Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2002 - Aalborg Portland

More documents

Recommendations

Info

14 MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2002 | AALBORG PORTLAND stofstrømmen, status 2002 Aalborg Portland har udgivet Grønt Regnskab siden 1996. Stofstrømmen er opstillet for årene 1998 til 2002, hvorved det er muligt at følge udviklingen over en femårig periode. Den basale produktionsaktivitet hos Aalborg Portland er, at virksomheden ved hjælp af råstofferne kridt, vand, sand, alternative råstoffer og brændsler fremstiller cement. Materialerne bearbejdes, blandes og opvarmes til høje temperaturer. En kompliceret proces som ud over cement også resulterer i forskellige reststoffer. En del af reststofferne – blandt andet vand, støv og afsvovlingsgips – genbruges og indgår dermed i en intern cirkulation. Den øvrige del af reststofferne udledes som røggas, vanddamp, kølevand, spildevand eller affald. Massebalancen I princippet tilføres produktionsprocessen den samme stofmængde, som efterfølgende afgives som cement eller reststoffer. – cementfabrikken i Aalborg Stadige ændringer og investeringer skaber løbende forbedringer Der er en balance i regnskabet kaldet massebalancen. Massebalancen er reelt en beskrivelse af, hvilke ressourcer Aalborg Portland anvender i produktionen af cement, hvor meget der produceres samt hvilke udledninger, produktionen medfører. På side 16 og 17 er cementfabrikkens stofstrømme angivet både med absolutte tal og relative værdier. De absolutte mængder er opgjort som ton i våd tilstand. Ved de relative værdier er der taget udgangspunkt i materialer i kg våd til produktion af 1 ton Total Cement Equivalent – forkortet tTCE. tTCE er en standardenhed for produktion, som fremkommer ved beregning af den ækvivalente cementtonnage, hvis alle klinker var lavet til cement. De relative værdier giver således mulighed for at sammenligne massebalancen år for år uafhængigt af eventuelle variationer i cementproduktionens størrelse, bevægelser i klinkerlager og salg af klinker. Væsentlige ændringer i cementfabrikkens stofstrøm for årene 1998-2002 Varmegenvinding til fjernvarme er steget efter optimering af varmegenvindingsanlægget i august 1998. Faldet i 2002 skyldes færre driftstimer på kedlerne. SO2-udledningen er faldet efter optimering af svovlrensningen af røggas fra den hvide produktion i august 1998, hvorved mængden af afsvovlingsgips er steget. Stigende udledning af spildevand som filtratvand pga. øget varmegenvinding til fjernvarme og dermed større kondensering af vanddamp fra røggassen. Recirkulering af vand er faldet, da det har vist sig, at filtratvand ikke umiddelbart kan bruges til bratkølingen i de hvide ovne. I stedet anvendes rent vand, som har bidraget til et stigende vandforbrug. Mængden af brændsel i tons er steget pga. stigende anvendelse af alternative brændsler, hvor brændværdien er lavere end kul, petcoke og olie. Der kræves med andre ord flere tons alternative brændsler til at substituere fossilt brændsel, når ovnenes energibehov skal dækkes. Elforbruget har været stigende. Det skyldes, at der efter optimering af varmegenvindingsanlæggets svovlrensning i 1998 bruges ca. 6.000 MWh mere på drift af anlægget end før ombygningen. Det er en velkendt problemstilling, at etablering af rensningstiltag giver sig udslag i øget elforbrug.
