personaleblad • 14. årgang nr. 1 • februar 2005

Leder: Kvalitet bør være
grundlag for udbygning
Patienter bag
informationsmøde
HMU
– hele husets udvalg
HMU-plakat
– tag ud og sæt op
– se i midten af bladet
3
6
8
personaleblad • 14. årgang
nr. 1 • februar 2005

IN-TRYK er Skejby Sygehus’ personaleblad
Bladet udkommer 6 gange årligt i et oplag
på 1.750 stk.
Redaktion
Ansvarshavende redaktør:
Villy Helleskov, Sygehus direktør
Lars Elgård Pedersen, informationschef, Inf.afd. (5040)
John Høck, portør, Portørcentra len (8978)
Je e Mikkelsen, sekretær, Fysio terapien (5571)
Gi e Skov gård Jensen, grafi ker, Inf.afd. (5041)
Tonny Foghmar, fotograf, Inf.afd. (5048)
Jane Kingo Pedersen, oldfrue, Patienthotellet (6926)
Hanne Børresen, sygeplejerske, Afd. Q, (8383)
Kit Krogh-Christensen, informationsmedarb., Inf.
afd. (5039)
Layout
Informationsafdelingen, Skejby Sygehus
Foto
Informationsafdelingen med fl ere
Sats og tryk
Århus Amts Trykkeri
Indlæg til IN-TRYK
Tekst til IN-TRYK skrives i Word og
e-mailes til: inf@sks.aaa.dk (Informationsafdelingen)
Ved eventuelle spørgsmål re es hen vendelse til
Informationsafdelingen.
DEADLINE for indlevering af materiale til næste
nummer er den første i ulige måneder.
Artikler må ikke gengives uden kildeangivelse
Forside: HMUs medlemmer og sekretær – læs mere på side 8 og 9.
Foto: Tonny Foghmar
Bestyrelsen
formand John Vium Nielsen, Inf.afd.,
jvn@sks.aaa.dk, (5043)
næstformand Dorte Fløjgaard, It-Afd.,
dfl @sks.aaa.dk, (8569)
kasserer Anne Marie Eriksen, Føde Afd.
ame@sks.aaa.dk, (6602)
Lilian Karlsson
Rikke Østergaard, Børneafd.
ris@sks.aaa.dk
suppleant Else Andersen, Børneafd.
ean@sks.aaa.dk (6738)
suppleant Else Buhr
www.auh.dk/sks/kunst
Månedens kunstner (se bagsiden)
Aerobic/callanetic, styrketræning, fodbold,
solarium, bordtennis og dart
Henvendelse:
S.A.K. kontor, lokale C.1.132, (På hovedkorridoren
i kælderen ved tværgang 6), tlf. lokal 6296
Mandag kl. 14.35 - 15.00
(indmeldelse/udmeldelse/nøgler)
Medlemsskab: Kun for ansa e på Skejby Sygehus
Tilmelding: Foregår ved personlig henvendelse

BEHOLD BEGGE BEN PÅ JORDEN
Alting synes i konstant forandring i sygehusvæsenet.
En ny masterplan for Århus Universitetshospital betyder
fl ytninger, sammenlægninger og nytænkning, og
kommunalreformen betyder ny regional struktur, ny
fi nansiering og et nyt regionsråd. Der er mange grunde
for et sygehus til at positionere sig, skabe alliancer og
tænke taktisk.
Glem det. I Sygehusledelsen er vi overbevist om, at gevinsterne
i det spil er kortsigtede og fl ygtige. Tværtimod
risikerer vi at gå imod vores egen strategi på fokusområderne
„Troværdig og veldrevet virksomhed“ og
„Gode samarbejdsrelationer“.
Skejby Sygehus skal ikke bevares eller udbygges for Skejby Sygehus’ egen skyld, men
fordi vi gør det godt. Vi tror på, at Skejby Sygehus fortsat vil spille en central rolle i det
danske sundhedsvæsen. Ikke fordi vi ligger det rigtige sted, har de rigtige venner eller
de rigtige a aler, men simpelthen fordi vi har de kompetencer og den kvalitet, der gør,
at Skejby Sygehus står stærkt.
Indadtil skal vi fortsæ e strategiarbejdet med balanceret målstyring. Det har givet os
en fælles vision og en fælles strategi, og vi kan mærke, at mere og mere trækker i den
rigtige retning. Økonomien er blevet god igen, og det er fantastisk vigtigt at holde fast i
det, for den er forudsætning for vores handlefrihed.
Husk også på, at planlægning, byggeri og udfl ytning tager tid. Vi skal formentlig fem år
frem, før der for alvor begynder at ske noget. Derfor er det fortsat vigtigt med et godt,
langsigtet og ligeværdigt samarbejde i Århus Universitetshospital.
Vi skal også fortsæ e samarbejdet om både patienter og forskning uden hensyn til nuværende
og kommende regionsgrænser. Allerede i dag er vi jo vant til at arbejde på
tværs af amtsgrænser i et område, der er noget større end det nuværende Århus Amt.
Lad os bare konkurrere på kvalitet og resultater, men det skal foregå ordentligt.
Venlig hilsen
Børge H. Jensen Vibeke Krøll Villy Helleskov
Chefl æge Chefsygeplejerske Sygehusdirektør
3

