Udviklingen i udlændinges integration i det danske ... - Ny i Danmark

nyidanmark.dk

Udviklingen i udlændinges integration i det danske ... - Ny i Danmark

Udviklingen i udlændinges integration i det danske samfund TÆNKETANKEN OM UDFORDRINGER FOR INTEGRATIONSINDSATSEN I DANMARK MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION · JUNI 2006


Udviklingen i udlændinges integration i det danske samfund Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION JUNI 2006


Udviklingen i udlændinges integration i det danske samfund Udgiver: Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark Holbergsgade 6 1057 København K Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12 39 inm@inm.dk Tryk: Schultz Grafisk Layout: Schultz Grafisk Forsidefoto: Thomas Tolstrup Øvrige fotos: Bengt Olof Olsson, Alexander Ruas, Johan Wingborg (Bildhuset), Ian Lawrence (IBID/PictureArts), Thomas Sjørup, Mie Scherfe (POLFOTO), Thomas Søndergaard (Thomas Søndergaard), Doc Max (Mauritius). ISBN: 87-91850-14-2 Oplag: 1.500 stk. Publikationen er tilgængelig på Internet på http://www.inm.dk Elektronisk ISBN: 87-91850-13-4 Pris: 100,00 kr. inkl. moms Publikationen kan købes ved henvendelse til: Schultz Boghandel www.schultzboghandel.dk boghandel@schultz.dk Telefon: 33 73 47 47 Telefax: 43 63 19 69 Redaktionen er afsluttet den 22. maj 2006 Afrunding kan medføre, at tallene i rapportens tabeller ikke summer til totalen. Desuden er nogle af beregningerne i rapporten foretaget på baggrund af afrundede tal.


Indholdsfortegnelse Forord ......................................................................................... 1 Kapitel 1. Kommenteret sammenfatning .............................................. 4 1.1 Indledning .................................................................................4 1.2 De syv mål for en vellykket integration ..............................................6 1.3 Den samlede vurdering af udlændinges integration ................................8 1.4 Hovedresultater inden for hvert af de syv mål for en vellykket integration . 10 Kapitel 2. Den demografiske udvikling ................................................ 21 2.1 Indledning og sammenfatning ........................................................ 21 2.2 Udlændinge i Danmark ................................................................ 21 2.3 Udlændingegruppen i Danmark – opholdsgrundlag, ind- og udvandring samt opholdstid ............................................................................. 23 2.4 Fremskrivning af antallet af udlændinge fra ikke-vestlige lande .............. 28 Kapitel 3. Uddannelse og danskkundskaber.......................................... 34 3.1 Indledning og sammenfatning ........................................................ 34 3.2 Igangværende uddannelse ............................................................ 36 3.3 Frafald fra uddannelserne ............................................................ 39 3.4 Indvandreres og efterkommeres højeste fuldførte uddannelse................. 43 3.5 Danskkundskaber....................................................................... 46 Kapitel 4. Integration på arbejdsmarkedet........................................... 51 4.1 Indledning og sammenfatning ........................................................ 51 4.2 Definition af arbejdsmarkedsbegreber ............................................. 53 4.3 Udviklingen i udlændinges arbejdsmarkedstilknytning .......................... 54 4.4 Udviklingen i udlændinges arbejdsmarkedstilknytning opdelt på baggrundsfaktorer .......................................................................... 57 4.5 Udviklingen i anvendelsen af udlændinges kvalifikationer ...................... 67 4.6 Faktorer, der påvirker udlændinges arbejdsmarkedstilknytning ............... 70 I


4.7 Indvandreres og efterkommeres holdninger til at arbejde ...................... 73 4.8 Virksomhedernes og de øvrige medarbejderes holdninger til at ansætte indvandrere og efterkommere ............................................................ 74 Kapitel 5. Selvforsørgelse ................................................................77 5.1 Indledning og sammenfatning ........................................................ 77 5.2 Definitioner og statistikgrundlag..................................................... 78 5.3 Udlændiges muligheder for at modtage ydelser................................... 79 5.4 Modtagere af indkomsterstattende ydelser ........................................ 81 5.5 Betydningen af opholdstid i Danmark ............................................... 84 5.6 Indkomsterstattende ydelser fordelt efter ordning ............................... 87 5.7 Varighed af indkomsterstattende ydelser .......................................... 89 Kapitel 6. Diskrimination .................................................................92 6.1 Indledning og sammenfatning ........................................................ 92 6.2 Lovgivning, der skal hindre diskrimination og forskelsbehandling.............. 94 6.3 Faktisk diskrimination ................................................................. 96 6.4 Oplevet diskrimination ................................................................ 98 6.5 Internationale undersøgelser af diskrimination i Danmark .................... 104 Kapitel 7. Kontakt i hverdagen........................................................ 108 7.1 Indledning og sammenfatning ...................................................... 108 7.2 Kontakt mellem udlændinge og danskere i hverdagen ......................... 109 7.3 Udlændinges og danskeres holdning til kontakt i hverdagen .................. 125 Kapitel 8. Politisk deltagelse .......................................................... 132 8.1 Indledning og sammenfatning ...................................................... 132 8.2 Indvandreres og efterkommeres rettigheder omkring valg .................... 133 8.3 Indvandreres og efterkommeres valgdeltagelse ................................. 135 8.4 Indvandreres og efterkommeres repræsentation i Folketinget, kommunalbestyrelser og amtsråd/regionsråd ........................................ 143 8.5 Indvandreres og efterkommeres medlemskab af interesseorganisationer og foreninger .............................................................................. 147 8.6 Indvandreres og efterkommeres øvrige politiske deltagelse .................. 148 II INDHOLDSFORTEGNELSE


Kapitel 9. Grundlæggende værdier og normer, herunder kriminalitet....... 152 9.1 Indledning og sammenfatning .......................................................152 9.2 Overtrædelser af landets love ......................................................154 9.3 Tilslutning til andre grundlæggende værdier og normer .......................161 Kapitel 10. Anbefalinger ............................................................... 168 10.1 Barrierer for forbedret integration ...............................................169 10.2 Virkemidler til forbedret integration.............................................171 10.3 Anbefalinger vedrørende indvandringspolitikken...............................173 10.4 Anbefalinger vedrørende integrationspolitikken ...............................175 10.5 Anbefalinger vedrørende arbejdsmarkeds- og velfærdsreformer............184 Bilag A-G. Metode og definitioner .................................................... 190 Bilag A Metode og datagrundlag.........................................................190 Bilag B Definition af udlændinge i Danmark...........................................192 Bilag C Definition af vestlige og ikke-vestlige lande .................................194 Bilag D Definition af personer i den erhvervsaktive alder...........................196 Bilag E Udlændinges opfattelse af vellykket integration ............................197 Bilag F Antal meddelte opholdstilladelser i 2005 fordelt på vestlige og ikke-vestlige lande ........................................................................199 Bilag G Fremskrivninger af antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark.....................................................................................200 III


Forord Indenrigsministeren nedsatte i november 2000 en Tænketank om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark. Tænketanken har i dag følgende sammensætning: Direktør Erik Bonnerup (formand) Professor Niels Kærgård Professor Poul Chr. Matthiessen Socialdirektør Jane Torpegaard Kulturdirektør Ib Dam Schultz udtrådte som medlem af Tænketanken den 1. januar 2006. Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen indtræder som medlem af Tænketanken den 1. juni 2006. Tænketanken har tidligere offentliggjort seks rapporter. Den første rapport analyserede udlændinges integration i det danske samfund. Den anden og tredje rapport behandlede den fremtidige befolkningsudvikling samt de samfundsøkonomiske konsekvenser af befolkningsudviklingen og udlændinges integration. Den fjerde rapport sammenlignede udlændinge- og integrationspolitikken i Danmark og udvalgte vestlige lande. Tænketankens seneste to rapporter har analyseret udlændinges uddannelsesforløb og forklaringerne herpå. Denne syvende rapport har til formål dels at belyse udviklingen i udlændinges integration, siden Tænketanken udgav sin første rapport i 2001, dels at gøre status for integrationen af udlændinge. Dette sker på baggrund af de syv mål for en vellykket integration, som Tænketanken opstillede i den første rapport. Desuden indeholder rapporten anbefalinger til initiativer, der kan forbedre udlændinges integration i det danske samfund. Integrationsministeriet er sekretariat for Tænketanken. Sekretariatet for denne rapport har bestået af chefkonsulent Henrik Torp Andersen, fuldmægtig Michala 1


Mørup, fuldmægtig Line Møller Hansen, fuldmægtig Anders Hess Larsen, stud.scient.soc. Christine Lindrum Iversen, stud.mag. i antropologi og etnografi Mette Kirstine Nielsen og stud.scient.anth. Heidi Mølgaard Laustsen. 2 FORORD


1. Kommenteret sammenfatning 1.1 Indledning Tænketanken opstillede i sin første rapport “Udlændinges integration i det danske samfund” fra 2001 syv mål for en vellykket integration af indvandrere og efterkommere i Danmark. Tre af målene i rapporten fra 2001 var i hovedtræk, at udlændinge 1 i samme grad som danskere skal have en uddannelse, være i arbejde og kunne forsørge sig selv. De fire øvrige mål handlede om, at udlændinge ikke må diskrimineres, at der skal være kontakt mellem udlændinge og danskere i hverdagen, at udlændinge i samme omfang som danskere skal deltage i det politiske liv, og at udlændinge skal tilslutte sig og efterleve nogle grundlæggende værdier og normer i det danske samfund. Disse mål beskrives nærmere i afsnit 1.2. I rapporten fra 2001 blev det undersøgt, hvor langt integrationen på daværende tidspunkt var nået inden for de syv mål. Tænketanken konkluderede, at det danske samfund var ganske langt fra en vellykket integration. Denne konklusion byggede særligt på, at udlændinge fra lande uden for Norden, EU og Nordamerika lå betydeligt under niveauet for resten af befolkningen, hvad angik uddannelse, beskæftigelse og selvforsørgelse. Siden Tænketanken udgav sin første rapport, er der gennemført en lang række initiativer for at forbedre integrationen i Danmark. Der er bl.a. sket stramninger af udlændingeloven, og der kommer nu færre nye flygtninge og familiesammenførte til Danmark. Dermed kan indsatsen koncentreres om de udlændinge, der 1 I Tænketankens første rapport og i denne rapport anvendes den gængse statistiske definition af indvandrere, efterkommere og danskere, der er udarbejdet af Danmarks Statistik. En person er dansker, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og født i Danmark. Hvis personen ikke er dansker, er den pågældende indvandrer, hvis personen er født i udlandet, og efterkommer, hvis personen er født i Danmark. Udlændinge anvendes i rapporten som fællesbetegnelse for indvandrere og efterkommere. For en nærmere beskrivelse af begreberne henvises til bilag B. 4 KAPITEL 1. KOMMENTERET SAMMENFATNING


allerede befinder sig i landet. Desuden er der indført en starthjælp, som er væsentligt lavere end kontanthjælpen for at give nyankomne udlændinge et større incitament til at arbejde. Desværre viser mange undersøgelser — herunder Tænketankens egne rapporter om udlændinge i uddannelsessystemet — at det på nogle områder fortsat går dårligt med integrationen. Denne rapport har derfor til formål: at belyse de senere års udvikling i udlændinges integration inden for ovennævnte syv mål for en vellykket integration. Udviklingen belyses ved at sammenholde resultaterne i Tænketankens første rapport fra 2001 med de nyeste resultater på de syv integrationsområder. 2 at gøre status for, hvor langt vi i Danmark nu er kommet med integrationen af udlændinge. at fremlægge anbefalinger til initiativer, der kan forbedre integrationen af udlændinge i det danske samfund. I rapporten rettes fokus mod indvandrere og efterkommere, der har oprindelse i ikke-vestlige lande 3 , da denne gruppe af udlændinge har de største vanskeligheder med at blive integreret i det danske samfund. Integrationsindsatsen er derfor også primært rettet mod denne gruppe. I dag bor der omkring 330.000 indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i Danmark. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning viser, at der i 2020 vil bo omkring 440.000 udlændinge fra ikke-vestlige lande i Danmark. Rapporten indeholder i alt ti kapitler, hvor dette kapitel 1 sammenfatter rapportens hovedresultater. I kapitel 2 beskrives den demografiske udvikling blandt udlændinge i Danmark, og i kapitel 3 til 9 belyses udviklingen i integrationen inden for hvert af de syv mål for vellykket integration. I rapportens kapitel 10 frem- 2 I bilag A gives en nærmere beskrivelse af rapportens metode og datagrundlag. 3 Vestlige lande omfatter alle EU-lande (inkl. de ti nye EU-lande, der blev optaget i EU pr. 1. maj 2004), Island, Norge, USA, Canada, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande. Der henvises til bilag C for en nærmere beskrivelse af denne landegruppering. 5


lægger Tænketanken nogle anbefalinger til initiativer, der kan forbedre integrationen af indvandrere og efterkommere i det danske samfund. En beskrivelse af metode, datagrundlag og definitioner af rapportens mest anvendte begreber findes i rapportens bilag. 1.2 De syv mål for en vellykket integration Tænketankens syv mål for en vellykket integration 4 er i uprioriteret rækkefølge 5 : Uddannelse og danskkundskaber: Indvandrere skal have så gode danskkundskaber, at de kan fungere på arbejdsmarkedet og i samfundslivet. Derudover skal de mindst have et uddannelsesniveau, som gør, at de kan klare sig på arbejdsmarkedet. Efterkommere skal have samme danskkundskaber og samme uddannelsesniveau som danskere. Integration på arbejdsmarkedet: Udlændinge skal være i beskæftigelse i samme omfang som danskere. Efterkommere skal i samme grad som danskere have et arbejde, der svarer til deres kvalifikationer. For indvandrere kan dette først forventes, når de har opholdt sig i Danmark i en længere periode. Selvforsørgelse: Udlændinge skal i samme grad som danskere forsørge sig selv uden indkomstoverførsler fra staten og kommunerne. 4 Catinét Research har for Tænketanken spurgt omkring 1.000 indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige lande, hvad der efter deres opfattelse er vigtigt for, at man er godt integreret i Danmark. Det fremgår af undersøgelsen, at en betydelig del af indvandrerne og efterkommerne deler Tænketankens vurdering af, at danskkundskaber og beskæftigelse er vigtigt for integrationen. Omvendt vurderer få af indvandrerne og efterkommerne, at det at være gift eller være kæreste med en dansker samt politisk deltagelse er vigtigt for integrationen. Undersøgelsen beskrives nærmere i bilag E. 5 Indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i en kort periode, kan dog ikke forventes at være i beskæftigelse og være selvforsørgende i samme omfang som danskere eller have så gode danskkundskaber, at de kan fungere på arbejdsmarkedet eller i samfundslivet. 6 KAPITEL 1. KOMMENTERET SAMMENFATNING


