Mad i dagplejen - Fødevarestyrelsen

Mad i dagplejen

Indhold 

Introduktion til materialet Å 1 

1. Ideer til planlægning af måltider Å 2 

2. Dagens måltider Å 6 

3. Lav frokost efter de 8 kostråd − 

ernæringsanbefalinger til dagplejen Å 10 

4. Madplaner og opskrifter Å 20 

5. Madhygiejne Å 42 

6. Pædagogiske betragtninger Å 44 

7. Sådan kan du genanvende overskud af mad Å 46 

8. Register Å 48

Introduktion til materialet 

Dette materiale er til dig, som arbejder som kommunal 

dagplejer. I Danmark er der ca. 16.500 dagplejere, 

som hver dag har ansvaret for at tilberede måltider til 

små børn. Dagplejerne har dermed en god mulighed 

for at påvirke børnenes mad i en sundere retning. 

Om materialet 

Her finder du Fødevarestyrelsens anbefalinger til, 

hvordan du kan sikre den ernæringsmæssige kvalitet 

i frokostmåltidet. Der er en række konkrete ideer og 

forslag til sunde måltider til børnene. 

Få mere at vide 

Kommuner, der ønsker at gøre en samlet indsats 

i dagplejen, kan rekvirere gratis hjælp til at 

sætte fokus på mad, måltider og bevægelse hos 

Fødevarestyrelsens Alt om Kost-rejsehold. 

Læs mere om mad til små børn i publikationerne: 

´ ´ Mad til spædbørn & småbørn – fra skemad til 

familiemad 

´ ´ Det fælles frokostmåltid – anbefalinger og 

inspiration til sund mad til børn i daginstitutioner 

´ ´ Glad mad i børnemaver – inspiration til 

daginstitutioner. 

Søg på Fødevarestyrelsens hjemmeside 

www.altomkost.dk 

Fødevarestyrelsen har været i kontakt med dagplejere 

rundt om i landet, da dette materiale skulle udvikles. 

De eksempler og citater, du finder i materialet, er 

hentet fra deres dagligdag. 

Materialet indeholder: 

´ ´ Inspiration til din planlægning af måltider 

´ ´ Ernæringsanbefalinger til frokostmåltidet 

´ ´ To ernæringsberegnede uge-madplaner 

´ ´ Opskrifter til frokost- og mellemmåltider 

´ ´ Information om hygiejne i forbindelse med 

tilberedning af måltiderne 

´ ´ Pædagogiske betragtninger i forbindelse med 

måltidet. 

Publikationerne kan bestilles på: 

www.sundhedsoplysning.dk 

1

1. Ideer til planlægning af måltider 

Som dagplejer har du en væsentlig opgave med at 

sørge for, at børnenes daglige mad er varieret, sund, 

velsmagende og overkommelig i pris. 

Der er ikke afsat ekstra tid til, at du kan gå fra børnegruppen 

og tilberede maden. Du må derfor indpasse 

madlavningen i de øvrige gøremål med børnene. 

For at det kan lade sig gøre, er det en god ide at indarbejde 

nogle faste rutiner omkring tilberedningen af 

måltiderne − rutiner, som du kan tilpasse dine øvrige 

planer og gøremål i dagplejen. 

2 

På side 3 og 4 kan du læse, hvordan to af dine kolleger 

griber opgaven an. Inge-Lise og Marie er begge 

dagplejere i Gladsaxe Kommune. 

Varm frokost kræver tid og planlægning 

Varme måltider kræver ofte mere planlægning, og det 

kan være rart at have nedskrevet en madplan for en 

periode, fx en uge. 

Tilberedelsen af varme måltider vil oftest være mere 

tidskrævende end tilberedning af kold mad. Forberedelserne 

kan gå i gang fra tidlig morgen, før børnene 

er mødt eller sammen med de først fremmødte børn. 

Planen kan også være at tilberede lidt større portioner 

af familiens aftensmad og bruge det overskydende som 

pålæg eller genopvarmning til børnene dagen efter. 

Steg fx et par ekstra frikadeller, ovnbag lidt ekstra 

rodfrugter eller kog ekstra pasta og ris. Lav lasagne, 

pizza og råkost i lidt større portioner. At genanvende 

fra egen husholdning gør det lettere at variere mellem 

forskellige madvarer og tilberedningsmetoder, og det 

kræver mindre forberedelsestid. Se mere inspiration 

om genanvendelse af familiemaden på side 46.

Dagplejer Inge-Lise 

Inge-Lises børnegruppe består af tre børn, som er 

omkring 1 år gamle. Inge-Lises madplan er bygget 

op om de daglige gøremål med helt små børn, hvor 

vægten er lagt på gode indendørsaktiviteter − især i 

vinterhalvåret. Madplanen lægges gerne for en uge 

ad gangen og præsenteres for forældrene på forhånd. 

“Jeg planlægger efter en skabelon med både 

varme og kolde frokostmåltider. Den varme 

mad er fordelt på en grød- eller suppedag samt 

en fiske- og/eller køddag. De kolde måltider 

består af rugbrød med forskelligt pålæg samt 

frugt og grønt”. 

Mandag: Børnene får kold mad til frokost. I weekenden 

har jeg bagt en stor portion rugbrød uden hele 

kerner, som børnene spiser til både mellemmåltid 

og frokost. Om morgenen, inden børnene kommer, 

tager jeg små tunfrikadeller ud fra frost og koger 

gulerødder og broccoli. Når alle børn er ankommet, 

sætter vi os sammen og spiser et formiddagsmellemmåltid, 

som består af det nybagte rugbrød med 

friskost og banan. Derefter følger sanglege, og det 

sker at børnene har brug for en formiddagslur. 

Så er det tid til frokost. Tunfrikadellerne suppleres 

med rugbrød, rørt remoulade, kogt gulerod og broccoli. 

Jeg bruger omkring 10 min. på at anrette maden. 

Eftermiddagsmaden er grød med frugtkompot, som 

tilberedes, mens børnene sover middagslur. 

Tirsdag: Jeg laver varm mad og starter tilberedningen 

tidligt, inden børnene kommer. Grønsager og 

kartofler skrælles, skæres og koges til suppe. Familien 

fik fisk dagen før og jeg dampede en ekstra portion, 

så der er nok til dagplejebørnene i dag. Lige inden 

frokost blendes suppen, og fisk og brød anrettes. 

Til eftermiddag spiser vi hjemmebagte boller med 

friskost og årstidens frugt. 

Onsdag: Vi er i legestuen. Når jeg kommer hjem, 

forbereder jeg en langtidshævet fuldkornsdej til 

mellemmåltid torsdag. 

Torsdag: Børnene får varm mad til frokost. I dag står 

den på æggekage med kartoffel, hertil kylling, ærter, 

peberfrugt og rugbrød med friskost. Jeg bruger et 

kvarter på at forberede æggekagen, inden børnene 

kommer − dvs. skære kogte kartofler (en rest fra 

familiens aftensmad), piske æggemassen sammen og 

hælde det sammen i et ovnfast fad, som placeres i 

køleskabet, indtil det kommer i ovnen op ad formiddagen. 

Børnene er ude i haven hele formiddagen, hvor vi 

spiser fuldkornsbolle med frugt. Lige inden frokost 

bruger jeg 10 minutter på at skære grønsager, kylling 

og brød. Børnene hjælper til med at dække bord. 

Mens børnene sover middagslur, former jeg den 

langtidshævede dej til boller, som jeg bager. Efter 

middagsluren spiser vi nybagte boller med frugt. 

Fredag: I dag får vi besøg af en dagplejekollega med 

børn. Vi spiser kold frokost, dvs. rugbrødsmadder. 

Min kollega kommer lige efter, at vi har spist det 

sidste af bollerne fra i går suppleret med lidt melon. 

Til frokost skal der forberedes ovnbagte rodfrugter 

og makrelsalat. Jeg går fra for at lave forberedelserne, 

mens min kollega er sammen med børnene. 

Desuden anretter jeg rugbrød og leverpostej med 

agurk, skivede æbler og ostestave. 

Mens børnene sover middagslur blendes en smoothie 

med varmebehandlede frosne bær fx jordbær, moden 

banan og letmælk. Hertil spiser vi rugbrødsboller. 

3

Dagplejer Marie 

Maries børnegruppe består af tre børn i 2-3-års- 

alderen. Maries måltidsrutiner er bygget op omkring 

de daglige gøremål, som ofte er en gåtur til legepladser 

og parker i nærmiljøet. 

4 

“Jeg laver ikke madplaner. Jeg er langt mere 

spontan. Om sommeren prioriterer jeg udelivet 

med børnene, og her bliver det mest til madder 

smurt i madpakker. Om vinteren er jeg mere 

inde med børnene, og så spiser vi varm mad en 

til to gange om ugen”. 

Mandag: Står den på madpakker til frokost. Mandag 

er altid tur-dag. Vi besøger legepladser, parker m.m. 

− for det meste sammen med en kollega og hendes 

dagplejebørn. 

Madpakkerne forberedes om morgenen, inden 

børnene kommer. Som oftest smører jeg sandwich 

lavet af fuldkornsbrød og smørbart fiske- og kødpålæg 

kombineret med grønt og frugt. Nogle gange 

varieres med salater lavet på ris, kartofler eller pasta 

suppleret med noget kød eller fisk, fx frikadeller. 

Der er mad nok til både formiddag og frokost. 

Eftermiddagsmåltidet spiser vi hjemme. Det er 

sammensat af fuldkornsboller smurt med plante- 

margarine og årstidens frugt. 

Tirsdag: Vi spiser fuldkornsboller, revet gulerod og 

agurkestænger til mellemmåltid formiddag. Til frokost 

spiser vi varm mad hjemme. Det er en grønsagssuppe 

med kartofler, der har en kort tilberedningstid. 

Suppen tilberedes om formiddagen, mens børnene 

leger indenfor. Til suppen spiser vi pålægskylling 

skåret i tern og købte fuldkornsboller. Efter børnenes 

middagslur går vi ud på en nærliggende legeplads og 

spiser eftermiddagsmad, som er sammenklappet brød 

med leverpostej og årstidens frugt. 

Onsdag: Vi er i legestuen. 

Torsdag: Vi er på tur, hvor vi tager den færdigkøbte 

formiddagsbolle og frugten med. 

Vi er først hjemme til frokosttid, så maden skal være 

hurtig og nem at forberede. Frokosten består af rugbrød 

med pålægstyper som fx spegepølse, sildepostej, 

banan og avocado. Hertil grønt, fx peberfrugt i tern 

og optøede kogte majs. 

Til eftermiddags-mellemmåltid spiser vi A-38 med 

færdigkøbt ymerdrys uden sukker og skivet banan. 

Jeg afslutter dagen med at lave dej til langtidshævet 

fuldkornsboller tilsat lidt revet grønt og frugt, som 

hæver natten over i køleskabet. 

Fredag: Jeg starter dagen med at bage bollerne. 

Det dufter dejligt af hjemmebagt brød, når børnene 

møder. Det hjemmebagte brød spiser vi til mellemmåltid 

både formiddag og eftermiddag. 

Børnene får varm mad til frokost i dag. Menuen 

står på fiskelasagne, som blot genopvarmes i ovnen. 

Lasagnen er et planlagt overskud af familiens aftensmad 

dagen i forvejen. Det er nemt at tilberede en 

halv portion ekstra, når jeg alligevel står med alle 

råvarer. Formiddagen går med udeaktiviteter i haven. 

Lige inden frokost går jeg fra for at koge grønne 

bønner og blomkål fra frost, som serveres til lasagnen. 

Fredag eftermiddag spiser vi de hjemmebagte boller 

fra i morges med friskost og frugt. Børnene hentes 

som oftest tidligt fredag eftermiddag.

Kold frokost kan være færdigkøbt eller 

hjemmelavet 

Kolde brødmåltider er ofte hurtigere at forberede. 

Et hurtigt måltid kan bestå af brød, forskellige slags 

købepålæg, lidt fedtstof samt grønt og frugt, fx rugbrød 

med lever postej og makrel i tomat, hertil revet 

gulerod, peberfrugt og avocado samt lidt banan med 

rosin. Den kolde frokost kan også bestå af en eller 

flere typer hjemmelavet pålæg eller brød, fx fiskesalat 

eller hjemmebagt fuldkornsbrød. Det kan også 

være, at grønsagerne er tilberedt til råkost eller bagt 

i ovnen. Kold frokost er lige så sund som det mere 

tidskrævende varme måltid, men ved at veksle 

mellem kold og varm frokost præsenteres børnene for 

god variation i madens smag, konsistens og farver. 

Få sanserne i spil 

Maden og måltiderne stimulerer børnenes sanser på 

mange måder. Synet af flot og farvestrålende mad 

taler til øjet. Grønsager og frugter giver gode farver til 

maden, og kan varieres efter årstiden. Brug gerne 2-3 

farvestrålende råvarer i hvert måltid. 