BLÆKSPRUTTER
MED KUL PÅ
De er over det hele og kender
hver en krog af huset.
De udfører 800 opgaver i
døgnet, og der er fart på.
Mød portørerne på Skejby
Sygehus.
På T-OP er Martin Ryberg i
færd med at tjekke dagens operationsprogram.
Han er afdelingsportør,
og han har travlt,
for hans makker er syg. Fire patienter
skal på bordet inden halv
ni, og det er Martins ansvar, at
de er fremme som planlagt.
„Det skal bare klappe. Der står
et helt hold klar til at operere,
og hvis patienten ikke er her, så
rykker det hele programmet“,
forklarer Martin.
Martin har det som en fi sk i
vandet på T-OP.
„Man er en fast del af holdet,
og så arbejder man meget selvstændigt
her. Det kan jeg godt
lide“, siger Martin, der udover
at hente og bringe patienter
også hjælper til med at lejre
dem under operationen.
4
Af Hanne Børresen
sygeplejerske & journalist
Den øvrige tid går med forefaldende
opgaver. Prøver skal
fragtes. Lejerne skal redes op til
næste operation, og så skal der
fyldes op rundt omkring.
Kapelmester på tur
I kapellet er overportøren Ole
Bang gået i kølerummet. Der er
tre „gæster“, og en af dem skal
obduceres på Århus Sygehus i
løbet af formiddagen. De øvrige
venter på bedemanden.
Ole skubber metalbåren med den
afdøde på plads i rustvognen, og
snart er han i adstadigt tempo på
vej mod Patologisk Institut, hvor
obduktionerne foregår.
Arbejdet og opgaverne omkring
de døde generer ikke overportøren,
der har 30 år på bagen som
portør.
„Det er nok ikke alle, der vil
bryde sig om eller egne sig til
det“, mener Ole, der har været
kapelbetjent på Skejby Sygehus
siden 1998.
„Man skal kunne stikke en fi nger
i jorden“, siger han og hentyder
til, at han o e har med sørgende
pårørende at gøre.
Trods 410 dødsfald sidste år er
der ikke altid nok at se til i kapellet.
De dage Ole hverken har afdøde,
pårørende eller bedemænd
at tage sig af, sæ er han sig bag
Foto: Tonny Foghmar
ra et i den røde varevogn, der
kører forsyninger ud til amtets
jordemodercentre. Er der prøver,
der skal fragtes mellem sygehusene,
klarer han også det.
Vikar for mænd i blåt
Skejby Sygehus producerer affald
døgnet rundt, men det er
ikke noget, personalet i sengeafdelingerne
mærker meget til.
Mellem kl. 7.00 og 7.30 hver morgen
henter afdelingsportørerne
de fyldte trådvogne i sengeafdelingerne
og stiller dem klar
rundt om i det sindrige kældersystem
under Skejby Sygehus.
Her sørger de blå mænd for affaldets
videre færd.
Der er to blå mænd på lønningslisten,
og fordi den ene har fri, er
Søren Hebsgaard hoppet i blåt
arbejdstøj.
Han er en af knap 10, der er ansat
til at træde ind, hvor der er
behov. Søren kender derfor først
sine opgaver, når han er mødt,
og det har han det fi nt med.
„Jeg kan lide afvekslingen, og
det får jeg på denne måde“, fortæller
han, mens han kældervant
styrer uden om stri ende rengøringsvogne
og holder et vågent
øje med krydsende trafi kanter.
Bag på sin vogn har Søren e erhånden
monteret o e trådvogne.
Nogle af dem fylder han under-