Fravær af diskrimination: Udlændinge må ikke diskrimineres på arbejdsmarkedet eller i samfundslivet i øvrigt på grund af deres race, hudfarve, afstamning, køn, alder, nationale eller etniske oprindelse. Kontakt mellem udlændinge og danskere i hverdagen: Der skal være kontakt mellem udlændinge og danskere — det være sig i form af ægteskaber, som kolleger eller gennem almindelig kontakt i hverdagen. Deltagelse i det politiske liv: Udlændinge skal i samme grad som danskere deltage i det politiske liv, fx som vælgere, folkevalgte og medlemmer af foreninger og brugerbestyrelser. Det er dog kun danske statsborgere, der kan opstille og stemme ved valg til Folketinget og Europa- Parlamentet. Grundlæggende værdier og normer: Udlændinge skal tilslutte sig og efterleve nogle grundlæggende værdier og normer i Danmark. Til disse værdier og normer hører respekt for folkestyret og borgernes frihedsrettigheder, overholdelse af landets love, medbestemmelse, anerkendelse af menneskers lige rettigheder, herunder kønnenes ligestilling, samt tolerance over for andres værdier og normer. Efter Tænketankens opfattelse er det især vigtigt for en vellykket integration, at målene om uddannelse og danskkundskaber, beskæftigelse, selvforsørgelse samt grundlæggende værdier og normer nås. Opnåelsen af disse fire mål er en væsentlig betingelse for, at vi kan fastholde en god samfundsøkonomi og for, at der ikke bliver store økonomiske og kulturelle skel i det danske samfund. Det vil ligeledes være en vigtig forudsætning for opnåelsen af de tre øvrige mål. I Tænketankens første rapport blev tilslutning til grundlæggende værdier og normer ikke nævnt som et af de vigtigste mål. Tænketanken har således ændret vurdering og tillægger nu værdier og normer større betydning for integrationen end tidligere. Eksempelvis er den manglende ligestilling mellem kønnene blandt nogle udlændingegrupper en væsentlig barriere i forhold til vellykket integration, 7


da det kan forhindre kvinder med udenlandsk baggrund i at få en uddannelse og et arbejde. Desværre er der kun få undersøgelser på dette område. Tænketanken har på denne baggrund igangsat en større interviewundersøgelse, hvis formål er at afdække, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere tilslutter sig grundlæggende værdier og normer i Danmark, samt hvordan udlændinges værdier og normer påvirker deres integration i det danske samfund. 1.3 Den samlede vurdering af udlændinges integration Denne rapport viser, at der inden for de syv mål for en vellykket integration har været en del positive udviklingstendenser i de seneste år, men at der også har været negative udviklingstendenser. Når det gælder udlændinges uddannelse, beskæftigelse og selvforsørgelse, har der generelt været en positiv udvikling siden 1999. De unge udlændinge påbegynder i højere grad end tidligere en dansk uddannelse, udlændinge er i højere grad kommet i beskæftigelse, og en mindre andel af udlændingene forsørges i dag af det offentlige. Denne positive udvikling dækker dog over forskelle mellem indvandrere og efterkommere. Hvor der i de senere år har været en mindre stigning i andelen af indvandrere, der arbejder og forsørger sig selv, er der ikke sket en forbedring — men snarere en forværring — når det gælder efterkommeres integration på disse vigtige områder. Udviklingen i efterkommernes integration skal dog fortolkes med varsomhed. Det skyldes bl.a., at efterkommerne er en meget ung befolkningsgruppe, og at der derfor — især i 1999 — var meget få efterkommere i den erhvervsaktive aldersgruppe. Inden for de øvrige fire integrationsområder viser rapporten bl.a., at færre udlændinge end tidligere mener, at de oplever mere diskrimination end danskere, men at de udlændinge, der føler diskrimination, nu i stigende grad føler sig diskriminerede på uddannelsesinstitutionen og på arbejdspladsen. Desuden har udlændinge i højere grad end tidligere danske venner, og antallet af udlændinge, der er valgt ind i kommunalbestyrelser og i Folketinget, har været stigende i de senere år. 8 KAPITEL 1. KOMMENTERET SAMMENFATNING


Den samlede status bliver dog fortsat, at det danske samfund er langt fra en vellykket integration af udlændinge. Denne vurdering bygger primært på, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande ligger betydeligt under niveauet for danskere, når det gælder uddannelse, beskæftigelse og selvforsørgelse. Dette er ikke mindst et alvorligt problem i forhold til efterkommerne, bl.a. på baggrund af at antallet af 16-24-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande bliver mere end tredoblet fra 2005 til 2020. Tænketanken har på denne baggrund i kapitel 10 opstillet en række anbefalinger til initiativer, der kan forbedre integrationen af indvandrere og efterkommere i det danske samfund. Anbefalingerne er opdelt efter, om de vedrører indvandringspolitikken, integrationspolitikken eller arbejdsmarkeds- og velfærdsreformer. Anbefalingerne har følgende overskrifter: Anbefalinger vedrørende indvandringspolitikken: Bedre mulighed for indvandring af velkvalificeret arbejdskraft Betingelserne for familiesammenføring skal afhænge af den familiesammenførtes kvalifikationer. Anbefalinger vedrørende integrationspolitikken: Styrket sprogstimulering af tosprogede småbørn Undervisning og lektiehjælp uden for normal skoletid Udvikling af erhvervsuddannelserne Asylansøgere skal have ret til at arbejde En større indsats over for familiesammenførte Øget brug af resultattilskud Hurtigere permanent opholdstilladelse for velintegrerede Tiltag over for lægeerklæringer Fjernelse af krav om dansk statsborgerskab inden for politiet, Kriminalforsorgen og forsvaret Kvalificerede indvandrere og efterkommere skal indkaldes til samtale i staten 9


Frivillige personlige værter. Anbefalinger vedrørende arbejdsmarkeds- og velfærdsreformer: Aftaler om indslusningsløn Tilskud til job med indslusningsløn Justeringer af kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge En forhøjelse af det nuværende beskæftigelsesfradrag. 1.4 Hovedresultater inden for hvert af de syv mål for en vellykket integration I de følgende afsnit beskrives rapportens hovedresultater inden for hvert af de syv mål for en vellykket integration. Skema 1 bagest i dette kapitel indeholder de centrale tal for udviklingen i udlændinges integration i de seneste år og giver en samlet vurdering af status for integrationen inden for hvert af de syv integrationsområder. Uddannelse og danskkundskaber På uddannelsesområdet har en af de positive udviklingstendenser været, at unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i højere grad end tidligere er i gang med en uddannelse. Desuden er andelen af unge indvandrere, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, faldet. Det er imidlertid et alvorligt problem, at andelen af indvandrere og efterkommere, der falder fra en påbegyndt uddannelse, er meget høj. Dette høje frafald er bl.a. medvirkende til, at indvandreres og efterkommeres danske uddannelsesniveau er betydeligt lavere end danskernes. I de senere år er særligt gabet mellem efterkommeres og danskeres uddannelsesniveau endda blevet større. Blandt 25- 59-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande er andelen med en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse således steget fra 41 pct. i 1999 til 42 pct. i 2005, mens den tilsvarende andel for danskere er steget fra 64 pct. til 69 pct. Det er et alvorligt problem for integrationen, at efterkommerne, der er født og opvokset i Danmark, i mindre omfang end danskerne får sig en uddannelse. Når det gælder danskkundskaber, viser en interviewundersøgelse foretaget af Catinét Research, at der er sket en forbedring i de senere år. I første halvår 2000 10 KAPITEL 1. KOMMENTERET SAMMENFATNING


vurderede 47 pct. af de indvandrere og efterkommere, der deltog i undersøgelsen, at de havde gode danskkundskaber, mens andelen var steget til 67 pct. i første halvår 2006. Det er dog kun lidt over halvdelen af indvandrerne og efterkommerne, der mener, at deres danskkundskaber er gode nok til, at de kan hjælpe deres børn med lektier. Alt i alt er vi således fortsat langt fra målet om en vellykket integration, når det gælder udlændinges uddannelse og danskkundskaber. Integration på arbejdsmarkedet Overordnet set er udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet forbedret i de senere år. Blandt 25-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er beskæftigelsesfrekvensen — dvs. den andel, der er i beskæftigelse — således steget med 6 procentpoint fra 1999 til 2005. Blandt danskere er beskæftigelsesfrekvensen faldet med 1 procentpoint i samme periode. Udviklingen i arbejdsmarkedstilknytningen har dog været meget forskellig for indvandrere og efterkommere. For indvandrere fra ikke-vestlige lande har der været en positiv udvikling, da beskæftigelsesfrekvensen er steget med 5 procentpoint fra 1999 til 2005. Blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande er beskæftigelsesfrekvensen derimod faldet en smule. Trods den positive udvikling for indvandrere er status dog, at betydeligt færre indvandrere og efterkommere end danskere er i beskæftigelse. Målet om en vellykket integration på arbejdsmarkedet er således langt fra opfyldt. Den 1. januar 2005 var beskæftigelsesfrekvensen 48 pct. blandt de 25-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, mens beskæftigelsesfrekvensen blandt danskere var 78 pct. Efterkommere klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end indvandrere, men har fortsat en ringere arbejdsmarkedstilknytning end danskere. Den 1. januar 2005 var beskæftigelsesfrekvensen således 67 pct. blandt 25-64-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande mod 47 pct. blandt indvandrere og 78 pct. blandt danskere. 11


Det er især blandt kvinder, at der er en betydelig forskel i beskæftigelsesfrekvensen mellem indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og danskere. Den 1. januar 2005 var beskæftigelsesfrekvensen for 25-64-årige kvinder fra ikke-vestlige lande således kun 41 pct. mod 75 pct. blandt danske kvinder, dvs. en forskel på 34 procentpoint. For mænd var den tilsvarende forskel på 26 procentpoint. Selvforsørgelse I de senere år har indvandreres selvforsørgelse bevæget sig i den rigtige retning. Andelen af 25-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er selvforsørgende, er således steget fra 30 pct. i 1999 til 36 pct. i 2004. Denne stigning hænger bl.a. sammen med, at en mindre andel af udlændingene er på kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse. Til sammenligning har andelen af danskere, der er selvforsørgende, ligget uændret på 59 pct. i samme periode. Selv om der har været en positiv udvikling i graden af selvforsørgelse blandt indvandrere, er indvandrere således fortsat i betydeligt mindre omfang end danskere selvforsøgende. Det er særligt bekymrende, at kun 35 pct. af de indvandrere fra ikke-vestlige lande, der har været i Danmark i mere end 10 år, var selvforsørgende i 2004. De har haft mulighed for at lære det danske sprog og det danske samfund at kende samt i nogen grad at opbygge et netværk. Derfor kunne det forventes, at flere var selvforsørgende. Efterkommere fra ikke-vestlige lande er i højere grad selvforsørgende end indvandrere, men i mindre grad end danskere. Andelen af efterkommere, der er selvforsørgende, er faldet fra 50 pct. i 1999 til 47 pct. i 2004. Diskrimination Tænketankens mål om fravær af diskrimination vedrører den faktiske diskrimination. Faktisk diskrimination omfatter hændelser, hvor der objektivt set er tale om ulovlig forskelsbehandling i henhold til dansk og international lov. Der har i perioden fra januar 2000 til april 2005 været rejst tiltale for overtrædelse af straffelovens § 266 b (racismeparagraffen) i så få sager, at det er vanskeligt at sige noget entydigt om udviklingen. 12 KAPITEL 1. KOMMENTERET SAMMENFATNING


