Download som pdf - SF

TEMA: 

SOCIALØKONOMISKE 

VIRKSOMHEDER 

• Et mere rummeligt arbejdsmarked 

• Samarbejde giver gevinst 

• Her er det OK at gå hjem 13.30 

Magasin 2 I April 2013 

Julie Agnete Vang Christensen, skuespiller 

NåR uNDERHOLDNINg 

SKAbER pOLItISK INtERESSE 

Ayfer Baykal og Ninna Thomsen, borgmestre 

Fart på visionerne i hverdagen

2 

Jobskabelse, reformer 

og rammevilkår 

Det er turbulente tider for Danmark, for 

regeringen og for SF. Inden for få uger 

er regeringen kommet med udspil i et 

omfang, som få regeringer ville nå på halve og hele år. Der er kommet 

udspil på sygedagpengereform, SU-reform, kontanthjælpsreform, 

en vækstplan for Danmark med flere job frem mod 2020 og 

endelig en storstilet plan for forbedringer af den kollektive trafik. 

Som I allerede ved, så er der både rigtig gode, mindre gode 

og slet ikke gode elementer i de mange udspil – set fra et SFsynspunkt. 

Det er udtryk for kompromisser, hvor SF har taget og 

måttet give i forhandlingerne med regeringspartnerne, hverken 

mere eller mindre. Lad mig derfor slå fast, at vi går ind til forhandlingerne 

som SF’ere – og vi kommer ud fra forhandlingerne 

som SF’ere. Vi deponerer ikke vores SF-synspunkter derinde. Dem 

har vi skam med ud igen. Men vi kommer også ud som samlet 

regering og med de fælles beslutninger, vi har opnået – og tager 

vores ansvar for det. 

Jeg står altså fuldstændig på mål for regeringens samlede udspil. 

Så selv om for eksempel skattelettelser til erhvervslivet ikke 

er groet i SF’s have – så er det en del af koalitionsregeringens 

samlede vækstplan. Og SF har til gengæld kæmpet benhårdt for, at 

vi fik masser af offentlige investeringer, så vi hurtigt kan få gang 

i beskæftigelsen. Og vi har sat en stopper for, at skattelettelserne 

skulle gå til bankerne. 

Jeg er helt på det rene med, at der i reformudspillene og 

vækstplanen er elementer, som mange SF’ere har det svært med. 

Det har også givet nogle yderligere drag over nakken i diverse meningsmålinger. 

Og SF mister medlemmer i disse år. Det har vi gjort 

i over to år. Det tager jeg og ledelsen selvfølgelig ansvaret for. 

Jeg er imidlertid af den overbevisning, at der ikke er nogen enkle 

eller nemme løsninger. Der er kun benhårdt arbejde, for at komme 

ud af Tårnets skygge, styrke sammenholdet internt i SF ovenpå 

formandsvalget og få en vedholdende og tydeligere markering af, 

at SF godt kan mene i dag, hvad vi mente i går – selv om vi kun 

kan komme et stykke af vejen i koalitionsregeringen. 

Men jeg har ikke tænkt mig at ærgre mig over, at vi nu for første 

gang i årtier lægger op til at gøre en reel indsats for at få unge ud 

af kontanthjælp og i enten job eller uddannelse. Jeg er glad for, ingen 

havner helt uden personlig indkomst, når deres sygedagpenge 

slipper op. Og jeg synes, det er rimeligt, at vi bruger flere penge 

end nogensinde på at få flere hurtigere ind på, med færre skift og 

hurtigere igennem uddannelse. 

Ligesom jeg er stolt over, at en vision om elektrificeringen af 

jernbanenettet og den såkaldte time-model kan blive en realitet. 

Men mest af alt er jeg optaget af at skabe flere job til de alt for 

mange ledige. Det er det, vækstplanen handler om. 

Jeg glæder mig til at se mange af jer til SF’s landsmøde 4.-5. maj 

på Frederiksberg og tak til alle, der deltager, når vi holder møder 

rundt i landet. Jeg ser frem til at drøfte politik. 

Annette Vilhelmsen 

LEDER 

4 TEMA: 

SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER 

6 Et mere rummeligt arbejdsmarked 

10 Samarbejde giver gevinst 

12 Her er det OK at gå hjem 13.30 

14 Socialøkonomiske virksomheder i Danmark 

16 Fart på visionerne i hverdagen 

Interview med borgmestrene Ninna Thomsen og Ayfer Baykal 

18 Ukuelig klima-optimist 

Mit kontor ved Steen Gade, klimaordfører 

20 Blinde får syn for sagen 

Margrete Auken i nærkontakt med EU borgerne 

23 Svar i en fart 

F!-quiz hvor du kan teste dig selv og dit F! 

24 En nødvendig reform af SU-systemet 

Tre spørgsmål til Lisbeth Bech Poulsen, uddannelsesordfører 

25 Regeringens resultater 

Skridt for skridt viser regeringens små og store sejre 

26 Jeg vil gerne gøre noget for andre 

SF’s ansigter med Peter Eie Christensen, pensioneret læge, 

folkedanser og medlem af SF 

28 Ydelser til udvalgte undergraver 

velfærdsstaten 

Kronikken om værdighed og legitim hjælp fra staten, 

af Christian Albrekt Larsen¸ professor 

30 Når underholdning skaber politisk interesse 

Interview med Julie Agnete Vang Christensen, skuespiller 

34 Udnyt regnen i din have 

Klummen af Dan Gabriel Jensen, projektleder 

35 Rundt om SF 

36 Smugkig 

udgives af Socialistisk Folkeparti til alle 

medlemmer af partiet. Næste nummer 

udkommer i begyndelsen af juni 2013. 

Redaktionsudvalg: 

Turid Leirvoll (ansvarshavende), 

Rosa Juel Nordentoft (redaktør), 

Peter Westermann, Caspar Ryttergaard, 

Sigrid Rasmussen, Kirstine Rask Lauridsen, 

og Mikael Kristensen

18 

Skribenter i dette nummer: 

Annette Vilhelmsen, Gitte Roe Eriksen, Jakob Kehlet, 

Sigrid Rasmussen, Helle Aagaard, Merete Thorøe, 

Caspar Ryttergaard, Christian Albrekt Larsen, Peter 

Rewers, Dan Gabriel Jensen, Jens Andersen og 

Rosa Juel Nordentoft 

Forsidefoto: 

Peter Sørensen 

Foto: 

Hvor fotografen ikke er angivet, 

er billederne Colourbox 

climate_nordic+dk 

klima_dk 

25 

Art Direction & Produktion: 

Jesse Jacob /iBureauet.dk 

Layout: André Leit /iBureauet.dk 

Denne tryksag er fremstillet på et Svanemærket 

trykkeri, den er trykt på G Print og Reprint Deluxe 

som er FSC samt PEFC godkendt og klimakompenseret. 

INDHOLD 

4 Tema : 

Socialøkonomiske virksomheder 

Det er reelle virksomheder, men det er samtidig 

virksomheder, hvor rummeligheden er stor 

Sanne Rubinke, SF’s arbejdsmarkedsordfører 

Oplag: 13.500 

F! 

Socialistisk Folkeparti 

Christiansborg 

1240 København K 

Tlf: 33 37 44 44 

E-mail: f@sf.dk 

www.sf.dk/f 

30 

3

Tema: 

Socialøkonomiske 

virksomheder 

I dette tema kan du læse om: 

• Et mere rummeligt arbejdsmarked giver muligheder 

• Tre medlemmers syn på socialøkonomiske virksomheder 

• Kommuner og virksomheder kan drage nytte af hinanden 

• Socialrådgiver Julie Houmann Andersen i fleksjob 

• Overblik over socialøkonomiske virksomheder i Danmark 

Socialøkonomiske virksomheder fungerer på markedsvilkår og har 

samtidig en social profil. De giver udsatte grupper mulighed for at 

blive en del af arbejdsmarkedet, tjener penge og geninvesterer i virksomheden 

og dets formål. Ingen skal reduceres til klienter på passiv 

forsørgelse, hvis andre muligheder eksisterer. Socialøkonomiske 

virksomheder kan være én løsning. 

5

et mere 

rummeligt 

arbejdsmarked 

6 

Socialøkonomiske virksomheder er med til at give udsatte 

grupper mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet. 

Det giver et mere værdigt liv og kan være en vej til at 

mindske udgifterne på velfærdsområdet. 

Af Gitte Roe Eriksen 

En af vedtægterne var netop at skabe arbejds- 

---------------------- pladser for mennesker, der står udenfor det 

Skovsgård Hotel – et anderledes hotel. Sådan almindelige arbejdsmarked. Mennesker med et 

står der på hotellets hjemmeside. Hotellet lig- handicap får mulighed at blive “medarbejdere” 

ger i Brovst, og det anderledes er, at hotellet frem for “brugere” og bliver “medborgere” i 

er en såkaldt socialøkonomisk virksomhed. stedet for “klienter”. I 2008 fik hotellet tildelt 

Det vil sige, at hotellet fungerer som arbejds- Erhvervslivets Netværkspris og sidste år modplads 

på særlige vilkår for mennesker, der af tog den FDB’s socialøkonomiske årspris. 

forskellige grunde ikke har kunnet få fodfæste - Skovsgård Hotel er et tydeligt eksempel på, 

på det almindelige 

hvad en socialøkono- 

arbejdsmarked. Her 

misk virksomhed kan 

arbejder blandt 

tilbyde. Hovedformålet 

Vi har brug for en tredje 

andet udviklingshæmmede. 

I alt er 

der 20 engagerede 

vej for ikke at spænde 

ben for de ildsjæle, 

er at skabe arbejdspladser 

til folk med 

særlige behov, men nok 

medarbejdere. Hotel- som går andre veje 

så vigtigt også at være 

let var tidligere et 

traditionsrigt jernbanehotel, 

men i 1990 

Klaus Goldschmidt Henriksen, 

chefkonsulent 

med til at skabe vækst 

i lokalsamfundet, siger 

Sanne Rubinke, SF’s 

var det gået fallit 

arbejdsmarkedsordfører. 

flere gange, og til sidst stod det tomt og ubrugt. Regeringen vil støtte udviklingen af social- 

En kreds af engagerede borgere fik ideen til at økonomiske virksomheder, der løfter et socialt 

reorganisere hotellet som andelsselskab i 1992. ansvar ikke mindst i forhold til det rummelige 

arbejdsmarked. Et udvalg arbejder for tiden på 

anbefalinger, der skal munde ud i et lovforslag. 

En spiral af gevinster 

Socialøkonomiske virksomheder er oftest båret 

frem af ildsjæle og med en spiral af gevinster 

efter sig. Ud fra et velfærdsperspektiv er det 

Kendetegn ved en sociAl- 

øKonoMisK virKsoMhed 

En socialøkonomisk virksomhed er 

overordnet kendetegnet ved, at den: 

• Har et socialt, sundheds- og eller 

miljømæssigt formål. 

• Har et salg af ydelser og/eller 

produkter. 

• Geninvesterer et eventuelt overskud i 

virksomheden og formålet. 

• Er organisatorisk uafhængig af den 

offentlige sektor. 

• Har et CVR-nummer.

først og fremmest social-, sundheds- og arbejdsmarkedssystemet, 

som aflastes, hvis den 

sociale virksomhed fungerer og vokser. Dermed 

forvandler klienter, patienter og langtidsarbejdsløse 

sig til produktiv arbejdskraft om end i 

forskellig grad. 

- Det kommer naturligvis an på, hvordan 

vi måler. Nogle af disse virksomheder har 

medarbejdere, der måske har været på førtids- 

medlemmerNe meNer 

er socialøkonomiske virksomheder 

vejen til et job for sårbare personer? 

- Det er vigtigt, at man holder fast i at 

skabe socialøkonomiske virksomheder. 

Det er med til at åbne for, at samfundet 

er bevidst om mangfoldigheden blandt 

borgerne. Det kan også være med til 

at flytte lidt på den tendens lige nu, 

hvor alle skal være ”perfekte” for at 

kunne være i og bidrage til det danske 

samfund. 

pension, men nu er i arbejde med løntilskud. 

Og det koster jo samfundet det samme, siger 

Sanne Rubinke. 

Til gengæld fremhæver hun en række sidegevinster, 

der er ved at være i arbejde. 

- Som mennesker trives vi i højere grad, når 

vi har en meningsfuld hverdag. Mange, der ikke 

er i job, savner det fællesskab, det giver. At 

være i job kan give den bonus, at man måske 

hvilke fordele/ulemper ser du for samfundet 

ved denne type virksomheder? 

- Fordelen er, at man samfundsmæssigt 

bliver mere bevidst om, at alle rent 

faktisk kan bidrage til samfundet. 

Ulempen kan være, at man som virksomhed 

ikke er gearet til arbejdet og ikke er 

bevidst om hvilke foranstaltninger, det 

kræver både for medarbejdere og ledere. 

SOCIALØKONOMI 

bliver mindre syg, og derfor ikke i samme grad 

har behov for velfærdsydelser. 