vejs med aff ald fra de afdelinger,
der har nedfaldsskakter.
„Man skal være lidt forsigtig, for
det hænder altså, at der er noget,
der stikker“, formaner Søren og
smider endnu en sæk op i trådvognen.
Han har været inde i
et af de aff aldsrum, der ligger
under operationsafdelingerne.
Sækkene er heldigvis emballeret
fornu igt, så der er en yderpose
at tage fat i.
Al skraldet skal over til centraldepotet.
Her står tre store grådige maskiner
klar til at makulere og kvase
indholdet fra trådvognene.
Hit med en li
„Det er Niels“, svarer portøren.
Han har endnu en gang fi sket den
kimende telefon fri af bæltet.
Personalet i afdeling I er færdige
med de indledende morgenopgaver
og begynder at ringe e er
hjælp. Men der er ved at være
kø. Der er nemlig kun én li og
kun to til at styre den.
I-portørerne Niels Jensen og
Ejnar Andersen bugserer skrumlet
af en li ind på en stue. Det er
i sig selv en øvelse, for plads er
det i forvejen småt med.
Udover de to patienter fylder tøjvogne,
rulleborde og bippende
maskiner godt op i landskabet.
Det er ikke så underligt, at por-
tørerne gerne vil have lo skilte,
men det ønske er indtil videre
strandet i økonomi og uegnet
lo konstruktion.
Trods bøvlet minder seancen lidt
om et pitstop under et motorløb.
Der er ikke megen snak. Niels
og Ejnar lægger øvede et passende
antal stropper ind under
patienten, monterer dem på liftens
kroge, og inden længe svæver
han kortvarigt 20 centimeter
over sengen. Sammen med sygeplejersken
ski er de lynhurtigt
overtrækket på lu madrassen,
og patienten lander kort e er
blødt i en ren seng.
Niels og Ejnar skilles for en
stund. Niels skal hjælpe en af fysioterapeuterne
med at få en patient
fl y et over på et vippeleje,
og Ejnar skal videre med li en
til næste opgave.
Hver opgave sin kode
Det er ikke et slag på tasken,
når portørerne siger, at de i gennemsnit
udfører 800 opgaver i
døgnet. Siden september sidste
år har de via telefonsystemet
dokumenteret, hvad de får tiden
til at gå med.
Hver afdeling og hver opgavetype
har en kode, og begge dele bliver
tastet ind på de trådløse telefoner,
der sender oplysningerne
videre til et computersystem.
Her kan man blandt andet se
hvor mange gange der er hentet
øl og vand i centraldepotet, hvor
mange patienter der er blevet
transporteret i seng eller med
bus. Man kan oven i købet gå helt
ned på afdelingsniveau og tjekke,
hvor mange forfl ytninger der er
foretaget, eller hvor o e portøren
har hentet blod i blodbanken.
Enhver kan blive portør
Et godt helbred og en ren straffea
est er de overordnede krav,
hvis man vil være portør på
Skejby Sygehus. Men lodder man
stemningen i portørcentralen, er
et godt humør og enorm samarbejdsevne
mindst lige så vigtigt.
Opgaverne er alsidige, og det
er portørernes baggrund også.
Staben tæller både korrespondenter,
frisører og håndværkere
bare for at nævne et par professioner.
Fælles for mange er, at de
trængte til at prøve noget andet,
og det er de ligesom blevet ved
med.
5

Patienter bag informationsmøde:
KRONISK SYGDOM
OG SEKSUALITET
Aktive patienter fra
brugergruppen på
Infektionsmedicinsk
Afdeling Q sætter
underbelyste emner på
dagsordenen
Af Anna Glavind,
Projektmedarbejder, afd. Q
„Bryd tavshedszonen mellem patient
og behandler – gør seksualitet
til et legitimt tema“.
Det er hovedpointen fra a e nens
oplægsholder, læge Christian
Graugaard, som har interesseret
sig for sammenhængen mellem
seksualitet og sygdom i en lang
årrække.
Den blinde vinkel
Seksualitet, ømhed, nærhed, intimitet
er en integreret del af det at
være menneske. Vi begriber verden
med vores seksualitet og køn.
Men seksualitet er den blinde vinkel
i sundhedssystemet, mener
Christian Graugaard:
„Seksuelle bivirkninger nedtones
o e i forhold til ‘rigtige’,
målbare bivirkninger, som hårtab,
diarré, forhøjet blodtryk mm.
6
Lægerne vægrer sig ved at bringe
emnet på banen af angst for at
overskride patientens grænser
‒ eller måske snarere deres egne
grænser. Patienten, som e er
sygdom har fået problemer med
seksualiteten, ender med at føle
sig alene og ‘forkert’. Når lægen
eller sygeplejersken ikke taler
derom, signaleres der at det ikke
er et vigtigt emne – men et luksusproblem“.
Patientinitiativ
Læge Christian Graugaard taler
hurtigt, humoristisk og overbevisende,
mens et halvt hundrede
tilhørere, en skønsom blanding
af sundhedspersonale og patienter
af begge køn, ly er intenst.
Vi er til informationsmøde
på Skejby Sygehus en almindelig
torsdag a en. Men det er ikke
et helt almindeligt arrangement.
For en gangs skyld er det nemlig
patienterne, der står bag, her
den såkaldte brugergruppe fra
Infektionsmedicinsk Afdeling Q.
Brugergruppen, som består
af både behandlere og patienter
kny et til afdelingen, har rødder
tilbage til starten af 90’erne, hvor
HIV var en relativt ny og dødelig
sygdom.
„Dengang handlede det meget
om at få billeder op på væggene
og gøre det lidt rart for de mange
HIV-smi ede patienter, som lå på
afdelingen. Vi havde en kunstforening,
lavede blad, etablerede
en sorggruppe og meget mere,
fortæller Annemarie, som er formand
for brugergruppen og selv
HIV-smi et.
Feedback til personalet
Brugergruppen overlevede og
er i dag en fast institution på
Infektionsmedicinsk Afdeling Q.
„Brugergruppen er vigtig i vores
dialog med personalet. Her
giver vi løbende feedback om,
hvordan vi som patienter oplever
at komme i afdelingen“, siger
Annemarie.
En af de vigtigste aktiviteter
i dag er informationsmøderne,
som holdes ca. to gange om året.
Her er der mulighed for at blive
opdateret om det sidste nye inden
for behandling og forskning, men
også emner som seksualitet, kost
osv. kan komme på dagsordenen.
„Det er meget patienterne i brugergruppen,
der er aktive i forhold
til at fi nde relevante emner, lave
opslag og annoncere i patientblade
og på hjemmesider, fortæl-

