Dansk Miljøkonference 2002 - Applications of ALMaSS

forekommer overvejende ved relativt lave salinitetsniveauer (< 2 ‰). En undtagelse er dog
Daphnia magna, som tolererer højere saliniteter, men den forekommer sjældent i danske
brakvandssøer, da den p.g.a. sin størrelse er meget udsat for prædation. Ved højere
salinitetsniveauer er græsningskontrollen primært overladt til mindre effektive filtratorer som små
cladoceer (Bosmina spp.), calanoide vandlopper (Eurytemora affinis, Acartia spp.) samt hjuldyr.
Høje niveauer af salinitet påvirker derudover fiskene og kan føre til dominans af hundestejle med
øget prædation på det større dyreplankton til følge.
Den biologiske struktur i brakvandssøerne er altså ligesom i ferskvandssøerne yderst kompleks,
og kompleksiteten i brakvandssystemerne øges yderligere af salinitetens påvirkning af de mange
fødekædeniveauer. Men selv om brakvandssøernes nuværende uklare tilstand delvis kan forklares
ved en høj prædatorkontrol af dyreplankton og et resulterende nedsat græsningstryk på
planteplankton, som yderligere forstærkes af salinitetens hæmmende påvirkning af især Daphnia,
så er der stadigvæk mange ukendte forhold i brakvandssøerne.
I dette indlæg gives en beskrivelse af de erfaringer, der efterhånden er opnået vedr.
brakvandssøer og deres biologiske struktur og funktion i Danmark. Herunder blandt andet
resultater opnået i forbindelse med en undersøgelse af De Østlige Vejlerne, som DMU i 1998-2000
gennemførte i samarbejde med Nordjyllands Amt, Viborg Amt, Skov- og Naturstyrelsen og Aage
V. Jensens Fonde.
Klorofyl (µg l -1 )
800
700
600
500
400
300
200
100
0
800
700
600
500
400
300
200
100
0
2‰, lav N,P 12‰, lav N,P
2‰, høj N,P 12‰, høj N,P
Jun Jul Aug Sep Okt Jun Jul Aug Sep Okt
52
Figur. Resultater fra
forsøgsindhegninger i Vejlerne.
Der er vist det gennemsnitlige indhold af klorofyl gennem sæsonen (prøvetagning med 14 dags
intervaller fra 13. juni til 2. oktober) i de 48 indhegninger ved henholdsvis 2 og 12 ‰ salinitet og
lav/høj tilførsel af kvælstof og fosfor.
Ved lave salinitet er vandet klart hele sæsonnen uanset næringsstofindhold på grund af græsning
af zooplankton.
Ved høj salintet er vandet uklart, og der er ingen græsningseffekt og klorofylindholdet øges
yderlige ved øget næringsstoftilsætning.