Da der foreligger få data og undersøgelser om den faktiske diskrimination, er det nødvendigt at belyse den oplevede diskrimination. Oplevet diskrimination vedrører indvandreres eller efterkommeres personlige, subjektive erfaringer med diskrimination i det danske samfund. Oplevet diskrimination er ikke noget sikkert mål for omfanget af faktisk diskrimination, men opgørelser af oplevet diskrimination kan indikere, hvorvidt målet om fravær af diskrimination over for udlændinge er nået. Ifølge en interviewundersøgelse foretaget af Catinét Research er andelen af indvandrere og efterkommere, der mener, at de oplever mere diskrimination end danskere, faldet fra 43 pct. i 2000 til 30 pct. i 2006. Udviklingen i omfanget af oplevet diskrimination er således positiv. Det er dog fortsat næsten en tredjedel af indvandrerne og efterkommerne, der mener, at de oplever mere diskrimination end danskere. De fleste af disse udlændinge føler sig diskriminerede på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, hvilket i stigende grad har gjort sig gældende i perioden fra 2000 til 2005. Trods den positive udvikling er målet om fravær af diskrimination således fortsat ikke opfyldt. Kontakt i hverdagen Igennem de seneste år har udlændige og danskere på visse områder fået flere sociale relationer til hinanden end tidligere. Indvandrere og efterkommere har således i højere grad end tidligere danske venner, og udlændinges børn har i endnu højere grad end deres forældre danske venner. Desuden er kontakten mellem udlændinge og danskere blevet styrket på dagpasningsområdet, da indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i højere grad end tidligere lader deres børn blive passet uden for hjemmet. På trods af at udlændige på visse områder har fået flere sociale relationer til danskere i hverdagen, er kontakten mellem udlændinge og danskere dog fortsat så begrænset, at der ikke er tale om en vellykket integration på dette område. I både 1999 og 2005 var det således kun knap en fjerdedel — og dermed et klart mindretal — af alle viede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der indgik ægteskab med en dansker. Desuden er indvandrere og efterkommere 13


fra ikke-vestlige lande — på trods af den ovennævnte positive udvikling — fortsat meget koncentrerede i de almene boliger, da seks ud af ti havde bopæl i en almen bolig i 2005. Der er endvidere på nogle få grundskoler en høj koncentration af indvandrere og efterkommere. Sidst, men ikke mindst deltager børn af indvandrere i væsentligt mindre omfang end danske børn i fritidsaktiviteter. Politisk deltagelse Den politiske deltagelse finder bl.a. sted ved stemmeafgivning til kommunal- og folketingsvalg. Blandt udlændinge med dansk statsborgerskab er der sket en stigning i andelen af personer, der stemte til kommunalvalget i Københavns og Århus Kommuner i 2001 6 i forhold til kommunalvalget i de samme kommuner i 1997. Der har dog været den modsatte udvikling blandt udlændinge fra tredjelande med udenlandsk statsborgerskab i Københavns og Århus Kommuner, da deres valgdeltagelse er faldet fra 1997 til 2001. Der er enkelte oprindelseslandegrupper, som deltager meget lidt i valgene, mens andre er meget aktive og engagerede. Der ligger således især en udfordring i at søge at aktivere og engagere også de grupper, der endnu ikke deltager i det politiske liv. Ud over stemmeafgivningen er udlændinges repræsentation i kommunalbestyrelserne, amtsrådene/regionsrådene og Folketinget et mål for den politiske deltagelse. Flere udlændinge er med årene blevet valgt ind i disse politiske organer, men udlændinge har stadig ikke opnået en repræsentation, der svarer til deres andel af de valg- og stemmeberettigede. Samlet set skal udlændinges politiske deltagelse således stadig forøges, før det kan konkluderes, at udlændinge og danskere deltager på lige fod i det politiske liv i Danmark. 6 Det skal bemærkes, at valget i 2001 var særligt, da der både blev afholdt kommunal-, amtsråds- og folketingsvalg samme dag, hvilket i sig selv kan have påvirket valgdeltagelsen. 14 KAPITEL 1. KOMMENTERET SAMMENFATNING


Grundlæggende værdier og normer, herunder kriminalitet Der er desværre kun få undersøgelser, som belyser, i hvilket omfang udlændinge tilslutter sig grundlæggende værdier og normer i Danmark. Som tidligere nævnt har Tænketanken på denne baggrund igangsat en større interviewundersøgelse på dette område. Før resultaterne af denne undersøgelse foreligger, er det ikke muligt at afgøre, i hvilket omfang udlændinge overordnet set tilslutter sig grundlæggende værdier og normer i Danmark. Ved hjælp af kriminalitetsstatistik kan det dog analyseres, i hvilken udstrækning udlændinge — i forhold til danskere — efterlever normen om, at alle borgere skal overholde landets love. Det fremgår af kriminalitetsstatistikken, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, set i forhold til deres andel af befolkningen, hyppigere begår kriminalitet end danskere. Både blandt udenlandske og danske mænd er omfanget af kriminalitet steget fra 1999 til 2004. Hvad angår ligestilling mellem kønnene, viser to rapporter udarbejdet af LG Insight, at traditionelle værdier og normer hæmmer integrationen på arbejdsmarkedet blandt kvinder fra ikke-vestlige lande. Når det gælder medbestemmelse på eget liv, viser en undersøgelse, at arrangerede ægteskaber har en høj prestige blandt pakistanere i Danmark i modsætning til tvangsægteskaber og ægteskaber baseret på følelser. 15


Skema 1: Udvikling og status for udlændinge fra ikke-vestlige lande inden for de syv områder for vellykket integration 16 Farvemarkeringen viser, om udviklingen for udlændinge har været: Negativ Positiv Uændret Status for hvor langt vi nu er kommet med integrationen Udviklingen i udlændinges integration Syv mål for vellykket integration Seneste tal (Almindeligvis 2005) Tidligere tal (Almindeligvis 1999) Unge indvandrere påbegynder i mindre grad end danskere en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Efterkommerne påbegynder i næsten samme omfang som danskere en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Andel af 16-19-årige i gang med en ungdomsuddannelse (1998/1999 og 2004/2005) - Indvandrere 32 % 39 % - Efterkommere 53 % 55 % - Danskere 56 % 60 % Andel af 20-24-årige i gang med en videregående uddannelse (1998/1999 og 2004/2005) - Indvandrere 7 % 17 % - Efterkommere 18 % 23 % - Danskere 23 % 27 % Andel af 16-24-årige, der hverken er i beskæftigelse eller 1: Uddannelse og danskkundskaber En større andel af de unge indvandrere og efterkommere end af danske unge er hverken i beskæftigelse eller under uddannelse. KAPITEL 1. KOMMENTERET SAMMENFATNING Andelen af udlændinge, der falder fra en erhvervsfaglig uddannelse, er højere end blandt danskere. Udlændinge har i mindre grad end danskere fuldført en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. Omkring to tredjedele af de interviewede udlændinge vurderer, at de selv har gode danskkundskaber. uddannelse (1999 og 2005) - Indvandrere 42 % 34 % - Efterkommere 18 % 18 % - Danskere 11 % 11 % Frafald fra en erhvervsfaglig uddannelse (1999 og 2003) (Udlændingene er fra både vestlige og ikke-vestlige lande) - Udlændinge 52 % 56 % - Danskere 32 % 41 % Fuldført dansk uddannelse (1999 og 2005). Andelen af 25-59årige, der har fuldført en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse - Indvandrere 8 % 12 % - Indvandrere, der er indvandret i alderen 0 til 12 år 26 % 33 % - Efterkommere 41 % 42 % - Danskere 64 % 69 % Danskkundskaber (2000 og 2006) Andel af interviewede udlændinge, der vurderer, at deres egne 47 % 67 % evner til at forstå, tale og skrive dansk er gode


Skema 1 (fortsat): Udvikling og status for udlændinge fra ikke-vestlige lande inden for de syv områder for vellykket integration Farvemarkeringen viser, om udviklingen for udlændinge har været: Negativ Positiv Uændret Status for hvor langt vi nu er kommet med integrationen Udviklingen i udlændinges integration Syv mål for vellykket integration Seneste tal (Almindeligvis 2005) Tidligere tal (Almindeligvis 1999) Udlændinge står i mindre grad end danskere til rådighed for arbejdsmarkedet. Udlændinge er i mindre grad end danskere i beskæftigelse. Udlændinge er i mindre grad end danskere selvforsørgende. En højere andel af udlændinge end danskere modtager kontanthjælp mv. 2: Integration på Erhvervsfrekvens (1999 og 2005). Andel af 25-64-årige, der arbejdsmarkedet står til rådighed for arbejdsmarkedet - Indvandrere 53 % 56 % - Efterkommere (udviklingen skal fortolkes med varsomhed) 77 % 76 % - Udlændinge i alt 53 % 57 % - Danskere 82 % 82 % Beskæftigelsesfrekvens (1999 og 2005). Andel af 25-64-årige, der er i beskæftigelse - Indvandrere 42 % 47 % - Efterkommere (udviklingen skal fortolkes med varsomhed) 69 % 67 % - Udlændinge i alt 42 % 48 % - Danskere 79 % 78 % 3: Selvforsørgelse Selvforsørgelse (1999 og 2004). Andel af 25-64-årige, der ikke modtager indkomsterstattende ydelser - Indvandrere 30 % 36 % - Efterkommere 50 % 47 % - Udlændinge i alt 30 % 36 % - Danskere 59 % 59 % Andel af 25-64-årige på kontanthjælp mv. (1999 og 2004) - Udlændinge 31 % 27 % - Danskere 3 % 3 % 4: Diskrimination Oplevet diskrimination (2000 og 2006) Andel af interviewede udlændinge, der mener, at de oplever me- 43 % 30 % re diskrimination end danskere 5: Kontakt i hver- Indgåede ægteskaber (1999 og 2005) dagen - Andel af viede udlændinge gift med en dansker 23 % 24 % - Andel af viede udlændinge gift med en person bosat i udlandet 49 % 38 % - Andel af viede udlændinge gift med en anden indvandrer eller 27 % 38 % efterkommer bosat i Danmark (både aktiverede og ikke-aktiverede). Næsten en tredjedel af udlændingene mener, at de oplever mere diskri- mination end danskere. Knap en fjerdedel af de viede udlændinge bliver gift med en dansker. 17


Skema 1 (fortsat): Udvikling og status for udlændinge fra ikke-vestlige lande inden for de syv områder for vellykket integration 18 Farvemarkeringen viser, om udviklingen for udlændinge har været: Negativ Positiv Uændret Status for hvor langt vi nu er kommet med integrationen Udviklingen i udlændinges integration Syv mål for vellykket integration Seneste tal (Almindeligvis 2005) Tidligere tal (Almindeligvis 1999) Fire ud af ti udlændinge har overvejende venner med udenlandsk baggrund. Enkelte skoler har en meget høj andel af udenlandske elever. Udlændinge lader i mindre omfang end danskere deres børn blive passet i dagpasning uden for hjemmet. Venskaber (2000 og 2006) Andel af udlændinge, der overvejende har venner med uden- 60 % 40 % landsk baggrund Skoler (1999 og 2004) (Udlændingene er fra vestlige og ikkevestlige lande) - Andel af skoler med 61 til 80 pct. udlændinge i 8.-10. klasse 1 % 1 % - Andel af skoler med 81 til 100 pct. udlændinge i 8.-10. klasse 1 % 2 % Dagpasning (1999 og 2003). Andel af 0-6-årige børn i dagpasning - Udlændinge 53 % 64 % - Danskere 80 % 80 % Bosætning (1999 og 2005). Andel, der bor i almene boliger - Udlændinge 62 % 60 % - Danskere 15 % 14 % Valgdeltagelse (1997 og 2001) 1 . Andel, der stemte til kommunalvalget i Københavns Kommune (Udlændingene er fra tredjelande) - Udlændinge med dansk statsborgerskab 50 % 61 % - Udlændinge med udenlandsk statsborgerskab 35 % 32 % - Danskere 61 % 82 % Repræsentation i kommunalbestyrelser (2001 og 2005) (Udlændingene er fra tredjelande) - Udlændinges andel af de valgte 1,1 % 2,7 % - Udlændinges repræsentation 2 0,31 0,54 5: Kontakt i hverdagen (fortsat) Udlændinge bor i betydeligt større omfang end danskere i almene boli- ger. Udlændinge stemmer i mindre omfang end danskere til kommunalvalget. Det gælder især udlændinge med udenlandsk statsborgerskab. KAPITEL 1. KOMMENTERET SAMMENFATNING 6: Politisk deltagelse Udlændinges andel af de valgte i kommunalbestyrelserne er lavere end deres andel af de valg- og stemmeberettigede. 1 Valget i 2001 var særligt, da der både blev afholdt kommunal-, amtsråds- og folketingsvalg på samme dag. At disse valg blev afholdt samtidig, kan have haft ind- flydelse på valgdeltagelsen.


Skema 1 (fortsat): Udvikling og status for udlændinge fra ikke-vestlige lande inden for de syv områder for vellykket integration Farvemarkeringen viser, om udviklingen for udlændinge har været: Negativ Positiv Uændret Status for hvor langt vi nu er kommet med integrationen Udviklingen i udlændinges integration Syv mål for vellykket integration Seneste tal (Almindeligvis 2005) Tidligere tal (Almindeligvis 1999) Kriminalitetshyppigheden er højere blandt udlændinge end blandt danskere, også inden for de enkelte aldersgrupper. Kriminalitetshyppighed (1999 til 2004). Andel af mænd i alderen 15 år og derover, der har fået en eller flere afgørelser for lovovertrædelser 7: Grundlæggende værdier og normer, herunder kriminalitet - Indvandrere 9 % 10 % - Efterkommere 18 % 21 % - Danskere 4 % 5 % Ungdomskriminalitet (1999 og 2004). Andel af mænd i alderen 15 til 19 år, der har fået en eller flere afgørelser for lovovertrædelser - Indvandrere 15 % 17 % - Efterkommere 16 % 19 % - Danskere 7 % 10 % Ungdomskriminalitet (1999 og 2004). Andel af mænd i alderen 20 til 24 år, der har fået en eller flere afgørelser for lovovertrædelser - Indvandrere 14 % 16 % - Efterkommere 21 % 24 % - Danskere 8 % 9 % 2 Udlændinges repræsentation er beregnet som udlændinges andel af de valgte i kommunalbestyrelserne divideret med udlændinges andel af de valg- og stemme- 19 berettigede. Der er tale om underrepræsentation, når det beregnede tal er under 1.