Foto: Anna Glavind
ler næstformand i brugergruppen
Gi e Rohde, afdelingssygeplejerske
i Q ambulatoriet.
Nedbryder grænser
Hun sæ er stor pris på samarbejdet
i brugergruppen.
„Brugergruppen er med til at
nedbryde grænserne mellem personale
og patienter. F.eks. tager vi
sådan en a en her kitlen af og mødes
på mere lige fod med patienterne.
Vi får input og bliver klogere
sammen, siger Gi e Rohde.
A enen rundes af med en byge
af forslag til emner, som publikum
gerne vil have på dagsordenen
til næste møde. Resultater fra
konkrete forskningsprojekter og
kostvejledning som middel til at
imødegå bivirkninger af HIV-medicin,
f.eks. ændret fedtfordeling
og forhøjet blodtryk, er blot nogle
af idéerne. For første gang denne
a en bliver der brug for en ordstyrer.
Da mødet hæves, summer folk
videre i små grupper. Mange kender
hinanden, der gives et par
knus og så er det afsted ud i den
mørke, regnvåde a en, lidt klogere
på hvorfor det nu er, at seksualiteten
fylder så meget i vores liv.
FAKTABOX:
MEDICIN OG SEKSUELLE
BIVIRKNINGER
Det er dokumenteret, at mange
medicinske præparater giver seksuelle
bivirkninger
som f.eks.:
· Manglende lyst
· Rejsningsproblemer
· Orgasmeproblemer
· Tørhed i skeden
DESUDEN INDVIRKER MANGE
BIVIRKNINGER INDIREKTE PÅ
SEKSUALLIVET:
· Træthed
· Blodmangel
· Angst
· Depression
· Vægttab
· Ændret udseende, f.eks. hårtab,
ændret fedtfordeling mm.
Læs mere om sygdom og seksualitet
i bogen „Krop, sygdom og
seksualitet“ af Christian Graugård,
Bo Møhl og Preben Hertoft, som
netop er udkommet.
Få mere at vide om brugergruppen på:
www.sundhed.dk/wps/alias?id=t2
350041026145601
7

