har haft færre driftstimer. Der er dog også ved de øvrige ovne set et mindre fald i emissionen. SO2-emission Emissionen er faldet markant. Den væsentligste årsag er, at kravet til det maksimale svovlindhold i petcokene til den hvide produktion er sænket. Mindre driftstid på ovn 84 har også bidraget til faldet. CO-emission Emissionen er faldet markant, idet tilsætningen af papirmasse i ovn 87 er flyttet til et andet sted i processen, hvilket har medført mindre CO-dannelse. Støv NOx SO 2 Krav Niveau 2002 Krav Niveau 2002 Krav Niveau 2002 50 4 1.250 956 500 220 50 3 1.250 1.072 500 143 50 8 * 3.000/2.750 1.538 500 165 50 22 3.000/2.750 1.263 500 171 50 22 1.250 778 10 0,2 * Der er i november 2002 på ovn 84 foretaget en måling over grænseværdien. Ovnen blev stoppet 10 minutter efter resultatet af målingen forelå, og filteret blev renoveret. Ovnen har ikke været i drift siden.
Luftemissioner – kg pr. ton TCE 1.025 1.000 975 950 4 2 0 1998 2002 CO 2 NO X SO 2 CO 1998 957 3,6 1,0 1,9 1999 992 3,5 0,6 1,3 2000 982 3,8 0,4 1,5 2001 973 3,7 0,6 1,1 2002 955 3,3 0,3 0,4 Driftsforstyrrelser Antallet af henvendelser om støvudslip er steget lidt i forhold til 2001. Vi ved af erfaring, at selv kortvarige problemer med drift af vores filtre (mindre end et halvt minut) ved ugunstige vind- og vejrforhold kan medføre gener for vores naboer. Derfor har driften af disse en høj bevågenhed. En anden del af forklaringen er, at vi oplever, at vores naboer er blevet mere bevidste omkring fabrikken og eventuelle udslip. Vi registrerer alle filterudfald og rapporterer dem til myndighederne. I maj oplevede vi en del henvendelser om støvudslip. Det viste sig, at flere af disse skyldtes problemer med Ovn 85´s elfilter, der ikke fungerede tilfredsstillende pga. for høje temperaturer i filteret. Efter to ovnstop for filterrenovering samt isætning af 940 kæder i ovnen, lykkedes det at bringe støvemissionen ned til et tilfredsstillende niveau. På baggrund heraf har Miljø- og energigruppen efter aftale med Nordjyllands amt har besluttet at etablere kontinuerligt registrerende støvmåling på samtlige større skorstene (afkast) på Aalborg Portland for derved at undgå generne for vores naboer. Som en reaktion på tidligere henvendelser fra vores naboer på nordsiden af fjorden har vi flyttet rundt på vores kulbunker således, at de mest støvende bunker er kommet mere i læ. Samtidig er sprinklerne på kulpladsen udbygget og forbedret markant. Der har været to henvendelser om støj fra Aalborg Portlands anlæg. Det ene drejede sig om støj fra kridtgraven i sommerperioden. Problemet blev løst i forbindelse med renovering af dybdegravemaskinen under et planlagt vedligeholdelsesstop samt ved at undgå drift i nattimerne. Antallet af henvendelser om udslip mv. MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2002 | AALBORG PORTLAND Den anden henvendelse drejede sig om støj i forbindelse af losning af cement ved vores siloanlæg i Åbenrå. Dette problem er løst ved støjdæmpning af en hjælpemotor på det pågældende cementtankskib. Antallet af udslip til Limfjorden er faldet. Der har været et mindre udslip af olie, slemmet oxyton/serox samt to tilfælde af udslip af kridtslam. Det sikres altid via vores miljøledelsessystem, at hændelserne ikke kan gentage sig. Der er endvidere registreret et udslip fra M/S Kongsdal på 50-60 liter let dieselolie i Københavns havn, mens skibet stadig var ejet af Aalborg Portland. Der er registreret et tilfælde af jordforurening i forbindelse med en sprængt kisaskeledning. Det forurenede jord blev gravet væk og deponeret på specialdepot. Støv Støj Limfjorden Andet 1998 22 1 5 1 1999 25 0 5 2000 39 1 5 1 2001 56 0 8 0 2002 61 2 6 1 1 11
Page 1 and 2: Miljøredegørelse og Grønt Regnsk
Page 3 and 4: MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSK
Page 5 and 6: Integreret miljøledelse I Aalborg
Page 11 and 12: MÅL 2003 Miljø- og arbejdsmiljøc
Page 13: Evaluering af Miljø/BST Aalborg Po
Page 17 and 18: M/S Sierksdorf Med et brag endte Aa
Page 19 and 20: Investeringer i miljøforbedringer
Page 23 and 24: Sundhedsfremme På den sundhedsfrem
Page 25 and 26: Forebyggelse af arbejdsulykker Aalb
Page 27 and 28: En grøn betonbro De grønne betone
Page 29 and 30: Fremtidig forskning og udvikling i
Page 33 and 34: Distributionen Al cementfremstillin
Page 35 and 36: miljøinfosystemet Aalborg Portland
Page 37 and 38: Ordforklaring Afsvovlingsgips Gips

Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2002 - Aalborg Portland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?