Dansk Miljøkonference 2002 - Applications of ALMaSS

POSTER
Bestemmelse af Søers Historiske Udvikling
Peer Bo Mortensen, Louise Schlüter og Arne Jensen
DHI – Institut for Vand og Miljø, Agern Allé 11, 2970 Hørsholm
Resumé
Sedimentet gemmer informationer om søers historiske udvikling og tidligere tilstand. Analyse af
pigmentindholdet i sedimenter kan sammen med aldersdatering, fosforfraktionering, bestemmelse
af organisk indhold og eventuel identifikation af udsedimenterede rester af zooplankton og
makrofyter, bruges til at beskrive søers udvikling. Denne beskrivelse kan være til stor hjælp, når
man ønsker at bestemme en søs referencetilstand, hvilket er et krav i Vandrammedirektivet, og når
man ønsker at vurdere muligheden for sørestaurering.
Algegrupperne kan identificeres ved hjælp af algernes pigmenter. Hver gruppe indeholder
specifikke markørpigmenter, og algesammensætningen kan bestemmes ved at analysere for
algernes pigmenter i sediment. Når algerne dør og sedimenterer, vil omsætningen af algernes
pigmenter være begrænset, såfremt sedimentet er iltfrit. Algepigmenter kan genfindes i sedimenter
selv efter mange hundrede år, og kan derfor anvendes til at beskrive, hvordan planktonalgernes
sammensætning og biomasse var før i tiden. Metoden har med stor succes været anvendt i to
danske søer, Ladegårds Sø og Nr. Søby Sø til beskrivelse af biomassen og sammensætningen af
alger i sedimentsegmenter. Når metoden kombineres med datering af sedimentet ved hjælp af
210
Pb-metoden (α-spektrometri), får man viden om søers udvikling gennem flere hundrede år.
53
Figuren viser et eksempel på pigmentanalyse
og datering udført på sediment fra Ladegård
Sø. Analyserne viste, at i 1930’erne øgedes
den totale algebiomasse (alle alger) samtidig
med, at der skete et skift i algegruppesammensætningen
til dominans af
blågrønalger og grønalger (bestemt ud fra
pigmentkoncentrationen). Forud for denne
”hændelse” var algediversiteteten høj med
mange Chromophyta, dvs. kiselalger,
dinoflagellater, gulalger og stilkalger.
P2.1