F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening
F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening
F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong> 5·2010<br />
Fiktion fra virkelighedens verden<br />
Forfattere tweeter også<br />
DEBAT Slå et slag for skrivekurser
leder<br />
Andedam og ørneflugt<br />
D<br />
et kan kræve sin kvinde at holde øje med Lars Bukdahls sidste udfald,<br />
hvem der bliver ny direktør i KODA, hvornår Per Stig Møller egentlig<br />
svarer på vores invitation, hvilken forfatter der blev smidt ud af hvilket<br />
forlag og ikke mindst holde øje med ind- og udmeldelserne og være henholdsvis<br />
tilfreds og bitter. Så hvorfor smække snuden uden for landets grænser?<br />
Har vi ikke nok her?<br />
Fordi det er udefra, vi plejer at blive klogere. Vis mig en forfatter der ikke<br />
hiver sin inspiration og horisont hjem fra det store udland. Derfor skal vi også<br />
tænke internationalt som forening, og vi skal byde ind med det, vi har, når vi<br />
kan se vores snit til det.<br />
Formanden for Internationalt Udvalg i <strong>Forfatterforening</strong>en, Sally Altschuler,<br />
har det med at rejse rundt i Asien og plædere for børnelitteraturens<br />
dannende mirakler. Det kommer der mange personlige relationer ud af. Han<br />
har netop gennemlæst et manuskript af en nepalesisk børnebogsforfatter,<br />
hvori hovedpersonen oplever, at mor forsvinder. Sally spiller hård redaktør<br />
(for det har han lovet) og mener ikke, forfatteren gør nok ud af det universelle<br />
traume, men forfatteren er ikke enig, for sådan er verden bare ikke i Nepal.<br />
Sally bliver tvunget til at forstå, at han ikke lige kan bruge Freud i Nepal - og<br />
hvis han ikke kan det, hvad betyder det så for hans forestilling om det at være<br />
menneske, hvis sådan et traume alligevel ikke er universelt? Sally er blevet<br />
klogere.<br />
Slut august var næstformand Ellen Boen i Reykjavik til Nordisk Kulturforum.<br />
På nordisk plan har vi en klar fornemmelse af, at ”sammen er vi<br />
stærke”. Vi kender alle til at leve forfatterens paralleltilværelse i forhold til<br />
andre grupper på arbejdsmarkedet, mens magthaverne gerne og ofte bryster<br />
sig af os som nationale skønånder, mens de samtidig er tilbøjelige til at overlade<br />
ansvaret for kunstens trivsel og vækst til simpel udbud og efterspørgsel.<br />
Herfra kom Ellen hjem med gode historier, fikse nye måder at lobbye på og<br />
ikke mindst brugbare netværk. Ellen er også blevet klogere.<br />
Her i begyndelsen af september står skønlitterære Trine Andersen på en<br />
scene i Istanbul og fremlægger en Best Practice Case til årets store WALTIC<br />
møde (Writers’ and Literary Translators’ International Congress). Forfattere<br />
fra over 30 lande skal diskutere oversættelse, ytringsfrihed og rettigheder.<br />
Trine skal fortælle om sit afrikanske forlag, som hun måtte realisere efter en<br />
researchrejse til det plagede kontinent. I Afrika er der stor mangel på forlag.<br />
Forfatterne må til Europa eller USA for at få udgivet deres manuskripter,<br />
og her udgiver man kun bøger, der beskriver Det Ægte Afrika. Der er ikke<br />
mange Sci-fi romaner fra Afrika, vel? Trine gør det ikke for at redde Afrika,<br />
det er der så mange andre, der forsøger. Hun gør det for sig selv og satser på<br />
at slippe af med en skrivekrise. Måske også Trine bliver klogere end før, hun<br />
smed snuden uden for andedammen.<br />
Tre meget forskellige eksempler på internationalt arbejde, der flytter<br />
perspektivet op over os selv og giver os den luft under vingerne, som ikke kun<br />
kvalificerer den enkelte, men os alle.<br />
2 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·5·2010<br />
Lotte Garbers, formand<br />
indhold<br />
Siden sidst<br />
Peter Alsted om de<br />
digitale mediers mange<br />
muligheder<br />
5 skarpe til Duna Ghali<br />
Cindy Lynn Brown om<br />
krydsfeltet mellem fiktion<br />
og virkelighed<br />
Pegasusnotatet<br />
af forlægger<br />
Johnny Andersen,<br />
forlaget Republik<br />
Debat<br />
Debat<br />
Debutanten<br />
Jacob Halvas Bjerre<br />
Kalender og legater<br />
Ny kursussekretær<br />
Mai Misfeldt<br />
Nye medlemmer<br />
René Rasmussens reol<br />
3<br />
4<br />
7<br />
8<br />
11<br />
12<br />
14<br />
15<br />
16<br />
18<br />
19<br />
20<br />
Forsiden er skabt af<br />
illustrator/billedkunstner<br />
Josefine Blom,<br />
født 1973, har en BA i<br />
design med hovedfag i<br />
illustration fra Massey<br />
University, New Zealand.<br />
Hun er selvstændig<br />
med firmaet Define Art,<br />
lever af at illustrere<br />
og arbejder også som<br />
billedkunstner.<br />
Se mere på<br />
www.define-art.dk
“ Der er sgu<br />
ingen kernelæsere<br />
af Peter Poulsen,<br />
der ejer en ebogslæser,<br />
og til overflod<br />
handler den<br />
nye bog om at<br />
være bagud og til<br />
en side i forhold<br />
til den fræsende<br />
samtid …<br />
Lars Bukdahl<br />
i Weekendavisen 6. august.<br />
(’Forfatteren’ er overbevist om, at<br />
Lars Bukdahl tager fejl, og at der<br />
findes Peter Poulsen-fans, som også<br />
er i besiddelse af en ebogslæser.<br />
Derfor: Send et digitalt foto af en<br />
digtsamling af Peter Poulsen sammen<br />
med en ebogslæser. Forfatteren<br />
kvitterer for det første foto med<br />
en digtsamling efter eget valg og<br />
bringer billedet i næste nummer.)<br />
“ Jeg<br />
skriver<br />
ikke for<br />
at skrive.<br />
Jeg<br />
skriver<br />
for at<br />
forstå de<br />
ting, der<br />
griber<br />
mig.<br />
Trisse Gejl citerede Albert Dam,<br />
da hun modtog Albert Dams<br />
Mindelegat.<br />
Lykkeligt<br />
desperat<br />
Mette Thomsen modtog i juni et legat<br />
fra Harald Kidde og Peder Jensen Kjærgaards<br />
fond og holdt ved overrækkelsen<br />
følgende tale om, hvad det vil sige at være<br />
forfatter<br />
Det var sidste sommer, jeg afholdt skriveværksted<br />
for børn og unge, og jeg måtte<br />
tage mig i det for ikke at sige til de unge<br />
forfatterspirer: Flygt! Flygt, mens I kan.<br />
Ikke fordi det ikke rummer en stor og<br />
nogle gange nærmest eksplosiv glæde at<br />
være forfatter. Men det er en besynderlig<br />
gesjæft. Lidt som at være hemmelig agent<br />
og X Factor-deltager på samme tid. Og<br />
selvfølgelig uden ferier.<br />
HeLLe viBeke JeNSeN Jeg har både oplevet at være så skrækslagen,<br />
at jeg ikke kunne skrive, selv om<br />
jeg ville. Og så fattig at jeg blev en lille smule sindssyg af det.<br />
Og jeg har været lykkeligt desperat, når jeg er løbet over med<br />
ideer, som der aldrig, aldrig vil være nok tid til at forløse ...<br />
Det er også at sætte sig til computeren og lade sine antenner<br />
gå ud og sno sig ind i først den ene person, så den næste, landskab<br />
over landskab, skove, byer og det sprøde mørke for enden,<br />
hvor en kakofoni af menneskers stemmer sætter ind, som om<br />
nogen har tændt for verdens-radioen ...<br />
Det er også her, man overtræder loven om overvågning<br />
og begår majestætsfornærmelse! Det er at være lige åben for<br />
knagen i træværk som i univers.<br />
Og det er et underligt krypteringsarbejde – hvor tingene fortættes<br />
og pakkes ind, omskrives og kodes i tekstarbejdet – for<br />
at historien ligesom en hemmelig besked kan nå frem til det<br />
læsende hoved, hvor den med lidt held folder sig ud igen som<br />
en papirblomst i vand. Det er den bombetomt, man vågner op<br />
til omtrent hvert tredje år.<br />
Man har lagt krop og liv til endnu en bogproces<br />
Når tvangen til at skrive har flået mig op på langs<br />
Bælget alle ordene ud af mig<br />
Og efterladt mig som den tomme skal<br />
Man dukker op fra sine lange rejser ind i skriften, fortumlet<br />
og uden pensionsopsparing. Så står man dér med sin bunke af<br />
nussede papirer og holder den ud mod verden, mens man føler<br />
sig lidt som Rutger Hauer i ’Blade Runner’: ”If only you could<br />
see what I’ve seen ...”<br />
Og man kan indimellem frygte, at de historier, man har at<br />
byde på, kun har relevans for overdrevet. Men ikke i dag.<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong><br />
siden sidst<br />
Forfatteren har fået<br />
nyt design. Bladet skal<br />
fortsat bringe stof fra og<br />
om forfatternes verden,<br />
formidle medlemmernes<br />
holdninger og orientere<br />
om aktiviteter.<br />
Tanken bag det nye<br />
design er at optimere<br />
formidlingen af stoffet<br />
og tænde læselysten.<br />
Håber, I tager godt<br />
imod det. -AB.<br />
“Når en anmeldelse<br />
af en bog,<br />
jeg har oversat, ikke<br />
nævner oversættelsen,<br />
bliver jeg som<br />
regel glad og lettet –<br />
for det betyder<br />
(måske), at oversættelsen<br />
har været så<br />
usynlig, at anmelderen<br />
helt har glemt<br />
mig.<br />
Pia Juul<br />
på Litteratursiden.dk 17. juni<br />
Et hus<br />
for<br />
poesi<br />
Søndag 29. august<br />
2010 åbnede Poesiens<br />
Hus med digtoplæsninger<br />
og andet<br />
godt. Begivenheden<br />
fandt sted efter<br />
deadline, men adressen<br />
er Gothersgade<br />
89, og du kan blive<br />
ven med Poesiens<br />
Hus på Facebook for<br />
at få information om<br />
kommende arrangementer.<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·5·2010 3
artikel<br />
De digitale mediers<br />
mangfoldige<br />
Forfattere skal kaste al frygt over bord og bruge løs af de digitale medier<br />
for at komme i kontakt med læserne.<br />
Her kommer en række råd til, hvordan man gør<br />
Når et nyt medie<br />
ser dagens lys,<br />
møder det ofte<br />
den form for<br />
kritik, der følger<br />
med opfindelsen<br />
af enhver ny teknologi:<br />
Kritik, der<br />
udspringer af angsten for det nye som<br />
trussel mod det bestående. Med fare for<br />
at understrege det indlysende, så er det<br />
vigtigere at se på de digitale mediers<br />
potentiale i stedet for at afskrive dem<br />
som en trussel.<br />
Denne artikel er ment som inspiration<br />
til de forfattere, der gerne vil bruge<br />
digitale medier, men måske ikke helt<br />
ved, hvordan de skal komme videre eller<br />
overhovedet komme i gang. Især når<br />
det gælder det sociale aspekt er mulighederne<br />
mange, for er det ikke enhver<br />
forfatters drøm at nå ud til et - sit - publikum?<br />
At netop afsøge grænserne for,<br />
hvor stort dette kan være, og hvor langt<br />
det rækker?<br />
Digital markedsføring<br />
Hvem kender ikke fornemmelsen af, at<br />
ens forlag ikke gør nok for at promovere<br />
en? Ikke bruger nok tid og kræfter på<br />
at få oplæsninger, debatter og foredrag<br />
i hus? Med de digitale medier kan du<br />
selv gøre noget. For forlaget er det ofte et<br />
spørgsmål om penge; for dig et spørgsmål,<br />
om du vil investere tid på at sætte<br />
dig ind i de forskellige medier.<br />
Her kommer derfor nogle eksempler<br />
på, hvilke medier du kan bruge, og<br />
hvordan du kan bruge dem i forbindelse<br />
med dit næste bogprojekt. De er gratis,<br />
4 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·5·2010<br />
Peter Alsted (S) er født i 1977. Har arbejdet i den<br />
danske filmbranche, er bachelor i engelsk og kommunikation<br />
fra CBS, uddannet på forfatterskolen for<br />
Børnelitteratur og snart cand.mag i medievidenskab<br />
fra københavns Universitet. Debuterede i 2007 med<br />
romanen ’Sorte Scener’.<br />
og de er tilgængelige for alle. Der er<br />
mange gode grunde til at bruge medierne,<br />
og den væsentligste er nok, at dine<br />
læsere og dit publikum allerede bruger<br />
dem i fortsat større og større grad til<br />
flere og flere forskellige ting. Find dine<br />
læsere der, hvor de allerede bevæger<br />
sig og gør opmærksom på dig selv. Hvis<br />
altså dit forfatterskab handler om at nå<br />
et publikum. Så er der ingen grund til at<br />
sidde og vente på, at de ud af ingenting<br />
tilfældigvis finder dig.<br />
Forfatterens digitale værktøjskasse<br />
I mit første eksempel befinder du dig<br />
stadig i skrivefasen. Her kan Google<br />
Docs være et rigtigt brugbart værktøj.<br />
For det første kan du gemme dine<br />
dokumenter i en database (Googles)<br />
og er derfor ikke afhængig af din egen<br />
computer. På den måde kan du skrive<br />
på dine dokumenter fra en hvilken som<br />
helst computer eller mobiltelefon fra<br />
et hvilket som helst sted, dog forudsat,<br />
at du er koblet på Internettet. Lad os<br />
sige, at din computer gik i stykker, blev<br />
stjålet, eller at du simpelthen glemte<br />
opladeren. Du kvæles ikke i sure opstød,<br />
men kan fortsætte med den gode smag i<br />
munden eftersom det, du skriver, stadig<br />
gemmes ét sted, men nu er tilgængeligt<br />
via mange forskellige medier.<br />
For det andet kan du invitere andre<br />
til at være medforfattere eller redaktører<br />
undervejs. Det registreres, hvem<br />
der ændrer hvad og hvornår, og man<br />
kan give de forskellige medforfattere og<br />
-redaktører forskellige grader af rettigheder<br />
til at redigere i dokumentet. Lad<br />
os sige, at jeg var i gang med at skrive<br />
denne artikel og havde fire andre til at<br />
læse den igennem undervejs og komme<br />
med ændringsforslag. Deres kommentarer<br />
ville så samle sig i samme<br />
dokument, hvilket ville spare mig for<br />
at sende et word dokument til flere<br />
forskellige email-adresser for bagefter<br />
at læse dem igennem hver for sig og derefter<br />
rette til i mit endelige dokument<br />
af flere omgange. Det eneste, Google<br />
Docs kræver, er, at man har en Google-<br />
konto. Denne er gratis at oprette, og der<br />
medfølger en mailkonto, kalender og<br />
mange andre funktioner samlet under<br />
et og samme tag.<br />
Kom ud til dine læsere<br />
I mit næste eksempel er udgivelsen af<br />
din bog måske lige om hjørnet, eller<br />
også er den allerede lanceret, og du<br />
kunne godt tænke dig at puste lidt til<br />
promoveringen. Her kommer de sociale<br />
medier i spil.
