Download som pdf - SF

More documents

Recommendations

Info

Samarbejde giver gevinst 10 Kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder er vigtigt. Men solide resultater kræver, at en række barrierer brydes ned. Af Gitte Roe Eriksen --------------------- Regeringen har nedsat et udvalg, der skal finde veje til at understøtte socialøkonomiske virksomheder. Anbefalinger fra udvalget forventes klar til sommer, og det bliver hilst velkommen af Center for Socialøkonomi, der blandt andet yder støtte til iværksættere. For ifølge chefkonsulent Anne Sandbeck fra Center for Socialøkonomi er der flere barrierer mellem de, der vil skabe en socialøkonomisk virksomhed og så kommunerne, hvor arbejdskraften oftest kommer fra. - Jeg har siddet med ved adskillige projekter, og det helt fundamentale problem er, at de to verdener har svært ved at forstå hinanden: Det er formålstænkning og det værdibaserede, der møder systemtænkning, i grove linjer. Det gør, at de ofte ikke forstår hinanden, og hvordan de rent faktisk kan bruge hinanden, fortæller Anne Sandbeck. Hun mener, at anderledes ideer ofte ikke passer ind i det kommunale system, selvom de kan være en gevinst for kommunen, der har en mere traditionel tankegang. Det gode eksempel Center for Socialøkonomi har været projekt- den. En af de helt store udfordringer for socialøkonomiske virksomheder er at få markedsleder på adskillige projekter, heriblandt et adgang. De socialøkonomiske virksomheder café-projekt i Roskilde, som drives af fem-otte benytter ofte en blandet forretningsmodel, hvor etniske minoritetskvinder. Her har forståel- de dels sælger pladser til det offentlige i form sen mellem parterne været god. Aftalen er af skånejob, ressourceforløb eller lignende, dels indgået mellem Roskilde Kommunes jobcenter, sælger produkter på markedsvilkår. Kommu- Insp!mad og Afklaringscenter Sjælland. Insp! er nerne kan med fordel lægge kriterier ind i de- en forening, som arbejder med kunst og kultur res udbud, så socialøkonomiske virksomheder i Roskilde. Intentionen er, at foreningen skal vil kunne løfte nogle af de kommunale opgaver kunne ansætte nogle eller sælge deres af kvinderne i for eksempel fleksjob. Ud over aktivering i Nogle virksomheder er slet ikke selv klar over, at produkter hertil. - På den måde skabes der en en socialøkonomisk de er en socialøkonomisk mere bæredygtig virksomhed frem for et kommunalt beskæftigelsesprojekt, virksomhed Anne Sandbeck, chefkonsulent model for den socialøkonomiske forretning, hvor får kvinderne også en indholdet i opga- direkte adgang til en forening, som er en del verne bliver meningsfulde for medarbejderne i af civilsamfundet, drevet af borgere og ikke virksomheden. Samtidig vil det være hensigts- kommunen. På den måde bidrager initiativet til integration på flere tangenter end alene den arbejdsmarkedsrettede. mæssigt, hvis der laves mindre kontrakter, når - Det er jo et glimrende eksempel på, at det godt kan lykkes at skabe disse virksomheder, sAMArbejde Med det oFFentlige hvor en forening og en kommune har stor gavn Center for Socialøkonomi anslår, at mere end af hinanden, lyder det fra Anne Sandbeck. halvdelen af de socialøkonomiske virksomheder i Danmark har en eller anden form for Bæredygtig forretningsmodel samarbejder med det offentlige. Det gode samarbejde kræver i følge Anne Sandbeck, at der er en vilje til at forstå hinan www.socialokonomi.dk
