Download som pdf - SF

More documents

Recommendations

Info

28 F! bringer i hvert nummer en kronik, som stikker dybere end dagens dagsorden Ydelser til udvalgte uNdergraver velfærdsstaten Målretter man velfærdsydelser til de fattigste, udhuler man solidariteten. Velfærdsstaten er bygget op omkring, at alle giver og modtager henover et livsforløb, og at det er legitimt at få hjælp fra staten. Af Christian Albrekt Larsen ---------------------- De radikale og nogle af socialdemokraterne har sat sig for, at skatterne ikke kan stige. SF og nogle af socialdemokraterne har sat sig for, at uligheden skal bekæmpes. I en krisetid kunne løsningen være at målrette ydelser og services til de fattigste og bede de rige om helt eller delvist selv at betale. Men man skal tænke sig om. For det vil føre til et langt mere polariseret samfund, hvor den brede folkelige opbakning bag velfærdsstaten kan smuldre. Det er i hvert tilfælde erfaringen fra de lande, hvor målretning til de svageste har været det bærende princip. Internationale undersøgelser viser, at vurderingen af, hvorvidt personer eller grupper skal have velfærdsydelser, typisk afhænger af, hvorvidt disse personer eller grupper lever op til en række værdighedskriterier. Opfyldelsen af disse kriterier kan forklare, hvorfor man i stort set alle lande finder én bestemt rangorden i den folkelige opbakning til forskellige grupper. Størst opbakning til ældre Typisk er opbakningen størst til ældre, efterfulgt af syge og handikappede, trængende familier med børn, og forsikrede arbejdsløse. Helt i bund ligger typisk kontanthjælpsmodtagerne. Den store opbakning til ældre kan forklares med, at 1) gruppen generelt betragtes som ikke at have kontrol over deres egen situation, 2) de ældre opfattes som en svag gruppe med reelt behov for ydelsen, 3) identitetsmæssigt tilhører de det fælles 'os', som samfundet har ansvar for, 4) de modtager hjælp med en vis taknemmelighed, og 5) typisk har de gennem et helt arbejdsliv 'tilbagebetalt' til samfundet. Omvendt kan den begrænsede opbakning til kontanthjælpsmodtagere forklares med, at 1) gruppen antages at have kontrol over deres situation (de kunne tage et arbejde, hvis de ville), 2) identitetsmæssigt er de ofte forskellig fra majoriteten, 3) ofte modtages samfundets hjælp ikke med en taknemmelig attitude, og 4) gruppen har typisk ikke betalt ret meget tilbage til samfundet – og vil formentlig heller ikke komme til det. Dette mønster genfindes i langt de fleste lande. Alligevel er diskussionerne om værdighed i høj grad påvirket af, hvordan velfærdssystemerne er indrettet. Man skelner mellem målrettede systemer (anglesaksiske velfærdsstater) og universelle systemer (skandinaviske velfærdsstater). Målrettede systemer Specielt ved identitetsdimensionen er det en central pointe, at målrettede ydelser afgræn- ser målgruppen som værende anderledes. Det klassiske eksempel er USA, hvor de offentlige velfærdsordninger er forbeholdt dem, der ikke er dækket af private forsikringer. Det gælder for eksempel Mediaid til de fattige, Medicare til de gamle og Foodstamps til de sultne. Det ligger i målrettede ydelsers natur, at det må afgrænses til, 1) hvem der er trængende, og 2) hvor trængende de er. Det bevirker, at den offentlige diskussion om socialpolitik i et målrettet system bliver et spørgsmål om, hvad den veltilpassede majoritet skal gøre ved den mindre veltilpassede socialt marginaliserede minoritet. Samtidigt åbner målrettede ydelser diskussion om, hvorvidt målgruppen har kontrol over deres egen situation, hvor stort deres behov egentlig er, og hvorvidt ydelserne modtages med den rette taknemmelighed. Det skyldes ikke mindst, at skellet mellem dem, der giver og dem, der modtager, bliver tydeligt. Universelle systemer Logikken er stort set den modsatte i systemer præget af universelle ydelser, sådan som det er i Danmark og Sverige. I et universelt system udgrænses modtagere af velfærdsydelser ikke som en speciel gruppe, snarere