Et springbræt 

Sanne Rubinke ser ikke kun de socialøkonomiske 

virksomheder som faste arbejdspladser, 

men også som virksomheder, hvor 

sårbare grupper kan få en slags job 

prøveperiode. 

lea nydahl lyberth, 35 år, skolesekretær, Fredericia 

Kender du selv til en socialøkonomisk 

virksomhed? 

- Jeg kender ikke konkrete virksomheder. 

Jeg ved, de eksisterer, men jeg 

mener, at der sagtens kan skabes større 

bevidsthed om muligheden. 

7

8 

- Det er jo reelle virksomheder, understre- 

ger hun. Men det er samtidig virksomheder, 

hvor rummeligheden er stor, og hvor folk kan 

være trygge og måske prøve sig selv af i en 

jobsituation for at finde ud af, hvor meget 

vedkommende kan klare. På den måde kan 

de bruge det som et springbræt ud i andre 

almindelige virksomheder. 

Ud over reelle virksomheder, er der også 

mange andre tiltag, der ikke går under beteg- 

lov på vej 

Regeringen har nedsat et udvalg, der 

skal afdække barrierer for etablering 

og udvikling af socialøkonomiske virksomheder. 

Det forventes, at der ligger 

en rapport klar til sommer, som blandt 

andet kommer med anbefalinger, herunder 

udarbejder et konkret lovforslag, 

til en ny særlig virksomhedsform under 

navnet socialøkonomisk virksomhed. 

Der afsættes 10 millioner kroner i 2013 

og 15 millioner kroner i 2014 til opbygning 

af den nødvendige ekspertise og 

opfølgning på udvalgets anbefalinger. 

nelsen socialøkonomiske virksomheder, men 

som drives sådan. Det er en slags socialøkonomiske 

arbejdspladser i en traditionel virksomhed 

eller i et offentligt aktivitetstilbud, 

som for eksempel Café Pakhuset i Odder. Her 

får udviklingshæmmede, kontanthjælpsmodtagere 

og personer i jobtræning en chance – 

en chance, som også kan være et springbræt. 

- To af caféens medarbejdere deler i dag 

et job på Odder lille Friskole, hvor de i fællesskab 

har ansvaret for vasketøj og lettere 

rengøring. Caféen gav dem mod til at komme 

videre. For der er mange almindelige arbejdspladser, 

hvor der er enkle jobfunktioner, som 

disse mennesker godt kan bestride, siger 


Må ikke dø på tegnebrættet 

Sanne Rubinke mener, at der skal defineres 

nogle rammer for socialøkonomiske virksomheder 

og for at hjælpe dem i gang. De gode 

ideer skal ikke dø på tegnebrættet. 

- Det kan være, at vi skal kigge på, om der 

er brug for særlig iværksætterstøtte – eller 

om der skal stilles særlige krav i forhold til 

ledelse og kompetencer. Og så skal vi sikre, at 

kommunerne indgår i et samarbejde. Det er 

jo herfra arbejdskraften kommer, da mange 

af de sårbare mennesker er forsørgede, siger 


Hun bakkes op af Klaus Goldschmidt 

Henriksen, chefkonsulent i SPUK, Socialt og 

Pædagogisk Udviklings- og Kursuscenter. 

- Der er ingen tvivl om, at iværksætterideerne 

kommer fra ildsjæle. Men det er stat 

og kommunernes opgave at skabe de nødvendige 

rammer. Man kunne forestille sig, at den 

nuværende regering ville kunne lave en fond, 

hvorfra man kunne søge om udviklingsmidler. 

I forhold til det kommunale samarbejde 

mener Klaus Goldschmidt Henriksen, at det 

kræver en ny tankegang. 

- Det lyder enkelt, men er det ikke. Ofte 

tænker man i kommunerne i to veje: Enten 

selv at løfte opgaven eller udlicitere. Men vi 

har brug for en tredje vej for ikke at spænde 

ben for de ildsjæle, som går andre vej. Det 

kræver et samarbejde, hvor kvaliteten naturligvis 

skal sikres, men hvor de rigide og 

bureaukratiske regler, der oftest er, ikke duer.

Klaus Goldschmidt Henriksen mener, at det 

offentlige i langt højere grad ville få glæde af 

at tænke i partnerskaber i civilsamfundet og 

gøre brug af de spillere, der er på markedet 

som organisationer, foreninger og mere, når 

opgaver skal løftes. 

Derudover efterlyser han en mere enkel 

tilgang for iværksættere, der ønsker at skabe 

en socialøkonomisk virksomhed. 

- Det skal være så nemt som muligt, når 

man kontakter kommunen, hvis man vil 




- Måske, men i en tid hvor der er lidt 

og mangel på arbejde, så kan de sårbare 

mennesker blive presset og misbrugt. 

Sådanne ordninger fungerer bedst, hvis 

virksomhederne har det godt og kører 

med et overskud. Det er der jo ingen, 

strengt sagt, der gør i dag. Virksomhederne 

er presset derud, hvor vi har det svært 

med den daglige drift og har desværre 

ikke overskud til at oprette sådanne jobs. 

skabe socialøkonomiske arbejdspladser for 

mennesker, der har brug for særlige vilkår. 

Klare spilleregler 

For at der ikke skal opstå en konkurrenceforvridning 

mellem de socialøkonomiske virksomheder 

og de traditionelle, skal der ifølge 

Sanne Rubinke være klare spilleregler. 

- Vi skal jo ikke slagte allerede eksisterende 

virksomheder på bekostning af socialøkonomiske 

virksomheder, siger hun. 



- Absolut mange fordele. Integration – alle 

mennesker er ”normale”. Vi kan bare udfylde 

forskellige funktioner. Samfundet bliver 

rigere og bedre rent menneskeligt. Forståelsen 

for dem, der er anderledes i forhold til 

dig selv, den øges. Men virksomhederne skal 

have økonomisk luft. Det mangler vi i dag! Så 

det er et kardinalpunkt at øge virksomhedernes 

indtjening, om vi kan lide det eller ej. 


Som mennesker trives 

vi i højere grad, når 

vi har en meningsfuld 

hverdag 

Sanne Rubinke, arbejdsmarkedsordfører 

for SF 

Også Klaus Goldschmidt Henriksen mener, 

det er vigtigt med klare spillerregler. 

- Det er vigtigt at have en god dialog med 

fagbevægelsen. Vi skal ikke udkonkurrere et 

arbejdsmarked, der har det svært i forvejen. 

Men vi må have is i maven, for vi kan nok 

ikke helt styre uden om en gråzone. Der er 

mange opgaver at løse i Danmark. Og vi skal 

se på mulighederne og tilsammen skabe noget 

nyt, der er til gavn for både den enkelte, 

men også samfundet som helhed. 

leif Winther, 55 år, selvstændig erhvervsdrivende/bogtrykker, skive 



- Jeg har hørt lidt til Grundfos, der har 

en særlig afdeling. Men vi er nok ikke gode 

til at fremhæve den integration, som foregår. 

Vi har en regionsvirksomhed i Skive, 

BOMI, hvor man også har sådanne jobs. De 

kommunale jobs, synes jeg godt kan være 

lidt en sovepude. Der skal være mening 

med de jobs, der skabes, uanset om de så 

vil være konkurrenceforvridende. Her må 

arbejdsmarkedets parter være large. 

9

Samarbejde giver gevinst 

10 

Kommunernes samarbejde 

med socialøkonomiske 

virksomheder er vigtigt. Men 

solide resultater kræver, at en 

række barrierer brydes ned. 

Af Gitte Roe Eriksen 

--------------------- 

Regeringen har nedsat et udvalg, der skal finde 

veje til at understøtte socialøkonomiske virksomheder. 

Anbefalinger fra udvalget forventes 

klar til sommer, og det bliver hilst velkommen 

af Center for Socialøkonomi, der blandt 

andet yder støtte til iværksættere. For ifølge 

chefkonsulent Anne Sandbeck fra Center for 

Socialøkonomi er der flere barrierer mellem 

de, der vil skabe en socialøkonomisk virksomhed 

og så kommunerne, hvor arbejdskraften 

oftest kommer fra. 

- Jeg har siddet med ved adskillige projekter, 

og det helt fundamentale problem er, at de to 

verdener har svært ved at forstå hinanden: Det 

er formålstænkning og det værdibaserede, der 

møder systemtænkning, i grove linjer. Det gør, 

at de ofte ikke forstår hinanden, og hvordan 

de rent faktisk kan bruge hinanden, fortæller 

Anne Sandbeck. 

Hun mener, at anderledes ideer ofte ikke 

passer ind i det kommunale system, selvom de 

kan være en gevinst for kommunen, der har en 

mere traditionel tankegang. 

Det gode eksempel 

Center for Socialøkonomi har været projekt- 

den. En af de helt store udfordringer for socialøkonomiske 

virksomheder er at få markedsleder 

på adskillige projekter, heriblandt et adgang. De socialøkonomiske virksomheder 

café-projekt i Roskilde, som drives af fem-otte benytter ofte en blandet forretningsmodel, hvor 

etniske minoritetskvinder. Her har forståel- de dels sælger pladser til det offentlige i form 

sen mellem parterne været god. Aftalen er af skånejob, ressourceforløb eller lignende, dels 

indgået mellem Roskilde Kommunes jobcenter, sælger produkter på markedsvilkår. Kommu- 

Insp!mad og Afklaringscenter Sjælland. Insp! er nerne kan med fordel lægge kriterier ind i de- 

en forening, som arbejder med kunst og kultur res udbud, så socialøkonomiske virksomheder 

i Roskilde. Intentionen er, at foreningen skal vil kunne løfte nogle af de kommunale opgaver 

kunne ansætte nogle 

eller sælge deres 

af kvinderne i for 

eksempel fleksjob. 

Ud over aktivering i 

Nogle virksomheder er 

slet ikke selv klar over, at 

produkter hertil. 

- På den måde 

skabes der en 

en socialøkonomisk de er en socialøkonomisk mere bæredygtig 

virksomhed frem 

for et kommunalt 

beskæftigelsesprojekt, 

virksomhed 

Anne Sandbeck, chefkonsulent 

model for den 

socialøkonomiske 

forretning, hvor 

får kvinderne også en 

indholdet i opga- 

direkte adgang til en forening, som er en del verne bliver meningsfulde for medarbejderne i 

af civilsamfundet, drevet af borgere og ikke virksomheden. Samtidig vil det være hensigts- 

kommunen. På den måde bidrager initiativet 

til integration på flere tangenter end alene den 

arbejdsmarkedsrettede. 

mæssigt, hvis der laves mindre kontrakter, når 

- Det er jo et glimrende eksempel på, at det 

godt kan lykkes at skabe disse virksomheder, 

sAMArbejde Med det oFFentlige 

hvor en forening og en kommune har stor gavn Center for Socialøkonomi anslår, at mere end 

af hinanden, lyder det fra Anne Sandbeck. halvdelen af de socialøkonomiske virksomheder 

i Danmark har en eller anden form for 

Bæredygtig forretningsmodel 

samarbejder med det offentlige. 

Det gode samarbejde kræver i følge Anne 

Sandbeck, at der er en vilje til at forstå hinan 

www.socialokonomi.dk

det gælder opgaveløsning inden for beskæftigelsesområdet, 

så de mindre virksomheder kan 

bidrage, lyder det fra Anne Sandbeck. 

Hos Center for Socialøkonomi opfordrer man 

kommunerne til at være mere kreative i deres 

løsninger, i stedet for kun at kigge på de billigste 

løsninger. 

- I kommunerne tør man ikke rigtigt udforske 

mulighederne inden for kommunalfuldmagten 

og udbudsreglerne. Her er der brug 

for manualer, guides og rådgivning, så man tør 

tage skridtet og kigge andre veje. 

I stedet for at sende beskæftigelsestilbud i 

udbud, foreslår Anne Sandbeck, at kommunerne 

kigger nøjere på, hvad de vil opnå på sigt 

og ikke kun aktivering her og nu. For måske 

ligger der netop produkter i de socialøkonomiske 

virksomheder, som kommunen også kunne 




- At aktivere mennesker med forskellige 

sårbarheder, om det enten er fysisk 

eller handicappet, er med til at give 

dem et ellers nogenlunde normalt liv. At 

få sådanne mennesker ud og give dem 

indhold i deres liv, gør jo også typisk, at 

deres livsglæde bliver øget. 

være aftager af, som drift af kantine, naturpleje 

og madlevering. 

- Og man kan sagtens koble de to ting: Både 

at man får disse grupper af mennesker i et 

meningsfyldt arbejde og samtidig får tilføjet et 

produkt. 

En anden barriere for de socialøkonomiske 

virksomheder er finansieringsgrundlaget i selve 

opstartsfasen. 

- Det kan både være dyrt og svært at få 

adgang til penge. Bankerne kigger overvejende 

på, om der kan tjenes penge i virksomheden 

og fonde kigger måske på det sociale aspekt. 