muligheder<br />
Udviklingen af medierne har<br />
generelt betydet, at et socialt element<br />
vinder frem på nettet, hvor brugerne<br />
bliver medskabere af det indhold, de<br />
selv søger. Sociale medier er kort fortalt<br />
tjenester, hvor man har mulighed for at<br />
danne og indgå i fællesskaber på nettet,<br />
og hvor man via en brugerprofil fx kan<br />
kommunikere med andre, dele billeder<br />
og videoer eller gøre opmærksom på<br />
begivenheder og artikler.<br />
Sociale medier tæller blandt andre<br />
Facebook, Twitter, Myspace og LinkedIn.<br />
Det er gratis at oprette en profil på fx<br />
Facebook, og her kan du netværke med<br />
dine venner, som kan variere fra familie<br />
og nære bekendtskaber til perifere,<br />
professionelle kontakter eller læsere alt<br />
efter, hvordan du vælger at bruge din<br />
profil. I din statuslinje kan du gøre opmærksom<br />
på en kommende oplæsning<br />
eller linke til anmeldelser, og denne<br />
opdatering ser dine venner i nyhedsstrømmen<br />
på deres egne profiler.<br />
Du kan også oprette en begivenhed,<br />
dvs. indbydelse til en fysisk begivenhed<br />
som en fest eller reception, og invitere<br />
dine venner fra Facebook eller via mail<br />
til dem, der enten ikke har en Facebookprofil,<br />
eller som endnu ikke er del af dit<br />
netværk. På den måde får du hurtigt<br />
og let gjort opmærksom på, hvor og<br />
hvornår et arrangement finder sted. Om<br />
folk så vælger at møde op er et andet<br />
spørgsmål, som ikke nødvendigvis har<br />
noget med Facebook at gøre.<br />
Derudover kan du oprette en decideret<br />
fanside til fx dig selv eller din bog,<br />
hvor du kan samle nyheder, begiven-<br />
artikel<br />
hedsoversigt, generel information om<br />
fx værket eller dig selv, lægge billeder<br />
eller videooptagelser ud og oprette<br />
diskussionsfora, hvor læserne kan stille<br />
spørgsmål, debattere eller dele tanker<br />
om bogen. Hvis du får succes med at få<br />
dine læsere til også at blive medlemmer<br />
af din fanside, har du et stærkt værktøj<br />
til at kommunikere med dem. Via det<br />
sociale element kan de så kommunikere<br />
med hinanden på kryds og tværs og selv<br />
invitere nye medlemmer.<br />
Del din dagbog<br />
En profil på Facebook kan altså bruges<br />
til at dele tanker og informere om sine<br />
aktiviteter som forfatter. På samme<br />
måde kan du også skrive en blog, der<br />
som nok bekendt er en hjemmeside,<br />
hvorfra man skriver kortere eller længere<br />
tekster, med de seneste indlæg øverst.<br />
Denne blog kan læserne så abonnere og<br />
kommentere på - gratis. Du kan blandt<br />
andet oprette en gratis blog på blogger.<br />
com.<br />
Derudover kan Twitter være et glimrende<br />
værktøj til at gøre opmærksom på<br />
sine aktiviteter. Twitter er en blanding<br />
mellem Facebook og en blog, hvor man<br />
skriver små beskeder i en form for statuslinje.<br />
Ens indlæg er dog begrænset til<br />
140 tegn, inklusive mellemrum og links.<br />
Hvis pladsen er for knap til et link til en<br />
anmeldelse eller til dit nyeste blogindlæg,<br />
så kan du via http://bit.ly/ forkorte<br />
linket, så det optager færre tegn. Det<br />
kan dog kun forkortes til 20 tegn, hvorved<br />
du har 120 tegn tilbage at arbejde<br />
med. Men mon ikke det går?<br />
Det er vigtigt på de sociale medier<br />
<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·5·2010 5
artikel<br />
som Facebook, på bloggen og på Twitter<br />
at have henholdsvis ”venner”, ”abonnenter”<br />
og ”followers”. Alle disse får<br />
automatisk besked om dine aktiviteter<br />
og indlæg, og den bedste måde at få<br />
mængden til at vokse er ved at bruge<br />
medierne aktivt.<br />
Tal til vennerne<br />
Det er en god ide at følge nogle af de<br />
andre forfattere, journalister eller<br />
debattører, der er relevante for dig og<br />
dit forfatterskab. På Twitter vil dem, du<br />
vælger at følge, som regel også vælge at<br />
følge dig, og på den måde kan du udvide<br />
dit netværk. Som krøllen på halen kan<br />
du synkronisere Twitter med din blog<br />
og med Facebook eller andre sociale<br />
medier, så dine tweets (beskeder på<br />
Twitter) fremkommer på fx din Facebook-profil.<br />
Når alle dine sociale medier<br />
er synkroniserede, arbejder de på den<br />
måde sammen om at formidle alt det,<br />
du har på hjerte: Oplæsningsarrangementer,<br />
links til anmeldelser, gratis<br />
smagsprøver på din hjemmeside eller<br />
opdateringer af samme.<br />
Levende billeder<br />
Derudover kan det også være en god ide<br />
at bruge YouTube. Du kan uploade videoer<br />
af et foredrag eller af en oplæsning<br />
- offentlige eller lavet kun til brug på<br />
Forfatterne og de sociale medier<br />
Atwood tweeter<br />
Man er aldrig for gammel til at tweete: Den canadiske forfatter<br />
Margaret Atwood er 70 år gammel og har en profil på Twitter.<br />
Hun har en Twitter feed på sin hjemmeside og bruger både<br />
Twitter til statusrapporter som ”nu skal jeg ned efter økologisk<br />
kaffe” og til at bede sine 33.000 followers om råd. Hun har<br />
fået hjælp af en netværksekspert: Der er blevet udvalgt fire<br />
personer, som så har inviteret flere, som så …<br />
www.margaretatwood.ca<br />
Gretchen Rubin: Advokat, blogger og bestseller<br />
Hun har skrevet biografier og en parodi på en selvhjælpsbog.<br />
Og da hun var ved at skrive sin fjerde bog, ’The Happiness Project’,<br />
startede hun en blog, der blev synkroniseret med hjemmesiden<br />
samt hendes Twitter- og Facebook-profiler. Bloggen<br />
blev publiceret på bl.a. ’Huffington Post’, (toneangivende<br />
amerikansk netavis) og Rubin har nu over 30.000 læsere af<br />
bloggen. ’The Happiness Project’ indtog i januar en plads på<br />
New York Times’ bestseller-liste.<br />
www.happiness-project.com<br />
6 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·5·2010<br />
YouTube. Hvorfor ikke få en til at filme<br />
dit arrangement? Et digitalkamera med<br />
indbygget videooptager er ikke en dyr<br />
sag, eller måske kan biblioteket eller<br />
den skole, hvor du skal optræde, hjælpe?<br />
De vil sikkert selv elske at have klippet<br />
liggende på deres hjemmeside.<br />
Når du har dit videoklip, kan du<br />
derefter klippe det til i et af de gratis<br />
redigeringsprogrammer, som for det<br />
meste følger med en computer. Hvis du<br />
føler dig usikker på, hvordan programmet<br />
skal bruges, er der hjælp at hente:<br />
Bare spørg Google eller YouTube, hvor<br />
du kan finde instruktionsvideoer med<br />
udførlig vejledning i alt.<br />
Men uanset, om man bruger få eller<br />
flere sociale medier samtidig, er det vigtigt,<br />
at man vedligeholder og opdaterer<br />
dem. Hvis ikke der sker noget på fx en<br />
blog eller fanside, glemmer læserne dig,<br />
for kampen om brugernes opmærksomhed<br />
er intens og konkurrencen stor.<br />
Opdatér din bog<br />
I mit sidste eksempel er din bog allerede<br />
udkommet, og du går og ærgrer dig<br />
over, at du ikke fik noget bestemt med,<br />
som du først senere blev opmærksom<br />
på. Måske er du faglitterær forfatter, der<br />
skriver om et brandvarmt emne som<br />
ebøger, hvor den hastige udvikling gør,<br />
at enhver sætning nærmest er forældet,<br />
inden punktummet nås. Med de digitale<br />
medier kan du opdatere den trykte bog<br />
med stof, der måske ikke er egnet til det<br />
lukkede format, en analog version er.<br />
Det digitale giver jo netop mulighed for,<br />
at man også kan lave en digital version<br />
med opdateringer som nye kapitler,<br />
notater og kildereferencer eller tilføje<br />
opdateringer eller bonusmateriale i en<br />
ebogsudgave.<br />
Men du kan også være en skønlitterær<br />
forfatter, der vil tilføre noget ekstra<br />
i en verden uden for papiret og indbindingen;<br />
måske baggrundsinformation<br />
om nogle af karaktererne, et efterskrift<br />
eller lignende. Disse er blot eksempler<br />
på, hvilke muligheder de digitale<br />
medier kan åbne op for. Der er ingen<br />
grund til at afvise nye medier, blot fordi<br />
de udfordrer bogen eller traditionelle<br />
måder at læse på. ·<br />
SE MERE – LINKS<br />
www.docs.google.com<br />
www.facebook.com<br />
www.twitter.com<br />
www.bit.ly<br />
www.tinyurl.com<br />
(gør det samme som bit.ly)<br />
www.blogger.com<br />
www.youtube.com<br />
www.ning.com<br />
www.linkedin.com<br />
Forfattere og de levende billeder<br />
På Khaled Hosseinis hjemmeside er der videoer, hvor han diskuterer<br />
emner som ’Becoming a Writer’, ’Conditions in Afghanistan’<br />
og ’Using Real People and Events’. Videoerne er også på<br />
YouTube og på forlaget Penguins hjemmeside. Andre bruger<br />
YouTube til bogtrailere. Fx har Laurie Halse Anderson i sin blog<br />
billeder og videoer (kaldet vlogging).<br />
www.khaledhosseini.com/hosseini-bookgroupdiscussion.html<br />
www.madwomanintheforest.com/blog<br />
Digitalt bonusmateriale<br />
Forfatteren Ian M. Banks har i forbindelse med udgivelsen<br />
af ’Transition’ i juli i samarbejde med TradeMobile lavet en<br />
applikation til iPhone, som man via en stregkode i den trykte<br />
roman kan downloade gratis. Applikationen er lavet til forlaget<br />
Little, Brown Book Group. Applikationen indeholder ekstramateriale<br />
som ekstra eksklusive kapitler, karakterernes biografier,<br />
forfatterens kommentarer og notater samt idéen bag romanen.<br />
Derudover skal applikationen opdateres jævnligt, så læserne<br />
får en strøm af nyheder og ekstramateriale til denne og fremtidige<br />
titler.<br />
www.iain-banks.net
FoTo <strong>FA</strong>NAN iMAD<br />
interview<br />
5skarpe…<br />
til eksilirakeren,<br />
oversætteren og forfatteren Duna Ghali<br />
Duna Ghali er irakisk-dansk forfatter og oversætter,<br />
født i Basra, irak og bosat i Danmark siden<br />
1992. Duna Ghali har på dansk udgivet kortprosasamlingen<br />
’Sene opdagelser små sejre’ (2004,<br />
Samlerens forlag) og digtsamlingen ’en have med<br />
duft af mand’ (2006, Samlerens forlag). Duna<br />
Ghali har oversat både H.C. Andersens eventyr og<br />
udvalgte digte af Peter Laugesen (1988-2007) og<br />
har udgivet flere bøger på arabisk.<br />
Hvordan har det været at komme i gang med at udtrykke dig<br />
på et nyt sprog?<br />
Det er stadig svært, men jeg bliver ved. Jeg kan stadig ikke helt uden<br />
hjælp. Den polsk-danske forfatter Janina Katz, hvis forfatterskab jeg<br />
holder af, sagde ved et møde for forfattere med anden etnisk baggrund<br />
hos <strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong>, at det tog hende mere end 20 år at skrive<br />
selvstændigt på dansk. Personligt kom jeg til Danmark som ”voksen”,<br />
jeg var 28 år gammel, og jeg tænker derfor først på arabisk, når jeg vil<br />
skrive en sætning på dansk. Det er en meget hård proces sammenlignet<br />
med en forfatter med anden etnisk baggrund, der er kommet til Danmark<br />
som barn, eller i en meget ung alder. Det danske sprog er mere direkte og<br />
kontant, synes jeg, og tingene skal siges og beskrives på en anden, mere<br />
bestemt, måde, ellers virker det enten forkert, lyder mærkeligt, eller får en<br />
fremmed tone.<br />
Hvad er den største udfordring for dig i at skrive her?<br />
Det er bestemt sproget. Min passion for at lege med ordene bliver til tider<br />
næsten smertefuld. Jeg bevæger mig i flere verdener, derfor føler jeg, at det<br />
nogle gange er svært at få det hele med. Jeg skrifter konstant mellem prosa-,<br />