At røre og bide i hård, blød eller sprød mad appellerer 

til følesansen. Varierende smags- og duftoplevelser er 

med til at udvikle smags- og lugtesansen. 

Dagplejer Vibeke, Silkeborg Kommune: 

“En del forældre er meget optaget af, hvad 

børnene ikke kan lide, mens jeg er optaget af, 

hvad de kan lide, og udfordrer gerne børnene 

med nye smage, råvarer m.m.” 

Børn skal vænne sig til ny smag 

Børn er meget konservative, når det kommer til mad. 

De spiser helst den mad, de kender, og er “usikre” 

over for ukendte smage. Først når barnet har smagt 

den nye mad mange gange, har det vænnet sig til den 

nye smag og vil måske ændre smagspræference. 

Sådan hjælper du børnene i gang med nye 

smagsoplevelser 

´ ´ Vis barnet, at du selv kan lide maden. 

´ ´ Sørg for, at maden ikke er for varm. 

´ ´ Server de helt nye smagsoplevelser som små 

retter engang imellem, dvs. som supplement 

til den øvrige mad. 

´ ´ Giv det enkelte barn mulighed for at vælge til 

og fra. 

5

2. Dagens måltider 

Børn er mere veloplagte, hvis de får sund mad fordelt 

over hele dagen. Maden skal smage godt, og der skal 

være nok til, at de kan blive mætte. 

Små børn skal spise mange gange i løbet af en dag 

for at få dækket deres behov for energi, vitaminer og 

mineraler. De skal hele tiden være tanket op med godt 

brændstof til deres aktiviteter. Børn har ikke samme 

appetit som voksne til at spise store portioner til 

hovedmåltiderne. Der er kun plads til små portioner 

ad gangen. Derfor bør der ikke gå mere end 2-2 ½ 

time mellem hvert måltid. 

Mellemmåltiderne er en vigtig del af børnenes daglige 

kost. Maden, der serveres til mellemmåltider, skal være 

lige så sund som den mad, der serveres til hovedmåltiderne, 

men blot tilbydes i mindre mængde. 

Typiske måltider i løbet af en dag for et mindre barn 

er: 

´ ´ Morgenmad hjemme eller i dagplejen 

´ ´ Mindre mellemmåltid i dagplejen 

´ ´ Frokost i dagplejen 

´ ´ Større mellemmåltid i dagplejen 

MorgenMad 

6 

Fra 7 måneder 

´ ´ Mindre mellemmåltid i dagplejen eller hjemme 

´ ´ Aftensmad hjemme 

´ ´ Mindre mellemmåltid hjemme. 

Det betyder, at mellem ½ og ¾ af barnets energi- 

behov skal dækkes i dagplejen, afhængigt af hvor 

lang tid barnet opholder sig der. 

Morgenmad 

Morgenmaden skal give barnet energi til formiddagens 

aktiviteter. Det er mange timer siden, at aftensmaden 

blev spist. Derfor skal barnet både have mad 

og drikke med god energi fx i form af grød, gryn, 

fuldkornsbrød, frugt, mælkeprodukter, ost og sundere 

fedtstoffer. 

Når barnet er mellem 7 måneder og 1 år, kan morgenmaden 

bestå af modermælk eller modermælkserstatning 

suppleret med grød, fx havregrød eller 

hirsegrød. Jo ældre barnet bliver, jo mere bliver grøden 

den væsentligste bestanddel − med modermælk 

eller modermælkserstatning som supplement. 

1 til 3 år 1 til 3 år

Frokost 

Frokost 

op til 1 år op til 1 år 1 til 3 år 1 til 3 år 

Kold mad 

I Danmark har vi tradition for at spise rugbrød med 

forskelligt pålæg til frokost. Fra omkring 8-månedersalderen 

kan de fleste børn selv spise blødt rugbrød 

uden hele kerner skåret ud i små stykker. Indtil barnet 

er 1 år, smøres lidt blød plantemargarine eller mayonnaise 

på brødet under pålægget. Efter det første år 

smøres kun fedtstof på brød under magert pålæg, 

som ellers let glider af. Server kød, æg og fisk i små 

stykker, som tyggevenligt smørbart pålæg eller som 

fingermad. Giv grønt (dampet eller frisk) og frugt til 

at gnave af eller som pålæg og i en konsistens, som 

passer til barnets alderstrin. 

En sund varieret kold frokost består af: 

´ ´ Grønt 

´ ´ Brød, gerne fuldkorn uden hele kerner 

´ ´ Kød eller æg 

´ ´ Fisk 

´ ´ Frugt 

´ ´ Fedtstof. 

Figuren “den kolde 

frokosthånd” giver 

inspiration og tips 

til, hvordan en sund 

og varieret kold 

frokosttallerken 

kan sammensættes 

i dagplejen. 

Varm mad 

Omkring 6-7-måneders-alderen suppleres skemaden 

til frokost med lidt kød, fisk eller æg. Når barnet 

har lært at tygge godt, udskiftes mosen med kogte 

kartofler, ris eller pasta og grønsager skåret i tern eller 

hele til at gnave af. Fisk og kød gives i små stykker. 

Kødet findeles fortsæt, hvis det er hårdt at tygge. 

Skift mellem forskellige fedtstoffer, som fx planteolier 

og plantemargarine. Måltidet afsluttes evt. med lidt 

blød, frisk frugt skåret i små tern. 

En sund varieret varm frokost kan bestå af: 

´ ´ Kartofler, ris eller pasta 

´ ´ Grønsager – friske, dampede eller ovnbagte 

´ ´ Fisk, kød eller æg 

´ ´ Fedtstoffer 

Evt. frugt til at afslutte måltidet. 

2/5 grønsager 1/5 fisk, kød/æg, 

fedtstof 

2/5 kartofler, 

ris og pasta 

Y-tallerken er en huskeregel for, hvordan en sund og 

varieret varm/lun frokosttallerken kan sammensættes 

i dagplejen 

7

Y-tallerkenen og frokosthånden gælder for børn fra 

9-måneders-alderen og opefter. Modellerne kan være 

en hjælp til planlægning og anretning af varierede 

måltider. De kan downloades fra hjemmesiden 


Kombiner både kolde og varme måltider. Det øger 

variationen i maden, og børn, der spiser varieret, har 

god mulighed for at få dækket behovet for næringsstoffer. 

Mellemmåltider 

Mellemmåltiderne skal stille sulten mellem to hovedmåltider 

og bidrage med variation til den gode 

dagskost. Alt efter barnets sovetider kan behov og 

tidspunkter for mellemmåltider variere. Langt de fleste 

børn har en naturlig og god appetitregulering, så lad 

børnene selv afgøre, hvor meget de spiser ved både 

hoved- og mellemmåltiderne. 

De større mellemmåltider består oftest af brød med 

lidt smørepålæg samt årstidens frugt og grønt. 

MelleMMåltid 

8 

Brødet kan varieres mellem fuldkornsrugbrød, fuldkorns 

hvedebrød og lysere brødtyper uden fuldkorn. 

Du kan også bage brød, hvor fedtstoffet indgår, fx 

mysliboller se opskriftkapitlet side 35. Her er dejen 

tilsat olie, fedtholdige kerner eller nødder, og det er 

ikke nødvendigt at tilsætte yderligere fedtstof. 

Smørepålægget kan du variere ved at bruge fx 

plantemargarine eller pålæg som leverpostej og 

mager friskost. En anden løsning er at blande pålæg 

med fedtstof, fx tun-, makrel- eller torskerognssalat, 

eller du kan lave spread med fx kylling, skinke eller 

laks. 

Endelig kan du servere en tallerken mælkeprodukt, 

fx koldskål og A-38 med frugt og drys − eller en skål 

grød tilsat moset eller kogt frisk frugt. 

Dagplejer Inge-Lise, Gladsaxe Kommune: 

“Når jeg planlægger uge-menuen, starter 

jeg med at få planlagt frokostmåltiderne, og 

tilpasser bagefter mellemmåltiderne efter, hvad 

der blev serveret til frokost, så børnene får en 

anden type madvarer om eftermiddagen.” 

Fra 7 måneder Fra 9 måneder 1 til 3 år 1 til 3 år

Vejledning om mælkeprodukter 

´ ´ Til børn under 9 måneder anbefales modermælk 

eller modermælkserstatning. 

´ ´ Til børn mellem 9 og 12 måneder anbefales 

modermælk, modermælkserstatning eller sødmælk 

og surmælksprodukter af sødmælk. 

´ ´ Til børn over 1 år anbefales letmælk og surmælksprodukter 

af letmælk. 

Mejeriprodukter bidrager med gode nærings- 

stoffer til maden. For børn over 1 år er det passende 

med ca. ½ liter mælkeprodukt dagligt – 

dvs. som drikkemælk og surmælksprodukt. 

Så er der appetit til anden mad også. 

For meget mælk kan især for mindre børn tage 

appetitten til anden mad. Det er ikke nødvendigt, 

at barnet får præcis ½ liter om dagen, men med 

et minimum på 3,5 dl lever kosten lettere op til 

anbefalingerne. Børn mellem 1 og 3 år anbefales 

letmælk. 

Det er en god ide at tilbyde mælken ved mellemmåltidet 

formiddag og eftermiddag. 

Orienter gerne forældrene om, hvor meget mælk 

deres barn drikker på en dag. Så kan forældrene 

tilbyde den resterende del af mælken derhjemme. 

9

3. Lav frokost efter de 8 kostråd 

− ernæringsanbefalinger til dagplejen 

Små børn har et stort behov for energi til at vokse, 

trives og udvikles. Energien skal komme fra sund og 

varieret mad og drikke. De 8 kostråd fra Fødevarestyrelsen 

giver dig gode råd om, hvilke madvarer 

måltiderne skal bestå af. 

Kostrådene gælder generelt for alle over 3 år. Men de 

gælder i meget vidt omfang også for maden til små 

børn. 

Faktisk er det kun enkelte specifikke dele af rådene 

om fedt, kostfiber og mængder, som er lidt anderledes, 

når barnet er helt lille og starter på at spise med 

af familiens mad. 

10 

De 8 kostråd 

Her kan du læse, hvordan 

du bruge de 8 kostråd til 

at planlægge sunde 

frokost- og mellemmåltider 

til små børn i alderen fra 

ca. 7 måneder til 3 år. 

Spis frugt og grønt 

Spis frugt og grønt 6 om dagen 

Små børn skal vænnes til at spise frugt og grønt 

som en naturlig del af alle måltider. Der er noget 

for enhver smag, hvis du skifter imellem forskellige 

slags frugt og grønt og forskellige måder at tilberede 

dem på. 

Frugt og grønt giver smag og farve til maden. Desuden 

bidrager de med de mange vigtige vitaminer, 

mineraler og kostfibre, som de er så rige på. Det er 

billigst og smagsmæssigt bedst at bruge årstidens 

varer. En oversigt over sæsonvarer finder du på Fødevarestyrelsens 

hjemmeside, www.altomkost.dk 

Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen 

Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag 

Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager 

Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød 

Spis varieret og bevar normalvægten 

Sluk tørsten i vand 

Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen

Frugt & grønt 

Vejledende mængde pr. dag, 150 g Vejledende mængde pr. frokostmåltid, ca. 50 g 

Hvor meget frugt og grønt? 

Der findes ingen officielle anbefalinger for, hvor 

meget frugt og grønt børn under 4 år bør få. 

Men Fødevarestyrelsen anbefaler, at madens indhold 

af frugt og grønsager øges gradvist i løbet af de første 

leveår, sådan at barnet får 300 gram om dagen, 

når det er 4 år. 

Som tommelfingerregel anbefales det, at børnene 

får ca. halvdelen af den daglige mængde frugt og 

grønt i dagplejen, dvs. i alt ca. 150 g pr. dagplejedag – 

gerne meget grønt. Til frokost svarer det til mellem 

40-60 g tilberedt. Det skal hovedsageligt være 

grønsager, heraf halvdelen grove typer grønsager. 

Den øvrige mængde, dvs. 90-110 g, fordeles på 

mellemmåltiderne. 

Det er ikke realistisk, at hvert frokostmåltid indeholder 

samme mængde frugt og grønt. Fx kan det være 

svært at servere den anbefalede mængde grønsager 

til et grødmåltid. Så kan du alternativt sikre dig, at 

børnene på ugebasis hver får omkring 200-300 g 

gennem frokostmåltidet. 

Dagplejer Hanne, Randers Kommune: 

“ Grønsager – også de grove – smutter lige 

ned i børnenes maver, når de er tilsat fars, 

bolledej, kødsovs eller blendet med i suppen, 

sovsen m.m.” 