Det handler i høj grad om adgang til risikovillig 

kapital. 

Bedre kendskab 

Ud over kommunernes vilje, så ser Anne Sand- 



- Det er svært for mange menneske at 

være overbærende i forhold til mennesker 

med en sårbarhed. I Føtex har vi 

René, der er udviklingshæmmet. Mange 

kunder klager over ham, grundet hans 

mangel på forståelse overfor, hvad 

kunderne vil. Det tager bare lidt længere 

tid for ham at forstå, men det har travle 

Føtex-kunder ikke tid og overskud til. 

Men René er pålidelig, og han gør sit 

arbejde, præcis som han bliver bedt om. 


UNGDOMSARBEJDSLØSHED 

Foto: Andreas B. Elkjær, Insp!Media 

beck også et ansvar hos de socialøkonomiske 

virksomheder. 

- De kæmper ofte for at opbygge en sund 

forretningsmodel, og her skal de blandt andet 

være bedre til at beskrive deres anderledeshed. 

Nogle virksomheder er slet ikke selv klar over, 

at de er en socialøkonomisk virksomhed, men 

faktisk opfylder de kriterier, der er lige nu, 

siger Anne Sandbeck og nævner Neye-butikkerne, 

der sælger tasker. 

Neye-butikkerne er ejet af en fond hvis 

primære formål er – gennem sit overskud – at 

støtte kræftforskningen i Danmark. 

- Det handler om at være bedre til at udbrede 

kendskabet til denne forretningsmodel, 

siger Anne Sandbeck. 

Mette Falkenquist, 19 år, servicemedarbejder i Føtex/friår efter gymnasiet, Fredericia 



- Budskabet er overhovedet ikke bredt 

nok ud. Et sted i Odense ligger der en 

café, som kun bliver drevet af tidligere 

narkomaner, folk med psykiske sygdomme 

og så videre. Jeg synes, det er det hyggeligste 

sted med den mest ”ivrige” kontakt 

fra personalet. For de mennesker er det jo 

et arbejde, de virkelig gerne vil, i forhold 

til så mange andre, hvor et job bare er job 

og skal være overstået hurtigst muligt. 

11

12 

huset venture 

• 92-93 procent af de 104 ansatte i Huset Venture 

arbejder i fleks- eller skånejob. 

• Virksomheden leverer en række produkter på 

markedsvilkår: Grafiske opgaver, skilteproduktion, 

it- og webopgaver, regnskab/bogholderi, 

kommunikationsopgaver samt en 

afklarings- og kursusforløb. 

www.husetventure.dk 

- Hovedparten af mine kolleger er på en eller anden 

måde i samme situation som mig, og det betyder, at vi 

accepterer hinanden, som vi er, fortæller Julie 

Houmann Andersen. Hun lider af en lungesygdom, 

som gør, at hun ikke kan arbejde fuld tid, og derfor er 

hun glad for sit arbejde i Huset Venture. 

Foto: David Bering

49-årige Julie Houmann 

Andersen er socialrådgiver og 

vild med at arbejde på den 

socialøkonomiske virksomhed 

Huset Venture i Aarhus. 

Hovedparten af de ansatte er 

i fleks- eller skånejob, derfor 

er der stor indbyrdes accept af 

hinanden, fortæller hun. 

Af Jakob Kehlet 

--------------------- 

Følger man den lange kørestolsrampe i metal, 

finder man hovedindgangen i Huset Ventures 

røde bygning, og den automatiske dør glider 

til side. I kontorerne indenfor er en gruppe 

medarbejdere småsnakkende ved at begynde 

arbejdsdagen. Der er en lille overrepræsentation 

af personer i kørestole i kontorerne, men 

de fleste ligner dig, mig eller naboen. 

Alligevel er der en forskel, for næsten alle 

medarbejdere i Huset Venture har en eller 

anden skavank, som betyder, at de ikke kan 

varetage job på normale vilkår. 

I den store kantine knokler kaffeautomaten 

løs. Julie Houmann Andersen sidder ved et af 

bordene. Hun er 49 år og socialrådgiver, og påtager 

sig opgaver, der til forveksling ligner dem, 

alle andre travle socialrådgivere i Danmark har 

på dagprogrammet. 

Hun underviser i blandt andet socialret 

på Huset Ventures kursus ”Et meningsfuldt 

forløb”. Desuden følger hun fire personer, der 

er i arbejdsprøvning, holder møder med kommunen, 

skriver rapporter, og så vil hun gerne 

uddanne sig til projektleder. 

Men der er en forskel. 

- Jeg går hjem fra arbejde klokken 13.30, og 

så lægger jeg mig, for så er jeg træt, siger Julie 

Houmann Andersen, der har været ansat i 

fleksjob i Huset Venture i 4,5 år. 

Hun lider af en lungesygdom, som i 2008 

tvang hende til at opgive sit fuldtidsjob som 

socialrådgiver i Aarhus Kommune. I stedet blev 

hun visiteret til fleksjob. 

- En god veninde anbefalede mig Huset 

Venture, så jeg ringede herud og spurgte, om 

de ikke havde brug for en dygtig socialrådgiver 

– og så blev jeg ansat. 

Danmarks ældste 



Her er det OK at gå hjem 13.30 

Huset Venture har installeret et særligt rum, 

hvor medarbejderne kan tage sig et kvarters 

hvil, hvis de har brug for det i dagens løb, og 

der er også en forståelse for, at man tager en 

hjemmearbejdsdag, hvis kroppen strejker. 

- Jeg elsker at gå på arbejde, og det sker kun 

cirka en gang i kvartalet, at jeg har behov for 

at blive hjemme en dag, siger Julie Houmann 

Andersen. 

Vokser mens andre visner 

Huset Venture er Danmarks ældste socialøkonomiske 

virksomhed med 104 ansatte. 25 med- Huset Venture har eksisteret og udviklet sig 

arbejdere er ansat i satellitafdelingen i Ring- siden 2000. I samme periode er mange andre 

købing og resten i hovedkvarteret i Stavtrup, socialøkonomiske virksomheder i Danmark 

en forstad til Aarhus. Mere end 90 procent af blomstret op og visnet igen, siger husets udvik- 

de ansatte arbejder i skåne- eller fleksjob med lingschef Kjeld Søndergaard 

opgaver, der spænder fra at reklamedekorere - Mange velmenende projekter dør hen, når 

biler, udføre regnskabsopgaver for 70 virksom- kassekreditten bliver for stor eller projektmidheder 

og over til den fuldstændig lammede lerne tørrer ud. 

medarbejder, der med hagen kan styre et 

- I Huset Venture har vi en direktør, der kom- 

maskineri, der kan kopiere lp-plader over på mer fra en stilling i en stor virksomhed, og 

cd. En anden gren af virksomheden arbejder det har haft stor betydning for den måde, vi er 

med at styre afklaringsforløb for personer, der gået til opgaven på. Der skal ligge et tydeligt 

er røget ud af arbejdsmarkedet og kurser i stil virksomhedsperspektiv i socialøkonomiske 

med det, som Julie 

virksomheder, og derfor 

Houmann Andersen 

underviser på. 

Da hun i sin tid 

Det sker kun cirka en 

gang i kvartalet, at jeg 

er vi meget glade for, 

at vores område er 

flyttet over i Erhvervs- 

valgte at søge ind hos har behov for at blive ministeriet, siger Kjeld 

Huset Venture, havde hjemme en dag 

Søndergaard, der tror, 

hun faktisk mulighed 

Julie Houmann Andersen 

at de socialøkonomiske 

for i stedet at satse 

virksomheder vil kunne 

på et af de to fleksjob, som Aarhus Kommune udfylde en væsentlig rolle i styrkelsen af vel- 

stillede hende i udsigt. Hun har ikke fortrudt, færdssamfundet. 

at hun valgte Huset Venture. 

- De mange tusinde danskere, der er på over- 

- Hovedparten af mine kolleger er på en eller førselsindkomst, udgør rigtig mange årsværk, 

anden måde i samme situation som mig, og det der vil kunne udnyttes i samfundet – men i 

betyder, at vi accepterer hinanden, som vi er. stedet beder vi dem om at holde sig væk. Det 

Hvis jeg var endt i et fleksjob i Aarhus Kom- er helt galt, siger han. 

mune, ville kollegerne sikkert have haft svært Julie Houmann Andersen håber, at Huset 

ved at acceptere, at jeg ikke kunne tage mig Venture vil leve mindst 18 år endnu. 

af 120 sager, som de selv gør. Jeg ville være en - Jeg regner helt bestemt med, at jeg skal 

belastning, forklarer hun. 

være her til jeg skal på pension. 

13

Socialøkonomiske virksomheder 

14 

Ingen ved, præcist hvor mange socialøkonomiske virksomheder, der 

findes i Danmark. Det afhænger af, hvilken definition man bruger. 

Center for Socialøkonomi skønner, at tallet ligger på mindst 300. Her 

kan du se en række forskellige slags socialøkonomiske virksomheder – 

nogle er forankret meget lokalt, andre har en international profil. 

BAISIKElI 

Baisikeli sender brugte danske kvalitetscykler til 

afrika, hvor de renoveres, sælges, genererer arbejde 

og uddannelse, og hvor overskuddet danner grundlaget for 

udviklingen af en bæredygtig cykelindstri i afrika. Frem for at 

betragte profit som målet og kunder som noget, der skal kapres, 

ser de deres kunder som et led i en bæredygtig proces, 

der forbedrer levestandarden for alle involverede parter. 

www.baisikeli.dk 

TV-GlAD 

TV-Glad er verdens første TV-station for og med udviklingshæmmede. 

Virksomheden i Danmark har ca. 130 medarbejdere 

fordelt på 6 TV-Glad-afdelinger. TV-Glad producerer og sender 

1/2 times TV hver dag. TV-stationen tilbyder tidssvarende 

arbejdspladser indenfor TV-produktion til udviklingshæmmede 

i samarbejde med offentlige myndigheder. TV-Glads 

fokus er på at løse arbejdsopgaver, som udviklingshæmmede 

oplever som meningsfyldte. 

www.tvglad.dk 

GrAnTOfTEGAArD 

Grantoftegaard er et økologisk, multifunktionelt landbrug, der 

uddanner og beskæftiger mennesker, som har brug for en 

særlig indsats på deres vej til arbejdsmarkedet eller til videre 

uddannelse. Her kan institutioner, skoler og borgere besøge et 

driftigt landbrug og få oplevelser og viden om økologi. Landbruget 

har 30 fastansatte, hvor 1/3 er ansat på særlige vilkår. 

Hertil kommer 40 medarbejderpladser, som anvendes til uddannelse 

samt erhvervs- og personligt afklarende formål. 

www.grantoftegaard.dk 

AllEHånDE KøKKEn 

allehånde Køkken har eksisteret snart fem år og 

tilbyder erhvervsrettede beskæftigelsesindsatser 

for unge. allehånde leverer frokostordninger og mad 

til møder og selskaber til virksomheder samtidig 

med, at de beskæftiger og uddanner døve inden for 

kokkefaget. Virksomhedens filosofi er – via et dagligt 

kvalitetsprodukt og en professionelt drevet virksomhed på 

markedsvilkår – at give alle unge mulighed for at være med 

på lige vilkår. 

www.allehaande.dk

PrOPS & PEArlS 

Props & Pearls er en såkaldt sundhedslounge for 

kvinder, der har brug for særlige hjælpemidler og 

rådgivning. Fokus er på områder som brystkræft, 

underlivskræft og inkontinens, hvor kvinderne udover sygdommen 

slås med tabu og tab af kvindelighed og tilbydes for 

eksempel brystproteser og lingeri. Loungen er den første af 

sin slags i europa. Props & Pearls arbejde funderes i samtaler 

med kvinderne i loungen og foregår ofte i samarbejde med 

patientforeninger, eksperter og leverandører. 

www.propsandpearls.com 

HuSET VEnTurE 

Huset Venture er en virksomhed, som ansætter mennesker 

med nedsat arbejdsevne, og over 90 procent af deres ansatte 

arbejder i fleks- eller skånejob. Virksomheden tilbyder professionelle 

produkter og ydelser til virksomheder, foreninger, 

organisationer og offentlige myndigheder. På side 12 kan du 

læse mere om Huset Venture og om Julie Houmann andersen, 

der arbejder i Huset Ventures afdeling i aarhus. 

www.husetventure.dk 




SPEcIAlISTErnE 

Specialisterne er virksomhed, der siden 2004 har været ledende 

i en global bevægelse for at skabe job for mennesker med 

autisme og lignende udfordringer. Specialisterne ser autismens 

karaktertræk som en fordel i stedet for en udfordring 

og har fokus på at skabe de bedste rammer for deres konsulenters 

arbejdsmiljø. Specialisterne opererer på markedets 

betingelser, og de findes i Danmark, Skotland, Island, Schweiz, 

Østrig og USa. 

www.specialisterne.dk 

råD & DåD 

Råd & Dåd er et økologisk gartneri og gårdbutik i Brovst, 

Nordjylland. Stedet har siden 1994 arbejdet for at skabe 

meningsfyldte bo- og arbejdsmuligheder for mennesker, som 

ikke kan klare sig under forholdene på arbejdsmarkedet. 

