Dansk Miljøkonference 2002 - Applications of ALMaSS

Biologiske processer i tjæreforurenet jord
Carsten Suhr Jacobsen
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Øster Voldgade 10, 1350 København K
Indledning
Det danske samfund anvender mange penge på at fjerne, rense og deponere forurenet jord. Nogle
typer af jordforureninger kan renses ved anvendelse af biologiske jordrensningsprincipper, mens
andre typer ikke kan. Forskningscenteret BIOPRO, som er finansieret af det Strategiske
Miljøforskningsprogram SMP98, har arbejdet for at forstå hvordan biologiske processer forløber i
stærkt forurenede jorde. I dette foredrag vil der blive inddraget resultater fra flere af de deltagende
forskergrupper. BIOPRO vil vise eksempler fra, hvad der sker når man forsøger at gennemføre et
jordoprensning med anvendelse af et affaldsprodukt fra produktion af spiselig Østershat (Pleurotus
ostreatus).
Rensning af tjæreforurenet jord med Østershat
BIOPRO-centeret har valgt at arbejde med to forskellige stærkt forurenede jorde. Den ene jord er
en leret jord fra Ringe gamle Asfalt- og tjærefabrik mens den anden jord er en mere sandet og
humusrig jord, der stammer fra opfyldningen af Refshaleøen, der skete med industriaffald fra
omkring 1900 i forbindelse med udvidelse af Burmeister og Wain skibsværft.
De to jorde: B&W (mørk) og Ringe (lys) Opblanding af jord med svampeaffald
Svampe som østerhat, tilhører familien af hvidråds svampe, der er istand til at nedbryde lignin i træ
gennem udskillelse af ekstra-cellulære enzymer. Når man anvender hvidrådssvampe i forbindelse
med oprensning af tjæreforurenet jord udnytter man, at disse enzymer er temmelig uspecifikke, og
derfor angriber tjæreforbindelserne på samme måde som lignin.
Forsøget blev sat op den 26. april 2000 på Hovedstadens Jordrens (en del af RGS). Hovedstadens
Jordrens gennemførte i dagene op til forsøgsstart en tromlesigtning af jorden, der havde til formål
at fjerne de værste murbrokker, sten og træstumper fra jorden samtidig tilstræbe en
homogenisering af jorden. 200 liters brøndringe blev fyldt med jord. Tre behandlinger blev lavet af
de to jorde i triplikat: Behandling 1: ingenting; Behandling 2: sterilt vækstmedie til dyrkning af
østershat; Behandling 3: affald fra produktion af østershat.
Efter 2 uger, 9 uger, 26 uger og 46 uger udtog GEUS prøver fra brøndringene og disse prøver blev
fordelt til de deltagene laboratorier. På DJF i Foulum analyserede man for svampe tilstedeværelse
og specifikt for enzymaktivitet fra svampe. På DMU, Afdelingen for miljøkemi og mikrobiologi blev
der talt dyrkbare bakterier, herunder bakterier istand til at vokse på pyren og phenanthren; på
DMU, Afdelingen for Terrestrisk Økologi blev der talt springhaler; på KU, Afdelingen for
Populationsøkologi blev der talt protozoer; GEUS, Geokemisk afdeling analyserede den bakterielle
populationssammensætning med DNA baserede teknikker, RUC, Institut for Biologi og Kemi, har
91
3.10