Eksempler på grove og fine grønsager 

Grove grønsager er fx blomkål, broccoli, fennikel, 

gulerod, grønne bønner, hvidkål, rødkål, majs, 

rødbede, rosenkål, rodselleri, porre, pastinak, 

persillerod, kålrabi, brune, røde og hvide tørrede 

bønner samt linser og kikærter. 

Fine grønsager er fx agurk, asparges, bladselleri, 

løg, peberfrugt, salat, spinat, radise og tomat. 

11

Frugt og grønt i alle måltider 

Til morgenmåltid 

Server lidt frisk, blødt, småt udskåret frugt eller bær 

til brød, yoghurt naturel eller havregryn. Til grød kan 

du supplere med lidt revet eller moset frisk frugt samt 

kogt frugtmos, se foto A. 

Til mellemmåltider 

Riv lidt gulerod og bland med frisk frugt. Skær 

agurk eller peberfrugt i tynde strimler suppleret med 

lidt frisk, moden frugt, fx æbler, pære, banan eller 

blomme, afhængigt af hvad der er i sæson, se foto B. 

Til frokost 

Server fortrinsvis grønsager og gerne grove typer. 

Fra omkring 7-9 måneder: 

´ ´ Kog eller bag grønsager og mos dem sammen 

med kogte kartofler og en god olie, se foto C. 

Frugt & grønt i Måltiderne 

12 

Morgenmåltid (a) 

Frokost 9 måneder-3 år (e) 

Mellemmåltid (B) 

Frokost 9 måneder-3 år (F) 

Fra omkring 9-12 måneder: 

´ ´ Damp de rå grønsager, og skær dem ud i små 

stykker, fx gulerødder, broccoli og blomkål, 

se foto D. 

Fra omkring 9 måneder til 3 år: 

´ ´ Skær rodfrugterne i tynde strimler. Vend dem 

i lidt olie, og bag dem i ovnen, fx gulerødder, 

rødbeder, selleri og persillerod, se foto E. 

´ ´ Rå snack grønt i revet form eller optøet fra 

frost og kogt, fx agurk, peberfrugt, tomat, 

gulerod, radise, jordskokker, fennikel samt majskerner, 

bønner, sukkerærter og ærter, se foto F, 

G og H. 

Fra 1-års-alderen kan børn spise salater med meget 

fintsnittet kål, fx hvidkål, rødkål, blomkål eller grønkål 

iblandet fint udskåret frugt, fx æble, appelsin, kiwi 

eller ananas, evt. overhældt med lidt juice. 

Frokost 7-9 måneder (C) Frokost 9-12 måneder (d) 

Frokost 9 måneder-3 år (g) 

Frokost 9 måneder-3 år (H)

OBS ved frugt og grønt 

´ ´ Begræns brugen af rosiner, da små børn 

under 3 år ikke bør spise mere end 50 g eller 

det, der svarer til ca. 1 dl om ugen. Rosiner 

kan have et højt indhold af svampegiften 

ochratoksin A. 

´ ´ Server ikke hele nødder, mandler, popcorn, 

kerner, hele rå gulerødder eller lign. for børn 

under 3 år for at undgå fejlsynkning. Disse 

ingredienser kan bruges, hvis de er blendede, 

revne eller fint hakkede. 

´ ´ Begræns brugen af nitritrige grønsager 

som spinat, rødbede, fennikel og selleri frem 

til 1-års-alderen, og lad dem kun udgøre 1/10 

af mosen. Hvis de indgår i større mængde, så 

server dem kun engang imellem. 

´ ´ Brug ikke grønt drys, fx persille, dild eller 

purløg på den varme mad, dog gerne på kold 

mad, hvorefter evt. rester kasseres. 

´ ´ Frosne bær skal koges, inden de anvendes. 

Spis fisk og fiskepålæg 

Fisk er ikke blot dejligt at spise. Fisk forsyner kroppen 

med vigtige næringsstoffer. Sørg for, at børnene får 

fisk, gerne dagligt. 

Hvor meget fisk? 

Fødevarestyrelsen anbefaler, at alle over 3 år spiser 

200-300 g fisk om ugen − og mindre børn lidt mindre 

mængde. Børn i alderen 1-3 år anbefales at spise 

omkring 65 g tilberedt fisk i dagplejen fordelt på en 

hel uges frokostmåltider. 

Når frokosten består af rugbrødsmadder, så lad altid 

en af pålægstyperne være fiskepålæg. Beregn ca. 15 g 

tilberedt pålæg pr. ¼ skive rugbrød, se foto øverst. 

Fisk & Fiskepålæg 

Vejledende mængder 

50 gram 

Når frokosten består af varm mad hovedparten af 

ugens dage, så tilbyd børnene et fiskemåltid én gang 

om ugen. Beregn ca. 50 g tilberedt fisk pr. barn, se 

foto øverst. 

Til de helt små børn på 7-9 måneder kan der tilsættes 

en spiseske tilberedt blendet eller moset fisk til 

kartoffel-grønsagsmosen. Øg mængden af fisk i takt 

med mængden af mos. 

Varier mellem fede og magre fisk 

Sørg for at variere mellem de fede og magre fisk. 

Fiskene indeholder nemlig forskellige mængder af de 

gode næringsstoffer. Fede fisk er fx laks, sild, makrel 

og ørred, mens magre fisk er fx torsk, tun, rødspætte, 

lange, sej og skaldyr. 

OBS ved fisk 

15 gram 

´ ´ Højst 25 g rovfisk om ugen til børn under 

3 år bør. Rovfisk er fx tun, sildehaj, sværdfisk 

og gedde. 

´ ´ Server kun røget fisk én gang om ugen. 

Røget fisk er fx røget makrel og sildepostej. 

13

Spis kartofler, ris eller pasta og 

fuldkornsbrød 

Spis gerne kartofler og varier med naturris, fuldkornspasta 

og gryn ved det varme frokostmåltid samt 

fuldkornsbrød ved det kolde frokostmåltid. 

Hvor meget kartoffel, ris og pasta? 

Kartofler indeholder flere vitaminer og mineraler end 

ris og pasta. Derfor er kartofler ernæringsmæssigt at 

foretrække til den varme frokost. Server kartofler i 

mindst halvdelen af de varme frokostmåltider i løbet 

af en uge. 

Hvis børnene skal have ris eller pasta, så vælg fortrinsvis 

fuldkornsvarianter. Vejledende mængde er ca. 75 g 

kogte kartofler, ris eller pasta. 

Hvor meget brød? 

Det anbefales, at børnene får fuldkornsrugbrød uden 

hele kerner ved mindst halvdelen af en uges frokostmåltider 

med brød. Den vejledende mængde er 1 

skive (ca. 45 g) pr. frokostmåltid. Det resterende brød 

kan du variere mellem fuldkorns-hvedebrød og lysere 

brødtyper uden fuldkorn. 

Vejledende Mængder 

14 

kartofler, ris og eller pasta, ca. 75 g Brød, ca. 45 g 

Dagplejer Jytte, Silkeborg Kommune: 

“Jeg putter kartofler i supper, tilbereder dem 

som mos eller ovnbager dem − gerne med 

andre rodfrugter. Kartoflerne kan jeg også 

servere kogte. Nogle gange bruger jeg kogte, 

kolde kartofler i en salat eller i en æggeret. 

Når børnene bliver større og tygger godt, 

får de kartofler skåret i små stykker eller hele 

til at gnave af.” 

Hvor meget fuldkorn? 

Der findes ikke en specifik mængdeangivelse for 

fuldkorn til de helt små børn. For meget fuldkorn 

kan gøre det svært at få et tilstrækkelig højt energiindhold 

i de små børns mad. Derfor skal små børn 

ikke have nær så meget fuldkorn som voksne (75 g) 

og lidt større børn (40-60 g). Så suppler engang 

imellem med det hvide hvede franskbrød, hvede 

pasta og hvide ris. 

Hvor meget grød? 

Grød, gerne lavet på fuldkornsgryn, -flager og -meltyper, 

serveres højst 1 gang om ugen til frokost.

Hvad er fuldkorn? 

Fuldkornsprodukter indeholder alle dele af kornet, 

dvs. skaldele og kim. Det er her, de fleste vitaminer, 

mineraler og kostfibre findes. Fuldkorn smager godt 

og giver god mæthed. 

Lyst franskbrød kan godt være lavet af fuldkorn. Fuldkorn 

betyder blot, at hele kornet er brugt. Det er ikke 

nødvendigvis til at se, fordi det kan være malet til fint 

fuldkornsmel. Når du bager selv, så brug gerne forarbejdede 

kerner, fx knækkede hvedekerner, i stedet 

for hele kerner, da de små børn ikke har glæde af for 

mange hele kerner. 

Spar på sukker – især fra sodavand, slik og 

kager 

Der skelnes imellem tilsat sukker og naturligt forekommende 

sukker, som fx findes i frugt og mælk. Tilsat 

Eksempler på fuldkornsmel 

og gryn typer 

Fuldkorn er: havregryn, fuldkornshvedemel, grahamsmel, 

fuldkorns-speltmel, byggryn, bygflager, 

helhirse, rugmel, rugflager, skårne- og knækkede 

rug- og hvedekerner, hvedeflager og hvid hvede. 

Hvis du er i tvivl, så vælg produkter med Fuldkornslogo 

og Nøglehulsmærket. Bager du selv 

sammen med børnene, så lad ca. halvdelen af 

melet være en fuldkornstype. 

sukker er kun tom energi. Dvs. at sukker ikke inde- 

holder vitaminer og mineraler, men blot optager 

pladsen for den sunde mad og drikke, som børn har 

brug for at vokse og udvikle sig. Sukker øger risikoen 

for huller i tænderne, hvis de ikke er børstet helt 

rene. 

I små børns kost er der stort set ikke plads til sukker 

og sukkerholdige produkter som fx slik, kager, is, kiks, 

søde drikke − herunder sodavand og saft. Der er heller 

ikke plads til sukkerristede morgenmadsprodukter, 

marmelade og frugtyoghurt. 

Hvor lidt sukker? 

Fødevarestyrelsen anbefaler, at små børn ikke får 

sukkerholdige produkter i dagplejen. Den smule sukker, 

der er plads til i en sund dagskost, bør reserveres 

til familien. Brug kun sukker som krydderi ved madlavning 

og bagning, og erstat ikke sukker med brug af 

kunstige sødestoffer. 

OBS ved fuldkornsbrød 

Begræns brugen af solsikkekerner og hørfrø pga. 

indholdet af tungmetallet cadmium. Cadmium 

opkoncentreres i kroppen og kan på længere sigt 

skade nyrerne. Lidt solsikkekerner og hørfrø kan 

indgå i brød, hvor de udgør en mindre andel. 

Solsikkeolie og hørfrøolie kan anvendes som 

andre planteolier, da cadmium ikke kommer over 

i olien. 

OBS ved sukker 

´ ´ Børn under 1 år må ikke få honning pga. 

risikoen for spædbørnsbotulisme. 

15

Dagplejer Jytte, Silkeborg Kommune: 

“Festlige lejligheder behøver ikke nødvendigvis 

fejres med sukkersødet mad. Jeg erstatter 

de sukkerholdige kager og desserter med 

frugtsalat, blød frugt, som er udskåret og 

evt. sat på spid. Vi laver fuldkornsboller og 

tilsætter tørret eller frisk frugt, lidt chokolade 

eller marcipan, blendede nødder eller mandler 

og krydderier, fx kanel, kardemomme eller 

vanilje.” 


16 

OBS - spar også på salt 

Vær særlig forsigtig med at tilsætte salt til mad til 

de helt små børn, under 2 år. Spædbarnets nyrer 

kan ikke udskille så meget salt, og man bør ikke 

vænne børn til en salt smag. Tilsmag maden med 

alternativer som krydderier, krydderurter m.m. 

´ ´ Grønsager og kartofler kan godt koges i letsaltet 

vand, men brug ikke grønsagsvandet i 

den videre madlavning. 

´ ´ Lad være med at salte grød og mos. 

´ ´ Vær opmærksom på at basismadvarer som 

afskåret, færdigkøbt pålæg og brød kan indeholde 

meget salt. 

Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter 

og kød 

Børn har brug for fedtstof, især når de er helt små. 

Men efter 1-års-alderen har de ikke længere brug for, 

at fedt udgør så stor en andel af maden som tidligere. 

Brug det umættede fedt, som findes i planteolier, 

plantemargariner, minariner, fisk, kerner, nødder og 

mandler. Det mættede fedt findes især i mejeriprodukter 

og kød. Vælg derfor magre mælkeprodukter 

og kød. 

Hvor meget FeDt? 

Fødevarestyrelsen anbefaler, at der altid indgår lidt 

fedtstof i måltiderne til de små børn – enten som en 

del af retten eller på brødet. 

Når du serverer kold frokost: Smør 2-3 gram plantemargarine 

pr. 1 skive brød. Men smør kun fedtstof 

på brød, der spises med magert pålæg, som ellers let 

glider af brødet, fx magert kødpålæg. 