digt- og romangenren, i et forsøg på at udtrykke mig mest fuldendt.<br />
Ville du skrive anderledes, hvis du var forfatter i dit fødeland?<br />
Det ved jeg ikke rigtig. Min far var i oppositionen og flygtede fra Irak, derfor<br />
måtte jeg, mens jeg endnu boede i landet, holde lav profil så meget som muligt.<br />
Under diktatoren Saddams Husseins regime var man enten med, og fik lov til at<br />
skrive, eller ikke. Der var nogle enkelte, der kunne overvinde censuren og skrev<br />
meget fine tekster med stærke symboler mellem linjerne. Tabuerne i den irakiske<br />
litteratur lige nu afhænger meget af, hvem der for tiden har magten i Irak.<br />
Føler du, at du kan udtrykke dig, som du vil, som forfatter i Danmark?<br />
Lægger du bånd på dig selv? Eller gør andre?<br />
Jeg føler, at skrivning giver en form for immunitet, og for mig er det at skrive også<br />
et forsøg på at føle denne her frihed, at finde den og nyde den. I virkeligheden tror<br />
jeg, at vi ikke er så fri i skrivningen, som vi selv tror, vi er, jeg tror, der er en grad<br />
af selvcensur hos alle forfattere. Opdragelsen spiller en stor rolle i forhold til hvilke<br />
tabuer, vi opererer med, og hvilken magt der er stærkest i os, om det er staten og<br />
religionen eller samfundet og dens sociale overvågning. Men jeg kan ikke selv se det,<br />
hvis jeg skriver anderledes i dag sammenlignet med i går. Det er ubevidst, tror jeg. For<br />
mig er det at skrive også en kreativ proces, det handler ikke kun om at skrive frit. Det<br />
er balancen mellem at være kreativ og være uden bånd, der ikke er lige nem.<br />
Vi taler meget om ytringsfrihed her – men er vi gode nok til at lytte til det,<br />
der bliver sagt?<br />
Der er ikke tid nok til at lytte. Vi vil hellere have et resumé, en kort og enkel forklaring, interessen<br />
er ofte uægte. I stedet for at uddybe nyheden og fordybe os i den, nøjes vi med<br />
at læse manchetterne, domineret af medierne, som råber på majoritetens vegne, nuancerne<br />
er meget begrænsede. Jeg føler ikke rigtig, at jeg kan råbe her, men med skrivningen<br />
kan man komme til orde eller blive hørt, selv om man hvisker. -AB<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·5·2010 7
artikel<br />
Fiktionens indre logik måtte<br />
ikke blive forstyrret af dagbogsblade.<br />
Eller omvendt. Sådan<br />
forklarer Katrine Marie Guldager sit<br />
genrevalg i sin bog ’Lysgrænsen’ fra<br />
2007. De sidste ti år har der været en<br />
stigende tendens til, at forfattere bruger<br />
traumatiske oplevelser fra deres eget<br />
liv som stof til en delvis fiktiv og delvis<br />
sand fortælling. Det er den genre, der<br />
hedder autofiktion. Begrebet blev introduceret<br />
allerede i 1977 af den franske<br />
forfatter Serge Doubrovsky og defineret<br />
som ”fiktionssættelse af privatlivet”.<br />
Det er, som om vi her i Danmark<br />
ikke rigtig har taget begrebet autofiktion<br />
– eller selvfiktion i fordansket udgave<br />
– til os, men heller ikke er blevet enige<br />
om at kalde fænomenet noget andet.<br />
Autofiktion kan noget andet end selvbiografi<br />
og noget andet end ren fiktion.<br />
Dens projekt er at forene to forskellige<br />
idealer, et sandhedsideal og et skønhedsideal.<br />
Denne fusion af to idealer åbner<br />
muligheder, men også faldgruber for<br />
litteraturen.<br />
En slags fortrolighed<br />
Forud for den autofiktionelle genres<br />
popularitet var en lang periode med<br />
postmoderne værker, hvor jeg’et er<br />
fraværende, hvor det enkelte menneske<br />
8 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·5·2010<br />
Flere og flere forfattere bevæger sig i krydsfeltet<br />
mellem fakta og fiktion. Især bruger en voksende<br />
gruppe forfattere stof fra privatsfæren i fortællinger,<br />
som udvisker grænserne mellem virkeligt og opdigtet<br />
Autofiktion,<br />
er et lille ubetydeligt fragment i en stor,<br />
forvirrende verden uden faste holdepunkter,<br />
og hvor leg med sprog og formeksperimenter<br />
i høj grad dominerede<br />
litteraturen. Roland Barthes hævdede<br />
ligefrem, at forfatteren var død. Men<br />
enhver tendens udløser en modtendens,<br />
og autofiktionen afspejler en trang til at<br />
genetablere et stærkt og tydeligt jeg, der<br />
fylder teksten ud.<br />
Enhver bog indeholder en kontrakt<br />
mellem forfatter og læser. Læseren<br />
accepterer de præmisser og det univers,<br />
der præsenteres i bogen. I den<br />
autofiktionelle genre stiller kontrakten<br />
skærpede krav til læseren. Læseren<br />
Cindy Lynn Brown er født i 1973 og mag. art. Arbejder<br />
som oversætter, underviser og foredragsholder. Stifter<br />
af odense Forfatterskole og arrangør af odense Lyrikfestival.<br />
Seneste udgivelse digtsamlingen ’korrektur’,<br />
2009, Forlaget Spring.<br />
må ikke bare læne sig tilbage, men skal<br />
være forfatterens fortrolige, acceptere<br />
det, der foregår i bogen og være villig til<br />
at træde ind i forfatterens privatsfære.<br />
Der er tale om et slags pseudovenskab,<br />
hvor forfatteren har behov for læserens<br />
opmærksomhed, selv om de to aldrig<br />
mødes i virkeligheden. Til gengæld får<br />
læseren så noget autentisk – sandheden<br />
– der gør, at bogen er mere ægte og<br />
relevant end en almindelig fiktiv roman.<br />
Samtidig får læseren ikke bare et<br />
vidnesbyrd om virkelige begivenheder,<br />
men en æstetisk bearbejdet, iscenesat<br />
og konstrueret sandhed.<br />
Ligesom i reality-tv er det et selektivt,<br />
subjektivt og iscenesat indblik i virkelige<br />
menneskers privatliv, der tilbydes.<br />
Men i modsætning til tv, hvor redaktører<br />
og producere har lavet manuskriptet<br />
og udvalgt, hvad vi får at se, er det her<br />
hovedpersonen selv, der har kontrollen<br />
og magten over det færdige produkt –<br />
bogen.<br />
Sandhed vs. skønhed<br />
Det kan være problematisk at ville<br />
fortælle sandheden og samtidig levere et<br />
æstetisk, bearbejdet produkt, og mange<br />
autofiktionelle værker kommer til at<br />
indeholde indbyggede modsætninger<br />
og selvmodsigende oplysninger på den
hvorfor nu det?<br />
baggrund. Nogle forfattere forsøger at<br />
imødegå dette dilemma. For eksempel<br />
skriver Kristian Ditlev Jensen i indledningen<br />
til sin beretning om de pædofile<br />
overgreb, han gennem barndommen<br />
blev udsat for, ’Det bliver sagt’, 2001,<br />
at bogen er tænkt ”etisk snarere end<br />
æstetisk. Det er meningen, at bogen<br />
skal være sand, snarere end smuk”. Der<br />
står ingen genrebetegnelse på omslaget,<br />
mens der for eksempel på Knud<br />
Romers ’Den som blinker er bange for<br />
døden’ 2006 står ”roman” og på Guldagers<br />
’Lysgrænsen’ står ”en psykoanalyse”.<br />
Morten Sabroe kalder på omslaget<br />
’Sidste tog’ 1996 for en ”roman”, men i<br />
efterfølgeren ’Du som er i himlen’ fra<br />
2007 omtaler han ’Sidste tog’ som ”min<br />
selvbiografi”.<br />
I adskillige værker, der omhandler<br />
pædofile eller incestuøse overgreb,<br />
formulerer fortælleren selv undervejs,<br />
at en dag vil de fortælle sandheden om<br />
dette, fordi det er vigtigt, at nogen tør<br />
fortælle den. Det forekommer i Kristian<br />
Ditlev Jensen og Odile Poulsens bøger<br />
og også i franske forfatteres som Christine<br />
Angot, Brigitte Lozerec’h, og Othilie<br />
Bailly, der alle beskriver en barndom<br />
med incest. Samtidig giver den autofiktionelle<br />
form forfatteren mulighed for at<br />
arbejde bevidst med formen og det æste-<br />
tiske udtryk. Når Guldager skriver ”At<br />
Annes lig godt et år senere ville blive<br />
fragtet hjem fra Nicaragua i et militærfly,<br />
havde vi naturligvis ingen jordisk<br />
chance for at vide” er det en måde at<br />
opbygge suspense. Læseren oplever<br />
gysende et narrativt begær efter at vide,<br />
hvad der skal ske.<br />
Forfattere som Christel Wiinblad<br />
og Lone Hørslev arbejder ekstremt<br />
sprogbevidst og billedligt med deres<br />
autofiktionelle emner, henholdsvis<br />
selvmord og skilsmisse, på en måde så<br />
sproget i sig selv tilføjer merbetydning<br />
til de faktuelle begivenheder. En forfatter<br />
som norske Karl Ove Knausgård er<br />
derimod blevet kritiseret for at være for<br />
sløset rent sprogligt og bruge for mange<br />
klicheer i sit omfangsrige værk ’Min<br />
kamp’, der ikke som typisk autofiktion<br />
omhandler en livskrise, men fortæller<br />
om hele forfatterens liv fra barndom til<br />
nutid, og måske derfor er mere beslægtet<br />
med traditionel erindring, selv om<br />
han alligevel foretrækker den kunstneriske<br />
frihed, betegnelsen ”roman” giver.<br />
Fortællerstemmer<br />
De autofiktionelle forfattere har en<br />
tendens til at skifte mellem første og<br />
tredjepersonsfortællere. Sabroe skriver<br />
primært ”jeg”, men bruger også i pas-<br />
artikel<br />
sager ”man” og også ”drengen”. Odile<br />
Poulsen bruger i ’Hustler’ fra 2000 også<br />
primært en jeg-fortæller, men da hun<br />
springer fra nutidsplanet til en incestuøs<br />
beskrivelse fra barndommen, står der<br />
pludselig ”hun” i stedet. Camille Laurens<br />
skifter konsekvent i ’I disse arme’,<br />
2000, mellem ”jeg” og ”hun” i hvert<br />
andet kapitel og udtaler i et interview:<br />
”Det er et spil, der gør det ene lag i<br />
fortællingen mere direkte. De kapitler,<br />
der har en jeg-fortæller, er tættest på<br />
forfatteren. Hun-personen er mere<br />
fiktionaliseret og romanagtig. Der er<br />
distance, og hun er løsrevet fra forfatteren.<br />
Barnet og den unge pige er jo ikke<br />
den samme person som den voksne. De<br />
var hende, men er det ikke længere. Ligesom<br />
når man tager et foto. Det er dig<br />
på billedet og så alligevel ikke, det er en<br />
repræsentation af én, du var engang og<br />
ikke rigtig dig. Det er løsrevet. Disse to<br />
planer kan så blande sig og vikle sig ind<br />
i hinanden, for de er alligevel uadskillelige.”<br />
Skår i troværdigheden<br />
Graden af distance til det fortalte kan<br />
justeres undervejs ved brug af forskellige<br />
fortællerstemmer og også ved at<br />
udelade bestemte ting eller fremhæve<br />
andre som særligt vigtige. En af fald-<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·4·2010 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·5·2010 9
artikel<br />
gruberne her er, at fortælleren<br />
kan komme til at fremstå som<br />
upålidelig og dermed underminere<br />
hele bogens præmis.<br />
Læseren kan sagtens acceptere,<br />
når Guldager lader<br />
en parallel handling foregå i<br />
Dantes ’Inferno’, eller når Sabroe<br />
bruger en gennemgående<br />
figur, han kalder ”paintballmanden<br />
med insektbrillerne”<br />
som viser sig i forbindelse med<br />
sygdom og dødsangst, for det<br />
er tydeligt, at disse ting bruges<br />
symbolsk og metaforisk og<br />
ikke skal tages for pålydende.<br />
Vi kan også acceptere, at<br />
Sabroe hævder, at Barack Obama aldrig<br />
kan blive præsident i USA. Det rokker<br />
ikke ved fortællerens troværdighed,<br />
for det var Sabroes faktiske vurdering,<br />
mens han skrev. Der, hvor det kan blive<br />
problematisk, er, når fortælleren fremlægger<br />
sin egen fortolkning af andre<br />
menneskers opførsel, som om den er<br />
sandheden.<br />
Lad os tage endnu et eksempel fra<br />
Sabroes ’Du som er i himlen’. Fortælleren<br />
citerer sin mor for udsagnet ”din far<br />
ville altid”, og ud fra det opbygger han<br />