definerer ydelserne et tilhørsforhold til et nationalt medborgerskab. Med andre ord bliver der ikke etableret en 'dem-os-konflikt', og samtidigt lukker det delvist diskussionen om kontrol, behov og attitude. Sidstnævnte skyldes især, at universelle velfærdssystemer udvisker skelet mellem dem, der giver og dem, der modtager. Groft sagt giver og modtager alle henover livsforløbet. Fattigdom forklares med dovenskab i USA Den overordnede pointe er, at et skift fra universelle til målrettede ydelser potentielt etablerer en ny og anderledes offentlig diskussionen, der gør det sværere for de svage grupper at leve op til værdighedskriterierne. Disse mekanismer kan delvis forklare, hvorfor opfattelsen af fattige og arbejdsløse er langt mere positive i universelle velfærdsystemer. Umiddelbart kunne man forvente, at de udbyggede nordiske velfærdsstater med meget generøse ydelser til de svageste, skulle efterlade befolkningen med en fornemmelse af, at dem, der stadig lever i 'nød', selv er ude om det. Men som forventet ud fra diskussionen om værdighedskriterier er det ikke tilfældet. Tværtimod viser det sig, at befolkningen i målrettede velfærdssystemer i langt højere KRONIKKEN Christian Albrekt Larsen er professor ved Centre for Comparative Welfare Studies, Aalborg Universitet. www.ccws.dk, grad forklarer fattigdom med 'dovenskab og penge og samtidigt gøre mest for de svageste manglende viljestyrke'. Topscoren er USA, grupper være tiltalende. Problemet er bare, hvor 39 procent giver den forklaring. I Sveri- at der ikke i Danmark er nogen klar afgrænsge, Norge og Danmark forklarer kun omkring ning af 'de svageste'. 15 procent fattigdom Det ligger i de med dovenskab og manglende viljestyrke. Målrettede ydelser universelle velfærdssystemers natur, at Tilsvarende resultater afgrænser målgruppen der ikke foretages en kan man finde ved at kigge internt i de nordiske velfærdsstater, hvor som værende anderledes sådan afgrænsning mellem majoriteten og minoriteten, mens der ikke er tvivl om, at Christian Albrekt Larsen¸ professor det ligger i målrettede der bliver set mest ned velfærdssystemers på modtagere af de mest målrettede ydelser, natur, at en sådan afgrænsning må etable- som kontanthjælp, mens der for eksempel res. Det er ikke bare interessant i forhold stort set ikke bliver set skævt til modtagere til stigmatisering, men også i forhold til den af folkepension, børnechecks og så videre. folkelige opbakning bag velfærdsstaten. I Danmark, Sverige og Finland er det Et vigtigt element i befolkningens samlede således under 4 procent af befolkningen, der værdighedsvurdering af grupper er netop, mener, at modtagere af folkepension ofte hvorvidt man tilhører den samme gruppe blive set ned på. Modsat mener omkring 70 og deler identitet. Med andre ord er man procent af befolkningen i Sverige, Norge og villig til at give til sine 'egne', men mindre Danmark, at der ofte bliver set ned på kon- tilbøjelig til at give til ’andre’, og derfor bliver tanthjælpsmodtagere. et øget skel mellem 'dem' og 'os' problema- En del af forskellen kan skyldes, at det er tisk. Bliver målretning til de svageste grupper mere skamfuldt at være arbejdsløs end at et mere generelt princip for organiseringen blive gammel eller få børn. af fremtidens danske velfærdsstat, er læren fra andre lande klar: samfundet vil opleve Solidariteten bliver mindre øget stigmatisering, samspilsproblemer og I krisetider kan tanken om både at spare faldende opbakning til velfærdspolitikker. 29
Page 1 and 2: TEMA: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDE
Page 3: 18 Skribenter i dette nummer: Annet
Page 6 and 7: et mere rummeligt arbejdsmarked 6 S
Page 8 and 9: 8 - Det er jo reelle virksomheder,
Page 10 and 11: Samarbejde giver gevinst 10 Kommune
Page 12 and 13: 12 huset venture • 92-93 procent
Page 14 and 15: Socialøkonomiske virksomheder 14 I
Page 16 and 17: 16 Valgkampen til efteråret er all
Page 18 and 19: 18 UKUELIG KLIMA- OPTIMIST Miljø o
Page 20 and 21: Blinde får SyN for sagen Til somme
Page 22 and 23: 22 I NærKONtaKt med borgerne Mange
Page 24 and 25: 24 Skridt for skridt forandrer SF s
Page 26 and 27: 26 SF’s ansigter er en mangfoldig
Page 30 and 31: 30 julie Agnete vAng christensen
Page 32 and 33: 32 Foto: Peter Sørensen
Page 34 and 35: udNyt regnen i din have Af Dan Gabr
Page 36: Smugk g Hvem ejer fisken? Ironisk n

Download som pdf - SF

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?