Når du serverer varm frokost er vejledende mængde 

for fedtstof ca. 4 g pr. måltid. 

Til småbørn i alderen 9-12 måneder tilsættes lidt fedtstof 

(1 tsk.) til måltidet fx til kogte kartoffel- 

Fedtstof pr. 1 skive brød Ca. 4 g fedtstof pr. varmt måltid 

2 gram 4 gram 

3 gram

eller grønsagsstykker, og der smøres fedtstof på hele 

brødmængden under pålægget. 

Det samme gælder til barnet, der er undervægtigt, 

også selv om det er ældre. Efter 1-års-alderen behøver 

barnet ikke mere tilsætning af fedtstof til maden, 

hvis barnet får mælkeprodukter af letmælkstypen. 

FeDtStOF i maden det første år 

Fedtstof tilsat hjemmelavet 

grød samt kartoffel- og/eller 

grønsagsmos. 

Dog ikke til industrielt 

fremstillede grødpulverprodukter 

og børnemad 

på glas 

Fedtstof smurt på brød under 

pålæg 

MæLKepRODuKteR i madlavningen 

Du tilsætter 1 tsk. fedtstof pr. 

portion. 


“Smør på brødet har jeg udskiftet med 

plantemargarine eller mayonnaise. Børnene 

har slet ikke registreret denne ændring ved 

deres mad. Nogle gange laver jeg smørepålæg, 

fx avocado- eller ærtemos, mager friskost, 

hummus eller spread.” 

6-9 måneder 9-12 måneder 1-3 år 

Indtil barnet er 1 år, er det 

vigtigt, at du kommer lidt 

fedtstof på brødet under 

pålægget. 

Du fortsætter med at tilsætte 

1 tsk. fedtstof til grød og lidt 

fedtstof eller fedtholdig sovs 

til de kogte kartofler eller 

grøntstykker 

Indtil barnet er 1 år, er det 

vigtigt, at du kommer lidt 

fedtstof på brødet under 

pålægget. 

Under 9 måneder 9 måneder-3 år 

Primært anvendes modermælk eller modermælkserstatning. 

Lidt mælk af sødmælkstypen kan anvendes i madlavningen, 

men undgå at servere ymer, ylette og kvark på grund af det høje 

proteinindhold. 

Du skal ikke længere tilsætte 

ekstra fedtstof til grød, 

kartofler eller grønsager. 

Dog undtagelsesvis, hvis 

barnet er undervægtigt, 

så tilsættes stadigvæk 1 tsk. 

fedtstof 

Fra barnet er 1 år, behøver 

du kun at smøre fedtstof på 

brød under magert pålæg eller 

pålæg, som ellers nemt glider 

af brødet 

Til dressinger og i madlavningen bør anvendes mælk og syrnede 

mælkeprodukter med maksimalt 10 g fedt pr. 100 g, fx yoghurt 

naturel, græsk yoghurt 10 %, letmælk, sødmælk eller fløde 9 % 

17

Hvilken type OSt? 

Brug de magre oste med et fedtindhold på maks. 

30+/17 % til pålæg, fx skæreost eller friskost smagt til 

med blendet grønt eller frugt. Server ost i kolde eller 

varme frokostmåltider ca. en gang om ugen. Ved kold 

frokost anbefales en vejledende mængde på ca. 5 g 

ost pr. ¼ skive rugbrød. 

I varme retter kan der engang imellem gøres brug af 

oste med et højere fedtindhold end 30+/17 %, fx feta 

i salaten og parmesanost på pasta. 


“Friskost naturel kan bruges som basis 

for smørepålæg med grønsager. Mine 

dagplejebørn er vilde med broccolicreme 

både på rugbrød og fuldkornsfranskbrød.” 

Se opskrift på broccolicreme side 30. 

Hvor meget KøD? 

Børn i alderen 1-3 år anbefales at spise omkring 65 g 

tilberedt kød og/eller æg i dagplejen i løbet af en hel 

uges frokostmåltider. 


18 

kød & pålæg 

Kød 50 g 

æg 10 g 

Når frokosten er kold og består af rugbrødsmadder, 

så lad altid mindst en af pålægstyperne være kødpålæg 

eller æg. Beregn ca. 10 g tilberedt pålæg pr. 

¼ skive rugbrød, se foto nederst. 

Når frokosten består af varm mad hovedparten af 

ugens dage, så tilbyd børnene et måltid med kød eller 

æg en til to gange om ugen. Beregn ca. 50 g tilberedt 

kød pr. barn, se foto nederst. Vælg fortrinsvis de 

magre kødudskæringer og kødpålæg med maksimalt 

10 g fedt pr. 100 g. 

Til de helt små børn på 6-9 måneder kan der tilsættes 

en spiseske tilberedt blendet eller moset kød til 

kartoffel-grønsagsmosen. Øg mængden af kød i takt 

med mængden af mos. 

Spis varieret og bevar normalvægten 

Hvordan varieret? 

Ingen madvare indeholder i sig selv alle de næringsstoffer, 

et barn har brug for. Derfor skal barnet 

tilbydes et varieret udbud af madvarer inden for de 

forskellige grupper madvarer. 

Der skal spises mest fra de første 2 grupper. 

´ ´ Fuldkornsbrød og gryn samt kartofler, ris og pasta 

´ ´ Grønsager, bælgfrugter (tørrede bønner, linser og 

kikærter) og frugt 

´ ´ Fisk, magert kød, æg, mager ost og mælkeprodukter 

´ ´ Olie, plantemargarine, mayonnaise, remoulade, 

fedtholdige kerner og nødder. 

Dagplejer Marie, Gladsaxe Kommune: 

“ Mine dagplejebørn kan som regel godt lide 

at se, hvad de får serveret på tallerknen. Så kan 

de nemmere vælge, hvad de har lyst til at spise. 

Derfor har det for mig været en god ide at 

servere maden, så hver del ligger for sig.”

Sluk tørsten i vand 

Hvad skal små børn drikke? 

Børnene bør slukke deres tørst i vand suppleret med 

mælkeprodukter. 

Dagplejer Marie, Gladsaxe Kommune: 

“Jeg sørger for, at børnene har nem og fri 

adgang til koldt postevand både til og mellem 

måltiderne. Jeg tilbyder vand flere gange om 

dagen, fx før gåture eller aktiviteter. Mælk 

drikker vi til mellemmåltiderne formiddag og 

eftermiddag. Jeg giver ikke drikkevarer med 

sukker, fx kakao, saft og sodavand.” 

Vær fysisk aktiv 

Fysisk aktivitet har positiv indvirkning på kroppen. 

Lysten til at bevæge sig grundlægges i den tidlige 

barndom og er vigtig for børns videre udvikling og 

sundhed. En veludviklet motorik giver børn flere 

succesoplevelser – både nu og senere i livet. 

Fra barnet bliver født og indtil omkring 6-års-alderen, 

er al fysisk udfoldelse god til udvikling og styrkelse af 

motoriske færdigheder. 

MæLKepRODuKteR 

Hvor meget bevægelse? 

Børn bør som minimum være fysisk aktive i mindst 60 

minutter om dagen − og gerne i længere tid. Det er 

bl.a. for at forebygge overvægt. 


“Jeg er hver dag ude med dagplejebørnene, 

uanset alder. Jeg er bevidst om at tilskønne 

dem til fysisk aktivitet, tilpasset deres alder 

og udviklingstrin. De små børn ruller, kravler 

og øver sig i at stavre rundt. De større børn 

udfordres med fangeleg, rutscheture, boldlege 

og gyngeture. Af indeaktiviteter laver vi fx 

dans og sanglege med bevægelse til.” 

Barnets alder Mælkeprodukt 

Under 9 måneder Primært modermælk eller modermælkserstatning 

Mellem 9-12 måneder Modermælkserstatning eller sødmælk 

Mellem 1-3 år Letmælk 

Vejledende mængde er 1,25 dl svarende til ca. 1-1 ½ glas i løbet 

af en dagplejedag 

Sojadrik, havredrik og risdrik kan ikke bruges som erstatning for komælk. 

19

4. Madplaner og opskrifter 

Det er flere måder at tilrettelægge sunde måltider 

på. I de følgende madplaner er der ideer og tips til, 

hvordan du kan sammensætte sunde måltider, der 

opfylder Fødevarestyrelsens ernæringsanbefalinger til 

dagplejen. 

For at øge variationen indeholder madplanerne både 

varme og kolde måltider. Varieret mad giver god 

mulighed for, at børnene får dækket behovet for 

næringsstoffer. 

portionsstørrelser 

Vær opmærksom på, at portionsstørrelserne er baseret 

på gennemsnitsmængder. Det kan ske, at nogle 

børn spiser mere eller mindre, end der er beskrevet 

her. Eksempelvis vil et 1-årige børn formentlig spise 

mindre end 50 g kød, mens et 2½-3-årige børn spiser 

større portioner. Det er vigtigt, at du justerer mængderne 

løbende, så der altid er nok, og børnene kan 

spise sig mætte. 

Portionsstørrelserne for opskrifterne her i materialet 

er til 10 dagplejebørn på 1-3 år. Dette skyldes de små 

ingrediensmængder, som indgår i opskrifterne. Du 

kan enten halvere opskrifterne eller overveje, hvorledes 

overskud af maden til frokost kan spises til mellemmåltid 

eller fryses ned. Fotos af måltider gengiver 

den anbefalede portionsstørrelse pr. barn. 

Køb ind efter mærkerne 

Kig efter det grønne Nøglehulsmærke og det orange 

Fuldkornslogo, når du køber ind. De gør det nemmere 

for dig at købe sundere madvarer. 

20 

Nøglehulsmærket 

Nøglehulsmærket må sidde på madvarer, der kan anbefales 

at indgå i et sundere og mere varieret måltid. 

Madvarer med Nøglehullet gør det nemt at vælge 

sundere madvarer og bruge kostrådene i hverdagen. 

´ ´ Spar på fedt 

´ ´ Spar på sukker 

´ ´ Spar på salt 

´ ´ Spis flere kostfibre og fuldkorn. 

Nøglehullet finder du på mejeriprodukter, fisk og 

skaldyr, kød og pålæg, brød, morgenmadspro- 

dukter, fedtstoffer og færdigretter. Læs mere på 

www.noeglehullet.dk 

Fuldkornslogoet 

Fuldkornslogoet “Vælg fuldkorn først” må sidde 

på produkter, der har et højt indhold af fuldkorn. 

“Vælg fuldkorn først” gør det nemt at vælge fuldkornsprodukter 

inden for brød og gryn samt ris, 

pasta og morgenmadsprodukter. Læs mere på 

www.fuldkorn.dk

MaDpLaN eksempel 1 

Måltider/ugedag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 

Morgen Grød (lavet på mælk) med frugt (kogt, revet eller moset) eller fuldkornsbrød med plantemargarine, mager ost 

samt frugt og grønt 

Formiddag 

¼-½ skive brød 

smurt med smørelse* 

og ¼-½ stk. frugt 

eller grønt 

Rugbrød med 

smørelse, hertil 

frugt eller grønt 

Fuldkornsbrød med 



Myslibolle med 





Pizzasnegle med 


Drikkevarer Letmælk Letmælk Letmælk Letmælk Letmælk 

Frokost 

Se opskrift side 

23-33 

Fiskefrikadeller 

med ovnbagte 

kartoffelbåde og 

rødbedesalat 

Kyllinge-karrygryde 

med ris og ærter 

Suppe med 

kartofler, 

gulerødder og 

linser, hertil brød 

Rugbrød med 

kyllingepålæg, 

røget makrel, 

friskost med 

broccoli og æble 

med kaneldrys 

Snack grønt: 

Dampet sukkerærter 

og blomkål 

Drikkevarer Vand Vand Vand Vand Vand 

Eftermiddag 1 


35-40 



frugt og/eller grønt 

Myslibolle med 


Rugbrød med 

torskerogssalat, 

hertil frugt og/eller 

grønt 

Pizzasnegle med 



Eftermiddag 2 

½ skive brød eller 

¼-½ stk. frugt eller 

grønt 

*Eksempler på smørelse – se side 40 

Hytteostpostej, 

rejer hertil rugbrød 

med smørelse samt 

avocado og tomat 

Fuldkornsbolle med 

figenpålæg, hertil 

frugt og/grønt 

Frugt eller brød Frugt eller brød Frugt eller brød Frugt eller brød Frugt eller brød 

21

MaDpLaN eksempel 2 

Måltider/ugedag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 

Morgen Grød (lavet på mælk) med frugt (kogt, revet eller moset) eller fuldkornsbrød med plantemargarine, mager ost 

samt frugt og grønt 

Formiddag 

¼-½ skive brød 

smurt med smørelse* 

og ¼-½ stk. frugt 

eller grønt 




Rugbrød med 



Fuldkornbrød med 



Gulerodsæbleboller 

med mandler, 

hertil frugt eller 

grønt 


Frokost 


23-33 

Trekornsgrød med 

kogt jordbærmos 

Sandwich med 

makrelsalat og 

æg, snack grønt: 

dampet broccoli 

og peberfrugt 

Rugbrød med 

leverpostej 

karrysild, kiwi 

med rosiner og 

kogt kartoffel med 

mayonnaise 

Råkost: spidskål 

og blommer i 

æbledressing 

Kødsovs med 

kartoffelrodfrugtmos 

Drikkevarer Vand Vand Vand Vand Vand 

Eftermiddag 1 


35-40 


leverpostej, hertil 

frisk frugt og/eller 

grønt 

Trekornsgrød med 

kogt jordbærmos 

(overskud fra 

frokost mandag) 

Sandwichbrød 

med makrelsalat, 

hertil frugt og/eller 

grønt (overskud fra 

frokost tirsdag) 

Gulerodsæblebolle 

med mandler, hertil 


Drikkevarer Letmælk Vand Letmælk Letmælk Vand 

Eftermiddag 2 

½ skive brød eller 

¼-½ stk. frugt eller 

grønt 

*Eksempler på smørelse – se side 40 

22 




Rugbrød med 

oksespegepølse 

med agurk, tun 

med mayonnaise, 

avocadopålæg og 

torskerogn med 

citron, ovnbagt 

rodfrugt 

Yoghurt naturel 

med banan og 

ymerdrys 

Frugt eller brød Frugt eller brød Frugt eller brød Frugt eller brød Frugt eller brød

Frokostmåltider 

på de følgende sider finder du opskrifter 

sammensat til frokostmåltider fra 

madplan 1 og 2. 