en anekdote om, at moderen gemmer<br />
sig i køkkenet eller badeværelset om<br />
natten, indtil hun ved faderen sover, for<br />
at undgå seksuelle tilnærmelser. Han<br />
konkluderer, at moderen er aseksuel<br />
og frigid, hvilket passer til billedet af,<br />
at han selv har følt sig afvist af hende.<br />
Imidlertid kan han ikke vide, hvad der<br />
foregår hverken i hendes hoved eller i<br />
soveværelset mellem forældrene. Denne<br />
anekdote fortælles i alt seks gange i<br />
næsten enslydende ordvalg gennem<br />
bogen. Gentagelsen er et greb, der giver<br />
den særlig vægt og er med til at etablere<br />
Navneforvirring<br />
Ofte kommer debatten til at handle om, hvad det<br />
egentlig er, når det hverken er fakta eller fiktion. Hvis<br />
vi som i udlandet havde et begreb for det, kunne vi<br />
måske starte et andet sted:<br />
•Autofiktion/selvfiktion: Fiktionssættelse af privatlivet<br />
– neutralt, balance mellem autenticitet og æstetik.<br />
•Misery memoir: Oftest negativt ladet, beskriver<br />
genren som patetisk.<br />
•Livsfortælling: Her er det æstetiske nedtonet – som<br />
et uddrag af en selvbiografi.<br />
10 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·5·2010<br />
et fasttømret billede af moderen. Langt<br />
senere i bogen afsløres det imidlertid,<br />
at moderen var faderens elskerinde<br />
i otte år, hvor de begge var gift med<br />
andre, inden de blev gift med hinanden.<br />
Denne oplysning synes at underminere<br />
fortællerens beskrivelse af moderen<br />
som sexforskrækket og frigid, men idet<br />
den kun nævnes én gang og først langt<br />
inde i forløbet, hvor billedet af moderen<br />
allerede er etableret, får den ikke<br />
samme vægt og kommer til at stå som et<br />
tomrum i teksten, hvor potentialet ligger<br />
til en modfortælling om moderens<br />
seksualitet.<br />
Fortællerens prioritering demonstrerer<br />
den magt, han har over teksten. Hvis<br />
det var en af forældrene, der fortalte<br />
om deres fælles seksualliv, ville historien<br />
have udformet sig anderledes. Her<br />
overskrider jeg-fortælleren sin fokalisering<br />
og redegør for, hvad moderen og<br />
faderen foretager sig, tænker og føler i<br />
nattens løb for at overbevise læseren om<br />
sin empati og gøre de øvrige karakterer<br />
nuancerede, idet deres motivation forklares.<br />
I ren fiktion er der ikke nødvendigvis<br />
noget problematisk i en fortæller,<br />
der skifter fokalisering undervejs. Men i<br />
den autofiktionelle genre underminerer<br />
denne form for fabulering eller spekulation<br />
sandhedsidealet. Det fremstår som<br />
sandhed, men er det ikke alligevel.<br />
Problemer og gevinster<br />
Det kan være en svær balancegang at<br />
skrive autofiktion, men hvis man er<br />
opmærksom på farerne og omhyggelig<br />
med at opbygge sin fortæller, er det<br />
samtidig en berigende og interessant<br />
genre. At vælge det allermest smertelige<br />
og traumatiske fra sit eget privatliv som<br />
emne, gør, at der virkelig er noget på<br />
spil for forfatteren. Og når en forfatter<br />
Udpluk af autofiktionelle bøger<br />
virkelig brænder for sit emne, smitter<br />
det af på det litterære værk og giver det<br />
en betydning. Læseren kan mærke, hvor<br />
nødvendigt det var, at det blev skrevet.<br />
Forfatteren skriver ikke for sjov, men<br />
har virkelig noget på hjerte.<br />
Det, at autofiktionelle bøger handler<br />
om virkelige og ofte nulevende mennesker,<br />
gør naturligvis, at mange forfattere<br />
bruger en vis forsigtig selvcensur for<br />
at beskytte sig selv og de mennesker,<br />
der indgår i handlingen. De ændrer og<br />
udelader visse ting. Og det kan være<br />
fornuftigt, for hvis vi for eksempel ser<br />
på Knud Romer, kalder han nok sin bog<br />
’Den der blinker er bange for døden’<br />
en roman, men udtalte alligevel i flere<br />
interviews efter udgivelsen, at den var<br />
sandheden om, hvordan han og hans<br />
tyske mor blev udstødt fra samfundet og<br />
mobbet. Dette udløste protester fra adskillige<br />
tidligere klassekammerater, der<br />
fremviste billeder og breve m.m., der<br />
beviste, at de havde været gode venner<br />
og Romer en populær dreng i klassen.<br />
Risikoen er således, at forfatteren<br />
kommer til at såre mennesker, der føler<br />
sig (fejlagtigt) udstillet, og i ekstreme<br />
tilfælde kunne det føre til juridiske<br />
problemer. På den anden side har debatten<br />
omkring Romers bog måske været<br />
medvirkende til at øge nysgerrigheden<br />
og dermed salgstallene, og så er det jo i<br />
sidste instans op til den enkelte forfatter,<br />
om hun eller han kan stå inde for<br />
den historie, der fortælles, og hvordan<br />
balancen skal være mellem fakta og<br />
fiktion. Der må være etiske overvejelser<br />
og en vis grad af selvcensur, men det afgørende<br />
bliver derefter, om den autofiktionelle<br />
bog fungerer som god litteratur,<br />
der på en medrivende måde og med et<br />
godt sprog fortæller en tankevækkende<br />
historie. ·<br />
Suzanne Brøgger: ’Creme Fraiche’, Margurite Duras: ’Elskeren’, Annie<br />
Ernaux: ’Pladsen’, Katrine Marie Guldager: ’Lysgrænsen’, Lone Hørslev: ’Jeg<br />
ved ikke om den slags tanker er normale’, Kristian Ditlev Jensen: ’Det bliver<br />
sagt’, Morten Kirkskov: ’Kapgang’, Karl Ove Knausgård: ’Min kamp’, Camille<br />
Laurens: ’I disse arme’, Brigitte Lozerec’h: ’Vikaren’, Catherine Millet: ’Catherine<br />
M’s seksuelle liv’, Amélie Nothomb: ’Tokyo min elskede’, Georges Perec:<br />
’W eller erindringen om en barndom’, Odile Poulsen: ’Hustler’, Knud Romer:<br />
’Den som blinker er bange for døden’, Morten Sabroe: ’Sidste tog’, ’Du som<br />
er i himlen’, Christel Wiinblad: ’Min lillebror’.
BAGGRUNDSFoTo HeLLe viBeke JeNSeN<br />
Pegasusnotatet er et udefrakommende blik på litteraturen og dens vilkår<br />
dEn GodE hiSToRiE<br />
ER God i AllE MEdiER<br />
Forlæggeren Johnny Andersen er frustreret over forfatternes,<br />
forlagenes og boghandlernes manglende mod til at formidle den<br />
gode historie i elektronisk form<br />
E<br />
fter et lille års<br />
tid i bogbranchen<br />
fristes jeg<br />
til at påstå, at litteratur<br />
er en alt for alvorlig sag<br />
at overlade til boghandlere<br />
og forlæggere. Da<br />
jeg startede, troede jeg<br />
lidt naivt, at den gode<br />
historie var det vigtigste,<br />
og at forlaget – og<br />
også mediet – var helt<br />
underordnet. Og netop<br />
mediet står over for en<br />
voldsom forandring i de<br />
kommende år. Ebogen er<br />
i voldsom fremgang i det<br />
meste af verden – i Indien<br />
er der reklamer på tv for<br />
nye digitale bøger. I USA<br />
melder Amazon.com, at<br />
deres salg af ebøger nu<br />
overstiger salget af papirbøger.<br />
Men i Danmark<br />
er det stadig svært at få<br />
øje på de elektroniske<br />
bøger.<br />
Hvis et stort forlag<br />
sammen med en eller<br />
flere boghandlerkæder/<br />
internetboghandlere<br />
lancerede en ebogslæser<br />
i en stor kampagne, så er<br />
jeg sikker på, at bogkøberne<br />
også ville tage det<br />
nye medie til sig. Men i<br />
dag er det fortsat svært<br />
som forbruger at orientere<br />
sig på det meget<br />
lille ebogsmarked, vi har i<br />
Danmark.<br />
Lad mig give et eksempel<br />
på, hvordan det<br />
også vil være til gavn<br />
for forfatterne at blive<br />
digitaliseret. En forfatter<br />
udgav i 2008 en bog på<br />
et større dansk forlag.<br />
Bogen fik meget gode<br />
anmeldelser og de læsere,<br />
den fik, var meget<br />
glade for bogen. Desværre<br />
skete der det, som ofte<br />
sker med ukendte forfattere:<br />
Boghandlerne tog<br />
ikke bogen hjem i nævneværdigt<br />
omfang. Alligevel<br />
lykkedes det hen ad<br />
vejen at få førsteoplaget<br />
solgt, og bogen kan her<br />
to år efter udgivelsen<br />
ikke købes længere.<br />
Her kunne ebogen<br />
komme nye læsere (og<br />
forfatteren) til undsætning.<br />
For et beløb på<br />
under ét tusind danske<br />
kroner kan bogen<br />
konverteres til en ebog,<br />
som herefter ville kunne<br />
sælges uden yderligere<br />
produktionsomkostninger<br />
– oven i købet til en<br />
billigere udsalgspris end<br />
papirudgaven.<br />
Min opfordring til<br />
forfattere i den situation<br />
er, at de skal presse deres<br />
forlag til at udgive tidligere<br />
titler som ebøger<br />
– og hvis de ikke vil, så<br />
prøv at få den gamle sats<br />
fri fra forlaget og alliér jer<br />
med nogen, som kan få<br />
jeres ebøger på markedet.<br />
Det er let, billigt og<br />
nemt og en fantastisk<br />
mulighed for at give en<br />
bog evigt liv.<br />
Udfordringen for forlag<br />
og boghandlere bliver<br />
at håndtere det nye medie.<br />
For forlagene burde<br />
det være ligetil – om<br />
det er digitalt eller pap<br />
og papir er i princippet<br />
ligegyldigt, det handler<br />
om at få historierne ud til<br />
læserne. Det er selvfølgelig<br />
oplagt, at en stor<br />
del af denne handel vil<br />
foregå over internettet,<br />
men boghandlerne kunne<br />
også tage udfordringen<br />
op ved at tilbyde inspiration<br />
og anbefale nye<br />
bøger, ligegyldigt hvilket<br />
medie kunden foretrækker.<br />
I New York, Berlin<br />
og London dukker der<br />
i disse år en ny type<br />
boghandlere op. De er<br />
drevet af personer med<br />
stor kærlighed til bøger.<br />
De sælger historier, de<br />
selv kan lide, og deres<br />
entusiasme smitter af på<br />
kunderne, som vender<br />
tilbage for inspirationens<br />
og oplevelsens skyld. Og<br />
her på Vesterbro ser vi<br />
også tendensen – nye,<br />
små boglader dukker<br />
op, og de har kaffe på<br />
mening & debat<br />
kanden og masser af inspiration<br />
til nye læseoplevelser.<br />
Jeg er fuld af optimisme<br />
på den gode histories<br />
vegne og ser de digitale<br />
medier som en udvidelse<br />
af forfatterens muligheder<br />
for at nå nye læsere.<br />
Og så glæder jeg mig<br />
til, at danskerne endelig<br />
får mulighed for at dele<br />
indernes og resten af<br />
verdens nye læsemuligheder.·<br />
Johnny Andersen er tidligere<br />
filmproducer og startede i 2009<br />
forlaget Republik, som satser<br />
på skæve, eksperimenterende<br />
og velskrevne romaner – og en<br />
enkelt debatbog indimellem.<br />
Republik udgav i november<br />
sidste år Lena Sundströms<br />
’verdens lykkeligste folk”, der<br />
blev december måneds mest<br />
medieomtalte bogudgivelse –<br />
uden at det gav boghandlerne<br />
lyst til at tage bogen hjem.<br />
www.republik.dk<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·5·2010 11
FoTo LiSBeTH THoRLACiUS<br />
mening & debat<br />
Åbent brev til Lotte Garbers<br />
– og alle os andre<br />
Der eksisterer et aktivt og mangfoldigt vækstlag, som er med<br />
til at undervise, inspirere og uddanne de kommende forfattere, men<br />
indsatsen bliver sjældent anerkendt, mener Anne Marie Tètevide<br />
Anne Marie<br />
Têtevide er født i<br />
1947, cand. mag.,<br />
forfatter og<br />
oversætter.<br />
Sidste udgivelse er romanen<br />
’Sottrupgade 9’, Gyldendal, 2003.<br />
Kære Lotte.<br />
Da du blev formand, var jeg til<br />
stede, og jeg har med stor fornøjelse<br />
bemærket dit arbejde<br />
siden. Især sætter jeg pris på<br />
din evne til skarp, humoristisk<br />
kommentar, i Forfatteren og<br />
i aviser og ugeblade. Jeg ser<br />
dig formulere og føre foreningens<br />
sager ved enhver<br />
lejlighed, uden surhed, og jeg<br />
