Dansk Miljøkonference 2002 - Applications of ALMaSS

Af amtets i alt 1200 nuværende overdrev er kun ca. 17% efter Naturklagenævnets tolkning rene
“historiske overdrev”, mens 28% kun delvist er beliggende inden for grænserne af de vedvarende
græsningsarealer på udskiftningstiden. I alt 653 overdrev (55%) ligger helt uden for disse arealer.
Der er ikke nogen direkte sammenhæng mellem naturindholdet i de nuværende overdrev og deres
placering i forhold til de vedvarende græsningsarealer på udskiftningstiden. Målt med amtets
værdisætningssystem, der fokuserer på lokaliteternes indhold af sjældne og biotopstypiske arter,
bestandsstørrelser og strukturer, findes der inden for alle fire botaniske værdiklasser både
“historiske-, delvis historiske- og ikke historiske overdrev”. Værdiklasse 1 indeholder procentvis de
fleste historiske og delvis historiske overdrev, men fordelingen af de 3 typer overdrev er dog stort
set den samme inden for alle værdiklasser.
DMU`s habitat- og successionsmodel er benyttet på overdrevenes samlede artsforekomster
(Tranberg m.fl 2002). Resultaterne fra habitatmodellen viser, at der blandt overdrevene i amtets 3
højeste værdiklasser er en betydelig overvægt af lokaliteter med en høj habitatværdi (>0,2) uanset
lokaliteternes placering i forhold til græsningsarealerne på udskiftningstiden. Derimod er der
blandt overdrevene i amtets laveste værdiklasse kun relativt få lokaliteter med en høj værdi efter
habitatmodellen.
Anvendelsen af successionsmodellen giver nogenlunde tilsvarende resultater. Der findes overdrev
med relativt høje værdier (>0,1) efter successionsmodellen uanset lokaliteternes placering i
forhold til græsningsarealerne på udskiftningstiden Blot forekommer lokaliteterne med høje
successionsværdier hyppigst blandt overdrevene i amtets 2 højeste værdiklasser.
Konklusion
Der er sket en markant forringelse af naturkvaliteten i de fynske moser, strandenge og overdrev.
Beskyttelsen af de nuværende naturværdier i overdrevene er med Naturklagenævnets nye tolkning
af begrebet overdrev tillige blevet væsentligt forringet.
Anvendelsen af de DMU`s naturkvalitetsmodeller og amtets værdisætningssystem understreger,
at der ikke er nogen sammenhæng mellem overdrevenes naturkvalitet og lokaliteternes placering i
forhold til græsningsarealerne på udskiftningstiden. Mange værdifulde naturområder er derfor i
fare for at gå tabt, såfremt den fremtidige administration kun opfatter “historiske overdrev” og
kystskrænter som beskyttede overdrev.
Endelig vil det være særdeles vanskeligt at frembringe et forsvarligt administrationsgrundlag, idet
det i praksis ikke er muligt at rekonstruere overdrevenes dyrkningshistorie.
Såfremt man ønsker at bevare og måske genskabe naturkvaliteten i naturtyperne er det
nødvendigt med en stor og målrettet indsats, som kan bestå i:
• Ændre naturbeskyttelsesloven eller tolkningen heraf, så overdrevene får en bedre beskyttelse
• Nedbringe luftens N-indhold
• Vedligeholde / genskabe de optimale levevilkår for planterne i de lokaliteter, der stadig har en
høj naturkvalitet, og om muligt udvide områderne med gunstige vækstbetingelser for de
pågældende arter
• Foretage naturpleje og -genopretning af eksisterende naturområder med prioritering af de
lokaliteter, der tidligere har haft en høj naturkvalitet.
• Genskabe tidligere naturområder, der i dag er inddraget til landbrugsjord.
Referencer
Ejrnæs, R., 2001: Automated Classification of Habitats. Group 2-B. Analytical Tools for Measuring
Trends in Biodiversity. Paper presented to the OECD Expert Meeting on Agri-Biodiversity
Indicators, 5-8 November 2001. Zürich, Switzerland. 1-6.
Ejrnæs, R., Aude, E., Nygaard, B. & Münier, B., 2002: Prediction of habitat quality using ordination
and neural networks. Ecological Applications 12/4. I trykken.
16