Måltiderne er inddelt efter, om de er 

varme eller kolde. 

23

¨ VaRM FROKOSt 

Fiskefrikadeller med ovnbagte 

kartoffelbåde og rå rødbedesalat 

Fiskefrikadeller 

Du kan bruge en færdigpakket fiskefars (500 g) – 

gerne med Nøglehulsmærket. Hertil kan du tilsætte 

2-3 stk. (ca. 150 g) fintrevne gulerødder, persillerødder, 

selleri eller fintsnittet porre, som blot vendes i 

farsen inden den steges i 2 spsk. olie. Server to små 

fiskefrikadeller, ca. 50 g til hvert barn. Fiskefrikadellerne 

kan fryses. 

Kartofler i både med skræl 

– evt. færdigkøbte. Beregn ca. 85 g rå kartofler til 

hvert barn. Det giver ca. 7-8 kartoffelbåde til hver. 

Frosne færdigkøbte kartoffelbåde skal ikke tilsættes 

yderligere fedtstof under stegningen. Tilbered kartoflerne 

efter anvisningen på posen. 

24 

Rødbede-æble-råkost 

(Til 10 dagplejebørn) 

´ ´ 150 g rødbede, renset vægt 

´ ´ 150 g selleri, renset vægt 

´ ´ 1½ æble, 150 g renset vægt 

´ ´ 1¾ dl yoghurt naturel eller andet surmælksprodukt 

3,5 % 

´ ´ 1½ spsk. mayonnaise, 80 % 

´ ´ ¼ tsk. sukker 

´ ´ ¼ spsk. citronsaft 

´ ´ Tilsmagning med en anelse groft salt 

´ ´ Evt. blendede hasselnødder 

1. Riv rødbede, selleri og æble groft og bland 

sammen i en skål. 

2. Bland ingredienserne til dressingen og smag til 

med groft salt. 

3. Vend salat og dressing sammen og smag til. 

4. Pynt evt. salaten med meget finthakkede/ 

blendede hasselnødder.


Kyllinge-karrygryde med ris og ærter 

Kyllinge-karrygryde 


´ ´ 1½ løg, 150 g renset vægt 

´ ´ 1 æble, 100 g renset vægt 

´ ´ 250 g selleri, gulerødder eller persillerødder, 

renset vægt 

´ ´ 1 ½ spsk. olie 

´ ´ ½ spsk. karry 

´ ´ 2 ½ dl bouillon, gerne hønsebouillon 

´ ´ 1 ½ dl fløde, 9 % 

´ ´ ½-1 spsk. citronsaft 

´ ´ ½-1 tsk. sukker 

´ ´ 600 g lyst, magert kød skåret i små tern, 

fx kyllingefilet eller -bryst, skinkeinderlår eller 

-schnitzler 

´ ´ ½-1 spsk. majsstivelse 

´ ´ Lidt koldt vand 

´ ´ ½ tsk. groft salt 

´ ´ Krydring med peber 

1. Skræl og hak løgene. Skær æbler og selleri i tern. 

Svits grønsagerne i olie i en gryde. Svits kort 

karryen med. 

2. Tilsæt bouillon, fløde, citronsaft og sukker. 

Kog det sammen i 15 min. og blend det. 

3. Kog sovsen op igen. Kom kødet i saucen. 

Kødet skal gennemkoges, men får det for længe, 

bliver det tørt. Kog kylling 10 min. og svinekød 

ca. 15 min. 

4. Udrør majsstivelsen i koldt vand og rør den i. 

Kog retten igennem og smag til med salt og 

peber. 

Tip: 

Selleri og løg kan erstattes af ca. 400 g frosne 

suppeurter. 

Tilbehør 

Kog 300 g naturris efter anvisning på posen. 

Når risene er færdigkogte, tilsættes 200 g frosne 

ærter. Dette gør, at risene køles, og ærterne tør op. 

25


Suppe med kartofler, gulerødder og linser 

– hertil brød 

Suppe med kartofler, gulerødder og linser 


´ ´ 500 g gulerødder, renset vægt 

´ ´ 250 g kartofler, renset vægt 

´ ´ 150 g løg, renset vægt 

´ ´ 1 fed hvidløg 

´ ´ 3 spsk. olie 

´ ´ 125 g røde linser 

´ ´ 1 ¼ liter bouillon 

´ ´ ½ dl friskpresset appelsinsaft 



26 

Pynt: 

10 spsk. græsk yoghurt, 10 % (1 spsk. pr. barn) 

Græskarkerner, blendede. 

Tilbehør 

Flute eller brød, beregn ca. 400 g 

1. Skræl og skær gulerødder og kartofler i skiver. 

Hak løg og hvidløg. 

2. Svits grønsagerne i olien i en gryde. 

3. Tilsæt de øvrige ingredienser til suppen med 

undtagelse af appelsinsaft. Lad suppen koge 

ca. 30 min. under låg. 

4. Blend suppen jævn med en stavblender eller med 

en foodprocessor. Smag til med groft salt, peber 

og appelsinsaft. 

5. Server yoghurt og flute eller brød til suppen. 

6. Pynt evt. med blendede græskarkerner.


Hytteostpostej med rejer, hertil rugbrød 

med smørelse samt avocado og tomat 

Hytteostpostej 


´ ´ 3 spsk. revet løg 

´ ´ 1 gulerod, 65 g renset vægt 

´ ´ ½ porre, 60 g renset vægt 

´ ´ 375 g hytteost 5 % 

´ ´ 3 æg 

´ ´ ¾ dl hvedemel, 45 g eller 5 spsk. 

´ ´ Knivspids groft salt 


Tilbehør 

Ca. 250 g rejer, 3 stk. avocado ca. 300 g (renset 

vægt), 20 stk. cherrytomat samt 10 skiver fuldkornsbrød 

smurt med fx plantemargarine eller anden 

smørelse, se side 40. 

1. Riv løg og gulerødder, og skær den rensede porre 

i tynde skiver. 

2. Kom alle ingredienserne i en skål og rør dem 

sammen. 

3. Hæld det i en bageform beklædt med bagepapir. 

4. Bag postejen i ovnen ved 180 grader i 50-60 min., 

til temperaturen i midten er mindst 75 grader. 

5. Server postejen med tilbehøret. 

27


Kødsovs med kartoffel-rodfrugtmos 

Kødsovs 


´ ´ 1 løg, 55 g renset vægt 

´ ´ 3 gulerødder, 185 g renset vægt 

´ ´ 150 g selleri, renset vægt 

´ ´ 450 g hakket oksekød, svine- og kalvekød 

(kød med maks. 10 % fedt) 


´ ´ 1 dåse hakkede, flåede tomater, 400 g 

´ ´ 60 g tomatkoncentrat 

´ ´ 2 dl bouillon 

´ ´ ½ spsk. tørret oregano 

´ ´ ½ tsk. tørret timian 

´ ´ Tilsmagning med en anelse groft salt og peber 

1. Skær løg i tern. Riv gulerødder og selleri fint. 

2. Svits kødet i olie, til det skifter farve. 

3. Tilsæt løg, gulerødder og selleri, og tilsæt derefter 

flåede tomater, tomatkoncentrat og bouillon. 

28 

4. Krydr med oregano, timian og lidt groft salt og 

peber. 

5. Kog kødsovsen ved middelvarme i ca. 20 min. 

uden låg. Smag den til. 

Kartoffel-rodfrugtmos 


´ ´ 500 g kartofler, renset vægt 

´ ´ 500 g blandede rodfrugter, renset vægt 

– fx gulerødder, selleri og persillerod 

´ ´ 1-1½ dl letmælk 



´ ´ Friskkværnet peber 

1. Skræl kartoflerne og rodfrugter og skær dem i 

mindre stykker. 

2. Kog dem godt møre i en tykbundet gryde i vand 

uden salt, ca. 20 min. 

3. Hæld vandet fra kartofler og rodfrugter, og damp 

dem helt tørre. 

4. Mos kartoflerne med en elpisker eller piskeris, og 

tilsæt mælken lidt efter lidt under stadig piskning. 

5. Tilsæt olie og pisk mosen let. Smag til med groft 

salt og peber.


trekornsgrød med moset kogt 

jordbærmos 

trekornsgrød 


´ ´ 125 g havregryn 

´ ´ 125 g hirseflager 

´ ´ 125 g rugmel 

´ ´ 1 ¾ liter letmælk 


1. Kom gryn, flager, mel og mælk i en gryde, 

og pisk til det koger. 

2. Kog grøden ved svag varme – gerne under 

omrøring i 3-5 min. 

3. Sluk for grøden, og rør olien i. 

Tilbehør 

Server med kogt jordbærmos og pynt evt. med 

blendede mandler. 

Kogt jordbærmos 


´ ´ ½ kg frosne jordbær 

´ ´ Ca. 1½ dl koldt vand 

´ ´ Ca. 1½ spsk. sukker 

´ ´ Evt. 1-2 tsk. kartoffelmel 

1. Bring vand og jordbær i kog 

2. Småkog under låg i 5-10 min., til jordbærrene er 

bløde. 

3. Blend bærrene, og smag til med sukker. 

4. Hvis konsistensen på frugtmosen er for tynd, så rør 

kartoffelmelet ud i lidt koldt vand og jævn mosen. 

Jævningen må ikke koge med, så bliver mosen 

‘lang’. 

Tip 

Kogt mos kan tilberedes af frisk og frossen frugt/bær, 

fx æble, pære, hindbær og blomme. Kogt mos kan 

holde sig i køleskabet i et par dage. 

29

¨ KOLD FROKOSt 

Rugbrødsmadder 


Grønt 

125 g dampede blomkålsbuketter og 125 g dampede 

sukkerærter. 

Brød 

Ca. 450 g mørkt fuldkornsrugbrød uden kerner. 

Fedtstoffer 

20 g plantemargarine − smøres på rugbrød 

fx under kalkunpålæg. 

Pålæg 

Fisk: 150 g røget makrel med purløg, spiseklar vægt. 

I stedet for røget makrel kan anvendes makrel i tomat 

fra dåse. 

30 

Kød: 100 g kalkunpålæg med 100 g tomat. 

Mælk/æg: broccolicreme, se opskrift nedenfor. 

I stedet for broccolicreme kan anvendes friskost 

naturel 30+/17 %. 

Frugt: 200 g banan eller æble i tynde skiver med 

kaneldrys. 

Broccolicreme 

´ ´ 100 g broccoli, renset vægt 

´ ´ 2 tsk. revet rødløg eller fint klippet purløg 

´ ´ 100 g friskost maks. 30+/17 % 

´ ´ Citronsaft 

´ ´ En anelse groft salt og peber 

1. Skyl broccoli, og del toppen i små buketter 

og skær stokken i små tern. 

2. Damp broccolien mør i letsaltet vand. 

Hæld broccolien i en sigte til afkøling. 

3. Løg eller purløg blendes sammen med den 

afkølede broccoli. 

4. Rør friskosten i, og smag til med lidt goft salt, 

peber og citronsaft.