tror, det er sådan, man synliggør<br />
sig og opnår respekt, der<br />
også batter i forhandlingssituationer.<br />
Imidlertid vil jeg gøre dig<br />
opmærksom på ét forhold:<br />
Jeg har nu to gange set dig<br />
anføre, at ”vi trænger til<br />
forfatteruddannelse, og der<br />
eksisterer kun to en halv uddannelser:<br />
Forfatterskolens,<br />
den ny børnebogsforfatterskole<br />
og så den, der er i færd<br />
med at blive skabt i Jylland”.<br />
Det er hverken korrekt eller<br />
retfærdigt!<br />
Der var i 1980’erne i<br />
Danmark mennesker, der<br />
begyndte at lave skrivekurser.<br />
Underviserne måtte i de første<br />
år kæmpe bravt med Boruminspirerede<br />
udsagn som<br />
”talent kan ikke læres” og ”nu<br />
mening & debat<br />
12 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·5·2010<br />
tror alle, at de kan udkomme<br />
på Gyldendal efter at have siddet<br />
to timer tirsdag aften på<br />
en folkeskole” og lignende underkendende<br />
bemærkninger.<br />
Selv i <strong>Forfatterforening</strong>en har<br />
jeg hørt sådanne udtalelser.<br />
Siden er yderligere skrivekurser/skoler<br />
skudt op,<br />
og skrivekurser organiseres<br />
af aftenskoler, daghøjskoler,<br />
højskoler og folkeuniversitetet.<br />
En søgning på nettet giver en<br />
oversigt fra 2007, der indeholder<br />
en tre sider lang liste over<br />
tilbuddene bare i København.<br />
Enhver, der har syslet med<br />
skriveundervisning, manuskripthjælp<br />
og lign., ved, at<br />
talent ikke kan læres, men der<br />
er dog en udbredt konsensus<br />
om, at der i forfatterjobbet<br />
ud over talentet ligger et<br />
håndværk, som kan øves og<br />
finpudses hele livet. Et typisk<br />
forløb for mange yngre forfattere<br />
har været, at de er gået<br />
fra et daghøjskolekursus til<br />
Forfatterskolen og derfra til<br />
en debut, evt. med en tidligere<br />
skrivelærer eller en medkursist<br />
som sparringspartner undervejs.<br />
Af flere grunde nævner<br />
forfattere sjældent, at der har<br />
HeLLe viBeke JeNSeN<br />
været stadier på skrivningens<br />
vej til udgivelse. Man har<br />
kæmpet hårdt og længe for<br />
at nå frem til en udgivelse på<br />
et anerkendt forlag, man er<br />
ikke til sinds at dele æren med<br />
nogen. Det er ”ikke fint” at<br />
have fået sparring, ros og ris.<br />
Skrivekurserne har ikke status.<br />
Og det i et land, hvor vi roser<br />
os af en lang tradition for<br />
folkeoplysende virksomhed?!<br />
De fleste kursister har aldrig<br />
“ Offentligheden<br />
stiller sig tilfreds med<br />
X Factor-præsentationen<br />
af forfatteren som<br />
slidende ener uden en<br />
eneste Remee.<br />
Og forlagenes markedsføringsfolk<br />
ved det og<br />
efterlever det.<br />
haft ambitioner om at blive<br />
forfattere, men ser kurset som<br />
en forbedring af deres evne<br />
til at deltage i det moderne<br />
informationssamfund, hvor<br />
ethvert job kræver evne til<br />
formulering. Og der findes<br />
altså en del forfattere, der er<br />
nået frem til en karriere takket<br />
være professionel, statsstøttet,<br />
folkeoplysende undervisningsvirksomhed,<br />
som ikke har<br />
kostet dem mere end et indmeldelsesgebyr.<br />
Det er da en<br />
glad nyhed, skulle jeg mene!<br />
Offentligheden kender<br />
ikke meget til dette. Den<br />
mediebårne opfattelse af<br />
forfatterjobbet går sjældent<br />
på den håndværksmæssige<br />
del eller på læsning af andres<br />
bøger som forudsætning eller<br />
vigtigheden af en evne til at<br />
formulere sig og have noget<br />
på hjerte. Offentligheden stiller<br />
sig tilfreds med X Factorpræsentationen<br />
af forfatteren<br />
som slidende ener uden en<br />
eneste Remee. Og forlagenes<br />
markedsføringsfolk ved det og<br />
efterlever det.<br />
Jeg synes ikke, at vi/du<br />
skal medvirke til den usynliggørelse<br />
og underkendelse,<br />
dels af dygtige nuværende og<br />
forhenværende undervisere på<br />
græsrods-skrivekurserne, dels<br />
af hårdt og grundigt arbejde<br />
som forudsætning for succes.<br />
Det gør ingen andre kunstarter.<br />
Du har med rette brugt<br />
dette sidste som argument for<br />
oprettelsen af forfatterskoler.<br />
Jeg har i nordiske skrivelærersammenhænge<br />
oplevet en<br />
ganske anden holdning til<br />
græsrodsniveauet og synes, at<br />
også det danske græsrodsniveau<br />
burde roses og anerkendes,<br />
både af dig som formand<br />
for den forening, der både<br />
rummer de undervisende og<br />
de underviste, og af foreningens<br />
medlemmer.<br />
Selv er jeg – både som forfatter<br />
og som skrivelærer – en<br />
mindre fisk, men meget stolt<br />
over at have set og støttet<br />
yngre talenter og meget glad<br />
for de kurser i forskelligt regi,<br />
som jeg har deltaget i.<br />
Indsend gerne debatindlæg på max 4.000 anslag inkl. mellemrum. Indlæg skal forsynes med foto og mini-cv.<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong> kan ikke love, at alt bliver bragt, og forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster.
Illustrator:<br />
Giv ikke afkald på dine digitale rettigheder!<br />
Hvad går det ud på?<br />
Digitale rettigheder handler<br />
om din ret til at tjene penge<br />
på dine illustrationer, når de<br />
udkommer i de nye medier.<br />
Nogle af dem findes allerede<br />
i dag (Internettet) andre er<br />
på trapperne (ebøger og<br />
interaktive billedbøger), og<br />
mange har vi ikke set endnu.<br />
Fordi medierne er så nye,<br />
kan det være fristende for et<br />
forlag at snuppe hele fortjenesten,<br />
mens du spises af med<br />
nul og nix. Meldinger fra flere<br />
medlemmer peger desværre<br />
i retning af en stigende tendens,<br />
hvor forlaget ønsker, at<br />
illustratoren frasiger sig sine<br />
digitale rettigheder.<br />
Da Hollywood<br />
stod i flammer<br />
Måske kan du huske, at filmbranchen<br />
for et par år siden<br />
stod på den anden ende,<br />
da manusforfatterne gik i<br />
storstrejke. Balladen gik ud på,<br />
at filmselskaberne ønskede<br />
at have alle rettigheder til at<br />
udgive gamle og kommende<br />
film i elektroniske medier,<br />
uden at manusforfatteren<br />
skulle have en eneste dollar i<br />
royalty. Samme model er på<br />
tegnebrættet til os.<br />
Det kommer vel ikke<br />
til at ramme mig?<br />
Forestil dig et øjeblik, at du er<br />
musiker tilbage i 1984, og du<br />
får tilbudt en række fede lppladekontrakter,<br />
men kun på<br />
den betingelse, at du afgiver<br />
din ret til at få royalties på<br />
fremtidige medier. Du skriver<br />
måske under i den tro, at lp’en<br />
varer evigt, uden at vide, at<br />
du en dag vil blive ruineret<br />
af cd’er og mp3-formatet.<br />
Hvis der er en overvejende<br />
sandsynlighed for, at digitale<br />
medier kommer til at blive en<br />
større del af vores indtægtsgrundlag<br />
fremover, skal vi så<br />
frivilligt sige nej tak til retmæssig<br />
løn for vores arbejde?<br />
Hvad kan jeg gøre?<br />
Vi kender det alle sammen: Vi<br />
sidder spændt og glæder os<br />
til at komme i gang med en<br />
ny illustrationsopgave, men<br />
sommerfuglene i maven bliver<br />
hurtigt til regnorme, når vi skal<br />
tage stilling til kontrakten. Under<br />
læsningen lægger du måske<br />
mærke til uldne begreber<br />
som ”elektroniske netværk” eller<br />
”fremtidige medier”, og det<br />
er her, du skal være vaks. Der<br />
er et par umiddelbare ting, du<br />
kan gøre:<br />
For det første skal du vente<br />
med at skrive under.<br />
For det andet kan du bede<br />
forlaget om at tage den del ud<br />
af kontrakten. (Oftest gør de<br />
det uden brok.)<br />
For det tredje: Hvis du<br />
mening & debat<br />
Flere og flere forlag har fået øjnene op for fidusen i at lægge dine bøger ud på nettet,<br />
så fx børn og unge kan læse dem via biblioteker, skoler, portaler osv. – oftest uden at du får noget for det.<br />
Måske har du allerede, uden at vide det eller med tøvende samtykke, skrevet under på en sådan aftale.<br />
Fremtiden byder på mange flere digitale medier, vil du også gå glip af pengene dér?<br />
Lars Munck, født 1976, illustrator og<br />
storyboardtegner. Uddannet fra Designskolen<br />
i kolding. Har udgivet billedbøger<br />
i Danmark og Sverige og tegnet<br />
storyboards til danske og amerikanske<br />
film. Storyboarddagbogen ’Flugten til<br />
Hollywood’ blev bragt i Politiken.<br />
Formand for illustratorgruppen i <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Forfatterforening</strong><br />
iLLUSTRATioN LARS MUNCk<br />
er i tvivl, kan du altid sende<br />
kontrakten forbi foreningens<br />
jurist, Nanna Hummelmose.<br />
Hvis forlaget slet ikke er villige<br />
til at forhandle lige præcis<br />
dine digitale rettigheder, anbefaler<br />
vi i Illustratorgruppen,<br />
at du ikke skriver under. Hvis<br />
vi er vågne, snarrådige og<br />
modige, kan det lykkes os at<br />
styre uden om de værste grusomheder<br />
uden at blive plyndret.<br />
Medlemmernes opbakning<br />
giver Illustratorgruppen vind i<br />
sejlene, når vi til efteråret skal<br />
udstikke fremtidens kurs.<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·4·2010 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·5·2010 13
mening & debat<br />
F<br />
orskellen mellem<br />
voksen- og børnebøger<br />
er blevet visket<br />
ud ved et skrivebord i Oslo – i<br />
hvert fald i forhold til Nordisk<br />
Råd – uden at det hidtil er blevet<br />
bemærket af ret mange.<br />
I et brev af 4. marts<br />
2010 skriver Det Kongelige<br />
Kulturdepartement i<br />
Oslo til de norske børne- og<br />
ungdomsbogsforfattere, at<br />
de nordiske kulturministre<br />
ikke er særligt interesserede<br />
i at oprette en særlig nordisk<br />
børn- og ungdomspris, fordi<br />
”Nordisk råds litteraturpris i<br />
utgangspunktet ikke er spesifisert<br />
for voksenlitteratur<br />
og således ikke ekskluderer<br />
barnelitteratur”.<br />
Forenklet sagt: Står der<br />
bare litteratur eller skønlitteratur<br />
i statutterne for priser,<br />
legater og lign., kunne man<br />
videreføre beslutningen fra<br />
14 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·5·2010<br />
De nordiske kulturministre ligestiller nu voksen- og<br />
børnelitteratur i forhold til Nordisk Råds Litteraturpris. Det kan<br />
betyde nyvurdering af begrebet litteratur<br />
andre steder, bl.a. i Statens Kunstfond<br />
Nordisk Råds Litteraturpris<br />
– nu også til børnelitteratur<br />
Erik Christiansen, født 1945, er<br />
forlagsuddannet i københavn og<br />
oxford. eksportchef ved DR og islandsk<br />
stats-tv i næsten 30 år. Forfatter til<br />
flere voksen- og børnebøger, aktiv<br />
i BU-styrelsen og redaktør af BU’s<br />
nyhedsbrev.<br />
de nordiske ministre og ikke<br />
på forhånd bevidst eller ubevidst<br />
udelukke børnelitteratur<br />
– tilsvarende naturligvis<br />
ikke udelukke voksenlitteratur,<br />
hvis ellers traditionelle<br />
børnelitteraturlegater ikke<br />
udtrykkeligt skal gå til børnelitteratur.<br />
Bare for børn ...<br />
I dag får dansk børnelitteratur<br />
en forsvindende lille<br />
andel af støttekronerne til litteratur.<br />
Blandt de årligt over<br />
100 modtagere af litteraturarbejdslegater<br />
fra Statens<br />
Kunstfond er der fx færre<br />
børne- og ungdomsbogsforfattere,<br />
end der var retfærdige<br />
ved Sodomas og Gomorras<br />
undergang, nemlig<br />
øjensynlig ingen eller ganske<br />
få, ifølge BU-medlemmernes<br />
rapportering til BU-styrelsen<br />
