Livsstil og naturkvalitet i byrummet - DCE - Nationalt Center for Miljø ...

Ã
25
20
15
10
5
0
samt de store pil- og poppelarter. Disse træer er ikke velsete i naturskove, da
de ikke er naturligt forekommende. De indgår derimod i det strukturelle naturkvalitetsmål,
da de i byer er vigtige levesteder for hule- og sprækkeboende
dyr inkl. flagermus samt for arter af lav og mos. De har samtidig en rekreativ
værdi, som det blev vist i foregående kapitel.
Træer har nogle æstetiske kvaliteter med deres skulpturelle fremtoning og
deres skiftende farver ved løvspring, blomstring, frugtmodning og løvfald;
æstetiske kvaliteter som folk opsøger i deres brug af byens grønne områder.
Træer, især gamle træer, har samtidig – som beskrevet tidligere i rapporten -
nogle sociale kvaliteter, dels som mødepunkter, dels fordi folk forbinder
træer med erindringer, erfaringer og personlig historie. Der er dog ikke noget
der tyder på, at træbevoksningens rekreative kvaliteter skulle blive mindre,
hvis arter med lav eller negativ naturkvalitet på sigt bliver erstattet af
arter med høj naturkvalitet, altså arter der ville være velsete i en naturskov.
Sådanne træarter har samtidig den fordel, at de tilgodeser den hjemmehørende
insektfauna.
9HGSODQWHU DUW IRUGHOLQJ Sn QDWXUNYDOLWHW
-1 0 1 2 3 4 5 6 7
ÃÃÃÃ
Figur 10 Antal arter på de undersøgte lokaliteter fordelt på artskvalitetsscore fra -1 til 7.
små træer
store træer
Strukturforholdene i den københavnske bynatur blev også analyseret; det er
forhold som har at gøre med arealets kontinuitet som naturområde, med de
fysiske strukturer i bevoksningen og terrænet og med påvirkninger fra driften
af området. Kvalitetsnatur af både planter og dyr tager lang tid om at
udvikle sig. Nogle strukturer og arter indfinder sig således først efter lang
tid. Derfor er variable, der tyder på lang og ubrudt forhistorie væsentlige i
bedømmelse af naturkvalitet. Blandt kontinuitetsvariablerne var forekomst
af naturlig skovagtig bund den hyppigste, mens forekomst af spættehuller
var mindst udbredt; de blev kun fundet ét sted, nemlig på Damhusengen.
Det ses endvidere, at gamle træer med hulheder og kløfter mellem grenene
(såkaldte tveger) var mere hyppige end dødt ved og stubbe. Det kan være et
spørgsmål om alder, idet træer bliver fældet inden de er så gamle at de har
udviklet hulheder og tveger, og det kan være et spørgsmål om drift, idet
stammer fjernes og stubbe fræses, når træer fældes, således at dødt ved ikke
får lov at blive i området.