Sandwich med makrelsalat og æg samt 

snack grønt 

Sandwichbrød (1 brød) 

´ ´ 1½ dl vand, lunken 

´ ´ 1¾ dl letmælk 

´ ´ 20 g gær 



´ ´ 180 g grahamsmel eller fuldkornshvedemel 

´ ´ Ca. 300 g hvedemel 

Til pensling 

Sammenpisket æg, surmælksprodukt eller vand. 

1. Lun vand og mælk, og kom det i en skål. Rør gæren 

ud heri. 

2. Tilsæt de øvrige ingredienser. Ælt dejen igennem. 

3. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted ca. 1 time. 

4. Form et aflangt brød, og læg det i en smurt brødform. 

Pensl brødet, og prik det med en gaffel. 

5. Bag brødet ved 200 grader i ca. 45 min. Tjek om 

brødet er færdigbagt ved at tage det ud af formen 

og banke på bunden. Det skal lyde hult. 

6. Det nybagte sandwichbrød kan være svært at 

skære i tynde skiver, så bag evt. brødet dagen før, 

du skal bruge det. 

Tip 

Alternativt kan sandwichbrødet købes færdigt. Vælg 

gerne brød med Fuldkornslogo og/eller Nøglehulsmærke. 

Makrelsalat 


´ ´ 200 g makrel i tomat fra dåse, drænet vægt 

´ ´ 20 g mayonnaise, 80 % 

´ ´ Tilsmagning med citronsaft og en anelse peber 

1. Hæld lidt af væden fra makrellen, og findel fisken 

med en gaffel eller piskeris. 

2. Rør mayonnaise i, og smag til med citronsaft og 

peber. 

3. Smør brødskiven med makrelsalat og læg en brødskive 

ovenpå. 

4. Tryk sandwichene let sammen. Skær dem to 

gange igennem, så hvert barn får en kvart sandwich 

med makrelsalat. 

æg til æggesandwich 


´ ´ 3 hårdkogte æg 

´ ´ 20 g mayonnaise, 80 % 

Hak æggene, bland dem med mayonnaise og smør 

æggeblandingen på brødet. 

Tilbehør 

250 g små dampede broccoli (renset vægt) i buketter 

og 250 g rød eller gul peberfrugt (renset vægt) i små 

tern. 

31




Grønt 

Råkost med fx spidskål, gulerod og blomme i 

æbledressing (se opskrift nedenfor). 

Brød 

ca. 450 g mørkt fuldkornsrugbrød uden kerner. 

Fedtstoffer 

Til pynt 20 g mayonnaise, 80 % på kartoflen. 

Pålæg 

Fisk: 150 g karrysild fra glas. 

Kød: 100 g leverpostej med 50 g syltet rødbede. 

Vegetar: 150 g kogt kartoffel med mayonnaise og 

purløg. 

Frugt: 150 g kiwi med 50 g rosiner. 

32 

Råkost med spidskål og blommer i æbledressing 


´ ´ 200 g spidskål, renset vægt 

´ ´ 1 gulerod, 80 g renset vægt 

´ ´ 2 blommer, 40 g renset vægt 

Dressing: 

´ ´ 1 dl æblemost 


´ ´ Tilsmagning med en anelse groft salt og peber 

1. Start med dressingen: Kog æblemosten ned til den 

halve mængde, og afkøl den. Pisk æblemosten 

med olien og smag til med salt og peber. 

2. Lav derefter råkosten: Snit spidskålen fint. 

3. Skræl guleroden, og riv den groft. 

4. Skyl blommerne. Udsten blommerne og skær dem 

i små tern. 

5. Bland spidskål, gulerod og blommer godt med 

dressingen.




Grønt 

Ovnbagte rodfrugter (se opskrift nedenfor). 

Brød 

Ca. 450 g mørkt fuldkornsrugbrød uden kerner. 

Fedtstoffer 

Til pynt 20 g mayonnaise, 80 % til tun. 

Pålæg 

Fisk: 150 g tun i vand med mayonnaise. 

Kød: 100 g mager spegepølse maks. 10 g fedt med 

100 g frisk agurk. 

Fisk: 150 g torskerogn fra dåse med citron. 

Vegetar: 150 g avocado skåret i skiver på den korte 

led. 

Ovnbagte rodfrugter 


´ ´ ½ selleri, 350 g renset vægt 

´ ´ 5 gulerødder, 350 g renset vægt 

´ ´ 200 g rødbede, renset vægt 

´ ´ ¼ dl olie 

´ ´ ¼ tsk. groft salt og peber 

´ ´ ¾ tsk. tørret timian 

1. Skræl og skær grønsagerne i små stænger eller 

tern på 1 x 1 cm. 

2. Kom grønsagerne i en bradepande beklædt med 

bagepapir og vend olien i. Krydr med salt, peber 

og timian. 

3. Stil grønsagerne i ovnen ved 200 grader i 40-45 

min. Prik i dem med en urtekniv for at tjekke, at de 

er møre. 

Tip 

Hvis det skal gå hurtigt, kan du udskifte de friske 

grønsager med 800 g frosne suppeurter. 

33

Mellemmåltider 

på de følgende sider finder du opskrifter 

på mellemmåltider fra madplan 1 og 2 til 

eftermiddag. 

34

Fuldkornsbrød med plantemargarine og 

pærer − hertil mælk at drikke 

Brød med rug og æble 

(1 brød) 

´ ´ 150 g blendet tørret frugt, fx figen 

´ ´ 1½ stk. æbler, groft revne 

´ ´ 20 g gær 

´ ´ 2 ½ dl vand 


´ ´ 2 ½ dl kærnemælk 

´ ´ 50 g havregryn 

´ ´ 300 g rugmel 

´ ´ 200 g hvedemel 

1. Skær fignerne ud i små stykker og blend dem. 

Riv æblerne groft på et rivejern. 

2. Opløs gæren i vandet. Tilsæt salt, kærnemælk 

og havregryn. Tilsæt figen og æble, rug- og 

hvedemel. 

3. Rør dejen. Den skal være som en tyk grød. 

4. Beklæd en brødform med bagepapir, og hæld 

dejen over i brødformen. Lad den hæve lunt til 

dobbelt størrelse, ca. 1 time. 

5. Bag brødet ved 200 grader i ca. 40 min. 

6. Beregn en skive af ca. 45 g pr. barn. Brødet kan 

fryses. 

Tilbehør 

Smørelse, fx plantemargarine, og 5- 6 pærer eller 

anden frugt og grønt i sæson. 

Myslibolle med æble − hertil mælk at 

drikke 

Mysliboller 

(20 boller) 

´ ´ 20 g gær 

´ ´ 1 ¾ vand, lunken 

´ ´ 1 dl kærnemælk eller A38, maks. 1,5 % fedt 

´ ´ ¾ dl olie 


´ ´ ¾ dl havregryn 

´ ´ ½ dl kokosmel 

´ ´ ½ dl hasselnøddekerner, blendede 

´ ´ ½ dl rosiner 

´ ´ 1 æg 

´ ´ ca. 400 g hvedemel 

35

Til pensling 

sammenpisket æg, surmælksprodukt eller vand 

1. Rør gæren ud i vand. Tilsæt surmælksprodukt 

og olie, og rør alle de øvrige ingredienser i. 

Ælt dejen til den er smidig. 

2. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted 1 time. 

3. Hæld dejen ud på et meldrysset bord og form til 

en pølse. Skær dejen i 20 stykker og form dem til 

boller. 

4. Lad bollerne efterhæve ca. 20 min. 

5. Pensl bollerne, og bag dem ved 200 grader i 

ca. 20 min. Tjek, om bollerne er færdigbagte 

ved at banke på bunden. Det skal lyde hult. 

Beregn en bolle pr. barn. Bollerne kan fryses. 

Tilbehør 

Kan fx være ca. 5-6 æbler eller anden frugt og grønt 

i sæson. 

Fuldkornsbrød med torskerognssalat 

− hertil mælk at drikke 

´ ´ 450 g fuldkornsbrød, ca. 45 g pr. barn. 

torskerognssalat 


´ ´ 90 g torskerogn eller tun fra dåse, moset 

´ ´ 1½ spsk. mayonnaise, 80 % 

´ ´ ¼ dl yoghurt naturel, eller andet surmælksprodukt, 

maks. 3,5 % fedt 

´ ´ ½ æble, revet 

´ ´ Tilsmagning: karrypulver og peber 

1. Rør ingredienserne sammen og smag til. 

Tip 

Hvis det skal gå hurtigt, kan du i stedet servere torskerogn 

fra dåse i skiver til fuldkornsbrød. 

36 

Tilbehør 

Fx 500 g melon (renset vægt) eller anden frugt og 

grønt i sæson. 

pizzasnegle med agurk og æble 


pizzasnegle 

(20 pizzasnegle) 

´ ´ 20 g gær 

´ ´ 1½ dl vand, lunken 

´ ´ 2 dl surmælksprodukt, maks. 1,5 % fedt 


´ ´ ½ dl olie 

´ ´ 250 g grahams- eller fuldkornshvedemel 

´ ´ Ca. 250 g hvedemel 

Fyld 

´ ´ 70 g tomatkoncentrat 

´ ´ ½ dl tomatketchup 

´ ´ 100 g kogt kylling i strimler 

´ ´ 125 g mild revet ost, maks. 30+/17 % fedt 

´ ´ 1 tsk. tørret oregano

Til pensling: sammenpisket æg, surmælksprodukt eller 

vand. 

1. Rør gæren ud i vand og surmælksprodukt. Tilsæt 

de øvrige ingredienser. Tilsæt evt. lidt ekstra 

mel, hvis dejen er for fugtig. Ælt dejen, til den er 

smidig. 

2. Lad dejen hæve et lunt sted tildækket i ca. 1 time. 

3. Rul dejen ud på et meldrysset bord 35 x 40 cm. 

4. Smør en blanding af tomatkoncentrat og ketchup 

på dejen. Fordel ost, kylling og oregano over. 

Rul dejen sammen til en roulade. Skær sneglene i 

ca. 1 ½ cm tykkelse. Stil sneglene til efterhævning 

ca. 15 min. 

5. Pensl sneglene, og bag dem ved 200 grader i 

ca. 20 min.. Beregn en snegl pr. barn. Sneglene 

kan fryses. 

Tilbehør 

Kan fx være 2-3 æbler og 1 agurk eller anden frugt og 

grønt i sæson. 

trekornsgrød med moset banan og rosin 

− hertil vand at drikke 


´ ´ ½ portion trekornsgrød – se side 29 eller alternativt 

en færdigkøbt grød med Fuldkornslogo 

´ ´ 5 bananer (ca. 500 g renset vægt), moses med en 

gaffel 

´ ´ 5 spsk. rosiner 

1. Server grøden med rosiner og moset banan. 

Fuldkornsbrød med leverpostej, agurk og 

appelsin − hertil mælk at drikke 


´ ´ 450 g fuldkornsbrød, ca. 45 g pr. barn 

´ ´ 150 g leverpostej 

1. Anret brødet i en brødkurv og leverpostej i en lille 

skål. 

2. Server brød og leverpostej med fx agurk og 

appelsin eller anden frugt og/eller grønt i sæson. 

Tilbehør 

1 agurk og 2-3 appelsiner. 

37

Langtidshævede fuldkornsboller 

med figenpålæg og revet gulerod 


Langtidshævede fuldkornsboller 

Fordelen ved en langtidshævet dej er, at dejen 

kan røres sammen dagen før, bages i ovnen næste 

morgen/formiddag og spises til et mellemmåltid 

samme dag. 

(20 boller) 

´ ´ 10 g gær 

´ ´ 4 dl vand 

´ ´ 1½ dl kærnemælk eller sumælksprodukt, 

maks. 1,5 % fedt 


´ ´ 450 g fuldkornsmel, fx grahams- eller fuldkornsmel 

eller hvid hvede 

´ ´ 450 g hvedemel 

Til pensling 

Kærnemælk eller surmælksprodukt 

38 

1. Udrør gæren i koldt vand. Tilsæt de øvrige 

ingredienser. 

2. Ælt dejen, til den er smidig. Dæk skålen med 

plastfilm. 

3. Stil dejen til hævning i køleskabet til næste dag. 

4. Form 20 flade boller. Lad dem efterhæve ca. 

1 time 

5. Pensl bollerne og bag dem ved 200 grader i 

ca. 20 min. midt i ovnen. 

Tip 

Dejen kan også tilsættes revet frugt eller grønsager, 

fx æble, gulerod, græskar, rødbede eller persillerod. 

Figenpålæg 


´ ´ 50 g tørrede figner 

´ ´ 50 g tørrede abrikoser 

´ ´ 50 g rosiner 

´ ´ 0,4 dl vand 

´ ´ 0,4 dl kokosmel 

1. Kog figner, abrikoser og rosiner i vand under låg 

20 min. Blend det sammen til en jævn masse. 

2. Form massen til 1 stang, som er ca. 25 cm lang. 

Rul den i kokosmel. 