i 2009 og 2010.<br />
Årsagen skal nok findes i<br />
historien: Børnelitteraturen<br />
var ikke regnet for noget<br />
ved vedtagelsen af Statens<br />
Kunstfond i 1964, litteratur<br />
var dengang voksenlitteratur.<br />
Det skadede endda ikke,<br />
hvis teksterne var stærkt<br />
elitære og oplagene små.<br />
Næsten samtidig kom<br />
imidlertid en rummelig<br />
bibliotekslov, der få år efter<br />
gav det store gennembrud<br />
for børnelitteraturen – som i<br />
kvalitet, variation og udfor-<br />
DET DANSKE INSTITUT I ROM<br />
Ophold og stipendier forår 2011<br />
Forskere, videnskabsfolk og kunstnere kan søge studieophold<br />
på Det <strong>Dansk</strong>e Institut i Rom i forår 2011 (1. febr. - 31 juli 2011).<br />
Der vil desuden fra Dronning Ingrids Romerske Fond være et<br />
beløb til rådighed til uddeling af stipendier i forbindelse med<br />
ophold. Formålet med stipendierne er at gøre det muligt for<br />
forskere inden for alle grene af videnskaben og kunstnere inden<br />
for alle kunstarter (billedkunst, design, arkitektur, musik,<br />
litteratur etc.) at gennemføre videnskabelige eller<br />
kunstneriske studier i Rom.<br />
dring stadig kører godt, bl.a.<br />
med en tredjedel af biblioteksudlånene.<br />
Til gavn for alle<br />
Børnelitteraturen er nøglen<br />
til læsning. Læser man ikke<br />
som barn, læser man slet<br />
ikke som voksen.<br />
Læseinteressen blandt<br />
børn og unge er desværre dalende.<br />
Dét er en udfordring<br />
for forfatterne af børne- og<br />
ungdomslitteratur og for de<br />
legater, som støtter litteratur.<br />
Derfor ville det gavne al<br />
litteratur, hvis børnelitteraturen<br />
fik en velfortjent håndsrækning<br />
og fx blev bedre<br />
repræsenteret på listen over<br />
modtagere af legater fra<br />
Statens Kunstfond næste<br />
år. Hvad der var god latin i<br />
litteraturen i 1964, behøver<br />
nødvendigvis ikke være det i<br />
2010 snart 50 år efter. ·<br />
Information og ansøgningsskema (skal anvendes) på instituttets<br />
hjemmeside www.acdan.it<br />
Ansøgningen stiles til Bestyrelsen for Det <strong>Dansk</strong>e Institut i Rom<br />
og indsendes pr. e-mail til: ansoegning@acdan.it<br />
Accademia di Danimarca, Via Omero, 18. I-00197 Roma, Italien<br />
Tlf.: 0039-06 32 65 931 - Fax 0039-06 32 22 717<br />
Modtagelse kan verificeres ved en opringning til instituttet.<br />
Frist: 20. september 2010
debutanten<br />
I hvert blad sætter vi fokus på en ny forfatter og de forventninger,<br />
der følger med den første bog. Jacob Halvas Bjerre er BA i<br />
historie og ved at færdiggøre sin magisterkonferens i historie<br />
på Københavns Universitet. Hans debutbog, ’Holocaust’, er en<br />
undervisningsbog rettet mod gymnasiernes historieundervisning<br />
og udkom på forlaget Frydenlund i juni 2010 som en del af<br />
en serie, der hedder ’Historie i det 20. århundrede’<br />
Af Anna Bridgwater<br />
Forsidens billedmosaik viser fra top til bund forløbet<br />
i jødernes fornedrelse og forfølgelse i 1930’ernes og<br />
-40’ernes Tyskland.<br />
Hvorfor kastede du dig over<br />
emnet Holocaust?<br />
Jeg har beskæftiget mig meget<br />
med emnet i løbet af mit studie. Jeg var<br />
på et studieophold i Halifax i Canada,<br />
og der fulgte jeg et kursus i ’Representation<br />
and Memories of Holocaust’,<br />
om hvordan forskellige lande erindrer<br />
Holocaust. Jeg blev fascineret af de<br />
menneskeskæbner, der blev fanget i det<br />
kaos, den nazistiske forfølgelsespolitik<br />
skabte, og i den gradvise udgrænsning,<br />
hvor almindelige mennesker efterhånden<br />
blev til en uønsket gruppe, som<br />
man skubbede ud af samfundet. Det<br />
virker, som om man i samtiden ikke<br />
rigtig lagde mærke til det. Men det er<br />
også spændende at beskæftige sig med<br />
gerningsmændene.<br />
Hvad er din ambition med bogen<br />
’Holocaust’?<br />
At den bliver brugt i gymnasierne.<br />
Min vinkel var, at det skulle være en<br />
bog, der kunne bruges af nogen, der<br />
ikke vidste noget om Holocaust. Hvis<br />
man googler ordet ’Holocaust’, får<br />
man hurtigt en masse sider skrevet<br />
af Holocaust-benægtere. Benægtelse<br />
vinder frem, så jeg synes, det er nødvendigt<br />
at formidle viden om Holocaust<br />
til yngre mennesker. Nogle vil måske<br />
kritisere mig for billedvalget, for der er<br />
meget barske billeder med i bogen. Men<br />
jeg synes ikke, man skal lægge fingrene<br />
imellem.<br />
Hvad var det vanskeligste<br />
i skriveprocessen?<br />
At overskue materialet. Der er skrevet<br />
så meget om alle områder af Holocaust,<br />
så det er et meget stort område at danne<br />
sig et overblik over og derefter udvælge<br />
dele af. Bogen er tænkt som en introduktion,<br />
så man efterfølgende kan gå<br />
videre med et særligt emne, hvis man<br />
vil.<br />
interview<br />
Tror du, du kommer til at skrive<br />
flere bøger?<br />
Det vil jeg gerne. Jeg kunne godt tænke<br />
mig at udgive det emne, jeg skriver<br />
magisterkonferens om, nemlig om det<br />
danske udenrigsministerium kendte til<br />
jødeudryddelserne under Anden Verdenskrig.<br />
Det tror jeg ikke, at de gjorde,<br />
men man havde samarbejdspolitik og<br />
en række diplomater, som indsendte<br />
lovtekster mv. fra de forskellige lande<br />
til Udenrigsministeriet. Derfor var man<br />
orienteret om jødelovene rundt omkring<br />
i Europa.<br />
Hvordan ser din fremtidige<br />
stillingsbeskrivelse ud?<br />
Jeg vil gerne både forske og formidle.<br />
Og de to ting går fint hånd i hånd. ·<br />
“ Jeg blev fascineret af<br />
de menneskeskæbner,<br />
der blev fanget i det kaos,<br />
den nazistiske forfølgelsespolitik<br />
skabte, og i den<br />
gradvise udgrænsning,<br />
hvor almindelige mennesker<br />
efterhånden blev til en<br />
uønsket gruppe, som man<br />
skubbede ud af samfundet<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·5·2010 15
legater<br />
LEGATER<br />
Ophold<br />
på Klitgården<br />
ANSØGNINGSFRIST<br />
15. september<br />
Kunstnerbolig ved Skagen<br />
– bo i Chr. X’s sommerresidens<br />
Klitgården i to uger<br />
med tre daglige måltider for<br />
100 kroner om dagen.<br />
Se mere på www.dansk-kunstnerraad.dk<br />
og www.klitgaarden.dk.<br />
Støtte til<br />
nordiske<br />
bu-oversættelser<br />
ANSØGNINGSFRIST<br />
1. oktober<br />
Nordisk Råd har afsat penge<br />
til oversættelse af BU-litteratur<br />
mellem de nordiske<br />
lande. Støtten skal søges af<br />
forlaget i oprindelige udgivelsesland,<br />
i Danmark hos<br />
www.kunst.dk<br />
Kulturkontakt<br />
Nord<br />
Det fælles nordiske center<br />
for kultursamarbejde støtter<br />
på en række områder.<br />
Der er tale om støtte til<br />
nordiske projekter. Der kan<br />
ikke indsendes ansøgninger<br />
løbende, men inden for en<br />
periode på nogle uger for<br />
hver ansøgningsrunde.<br />
Der er tre forskellige ansøgningsrunder<br />
inden for<br />
mobilitetsprogrammet:<br />
Rejselegater søges mellem<br />
6. oktober og 3. november.<br />
Støtte til kortvarige netværksprojekter<br />
søges<br />
mellem 1. september og 13.<br />
oktober.<br />
Støtte til længere netværksprojekter<br />
søges mellem 15.<br />
september og 13. oktober.<br />
Der er også to ansøgningsrunder<br />
i Kunst- og kulturprogrammet:<br />
16 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·5·2010<br />
Støtte til kompetenceudvikling<br />
søges mellem 18. august<br />
og 15. september.<br />
Støtte til produktionsrettede<br />
aktiviteter søges mellem 18.<br />
august og 15. september.<br />
Se detaljer om de forskellige former<br />
for støtte på www.kulturkontaktnord.org<br />
Biblioteks-<br />
afgiftspuljen<br />
ANSØGNINGSFRIST<br />
1. oktober<br />
Alle forfattere, oversættere<br />
og illustratorer, som er<br />
tilmeldt bibliotekspengene,<br />
også dem, der er under<br />
bagatelgrænsen, kan søge<br />
om tilskud fra Biblioteksafgiftspuljen,<br />
også kaldet 10.<br />
mio. kroners-puljen.<br />
Hent ansøgningsskemaet på<br />
www.kunst.dk > litteratur > søg<br />
tilskud.<br />
Oversætter-<br />
puljen<br />
ANSØGNINGSFRIST<br />
1. oktober<br />
Tilskud til oversætterhonorar<br />
for forlag. Puljen kan<br />
søges af danske forlag, der<br />
ønsker at udgive et værk<br />
i dansk oversættelse, og<br />
af udenlandske forlag, der<br />
ønsker at udgive et værk<br />
oversat fra dansk. Puljen har<br />
til formål at fremme dansk<br />
litteratur i udlandet og oversat<br />
litteratur i Danmark. Der<br />
gives støtte til skønlitteratur<br />
(prosa, lyrik og dramatik),<br />
faglitteratur af almenkulturel<br />
interesse (herunder essayistik<br />
og biografier), tegneserier<br />
og børnelitteratur.<br />
Læs mere på www.kunst.dk/statenskunstraad/soegtilskud<br />
Rejsestipendier<br />
for oversættere<br />
ANSØGNINGSFRIST<br />
1. oktober 2010<br />
Rejsestipendier kan søges af<br />
professionelle oversættere<br />
til og fra dansk, dvs. oversættere,<br />
som har minimum<br />
ét oversat værk udgivet<br />
eller opført inden for den<br />
genre, hvortil der aktuelt<br />
søges støtte. Formålet med<br />
ordningen er at kunne støtte<br />
oversættere i forbindelse<br />
med rejser til konkrete<br />
formål og til længerevarende<br />
rejser med henblik på<br />
sproglig og kulturel efteruddannelse.<br />
Læs mere på www.kunst.dk/statenskunstraad/soegtilskud<br />
Residency-<br />
ophold i udlandet<br />
ANSØGNINGSFRIST<br />
15. oktober<br />
Statens Kunstråd giver<br />
støtte til danske kunstneres<br />
og kunstformidleres ophold<br />
på udenlandske residencies.<br />
<strong>Dansk</strong>e professionelle<br />
kunstnere, kunstnergrupper<br />
og kunstformidlere, der har<br />
opnået deltagelse på et<br />
professionelt residency-program<br />
i udlandet, kan søge.<br />
Se mere om kravene på www.kunst.<br />
dk/statenskunstraad/soegtilskud<br />
Forfatter-<br />
centrum<br />
ANSØGNINGSFRIST<br />
1. oktober og 1. november til<br />
arrangementer i november<br />
og december<br />
Støtte til forfatterhonorar<br />
ved oplæsningsarrangementer<br />
i september og oktober.<br />
Puljen kan søges af alle, der<br />
arrangerer oplæsningsarrangementer<br />
i Danmark med<br />
forfattere, der har et solidt<br />
forfatterskab bag sig.<br />
Læs mere på www.kunst.dk/statenskunstraad/soegtilskud<br />
Puljen for<br />
fremmed-<br />
sprogede<br />
forfattere<br />
ANSØGNINGSFRIST<br />
1. oktober<br />
Puljen kan søges af fremmedsprogede<br />
skønlitterære<br />
forfattere, der har øvet en<br />
særlig indsats for dansk<br />
kultur.<br />
Læs mere på www.kunst.dk/statenskunstraad/soegtilskud<br />
De generelle<br />
midler<br />
– litteratur<br />
ANSØGNINGSFRIST<br />
1. oktober<br />
Der gives legater, produktionsstøtte<br />
og projektstøtte,<br />
men ikke arbejdslegater. Der<br />
gives støtte til forfatteres<br />
rejser og til arrangementer,<br />
udstillinger, udgivelser, seminarer,<br />
live-arrangementer<br />
og rejser mv., der specifikt<br />
formidler dansk litteratur, og<br />
i særlige tilfælde arbejdslegater<br />
til oversættere i<br />
forbindelse med klassikeroversættelser.<br />
Se mere på www.kunst.dk/statenskunstraad/soegtilskud
september oktober november 2010<br />
september<br />
2. Rød sofa kl. 17<br />
– se hjemmesiden for program<br />
14. DOF Stambordsmøde<br />
på Café Diamanten kl. 20<br />
15. Bestyrelsesmøde kl. 12<br />
20. Seniorgruppen kl. 15<br />
22. Kursus kl. 18-21<br />
”Den naturlige historie”<br />