2. Den demografiske udvikling 2.1 Indledning og sammenfatning Dette kapitel vil belyse, hvordan antallet af udlændinge i Danmark og sammensætningen af udlændingegruppen har forandret sig siden 1999, da det er relevant for at kunne vurdere de senere års udvikling i udlændinges integration. Desuden beskriver kapitlet den forventede fremtidige udvikling frem til 2020 i antallet af udlændinge i Danmark. Denne udvikling har betydning for, hvilke fremtidige udfordringer vi står overfor på integrationsområdet, og på hvilke områder det er vigtigt at gøre en ekstra indsats for at forbedre integrationen. Sammenfattende fremgår det af dette kapitel, at antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i perioden fra 1999 til 2006 er steget med 35 pct. Derudover har sammensætningen af gruppen af nyankomne udlændinge ændret sig således, at der i dag bliver givet langt færre opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte, mens antallet af personer, der får opholdstilladelse i Danmark for at arbejde eller studere, er steget. For herboende indvandrere fra ikke-vestlige lande er den gennemsnitlige opholdstid i Danmark forøget fra 9 til 11 år fra 1999 til 2005. 1 En prognose for befolkningsudviklingen viser, at antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande vil fortsætte med at stige, dog ikke i samme grad som hidtil. Der vil fra 2005 til 2020 bl.a. ske mere end en tredobling af antallet af unge efterkommere i alderen 16 til 24 år, hvilket gør det særligt vigtigt, at disse unge bliver uddannet og får et arbejde, så de kan bidrage positivt til udviklingen af det danske samfund. 2.2 Udlændinge i Danmark Tabel 2.1 viser antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark pr. 1. januar 1999 og 2006 fordelt på henholdsvis vestlige og ikke-vestlige oprindelseslande. 1 Den gennemsnitlige opholdstid henviser til, hvor længe de udlændinge, der er i Danmark, har været her indtil videre. 21


Tabel 2.1: Indvandrere og efterkommere fordelt på vestlige og ikke-vestlige lande, pr. 1. januar 1999 og 2006 Antal personer Indvandrere 1999 2006 Efterkommere 22 KAPITEL 2. DEN DEMOGRAFISKE UDVIKLING I alt Indvandrere Efterkommere Vestlige lande 108.367 13.333 121.700 119.894 15.838 135.732 Ikke-vestlige lande 179.314 62.408 241.722 230.542 96.961 327.503 I alt 287.681 75.741 363.422 350.436 112.799 463.235 Procentvis stigning i antal personer fra 1999 til 2006 Vestlige lande 11 % 19 % 12 % Ikke-vestlige lande 29 % 55 % 35 % I alt 22 % 49 % 27 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2 og Bef2b. Det fremgår af tabellen, at der i alt var 463.235 indvandrere og efterkommere i Danmark i 2006 mod 363.422 i 1999. Det svarer til en stigning på 27 pct. Mere end to ud af tre udlændinge i Danmark har baggrund i ikke-vestlige lande. 2 Antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande var i 1999 241.722 personer, mens antallet er steget til 327.503 i 2006, svarende til en stigning på 35 pct. Den største stigning fra 1999 til 2006 ses i antallet af efterkommere fra ikke-vestlige lande, som i perioden er steget med 55 pct. fra 62.408 til 96.961 personer. Antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande er fra 1999 til 2006 steget med 29 pct. Denne rapport vil fokusere på udlændinge fra ikke-vestlige lande, da denne gruppe af udlændinge generelt har de største vanskeligheder med at blive integreret i det danske samfund. Integrationsindsatsen er derfor også primært rettet mod denne gruppe. 2 Der henvises til bilag B for en nærmere beskrivelse af definitionen af indvandrere og efterkommere samt bilag C for en opdeling af oprindelseslandene i vestlige og ikke-vestlige lande. I alt


2.3 Udlændingegruppen i Danmark — opholdsgrundlag, ind- og udvandring samt opholdstid Stramningerne i udlændingeloven, der blev indført med virkning fra den 1. juli 2002, samt den generelle udvikling i flygtningestrømmene til Danmark har medført, at der i de senere år er sket ændringer i sammensætningen af de meddelte opholdstilladelser. Det fremgår af tabel 2.2, at der i dag gives langt færre opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte end i 1999, mens antallet af opholdstilladelser til erhvervs- og studieforløb er steget meget. Antallet af opholdstilladelser, der er blevet givet på baggrund af erhvervs- og studieforløb, steg i perioden fra 1999 til 2005 med 167 pct., mens det tilsvarende antal af opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte blev reduceret med henholdsvis 74 pct. og 63 pct. Alle de 1.147 personer, der i 2005 fik opholdstilladelse på asylområdet, havde oprindelse i ikke-vestlige lande. På familiesammenføringsområdet blev henholdsvis 13 pct. og 87 pct. af de meddelte opholdstilladelser i 2005 tildelt udlændinge fra vestlige og ikke-vestlige lande, og på erhvervs- og studieområdet fordelte opholdstilladelserne samme år sig på 41 pct. fra vestlige lande og 59 pct. fra ikkevestlige lande. Hvad angår EU-/EØS-opholdsbeviser, blev 98 pct. af de meddelte opholdstilladelser tildelt personer fra vestlige lande, og 2 pct. blev tildelt personer fra ikke-vestlige lande. 3 3 Tallene for 2005 er foreløbige. Fordelingen mellem vestlige og ikke-vestlige lande er tilnærmet. Se en nærmere opgørelse i bilag F. 23


Tabel 2.2: Antal meddelte opholdstilladelser samt procentvis fordeling af opholdstilladelser i perioden 1999 til 2005 Antal opholdstilladelser 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 1 Udvikling i pct. 1999- 2005 Asyl mv. 4.443 5.156 6.263 4.069 2.447 1.592 1.147 -74 % Familiesammenføring Erhverv/ studium mv. EU-/EØSopholdsbeviser 2 9.422 10.021 10.950 8.151 4.791 3.832 3.522 -63 % 9.674 11.229 13.191 15.102 17.720 20.773 25.807 167 % 5.706 5.925 5.950 6.041 6.475 7.904 9.916 74 % I alt 29.245 32.331 36.354 33.363 31.433 34.101 40.392 38 % Andel af alle opholdstilladelser Asyl mv. 15 % 16 % 17 % 12 % 8 % 5 % 3 % — Familiesammenføring Erhverv/ studium mv. EU-/EØSopholdsbeviser 2 32 % 31 % 30 % 24 % 15 % 11 % 9 % — 33 % 35 % 36 % 45 % 56 % 61 % 64 % — 20 % 18 % 16 % 18 % 21 % 23 % 25 % — I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % — Kilde: Udlændingestyrelsen, “Tal og fakta på udlændingeområdet 2004”, 2005 og Udlændingestyrel- sen. 1 Tallene for 2005 er foreløbige tal. 2 Statsborgere fra lande, der indgår i EU eller i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), samt schweiziske statsborgere får udstedt et opholdsbevis og ikke en opholdstilladelse, som er udstedt efter reglerne i udlændingeloven. Dette opholdsbevis er et bevis på de rettigheder, som vedkommende har efter reglerne om fri bevægelighed. Dog gælder særlige regler for statsborgere i de ti nye EU- lande. Note: Der indgår ikke forlængelser af opholdstilladelser i denne opgørelse. En “—” i tabellen betyder, at der ikke foretaget en beregning. Det bemærkes, at antallet af opholdstilladelser ikke er direkte sammenligneligt med antallet af udlændinge, der indvandrer til Danmark. Det skyldes bl.a., at der kan være tilfælde, hvor en opholdstilladelse ikke benyttes. Desuden indebærer 24 KAPITEL 2. DEN DEMOGRAFISKE UDVIKLING


en opholdstilladelse ikke en øget indvandring i de tilfælde, hvor personen allerede har en opholdstilladelse, eksempelvis som familiesammenført, og efterfølgende søger om ophold på andet grundlag. Det bemærkes endvidere, at nogle grupper, fx personer med en erhvervs- eller studieopholdstilladelse, udvandrer oftere end andre grupper. Udviklingen i sammensætningen af opholdstilladelser kan således ikke sige noget præcist om, hvordan sammensætningen af udlændingegruppen vil være fremover. I det følgende afsnit ses der derfor på ind- og udvandringen til og fra Danmark. Ind- og udvandring Tabel 2.3 viser ind- og udvandringen til og fra Danmark i 1999 og 2005. For så vidt angår indvandringen til Danmark, er der en større indvandring af indvandrere fra vestlige lande i 2005, end der var i 1999. Samtidig er indvandringen af indvandrere fra ikke-vestlige lande faldet lidt i den samme periode, mens udvandringen er steget en smule. Antallet af efterkommere fra ikke-vestlige lande, der (gen)indvandrer 4 til Danmark, er fordoblet fra 1999 til 2005. Der er ligeledes sket en fordobling af udvandringen blandt efterkommerne fra ikke-vestlige lande i perioden. 4 Idet efterkommere pr. definition er født i Danmark, må der være tale om, at de genindvandrer til Danmark efter et udlandsophold. 25


Tabel 2.3: Antal indvandrere, efterkommere og danskere, der er indvandret til og udvandret fra Danmark i 1999 og 2005 Indvandring Vestlige lande Ikkevestlige lande 1999 2005 Uoplyst I alt Vestlige lande 26 KAPITEL 2. DEN DEMOGRAFISKE UDVIKLING Ikkevestlige lande Uoplyst Indvandrere 13.339 13.838 90 27.267 17.477 12.056 22 29.555 Efterkommere 302 447 2 751 420 1.017 4 1.441 Danskere 20.802 0 0 20.802 19.682 0 0 19.682 Uoplyst 0 0 832 832 0 0 629 629 I alt 34.443 14.285 924 49.652 37.579 13.073 655 51.307 Udvandring Indvandrere 11.282 4.933 16 16.231 11.264 6.574 37 17.875 Efterkommere 544 863 0 1.407 533 1.698 22 2.253 Danskere 22.979 0 0 22.979 20.462 0 0 20.462 Uoplyst 0 0 496 496 0 0 602 602 I alt 34.805 5.796 512 41.113 32.259 8.272 661 41.192 Nettoindvandring Indvandrere 2.057 8.905 74 11.036 6.213 5.482 -15 11.680 Efterkommere -242 -416 2 -656 -113 -681 -18 -812 Danskere -2.177 0 0 -2.177 -780 0 0 -780 Uoplyst 0 0 336 336 0 0 27 27 I alt -362 8.489 412 8.539 5.320 4.801 -6 10.115 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Global1. Den samlede nettoindvandring — det vil sige indvandringen fratrukket udvandringen — er positiv, dvs. at indvandringen til Danmark er større end udvandringen. Det fremgår tydeligt, at der i 1999 var en større nettoindvandring af indvandrere fra ikke-vestlige lande end fra vestlige lande. Det har ændret sig i 2005, hvor nettoindvandringen for indvandrere fra vestlige lande er større end nettoindvandringen for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Denne udvikling hænger sandsynligvis sammen med ændringerne i antallet af meddelte opholdstilladelser, jf. ovenstående afsnit. I alt


Desuden er der både i 1999 og 2005 lidt flere efterkommere, der udvandrer, end der (gen)indvandrer. Denne nettoudvandring blandt efterkommere er steget fra 1999 til 2005. Blandt danskere er der sket et fald i nettoudvandringen fra 1999 til 2005, dvs. at antallet af danskere, der udvandrer i forhold til antallet, der genindvandrer, er faldet. Opholdstid i Danmark Den gennemsnitlige opholdstid for herboende indvandrere fra ikke-vestlige lande er samlet set forøget fra 9 til 11 år fra 1999 til 2005. I tabel 2.4 fremgår det, hvor længe indvandrere fra ikke-vestlige lande har opholdt sig i Danmark fordelt på opholdstider i henholdsvis 1999 og 2005. Tabel 2.4: Opholdstid i Danmark for indvandrere fra ikkevestlige lande, pr. 1. januar 1999 og 2005 Opholdstid 1999 2005 0 til 3 år 20 % 13 % 3 til 6 år 19 % 15 % 6 til 9 år 14 % 13 % 9 år til 15 år 21 % 24 % Over 15 år 22 % 32 % Uoplyst 4 % 3 % I alt 100 % 100 % Antal personer 179.314 227.296 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef20. Tabellen viser, at andelen, der har været i Danmark i mindre end tre år, er faldet med 7 procentpoint i perioden fra 1999 til 2005, mens andelen af alle indvandrere fra ikke-vestlige lande, der har opholdt sig i Danmark i mere end seks år er steget med 12 procentpoint i samme periode. Det må forventes, at jo længere tid udlændinge har boet i Danmark, jo bedre integrerede er de i det danske samfund, idet indvandrere med længere opholdstid bl.a. har tilegnet sig danskkundskaber og dermed får bedre muligheder for at komme i beskæftigelse. Den stigende opholdstid blandt gruppen af indvandrere fra ikke-vestlige lande i Danmark fra 1999 til 2005 kan således forventes at have 27


skabt en positiv udvikling i integrationen for gruppen af indvandrere i denne periode. 2.4 Fremskrivning af antallet af udlændinge fra ikke-vestlige lande Tænketanken udgav i januar 2002 en rapport, der belyste den fremtidige udvikling i antallet af udlændinge og danskere i perioden fra 2001 til 2021 5 . Siden 2001 har nettoindvandringen til Danmark ændret sig. Dermed må den fremtidige udvikling i antallet af udlændinge forventes at afvige fra Tænketankens prognose fra 2002. 6 I det følgende anvendes Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra 2005, der tager højde for den ændrede nettoindvandring. 7 Tabel 2.5 belyser den forventede befolkningstilvækst blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande fra 2005 til 2020. Det fremgår af tabellen, at der kan forventes en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande i de kommende år. Stigningen fra 2005 til 2010 i antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande forventes dog at blive mindre end den stigning, der forekom i perioden fra 2000 til 2005. Dette skyldes, at nettoindvandringen fra ikke-vestlige lande er faldet siden 2001. I perioden 2005 til 2010 forventes således en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande fra 320.563 til 362.378 personer, hvilket svarer til en stigning på 13 pct. Til sammenligning steg antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande med 26 pct. i perioden fra 2000 til 2005. 5 Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark “Befolkningsudviklingen 2001- 2021”, 2002. 6 Ifølge Tænketankens prognose i 2002 ville der være 324.886 indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande i 2010, 381.122 i 2015 og 445.674 i 2021. 7 Se bilag G for en nærmere beskrivelse af forudsætningerne for Danmarks Statistiks befolkningsfrem- skrivning. 28 KAPITEL 2. DEN DEMOGRAFISKE UDVIKLING