Investeringer i miljøforbedringer Aalborg Portland foretager hvert år store investeringer i miljøforbedringer og energioptimering. I perioden fra 1998-2002 er der i alt investeret DKK 164,2 mio. i mange forskellige miljøforbedringer. I 2002 er der i alt investeret DKK 45,8 mio. i miljøforbedringer og energibesparende projekter. Investeringerne er foretaget i Aalborg Portland A/S samt via Aalborg Portlands 70% ejerskab i CemMiljø A/S. Blandt de mange projekter er: Centralstøvsuger silo 20, 21, 22, 23 og 24. Sprinkleranlæg og befugtning kulplads. Befugtning af filterstøv. Pfister kulmelsdosering ovn 78. Genanvendelse af procesvand. Hvidt støv som absorbent. Kød- og benmel hvide ovne. Anlæg for dispergeringsmidler. Kød- og benmel som brændsel i ovn 84 og 87. Kontinuerlig støvmåling. Centralstøvsuger i folaxbygning ovn 87. Grønne afgifter De grønne afgifter er på et uændret niveau med DKK 28,5 mio. Affaldsafgifter og CO2-afgifter udgør de største beløb. Miljø/BST Ud over investeringer i miljøforbedringer, driftsomkostninger og ressourcer hertil, grønne afgifter og omkostninger/ressourcer til drift af sikkerhedsorganisationen afholder Aalborg Portland udgifter til drift af Miljø/BST. I Miljø/BST er der ansat: 1 miljøchef, 1 sekretær, 2 miljøingeniører, 1 arbejdsmiljøkoordinator og 1 bedriftslæge. Driftsudgifter hertil var på i alt DKK 3,8 mio. Målemetoder og beregningsgrundlag Oplysninger til brug for massebalancen er fremkommet fra vort MiljøInfoSystem, jf. side 31. Nedenfor er der redegjort for målemetoder i forbindelse med datafangst. Råmaterialer, genanvendelsesmaterialer og brændsler er opgjort efter målepunkter i fremstillingsprocessen i form af flowmålere og vægte. Vandforbrug er målt med vandure. El-forbrug er målt med kWh-målere. Emballage er beregnet udfra lageropgørelse. CO2 er beregnet ud fra almindeligt anerkendte metoder. Øvrige luftemissioner samt støv fra ovn 87´s ovnende og køler ved kontinuerlig måling i skorstenene. Støv ved øvrige afkast beregnes på baggrund af stikprøvemålinger. Produkter er opgjort ved vejning og beregning. Produktion af fjernvarme er målt med calorie-måler. Affald er opgjort ved vejning på brovægt. Kølevand er beregnet ud fra princippet om vandbalance – dvs. vand ind = vand ud. Mængden af forbrændingsluft er opgjort indirekte og afstemmer stofstrømmens ind- og udside. Arbejdsulykker opgøres ud fra anmeldelser til Arbejdstilsynet og Søfartsstyrelsen. Etablering af MiljøInfoSystemet i 1999 har forbedret opgørelsen af stofstrømmen datamæssigt. Af hensyn til sammenligningen er det valgt at opgøre 1998 efter den gældende metode fra 1999 og frem. MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2002 | AALBORG PORTLAND Tilføjelser og ændringer i forhold til massebalancen i Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2001 er følgende: SO2 og NOX fra dampproduktion til opvarmning af fuelolie indgår fra 2002 og udgør henholdsvis 1,4% og 0,1% af de totale mængder for SO2 og NOX fra fabrikken. Vanddamp fra ovnene opgøres i 2001 og 2002 ved måling mod tidligere ved beregning. Dette er forklaringen på et markant fald i niveauet. Kølevand er genberegnet for 1998- 2001, da måledata var behæftet med fejl. Dette har medført et markant niveaufald for alle årene. Forbrændingsluft, der afstemmer stofstrømmens ind- og udside, er faldet markant som følge af de omtalte fald i niveauerne for vanddamp og kølevand på udsiden. 15
Page 1 and 2: Miljøredegørelse og Grønt Regnsk
Page 3 and 4: MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSK
Page 5 and 6: Integreret miljøledelse I Aalborg
Page 11 and 12: MÅL 2003 Miljø- og arbejdsmiljøc
Page 13 and 14: Evaluering af Miljø/BST Aalborg Po
Page 15 and 16: Luftemissioner - kg pr. ton TCE 1.0
Page 17: M/S Sierksdorf Med et brag endte Aa
Page 23 and 24: Sundhedsfremme På den sundhedsfrem
Page 25 and 26: Forebyggelse af arbejdsulykker Aalb
Page 27 and 28: En grøn betonbro De grønne betone
Page 29 and 30: Fremtidig forskning og udvikling i
Page 33 and 34: Distributionen Al cementfremstillin
Page 35 and 36: miljøinfosystemet Aalborg Portland
Page 37 and 38: Ordforklaring Afsvovlingsgips Gips

Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2002 - Aalborg Portland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?