andre arrangementer<br />
Den 10. internationale<br />
litteratur-<br />
festival i Berlin<br />
Fra 15. til 25. september 2010<br />
afholdes litteraturfestival i<br />
Berlin. Besøgende vil kunne<br />
opleve mere end 250 forfattere<br />
og kunstnere ved oplæsninger,<br />
diskussioner, koncerter,<br />
slam, litterære filmatiseringer<br />
af samtidslitteratur og meget<br />
mere. I løbet af festivalen<br />
vil man blandt mange andre<br />
kunne opleve Yann Martel og<br />
Sofi Oksanen.<br />
Se mere www.literaturfestival.com<br />
En aften med<br />
Gunnar Ekelöf<br />
Torsdag 30. september<br />
kl. 19.30, Strandgade 6<br />
<strong>Dansk</strong>-Svensk Forfatterselskab<br />
står bag en aften om den<br />
svenske digter, Gunnar Ekelöf<br />
(1907-1968) ved mag.art. Neal<br />
Ashley Conrad. Der bliver fokus<br />
på Ekelöf og hans digtning<br />
og hans indflydelse på andre.<br />
Neal Ashley Conrad tiltrådte i<br />
2009 en ph.d.-forskerstilling på<br />
Lunds Universitet om Gunnar<br />
Ekelöf, og har medvirket til<br />
udarbejdelsen af Claus Bohms<br />
film ’Ekelöfs blik - Blikke på<br />
Ekelöf’, en dobbelt-dvd med<br />
booklet, udgivet af Magic Hour<br />
Films og Forlaget Multivers.<br />
Gratis entre.<br />
oktober<br />
2. S-debutantarrangement kl. 15<br />
5. Seniorgruppen kl. 15<br />
7. Rød sofa kl. 17<br />
– se hjemmesiden for program<br />
12. DOF Stambordsmøde på<br />
Café Diamanten kl. 20<br />
14. Kursus kl. 19-22<br />
”Sproglig korrekthed”<br />
21. Rød sofa kl. 17<br />
– se hjemmesiden for program<br />
27. Bestyrelsesmøde kl. 12<br />
Bogmessen<br />
i Göteborg<br />
Bok- och Biblioteksmässan<br />
2010 holdes 23.-26. sept. med<br />
forlagsstande og en lang række<br />
seminarer, www.bok-bibliotek.<br />
se. Specialpris 400 SEK inkl.<br />
moms for DFF-medlemmer ved<br />
bestilling inden 15. sept. på<br />
www2.bok-bibliotek.se/webshop_SFF<br />
Trekantsområdets<br />
litteraturfestival<br />
3.-10. oktober, afholdes litteraturfestival<br />
i Trekantsområdet i<br />
et samarbejde mellem bibliotekerne<br />
i Trekantområdet og<br />
Trekantområdet Danmark. Der<br />
er forfattere fra ind- og udland,<br />
oplæsninger, foredrag og mere.<br />
Se programmet på www.litteraturfestival.dk.<br />
Der er oplysninger om, hvordan<br />
du melder dig til, under omtalen af de<br />
forskellige arrangementer.<br />
Den Blå Sofa<br />
Jyllands Forfattere står bag<br />
Den Blå Sofa, som er en omrejsende<br />
sofa, der bringer forfattere<br />
og deres fortællinger ud til<br />
læserne på alle mulige adresser<br />
i det jyske. Samtidig er Den Blå<br />
Sofa også navnet på en række<br />
forfattersamtaler, som optages<br />
af Mediehuset i Århus. De samtaler,<br />
der foreløbig er realiseret,<br />
kan ses på www.jyllandsforfattere.dk<br />
ved at klikke ind på<br />
Den Blå Sofa. Desuden sendes<br />
udsendelserne i ugen efter optagelsen<br />
på ITV Østjylland og<br />
ITV Midtvestjylland. I september<br />
er emnerne Rom og renæssancen<br />
i Italien og Frankrig,<br />
når Jan Flemming Scheel og<br />
Morten Leth Jacobsen sætter<br />
sig i sofaen den 13. september.<br />
28. september handeler det om<br />
ydre og indre rejser når Linda<br />
Lassen og Kirsten Ahlburg<br />
tager plads i sofaen.<br />
Se mere påwww.jyllandsforfattere.dk.<br />
Her kan du også bestille et besøg af<br />
sofaen.<br />
International<br />
oversætterdag<br />
Torsdag 30. september<br />
kl. 15-22,<br />
LiteraturHaus, Møllegade 7<br />
<strong>Dansk</strong> Oversætterforbund<br />
(DOF) markerer den internationale<br />
oversætterdag torsdag<br />
30. september med aktiviteter<br />
for både DOF-medlemmer og<br />
andre. Paneldebat kl. 17 om<br />
Shakespeare-oversættelser.<br />
Panelet består af Niels Brunse,<br />
formand for Det danske Shakespeare<br />
Selskab, Søs Haugaard,<br />
teaterinstruktør Line Krogh,<br />
og teaterredaktør Jakob Steen<br />
Olsen. Ordstyrer er professor<br />
Erik A. Nielsen, medforfatter<br />
til bogen ’Hvem ejer Shakespeare?’<br />
Kl. 20-22 vises dokumentarfilmen<br />
’Die Frau mit den 5<br />
Elefanten’ om Swetlana Geiers<br />
oversættelse af Dostojevskijs<br />
fra foreningen<br />
Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København<br />
K.Evt. aflysning af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens<br />
hjemmeside.<br />
november<br />
4. Rød sofa kl. 17<br />
– se hjemmesiden for program<br />
6. Kvindegruppen<br />
17. Seniorgruppen kl. 15<br />
18. Rød sofa kl. 17<br />
– se hjemmesiden for program<br />
20.- 21. Kursus kl.10-16<br />
”Illustrerede digte”<br />
24. Bestyrelsesmøde kl. 15<br />
27. S- gruppen holder julefrokost<br />
fem store romaner til tysk<br />
(engelske undertekster). Der er<br />
mulighed for spisning i caféen.<br />
Gratis adgang for medlemmer<br />
af <strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong>.<br />
Vietnamesisk<br />
forfatterbesøg<br />
Fredag 1. oktober,<br />
Strandgade 6<br />
Internationalt Udvalg er værter<br />
for et besøg fra Vietnam, når<br />
syv vietnamesiske forfattere og<br />
illustratorer besøger os fra 23.<br />
september til 3. oktober som et<br />
led i det femårige projekt om<br />
børnelitteratur, som afsluttes i<br />
november 2010. I forbindelse<br />
med besøget arrangerer IU en<br />
workshop, hvor der også deltager<br />
forfattere og illustratorer<br />
fra andre skandinaviske lande.<br />
Som afslutning på workshoppen<br />
arrangerer vi en medlemsaften<br />
fredag 1. oktober. Her<br />
vil I kunne møde vore vietnamesiske<br />
kolleger og få noget<br />
at vide om, hvad de synes er<br />
vigtigt i børnelitteraturen, spise<br />
vietnamesisk mad for et meget<br />
rimeligt beløb og høre noget<br />
om, hvad IU laver på den anden<br />
side af jordkloden.<br />
Alle er meget velkomne.<br />
Tidspunkt og flere oplysninger meddeles<br />
på www.danskforfatterforening.<br />
dk. Tilmelding: www.danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·5·2010 17
fra foreningen<br />
KURSER<br />
Ny kursussekretær<br />
Den 1. august fik <strong>Forfatterforening</strong>en ny kursus-<br />
sekretær. Navnet er Mai Misfeldt, og hun glæder<br />
sig til at berige <strong>Forfatterforening</strong>ens medlemmer<br />
med udfordrende, perspektivrige og inspirerende<br />
kurser.<br />
Som ny kursussekretær, hvilket<br />
kursusindhold drømmer du om at<br />
sætte på programmet?<br />
Jeg ser rigtig meget frem til at starte mit<br />
nye job som kursussekretær. Jeg har<br />
meget respekt for det kursusarbejde,<br />
foreningen allerede har bygget op. Jeg<br />
drømmer om at få mange forskellige<br />
vinkler på litteratur og skrivning frem,<br />
og meget gerne sådan, at et kursus kan<br />
give deltagerne helt nye måder at tænke<br />
litteratur på. Et kursus skal ikke være en<br />
behagelig bekræftelse, men en tankevækkende<br />
udfordring, som man efterfølgende<br />
kan arbejde videre med. Jeg tænker også,<br />
at man kunne gå lidt på tværs af faggrænserne<br />
og lukke op for fx filosofi og oplæg<br />
af mere tværæstetisk karakter. Jeg gør<br />
mig naturligvis tanker om, hvordan man<br />
kan kvalificere kurserne endnu mere,<br />
hvilke oplægsholdere der kunne være<br />
spændende at invitere, og hvilke temaer<br />
der kunne være relevante, men det er for<br />
tidligt for mig endnu at konkretisere det.<br />
Det er en helt ny verden for mig, og derfor<br />
er min indgang at holde ører og øjne<br />
godt åbne og få en fornemmelse af stedet<br />
og ikke mindst af medlemmernes behov<br />
og efterspørgsler, før jeg farer frem med<br />
store planer.<br />
Kan du nævne et fantastisk kursus,<br />
du selv har været på – og hvorfor det<br />
var fantastisk?<br />
Sandt at sige har jeg ikke været på mange<br />
kurser, da jeg har arbejdet som selvstændig<br />
og dermed selv har skullet finansiere<br />
alting. Men jeg har naturligvis deltaget<br />
18 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·5·2010<br />
på en del seminarer og konferencer i<br />
ind- og udland. Og jeg har gang på gang<br />
erfaret, hvor meget det handler om at få<br />
oplægsholdere, der forstår at formidle. Et<br />
mundtligt oplæg er ikke det samme som<br />
et skriftligt. For mig har det ikke altid<br />
været de ”store kanoner”, der har været<br />
mest givende.<br />
Hvad bliver den største udfordring<br />
for dig?<br />
Min største udfordring bliver nok, at<br />
det vil tage mig tid at finde ud af, hvor<br />
medlemmernes behov ligger. Med min<br />
baggrund som anmelder er det naturligvis<br />
også udfordrende at være ”på den<br />
anden side”, men jeg tror på, at jeg kan<br />
bruge min viden derfra i mit kommende<br />
arbejde. Lige nu er den basale udfordring<br />
helt lavpraktisk at få overblik over Excelarkene<br />
og de mange lister og systemer. …<br />
Heldigvis er jeg kommet til et bord, som<br />
er efterladt i helt fantastisk orden, hvad<br />
jeg er Irene Pedersen meget taknemmelig<br />
for.<br />
Hvad glæder du dig mest til at kaste<br />
dig over?<br />
Jeg glæder mig meget til at være med på<br />
det første kursus og ikke mindst til sammen<br />
med kursusudvalget at planlægge<br />
de kommende. Jeg glæder mig også til at<br />
få en ugentlig dag på en rar og levende<br />
arbejdsplads i et historisk hus. -AB<br />
Mai Misfeldt er født i 1965 og cand.mag. i dansk<br />
og kunsthistorie fra københavns Universitet 1994.<br />
Litteratur- og kunstanmelder ved information 1994-<br />
96, fra 1996 ved Berlingske Tidende (i de senere år<br />
udelukkende litteratur). Løbende artikler af formidlende<br />
eller kritisk karakter i forskellige medier samt<br />
foredrag. Forfatter til mange katalogtekster om<br />
danske billedkunstnere. Arrangør af udstillinger for<br />
Carl Nielsen Legatet for billedhuggere siden 2002.<br />
Tilknyttet Forfatterskolen ved Center for Børnelitteratur<br />
fra 2010. Medlem af bestyrelsen i AiCA (danske<br />
kunstkritikernes forening) fra 2003-2010, medlem<br />
af bestyrelsen for <strong>Dansk</strong>e Litteraturkritikeres Lav fra<br />
2001, siden 2006 oldermand for foreningen. Medlem<br />
af PeN.<br />
Find detaljer om tidligere annoncerede<br />
kurser på www.danskforfatterforening.dk
nye medlemmer<br />
Claus Holm Thomsen F<br />
vissenbjergvej 13<br />
5230 odense M<br />
Tlf.: 24429949<br />
ct@hovedvaerkstedet.dk<br />
Seneste værk: “Støtte til omsorgssvigtede<br />
børn”, kroghs Forlag<br />
2006<br />
Ole Tornbjerg S<br />
Funkevej 28<br />
3400 Hillerød<br />
Tlf.: 20922643<br />
ole@chilifilm.dk<br />
Seneste værk: “Skrig under vand”,<br />
Politikens forlag 2010<br />
Jeanette Øbro Gerlow S, K<br />
Funkevej 28<br />
3400 Hillerød<br />
Tlf.: 23611281<br />
jeanette.obro@gmail.com<br />
Seneste værk: “Skrig under vand”,<br />
Politikens forlag 2010<br />
Klaus Skot-Hansen F<br />
Østrigsgade 49<br />
2300 københavn S<br />
Tlf.: 32972917<br />
Seneste værk: ”Faldskærmschef<br />
fra Børglum kloster”, Syddansk<br />
Universitetsforlag 2007<br />
Dorte-Maria Kræmmer Møller<br />
BU, ill.<br />
Sorgenfrigade 9, st. tv., 2200<br />
københavn N<br />
Tlf.: 60683569<br />
post@dorte-maria.dk<br />
www.dorte-maria.dk<br />
Seneste illustrerede værk: ”Nu,<br />
næsten og kærligheden”, Ronald-<br />
Risvig 2008<br />
Malene Kirkegaard Nielsen S<br />
Dyrhaugesvej 4<br />
4220 korsør<br />
Tlf.: 29903262<br />
plot@malenekirkegaard.dk<br />
www.plotcoach.dk<br />
Seneste værk: ”Liva fanger en<br />
jaguar”, Rosinante & Co 2010<br />
Jørgen Dissing Nørgaard L<br />