Tabel 2.5: Fremskrivning af antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i perioden 2005 til 2020 og udviklingen i perioden 2000 til 2005 Antal personer Indvandrere Efterkommere I alt 2000 187.736 67.635 255.371 2005 227.296 93.267 320.563 2010 247.379 114.999 362.378 2015 267.854 135.012 402.866 2020 288.495 153.042 441.537 Procentvis stigning i antal personer 2000 til 2005 21 % 38 % 26 % 2005 til 2010 9 % 23 % 13 % 2010 til 2015 8 % 17 % 11 % 2015 til 2020 8 % 13 % 10 % Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, PROG7AX, 2005 samt Integrationsministeriets udlændinge- database i Danmarks Statistik, Bef2c. I perioderne 2010 til 2015 og 2015 til 2020 forventes stigninger på henholdsvis 11 pct. og 10 pct., og det samlede antal indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande forventes således at være 441.537 personer i 2020 8 . Det fremgår endvidere af tabel 2.5, at den procentvise stigning i antallet af efterkommere fra ikke-vestlige lande i de kommende år vil være større end stigningen blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande. I perioden 2005 til 2010 forventes antallet af efterkommere fra ikke-vestlige lande således at stige fra 93.267 til 114.999, hvilket udgør en stigning på 23 pct. Antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande forventes kun at stige med 9 pct. Vækst i antallet af unge efterkommere fra ikke-vestlige lande En nærmere analyse af udviklingen blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande viser, at der frem til 2020 vil ske en særlig markant stigning i antallet af unge efterkommere i alderen 16 til 24 år. Det betyder, at der i løbet af de kommende 8 Af den samlede befolkning vil indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgøre en andel på 8 pct. i 2020 (i 2005 var andelen 6 pct.). 29


år vil være en stor gruppe unge efterkommere, der skal påbegynde en uddannelse og senere skal ud på arbejdsmarkedet. Figur 2.1 illustrerer udviklingen i antallet af 16-19-årige og 20-24-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande i perioden 2005 til 2020 ifølge Danmarks Statistiks prognose for befolkningsudviklingen. Det fremgår af figuren, at gruppen af unge efterkommere fra ikke-vestlige lande i alderen 16 til 24 år forventes at blive mere end tredoblet fra 2005 til 2020. Antallet af efterkommere fra ikke-vestlige lande i alderen 16 til 24 år forventes at stige fra 13.055 i 2005 til 42.212 i 2020, dvs. en samlet forøgelse på 29.157 personer. Antallet forventes dernæst at være næsten konstant fra 2020 til 2050. Figur 2.1: Fremskrivning af antallet af 16-19-årige og 20-24årige efterkommere fra ikke-vestlige lande i perioden 2005 til 2020 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 2005 2006 2007 2008 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, PROG7AX, 2005. På baggrund af denne betydelige vækst i antallet af 16-24-årige efterkommere i de kommende år er det særligt vigtigt, at efterkommerne bliver velintegrerede i 30 KAPITEL 2. DEN DEMOGRAFISKE UDVIKLING 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 16-19-årige 20-24-årige 16-24-årige


uddannelsessystemet og efterfølgende på arbejdsmarkedet. Denne rapport vil derfor særligt rette fokus mod den aktuelle udvikling i integrationen blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande. Udviklingen i antallet af udlændinge i den erhvervsaktive alder Det samlede antal personer i den erhvervsaktive alder 9 i Danmark forventes at falde frem til 2020. Som det fremgår af tabel 2.6, kan dette fald henføres til en markant reduktion i antallet af danskere i den erhvervsaktive alder, mens antallet af udlændinge i den erhvervsaktive alder forventes at stige i samme periode. Særligt antallet af 25-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande vil blive forøget frem til 2020. Tabel 2.6: Fremskrivning af antallet af 25-64-årige indvandrere og efterkommere samt danskere i perioden 2005 til 2020 Antal Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 2005 2010 2015 2020 86.903 91.866 94.332 96.251 166.167 192.261 218.387 246.381 Danskere 2.730.563 2.638.487 2.518.446 2.472.339 I alt 2.983.633 2.922.614 2.831.165 2.814.971 Andel Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 3 % 3 % 3 % 3 % 6 % 7 % 8 % 9 % Danskere 92 % 90 % 89 % 88 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, PROG7AX, 2005. 9 I denne rapport defineres den erhvervsaktive alder som 25-64-årige med henblik på at udskille stude- rende. Se bilag D for en nærmere forklaring. 31


Antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i alderen 25 til 64 år forventes at stige fra 166.167 personer i 2005 til 246.381 personer i 2020 (antallet af efterkommere fra ikke-vestlige lande i alderen 25 til 64 år forventes alene at stige fra 6.373 til 32.521 personer i samme periode). Tilsvarende forventes antallet af danskere i den erhvervsaktive alder at falde fra 2.730.563 personer i 2005 til 2.472.339 personer i 2020. I 2020 forventes indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande således at udgøre 9 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder i Danmark, mens den tilsvarende andel i 2005 var 6 pct. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgør således en kraftigt stigende andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder, hvilket betyder, at der ligger en meget stor udfordring i at få denne befolkningsgruppe integreret på det danske arbejdsmarked. 32 KAPITEL 2. DEN DEMOGRAFISKE UDVIKLING


3. Uddannelse og danskkundskaber 3.1 Indledning og sammenfatning Et af de vigtigste mål for vellykket integration er, at indvandrere har de nødvendige danskkundskaber til at kunne fungere på arbejdsmarkedet og i samfundslivet 1 , og at de får det uddannelsesniveau, der er nødvendigt for at klare sig på arbejdsmarkedet. Desuden skal deres børn, efterkommerne, opnå samme uddannelsesniveau og danskkundskaber som danskere. Uddannelse og gode danskkundskaber forbedrer udlændinges muligheder for at komme i beskæftigelse og giver dem en større forståelse for og viden om det danske samfund. Desuden har Tænketanken i en tidligere offentliggjort rapport om unge udlændinges uddannelsesforløb 2 vist, at den sociale arv i form af bl.a. forældrenes uddannelse har betydning for, om deres børn påbegynder og fuldfører en uddannelse. 3 Uddannelse er således ikke alene afgørende for udlændinges integration, men også for integrationen af deres børn. Vigtigheden af, at udlændinge integreres i det danske uddannelsessystem, understreges yderligere af det stigende antal af efterkommere, der inden for de næste 10 til 15 år skal påbegynde en uddannelse og ud på arbejdsmarkedet. Som beskrevet i rapportens kapitel 2 vil antallet af 16-24-årige efterkommere fra ikkevestlige lande blive mere end tredoblet fra 2005 til 2020. I dette kapitel belyses det, hvor stor en andel af de unge udlændinge og danskere, der er i færd med at tage en uddannelse i Danmark. Det er imidlertid ikke alle personer, der påbegynder en uddannelse, som siden hen gennemfører ud- 1 Indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i en kort periode, kan dog ikke forventes at have så gode danskkundskaber, at de kan fungere på arbejdsmarkedet og i samfundslivet. 2 Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark i samarbejde med Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, “Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet”, 2004. 3 Resultatet fremgår af en statistisk analyse, der belyser forskellige faktorers betydning for unge ud- lændinges vej gennem uddannelsessystemet. 34 KAPITEL 3. UDDANNELSE OG DANSKKUNDSKABER


dannelsen, hvorfor kapitlet også sætter fokus på frafaldet fra uddannelserne. Desuden belyses udlændinges og danskeres niveau for højeste fuldførte uddannelse, hvilket for indvandrernes vedkommende både drejer sig om deres fuldførte uddannelse i Danmark og deres medbragte uddannelse fra hjemlandet. Endvidere belyses udviklingen i udlændinges danskkundskaber. På uddannelsesområdet har der både været positive og negative udviklingstendenser siden 1999, men alt i alt er vi fortsat ganske langt fra målet om vellykket integration på uddannelsesområdet. En af de positive udviklingstendenser har været, at de unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i højere grad end tidligere er i gang med en uddannelse. Eksempelvis er andelen af 16-19-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er i gang med en ungdomsuddannelse, steget fra 32 pct. i skoleåret 1998/1999 til 39 pct. i skoleåret 2004/2005, mens andelen af 20-24-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er i gang med en videregående uddannelse, er steget fra 7 pct. til 17 pct. i samme periode. Desuden er andelen af unge indvandrere, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, faldet. Andelen af unge indvandrere og efterkommere, der falder fra den uddannelse, de er påbegyndt, er dog generelt meget høj. På de erhvervsfaglige uddannelser er frafaldet helt oppe på omkring 60 pct. blandt de unge indvandrere og efterkommere, og frafaldet er endda blevet større med årene. Dette høje frafald fra uddannelserne er bl.a. medvirkende til, at indvandrernes og efterkommernes niveau for fuldført dansk uddannelse er langt lavere end danskernes. I 2005 havde henholdsvis 12 pct. og 42 pct. af de 25-59-årige indvandrere og efterkommerne fra ikke-vestlige lande fuldført en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse, dvs. en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, mens andelen blandt danskere var 69 pct. Desuden er gabet mellem særligt efterkommernes og danskernes niveau for fuldført dansk uddannelse blevet større mellem 1999 og 2005, da andelen af danskere, der har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse, er steget med 5 procentpoint, mens andelen blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande er ste- 35


get med 1 procentpoint. Det er et alvorligt problem for integrationen, at efterkommerne, der er født og opvokset i Danmark, i langt mindre omfang end danskerne får sig en uddannelse. En interviewundersøgelse foretaget af Catinét Research tyder på, at der er sket en forbedring af indvandreres og efterkommeres danskkundskaber i de senere år. I 1. halvår 2000 vurderede 47 pct. af de indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige lande, der deltog i undersøgelsen, at de havde gode danskkundskaber, mens andelen var steget til 67 pct. i 1. halvår 2006. Det er dog kun lidt over halvdelen af indvandrerne og efterkommerne, der mener, at deres danskkundskaber er gode nok til, at de kan hjælpe deres børn med lektier. 3.2 Igangværende uddannelse I dette afsnit sættes fokus på unge indvandrere, efterkommere og danskere, der er i færd med at tage en uddannelse i Danmark. Tabel 3.1. viser udviklingen i andelen af 16-19-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der ved starten af skoleåret 1998/1999 og 2004/2005 var indskrevet på en ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelserne består af de almengymnasiale 4 , de erhvervsgymnasiale 5 og de erhvervsfaglige uddannelser 6 . Tabellen viser desuden andelen af 20-24-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der i de samme skoleår var indskrevet på en videregående uddannelse 7 . 4 De almengymnasiale uddannelser omfatter gymnasium, studenterkursus (hf) og højere forberedelseseksamen samt adgangskurser til videregående uddannelser. 5 De erhvervsgymnasiale uddannelser omfatter højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) samt adgangseksamen til ingeniøruddannelser. 6 De erhvervsfaglige uddannelser omfatter ungdomsuddannelser, der foregår ved handelsskoler, tekniske skoler, landbrugs-, søfarts- samt social- og sundhedsskoler. De erhvervsfaglige uddannelser er som de eneste ungdomsuddannelser i sig selv erhvervskompetencegivende, mens de almengymnasiale og de erhvervsgymnasiale uddannelser giver adgang til de videregående uddannelser. 7 De videregående uddannelser er alle uddannelser, der i princippet kræver en afsluttet ungdomsuddannelse. De videregående uddannelser omfatter korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. 36 KAPITEL 3. UDDANNELSE OG DANSKKUNDSKABER


Tabel 3.1: Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande samt danskere, der er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, skoleåret 1998/1999 og 2004/2005 Andel 16-19-årige i gang med en ungdomsuddannelse Indvandrere Efterkommere Danskere 1998/ 1999 2004/ 2005 1998/ 1999 2004/ 2005 1998/ 1999 2004/ 2005 Ungdomsuddannelse 32 % 39 % 53 % 55 % 56 % 60 % Anden uddannelse 1 30 % 26 % 20 % 23 % 20 % 19 % Uoplyst/ikke i gang med en uddannelse 3 38 % 35 % 27 % 22 % 23 % 21 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal personer 10.456 13.745 4.740 7.368 215.558 215.436 Andel 20-24-årige i gang med en videregående uddannelse Videregående uddannelse Anden uddannelse 2 Indvandrere Efterkommere Danskere 1998/ 1999 2004/ 2005 1998/ 1999 2004/ 2005 1998/ 1999 2004/ 2005 7 % 17 % 18 % 23 % 23 % 27 % 10 % 14 % 16 % 15 % 18 % 18 % Uoplyst/ikke i gang med en uddannelse 3 83 % 69 % 66 % 61 % 59 % 54 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal personer 16.836 20.877 4.007 5.687 320.510 254.684 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd32, Udd32c og Bef13 samt Danmarks Statistik, Statistikbanken, BEF3 og U13. 1 Anden uddannelse henviser til grundskole samt videregående uddannelse. 2 Anden uddannelse henviser til grundskole samt ungdomsuddannelse. 3 Personer, der ikke er i gang med en uddannelse, kan bl.a. være i beskæftigelse. Tabellen viser, at andelen af både 16-19-årige og 20-24-årige udlændinge fra ikke-vestlige lande og danskere, der er i gang med en uddannelse, er steget i de seneste år. Blandt 16-19-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande er andelen, der er i gang med en ungdomsuddannelse, steget fra 32 pct. i skoleåret 1998/1999 til 39 pct. i 37