det gælder opgaveløsning inden for beskæftigelsesområdet, så de mindre virksomheder kan bidrage, lyder det fra Anne Sandbeck. Hos Center for Socialøkonomi opfordrer man kommunerne til at være mere kreative i deres løsninger, i stedet for kun at kigge på de billigste løsninger. - I kommunerne tør man ikke rigtigt udforske mulighederne inden for kommunalfuldmagten og udbudsreglerne. Her er der brug for manualer, guides og rådgivning, så man tør tage skridtet og kigge andre veje. I stedet for at sende beskæftigelsestilbud i udbud, foreslår Anne Sandbeck, at kommunerne kigger nøjere på, hvad de vil opnå på sigt og ikke kun aktivering her og nu. For måske ligger der netop produkter i de socialøkonomiske virksomheder, som kommunen også kunne medlemmerNe meNer er socialøkonomiske virksomheder vejen til et job for sårbare personer? - At aktivere mennesker med forskellige sårbarheder, om det enten er fysisk eller handicappet, er med til at give dem et ellers nogenlunde normalt liv. At få sådanne mennesker ud og give dem indhold i deres liv, gør jo også typisk, at deres livsglæde bliver øget. være aftager af, som drift af kantine, naturpleje og madlevering. - Og man kan sagtens koble de to ting: Både at man får disse grupper af mennesker i et meningsfyldt arbejde og samtidig får tilføjet et produkt. En anden barriere for de socialøkonomiske virksomheder er finansieringsgrundlaget i selve opstartsfasen. - Det kan både være dyrt og svært at få adgang til penge. Bankerne kigger overvejende på, om der kan tjenes penge i virksomheden og fonde kigger måske på det sociale aspekt. Det handler i høj grad om adgang til risikovillig kapital. Bedre kendskab Ud over kommunernes vilje, så ser Anne Sand- hvilke fordele/ulemper ser du for samfundet ved denne type virksomheder? - Det er svært for mange menneske at være overbærende i forhold til mennesker med en sårbarhed. I Føtex har vi René, der er udviklingshæmmet. Mange kunder klager over ham, grundet hans mangel på forståelse overfor, hvad kunderne vil. Det tager bare lidt længere tid for ham at forstå, men det har travle Føtex-kunder ikke tid og overskud til. Men René er pålidelig, og han gør sit arbejde, præcis som han bliver bedt om. SOCIALØKONOMI UNGDOMSARBEJDSLØSHED Foto: Andreas B. Elkjær, Insp!Media beck også et ansvar hos de socialøkonomiske virksomheder. - De kæmper ofte for at opbygge en sund forretningsmodel, og her skal de blandt andet være bedre til at beskrive deres anderledeshed. Nogle virksomheder er slet ikke selv klar over, at de er en socialøkonomisk virksomhed, men faktisk opfylder de kriterier, der er lige nu, siger Anne Sandbeck og nævner Neye-butikkerne, der sælger tasker. Neye-butikkerne er ejet af en fond hvis primære formål er – gennem sit overskud – at støtte kræftforskningen i Danmark. - Det handler om at være bedre til at udbrede kendskabet til denne forretningsmodel, siger Anne Sandbeck. Mette Falkenquist, 19 år, servicemedarbejder i Føtex/friår efter gymnasiet, Fredericia Kender du selv til en socialøkonomisk virksomhed? - Budskabet er overhovedet ikke bredt nok ud. Et sted i Odense ligger der en café, som kun bliver drevet af tidligere narkomaner, folk med psykiske sygdomme og så videre. Jeg synes, det er det hyggeligste sted med den mest ”ivrige” kontakt fra personalet. For de mennesker er det jo et arbejde, de virkelig gerne vil, i forhold til så mange andre, hvor et job bare er job og skal være overstået hurtigst muligt. 11
Page 1 and 2: TEMA: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDE
Page 3: 18 Skribenter i dette nummer: Annet
Page 6 and 7: et mere rummeligt arbejdsmarked 6 S
Page 8 and 9: 8 - Det er jo reelle virksomheder,
Page 12 and 13: 12 huset venture • 92-93 procent
Page 14 and 15: Socialøkonomiske virksomheder 14 I
Page 16 and 17: 16 Valgkampen til efteråret er all
Page 18 and 19: 18 UKUELIG KLIMA- OPTIMIST Miljø o
Page 20 and 21: Blinde får SyN for sagen Til somme
Page 22 and 23: 22 I NærKONtaKt med borgerne Mange
Page 24 and 25: 24 Skridt for skridt forandrer SF s
Page 26 and 27: 26 SF’s ansigter er en mangfoldig
Page 28 and 29: 28 F! bringer i hvert nummer en kro
Page 30 and 31: 30 julie Agnete vAng christensen
Page 32 and 33: 32 Foto: Peter Sørensen
Page 34 and 35: udNyt regnen i din have Af Dan Gabr
Page 36: Smugk g Hvem ejer fisken? Ironisk n

Download som pdf - SF

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?