3. Læg stangen på bagepapir på en bageplade. 

Bag den ved 160 grader i ca. 45 min. 

Afkøl stangen og pak den i plastfilm. 

Server 2 skiver (ca. 15 g) figenpålæg til bollerne. 

4. Opbevar i køleskab. Stangen kan også lægges i 

fryseren. Alternativt kan du vælge at købe færdiglavet 

figenpålæg. 

Tilbehør 

Kan fx være 7-10 gulerødder (ca. 500 g renset vægt), 

der er revet fint og vendt i lidt appelsinsaft.

Gulerodsæbleboller med mandler og pære 


Gulerodsæbleboller 

(20 boller) 

´ ´ 20 g gær 

´ ´ 2 dl vand, lunken 

´ ´ 1 dl surmælksprodukt, maks. 1,5 % fedt 

´ ´ ½ dl olie 


´ ´ 1 æble, revet 

´ ´ 1 gulerod, revet 

´ ´ 75 g mandler, groft blendede 

´ ´ 1 dl havregryn 

´ ´ 100 g grahams- eller fuldkornshvedemel 

´ ´ ca. 350 g hvedemel 

Til pensling 

Sammenpisket æg, surmælksprodukt eller vand. 

1. Rør gæren ud i vand og surmælksprodukt. Tilsæt 

olie og salt, og herefter de øvrige ingredienser, 

men hold evt. lidt af hvedemelet tilbage. 

2. Tilsæt resten af melet, og ælt dejen til den er smidig. 

3. Stil dejen til hævning tildækket et lunt sted 

ca. 1 time. 

4. Hæld dejen ud på et meldrysset bord og form til 

en pølse. Skær dejen i 20 stykker og form dem til 

boller. 

5. Lad bollerne efterhæve ca. 20 min. 

6. Pensl bollerne og bag dem ved 200 grader i 

ca. 20 min. Tjek, om bollerne er færdigbagte 

ved at banke på bunden. Det skal lyde hult. 

Beregn en bolle til hvert barn. 

Tip 

I stedet for gulerod og æble kan fx vælges courgetter, 

græskar, persillerødder, pastinakker eller pærer. 

Bollerne kan fryses. 

Tilbehør 

Fx 5-6 pærer eller anden frugt og grønt i sæson. 

Yoghurt naturel med banan og ymerdrys 

− hertil vand at drikke 


´ ´ 1¼ liter A 38 eller andet surmælksprodukt, 3,5 % 

fedt 

´ ´ 200 g fuldkornsrugbrød, mørkt uden kerner 

´ ´ 500 g banan eller æbler moset (renset vægt), revet 

eller i tynde skiver eller tern 

39

1. Riv rugbrød og bag det i ovnen på en bageplade 

belagt med bagepapir 200 grader i ca. 10 min. 

ved. 

2. Anret A38, det afkølede, revne rugbrød samt 

banan eller æble i små skåle. 

Sandwich med makrelsalat og æble 



´ ´ ½ fuldkornssandwichbrød, se opskrift side 31, 

eller 10 skiver færdigkøbt fuldkornssandwichbrød 

(á ca. 45 g) 

´ ´ 1 portion makrelsalat, se opskrift side 31. 

Tilbehør 

Kan fx være 5-6 æbler eller anden frugt eller grønt i 

sæson. 

Flere ideer til brødmåltidet 

Forslag til smørelse 

´ ´ Hummus, bønne- eller nøddepostej (kan købes 

færdiglavet) med tynde skiver agurk 

´ ´ Mager friskost 30+/17 % med blendede 

grønsager, fx broccoli eller moset avocado, opskrift 

side 30 

´ ´ Mager friskost naturel, 30+/17 % fedt 

´ ´ Plantemargarine med 38 g eller 60 g fedt pr. 100 g 

´ ´ Tapanade med oliven 

´ ´ Grøn eller rød pesto. 

40 

Forslag til sandwich 

I stedet for smør selv-rugbrødsmadder med pålæg kan 

det være en god variant at servere frokosten eller mellemmåltidet 

til eftermiddag som sandwich. Sandwich 

suppleret med grønt og frugt er gode til at tage med 

i madpakken, når man skal på tur. 

Brug fuldkornsbrød, som skæres i lidt tyndere skiver 

end til almindelige madder. 

Smørepålæg med fisk 

´ ´ Torskerogn eller tun fra dåse, lidt mayonnaise, 

revet æble, smag til med karry 

´ ´ Makrel eller sardin i tomat, lidt mayonnaise, smag 

til med citronsaft 

´ ´ Sildepostej, fint hakket æg og purløg. 

Smørepålæg med kød og æg 

´ ´ Kogt kylling eller kogt skinke i strimler eller fint 

hakket, hårdkogte æg − blandes med peberfrugter 

i meget små tern, majs, mayonnaise, karry, citronsaft 

lidt salt og peber. 

Smørepålæg med frugt 

´ ´ Banan med rosiner 

´ ´ Smørbart frugtpålæg. 

Forslag til frugt og grønt 

Frugt 

Æble, pære, banan, appelsin, jordbær og andre bær 

(ikke for modne og bløde), melon, ananas, fersken, 

blomme og kiwi. Skær frugten i små tern, både eller 

skiver. 

Grønt 

Cherrytomater, agurk, peberfrugt, majskolbe, 

sukkerærter (blancheret) samt letkogt gulerod, 

broccoli og blomkål.

FORSLaG til pålæg 

Fisk 

Rejer 

Muslinger 

Fiskefilet 

Torskerogn / torskerogssalat 

Tun / tunsalat / tunfrikadeller 

Laks / laksesalat / laksepate 

Kippers 

Makrel i tomat 

Røget makrel eller sild 

Marineret sild - karrysild 

Sildepostej 

Grønt og frugt 

Agurkeskiver 

Avocadoskiver / avocadocreme 

Banan 

Blommeskiver 

Falafel 

Figenpålæg 

Kiwiskiver 

Kogte kartofler 

Rosiner 

Tomatskiver 

Skivede æbler 

Kød og æg 

Hårdkogt æg − æggesalat 

Kyllingebryst eller kalkun (kogt/stegt) 

Kyllingesalat / spread / stegt kyllingelår 

Skinke / skinkesalat 

Frikadeller 

Leverpostej 

Overskud fra middagsmad 

Hamburgerryg 

Kamsteg 

Hytteostpostej 

Hakkebøf 

Magert pølsepålæg 

Kødpølse 

Mild spege- og rullepølse 

Ost 

– maks. fedtindhold på 17 g 

Rygeost 

Hytteost med grønsager eller frugt 

Smøreost 

Friskost med grønsager eller frugt 

Skæreost 

Ostestave 

41

5. Madhygiejne 

Dagplejehjemmet 

Et dagplejehjem er ikke omfattet af fødevarelovgivningen, 

men vurderes at høre med til privatsfæren. 

Du kan læse mere om det i Vejledning om privatsfære 

og bagatelgrænse, som findes på Fødevarestyrelsens 

hjemmeside, www.fvst.dk Her kan du i øvrigt få flere 

råd om hygiejnisk håndtering af fødevarerne i køkkenet. 

Selvom fødevarelovgivningen ikke omfatter dagplejehjemmet, 

skal håndteringen af fødevarer naturligvis 

foregå på hygiejnisk forsvarlig vis. 

Familiemaden 

At fremstille en ekstra portion af familiens aftensmad, 

og tage den fra inden serveringen, er en nem og 

god måde at forberede næste dags dagplejefrokost. 

Det er vigtigt at få kølet maden hurtigt ned og 

holde den kold. Hvis det drejer sig om en større 

portion, er det hurtigst at nedkøle den i et koldt 

vandbad, før den sættes i køleskab. En lille portion 

meget varm mad skal dampe af i kort tid på køkkenbordet, 

før den sættes i køleskab. 

Ved genopvarmning er det vigtigt at få retten varmet 

tilstrækkeligt igennem. Både en hurtig nedkøling 

og en effektiv gennemopvarmning hæmmer bakterievæksten. 

Det er en god idé at bruge et indstiks-termometer, 

så du hurtigt kan tjekke, om maden varmes nok op 

42 

og køles hurtigt nok ned. Dette gælder især ved 

fx fjerkræ og farsretter, supper, saucer og risengrød, 

hvor der er øget risiko for bakterievækst. 

Huskeregler 

´ ´ Opvarm maden til 75 °C i centrum. 

´ ´ Nedkøl maden hurtigt til maks. 5 °C. 

Tjek jævnligt, at der er under 5 °C på 

alle hylder i køleskabet. Et termometer i 

køleskabet er en god ide. 

´ ´ Lunken mad, med temperaturer mellem 

5 °C til 65 °C opformerer hurtigt bakterier. 

´ ´ undgå at sprede bakterier − adskil råt 

kød fra rå grønsager og færdigtilberedt mad. 

Det gælder også i køleskabet. 

´ ´ Rå æg tørres op med papir/klud ved spild 

på køkkenbordet. Gør rent på køkkenbordet 

og smid kluden til vask bagefter. Vask 

omhyggeligt hænder efter kontakten. 

´ ´ Skærebrætter udskiftes, når du skifter 

arbejdsgang fra fx grønsager til kød. 

Skold skærebrætter, hvis der har været fjerkræ, 

rå kødsaft eller jord på. Skærebrætterne 

tørres igennem efterfølgende. 

´ ´ Karklude udskiftes gerne flere gange 

dagligt, da de kan være en ‘bakteriebomber’. 

Karklude vaskes ved kogevask – dvs. over 

75 °C. Eller brug engangskarklude, der 

kasseres efter brug.

Børn i køkkenet 

Lad gerne børnene være med, når du laver mad. 

Opgaverne skal selvfølgelig være alderssvarende. 

Det er fx for risikofyldt at lade små børn håndtere råt 

kød og rå æg samt betjene køkkenmaskiner. Rensning 

og udskæring af frugt og grønt, samt bagning vil derimod 

være gode samarbejdsopgaver og udviklende for 

børnenes motorik. Børnene kan også være med 

til at blande ingredienser sammen. 

Børnene skal instrueres i og hjælpes til at gøre køkkenarbejdet 

på en hygiejnisk forsvarlig måde. De må 

fx ikke være forkølede eller have løst, langt hår, der 

kan komme ned i maden osv. 


“På mit badeværelse hænger et håndklæde 

til hvert barn. Børnene har hver deres farve 

håndklæde. Morten har det blå, Cecilie har det 

røde … og ligeså med vaskeklude ved tallerken 

på middagsbordet til aftørring af fingre og 

mund.” 

Madhygiejne i børnehøjde 

Børnene skal lære at vaske hænder grundigt: 

´ ´ før madlavningen 

´ ´ imellem ‘rene’ og ‘urene’ processer 

´ ´ efter toiletbesøg 

´ ´ efter nysen og hosten 

´ ´ − og i øvrigt meget hyppigt. 

Børnene skal også lære: 

´ ´ at man ikke putter fingrene i mund, næse 

eller hår, mens man er i køkkenet 

´ ´ at man holder råvarer adskilt, fx råt kød og 

æg fra tilberedt mad 

´ ´ at man ikke smager på fx råt kød, dej o.l. 

´ ´ at man har arbejdstøj på i køkkenet, som fx 

forklæde eller T-shirt. 

43

6. Pædagogiske betragtninger 

Det pædagogiske arbejde er centralt for, at måltidet 

bliver en god oplevelse for børnene – hver dag. 

Først når maden lander i børnenes maver, kan den 

kaldes sund og nærende. På vejen derned, er der 

mulighed for også at bringe omsorg, opdragelse og 

læring i spil. 

Mad er mere og andet end næringsstoffer. Den 

omsorg, måltidet kan bidrage med, er væsentlig for 

barnet. At spise et måltid mad er også oplevelsen ved 

at tilberede maden, glæden ved at spise sammen med 

andre og fornemmelsen af at blive udfordret på sine 

sanser, mens man bliver mæt. 

at skabe nærhed 

Særligt for de mindre børn er det vigtigt, at der er en 

god stemning, når måltidet spises. Det kræver koncentration, 

ro og nærhed for de fleste mindre børn at 

få spist et måltid. Ved at gøre måltidet hyggeligt og 

lære børnene, hvilke regler der gælder, når man spiser 

sammen med andre, vænnes børnene til, at I kan tale 

sammen, mens der spises. 

Dagplejer Ingelise, Gladsaxe Kommune: 

“Jeg har måltidregler. Der skal være ro på 

børnene, når vi spiser. Der må ikke råbes, ikke 

smides med mad. Sammen skaber børnene 

og jeg en god stemning ved at vise glæde 

ved maden, og ved at der er ro og tryghed 

omkring måltidet.” 