skoleåret 2004/2005, mens den tilsvarende andel blandt efterkommere fra ikkevestlige lande er steget fra 53 pct. til 55 pct. For danskere er andelen af 16-19årige, der er i gang med en ungdomsuddannelse, steget fra 56 pct. til 60 pct. i samme periode. Betragtes gruppen af 20-24-årige, viser tabellen, at forskellen mellem andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande og danskere, der er i gang med en videregående uddannelse, er blevet væsentlig mindre i de seneste år. I skoleåret 1998/1999 var 7 pct. af de 20-24-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande i gang med en videregående uddannelse, mens andelen var steget til 17 pct. i skoleåret 2004/2005. Blandt danskere er andelen steget fra 23 pct. til 27 pct. Tabel 3.2 belyser, hvor stor en andel af de unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der var i beskæftigelse og/eller under uddannelse, og hvor stor en andel, der hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse pr. 1. januar 1999 og 2005. Tabel 3.2: 16-24-årige indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande samt danskere fordelt på arbejdsmarkedstilknytning og uddannelse, pr. 1. januar 1999 og 2005 Indvandrere Efterkommere Danskere 1999 2005 1999 2005 1999 2005 Beskæftigede 23 % 22 % 27 % 22 % 34 % 28 % Studerende med beskæftigelse Studerende uden beskæftigelse Ikke beskæftigede - ikke studerende 15 % 21 % 31 % 32 % 38 % 39 % 19 % 23 % 24 % 29 % 18 % 22 % 42 % 34 % 18 % 18 % 11 % 11 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal personer 27.291 34.622 8.747 13.055 536.068 470.120 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik samt Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd57. Tabellen viser, at der i løbet af den viste periode er sket et fald i andelen af indvandrere, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, mens andelen 38 KAPITEL 3. UDDANNELSE OG DANSKKUNDSKABER


af indvandrere, der er i færd med at uddanne sig, er steget. Gruppen af personer, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, omfatter bl.a. kontanthjælpsmodtagere, hjemmegående, dagpengemodtagere samt indvandrere, der er midlertidigt uden for arbejdsstyrken. I 1999 var 42 pct. af indvandrerne hverken i beskæftigelse eller uddannelse, mens andelen i 2005 var faldet til 34 pct. Der er således sket en positiv udvikling blandt indvandrere, mens andelen, der hverken er i beskæftigelse eller uddannelse, har været uændret for efterkommere og danskere. For efterkommerne er der derimod sket et relativt stort fald i andelen af beskæftigede, mens andelen under uddannelse er steget. Således var 55 pct. af de 16- 24-årige efterkommere i 1999 studerende med eller uden beskæftigelse, mens andelen var steget til 61 pct. i 2005, hvilket er en stigning på 6 procentpoint. Dette må betragtes som en positiv udvikling, da det er vigtigt, at de unge efterkommere får sig en uddannelse. 3.3 Frafald fra uddannelserne Tænketanken har i en tidligere offentliggjort rapport om unge udlændinges uddannelsesforløb 8 vist, at det langt fra er alle unge, der starter på en uddannelse, som siden hen gennemfører uddannelsen. Således fremgår det af Tænketankens rapport om unge udlændinges uddannelsesforløb samt dette kapitels tabel 3.3, at omkring 60 pct. af indvandrerne og efterkommerne falder fra deres påbegyndte erhvervsfaglige uddannelse. Dette er næsten et dobbelt så højt frafald som blandt danske unge. 8 Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark i samarbejde med Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, “Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet”, 2004. 39


Tabel 3.3: Frafald fra ungdomsuddannelser og videregående uddannelser Faldet fra erhvervsfaglig uddannelse Faldet fra gymnasial uddannelse 40 KAPITEL 3. UDDANNELSE OG DANSKKUNDSKABER Faldet fra videregående uddannelse Efterkommere 58 % 13 % 28 % Indvandrere (indvandret i alderen 0-5 år) Indvandrere (indvandret i alderen 6-12 år) 58 % 16 % 26 % 61 % 19 % 25 % Danskere 32 % 9 % 13 % Kilde: Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark i samarbejde med Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, “Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet”, juni 2004. Note: Disse data om udlændinges frafald fra uddannelserne bygger på en forløbsanalyse, hvor uddan- nelsesforløbet følges frem til 2001 for de indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande, der i årene 1984-1998 har forladt grundskolen. Som sammenligningsgrundlag følges også uddannelses- forløbet for hver tiende dansker, der i samme periode blev færdig med grundskolen. Endvidere viser undersøgelsen, at kun få af de udlændinge, der falder fra, senere påbegynder og fuldfører en anden ungdomsuddannelse 9 . På de videregående uddannelser er frafaldet blandt udlændinge også cirka dobbelt så højt som blandt danskere. På trods af at efterkommere i næsten lige så høj grad som danskere påbegynder en ungdomsuddannelse, og på trods af at andelen af indvandrere, der påbegynder en ungdomsuddannelse, er vokset igennem de seneste år, er der således fortsat mange unge udlændinge, der ikke får en uddannelse. Undervisningsministeriet har ligeledes lavet statistik over såvel indvandreres og efterkommeres som danskeres frafald på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser og har belyst udviklingen i frafaldet over en længere årrække, jf. tabel 3.4. 9 Det er dog tænkeligt, at nogle af de udlændinge, der er faldet fra, påbegynder og fuldfører en uddannelse efter 2001, hvilket Tænketankens undersøgelse ikke dækker.


Tabel 3.4: Frafald fra ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, 1999 og 2004 Indvandrere og efterkommere Danskere 1999 2004 1999 2004 Gymnasial uddannelse 30 % 33 % 15 % 17 % Erhvervsfaglig uddannelse 52 % 56 % 1 32 % 41 % 1 Kort videregående uddannelse 42 % 45 % 27 % 29 % Mellemlang videregående uddannelse 39 % 36 % 21 % 26 % Lang videregående uddannelse 50 % 38 % 35 % 29 % Kilde: Undervisningsministeriets Statistikdatabaser, www.uddannelsesstatistik.dk. 1 For de erhvervsfaglige uddannelser er tallene fra 2003, da der ikke er tilgængelige tal for 2004 for de erhvervsfaglige uddannelser. Note: Tallene for 2004 er foreløbige tal. Tabellens data baserer sig på tværsnitsberegninger for for- skellige år. Tabel 3.4 viser i lighed med tabel 3.3, at indvandrernes og efterkommernes frafald er væsentligt højere end danskernes på alle de nævnte uddannelser, og at indvandrerne og efterkommerne i høj grad falder fra de erhvervsfaglige uddannelser. Resultaterne i tabel 3.3 og 3.4 kan dog ikke direkte sammenholdes, da målgruppen og undersøgelsesmetoderne i Tænketankens og Undervisningsministeriets analyser er meget forskellige. Hvor Tænketankens undersøgelse fokuserer på indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande, retter Undervisningsministeriet fokus mod alle indvandrere og efterkommere. Desuden ligger der forskellige metoder til grund for resultaterne, idet Tænketankens undersøgelse baserer sig på en forløbsanalyse, mens tallene fra Undervisningsministeriet baserer sig på tværsnitsberegninger for forskellige år. Der er altså tale om forskellige grupper og metoder for de to undersøgelser, og sammenligninger mellem disse må derfor foretages med en vis varsomhed. Tabellen viser desuden, at indvandrernes og efterkommernes frafald fra de erhvervsfaglige uddannelser er steget fra 52 pct. til 56 pct. fra 1999 til 2003. For danskere har der imidlertid været en endnu større stigning i frafaldet fra de erhvervsfaglige uddannelser end for indvandrere og efterkommere, idet danskernes frafald er steget fra 32 pct. til 41 pct. fra 1999 til 2003. 41


På henholdsvis de mellemlange og lange videregående uddannelser er indvandrernes og efterkommernes frafaldsprocent derimod faldet fra 39 pct. til 36 pct. og fra 50 pct. til 38 pct. Tænketanken har ligeledes undersøgt årsagerne til udlændinges høje frafald fra erhvervsuddannelserne på baggrund af en interviewundersøgelse blandt unge indvandrere og efterkommere, der er faldet fra en erhvervsuddannelse 10 . Rapporten viser, at det høje frafald blandt unge udlændinge på erhvervsuddannelserne især skyldes faglige problemer og delvist i sammenhæng hermed, at mange af de unge har svært ved at få en praktikplads. De unge udlændinges faglige problemer stammer allerede fra barndommen, da de ofte ikke kan få lektiehjælp og ikke lærer dansk i hjemmet. At mange indvandrere og efterkommere har faglige problemer allerede i barndommen, fremgår også af en særskilt PISA-undersøgelse 11 blandt eleverne i Københavns Kommune. Denne undersøgelse viser, at 51 pct. af de tosprogede elever i Københavns Kommune ikke har en funktionel læsefærdighed, dvs. at de vil have vanskeligt ved at kunne leve op til de læsekrav, som et moderne samfund stiller. Den tilsvarende andel er 14 pct. blandt danske elever i Københavns Kom- mune. 12 10 Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark i samarbejde med Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, “Udlændinge på ungdomsuddannelserne — frafald og faglige kundskaber”, 2005. 11 Sammen med samtlige øvrige OECD-lande samt en række lande uden for OECD, deltager Danmark i OECD-programmet PISA (Programme of International Student Assesment), der forestår PISAundersøgelsen. Undersøgelsen har til formål at måle, hvor godt unge mennesker er forberedt til at møde udfordringerne i dagens informationssamfund. 12 Niels Egelund og Beatrice Schindler Rangvid, “PISA-København — Kompetencer hos elever i 9. klasse i København”, AKF Forlaget, 2005. Det høje frafald blandt danske unge skyldes formentlig, at unge på de erhvervsfaglige uddannelser generelt er bogligt svage. I rapporten “PISA og de 16½-årige uddannelsessøgende” fra 2006 konkluderer Niels Egelund og Thomas Young Andersen bl.a., at 24 pct. af de 16½årige elever på de erhvervsfaglige uddannelser ikke har en funktionel læsefærdighed, mod hhv. 15 pct. og 1 pct. i folkeskolen/frie grundskoler og på de gymnasiale uddannelser. 42 KAPITEL 3. UDDANNELSE OG DANSKKUNDSKABER


3.4 Indvandreres og efterkommeres højeste fuldførte uddannelse Nedenfor belyses udlændinges og danskeres højeste niveau for fuldført uddannelse, da dette kan give et retvisende billede af, hvor mange udlændinge der færdiggør en uddannelse. Indvandrernes uddannelsesniveau kan som tidligere nævnt i kapitlet belyses ved både at se på den uddannelse, som indvandrerne har taget efter ankomsten til Danmark og den uddannelse, som de har taget i deres oprindelsesland. Derfor sondres der i det følgende mellem indvandreres højeste fuldførte uddannelse fra hjemlandet (medbragt uddannelse) og indvandreres højeste fuldførte danske uddannelse. For efterkommernes vedkommende belyses deres højeste fuldførte danske uddannelse. I dette afsnit fokuseres på 25-59-årige 13 indvandrere og efterkommere. Statistikken om medbragt uddannelse 14 omfatter ikke oplysninger om medbragt uddannelse for de indvandrere, der efter ankomsten til Danmark har taget en dansk uddannelse. Det vil sige, at en dansk uddannelse i statistikken altid har forrang for en udenlandsk uddannelse, også i de tilfælde, hvor den medbragte uddannelse formelt set er på et højere niveau end uddannelsen taget i Danmark. Af tabel 3.5 fremgår udviklingen i 25-59-årige indvandreres niveau for medbragt uddannelse. Tabellen viser, at 40 pct. af indvandrerne i Danmark pr. 1. januar 1999 havde en medbragt erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig 13 Den nedre aldersgrænse på 25 år er fastsat på baggrund af, at personer under 25 år som udgangspunkt ikke har nået en alder, hvor de kan have fuldført en lang videregående uddannelse. Den øvre aldersgrænse på 59 år er fastsat på baggrund af, at data for medbragt uddannelse i 1999 bygger på en interviewundersøgelse udarbejdet af Danmarks Statistik blandt 18-59-årige indvandrere. 14 Indvandreres medbragte uddannelse blev undersøgt gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt de indvandrere, som pr. 1. januar 1999 var i alderen 18-59 år, og som var 16 år eller derover på indvandringstidspunktet. Indvandrere, som ifølge Danmarks Statistiks uddannelsesregister på dette tidspunkt havde fået en erhvervskompetencegivende uddannelse i Danmark, blev dog ikke medtaget i undersøgelsen. Spørgeskemaundersøgelsen er blevet fulgt op med løbende registreringer af nyankomne indvandreres medbragte uddannelse, således at registeret med oplysninger om indvandreres medbragte uddannelse løbende er blevet opdateret. Det bemærkes, at data om indvandreres medbragte uddannelse skal tolkes med varsomhed, idet svarprocenten i interviewundersøgelsen er beskeden, og idet undersøgelsen baserer sig på indvandrernes egne oplysninger om deres uddannelsesniveau. 43


eller videregående uddannelse) fra hjemlandet, mens 33 pct. havde en erhvervskompetencegivende uddannelse pr. 1. januar 2005. I samme periode er andelen af indvandrere med en uoplyst/ingen uddannelse steget fra 17 pct. til 25 pct. Indvandrergruppens medbragte uddannelsesniveau er således blevet lavere i de seneste seks år. Tabel 3.5: Højeste fuldførte medbragte uddannelse for 25-59årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, pr. 1. januar 1999 og 2005 44 KAPITEL 3. UDDANNELSE OG DANSKKUNDSKABER 1999 2005 Uoplyst/ingen uddannelse 17 % 25 % Grundskole 30 % 30 % Gymnasial uddannelse 12 % 12 % Erhvervsfaglig uddannelse 23 % 19 % Videregående uddannelse 17 % 14 % I alt 100 % 100 % Antal personer 98.873 120.965 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24 og Udd24b. Note: Data om medbragt uddannelse skal tolkes med varsomhed, da data baserer sig på en interview- undersøgelse, hvor svarprocenten var lav, og hvor indvandrerne selv angav deres uddannelsesniveau. Tabel 3.6 viser udviklingen i niveauet for højeste fuldførte danske uddannelse for 25-59-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere fra 1. januar 1999 til 1. januar 2005.


