Livsstil og naturkvalitet i byrummet - DCE - Nationalt Center for Miljø ...

o ruterne mellem forskellige gøremål og lokaliteter i byen bliver
lagt gennem grønne områder
o grønne omgivelser tilføjer en ekstra dimension til oplevelsen af
transport og bevægelse
Et gennemgående træk ved brugen af byens grønne og blå områder er, at de
fungerer som IULUXP og IOHNVLELOLWHWVUXP i hverdagen. Funktionen som frirum
består i, at det netop er fritidens aktiviteter, der finder sted i de grønne
områder. Der tilbringer man sine ikke-skemalagte, opgavefri og ustressede
stunder, inklusive de pauser man skaber for sig selv, når man bevæger sig
gennem byen mellem sine forskellige gøremål.
Fleksibiliteten handler om de aktiviteter og det samvær der muliggøres, fordi
de grønne og blå byrum er der og kan bruges – til forskellige formål man
ellers ikke ville kunne realisere: til vinterbadning og udendørs motion, til
fødselsdage og fester, til at bruge sin krop og sin energi på måder, der er forskellige
fra arbejds- og skolelivet, og til at finde ro i en hverdag, der ellers er
hektisk. Den fleksibilitet der er knyttet til de grønne byrum, både hvad angår
tidspunkter for brug og hvad angår variationen af aktiviteter, giver mulighed
for spontanitet, hvilket har stor betydning i forhold til at binde hverdagens
mange elementer og gøremål sammen.
Endelig bliver de grønne områder også del af en KMHPOLJKHG. Foruden selve
boligen, som danner et lukket og privat rum, strækker den hjemlige sfære
sig også til det lokalområde, hvor hjemmet er beliggende – lige fra den gade
eller karré, hvor boligen er beliggende til bydelen, byen og oplandet, afhængigt
af hvordan man orienterer sig i sit hverdagsliv. Når husholdningsaktiviteter
såsom madlavning og spisning samt andre hjemlige aktiviteter flytter
fra det private rum til de grønne områder, bliver de en del af denne hjemlige
sfære.
4PDJBMF GVOLUJPOFS
Der er altså en rigdom af aktiviteter og praksisser, som finder sted i byens
grønne områder – med høj og lav frekvens, til hverdag og ved særlige lejligheder,
planlagt og spontant. Spørgsmålet er nu, hvilke VRFLDOH IXQNWLRQHU brugen
af de grønne områder tjener, hvilken social betydning de kan have, og
hvilke sociale ordener der etableres i – og i kraft af – de grønne områder.
Spørgsmålet er endvidere, hvordan de sociale funktioner bliver understøttet
af de grønne områders indretning, altså deres natur- og landskabskvaliteter.
På baggrund af det empiriske studie (interview, observationer og spørgeskema)
kan man kategorisere de grønne områders sociale funktioner i fire
hovedtyper. For det første giver de grønne områder mulighed for at være
alene og fri for sociale sammenhænge. For det andet fungerer grønne områder
som forum for samvær med ens nærmeste, med familien, partneren og
vennerne. For det tredje giver de rum for det uformelle møde med bekendte
og løse netværk. For det fjerde giver de mulighed for en oplevelse og iagttagelse
af byens mennesker.
$OHQHWLG: De grønne områder giver mulighed for at komme væk og være
alene og for netop ikke at skulle være social. De tilbyder et rum til at hvile i
sig selv, til eftertanke på egen hånd og til en slags privathed i det fri – hvilket
i en vis forstand også er en social funktion. Alenetiden bliver på forskellige
måder understøttet af det grønne områdes natur- og landskabskvaliteter.
Det er tilfældet, når det grønne område er stort nok eller tilstrækkelig af-