Råd & Dåds medarbejdere er beskæftiget indenfor: gartneri, 

grøntsagssalg, gårdbutik, genbrugsmarked, kreativt værksted 

og et håndværkshold, der påtager sig haveservice og mindre 

reparationsopgaver i lokalområdet. 

www.raaddaad.dk 

15

16 

Valgkampen til efteråret er 

allerede i gang på rådhuset i 

København. SF’s to borgmestre 

har stribevis af sunde og 

solidariske løsninger på fremtidens 

udfordringer. 

Af Sigrid Rasmussen 

---------------------- 

På Københavns Rådhus er der sjældent langt 

mellem den store vision og hverdagen med 

realpolitik og politiske kompromisser. Det 

er sundheds- og omsorgsborgmester Ninna 

Thomsen og teknik- og miljøborgmester Ayfer 

Baykal enige om. De vil bruge både visionen 

og hverdagen som omdrejningspunkt for kommunalvalgkampen 

i København. 

- Som SF’ere skal vi have de visionære 

løsninger på, hvordan vi skaber en by for alle, 

og for hvordan vi forbedrer de store velfærdsområder. 

Det fantastiske ved at være politiker 

her i København er de mange muligheder. Det 

forventes, at vi går forrest. Vi som SF’ere gør 

os derfor umage for at lave socialistisk kommunalpolitik, 

siger Ninna Thomsen. 

Ayfer Baykal supplerer kollegaen: 

- Hele den grønne mobilitet er jeg ufattelig stolt af. 

Sidste år var det år, hvor der blev sat flest penge 

af til cyklister nogensinde, siger SF’s teknik- og 

miljøborgmester i København, Ayfer Baykal. Her står 

hun flankeret af Ninna Thomsen, SF’s sundheds- og 

omsorgsborgmester. Begge vil fokusere på de mange 

politiske sejre frem til valget i efteråret. 

Fart på 

viSiONerNe 

i hverdagen 

- Vi skal turde gå foran – også når det handler 

om at tage beslutninger, som måske ikke er 

populære, men som bliver populære, når folk 

kan se, at de forbedrer deres liv. I København 

begrænser vi antallet af biler på flere af de 

store brogader – Nørrebrogade og Amagerbrogade. 

Det er mere demokratisk. Tidligere 

indrettede man byerne efter bilerne, men vi vil 

helst indrette byen efter mennesker, og det er 

langt størstedelen af byens borgere, der går, 

cykler og bruger de kollektive transportformer. 

Tillid over kontrol 

Tillidsdagsordenen, som Ninna Thomsen 

har sat på sundheds- og omsorgsområdet, 

er ifølge de to borgmestre et godt eksempel 

på, hvordan den store vision og den politiske 

hverdag smelter sammen. Hele kommunen, 

der er Danmarks største arbejdsplads, er nu 

forpligtet til at gøre op med overflødige regler 

og kontrol af medarbejdere. Eksempelvis har 

Ninna Thomsen i sin egen forvaltning taget et 

opgør med tidstyranniet, så hjemmehjælpere 

og sygeplejersker i kommunen ikke længere er 

bundet af rigide skemaer for, hvor længe de må 

bruge på at støvsuge eller dosere medicin. De 

skal heller ikke længere registrere, hvornår de 

kommer og går hos borgerne. 

- Vi har vist, at vi både er et parti, der tager 

ansvar og får de bedste løsninger, men også 

at vi har de bedste løsninger på fremtidens 

udfordringer, som ikke handler om at sende 

flere penge, men at løse opgaverne på en bedre 

måde. Det handler blandt andet om at hjælpe 

de svageste ældre noget mere og hjælpe de 

stærke ældre i gang med at gøre flere ting selv, 

siger Ninna Thomsen. 

- Det kan også være helt konkret som, at vi 

skaffede pengene til Danmarks første fixerum, 

hvor stofmisbrugere kan indtage rusmidler 

under ordnede forhold med sundhedspersonale 

til stede. Det har forbedret vilkårene for nogle 

af samfundets allersvageste og for de mange 

mennesker, der bor i området, som slipper for 

at deres børn skal træde i brugte kanyler, siger 

Ayfer Baykal. 

SF’s dna 

På Københavns Rådhus er det særlige SF-dna 

vAlg 2013 

Der er valg til kommunalbestyrelser og regionsråd 

tirsdag den 19. november 2013.

tydeligt. For selvom byen er godt hjulpet på vej partiet fik 22 procent af stemmerne. Alligevel 

af et flertal med Socialdemokraterne og kon- er de optimistiske. 

sensus omkring de store visioner, så er kanten - Jeg tror faktisk godt folk kan forstå, at re- 

til både Enhedslisten og Socialdemokraterne geringen må foretage nogle svære valg, som vi 

markant. 

ikke altid er så vilde med 

- Socialdemokra- 

i kommunerne. Vi skal 

terne gør det, de 

har gjort i snart 100 

år, nemlig forvalter 

Vi arbejder konkret 

for at give magten 

bare være ærlige omkring 

det. Hvis der er noget, der 

lugter, så skal vi fortælle, 

velfærdsstaten, tilbage til mennesker hvad det er, siger Ninna 

mens vi arbejder 

konkret for at give 

magten tilbage 

og skabe et samfund, 

hvor borgerne er med 

Thomsen, der dog også 

synes, at det handler om 

at blive bedre til at sælge 

til mennesker og til at tage ansvar 

sine sejre: 

skabe et samfund, 

Ninna Thomsen, borgmester 

- Her i København 

hvor borgerne er 

har vi ekstrem indfly- 

med til at tage 

delse og har ejerskab eller 

ansvar. Vi har mange holdninger til fælles med medejerskab til byens udvikling og en stor del 

Enhedslisten, men partiet står ofte af, så snart af den førte politik Det skal vi være bedre til 

der er udsigt til bare lidt beskidte hænder. at fortælle om, for der har vi virkelig noget at 

Selvom partiet gik ind for fixerummet, så endte være stolte af, siger hun. Ayfer Baykal sup- 

de med at stemme imod, da forliget indebar, at plerer: 

vi hævede grundskylden marginalt, siger Ninna - Hvis vi mister troværdighed, så er der ikke 

Thomsen. 

nogen, der lytter til os længere, og vi har jo så 

mange gode ting at fremhæve. 

Med oprejst pande 

Det er netop de mange politiske sejre, som 

Begge borgmestre erkender, at der nok er langt de to borgmestre vil fokusere på de kommende 

til valgresultatet fra sidste kommunalvalg, hvor måneder. 

KOMMUNALVALG UNGDOMSARBEJDSLØSHED 


2013 

- Hele den grønne mobilitet er jeg ufattelig 

stolt af. Sidste år var det år, hvor der blev sat 

flest penge af til cyklister nogensinde. Vi har 

sikret skolevejene. Og vi var de første, der 

lavede en skybrudsstrategi, og vi gik forrest 

i forhold til klimatilpasning. Der er også 

ting, vi ikke har fået. Trængselsringen blev 

som bekendt ikke til noget, selvom vi stadig 

mener, at der er et stort behov for at dæmpe 

trængslen. Derfor kæmper vi også indædt mod 

en ny havnetunnel, som ikke blot vil ødelægge 

et af byens naturområder, men som også vil 

medføre mere trafik, siger Ayfer Baykal. 

- Vi har skabt over 3.000 daginstitutionspladser 

og udbygget skolerne, så de kan følge med 

det øgede antal børn. Vi har indført motion 

i arbejdstiden, så vi forbedrer de offentligt 

ansattes sundhed, nu hvor deres mulighed for 

at gå på efterløn er fjernet, og så er der jo hele 

det grønne område. Vi er pavestolte af det arbejde, 

vi har gjort og går ind i denne valgkamp 

med oprejst pande, slutter Ninna Thomsen. 

KOMMUNALVALG 

2013 

17 

Foto: Peter Sørensen

18 

UKUELIG 

KLIMA- 

OPTIMIST 

Miljø og klima er emner, der kan 

bekymre de fleste, men SF’s klimaordfører 

Steen Gade er grundlæggende 

optimist. Hans kontor er da 

også fyldt med gaver og genstande, 

der minder ham om, at verden hele 

tiden bliver et bedre sted at leve i. 

Af Sigrid Rasmussen 

---------------------- 

Når man har SF, miljø og klima i samme sætning, 

så indgår ofte navnet Steen Gade. Han 

har i 25 år bag Folketingets mure kæmpet for 

at gøre Danmark grønnere og er en af hovedarkitekterne 

bag den nuværende regerings planer 

om en ambitiøs grøn omstilling. Allerede i 

1982 stillede Steen Gade forslag om at bekæmpe 

iltsvind, siden har han kæmpet for indførelse af 

Ø-mærket, vindenergi og grønne jobs. Steen 

Gades kontor er smykket med en lang karriere 

i miljøets tjeneste, men også af mange rejser. 

4 

1 2 

GAPMINDER 

- Når jeg bliver i dårligt humør af at 

høre om, at det går dårligt i verden, 

slår jeg op på Gapminder – en side, der samler 

statistik fra hele verden. Her kan man se, at 

verden hele tiden udvikler sig til et bedre sted 

at leve. Jeg vil ikke negligere verdens mange 

problemer, men når det kommer til levealder, 

sundhed og økonomi hos verdens fattigste, går 

det bare bedre og bedre. Man møder så meget 

tro på, at ting ikke kan ændres, men jeg er optimist. 

Statistikken viser, at med politik kan vi 

gøre verden bedre. 

2 

STENEN 

- Saltstenen fik jeg af en ung mand i 

Timbuktu, som var tvunget fra sin 

hjemstavn på grund af klimaforandringer. I turistsæsonen 

sælger han smykker til turisterne 

i Timbuktu, og op mod jul flyver han til Paris 

og sælger dem. Når han kommer hjem rejser 

han med kamelkaravane gennem Sahara med 

stjernerne som guide for at hente saltsten, som 

kamelerne bruger til at slikke salt fra. Jeg kan 

stadig blive imponeret over, hvordan folk i udviklingslandene 

var globale længe inden, vi begyndte 

at tale om globalisering.

3 

5 

1 

MIT KONTOR 

Foto: Peter Sørensen 

3 

MALERIET 

- Da jeg var ung var der en hård vær- 4 

FISKEN 

- Ironisk nok er fisken lavet af kohorn. 5 

REJSEKORTET 

- Rejsekortet er en uundværlig følgedikamp 

i kunstverdenen, hvor alt 

Det er en gave fra fiskere fra Aralsøen, 

svend. Jeg er valgt i Silkeborg, men bor 

moderne kunst blev kritiseret for ikke at være der over kort tid mistede deres livsgrundlag på i København, så jeg rejser meget ofte til Jylland. 

kunst. I centrum af striden var Cobramalerne, grund af en af verdens største menneskeskabte Hvis jeg overhovedet kan, siger jeg altid ja til 

hvis billedsprog talte til mig på en helt særlig naturkatastrofer. Aralsøen var en af verdens at komme ud og møde partiforeninger, organi- 

måde. Der var stærke advarsler mod krig, oprør største, indtil man i Sovjet besluttede at dyrke sationer og virksomheder. Det er i mødet med 

mod en bestemt slags borgerlighed og en fræk- bomuld og bruge tilløbsfloderne til at overrisle mennesker, at jeg finder ud af, hvordan der tænhed. 

Det var nye tider. Dertil boede jeg i Silke- markerne med. Men det endte med, at hele omkes, og hvad der betyder noget for folk. Der sker 

borg i næsten 25 år, hvor også Asger Jorn kom rådet tørrede ud og reducerede Aralsøen mar- en spændende politisk udvikling og korrektion i 

fra. Jeg har været så heldig at finde to Cobramakant. Jeg var med til at støtte et projekt, som mødet med SF’ere landet over, som jeg bruger 

lerier på loftet – de hænger nu på mit kontor. hjalp fiskerne til at fiske andre arter og dermed til at forme min kommunikation med – men 

Det ene af Egil Jacobsen. 

overleve katastrofen. 

også mine holdninger. 

19

Blinde får SyN 

for sagen 

Til sommer kan blinde og svagtseende opsluges af litteraturens 

verden, måske med større glæde end nu. For med støtte fra EU’s 

Borgerklageudvalg er blindeorganisationer efter 20 års kamp 

rykket nærmere adgangen til bøger med den store magnumskrift 

eller lyd, uden at skulle betale ekstra til rettighedsholderne. 