44 

tag børnene med 

Et måltid er en god pædagogisk aktivitet, hvor forberedelserne 

kan være med til at inspirere og skærpe 

appetitten. Lad børnene møde maden, før de møder 

tallerknen. Lad børnene være med til alle de processer 

de kan, lige fra at dyrke i haven, tage på indkøb, sætte 

på plads, skylle, skære og forme. Når børnene er med i 

køkkenet og ser maden blive til, skærpes deres nysgerrighed 

og interesse for at spise den. Børnene kan inddrages 

i tilberedningen af måltidet og i borddækning 

alt efter børnenes alder, modenhed og lyst.


“Børnene er med til lave mad en til to gange 

om ugen. Jeg har erfaret, at det er god læring 

for børnene at være med til at forberede en 

hel frisk fisk. Børnene kan røre, se, høre om og 

‘lege med’ fisken, inden den parteres og steges 

på panden eller i ovnen.” 

Det er god læring 

Ved at lade børnene deltage i madlavningen, tilegner 

de sig viden om mad og færdigheder i at tilberede 

den. Børnene kan bl.a. tilegne sig viden om: 

´ ´ hvor maden kommer fra 

´ ´ hvordan de skal forholde sig til rå madvarer 

´ ´ hvad de godt kan lide 

´ ´ hvad sund mad er, og hvordan det smager. 

Samarbejdet børnene imellem og mellem barn og 

voksen styrkes samtidig med, at motorikken trænes, 

når der skal skrælles gulerødder, kartofler eller 

arbejdes med en brøddej. 

Når børnene deltager i måltidets mange gøremål, 

er de med til at løse en fælles opgave og oplever 

herigennem, at de er betydningsfulde, og at de gør 

nytte. Desuden giver det ofte børnene lyst til at spise 

mere, når de selv har været med til at forberede 

måltidet og dække bord. 


“Når børnene selv har været med til at 

tilberede maden, er der ingen problemer med 

at spise måltider, som er blandet sammen. 

Børnene føler ejerskab og spiser gerne det 

færdigtilberedte måltid.” 

Den voksne som rollemodel 

Det er kendt, at “børn gør ikke, som vi siger – men 

som vi gør”. Dette gælder også, hvis børn skal lære 

at spise en ny ret. Børn får mod på at spise mad, 

som de ikke ville spise hjemme, ved at kigge på deres 

kammerater og de voksne, de spiser sammen med. 

Derfor betyder det meget, at den voksne viser et 

godt eksempel ved at smage på maden og udtrykke 

nysgerrighed, nydelse og begejstring. Så kan børnene 

selv få lyst til at prøve. 


“Det giver madmod at være med til at 

plukke frugt og hive grønt op af jorden og 

efterfølgende tilberede det sammen. Fx hiver 

vi rå rødbeder op af jorden, renser dem, 

ovnbager, piller og spiser dem.” 

45

7. Sådan kan du genanvende overskud af mad 

Overskud af brød 

´ ´ Rugbrød kan nedfryses og gemmes til øllebrød. 

´ ´ Rugbrød kan rives til ymerdrys. 

´ ´ Rugbrød kan ovnristes smurt med lidt olie, som 

stave eller tern og bruges som tilbehør, 

´ ´ Hvedebrød i tern kan ristes og bruges som 

tilbehør, fx croutoner. 

´ ´ Hvedebrød kan tørres til raps. 

Overskud af kogte ris, bulgur, couscous 

m.v. − husk hurtig nedkøling 

´ ´ Kan tilsættes fx farsretter som frikadeller, farsbrød 

m.v. og anvendes som kødforlænger eller -erstatning. 

´ ´ Kan anvendes som salat med optøede ærter, majs 

og peberfrugt i små tern. 

´ ´ Kan bruges som fyld i grønsagssuppe. 

´ ´ Kan anvendes i brøddej. 

Overskud af kogte kartofler − husk hurtig 

nedkøling 

´ ´ Kan anvendes mosede i brøddej. 

´ ´ Kan bruges som pålæg på rugbrød. 

´ ´ Kan skæres i tern eller skiver og brases på panden 

eller i ovnen 

´ ´ Kan anvendes i kartoffelsalat. 

´ ´ Kan skæres i tern og anvendes som topping på 

suppe eller blendet med som fyld. 

46 

´ ´ Kan moses og bruges i kartoffelklatkager 

(kan suppleres med rodfrugter). 

´ ´ Kan bruges som biksemad med masser grønsager 

i ovnen. 

´ ´ Kan være fyld i æggekage. 

Overskud af kogt pasta − husk hurtig 

nedkøling 

´ ´ Kan bruges som fyld i suppe. 

´ ´ Kan anvendes som salat med optøede ærter, majs 

og peberfrugt i små tern. 

´ ´ Kan være fyld i pålægssalater, fx karrysalat. 

Overskud af tilberedt kød − husk hurtig 

nedkøling 

´ ´ Kødsovs kan kommes på boller til pizzaboller, 

snegle m.m. til turmadpakke. 

´ ´ Kødsovs kan anvendes til lasagne. 

´ ´ Steg, farsmad m.v. kan anvendes som pålæg eller 

som fyld i gratin, biksemad eller æggekage, fx 

skinke. 

Overskud af tilberedt fisk − husk hurtig 

nedkøling 

´ ´ Kan bruges i fiskefrikadeller og fileter til pålæg. 

´ ´ Kan bruges til salater eller mousse. 

´ ´ Kan anvendes til lasagne. 

´ ´ Kan være fyld i pastasalat fx tun eller laks.

Overskud af grød − husk hurtig nedkøling 

´ ´ Grød kan tilsættes brøddej. 

´ ´ Risengrød kan anvendes til klatkager. 

Overskud af mejeriprodukter 

´ ´ Rester af skæreost kan rives og nedfryses. 

´ ´ Rester af skæreost kan kommes på boller sammen 

med tomat til pizzaboller evt. til turmadpakker. 

´ ´ Surmælksprodukter kan anvendes i brøddej. 

´ ´ Surmælksprodukter i en hjemmelavet koldskål eller 

smoothie. 

Overskud af grønsager − husk hurtig 

nedkøling samt adskillelse af det rene og 

urene grønt 

´ ´ Kan hakkes og kommes i fars eller sovs. 

´ ´ Stokke fra broccoli eller blomkål kan dampes, 

blendes og bruges blandet sammen med et 

magert mejeriprodukt og anvendes som pålæg, 

sovs eller dressing. 

´ ´ Kan blendes og kommes i farsmad, fx frikadeller, 

farsbrød, kødboller m.v. 

´ ´ Kan bruges som supplement til pålæg, let kogte 

grønsager gnaves ved siden af brød. 

´ ´ Rå grønsager kan rives og kommes i brøddejen. 

´ ´ Grønsagsmos kan kommes i brøddej. 

´ ´ Kan anvendes i grønsagssuppe. 

´ ´ Pesto kan anvendes i madbrød. 

´ ´ Grønsagsrester, fx krydderurter, kan anvendes til 

pesto. 

´ ´ Kan anvendes i en lasagne, tomatsovs eller 

kødsovs. 

´ ´ Kan anvendes i gratin eller æggekage. 

´ ´ Grønsagssovs fx tomatsovs kan kommes på 

pizzaboller, snegle m.v. 

Overskud af frugt − husk adskillelse af det 

rene og urene grønt 

´ ´ Revet frisk frugt kan kommes i brøddej. 

´ ´ Frugtgrød kan anvendes som topping til grød. 

´ ´ Frisk frugt kan skæres i skiver til pålæg. 

47

Register 

Brød Å 46 

Børn i køkkenet Å 43, 44-45 

Dagplejehjem Å 42 

De 8 kostråd Å 10-19 

Drikkevarer Å 19 

Familiemad Å 42 

Fede fisk Å 13 

Fedtstof Å 16 

Fisk Å 13, 40, 41, 46 

Fiskepålæg Å 13 

Frokost Å 7, 24-33 

Frokosthånden Å 7 

Frugt Å 10, 40, 41, 47 

Fuldkornsbrød Å 14 

Fuldkornslogo Å 15, 20 

Fysisk aktivitet Å 19 

Genanvendelse af mad Å 46-47 

Grød Å 15, 47 

Grønsager Å 10, 40, 41, 47 

Honning Å 15 

Hygiejne Å 42-43 

48 

Indkøb Å 20 

Kartofler Å 14, 46 

Kræsenhed Å 5 

Kød Å 18, 40, 41, 46 

Læring om mad Å 45 

Madhygiejne Å 42-43 

Madplan Å 21, 22 

Madsmitte Å 42 

Magre fisk Å 13 

Mellemmåltid Å 8, 35-41 

Morgenmad Å 6 

Mælkeprodukter Å 9, 19 

Mælkeprodukter, 

i madlavningen Å 17, 47 

Nærningsmærkning Å 20 

Nøglehulsmærke Å 15, 20 

Ost Å 18, 41, 47 

Pasta Å 14, 46 

Planlægning Å 2 

Portionsstørrelser Å 20 

Pædagogik Å 44-45 

Pålæg Å 41 

Rester Å 46-47 

Ris Å 14, 46 

Rollemodel Å 45 

Salt Å 16 

Sanser Å 5 

Smørelse Å 41 

Sukker Å 15 

Tilvænning Å 5 

Vand Å 19 

Variation Å 18 

Y-tallerken Å 7 

Æg Å 40

Opskrifter 

Broccolicreme Å 30 

Brød med rug og æble Å 35 

Figenpålæg Å 38 

Fiskefrikadeller Å 24 

Fuldkornsbrød, langtidshævet Å 38 

Gulerodsæbleboller Å 39 

Hytteostpostej Å 27 

Jordbærmos Å 29 

Kartoffel-rodfrugtmos Å 28 

Kyllinge-karrygryde Å 25 

Kødsovs Å 28 

Makrelsalat Å 31 

Mysliboller Å 35 

Ovnbagte rodfrugter Å 33 

Pizzasnegle Å 36 

Pålægsforslag Å 30, 32, 41 

Rugbrødsmadder Å 30, 32, 33 

Rødbede-æble-råkost Å 24 

Råkost med spidskål og 

blommer Å 34 

Sandwichbrød Å 31 

Sandwichfyld Å 40 

Suppe med grønsager 

og linser Å 26 

Torskerognssalat Å 36 

Trekornsgrød Å 29 

Yoghurt med banan 

og ymerdrys Å 39 

Æggesandwich Å 31

Mad i dagplejen 

Som dagplejer er det en stor opgave 

at sørge for, at børnenes daglige 

mad er varieret, sund, velsmagende 

og overkommelig i pris. 

Bogen her kommer med forslag til, 

hvordan du kan løse opgaven, 

uden at det går ud over dine 

øvrige gøremål med børnene. 

Her er inspiration til planlægning 

og tilberedning af måltider til børn 

i alderen 7 måneder til 3 år − både 

kold og varm frokost samt mellemmåltider. 

Anvisningerne er lige til at 

gå i gang med − og når du følger 

bogens opskrifter, er der garanti for, 

at måltidernes ernæringsmæssige 

kvalitet lever op til Fødevarestyrelsens 

anbefalinger. 

Materialet berører emnerne: 

´ Planlægning af dagens måltider 

´ Ernæringsanbefalinger til 

frokostmåltidet 

´ Uge-madplaner, der er 

ernæringsberegnede 

´ Opskrifter til frokost- og 

mellemmåltider 

´ Hygiejne i forbindelse med 

tilberedning af måltiderne 

´ Pædagogiske betragtninger 

i forbindelse med måltidet. 

Mørkhøj Bygade 19 

2860 Søborg 

Tlf. 72 27 65 00 

www.fvst.dk 


Mad i dagplejen 

© Fødevarestyrelsen, 2011 

1. udgave, 1. oplag, 2011 

ISBN 978-87-92688-29-3 

ISBN 978-87-92688-30-9 (elektronisk udgave) 

Bestillingsnummer: 2011009 

Manuskript: 

Helle Køngerskov, Fødevarestyrelsen 

Redaktion: 

Komiteen for Sundhedsoplysning 

Grafisk tilrettelæggelse: 

Peter Dyrvig Grafisk Design 

Illustrationer: 

Line Falck Christensen og Jes Buusmann (fotos) 

Frank Andersen (tegninger side 41) 

Trykkeri: 

GP-Tryk 

Kan bestilles hos: 

Komiteen for Sundhedsoplysning 

Tlf.: 35 26 54 00 

Fax: 35 43 02 13 

Hjemmeside: www.sundhedsoplysning.dk 

E-mail: kfs@sundkom.dk 

Trykt med vegetabilske farver uden 

opløsningsmidler på miljøgodkendt papir 

For enkelte illustrationers vedkommende har 

det været umuligt at finde frem til den retmæssige 

copyrightindehaver. Såfremt der herved er sket 

krænkelse af ophavsretten, er det ufrivilligt 

og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse 

vil blive honoreret, som var aftale indgået i forvejen.

Mad i dagplejen - Fødevarestyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?