Livsstil og naturkvalitet i byrummet - DCE - Nationalt Center for Miljø ...

kan holdes nede ved tidlig slåning, hvilket samtidig vil bevirke, at parkens
mange rekreative blomsterarter kan udvikle sig til et større blomsterflor.
Parkens træer er stadig små, fordi området er så nyanlagt, og der er kun få
arter, men der er valgt i hvert fald én art med høj kvalitet, nemlig bævreasp,
som scorer højt i naturskov.
Byparken udmærker sig ved at være en udpræget lokal park, som ifølge
spørgeskemaundersøgelsen er meget brugt af de umiddelbare naboer, men
nærmest totalt ukendt i resten af København. Blandt dem, der bor under 10
min. til fods fra Byparken, er det over 80 % som besøger den mindst et par
gange om måneden og gerne dagligt eller ugentligt. Det er helt modsat Remiseparken,
og faktisk er Byparken det af de undersøgte områder der bliver
besøgt mest af de umiddelbare naboer, men så snart man kommer mere end
10 min. fra Byparken, så er den ligesom Remiseparken et af de områder der
bliver mindst brugt, og hvor den største andel af respondenterne aldrig besøger
området.
Byparken fungerer således i høj grad som en baghave for områdets beboere,
der bruger den til grill, til solbadning og afslapning og til leg og boldspil.
Parkens brugskvaliteter bærer præg af, at den er nyanlagt og af det omgivende
byrum. De lige akser i byplanen, de høje bygninger, den vestvendte
åbning af landskabet ud mod ubebyggede områder og manglen på større
træer og sammenhængende buske/læhegn medfører, at stedet er meget forblæst.
Det er en genkommende klage fra parkens brugere, at der altid står en
strid vind i området. Et problem der nok kan afhjælpes med mere bevoksning,
og ved at træerne gror til. Brugerne klager også over, at der undervejs i
anlægget af parken er blevet sparet på faciliteterne, og at den følgelig allerede
opleves som forsømt og dårligt fungerende. Derudover er det interessant,
at den del af parken der har den højeste naturkvalitet, samtidig er den del
der bliver mindst brugt, bl.a. fordi der ikke er andre elementer i landskabet,
som inviterer til ophold eller aktivitet.
#SVHT PH OBUVSLWBMJUFUFS
Hvilket samspil er der så mellem henholdsvis naturkvaliteterne og brugs- og
oplevelseskvaliteterne i byens grønne områder? At dømme ud fra studiet af
de ni meget forskelligartede lokaliteter kan brugskvalitet og naturkvalitet
potentielt understøtte hinanden på mange måder, men sammenhængen er
ikke entydig. Der er også tilfælde, hvor brugs- og naturkvalitet peger i forskellig
retning, hvad angår indretningen af de grønne områder, og tilfælde
hvor de grønne områders brugskvalitet blot handler om noget andet end
kvaliteten af det grønne.
Oplevelsesværdien og brugskvaliteterne af de grønne områder knytter sig
bl.a. til
• variation i landskabet
• terrænforskelle
• landskabselementer der skaber ly og afgrænsede rum
• det ufriserede og naturlignende udseende af et områdes bevoksning
• store gamle træer: både den æstetiske oplevelse og det personhistoriske
forhold man kan få til dem.
Sådanne kvaliteter bliver fremhævet af brugerne af så forskellige områder
som Damhusengen, Christiania, Amager Fælled, Assistens Kirkegård og
Nørrebroparken. Disse elementer hænger potentielt fint sammen med en