Dansk Miljøkonference 2002 - Applications of ALMaSS

Restaurering af Furesøen
Morten Jepsen, Peter Bandholtz Jørgensen og Ida Dahl-Nielsen
Indledning
Furesøen er som mange andre danske
søer plaget af intern fosforbelastning.
Københavns og Frederiksborg Amter har
gennem flere år arbejdet på, at vurdere mulige
restaureringsmetoders egnethed i
forhold til søens tilstand, morfologi og
beskyttelsesinteresser.
Frederiksborg Amt, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød
Baggrund og historie
Det er ikke kun Furesøens status som Danmarks dybeste sø, der gør den speciel. Omfanget og
tilgængeligheden af registreringer af fysiske parametre samt dyre- og planteliv fra ferskvandsbiologiens
spædeste barndom er ligeledes enestående. Således foreligger der blandt andet
Wesenberg-Lunds omfattende optegnelser af undervandsvegetationens udbredelse og
artssammensætning for ca. 100 år siden, hvor vegetationen var enestående i Nordeuropa. Hvor
man for mange andre søer må modellere sig frem til viden om søens biologiske tilstand før
spildevandsudledningerne og den deraf følgende fosforberigelse satte ind, giver de historiske data
fra Furesøen de bedste forudsætninger for at fastsætte biologiske mål for søen.
Furesøen er skærpet målsat som naturvidenskabeligt referenceområde og badevandssø i
regionplan 2001. Der er stillet krav til såvel sigtdybde som fosforkoncentration, ligesom den
gældende vandområdeplan for området definerer en række supplerende biologiske mål for søen.
Blandt andet er der stillet krav om at rankegrøden skal være udbredt til over 4 meters dybde med
et artsantal, der matcher det oprindelige.
Næringsstoftilførsel til Furesøen
Den primære årsag til at tilstanden i Furesøen
ikke har kunnet opfylde målsætning og
kvalitetskrav er, at søen gennem en årrække
modtog store mængder dårligt renset spildevand
med et højt fosforindhold. Som det fremgår af
figuren tiltog næringsstofbelastningen
efterhånden som det nære opland blev
urbaniseret i starten af 1900-tallet. Fra
1950’erne, hvor fosforadditiverne i vaskepulver
blev almindelige, eksploderede fosforbelastningen
og udviklingen blev først vendt midt i
1970’erne, da en stor del af spildevandet blev
afskåret fra søen. Med Miljøklagenævnets
kendelse i 2001 om udledningen fra Stavnsholt
renseanlæg til søen, blev et foreløbigt punktum sat i en lang og til tider meget politisk betonet
diskussion af belastningsniveauet i søen. Det betyder, at den eksterne fosforbelastning af
Furesøen indfinder sig på et niveau omkring 1,3 ton P pr. år, hvoraf ca. halvdelen stammer fra
atmosfære, umålt opland og opstrøms beliggende søer. En intern fosforpulje på ca. 75 ton, hvoraf
10-20 ton hver sommer frigives til vandfasen, fremstår i dag som den største hindring for en stabil
klarvandet tilstand i søen. Med en opholdstid ca. 15 år er det en meget begrænset del af den
interne fosforpulje der føres bort via søens afløb.
45
40
30
20
10
0
1880
Ekstern P-belastning til Furesøen
(t/år)
1900
1920
1940
1960
1980
2000
2020
2040
2.8