HMU
– hele husets udvalg
Af Kit Krogh-Chistensen
Informationsafdelingen
Hvad enten det drejer sig om
rygepolitik, parkeringsmuligheder,
ny teknologi, personalegoder
eller noget helt femte er
HovedMED-Udvalget (HMU)
på Skejby Sygehus en vigtig
spiller.
Det er nemlig her medarbejdere
og ledelse drø er de mange
store og små emner, der berører
sygehuset.
Alligevel er HMU ikke særligt
kendt blandt medarbejderne.
Det viste en undersøgelse, Århus
Amt lavede i 2002. Her fremgik
det, at mens medlemmerne af
HovedMED-udvalgene på amtets
arbejdspladser blev mere og mere
8
Amtet
Skejby Sygehus
Afdelinger
Sikkerhedsgruppe
Hoved-MED-udvalg
HMU
tilfredse med indfl ydelsen, så blev
deres kolleger stadigt mindre interesserede
i udvalgene.
„Det gør sig vist stadig gældende
på Skejby Sygehus. Hvis man
spørger rundt omkring i huset, er
det nok de færreste, der ved, hvad
HMU laver. Det er ærgerligt, for
HMU har ha stor betydning for
alle ansa e,“ siger sygehusdirektør
Villy Helleskov, som også er
formand for HMU.
Heller ikke HMUs næstformand
Leon Sørensen, sygeplejerske på
Billeddiagnostisk Afdeling, er
tilfreds:
„I forhold til den indfl ydelse
man har, er HMU ikke kendt nok.
Men det betyder ikke, at arbejdet
ikke mærkes. Et forum for dialog og
samarbejde mellem ledelse og med-
Fælles-MED-udvalg
FMU
Lokal-MEDudvalg
LMU
Sikkerhedsgruppe
Hoved-Sikkerhedsudvalg
HSU
Sikkerhedsgruppe
Sikkerhedsgruppe
arbejdere er utroligt vigtigt,“ siger
Leon Sørensen.
Sygehusets servicechef Bent
Graugaard har været medlem
af udvalget, siden sygehuset
blev etableret, og han fremhæver
diverse ”politikker”
som en væsentlig del af
HMUs indsats:
„Politikkerne er vigtige,
fordi de spiller en rolle for den
enkelte medarbejders hverdag,
men de er også med til at skabe
fælles værdier og rammer for
alle medarbejdere,“ siger Bent
Graugaard.
Han fremhæver rygepolitikken
som eksempel på
en sag, der gjorde HMU endog
særdeles synlig. I 1999 beslu ede
udvalget et total rygeforbud
ikke bare på, men også omkring
sygehuset, og det skabte voldsom
debat internt og i resten af
landet. Det endte med, at Århus
Amt underkendte politikken, så
den endte med at blive mindre
restriktiv.
„Vi var nok lidt for tidligt ude
med det totale forbud. Men det var
virkelig en sag, der fi k folk engageret,
og hvor udvalget trådte i karakter,“
husker Bent Graugaard.
Villy Helleskov fremhæver en
hård periode for sygehuset som
et godt eksempel på et vellykket
HMU-arbejde. I 2003, da sygehuset
havde et stort underskud
og samtidig blev pålagt besparelser
af amtet, må e HMU tage

stilling til en lang række besparelsesforslag
fra de forskellige
afdelinger.
„Det var et utroligt positivt samarbejde,
hvor alle medlemmer af
HMU var loyale og ansvarsbevidste
i en svær situation,“ husker Villy
Helleskov.
Også Leon Sørensen var tilfreds
med forløbet:
„Det afgørende for os var, at vi
kom igennem besparelserne uden
at fyre medarbejdere. Og det er
klart, at så bliver man nødt til
at acceptere nogle besparelser på
områder, som man ikke er glad
for – for hvis man siger nej til en
besparelse et sted, så må man jo
pege på, hvor man så skal fi nde
pengene i stedet for,“ siger han.
Men det er ikke bare de store enkeltsager,
der rykker, mener fysioterapeut
Kirsten Ægidius fra
Fysioterapi Syd. Hun har været
med i HMU siden 2001.
„I HMU kan medarbejderne få
