Livsstil og naturkvalitet i byrummet - DCE - Nationalt Center for Miljø ...

området. Det vil sige, at de skal være kommet dertil uden menneskelig indflydelse
og påvirkninger. Vildhed betyder fri udfoldelse af de naturlige processer
uden menneskelige påvirkninger. Kontinuitet dækker over både tid
og rum og ses over et kortere tidsrum end oprindelighed. Autenticitet betyder
ægthed og er udtryk for, at et naturområde er af højere kvalitet, hvis det
er opstået spontant, end hvis det er konstrueret.
For at operationalisere naturkvalitetsbegrebet er der i den danske miljø- og
naturforskning udviklet beregningsmetoder for naturkvalitet på grundlag af
såvel antallet som sammensætningen af tilstedeværende plantearter samt
vegetationens struktur i området (Fredshavn & Ejrnæs, 2007). Alle plantearter,
der forekommer i den danske natur, er tildelt en score for den naturkvalitet,
arten repræsenterer fra -1 til 7. Jo højere score des højere naturkvalitet,
og en negativ score gives til invasive arter, kulturarter og andre arter, hvis
forekomst er problematisk for udfoldelsen af den øvrige natur i den specifikke
naturtype. Scoren afspejler dels arternes oprindelighed i den danske
natur og dels arternes tolerance over for menneskets belastning af naturen
med næringsstoffer. Scoren er endvidere forskellig afhængig af naturtypen.
Dvs. at den samme plante får forskellig score afhængigt af om den findes i
hede, overdrev, eng, mose eller naturskov. I naturkvalitetsanalysen indgår
samtidig vegetationens og områdets VWUXNWXU, dvs. vegetationens højde, arealmæssig
variation i vegetationshøjde, stående og liggende dødt ved, huller,
huler og sprækker i bevoksning og terræn samt landskabselementer såsom
fritliggende sten, grøfter, niveauforskelle etc.
I tidligere studier, hvor denne naturkvalitetsberegning er blevet anvendt,
har man beskrevet og kategoriseret naturtilstand for lysåbne naturtyper og
for skov (Fredshavn & Ejrnæs, 2007; Fredshavn et al. 2007; Fredshavn & Ejrnæs,
2009). Noget tilsvarende er endnu ikke blevet udviklet for bynatur. Der
er dog blevet udviklet andre kvalitetsindeks for byens grønne områder,
nemlig dels et Bynaturindeks (Rune & Hels, 2004a, 2004b og 2004c) dels et
oplevelsesværdi-indeks (Randrup et al. 2008).
Bynaturindekset (BNI) er opdelt på henholdsvis biologisk værdi og oplevet
værdi. Den biologiske værdi er baseret på tilstedeværelsen af konkrete udvalgte
arter blandt planter og svampe inkl. mosser og laver, konkrete dyr
(insekter, padder, krybdyr, fugle og pattedyr) samt på strukturelle indikatorer
(vand, kontinuitet samt skjul og føde for dyr). Bynaturindeksets biologiske
værdimåling har den principielle fordel, at det baserer sig på mange forskellige
organismegrupper, ikke kun vegetation. Men det har også den
ulempe, at det kan være svært at afgøre, om et dyr er til stede, hvis man ikke
har set det. I modsætning til planter så flytter dyr sig. Desuden skal der registreres
på flere tidspunkter i løbet af sæsonen og på dagen for at tilgodese de
forskellige organismegrupper, og vejret kan spille en stor rolle for udbyttet
af en faunaregistrering. Derfor er bynaturindeksets vurderingsmetode behæftet
med nogen usikkerhed, og man kan risikere at et område bliver vurderet
ud fra meget få arter. I LiNaBy-projektets analyse af byområders naturkvalitet
anvendes derfor kun planternes kvalitet, vegetationens struktur
og de fysiske strukturer som grundlag for vurdering af naturkvalitet. Det
har den fordel, at planterne og de fysiske strukturer altid er til stede, samtidig
med at de danner levesteder for faunaen og dermed også giver en indikation
af dyrelivets kvalitet.
Bynaturindeksets kategori for oplevet værdi baseres på syns-, lyd- og lugtoplevelser
i det undersøgte område samt forekomst af spiselige frugter og
bær. Det kan være meget relevante variable for den rekreative oplevelse – og