Livsstil og naturkvalitet i byrummet - DCE - Nationalt Center for Miljø ...

På den ene side er et stort flertal af københavnerne enten meget enige eller
delvist enige i, at man skal beskytte naturens mangfoldighed, også i byen, og
ligeledes er et stort flertal meget enige eller delvist enige i at det er godt at
der er vilde planter i de grønne områder. Denne principielle holdning manifesterer
sig i en praktisk og konkret værdsættelse af de grønne områders
landskabelige variation. Folk opfatter det som en kvalitet, at byen rummer
flere forskellige slags grønne områder, og oplevelsesværdien af de grønne
områder styrkes af, at de ikke alle sammen er alt for friserede. Det er en
gennemgående holdning, at byens natur ikke (kun) skal bestå af tætklippede
plæner og velstudsede træer, men at de skal have lov til at udfolde sig mere
naturligt og se mere naturlige ud. Forekomsten af varieret beplantning og
terrænforskelle understøtter desuden nogle væsentlige sociale funktioner i
de grønne områder ved at danne afgrænsede rum, og samtidig er sådanne
landskabselementer gode for naturkvaliteten. Endvidere er det varierede
landskab og den varierede flora og dermed det varierede dyreliv med til at
skabe de sanseoplevelser som er en integreret del af den livskvalitet der
knytter sig til byens grønne områder.
Også når det handler om kontinuitet går brugs- og naturkvalitet hånd i
hånd. Et grønt områdes kontinuitet som natur er væsentligt for naturkvaliteten
og kan samtidig have betydning for livskvaliteten. Bl.a. fordi gamle træer
har en meget stor oplevelsesværdi, fordi det har en værdi for mange
mennesker at have et personhistorisk til bestemte områder, som man kan
vende tilbage til gennem et helt liv, og fordi de grønne områder ved deres
permanente tilstedeværelse i et foranderligt byrum tilbyder både en forankring
og et samlepunkt for en bydel – og sommetider for hele byen.
Endelig er der de natur- og sanseoplevelser, som byen også rummer. De
kommer i mange varianter: trækkende fugle, gamle træers skulpturelle kvaliteter,
oplevelsen af årstidernes skiften, lugten af løv og adgangen til udsigt
og udsyn. Og det fremstår som en klar livskvalitet, at man kan have den
slags oplevelser i byen.
På den anden side bliver landskabselementer som fodboldbaner, blomsterbede
med farverige blomster og klippede plæner værdsat som et positivt og
vigtigt element i de grønne områder. Disse landskabselementer er ikke befordrende
for en god naturkvalitet, tværtimod, men de kan understøtte en
god brugs- og oplevelseskvalitet i byens parker.
Alt i alt er de grønne områder og bynaturen en integreret del af byrummet
og byerfaringen snarere end adskilt fra disse. Det er en kvalitet i byen at
man både kan have det urbane erfaringsrum (gadeliv, caféer, butikker,
mange mennesker) og samtidig har god adgang til natur- og landskabsoplevelser.
Denne opfattelse går igen i de forestillinger der trives i planlægningen
af byens rumlige udvikling. Her har der også siden begyndelsen af 2000tallet
bredt sig en grundlæggende opfattelse af, at grønne områder er en væsentlig
del af byen og skal medtænkes i byens udvikling. Der er et klart instrumentelt
aspekt af denne tænkning, hvor de grønne områder ses som befordrende
for en god økonomi, for vækst og for profilering af byen. Om
tænkningen også bliver omsat i den konkrete indretning og drift af byens
grønne områder og planlægningen af nye byrum er dog en anden historie.
Til sidst nogle konkrete anbefalinger vedrørende plamlægning:
• Voldanlægget på Christiania bør ikke tilbageføres til dets oprindelige udseende.
Københavnerne er generelt glade for den mere ufriserede natur