Af Helle Aagaard 

---------------------- 

Kniber det med synet, selv om læseglæden 

er intakt, så er der godt nyt for de ca. 50.000 

synshæmmede i Danmark og borgere i resten 

af EU i samme situation. Dansk Blindeforbund 

har sammen med den Europæiske Blindeorganisation 

og World Blind Union siden 1980’erne 

kæmpet for at sikre blinde og synshæmmede 

bedre adgang til bøger. Det skal ske ved 

hjælp af en traktat, der giver en international 

undtagelse fra ophavsretten, så blindeorganisationer 

verden over lovligt kan oversætte 

bøger til den store magnumskrift eller lyd – og 

dele dem med deres medlemmer på tværs af 

landegrænser uden at skulle betale afgifter til 

rettighedshaverne. 

- Kun omkring én procent af alle verdens 

bøger er i dag oversat til magnumskrift, 

punktskrift eller lyd. Det er utroligt ekskluderende 

socialt og direkte hæmmende rent 

uddannelsesmæssigt for en gruppe, som i 

forvejen er udsat, fortæller Dan Pescod, an- 

20 

svarlig for kampagnen “Right to read” for Den 

Europæiske Blindeorganisation. 

20 års kampe 

I omkring 20 år har blindeorganisationerne uden 

held kæmpet mod industrien i FN’s organisation 

for håndtering af ophavsret, WIPO. Først efter at 

WIPO henvendte sig til Europa-Parlamentet med 

blindeorganisationernes sag, kom der skred i 

tingene. 

- I den gængse fortælling om EU er der en 

tendens til at glemme, at EU primært er til 

for de 500 millioner borgere, der bor i Europa. 

Det princip er fortegnet for vores arbejde i 

Borgerklageudvalget. Her står vi sammen med 

borgerne og lytter til deres klager og forsøger at 

finde løsninger på dem, så godt vi kan, forklarer 

Margrete Auken. Hun har som SF’s medlem 

af Europa-Parlamentet siddet i udvalget siden 

2009. 

Alle med fast bopæl i EU har ret til at klage 

til Europa-Parlamentet. Og den udnyttes ganske 

bredt. Udvalget behandler årligt ca. 1500 sager, 

og det drejer sig om alt fra forurenende lossepladser 

og dyrevelfærd til sager om brud på 

grundlæggende rettigheder, som blindeorganisationerne 

blandt andet argumenterede for i 

deres sag. 

blinde og svAgsynede i 

dAnMArK 

Danmark har ikke noget centralt register 

over antallet af blinde og stærkt svagsynede. 

Udenlandske undersøgelser tyder 

på, at en procent af befolkningen har en 

synsstyrke på under 33 procent af det normale 

syn. Det svarer i Danmark til, at der er 

50.000 synshandicappede. Af disse har cirka 

halvdelen, det vil sige 25.000, en synsstyrke 

på under 10 procent af det normale syn. 

Denne gruppe betegnes som blinde eller 

stærkt svagsynede. 

Kilde: Dansk Blindesamfund

Frygt for piratkopister 

Det var dog med afmålt optimisme, at den 

Europæiske Blindeforening i foråret 2012 

henvendte sig til Europa-Parlamentet. Men 

EU havde netop tiltrådt FN’s internationale 

konvention om handicappedes rettigheder, da 

blindeorganisationerne indgav deres klage, 

hvilket gav klagen ekstra tyngde. 

- Forhandlingerne i WIPO var gået i hårdknude 

og havde ikke rykket sig ud af stedet 

nærmest i flere år, forklarer Dan Pescod og 

fortsætter: 

- En af de mest fodslæbende parter i sagen 

var Europa-Kommissionen, som forhandlede 

på vegne af EU’s medlemslande i WIPO. Kommissionen 

var bange for, at blindeorganisationer 

skulle blive en slags super piratkopister og 

med faldende bogsalg til følge, hvis vi fik lov 

at oversætte bøger til vores medlemmer. De 

rykkede sig ikke ud af stedet. Derfor valgte at 

vi at gå til Europa-Parlamentet for at få hjælp, 

selvom vi godt vidste, at det i virkeligheden 

var i medlemslandene, den var gal. 

Vendepunkt med 

verbale ørefigner 

To høringer i Borgerklageudvalget, en bredt 

sag, blev det svært for Kommissionen og medlemslandene 

at skubbe Europa-Parlamentets 

holdning til side, fortæller Dan Pescod. 

vedtaget resolu- 

- Det var en ren fornøjelse at se sagen 

tion samt et såkaldt 

udvikle sig, som den 

skriftligt spørgsmål 

til Kommissionen 

satte skred i sagen. 

Kun omkring én procent 

af alle verdens bøger er 

gjorde. Borgerklageudvalget 

har jo ingen 

domstolsbeføjelser – 

Det førte til, at den i dag oversat til 

og heldigvis da. For vi 

franske kommissær 

for det indre marked, 

Michel Barnier 

magnumskrift, 

punktskrift eller lyd 

er jo grundlæggende 

et politisk sammensat 

udvalg. Til gengæld 

måtte stå skoleret Dan Pescod, kampagneansvarlig for kan vi råbe højt og 

overfor et samlet 

Den Europæiske Blindeorganisation 

lave vedvarende larm 

Europa-Parlament, 

om en sag. Og det kan 

der uddelte verbale 

også være ganske ef- 

ørefigner under et møde i Strasbourg. Til slut fektfuldt, som sagen om de blinde viser, siger 

lovede han at gå til samtlige medlemslande og Margrete Auken. 

få et forhandlingsmandat til WIPO, der kunne Indholdet af traktaten er for øjeblikket til 

sætte skub i sagerne. 

forhandling. Traktatteksten vil formentlig ligge 

- Det var ret afgørende for vores sag, at klar til sommer, hvor Margrete Auken håber, 

Europa-Parlamentet skubbede på. Specielt, at også de blinde kan fylde kufferten med 

fordi der var bred politisk opbakning til vores ekstra ferielæsning. 

EU 

21

22 

I NærKONtaKt 

med borgerne 

Mange borgere klager til EU på naturens vegne. SF’s medlem af 

Europa-Parlamentet Margrete Auken sidder i Borgerklagenævnet 

og har direkte kontakt med borgerne. 

Af Helle Aagaard 

---------------------- 

Sammen med 35 andre medlemmer af Europa- 

Parlamentet lytter Margrete Auken til EU’s 

borgere, når de henvender sig til Borgerklagenævnet. 

En stor del af klagerne handler om, hvordan 

borgere er påvirket af medlemslandenes brud 

på den europæiske miljølovgivning. Borgernes 

input bliver herefter brugt flittigt i Kommissionen 

til at danne sig et overblik over miljøets 

tilstand i Europa. 

- Det er en af grundene til, at jeg sidder 

i udvalget. Naturen kan jo ikke forsvare sig 

selv. Derfor er det for en grøn politiker som 

mig glædeligt at møde så mange borgere i 

udvalget, som kæmper på vegne af naturen. 

Til trods for, at EU kan føles fjernt for mange 

borgere, er arbejdet i udvalget bestemt en 

bekræftelse på, at borgerne bruger EU aktivt, 

forklarer Margrete Auken. 

Enhver borger eller person med bopæl i EU 

kan klage til Europa-Parlamentet, og samme 

ret gælder for en virksomhed, organisation 

eller forening med hovedkvarter i EU. Borger- 

sAger oM KlAger 

Bogerklager kan for eksempel være sager om: 

• Dine traktatfæstede rettigheder som 

europæisk borger 

• Miljøspørgsmål 

• Forbrugerbeskyttelse 

• Fri bevægelighed for personer, varer og 

tjenesteydelser på det indre marked 

• Beskæftigelsesspørgsmål og socialpolitik 

• Anerkendelse af faglige kvalifikationer 

• Problemer i forbindelse med/manglende 

gennemførelsen af EU-lovgivning i et 

medlemsland 

En klage kan sendes på dansk og skriftligt via 

post eller elektronisk via nettet fra hjemmesiden:www.secure.europarl.europa.eu/aboutparliament/da/petition.html 

Naturen råber jo ikke op 

Margrete Auken, medlem af 

Europa-Parlamentet 

klageudvalget har ingen domstolsbeføjelser, 

men det kan bede om forklaringer fra Kommissionen. 

I virkeligheden hedder udvalget ikke Borgerklageudvalget, 

men Udvalget for Andragender. 

Det er et navn, Margrete Auken ikke bryder 

sig om. 

- Jeg kalder det konsekvent for Borgerklageudvalget. 

Ellers er der jo ikke en sjæl, der ved, 

hvad pokker det går ud på. Jeg ved ikke hvem, 

der kommer på den ide at give et borgernært 

udvalg et navn, ingen forstår, men det er ikke 

lykkedes at få det ændret – jeg har prøvet, 

siger Margrete Auken. 

Udvalget behandler sager indgivet af borgere 

fra hele EU: Tyskland, Spanien og Italien 

rangerer øverst på listen over lande, som 

borgernes klager er rettet imod. Danmark 

derimod står sjældent for skud. Det hænger 

ikke nødvendigvis sammen med, at Danmark 

overholder den europæiske lovgivning bedre 

end de andre lande. Derimod er det nok mere 

sandsynligt, at danskerne ikke er bekendt 

med, hvad udvalget kan.

--- 

Hvad kan du gøre 

for at gøre din 

have mere 

regnvenlig? 

a 

fylde den op 

med beton 

B 

Anlægge et 

regnbed 

★ ★ ★ ★ ★ ★ 

Svar i eN fart 

☛ 

FIK DU DeT HeLe meD, eLLeR SPRINGeR DU oVeR? 

TeST DIG SeLV oG DIT F! I eN HURTIG qUIz 

1 2 3 4 5 6 

C 

Håbe på tørvejr 

--- 

Hvilken kendt 

amerikansk 

skuespiller har 

Julie agnete 

vang Christensen 

lavet en 

reklamefilm 

sammen med? 

a 

George clooney 

B 

Marlon Brando 

C 

Mickey Mouse 

--- 

Hvad gør Skovgård 

Hotel ved 

Brovst 

anderledes? 

a 

De serverer 

usandsynlig 

meget 

drømmekage 

B 

Det er en social 

økonomisk 

virksomhed 

C 

Det ligger på 

en mark 

--i 

uSa mener 

39 procent, at 

fattigdom skyldes 

dovenskab 

og manglende 

viljestyrke. Hvor 

mange procent 

forklarer det sådan 

i danmark? 

a 

15 % 

B 

25 % 

C 

35 % 

--- 

Hvad hedder det 

knap så mundrette 

udvalg 

margrete auken 

sidder i? 

a 

udvalget for 

anliggender 

B 

udvalget for 

anparter 

C 

udvalget for 

andragender 

Svarene på spørgsmålene finder du i dette nummer af f! 

Svarer du rigtigt på alle spørgsmålene, deltager du i lodtrækningen om to biografbilletter. Send din 

besvarelse til quiz@sf.dk inden d. 1 maj 2013. Vinderen får direkte besked. 

--- 

Hvor mange 

daginstitutionspladser 

har Sf i 

København været 

med til at skabe? 

a 

ca. 500 

B 

ca. 1.000 

C 

ca. 3.000 

23

24 

Skridt for skridt forandrer SF samfundet. F! 

giver dig indblik og overblik. 

Af Caspar Ryttergaard 

---------------------- 

Hvilken sag, vurderer du, vil medføre 

mærkbare forandringer på dit 

område? 

- Vi ønsker, at flere skal have muligheden 

for at tage en uddannelse og for at finansiere, 

at langt flere gør det, er det nødvendigt at 

finde pengene ved at reformere SU’en. Man 

kan sige, at vi beder de studerende være 

solidariske med de unge, der i fremtiden vil 

gå på gymnasiet, have et svendebrev eller 

studere på universitetet. Jeg er særlig glad 

for, at vi har fundet langt de fleste penge ved 

at forbedre rammerne for de studerende og 

mindske bureaukratiet. For eksempel bliver 

det nemmere at få merit eller at læse kandidatfag 

på bachelordelen, så færre unge bliver 

forsinket. Her henter vi 800 millioner kroner, 

og det ser jeg som en klar SF-sejr. Der er andre 

elementer af reformen, som jeg er mindre 

glad for, at vi for eksempel sparer på SU’en til 

de hjemmeboende, men det har været et af de 

kompromisser, vi har måttet indgå for at nå i 

mål. Det er dog vigtigt at sige, at vi samlet set 

investerer mere i uddannelse i disse år, end vi 

sparer ved reformen. 

Hvad ser du frem til den 

kommende tid? 

en NødveNdig 

reform af 

SU-systemet 

Uddannelse til alle er vigtigt og den rette kur til 

at få Danmark ud af krisen. Men vejen derhen er 

brolagt med svære reformer, mener SF’s uddannelsesordfører 

Lisbeth Bech Poulsen. 

- Jeg ser frem til, at vi får forhandlet de 

mange reformer, som regeringen har fremlagt, 

på plads. Desværre har der været en lidt 

træls kobling af de forskellige reformer. En 

kobling, som jeg ikke synes, er rigtig, og som 

skygger for de mål, der er med reformerne. 