Tabel 3.6: Højeste fuldførte danske uddannelse for 25-59årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, pr. 1. januar 1999 og 2005 Indvandrere fra ikke-vestlige lande Uoplyst/ingen uddannelse 1 1999 2005 85 % 79 % Grundskole 5 % 7 % Gymnasial uddannelse 1 % 2 % Erhvervsfaglig uddannelse 4 % 6 % Videregående uddannelse 4 % 6 % I alt 100 % 100 % Antal personer 116.334 153.403 Indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er indvandret i alderen 0-12 år Uoplyst/ingen uddannelse 1 12 % 7 % Grundskole 53 % 50 % Gymnasial uddannelse 9 % 10 % Erhvervsfaglig uddannelse 16 % 19 % Videregående uddannelse 10 % 14 % I alt 100 % 100 % Antal personer 5.740 10.870 Efterkommere fra ikke-vestlige lande Uoplyst/ingen uddannelse 1 8 % 6 % Grundskole 31 % 36 % Gymnasial uddannelse 20 % 16 % Erhvervsfaglig uddannelse 22 % 22 % Videregående uddannelse 19 % 20 % I alt 100 % 100 % Antal personer 1.462 6.363 Danskere Uoplyst/ingen uddannelse 1 1 % 1 % Grundskole 29 % 24 % Gymnasial uddannelse 6 % 6 % Erhvervsfaglig uddannelse 40 % 40 % Videregående uddannelse 24 % 29 % I alt 100 % 100 % Antal personer 2.469.505 2.426.546 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd22, Udd24 og Udd24b, og Danmarks Statistik, Statistikbanken, HFU1. 1 Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse. 45


Tabellen viser, at særligt gabet mellem efterkommernes og danskernes niveau for fuldført dansk uddannelse er blevet større de seneste år. Dette skyldes, at andelen af danskere, der har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse, dvs. en erhvervsfaglig eller en videregående uddannelse, er steget med 5 procentpoint fra 1999 til 2005, mens andelen blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande i den samme periode er steget med et enkelt procentpoint 15 . Denne udvikling betyder, at efterkommerne, der er født og opvokset i Danmark, fortsat har et uddannelsesniveau, der er langt lavere end danskernes, idet kun 42 pct. af efterkommerne har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens andelen blandt danskere er 69 pct. Det er endvidere problematisk, at hele 36 pct. af de 25-59-årige efterkommere har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, og at denne andel er steget med 5 procentpoint siden 1999. Blandt indvandrerne fra ikke-vestlige lande har udviklingen i de seneste år været mere positiv end for efterkommerne. I perioden fra 1999 til 2005 er andelen af indvandrere, der har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse, steget med 4 procentpoint. Indvandrerne er på trods af denne positive udvikling dog langt ringere uddannet og dermed dårligere rustet til arbejdsmarkedet end danskerne, da kun 12 pct. af de 25-59-årige indvandrere i 2005 har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Betragtes indvandrere, der er indvandret i alderen 0-12 år, særskilt, ses det af tabellen, at de har et højere uddannelsesniveau end indvandrere generelt. Blandt indvandrere indvandret i alderen 0-12 år har 33 pct. fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse. 3.5 Danskkundskaber I dette afsnit belyses indvandreres og efterkommeres danskkundskaber, hvilket sker på baggrund af Catinét Researchs halvårlige interviewundersøgelser, der er gennemført blandt ca. 1.000 indvandrere og efterkommere i Danmark fra udvalgte ikke-vestlige lande. Siden 2000 er de indvandrere og efterkommere, der har deltaget i interviewundersøgelsen, bl.a. blevet bedt om at vurdere deres egne 15 Disse data om efterkommeres fuldførte uddannelse skal dog tolkes med en vis varsomhed, da der er relativt få efterkommere på 25 år og derover, jf. tabel 3.6. 46 KAPITEL 3. UDDANNELSE OG DANSKKUNDSKABER


danskkundskaber i form af deres evne til at tale, skrive og forstå dansk. Interviewundersøgelsens resultater omkring vurderingerne af danskkundskaber fremgår af figur 3.1. Figur 3.1: Danskkundskaber blandt indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige lande, 2000-2006 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1. halvår 2000 2. halvår 2000 Note: Opgørelsen er baseret på interviewundersøgelser, hvor udlændinge er blevet bedt om at vurdere deres egne danskkundskaber. Opgørelsen baserer sig på en vurdering af evnen til at tale, skrive og for- stå dansk. Interviewundersøgelsen er ikke gennemført i 2. halvår 2002 og 2. halvår 2005. I første halvår 2000 foretog Catinét Research to interviewundersøgelser benævnt A og B. I denne figur indgår tal for interviewundersøgelse A. 1. halvår 2001 2. halvår 2001 1. halvår 2002 1. halvår 2003 2. halvår 2003 1. halvår 2004 2. halvår 2004 1. halvår 2005 1. halvår 2006 Gode Hverken gode eller dårlige Har vanskeligheder Kilde: Catinét Research, " IntegrationsStatus 1. halvår 2006 " , 2006 . Figuren viser, at der siden 2000 er sket en stigning i andelen af interviewede indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige lande, der vurderer at have gode danskkundskaber. I 1. halvår 2000 vurderede 47 pct. af de indvandrere og efterkommere, der deltog i interviewundersøgelsen, at de havde gode færdigheder i at forstå, tale og skrive dansk, mens andelen var steget til 67 pct. i 1. halvår 2006. I samme periode er andelen af indvandrere og efterkommere, der vurderer at have vanskeligt ved at forstå, tale og skrive dansk, faldet fra 44 til 26 pct. 47


Catinét Research har endvidere for Tænketanken i deres interviewundersøgelse, der er gennemført i foråret 2005, spurgt til, hvilke situationer i hverdagen, som indvandrerne og efterkommerne føler, de har gode nok danskkundskaber til at kunne klare. Indvandrernes og efterkommernes besvarelse af dette interviewspørgsmål er vist i tabel 3.7. Tabel 3.7: Danskkundskaber blandt indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige lande i forhold til udvalgte situationer, 2005. “Mener du, at dine danskkundskaber er gode nok til, at du kan … (flere svarmuligheder)?” 48 KAPITEL 3. UDDANNELSE OG DANSKKUNDSKABER 2005 Hjælpe dine børn med lektier 58 % Deltage i forældremøder og konsultationer på dine børns skole 67 % Forstå nyheder i dansk tv eller bøger på dansk 80 % Læse aviser 75 % Gennemføre samtaler med kommunale medarbejdere 76 % Gennemføre samtaler med læger, jordemødre og andet sundhedspersonale 80 % Skrive jobansøgninger på dansk 65 % Tale med danske kolleger på dit arbejde 76 % Tale med dine danske naboer 85 % Ingen af ovenstående — ved ikke 6 % Kilde: Catinét Research for Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, ”Om- nibusundersøgelsen for 1. halvår 2005”, 2005. Det fremgår af tabellen, at 80 pct. af de interviewede indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige lande mener, at deres danskkundskaber er gode nok til, at de kan forstå nyheder i dansk tv eller læse bøger på dansk. 76 pct. mener, at deres danskkundskaber er gode nok til, at de kan gennemføre samtaler med kommunale medarbejdere. Desuden viser tabellen, at kun lidt under to tredjedele af indvandrerne og efterkommerne mener, at deres danskkundskaber er gode nok til, at de kan skrive jobansøgninger på dansk, og lidt over halvdelen finder deres danskkundskaber gode nok til, at de kan hjælpe deres børn med lektier. Af de forhold, der er


spurgt til i interviewundersøgelsen, synes lektiehjælpen således at være det område, der volder flest indvandrere og efterkommere problemer. Somalierne er den oprindelseslandegruppe, der har de største vanskeligheder med at yde lektiehjælp, idet kun 11 pct. af somalierne svarer, at deres danskkundskaber er gode nok til, at de kan hjælpe deres børn med lektier. Blandt libanesere/palæstinensere/statsløse er der derimod hele 74 pct., der mener, at deres danskkundskaber er tilstrækkeligt gode til dette. 16 Denne forskel mellem oprindelseslandegrupperne kan eventuelt hænge sammen med deres varierende opholdstid i Danmark. Catinét Research har for Tænketanken også spurgt indvandrerne og efterkommerne om, hvilket sprog de taler mest i hjemmet. 10 pct. af de adspurgte taler dansk i hjemmet, 58 pct. taler et andet sprog end dansk i hjemmet, mens 32 pct. taler dansk og et andet sprog lige meget. Blandt iranere er det omkring hver femte person, der taler dansk i hjemmet, mens dette kun gør sig gældende for hver tyvende iraker 17 . 16 Catinét Research har foretaget interview med personer fra Libanon/Palæstina (inkl. statsløse), Det tidl. Jugoslavien, Tyrkiet, Somalia, Iran, Irak og Pakistan. 17 Det bemærkes, at resultatet for iranere kun bygger på interview med 84 personer, mens resultatet for irakere bygger på interview med 122 personer. 49


4. Integration på arbejdsmarkedet 4.1 Indledning og sammenfatning I Tænketankens første rapport blev det fremhævet som et afgørende mål for en vellykket integration, at udlændinge i samme omfang som danskere er i beskæftigelse. 1 For efterkommere må målet endvidere være, at de i samme grad som danskere har et arbejde, der svarer til deres kvalifikationer. Blandt andet på grund af sproglige barrierer kan dette først forventes for indvandrere, når de har opholdt sig i Danmark i en længere periode. Målet om integration på arbejdsmarkedet er væsentligt, fordi arbejde giver den enkelte indvandrer eller efterkommer mulighed for at forsørge sig selv og forbedre sine levevilkår. Desuden kan udlændinge gennem arbejde opnå faglig udvikling, bedre danskkundskaber samt øget viden om danske samfundsforhold, værdier og normer. Når udlændinge er i beskæftigelse, får udlændinge og danskere ligeledes bedre muligheder for at have kontakt i hverdagen. Dette kapitel sammenligner derfor arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande med arbejdsmarkedstilknytningen blandt danskere i 2005. Desuden analyseres udviklingen i disse gruppers arbejdsmarkedstilknytning fra 1999 til 2005. Det fremgår af kapitlet, at målet om en vellykket integration på arbejdsmarkedet langt fra er opfyldt. Den 1. januar 2005 var beskæftigelsesfrekvensen — dvs. de beskæftigedes andel af befolkningsgruppen — således 48 pct. blandt de 25-64årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, mens beskæftigelsesfrekvensen blandt danskere var 78 pct. 1 Indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i en kort periode, kan dog ikke forventes at være i be- skæftigelse i samme omfang som danskere. 51


Efterkommere klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end indvandrere, men har fortsat en ringere arbejdsmarkedstilknytning end danskerne. Den 1. januar 2005 var beskæftigelsesfrekvensen således 67 pct. blandt 25-64-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande, mod 47 pct. blandt indvandrere og 78 pct. blandt danskere. Det er især blandt kvinder, at der er en betydelig forskel i beskæftigelsesfrekvensen mellem indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og danskere. Den 1. januar 2005 var beskæftigelsesfrekvensen for 25-64-årige kvinder fra ikke-vestlige lande således kun 41 pct. mod 75 pct. blandt danske kvinder, dvs. en forskel på 34 procentpoint. For mænd var den tilsvarende forskel på 26 procentpoint. Det fremgår endvidere af kapitlet, at indvandreres beskæftigelsessituation har forbedret sig fra 1999 til 2005, mens det — noget nedslående — ikke er tilfældet for efterkommerne. Beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande er således steget med 5 procentpoint fra 1999 til 2005, mens beskæftigelsesfrekvensen for efterkommerne i samme periode er faldet med 2 procentpoint. Udviklingen i efterkommernes beskæftigelsesfrekvens skal dog fortolkes med betydelig varsomhed, da efterkommerne er en meget ung befolkningsgruppe. Især i 1999 var der derfor få efterkommere i alderen 25-64 år. Samtidig har Danmarks Statistik ændret opgørelsesmetode i 2003. Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er lidt lavere efter den nye end efter den gamle opgørelsesmetode. 2 2 Dette kapitel er baseret på data fra Danmarks Statistik. Danmarks Statistik har — med offentliggørelsen af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik den 1. januar 2003 — foretaget en række ændringer i opgørelsesmetoden, som betyder, at tallene for 2003, 2004 og 2005 ikke er direkte sammenlignelige med tallene fra tidligere år. Sammenlignende analyser viser, at forskellene mellem resultater baseret på henholdsvis den nye og den gamle opgørelsesmetode er størst for efterkommerne og mindst for danskerne. Det kan forklares med, at hovedparten af efterkommerne er unge og dermed har en løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Med den nye opgørelsesmetodes bedre kildegrundlag bliver disse løse ansættelsesforhold frasorteret, hvis der ikke har været nogen aktivitet på opgørelsestidspunktet. For 16-66-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande var beskæftigelsesfrekvensen den 1. januar 2003 0,7 procentpoint lavere efter den nye opgørelsesmetode end efter den gamle. For 16-66årige efterkommere fra ikke-vestlige lande var den tilsvarende forskel på 1,2 procentpoint, mens for- 52 KAPITEL 4. INTEGRATION PÅ ARBEJDSMARKEDET


