Livsstil og naturkvalitet i byrummet - DCE - Nationalt Center for Miljø ...

Bydelens indbyggere synes grundlæggende at være glade for at Damhusengen
og søen overhovedet er der og er udlagt som parkområde, men der er
også nogle forhold man er utilfredse med, og der er visse uoverensstemmelser
mellem forskellige hensyn i indretningen og vedligeholdelsen af området.
Hvad angår utilfredshed så handler den især om to forhold. 1) Dels bliver
der luftet en kritik af fodboldbanerne, som er for knoldede og stenfyldte
og ikke bliver passet ordentligt. 2) Dels er der udbredt irritation over knallertkørsel.
Det lader ikke til at der i øvrigt er større konflikter mellem områdets
forskellige besøgende eller nogen nævneværdig oplevelse af utryghed,
men knallertkørsel skiller sig ud som et markant irritationsmoment.
Hvad angår uoverensstemmelser i tilgangen til området, så handler de bl.a.
om, hvordan man opfatter dets naturmæssige kvaliteter. Nogle opfatter det
store åbne engområde som tomt, synes der mangler afgrænsede rum, som
man har det i andre parker, og som er befordrende for hygge og samvær, og
de synes ikke rigtig engen kan bruges til noget. Andre værdsætter netop det
åbne landskab, dets udsyn og dets engbeplantning, og mange er glade for, at
parken ikke er alt for friseret – ligesom et flertal af københavnerne i øvrigt
foretrækker det i byens parker i almindelighed. Tilsvarende er der nogle der
begræder, at en pilelabyrint er forsvundet fra området, for den var sjov for
børnene, mens andre mener, at den var fremmed for engens natur og aldrig
skulle være plantet. Og mens mange begræder, at forvaltningen i 2010 har
fældet en anselig mængde af de gamle og store træer, som stod langs de stier
der kanter engen og søen, så har nogle også opfattet det som en reel risiko at
få væltende træer og nedfaldende grene i hovedet, en risiko de ikke mener
hører til i en urban park.
(S¸OEBMTQBSLFO
Grøndalsparken ligger også i Vanløse og danner grænse til Frederiksberg.
Det er en langstrakt og smal park; cirka 3 km lang med et areal på sammenlagt
19 ha. Parken følger den tidligere ådal omkring den rørlagte Grøndalså
og er gennemskåret af forskellige trafikanlæg (vej, jernbane og metro). Op til
parken findes en del kolonihaver. I Københavns Kommunes Udviklingsplan
for Grøndalsparken (Københavns Kommune, 2009d) lægges der op til at åbne
Grøndalsåen og gøre parken mere naturnær. Åbning af åen vil dog kræve,
at der kan skaffes de nødvendige vandmængder, evt. ved at ”genbruge”
vandet via et pumpesystem. Stedvis skal brugsplæner omlægges til fælledgræs,
klippet hæk skal være fritvoksende, og nye træbevoksninger skal etableres.
Stisystemet udbygges, og der skal etableres en ny legeplads og et fritløbsområde
for hunde.
Med hensyn til naturkvaliteten i området, så er den samlet set under middel.
Parken rummer nogle af de dårligste delområder undersøgt i dette projekt.
Naturkvaliteten af bundbevoksningen er klart under middel for København,
og der er mange problemarter i området. Dog står det lidt bedre til med den
rekreative naturkvalitet, altså de synligt blomstrende arter, og træbevoksningen
har en fin kvalitet med mange forskellige træarter, inklusive også
store og gamle træer. Det betyder, at de også bidrager positivt til strukturkvaliteten
i parken. Alt i alt var der på undersøgelsestidspunktet rum for
forbedringer i Grøndalsparken – forbedringer der i nogen udstrækning kan
udvirkes med de planlagte ændringer i parken, men også skal sikres gennem
driften.
Brugen af Grøndalsparken omfatter de fleste af de aktiviteter der typisk udfolder
sig i byens grønne områder, om end den ikke bliver brugt til helt så