Siden regeringsskiftet er udgifterne til uddannelse 

og SU steget med seks milliarder 

kroner. Og for at vi også fremover har råd til 

at uddanne endnu flere, så laver vi en uddannelsesreform. 

Derfor ser jeg frem til, at vi får 

denne reform på plads. 

Hvilken sag betyder noget særligt 

for dig? 

- Praktikpladser til de unge på erhvervsuddannelserne. 

I efteråret lavede vi en bred 

aftale med de fleste af Folketingets partier 

om at sikre flere praktikpladser, blandt andet 

via praktikpladscentre, praktikpladsopsøgende 

arbejde og så fik vi også sociale klausuler 

med på finansloven. Det har jeg kæmpet 

hårdt for, og det er en klar SF-sejr, at vi fik 

dem med. Når staten bygger for milliarder 

af kroner, så skal sociale klausuler sikre, at 

der er et vist antal praktikpladser, medmindre 

der er en meget god grund til andet. Det 

kalder vi følg-eller-forklar princippet. Det 

glæder jeg mig meget til at følge, specielt 

oven på de skandaler vi har set, hvor kæmpeprojekter 

tilbød utrolig få praktikpladser.

egeringens resultater 

Milliarder af kroner til jernbaner, lige vilkår for lesbiske og 

udsigt til flere arbejdspladser. Her er et udpluk af SF-sager, 

der er blevet til virkelighed siden sidst. 

elektrificering af 

jernbanenettet 

Den manglende elektrificering af jernbanenettet 

har i årevis plaget den danske togtrafik og 

tvunget DSB til at køre med problemramte og 

forurenende dieseltog. Regeringens mål er, at 

investeringerne fra den nye togfond skal give 

hurtigere tog og samtidig reducere udledningen 

af CO2. 

lige vilkår for lesbiske ved 

kunstig befrugtning 

Lesbiske par, der får børn ved kunstig befrugtning 

med anonym donorsæd, kan få fastlagt 

forældreskab ved barnets fødsel på samme 

måde som heteroseksuelle par – uanset om de 

er gift eller ej. Før måtte medmoderen vente 

i op til tre måneder, før hun kunne adoptere 

barnet 

Bedre kontrol med Pet 

Den demokratiske kontrol med Politiets Efterretningstjeneste, 

PET, bliver styrket. Loven sikrer 

bedre retssikkerhed for den enkelte og et stærkere 

parlamentarisk tilsyn med PET. 

tatovør-register skaber 

sikkerhed 

Det skal være mere sikkert at få sig en tatovering. 

Derfor indføres der en ordning, hvor tatovører 

kan blive ’registreret tatovør’. Med den 

titel, bliver tatovøren registeret på sundhedsstyrelsens 

hjemmeside og modtager et skilt, 

som fortæller kunderne, at hygiejnen er i orden 

i butikken, og at tatovøren er uddannet. 

i skole i fængslet 

Regeringen ønsker at gøre op med ’Olsenbanden 

løsladelser’, så færrest mulige vender 

tilbage til en kriminel løbebane. Der er derfor 

sikret bedre muligheder for at gøre sin folkeskole 

færdig eller tage en ungdomsuddannelse, 

mens man sidder i fængsel. 

SKRIDT FOR SKRIDT 

flere arbejdspladser ved øgede 

offentlige investeringer 

Det forventes, at kommunernes serviceudgifter 

vil være lavere i 2013, end der er budgetteret 

med. Derfor har kommunerne fået lov til at 

konvertere to milliarder kroner til investeringer 

– for eksempel renovering af bygninger og skolegårde, 

nye børnehaver, vuggestuer, cykelstier 

eller andre projekter. Det skaber flere job i hele 

landet. 

27,5 milliarder til togfond 

27,5 milliarder kroner i øget skat på udvinding 

af olie og gas i Nordsøen skal gå til at elektrificere 

jernbanenettet. Regeringens oplæg er, at 

der skal gennemføres den såkaldte timemodel 

mellem København-Odense-Aarhus-Aalborg. 

Dermed vil det fremover være muligt at køre fra 

København til Aarhus på to timer og København 

til Aalborg på tre timer. 

Penge i ny fond til ofre 

Gerningsmænd skal fremover betale 500 kroner 

til en ny offerfond. Fonden skal sikre ofrene 

bedre hjælp til at komme videre i livet gennem 

rådgivning, uddannelse og forskning. 

25

26 

SF’s ansigter er en mangfoldig skare af mennesker, 

som F! sætter fokus på. Det er aktive SF’ere 

over hele landet i idrætsforeninger, skolebestyrelser, 

indkøbsfællesskaber og meget mere. 

Af Merete Thorøe 

aarHuS 

Jeg vil gerne gøre 

noget for andre 

At 68-årige Peter Eie Christensen er pensionist 

betyder ikke, at han er holdt op med at gøre en aktiv 

indsats for børn og unge med svære vilkår. Oveni det 

sociale arbejde prioriterer den pensionerede læge 

også aktive ferier og folkedans med fruen. 

---------------------- 

- Overskriften på denne artikel kunne meget 

vel være overskriften på Peter Eie Christensens 

liv. Fra han var en ung medicinstuderende i 

Aarhus har ønsket om at gøre noget for andre 

gennemsyret hans tilværelse. Siden Peter Eie 

Christensen som 26-årig debuterede som nyuddannet 

reservelæge på en fødeafdeling, har 

børnene været hans fokus. Undervejs har han 

selv fået fem døtre. 

- Jeg har altid vældig godt kunnet lide børn. 

Derfor besluttede jeg mig for at blive læge og 

videreuddannede mig siden som børnelæge og 

inden for børnepsykiatrien, fortæller Peter Eie 

Christensen. 

Han nåede at fejre 25 års jubilæum som 

børne- og ungelæge for skoler og institutioner 

vest for Aarhus, blandt andet i Gellerupparken. 

Intet andet sted i Danmark bor der ifølge 

børnelægen 25.000 fattige mennesker samlet på 

ét sted. Og det gav nok at se til. 

Der skal investeres i småbørn 

I Gellerupparken var det tydeligt, at en række 

sundhedsmæssige og sociale problemer betinges 

af samfundsmæssige faktorer som 

eksempelvis fedme og børns udviklingsvanskeligheder. 

Sådanne problemer ser Peter Eie 

Christensen ikke blot som den enkelte families 

individuelle problem. Derfor kan de heller ikke 

kun løses individuelt, men skal også angribes 

fra en samfundsvinkel. Peter Eie Christensen 

oplevede blandt andet, at der er for lidt bevågenhed 

på de mindste børns udvikling. 

- At forebygge sociale problemer handler 

peter eie christensen 

Politisk forbillede 

- Olof Palme, som var en fantastisk person 

med benene på jorden. 

Personlig mærkesag 

- Investering i småbørns udvikling. 

- Antiforbrugerisme og økologisk økonomi. 

Min velkomst 

- Velkommen til en forening med en god og 

fordragelig tone, hvor vi har det hyggeligt – 

også socialt. Deltag gerne i vores studiekreds – 

hvis vi bliver for mange, opretter vi en mere. 

langt fra kun om at forhindre, at unge lømler 

render rundt og skyder på hinanden. Der skal 

også tages særlig hånd om de svageste børn 

allerede i vuggestuealderen, for ellers er de 

faktisk dømt til at blive tabere lige fra starten. 

Til gengæld vil investeringen komme mangefold 

igen, understreger Peter Eie Christensen. 

En hånd til Libanon og Afrika 

Det er ikke kun danske børn og unge, Peter Eie 

Christensen gerne smøger ærmerne op for. For 

eksempel har han via den lokale partiafdeling 

SF Aarhus Øst gennem de seneste 5-6 år været 

med til at indsamle penge til børnehaver i palæstinensiske 

flygtningelejre i Libanon. Pengene 

går til Kanafani-fonden, der er stiftet af den 

palæstinensiske journalist og forfatter Ghassan 

Kanafanis danske enke. Fonden har oprettet 

børnehaver, kunstværksteder og børnebiblioteker 

i flygtningelejre i Libanon. 

- Det er et fantastisk godt formål. Man får 

virkelig noget for pengene. Børnehaverne er 

et fristed fra lejrenes kummerlige vilkår, hvor 

hundredvis af børn kan få lov til at være børn 

og lege, spille og synge, lave rytmik, drama og

1. I Tanzania til foredrag om 

familieplanlægning. 

2. Besøg af tre ud af de syv 

børnebørn. Der grilles 

skumbananer. 

3. På ski i Norge med hustruen 

Elisabeth. 

4. Også i Norge – denne gang 

med cykel. 

billedkunst, fortæller Peter Eie Christensen. 

Han har ikke selv haft lejlighed til at besøge 

børnehaverne, men har derimod for nylig 

været med Danmission i Tanzania. 

- Vi var i ”udkants-Tanzania”, og det var nogle 

meget lavpraktiske projekter, vi besøgte: En 

sundhedsplejerske, der underviste i familieplanlægning. 

Hvordan man dyrker kogebananer 

på den mest hensigtsmæssige måde. 

Hvordan man støber cementplader til toiletter 

og så videre. 

Turen omfattede også besøg på en landbrugsskole, 

hvor de studerende boede under 

nærmest umenneskelige forhold. Peter Eie 

Christensen er nu involveret i en gruppe, som 

forsøger at rejse penge til at forbedre vilkårene 

for de unge landbrugsstuderende. 

Kapitalismekritisk studiekreds 

Da Peter Eie Christensen var i midten af 

40’erne, meldte han sig ind i SF. Han var med 

1 

4 

SF'S ANSIGTER 

3 

Folkedanser og Norge-entusiast 

2 

tiden kommet til at føle sig mere og mere som 

SF’er, og har gennem de seneste ca. 15 år været Peter Eie Christensen er ikke den, der sidder 

medlem af den lokale bestyrelse. 

stille ret længe ad gangen. Han kan lide at 

Som en meget positiv bonus ved medlem- prøve kræfter med sig selv og gerne ude i den 

skabet fremhæver Peter Eie Christensen den store natur. Så ud over vinterbadningen står 

studiekreds, hvor 

den også på to 

han supplerer 

årlige aktivferier 

sin praktiske Vi var i ”udkants-Tanzania” i Norge med hen- 

indsats med mere 

Peter Eie Christensen, medlem af SF 

holdsvis langrend 

teoretiske vinkler. 

og vandreture med 

Deltagerne skiftes 

rygsæk fra hytte 

til at være ansvarlige for diskussionen af aktu- til hytte. Og så danser han folkedans med sin 

elle bøger, som eksempelvis Chokdoktrinen af kone. 

Naomi Klein, Preben Wilhjelms systemkritiske - Jeg er ingen ørn til det, men følger med 

pamflet og bøger om økologisk økonomi. som det tynde øl. Vi danser blandt andet 

- Sådan en studiekreds kan i den grad 

svensk polska, og det er hundesvært, fordi man 

anbefales. Vi giver hinanden lektier for og skal flytte fødderne i en særlig 3-takts rytme. 

forpligter os til at få læst spændende indspark Men musikken er rigtig flot, fastslår Peter Eie 

i samfundsdebatten. Det skærper virkelig 

bevidstheden på en effektiv måde, pointerer 

Peter Eie Christensen. 

Christensen. 

Privatfoto 

27

28 

F! bringer i hvert nummer en kronik, som stikker 

dybere end dagens dagsorden 

Ydelser til udvalgte 

uNdergraver 

velfærdsstaten 

Målretter man velfærdsydelser til de fattigste, 

udhuler man solidariteten. Velfærdsstaten er 

bygget op omkring, at alle giver og modtager 

henover et livsforløb, og at det er legitimt at 

få hjælp fra staten. 

Af Christian Albrekt Larsen 

---------------------- 

De radikale og nogle af socialdemokraterne 

har sat sig for, at skatterne ikke kan stige. SF 

og nogle af socialdemokraterne har sat sig 

for, at uligheden skal bekæmpes. I en krisetid 

kunne løsningen være at målrette ydelser og 

services til de fattigste og bede de rige om 

helt eller delvist selv at betale. Men man skal 

tænke sig om. For det vil føre til et langt mere 

polariseret samfund, hvor den brede folkelige 

opbakning bag velfærdsstaten kan smuldre. 

Det er i hvert tilfælde erfaringen fra de lande, 

hvor målretning til de svageste har været det 

bærende princip. 

Internationale undersøgelser viser, at vurderingen 

af, hvorvidt personer eller grupper 

skal have velfærdsydelser, typisk afhænger af, 

hvorvidt disse personer eller grupper lever op 

til en række værdighedskriterier. Opfyldelsen 

af disse kriterier kan forklare, hvorfor man 

i stort set alle lande finder én bestemt rangorden 

i den folkelige opbakning til forskellige 

grupper. 

Størst opbakning til ældre 

Typisk er opbakningen størst til ældre, efterfulgt 

af syge og handikappede, trængende familier 

med børn, og forsikrede arbejdsløse. Helt i 

bund ligger typisk kontanthjælpsmodtagerne. 