deres synspunkter frem direkte til
ledelsen, og omvendt kan de få relevant
information om tiltag i huset.
Jeg synes, HMU er bedst i de
løbende, konstruktive drø elser om
stort og småt, hvor alle medlemmer
giver deres mening til kende og bliver
hørt,“ siger hun.
Hun e erlyser dynamik også i
de mere stille perioder, hvor HMU
ikke bliver båret frem af en enkeltsag.
For at skabe det må både
medarbejdere og ledelse gøre en
større indsats, mener hun:
„Vi er meget opmærksomme på
forberedelse af og deltagelse i møderne.
Men vi tænker ikke nok på
opfølgning, altså på hvordan vi informerer
resten af huset om, hvad der
foregår. Vi skal blive bedre til at sortere
i informationen og lave planer
for opfølgning,“ siger hun.
Villy Helleskov håber også på mere
samspil med resten af huset.
„For ledelsen er det vigtigt at
få input fra hele huset og fra alle
faggrupper, men det kræver et engagement
overalt i huset. Det engagement
og den dynamik kan ikke
komme ét sted fra, men bør opstå i et
samspil mellem HMUs medlemmer
og resten af huset,“ siger han.
Han understreger, at HMUs
betydning vil blive stadig større
i fremtiden:
„Skejby Sygehus vil vokse i fremtiden.
HMU er som en paraply, der
er spændt ud over hele huset, og som
er med til at skabe fællesskab indadtil
og sikre, at vi fremstår som en enhed
udadtil. At fastholde den betydning
på en arbejdsplads, der konstant vokser
og udvikler sig, er den helt store
udfordring for HMU,“ siger Villy
Helleskov.
Ny HMU-side på intranettet
I løbet af februar præsenterer HMU en
helt ny side på intranettet, hvor al information
om udvalgets arbejde i fremtiden
vil blive offentliggjort.
Blandt de mange oplysninger er nyheder,
oversigt over medlemmer, mulighed for
direkte kontakt til medlemmerne, mødeplan,
dagsordener og mødereferater.
„Siden er et led i HMUs arbejde for
at blive mere synlig og for at mindske
afstanden fra den enkelte medarbejder til
udvalget. Ved hjælp af denne side bliver
det lettere for medarbejderne at følge
med i HMUs arbejde og beslutninger, “
siger fuldmægtig Lotte Poulsen, som også
er sekretær for HMU.
Hun understreger, at siden ikke er færdigudbygget
ved præsentationen, men at
der er rig mulighed for alle medarbejdere
til at komme med forslag og gode ideer til
den fortsatte udvikling.
MED-aftalen på Skejby Sygehus
· MED-arbejdet er delt op i
HovedMED-Udvalget (HMU), og
Hovedsikkerhedsudvalget (HSU).
· HMU består af ni medarbejderrepræsentanter
og ni ledelsesrepræsentanter.
· Medarbejderrepræsentanterne
repræsenterer alle husets faggrupper og
medarbejdere.
· HMU behandler sager af interesse for
hele sygehuset. LokalMED-udvalgene i
afdelingerne behandler mere afgrænsede
emner.
· HMU mødes fire gange om året.
· HMU og HSU koordinerer arbejdet.
· De to udvalg evaluerer arbejdet i 2006
og vurderer samtidig, om udvalgene skal
lægges sammen.
MED-aftalen i Århus Amt
· Aftalen er indgået mellem de faglige organisationer og amtet.
· Ifølge aftalen skal der laves et HovedMed-udvalg (HMU), der tager sig af medindflydelsesopgaver
og et Hovedsikkerhedsudvalg (HSU), der tager sig af sikkerheds-
og sundhedsarbejde i henhold til Arbejdsmiljøloven.
· Hvis der er enighed om det, kan HMU og HSU lægges sammen.
· Repræsentanter for HovedMED-udvalgene mødes i amtets Fælles-MEDudvalg,
hvor de helt overordnede emner drøftes.
Foto: John Kristensenr
9