Paludan Müllers vej 8, 3. th.<br />
1815 Frederiksberg<br />
jorgennorgaard@gmail.com<br />
Seneste værk: ”Præst Pissemand”,<br />
Jorinde & Joringel 2010<br />
Agnete Friis S<br />
Seneste værk: ”et stille umærkeligt<br />
drab”, Peoples Press 2010<br />
Kaj Ørnfeldt Clausen F<br />
Jens Bornøsvej 8<br />
2970 Hørsholm<br />
Tlf.: 45760824<br />
k.ornfeldt@mail.dk<br />
Seneste værk: “<strong>Dansk</strong> industriledelse”,<br />
Handelshøjskolens Forlag<br />
2010<br />
Ulla Holtegaard F<br />
Breine-åsen 16<br />
3250 Gilleleje<br />
Tlf.: 38190016<br />
ullaholtegaard@gmail.com<br />
Seneste værk: “Antonin Artaud.<br />
en stor og sjælden inspirator – og<br />
hans direkte efterfølgere”, Drama<br />
2008<br />
Rasmus Svarre Hansen F<br />
Forchammersvej 21, st.tv.<br />
1920 Frederiksberg C<br />
Tlf.: 29728103<br />
rasmussvarre@hotmail.com<br />
www.rasmussvarre.blogspot.com<br />
Seneste værk: “Magtens kartografi:<br />
Foucault og Bourdieau”,<br />
Unge Pædagoger 2009<br />
Kristina Abu-Khader Aamand F<br />
Lange eng 60<br />
2620 Albertslund<br />
Tlf.: 31126489<br />
kaa@mindlift.net<br />
www.nymoedom.dk<br />
Seneste udgivelse: “Mødom på<br />
mode”, Gyldendal 2007<br />
Pernille Mühlbach BU, Ill.<br />
krutbodens väg 41<br />
271 93 Ystad<br />
Sverige<br />
Tlf.: +45 31310802<br />
pernille@designattack.dk<br />
www.designattack.dk<br />
Seneste illustrede værk: “Ach so<br />
2B Schülerbuch”, Alinea 2009<br />
Bente Møller Sørensen DOF<br />
Møllevangen 25, 2. tv.<br />
3460 Birkerød<br />
Tlf.: 45081079073<br />
bms@mail.dk<br />
Seneste oversatte værk: Craig Russell:<br />
”Til evig tid”, Hovedland 2010<br />
Hanne Sindbæk F<br />
Landskronagade 9A<br />
2100 københavn Ø<br />
Tlf.: 40842694<br />
hanne@sindbaek.com<br />
www.sindbaek.com<br />
Seneste udgivelse: “Tyren, Bjørnen<br />
og Banken”, Gads Forlag 2009<br />
Lasse Hjorth Madsen S<br />
ingolfs Allé 11<br />
2300 københavn S<br />
Tlf.: 61676664<br />
lassehjorthmadsen@gmail.com<br />
www.pr-roman.dk<br />
Seneste udgivelse: ”PR”, Borgens<br />
Forlag 2009<br />
Julie Top-Nørgaard DOF<br />
Cedergangen 23<br />
2300 københavn S<br />
Tlf.: 61692944<br />
julie@herecomestrouble.dk<br />
Seneste oversatte værk: Candace<br />
Bushnell: “Carries dagbog – bind<br />
1”, Lindhardt og Ringhof 2010<br />
Mette-Marie Davidsen F<br />
Søndre Gangsti 4<br />
4690 Haslev<br />
Tlf.: 20145037<br />
mmd@commensense.dk<br />
Seneste værk: ”Pengekuren”,<br />
Pretty ink 2008<br />
knud Erik Andersen F<br />
Nøvlingvej 96<br />
9260 Gistrup<br />
Tlf.:23349809<br />
knaebb@gmail.com<br />
Seneste værk: “Unge på kant med<br />
loven”, Borgen 2004<br />
Birgita Bonde Hansen DOF<br />
Utterslevvej 17F, 6. th.<br />
2400 københavn Nv<br />
Tlf.:31546321<br />
birgita.hansen@live.dk<br />
Seneste oversatte værk: “CUT –<br />
filmen knækker”, Høst og Søn 2010<br />
Poul Joachim Stender F<br />
Bogoevej 1<br />
4060 kirke Saaby<br />
Tlf.: 40624482<br />
PJS@km.dk<br />
Seneste værk: “Med Gud i<br />
sengen”, Unitas 2010<br />
Qaali Schmidt-Sørensen F<br />
Østerbro 63<br />
4700 Præstø<br />
Tlf.: 21798415<br />
khaalisdk@yahoo.dk<br />
www.qaali.dk<br />
Seneste værk: “På taget af dommedag”,<br />
CDR-Forlag 2008<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong><br />
Forfatteren<br />
iSSN 0105-0753<br />
Nr.5-2010, 69. årgang<br />
Udgives af <strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong><br />
Ansvarshavende: Lotte Garbers<br />
Redaktør: Anna Bridgwater<br />
Brigadevej 42, 2300 københavn S<br />
Tlf. 21430811<br />
anna@bridgwater.dk<br />
Redaktionsudvalg: Lotte Garbers, Anna Bridgwater, Anna<br />
Grue (S), karen Marie Sokkelund (DoF), ellen Boen (DoF<br />
Supp), egon Clausen (F), erik Christiansen (BU), Niels Henningsen<br />
(BU), Bodil Molich (ill.), Hanne Brandt (BU-supp),<br />
erik Trigger (L), René Rasmussen (L), Merlin P. Mann (BU),<br />
Sara Strand (web-redaktør)<br />
Grafisk design: salomet grafik<br />
Forsideillustration: Josefine Blom<br />
Tryk: Pe-offset<br />
indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens<br />
meninger. eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse.<br />
eftertryk af illustrationer ikke tilladt.<br />
Deadline til dette nummer var 11. august.<br />
Udgivelsesdato 3. september.<br />
Materiale til næste nummer, som udkommer 8. oktober,<br />
skal være redaktionen i hænde senest 15. september.<br />
Forfatteren udkommer otte gange om året.<br />
Abonnement tegnes gennem <strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong>,<br />
pris kr. 425.<br />
DeADLiNeS<br />
06 Udgivelse 8. oktober 2010<br />
Deadline 20. september 2010<br />
07 Udgivelse 12. november 2010<br />
Deadline 20. oktober 2010<br />
08 Udgivelse 17. december<br />
Deadline 24. november 2010<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong><br />
Strandgade 6, stuen, 1401 københavn k<br />
Telefon: 32955100<br />
Fax: 32540115<br />
Tlf.tid: Man-tors 10-12 og 13-15. Lukket fredag<br />
danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk<br />
www.danskforfatterforening.dk<br />
Formand: Lotte Garbers<br />
Tirs. og tors. 10-15. Træffes i øvrigt efter aftale.<br />
formand@danskforfatterforening.dk<br />
29272213<br />
Advokat: Nanna Hummelmose<br />
nh@danskforfatterforening.dk<br />
kontortid: Man-ons 10-12 og 13-15<br />
Juridisk konsulent: Tomas Horneman<br />
th@danskforfatterforening.dk<br />
kontortid: ons 10-12 og 13-15<br />
Bogholderi: knud Finnerup<br />
bogholderi@danskforfatterforening.dk<br />
Medlemsadministration m.m.:<br />
Nena Wiinstedt, emilie Andersen, Maria Ranjani Hughes<br />
kommunikationskonsulent og webredaktør:<br />
Sara Strand<br />
ss@danskforfatterforening.dk<br />
kursussekretær:<br />
Mai Misfeldt<br />
Tlf.tid: Tors 10-12 og 13-15<br />
kursus@danskforfatterforening.dk<br />
fra foreningen<br />
Bestyrelsen<br />
Lotte Garbers (fmd.), ellen<br />
Boen (næstfmd.), Flemming<br />
Madsen Poulsen (kasserer),<br />
Sally Altschuler, egon Clausen,<br />
Lise Bostrup, Lise Bidstrup, Aino<br />
Roscher, Camilla Stockmar, Jo<br />
Hermann og karsten Bjarnholt.<br />
Suppleanter: Narcisa vucina og<br />
ole Strandgaard<br />
Gruppernes styrelser<br />
S-gruppen<br />
Jo Hermann (fmd.), jh@<br />
artigeorddk, 28553895. Sanne<br />
Udsen, Jakob vedelsby, Camilla<br />
Stockmarr, Cecilie Rosdahl, Henriette<br />
Rostrup, Anne Hjælmsø.<br />
Suppleant: inge-Helene Fly<br />
BU-gruppen (børne og ungdomslitteratur)<br />
Lise Bidstrup (fmd.),<br />
lisebidstrup@stofanet.dk, kåre<br />
Bluitgen, erik Christiansen,<br />
Henrik Nilaus, Birde Poulsen,<br />
Merlin P. Mann, Bodil Molich, Annette<br />
Herzog, Niels Henningsen.<br />
Suppleanter: Brian Christensen,<br />
Anette ellegård.<br />
L-gruppen (lyrik)<br />
karsten Bjarnholt (fmd.),<br />
kbjarnholt@vip.cybercity.dk,<br />
Cindy Lynn Brown (næstfmd.),<br />
erik Trigger, Lonni krause, ole<br />
Bundgaard. Suppleanter: Bo<br />
Lille, Brian Pedersen Ørnbøl,<br />
Narcisa vucina, Pia valentin<br />
Lorentzen, René Rasmussen.<br />
F-gruppen (faglitteratur)<br />
www.faglitteratur.dk<br />
ehon Clausen (fmd.) 39680002,<br />
Niels Holm Svendsen (næstfmd.)<br />
42424146, Frank egholm<br />
Andersen (sekr.), Birgit knudsen<br />
(kasserer), Lise Bostrup,<br />
Flemming Madsen Poulsen,<br />
kaare Øster. Suppleanter: Asger<br />
Trier engberg, Søren Marquard<br />
Frederiksen<br />
DoF (<strong>Dansk</strong> oversætterforbund)<br />
www.d-o-f.dk<br />
ellen Boen (fmd.) 33118781,<br />
Boen@webspeed.dk, kim<br />
Lembek (næstfmd.), kirsten<br />
vesterager (kasserer), Morten<br />
visby, Jesper kistorp, Jon<br />
Høyer, karen Mohr Sokkelund.<br />
Suppleanter: Louise Ardenfeldt<br />
Ravnild, Marie kopp<br />
illustratorgruppen (sektion i<br />
BU-gruppen)<br />
Lars Munck (fmd),<br />
www.illustratorgruppen.dk<br />
kvindelige forfattere i DF<br />
Birte kont, 35358611, birtekont@<br />
mail.tele.dk<br />
Seniorgruppen i DFF<br />
Hanne Bistrup (fmd.), 29807711<br />
hanne@bistrup.net, Henning<br />
kirk (næstfmd), 44485380,<br />
kirk@dadlnet.dk<br />
Haiku-gruppen<br />
Hanne Hansen, 35389531,<br />
h.hanne@webspeed.dk<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·5·2010 19
eolens bedste<br />
I hvert nummer præsenterer et medlem af <strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong><br />
de bøger, som har sat dybe faglige spor, og som aldrig skal kasseres<br />
René Rasmussen (L) er lic.phil. i litteraturvidenskab,<br />
lektor i dansk litteratur på københavns Universitet og<br />
bl.a. forfatter til ’Psykoanalyse – et videnskabsteoretisk<br />
perspektiv’ (2010) og ’Lettet’ (digte, 2009).<br />
Der er tre milepæle, der står som<br />
umiskendelige på lyrikkens vej.<br />
Den første er Dylans sange, der<br />
ikke kun gør sig som musik, men<br />
rummer nogle af de mest spændende og<br />
udfordrende tekster, der kan tænkes. Hans<br />
særlige psykedeliske, episke og surrealistiske<br />
verden udgør en særlig associationsbaggrund<br />
for en række store digtere<br />
i vores tid. De er samtidig brudstykker<br />
af det ungdomsoprør, der løb ud i sandet,<br />
brydetag med en amerikansk kultur, der på<br />
nogle områder er løbet af sporet, som når<br />
Gud beder Abraham om at ofre sin søn på<br />
Highway 61, eller billeder på de katastrofer,<br />
som bl.a. atombomben åbnede for. ”Der vil<br />
falde en hård regn”, som en oversættelse<br />
af en af Dylans berømte titler kunne se ud.<br />
Men hans lyrik er også sproglige lege, overraskelser<br />
eller chok, som når han siger, at<br />
tiden er et jetfly, der bevæger sig for hurtigt,<br />
eller at vi en dag vil banke på himlens dør.<br />
Den tyske filosof og litteraturforsker<br />
Th. W. Adorno hævdede dog, at denne dør<br />
var definitivt lukket, og at der ikke kunne<br />
skrives lyrik efter Auschwitz. Heldigvis<br />
modsagde den store digter Poul Celan ham,<br />
bl.a. med sit berømte digt: ’Dødsfuga’. Dette<br />
digt står som en særlig mindesten over de<br />
jøder, der blev brændt i nazistiske gaskamre,<br />
som vel nok er den mest gruopvækkende<br />
forbrydelse, der har ramt vestlige lande<br />
nogensinde. Det er et digt, hvor de døde<br />
påkaldes med billedet af asken – de døde er<br />
ikke tunge, fordi de kun er aske – og hvor<br />
20 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·5·2010<br />
gruen slås an med de gentagne ord: ”Døden<br />
er en mester fra Tyskland”. Den lyriske<br />
kraft fremgår også af den gentagne metafor<br />
”sort mælk”. Når dette digt først er kommet<br />
ind under huden, forbliver det der.<br />
Jeg ved ikke, om Lars Skinnebachs digte<br />
vil bevare samme plads blandt milepælene<br />
som Dylan og Celan, men lige nu står de<br />
der. Skinnebach er i øvrigt også inspireret<br />
af Celans digte, og ligesom de to andre<br />
digtere formår han at skrive i et sprog, der<br />
gang på gang overrasker. Fortrolige vendinger<br />
drejes en omgang, så de mister deres<br />
fortrolighed, det ’jeg’, som taler i digtene,<br />
viser sig nogle gange at være en mand, andre<br />
gange en kvinde, og den politiske tråd<br />
gløder i hans digte. De udgør desuden et alternativt<br />
univers i forhold til de herskende<br />
politiske opfattelser. Alt dette er den kraft,<br />
der driver læsningen frem.<br />
Disse tre digtere bør ingen have til<br />
gode, men er nogen, som vi bør genlæse<br />
og genhøre. Kun på den måde kan vi høre<br />
det lyriske sprog, der blæser stærkt og flot i<br />
vinden.·
Change language