Den store opbakning til ældre kan forklares 

med, at 1) gruppen generelt betragtes som 

ikke at have kontrol over deres egen situation, 

2) de ældre opfattes som en svag gruppe med 

reelt behov for ydelsen, 3) identitetsmæssigt 

tilhører de det fælles 'os', som samfundet har 

ansvar for, 4) de modtager hjælp med en vis 

taknemmelighed, og 5) typisk har de gennem 

et helt arbejdsliv 'tilbagebetalt' til samfundet. 

Omvendt kan den begrænsede opbakning 

til kontanthjælpsmodtagere forklares med, at 

1) gruppen antages at have kontrol over deres 

situation (de kunne tage et arbejde, hvis de 

ville), 2) identitetsmæssigt er de ofte forskellig 

fra majoriteten, 3) ofte modtages samfundets 

hjælp ikke med en taknemmelig attitude, og 

4) gruppen har typisk ikke betalt ret meget 

tilbage til samfundet – og vil formentlig heller 

ikke komme til det. 

Dette mønster genfindes i langt de fleste 

lande. Alligevel er diskussionerne om værdighed 

i høj grad påvirket af, hvordan velfærdssystemerne 

er indrettet. Man skelner mellem 

målrettede systemer (anglesaksiske velfærdsstater) 

og universelle systemer (skandinaviske 

velfærdsstater). 

Målrettede systemer 

Specielt ved identitetsdimensionen er det en 

central pointe, at målrettede ydelser afgræn- 

ser målgruppen som værende anderledes. 

Det klassiske eksempel er USA, hvor de 

offentlige velfærdsordninger er forbeholdt 

dem, der ikke er dækket af private forsikringer. 

Det gælder for eksempel Mediaid til de 

fattige, Medicare til de gamle og Foodstamps 

til de sultne. 

Det ligger i målrettede ydelsers natur, 

at det må afgrænses til, 1) hvem der er 

trængende, og 2) hvor trængende de er. Det 

bevirker, at den offentlige diskussion om 

socialpolitik i et målrettet system bliver et 

spørgsmål om, hvad den veltilpassede majoritet 

skal gøre ved den mindre veltilpassede 

socialt marginaliserede minoritet. 

Samtidigt åbner målrettede ydelser diskussion 

om, hvorvidt målgruppen har kontrol 

over deres egen situation, hvor stort deres 

behov egentlig er, og hvorvidt ydelserne 

modtages med den rette taknemmelighed. 

Det skyldes ikke mindst, at skellet mellem 

dem, der giver og dem, der modtager, bliver 

tydeligt. 

Universelle systemer 

Logikken er stort set den modsatte i systemer 

præget af universelle ydelser, sådan som 

det er i Danmark og Sverige. I et universelt 

system udgrænses modtagere af velfærdsydelser 

ikke som en speciel gruppe, snarere

definerer ydelserne et tilhørsforhold til et 

nationalt medborgerskab. Med andre ord 

bliver der ikke etableret en 'dem-os-konflikt', 

og samtidigt lukker det delvist diskussionen 

om kontrol, behov og attitude. 

Sidstnævnte skyldes især, at universelle 

velfærdssystemer udvisker skelet mellem 

dem, der giver og dem, der modtager. Groft 

sagt giver og modtager alle henover livsforløbet. 

Fattigdom forklares med 

dovenskab i USA 

Den overordnede pointe er, at et skift fra universelle 

til målrettede ydelser potentielt etablerer 

en ny og anderledes offentlig diskussionen, 

der gør det sværere for de svage grupper at 

leve op til værdighedskriterierne. 

Disse mekanismer kan delvis forklare, hvorfor 

opfattelsen af fattige og arbejdsløse er langt 

mere positive i universelle velfærdsystemer. 

Umiddelbart kunne man forvente, at de udbyggede 

nordiske velfærdsstater med meget generøse 

ydelser til de svageste, skulle efterlade 

befolkningen med en fornemmelse af, at dem, 

der stadig lever i 'nød', selv er ude om det. 

Men som forventet ud fra diskussionen 

om værdighedskriterier er det ikke tilfældet. 

Tværtimod viser det sig, at befolkningen i 

målrettede velfærdssystemer i langt højere 

KRONIKKEN 

Christian Albrekt Larsen er professor ved 

Centre for Comparative Welfare Studies, 

Aalborg Universitet. www.ccws.dk, 

grad forklarer fattigdom med 'dovenskab og penge og samtidigt gøre mest for de svageste 

manglende viljestyrke'. Topscoren er USA, grupper være tiltalende. Problemet er bare, 

hvor 39 procent giver den forklaring. I Sveri- at der ikke i Danmark er nogen klar afgrænsge, 

Norge og Danmark forklarer kun omkring ning af 'de svageste'. 

15 procent fattigdom 

Det ligger i de 

med dovenskab og 

manglende viljestyrke. Målrettede ydelser 

universelle velfærdssystemers 

natur, at 

Tilsvarende resultater afgrænser målgruppen der ikke foretages en 

kan man finde ved at 

kigge internt i de nordiske 

velfærdsstater, hvor 

som værende 

anderledes 

sådan afgrænsning 

mellem majoriteten 

og minoriteten, mens 

der ikke er tvivl om, at Christian Albrekt Larsen¸ professor 

det ligger i målrettede 

der bliver set mest ned 

velfærdssystemers 

på modtagere af de mest målrettede ydelser, natur, at en sådan afgrænsning må etable- 

som kontanthjælp, mens der for eksempel res. Det er ikke bare interessant i forhold 

stort set ikke bliver set skævt til modtagere til stigmatisering, men også i forhold til den 

af folkepension, børnechecks og så videre. folkelige opbakning bag velfærdsstaten. 

I Danmark, Sverige og Finland er det 

Et vigtigt element i befolkningens samlede 

således under 4 procent af befolkningen, der værdighedsvurdering af grupper er netop, 

mener, at modtagere af folkepension ofte hvorvidt man tilhører den samme gruppe 

blive set ned på. Modsat mener omkring 70 og deler identitet. Med andre ord er man 

procent af befolkningen i Sverige, Norge og villig til at give til sine 'egne', men mindre 

Danmark, at der ofte bliver set ned på kon- tilbøjelig til at give til ’andre’, og derfor bliver 

tanthjælpsmodtagere. 

et øget skel mellem 'dem' og 'os' problema- 

En del af forskellen kan skyldes, at det er tisk. Bliver målretning til de svageste grupper 

mere skamfuldt at være arbejdsløs end at et mere generelt princip for organiseringen 

blive gammel eller få børn. 

af fremtidens danske velfærdsstat, er læren 

fra andre lande klar: samfundet vil opleve 

Solidariteten bliver mindre 

øget stigmatisering, samspilsproblemer og 

I krisetider kan tanken om både at spare faldende opbakning til velfærdspolitikker. 

29

30 

julie Agnete vAng christensen 

• Født i 1984 

• Uddannet fra Statens Teaterskole 

• Har optrådt på Det Kongelige Teater i blandt 

andet Playboy of the Western World, Fanny & 

Alexander og senest Kollektivet. 

• Har på tv medvirket i blandt andet Live fra 

Bremen og Livvagterne. 


Af Peter Rewers 

---------------------- 

I dette spæde forår er en rødhåret ildsjæl trådt 

ind i den brede danske bevidsthed. Tredje sæson 

af Danmarks Radios Borgen har introduceret den 

unge idealistiske Nete Buch, som et af seriens 

lysende nye ansigter. 

Nete Buch repræsenterer den følelsesladede 

politiker og uspolerede græsrod. Personen, 

der bærer det røde hår i den virkelige verden, 

hedder Julie Agnete Vang Christensen. Ligesom 

sin karakter er hun lidt af en opkomling, rollen i 

Borgen er hendes første i en større opsætning og 

også det flammende indre har de til fælles. 

- Jeg har helt sikker noget af Nete Buch inden 

i mig. Det følelsesladede og temperamentsfulde. 

Og ildsjælen, der ikke bare accepterer hvad som 

helst, siger Julie Agnete Vang Christensen. 

- Men jeg kunne aldrig være blevet politiker, 

fortsætter hun. 

- Jeg bliver revet voldsomt med i diskussioner 

og kommer til at miste fokus, fordi jeg bliver 

så ophidset. Det går ikke i professionel politik, 

griner skuespilleren. 

Den analyse er en del af konklusionen efter at 

have lagt krop til en folkevalgt. Julie Agnete Vang 

Christensen har snuset lidt rundt for sig selv på 

gangene på Christiansborg, men størstedelen 

af hendes forberedelse er gået med at se tvdebatter 

og nyheder. Her har hun nærstuderet 

politikernes kropssprog og tonefald i tilspidsede 

situationer. 

- Jeg fulgte primært unge kvindelige politikere 

på venstrefløjen, fordi de oftere har følelserne 

uden på tøjet. Jeg har været ramt af billederne 

af den grædende Lisbeth Bech Poulsen. Hendes 

menneskelighed har jeg brugt meget, siger Julie 

Agnete Vang Christensen. 

Skuespillerens oplevelse af mødet med den 

politiske virkelighed har aftvunget stor respekt 

for politikernes hårde arbejde under ofte utaknemmelige 

forhold. Indtrykket er på sin vis både 

nedslående og bekræftende. 

- Jeg blev overrasket over alt det spin, der 

er. Hver enkelt udtalelse skal nærmest cleares 

hele vejen rundt, lyder det fra Julie Agnete Vang 

Christensen. 

I næste åndedrag får stemmen dog fornyet 

kraft. 

- Det er samtidig tydeligt, at langt de fleste 

politikere virkelig brænder for deres sag. Det 

skal man nok for at kunne holde alt det spin og 

papegøjetale ud, lyder ræsonnementet. 

KULTUR 

Når underholdning 

SKaBer politisk 

interesse 

Tv-serien Borgen får folk ind i debatten, som ellers 

ikke ville engagere sig, mener Julie Agnete Vang 

Christensen. For skuespilleren bag seriens 

idealistiske Nete Buch, er målet at skabe 

vedkommende fortællinger, der engagerer folk. 

Borgen til debat 

Samme sans for balance udviser Julie Agnete 

Vang Christensen, når talen falder på de omdiskuterede 

spørgsmål, om Borgen har lænet sig for 

meget op ad virkeligheden. Eller om virkeligheden 

læner sig op ad Borgen. 

- At Borgen ligner virkeligheden så meget, giver 

netop debatten. Hvis det var tydeligt løgn 

alt sammen, ville man ikke få samme reaktion, 

vurderer Julie Agnete Vang Christensen. 

- Og det er rigtig sjovt at komme med skarpe 

kommentarer om punkter, der er ømme for 

mange politikere i dag, fortsætter hun. 

For Julie Agnete Vang Christensen er det til 

trængt, at serien har skabt røre. 

- Mange i Danmark er ligeglade med vigtige 

politiske emner. Og at man kan bruge et underholdningsmiddel 

til at vække politisk interesse, 

er fantastisk. Jeg tror, vi har fanget et segment, 

som ellers ikke deltager i debatten. For mig er det 

underholdning, når det er vedkommende. Fiktion 

er bedst, når det skaber debat. 

Hun fortæller, at seriens hovedforfatter Adam 

Price på forhånd afslørede, at tredje sæson ville 

bringe flere af virkelighedens brændbare temaer 

til skærms. Man havde også brugt lang tid på at 

tjekke tal og statistik, så argumenterne var sikret 

31

32 


- Fiktion er bedst, når det skaber debat, 

mener skuespiller Julie Agnete Vang 

Christensen. Hun er i tredje sæson af 

Danmarks Radios Borgen trådt ind i den 

brede danske bevidsthed i rollen som den 

unge idealistiske Nete Buch. 

holdepunkter. Men derfor skal man jo ikke lade det er noget, jeg har tænkt over: Hver gang 

sig narre, understreger hun. Serien er frem jeg har lidt et knæk eller fået kritik i forhold til 

for alt fiktion og tingene sættes på spidsen for skuespil, så har det givet mig ekstra mod på at 

at få en given pointe og dramaturgi frem. At komme videre. 

politikerne så bruger serien til at få opmærk- Optagelsesprøven til Statens Teaterskole blev 

somhed, ser skuespil- 

klaret i første forsøg, 

leren intet galt i. 

- Det er da helt fint, 

at en politiker bruger 

Det forekom mig dybt 

besynderligt at skulle 

og i det miljø fandt den 

unge aspirant for alvor 

sit kald. 

serien som anledning sidde i et eller andet - Det var fuldstændig 

til at skabe fokus, hvis 

det er en mærkesag, 

vedkommende altid har 

haft. Der, hvor grænsen 

blødt sofaprogram og 

fortælle om, hvordan 

George Clooney duftede 

fantastisk for mig. Jeg 

var 19 år og kom fra 

Esrom. Jeg anede intet. 