10
stafetten hvad er et godt samarbejde for dig ?
SAMARBEJDS-STAFETTEN
Hvad er et godt samarbejde for dig ?
Sådan lyder spørgsmålet i samarbejdsstafe en,
der er nået til den femte bidragsyder i rækken af
medarbejdere, der hver især giver deres bud på det
gode samarbejde.
I denne udgave er det lægen Charlo e Siggaard
fra Børneafdelingen, der svarer. Blandt andet ved
at give sit bud på, hvad der skaber sygehusets
„Dreamteam“.
Charlo e Siggaard har peget på professor Niels
Uldbjerg på Gynækologisk Afdeling som næste bidragsyder
til stafe en – Læs hans bud på det gode
samarbejde i IN-Tryk i april.
Tidligere bidragsydere har været: Oldfrue Jan
Kingo Sørensen, sygeplejerske i Røntgenafsni
Leon Sørensen og sygeplejerske på Inten
Afdeling Lo e Frisk.
Foto: Tonny Foghmar

d
ts
iels
e bigode
e Jane
afsni et
Intensiv
CHARLOTTE SIGAARD / FEBRUAR 2005 >> NIELS ULDBJERG / APRIL 2005
TAG G SELV ET ANSVAR R FOR R
SAMARBEJDET
Når den syvdobbelte Formel 1-verdensmester
Michael Schumacher
kører sin Ferrari i pit under et løb,
står hans team klar. Alle i teamet
ved præcis, hvad de skal lave,
hvordan og hvornår. Lederen af
teamet har forinden klart defi neret
opgaver og ansvar, så ingen
er i tvivl, og så ingen vigtige sekunder
bliver spildt.
Et pit-stop er for mig billedet på
den ultimative form for et godt
samarbejde.
Jeg hedder Charlo e Siggaard.
Jeg har været læge i 14 år, de
sidste fi re år på børneafdelingen.
Som læge samarbejder
jeg hver dag med
mange forskellige personalegrupper,
og det går
da godt, men jeg er ikke
et sekund i tvivl om, at
vi kan blive bedre. Med
stafe en i hånden vil
jeg gerne give mit bud
på, hvordan ?
I vores verden er det
ikke en rød Ferrari,
der kommer igen og igen, men
hele tiden nye mennesker og
nye problematikker, som vi skal
forholde os til. Det skal dog ikke
forhindre os i at lave et hold,
som vi kan være stolte af og som
gør os til „verdensmestre“ på
vores felt.
I mit „dreamteam“ arbejder vi
alle mod det samme mål, mens
vi på bedste vis udny er de
enkeltes kompetencer og giver
plads til hinanden – også individualisterne.
Der skal være en
rummelighed i vores samarbejde,
så vi aldrig kommer til at
undertrykke mangfoldighed og
personlighed.
Jeg tror, at evnen til at samarbejde
i høj grad a ænger af evnen
til at sæ e sig i andres sted og se
tingene fra de øvrige holdspilleres
side uden selv at forsvinde.
Vi skal altså kende vores egen
rolle, men også kende og anerkende
vores kollegers roller.
Nøjagtig som i Schumachers
team udspringer et godt samarbejde
i afdelingen fra ledelsen,
der også her klart må defi nere
opgaver og ansvar samt sørge
for at kommunikationen er tilgængelig
og forståelig. Små misforståelser
kan nemt vokse sig
store, hvis ikke de bliver ryddet
af vejen med det samme, og de
får alt for nemt negativ indfl ydelse
på samarbejdet. Det er derfor
vigtigt, at der fra ledelsens
side er både vilje og værktøjer
til at løse de såvel små som store
konfl ikter, der er uundgåelige
på en stor arbejdsplads.
Det er ikke kun ledelsen, der har
et ansvar for at samarbejdet fungerer.
Hver dag er det op til hver
eneste medarbejder, uanset faggruppe,
køn, anciennitet, hårfarve
eller skostørrelse at sørge
for et godt samarbejde.
Et godt samarbejde er for mig
også, at vi husker at sige til hinanden,
når noget er gået godt. Vi
skal ikke skamrose, og vi skal også
kunne afl evere konstruktiv kritik,
men vi skal i langt højere grad
lære at fokusere på det positive.
I Ferraris pit er der ingen tvivl
om, hvem der har ansvaret for at
ski e olien og hvem der er ansvarlig
for venstre forhjul, men
hvem har ansvaret for samarbejdet
på Skejby Sygehus ?
E er min bedste overbevisning
har vi alle sammen et ansvar for,
at samarbejdet fungerer.
11

Nytårskuren for afdelingsledelser, funktionsledere og HMU den 3. januar bød
på en musikalsk nyskabelse: Flerstemmig fællessang.
SIDEN SIDST …
Foto: Tonny Foghmar
Besøg fra lu en
Søværnets Operative Kommando gav onsdag den 24. november patienterne
på Børneafdelingen en stor oplevelse, da kommandoen sendte to redningshelikoptere
på besøg på Skejby Sygehus.
Tidligt på e ermiddagen landede de to helikoptere og seks piloter på sygehusets
helikopterplads. Og dermed opfyldte de en stor drøm for Kasper Elfrom
Hansen, der sammen med andre børn fra afdelingen fi k lov til at komme ind i
helikopterne og få sig en snak med piloterne.
12
Fredag den 7. januar indviede Urinvejskirurgisk Afdeling K en ny
forskningsenhed i det gamle sekretariat. Ledende overlæge Knud Venborg
Pedersen havde valgt at købe en bog til enheden, og fortalte inden han overrakte
den til professor Troels Munch Jørgensen, at den handlede om en ung forsker, der
må e så gruelig meget ondt igennem.
Bogen vakte stor glæde og moro. Den var Emil fra Lønneberg.
Forskningssymposiet den 25. november.
International AIDS Dag
Den amerikanske ambassade og
Skejby Sygehus markerede i fællesskab
International AIDS Dag den 1. december.
Infektionsmedicinsk Afdeling Q arrangerede sammen med ambassaden
en fotoudstilling med titlen: The Global Struggle to Overcome
HIV/AIDS. Udstillingen var åben for off entligheden hele dagen, og
den blev afslu et med en foredragsrække om e ermiddagen, hvor personale
på Afdeling Q samt ambassaderåd Lori Dando talte.

