Dansk Miljøkonference 2002 - Applications of ALMaSS

Naturlige plantetoksiner i jorden – thujon under Thuja plicata
Bjarne W. Strobel og Hans Christian B. Hansen
Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL), Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg
Resumé
Mange almindelige planter producerer toksiner i relativt store mængder,
ofte helt op til 1% af plantematerialet (vægt-% af ts) er rent giftstof. Disse
naturlige toksiner kan være ret giftige for andre organismer, fx planter,
insekter og pattedyr, og mange naturlige plantetoksiner er mere giftige end
industrielt fremstillede pesticider. Kombinationen af meget store mængder
(>1 kg/ha) og relativt høj toksicitet betyder at miljøbelastningen på et areal
med toksiske plantebestande langt overstiger belastningen med pesticider
på et tilsvarende areal.
Kæmpethuja (Thuja plicata) indeholder det toksiske naturstof thujon i
nålene. Thujon er en monoterpen med det kemiske navn, (1S,4R)-1isopropyl-4
Horisont
Oi
Oe
Oa
E
Bhs1
Bhs2
Bhs3
Bs
C
0,10 1,00 10,00 100,00
Thujon (mg/kg)
Figur 1. Thujonindhold i jordbundshorisonter under Thuja
plicata i Teglstrup Hegn ved Helsingør.
93
methylbicyclo[3.1.0]he
xan-3-on. Thujon har
en betydelig
giftvirkning overfor
insekter (Höld et al., 2000), og LD50 (mus) 45
mg/kg. Thujon er nok mest kendt som det aktive
stof der giver hallucinationer når man drikker
absint. Thujon produceres i store store
mængder i nålene i Thuja plicata og angives i
koncentrationer op til 1 vægt procent af tørstoffet
i nålene (Teuscher and Lindequist, 1994).
Kæmpethuja er introduceret i dansk skovbrug
fra Nordamerika og findes i en del mindre
bevoksninger i renbestand og som indblanding
sammen med træarter. Kæmpethuja vokser
bedst på næringsrige morænelerjorde og gerne
periodisk vandlidende jorde (pseudogley).
Kæmpethuja er relativt stormstabil selv på
fugtige jorde. Kerneveddet er meget holdbart
fordi det indeholder det toksiske naturstof
thujaplicin, og anvendes i dag som alternativ til
imprægneret tømmer til udvendige husfacader og legeredskaber på legepladser. Det sidste kan man
jo tænke lidt over fornuften i, men børnene slipper da for kreosot og arsen fra imprægneringen.
Skovbunden under kæmpethuja i Teglstrup Hegn ved Helsingør består af 1–5 cm tykt førnelag af
delvist omsatte nåle, kviste og grene ovenpå mineraljorden. De øverste 1–2 cm af førnelaget består
mest af uomsatte eller svagt omsatte nåle og kviste med en koncentration af thujon på op til 100
mg/kg (Figur 1). Omsætningsgraden af jordens organiske stof øges med stigende dybde fordi
materialet har ligget længere tid i på jorden. Lige over mineraljorden er det organiske materiale
omsat til en ukendelighed sort-brun masse og koncentrationen af thujon er reduceret til ca. 10 mg/kg.
I E-horisonten, som er et udvaskningslag med lavt carbonindhold, er thujonindholdet meget lavt. Bhshorisonterne,
der har akkumuleret carbon og jernoxider, indeholder ca. 2,75 mg/kg eller næsten 10
gange så meget thujon som den overliggende E-horisonten. Der ses et gradvsit fald i thujonindholdet
ned gennem profilet til 0,34 mg/kg i C-horisonten.
Referencer
Höld, K.M. et al. (2000) Proc. Natl. Acad. Sci. 97: 3826–3831.
Teuscher, E. & Lindequist, U. (1994) Biogene Gifte. Gustav Fischer, Stuttgart.
O
3.11