Her mødte jeg alle de 

går, er, hvis det er et Julie Agnete Vang Christensen, mennesker, der ville 

spekuleret forsøg på skuespiller 

ændre verden og have 

at få opmærksomhed. 

folk til at tage stilling til 

Borgen må jo ikke være meningsdannende. Men dem selv, og hvem de er, lyder det henført fra 

det tror jeg godt, danskerne kan gennemskue. Julie Agnete Vang Christensen. 

I dag, ti år senere, er det stadig de høje idea- 

Flasket op med engagement 

ler, der driver hende som skuespiller; selvom 

Tydeligvis bekommer det den 28-årige skuespil- hun synes, det lyder lidt frelst. 

ler vel at tale om krydsfeltet mellem dramaets - Da jeg ville være skuespiller var det ikke for 

indgriben i virkeligheden – om politik på et at gå på den røde løber og være kendt. Sådan er 

filosofisk plan. Det er da også en interesse med det stadig. Det er for at bringe historier til folk, 

dybere rødder end det seneste års engagement som kan skabe eftertanke eller perspektiv på 

i Borgen. 

- Jeg har altid selv interesseret mig for politik. 

verden, som er relevant for den enkelte. 

Jeg ser det som en pligt at tage stilling som George Clooney og Ghita Nørby 

borger i et civiliseret samfund. Det kommer Med Borgen har Julie Agnete Vang Christensen 

hjemmefra, hvor især min far har gjort meget oplevet både at levere vedkommende historier 

ud af, vi skulle engagere os, siger Julie Agnete og skridte den røde løber. 

Vang Christensen. 

Inden Borgen havde hun dog ryddet de fleste 

Engagementet pegede tidligt på kunstner- danske medier for en dag. Julie Agnete Vang 

vejen. Temperamentet var på alle måder mere Christensen blev nemlig gift med George Cloon- 

indstillet på at give sig hen end at holde igen. ey – i en reklamefilm for et norsk pengeinstitut. 

Hun sang og dansede og fortalte historier, før Reklamefilmen blev ikke vist herhjemme, men 

hun kunne noget andet. Hun havde spillet alligevel har hun skullet forholde sig til den ved 

violin siden femårs alderen med direkte retning enhver given lejlighed. 

mod konservatoriet, da hendes dramalærer på For mange unge skuespillere ville det måske 

efterskolen en dag kom til at vifte en rød klud have været en kærkommen lejlighed til lidt 

foran hende. 

gratis eksponering, men Julie Agnete Vang Chri- 

- Hun sagde drillende til mig: ”Du bliver aldrig stensen lod pænt muligheden passere. 

skuespiller”. Det gav mig et kæmpe drive. Og - Det forekom mig dybt besynderligt at skulle 

sidde i et eller andet blødt sofaprogram og 

fortælle om, hvordan George Clooney duftede, 

siger hun. 

- For mig var han en kollega. Han er en eminent 

instruktør og skuespiller. Jeg har en stor 

professionel respekt mere end en berømthedsfascination. 

Jeg var mindst lige så nervøs, da jeg 

skulle spille sammen med Ghita Nørby. 

Mødet med George Clooney har dog givet 

inspiration for den danske skuespiller. Ikke 

mindst, fordi rådet fra den amerikanske 

verdensstjerne handler om noget, hun kender 

særdeles godt: Engagement. 

- Han fortalte mig, at vejen til tilfredsstillelse 

er at uddanne sig til så mange professioner 

inden for det felt, man beskæftiger sig med: Lær 

af fotografen, hvordan man laver et flot billede, 

snak med manusforfatteren om at skabe karakterer. 

Det hele giver dig en større ballast og 

ultimativt større tilfredsstillelse. Det tror jeg på. 

3 debAtsKAbende styKKer 

FiKtion iFølge julie Agnete 

vAng christensen 

Æblet 

- Mammutteatrets opsætning af Kari Vidø og 

Claus Flygares Æblet lover en samfundsgyser 

om projektforældre og det politisk korrekte 

fællesskab, ingen kan leve op til. 

shortbus 

- Den handler om menneskers seksualitet. Det 

er ikke en ny film, men den skal ses. Der er 

generelt alt for lidt opmærksomhed på menneskets 

seksualitet. 

Myginds mission 

- Den sætter mobning på folkeskoler til debat. 

Bortset fra de tydeligt iscenesatte virkemidler 

for at få os seere til at føle bestemte ting, blev 

jeg meget begejstret for ideen bag, og jeg 

håber, den kan avle flere og mere dybdegående 

projekter og gøre os alle mere bevidste 

om, hvordan vi opdrager vores børn og lærer at 

tage ansvar for hinanden. 

33

udNyt regnen 

i din have 

Af Dan Gabriel Jensen 

---------------------- 

Vi har i Danmark de seneste 50 år bygget villabyer 

med huse og haver, og det har 1,4 millioner 

haveejere fornøjelse af i dag. Moser er blevet 

drænet, vandløb og grøfter lagt i rør, og regnvand 

er ledt væk i kloakker. Men når klimaet 

ændrer sig med voldsomme skybrud, er der 

ikke længere plads i rør og kloakker. Så dukker 

de gamle landskabstræk frem igen, og det giver 

oversvømmelser. 

Klimatilpasning af byer er en løbende proces 

over de næste 20 til 25 år, og samfundet 

kommer til at bruge rigtig mange penge på at 

håndtere regnvand. 2,5 milliarder kroner alene 

i 2013, og det er blot toppen af isbjerget. Haveselskabets 

projekt ’Intelligent brug af regnvand’ 

34 

Hvert år falder der over en halv million liter regnvand 

på en almindelig parcelhusgrund. Du kan være med til 

at lede vandet hen, hvor det gør gavn. 

Jesper Corfitzen / Haveselskabet 

KLUMMEN 

skal sammen med haveejere, kommuner og 

forsyningsselskaber sikre gode sammenhængende 

løsninger med regnvand som ressource 

og merværdi. Mange kommuner og forsyningsselskaber 

har fået øje på de økonomiske og 

rekreative fordele ved at udnytte regnvandet på 

de offentlige arealer. Og det gode budskab er, 

at du selv kan gøre en forskel i din egen have. 

Hverdagsregn udgør nemlig 95 procent af den 

samlede regnmængde og med få spadestik, kan 

du omlægge din have til at udnytte regnen. 

Store muligheder i opsamling af regnvand 

Foråret står for døren og haven rummer et væld 

af muligheder for at udnytte regnvandet: Fra 

små og nemme tips til stort anlagte regnhaver. 

Ved at anlægge et regnbed i haven, kan du 

I Klummen giver F! ordet til aktører uden for 

SF; politisk engagement findes i mange former. 

Dan Gabriel Jensen er projektleder i Haveselskabet, 

der arbejder for at gøre regnvand til en 

ressource. På Haveselskabets kampagneside kan 

du se, hvordan du selv kan gøre effektivt brug af 

regnen i din have: www.ditregnvand.dk 

som haveejer hjælpe med at løse problemerne 

med oversvømmelser og overbelastede kloakker. 

Et ti kvadratmeter regnbed er nemt at etablere 

og meget effektivt til at håndtere nedsivningen 

af vand fra taget. Grønne tage er både smukke, 

nyttige og energibesparende. Grønt tag på huset 

er en opgave for professionelle, men grønt på 

småbygninger og udhuse er et overskueligt 

gør-det-selv projekt. Tagene har den fordel, at 

de optager en del af den regn og anden nedbør, 

der falder på taget. Et grønt tag optager i gennemsnit 

50 procent af nedbøren, som falder på 

taget. Dermed kan du aflaste kloakken, så den 

ikke skal bortlede så meget vand som ellers. 

Løsningerne er gode alene, men bliver endnu 

bedre, når de kombineres. Det samme gælder 

løsninger på tværs af matrikelskel. Vand står 

ikke stille, det er altid på vej et andet sted hen. 

Du kan med fordel tage en snak med dine 

naboer eller grundejerforening om, hvordan I 

udnytter jeres regnvand. 

Skybrud er blot den ene side af klimaforandringerne. 

Den anden side er længere perioder 

med kraftigere tørke. Det udfordrer både 

frodigheden i haven samt dyr og planter på den 

anden side af hækken. Derfor skal den halve 

million liter vand ikke bare i kloakken. Det er 

ikke spildevand, men en uvurderlig ressource, 

som du kan være med til at lede hen, hvor det 

gør gavn.

3.-5. maj 

laNdSmøde 

SF’s landsmøde den 3.-5. maj skal blandt andet behandle valgprogram 

til Europaparlamentsvalget og lægge overordnede rammer for 

SF’s politiske arbejde det kommende år. Landsmødepapirerne kan 

læses på nettet. Her finder du også onlinedebat om valgprogrammet. 

Fra den 10. april kan du læse udkast til landsmødeudtalelse og 

deltage i onlinedebatten herom samme sted. 

Mere information: www.sf.dk/LM 

24. maj 

mad Og meNiNger – Og årSmøde 

I forbindelse med SFOF’s årsmøde inviterer vi til en dag, hvor vi 

mødes over måltidet og i fællesskab laver maden. Vi diskuterer mad 

og fremtidige aktiviteter. Vi forener det produktive og det behagelige. 

Deltag enten i hele årsmødet eller blot i aktiviteterne omkring maden. 

Tid og sted: Fredag d. 24. maj kl. 15-19, Blegdamsvej 24A, København N. 

Mere information: www.sfof.dk 

tidligere NæStfOrmaNd død 

Ole Henriksen var næstformand for SF i perioden 1974-82, og medlem 

af Folketinget 1977-79 og igen 1981-90. Han havde baggrund i 

fagbevægelsen og beklædte forskellige tillidsposter i Dansk Metalarbejderforbund. 

regiONale møder Om væKStPlaN 

I begyndelsen af marts – da regeringen præsenterede Vækstplan DK 

– blev der holdt en række regionale møder, hvor ledelsen er kommet 

rundt i landet for at diskutere planen med medlemmerne. Møderne 

har været ganske velbesøgte. Såvel landsledelsesmedlemmer som 

MF’ere deltager gerne i den type møder rundt om i landet, så bare 

tag kontakt, hvis I har brug for et møde. 

RUNDT OM SF 

I samarbejde med SF Bornholm deltager SF igen i år i folkemødet 

på Bornholm 13.-16. juni. SF’s telt er placeret på cirkuspladsen i 

Allinge, hvor SF’s ministre, MF’ere og SF’s landsledelse deltager. 

Her er det muligt at deltage i de mange spændende arrangementer, 

musikalske indslag, konkurrencer, debatter og temaoplæg. 

Læs mere og følg SF’s forberedelser: www.sf.dk/folkemoede 

23.- 25. august 

Sf’S SOmmertræf 

Traditionen tro holder SF Sommertræf på Ryslinge Højskole. Det 

sker 23.- 25. august. I år har træffet to hovedtemaer, nemlig opvarmning 

til den afgørende fase af kommunal- og regionsrådsvalgkampen 

og aktuel Europapolitik. 

Sæt kryds i kalenderen og følg med i udviklingen af programmet 

på: www.sf.dk/sommertræf 

livø-tilmeldiNger Strømmer iNd 

Er du til filosofiske overvejelser, kajak på Limfjordens vande, 

vandring på den økologiske ø, innovationstænkning, naturens madmekka, 

dans eller akvarel? Der er noget for alle. Samvær, idérigdom 

og diskussion. Du kan i løbet af ugen også møde SF’s formand 

eller én af næstformændene. 

Tilmelding og program: www.livoeferie.dk 

SamarBeJde med BOlivia 

Vil du eller din partiforening samarbejde med socialister i Bolivia? 

Kan du spansk? Vil du arrangere en rejse til Bolivia eller være vært 

for bolivianske socialister herhjemme? Så er du velkommen! 

SF er engageret i et demokratiudviklingsprojekt med MAS, som er 

det regerende socialistparti i Bolivia. Samarbejdet skal gerne udbredes, 

så det ikke kun foregår mellem partierne centralt, men også 

indeholder et direkte samarbejde mellem partiforeninger og lokale 

afdelinger af MAS. 

Kontakt: Dea Donkin 33 37 44 62 eller Hanne Agersnap 61 62 47 55. 

35

Smugk g 

Hvem ejer fisken? 

Ironisk nok er fisken lavet af kohorn. Det er en gave fra fiskere fra 

Aralsøen, der over kort tid mistede deres livsgrundlag på grund af 

en af verdens største menneskeskabte naturkatastrofer. Aralsøen 

var en af verdens største, indtil man i Sovjet besluttede at dyrke 

bomuld og bruge tilløbsfloderne til at overrisle markerne med. Men 

det endte med, at hele området tørrede ud og reducerede Aralsøen 

markant. Jeg var med til at støtte et projekt, som hjalp fiskerne til 

at fiske andre arter og dermed overleve katastrofen. 

Følg med i F!’s serie ’Mit kontor’ og se hvilken 

SF-politiker, der har fisken og fire andre ting på sit 

kontor, s. 18-19. 

Afsender: SF Christiansborg, 1240 København K

Download som pdf - SF

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?