MØRKE FODGÆNGERE PÅ HOSPITALSGADEN
Af Linda Baunhøj Sørensen og
Jette Mikkelsen, Fysioterapi- og
Ergoterapiafdelingen
Nu er den mørke tid over os igen.
Vi har i Fysioterapien snakket
om, at det er svært at se de krydsende
fodgængere i morgentrafi
kken. Er du som fodgænger
klar over, hvor svært det er at se
dig, når du krydser vejen og ikke
har refl eksbrik på?
Foto: Tonny Foghmar
VI VIL GERNE
Vi undrer os over, at der ikke er
henvisninger til overgange - det
kunne være fodgængerfelter
med specialbelysning. Lige nu
er det sådan, at folk vader over
alle mulige steder med risiko for,
at der en dag er én, der bliver
ramt af en bil.
TAGE PULSEN …
Diætisterne og kost- og
ernæringsstyregruppen på
Skejby Sygehus.
Diætisterne på Skejby Sygehus er
i samarbejde med kost- og ernæringsstyregruppen
i gang med at
lave en fælles ernæringsstrategi
for Skejby Sygehus.
I den forbindelse vil vi gerne tage
pulsen på personalets viden om ernæring
til indlagte patienter.
Foto: John Kristensen
HASTEVACCINATION AF NØDHJÆLPSARBEJDERE
Flodbølgekatastrofen i Asien involverede Infektionsmedicinsk Afdeling på Skejby Sygehus
i modtagelse af patienter og rådgivning om infektionssygdomme.
Til de mere kuriøse opgaver hørte vaccinationer af tre nødhjælpsarbejdere, som med en nats varsel
3. januar skulle fra Haderslev til Sri Lanka for at hjælpe med at skaff e rent drikkevand.
Nødhjælpsarbejderne skulle fl yve fra Aalborg. Derfor henvendte Beredskabsstyrelsen sig til
ledende overlæge Lars Østergaard på Infektionsmedicinsk Afdeling for at høre, om de tre
nødhjælpsarbejdere kunne køre forbi Skejby Sygehus og blive vaccineret sidst på na en.
– Selvfølgelig ville vi hjælpe, og vi fi k i løbet af na en skaff et vaccine fra København, siger
Lars Østergaard.
Nødhjælpsarbejderne blev vaccineret mod o e forskellige sygdomme, inden de steg ombord
i et af forsvarets Herkules-fl y lastet med store og små vandrensningsanlæg, table er
til vandrensning, tæpper og telte.
Om kort tid vil alt personale i
ambulatorier og på sengeafsnit
modtage en tipskupon med ernæringsrelaterede
spørgsmål.
Når tipskuponen er udfyldt
sendes den til diætist Anne
Mørch, Afdeling A og resultatet
vil blive off entliggjort her i
„INTRYK“.
Blandt de rigtige besvarelser trækkes
der lod om tre vingaver.
Da jeg har valgt at gå på e erløn
den 31. januar 2005, vil jeg hermed
takke alle på Skejby Sygehus for et
godt og konstruktivt samarbejde
gennem næsten fi re år.
Først som rengøringsleder ved
Service- og forsyningsafdelingen
og senere som dri stræner hos ISS
Hospitalsservice.
Venlig hilsen
Lykke K. T. Christensen

TILLYKKE
25 ÅRS JUBILÆUM
Den 7. december 2004
fejrede Social- og
sundhedsassistent,
Patienthotellet
Tove H. Hansen
25 års jubilæum
SIDEN SIDST … fortsat
GAVER, MAGI OG EN HEL BORGMESTER
Patienterne på Børneafdeling A3 fi k et tiltrængt
pusterum i den daglige trummerum
tirsdag den 18. januar.
Afdelingen fi k gaver i form af nyt legetøj.
Pædagog Gi e Strandgaard og Jonas
Gammelgaard tog imod gaverne fra Steff en
To Petersen, som havde indkøbt dem for
overskuddet fra et bankospil i e eråret.
Der var også besøg af tryllekunstneren
Jesper Grønkjær, der bjergtog både små og
store med humor og magi .
Dagen blev afslu et med et besøg af Århus’
borgmester Louise Gade, der kvi erede for
visi en ved at invitere afdelingens patienter
til at besøge Rådhuset.
14
25 ÅRS JUBILÆUM 25 ÅRS JUBILÆUM 25 ÅRS JUBILÆUM
Den 12. januar 2005
fejrede sygehjælper
Alice Poulsen
Y-anæstesi
25 års jubilæum
Den 1. december 2004
fejrede Afd. sygeplejerske
Bente Wael
K-anæstesi
25 års jubilæum
Den 1. januar 2005
fejrede sygeplejerske
Kirsten Andersen
B-Lab
25 års jubilæum
Den 1. februar 2005
fejrede Transplantationssyge
plejerske
Else Marie Tram, B2
25 års jubilæum
Den 1. december 2004
fejrede sygeplejerske
Susanne Væde
Y-anæstesi
25 års jubilæum
Den 1. december 2004
fejrede Afd. sygeplejerske
Kirsten Holme
Y-OP
25 års jubilæum
Foto: Tonny Foghmar

Pladsproblemer?
Hos os får du gode råd til om- og tilbygning.
Kig ind i vores afdeling her på Skejby Sygehus.
Vi tager det helt personligt.
Husk, at det er GRATIS at skifte til
Sparekassen Kronjylland!
Skejby Sygehus afdeling • tlf. 86 78 48 99 • www.sparkron.dk

Udstilling i februar:
Jytte Hanquist (maleri)
Barbro Åberg (skulptur)
Generalforsamling
d. 16. marts – kl. 19.00
i kantinen
www.auh.dk/sks/kunst