Afslutningsvis belyser kapitlet målsætningen om, at indvandrere fra ikke-vestlige lande, der har opholdt sig i Danmark i længere tid, i samme grad som danskere skal kunne anvende deres kvalifikationer på arbejdsmarkedet. Det viser sig at være tilfældet for de indvandrere, der har en dansk videregående uddannelse. Det gælder derimod ikke for de indvandrere, der har en videregående uddannelse fra hjemlandet. 3 4.2 Definition af arbejdsmarkedsbegreber I arbejdsmarkedsstatistikken opereres der med forskellige begreber, som også anvendes i dette kapitel. Det drejer sig eksempelvis om begreber som erhvervsfrekvens og beskæftigelsesfrekvens. I faktaboks 4.1 redegøres der for, hvorledes disse begreber er defineret. Faktaboks 4.1: Definition af arbejdsmarkedsbegreber Hele populationen omfatter alle personer i den pågældende befolkningsgruppe – i dette kapitel er personerne i alderen 25 til 64 år. Arbejdsløse defineres som personer uden beskæftigelse, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Beskæftigede defineres som personer, der er i beskæftigelse. Arbejdsstyrken defineres som summen af arbejdsløse og beskæftigede. Disse personer står til rådighed for arbejdsmarkedet. Uden for arbejdsstyrken omfatter personer, der af forskellige årsager hverken er arbejdsløse eller beskæftigede. Arbejdsløsheden defineres som antallet af arbejdsløse i pct. af arbejdsstyrken. Beskæftigelsesfrekvensen defineres som antallet af beskæftigede i pct. af hele populationen, dvs. den andel af en given befolkningsgruppe, som er i beskæftigelse. Erhvervsfrekvensen defineres som antallet af personer i arbejdsstyrken i pct. af hele populationen, dvs. den andel af en given befolkningsgruppe, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Note: Opdelingen af befolkningen i beskæftigede, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken er foretaget af Danmarks Statistik efter en international standard udviklet af ILO. skellen var på 0,4 procentpoint for 16-66 danskere, jf. Danmarks Statistik, “Statistiske Efterretninger, Arbejdsmarked 2004:23, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 1. januar 2003”, 2004. 3 Det belyses ikke, hvorvidt efterkommerne fra ikke-vestlige lande kan udnytte deres kvalifikationer, da der er få 25-64-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande med en videregående uddannelse, der kan fordeles mellem de enkelte jobniveauer. 53


Almindeligvis afgrænses befolkningsgrupperne i arbejdsmarkedsstatistikken til personer i den erhvervsaktive alder, dvs. personer i alderen 16 til 64 år. Arbejdsmarkedsstatistikken i denne rapport omfatter dog kun de 25-64-årige, da en stor andel af de unge er under uddannelse og dermed ikke indgår i arbejdsstyrken, jf. tabel 3.1 i kapitel 3 om uddannelse. I Tænketankens første rapport om udlændinges integration i det danske samfund omfattede arbejdsmarkedsstatistikken de 25-66-årige. I den mellemliggende periode er pensionsalderen sat ned fra 67 år til 65 år 4 . Arbejdsmarkedsstatistikken i denne rapport omfatter derfor kun de 25-64-årige 5 . 4.3 Udviklingen i udlændinges arbejdsmarkedstilknytning Det fremgår af tabel 4.1, at en stor andel af indvandrerne og efterkommerne fra ikke-vestlige lande både i 1999 og 2005 var uden for arbejdsstyrken. Den 1. januar 2005 var erhvervsfrekvensen således 57 pct. blandt 25-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, mens erhvervsfrekvensen blandt danskere var 82 pct. I perioden fra 1999 til 2005 har der været en mindre stigning i erhvervsfrekvensen på 4 procentpoint for indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande, mens danskernes erhvervsfrekvens i samme periode har været uændret. 4 Pensionsalderen er blevet nedsat til 65 år med reel virkning fra den 1. juli 2004, idet personer, der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, kan gå på pension som 65-årige. 5 I de afsnit, hvori der indgår data om indvandrernes medbragte uddannelse i 1999, ses der dog kun på de 25-59-årige, da disse data bygger på en interviewundersøgelse udarbejdet af Danmarks Statistik blandt 18-59-årige indvandrere. 54 KAPITEL 4. INTEGRATION PÅ ARBEJDSMARKEDET


Tabel 4.1: Arbejdsmarkedstilknytningen for 25-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og danskere, pr. 1. januar 1999 og 2005 Indvandrere og efterkommere Danskere 1999 2005 1999 2005 Beskæftigede 51.611 79.706 2.132.045 2.131.316 Arbejdsløse 13.086 15.222 98.492 102.568 Uden for arbejdsstyrken 57.177 71.239 483.619 496.679 Antal personer i alt 121.874 166.167 2.714.156 2.730.563 Erhvervsfrekvens 53 % 57 % 82 % 82 % Beskæftigelsesfrekvens 42 % 48 % 79 % 78 % Arbejdsløshed 20 % 16 % 4 % 5 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6, Udd6a og SærUdd24. Ud af den samlede gruppe af 25-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande, der indgik i arbejdsstyrken den 1. januar 2005, var 16 pct. arbejdsløse. Blandt danskere var arbejdsløsheden på samme tidspunkt 5 pct. Det vil sige, at arbejdsløsheden blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande var mere end tre gange så høj som arbejdsløsheden blandt danskere. Forskellen i arbejdsløsheden mellem udlændinge og danskere er imidlertid blevet mindre med årene, da arbejdsløsheden for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er faldet fra 20 pct. i 1999 til 16 pct. i 2005, mens arbejdsløsheden for danskere er steget fra 4 pct. til 5 pct. i den seksårige periode, der her belyses. Arbejdsløsheden giver ikke det fulde billede af udlændinges beskæftigelsessituation. Det skyldes, at arbejdsløsheden viser, hvor stor en andel af de udlændinge som indgår i arbejdsstyrken, der er arbejdsløse. En stor andel af indvandrerne og efterkommerne fra ikke-vestlige lande indgår, som ovenfor beskrevet, ikke i arbejdsstyrken. Beskæftigelsesfrekvensen giver en bedre beskrivelse af udlændinges beskæftigelsessituation end arbejdsløsheden, da beskæftigelsesfrekvensen viser, hvor stor en del af hele befolkningsgruppen, der er i arbejde. 55


Den 1. januar 2005 var beskæftigelsesfrekvensen 48 pct. for 25-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Til sammenligning var danskernes beskæftigelsesfrekvens på samme tidspunkt 78 pct. Det fremgår af tabel 4.1, at beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er steget med 6 procentpoint fra 1999 til 2005, mens danskernes beskæftigelsesfrekvens i samme periode er faldet med 1 procentpoint. Samlet set viser tabel 4.1 således, at der har været en positiv udvikling i beskæftigelsesfrekvensen, erhvervsfrekvensen og arbejdsløsheden blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i perioden 1999 til 2005, men at denne befolkningsgruppes tilknytning til arbejdsmarkedet dog fortsat er langt svagere end danskernes. Beskæftigelsesfrekvensen omfatter både personer, der er i ordinær beskæftigelse, og personer, der er i støttet beskæftigelse, (fx jobtræning og fleksjob). Det fremgår af tabel 4.2, at 96 pct. af de beskæftigede 25-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i 2005 var i ordinær beskæftigelse. Det tilsvarende tal for danskere var på samme tidspunkt 98 pct. Tallet er steget med 2 procentpoint fra 1999 til 2005 for indvandrernes og efterkommernes vedkommende, mens det er faldet med 1 procentpoint for danskernes vedkommende. I 2005 var mere end halvdelen af indvandrerne og efterkommerne, der var i støttet beskæftigelse, i ansættelse med løntilskud, mens mere end halvdelen af danskere i støttet beskæftigelse var i fleksjob. 56 KAPITEL 4. INTEGRATION PÅ ARBEJDSMARKEDET


Tabel 4.2: Beskæftigede 25-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og danskere fordelt på ordinær og støttet beskæftigelse, pr. 1. januar 1999 og 2005 Indvandrere og efterkommere Danskere 1999 2005 1999 2005 Beskæftigede personer i alt 51.218 79.298 2.126.459 2.123.215 Ordinær beskæftigelse 94 % 96 % 99 % 98 % Støttet beskæftigelse 6 % 4 % 1 % 2 % Heraf: Jobtræning (i 1999)/ansættelse med løntilskud (i 2005) 49 % 57 % 52 % 29 % Fleksjob 0 % 30 % 0 % 54 % Skånejob 0 % 2 % 0 % 9 % Revalidering 30 % 11 % 30 % 9 % Etablerings-/igangsætningsydelse 22 % 0 % 18 % 0 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd54. Note: Fra 2005 er jobtræning ændret til ansættelse med løntilskud. 4.4 Udviklingen i udlændinges arbejdsmarkedstilknytning opdelt på baggrundsfaktorer I dette afsnit ses der nærmere på udviklingen i arbejdsmarkedstilknytningen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande opdelt på herkomst, alder, køn, oprindelsesland, uddannelse og opholdstid. Herkomst Tabel 4.3 viser, at der er stor forskel i arbejdsmarkedstilknytningen mellem indvandrere og efterkommere. Den 1. januar 2005 var beskæftigelsesfrekvensen således 47 pct. blandt 25-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, mens efterkommernes beskæftigelsesfrekvens lå på 67 pct. Til sammenligning var danskernes beskæftigelsesfrekvens 78 pct. på samme tidspunkt. Efterkommerne klarer sig således bedre end indvandrerne på arbejdsmarkedet, men har dog fortsat en noget lavere beskæftigelsesfrekvens end danskerne. 57


Når det gælder udviklingen fra 1999 til 2005, viser det sig, at der er sket en forbedring i beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande på 5 procentpoint fra 1999 til 2005. Blandt efterkommerne er beskæftigelsesfrekvensen derimod faldet med 2 procentpoint i samme periode. Som det fremgår af afsnit 4.1, skal udviklingen i efterkommernes beskæftigelsesfrekvens dog fortolkes med betydelig varsomhed. Tabel 4.3: Arbejdsmarkedstilknytningen for 25-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande fordelt på herkomst, pr. 1. januar 1999 og 2005 Indvandrere Efterkommere 58 KAPITEL 4. INTEGRATION PÅ ARBEJDSMARKEDET 1999 2005 1999 2005 Beskæftigede 50.608 75.467 1.003 4.239 Arbejdsløse 12.958 14.649 128 573 Uden for Arbejdsstyrken 56.845 69.678 332 1.561 Antal personer i alt 120.411 159.794 1.463 6.373 Erhvervsfrekvens 53 % 56 % 77 % 76 % Beskæftigelsesfrekvens 42 % 47 % 69 % 67 % Arbejdsløshed 20 % 16 % 11 % 12 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6 og Udd6a. Alder Det fremgår af tabel 4.4, at der den 1. januar 2005 ikke var de store forskelle i beskæftigelsesfrekvensen mellem de forskellige aldersgrupper under 60 år blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande. Den ældste aldersgruppe — de 60-64-årige — skiller sig dog ud fra de øvrige aldersgrupper, da de har en beskæftigelsesfrekvens på blot 16 pct. For alle aldersgrupper gælder det, at der i perioden fra 1999 til 2005 har været en vækst i beskæftigelsesfrekvensen på mellem 4 og 10 procentpoint. Uanset aldersgruppe ligger beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande langt under beskæftigelsesfrekvensen for danskere.


Tabel 4.4: Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikkevestlige lande og danskere fordelt på aldersgrupper, pr. 1. januar 1999 og 2005 Indvandrere Danskere 1999 2005 1999 2005 25-29-årige 39 % 49 % 83 % 80 % 30-39-årige 46 % 50 % 87 % 85 % 40-49-årige 46 % 51 % 86 % 86 % 50-59-årige 33 % 40 % 76 % 79 % 60-64-årige 11 % 16 % 32 % 39 % Alle 42 % 47 % 79 % 78 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6, Udd6a og SærUdd24. De tilsvarende tal for efterkommere fra ikke-vestlige lande fremgår af tabel 4.5. Tabellen viser, at der heller ikke blandt efterkommerne var de store forskelle i aldersgruppernes beskæftigelsesfrekvens den 1. januar 2005. I alle aldersgrupper har efterkommerne en lavere beskæftigelsesfrekvens end danskere, men en betydeligt højere beskæftigelsesfrekvens end indvandrere. Fra 1999 til 2005 er beskæftigelsesfrekvensen steget for de 25-29-årige efterkommere, mens den er faldet for alle øvrige aldersgrupper. Som det fremgår af afsnit 4.1, skal udviklingen i efterkommernes beskæftigelsesfrekvens dog fortolkes med betydelig varsomhed. 59


Tabel 4.5: Beskæftigelsesfrekvensen for efterkommere fra ikke-vestlige lande og danskere fordelt på aldersgrupper, pr. 1. januar 1999 og 2005 Efterkommere Danskere 1999 2005 1999 2005 25-29-årige 64 % 66 % 83 % 80 % 30-39-årige 76 % 66 % 87 % 85 % 40-49-årige 84 % 79 % 86 % 86 % 50-59-årige — (74 %) 76 % 79 % 60-64-årige — — 32 % 39 % Alle 69 % 67 % 79 % 78 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6, Udd6a og SærUdd24. Note: En “—” i tabellen betyder, at grundlaget for procentberegningen er under 25, og en parentes om et tal betyder, at grundlaget for procentberegningen er under 100. Køn og oprindelsesland Bag tallene i tabel 4.1 om indvandreres og efterkommeres arbejdsmarkedstilknytning gemmer sig store kønsmæssige forskelle. Dette kan ses af tabel 4.6, som viser, at der især blandt kvinder er en betydelig forskel i beskæftigelsesfrekvensen mellem indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og danskere. Den 1. januar 2005 var beskæftigelsesfrekvensen for kvinder fra ikke-vestlige lande således kun 41 pct. mod 75 pct. blandt danske kvinder, dvs. en forskel på 34 procentpoint. For mænd var den tilsvarende forskel på 26 procentpoint. Desuden viser tabellen, at beskæftigelsesfrekvensen for kvinder fra ikke-vestlige lande i perioden fra 1999 til 2005 er steget med 7 procentpoint, mens stigningen har været på 5 procentpoint blandt mænd fra ikke-vestlige lande. 60 KAPITEL 4. INTEGRATION PÅ ARBEJDSMARKEDET


Tabel 4.6: Arbejdsmarkedstilknytningen for 25-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og danskere fordelt på køn, pr. 1. januar 1999 og 2005 Indvandrere og efterkommere Danskere 1999 2005 1999 2005 Mænd 62 % 65 % 86 % 85 % Erhvervsfrekvens Kvinder 43 % 50 % 78 % 79 % Beskæftigelses- Mænd 50 % 55 % 83 % 81 % frekvens Kvinder 34 % 41 % 74 % 75 % Arbejdsløshed Mænd 19 % 15 % 4 % 4 % Kvinder 23 % 17 % 5 % 5 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6, Udd6a og SærUdd24. Opdeles gruppen af 25-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på køn og 10 udvalgte oprindelseslande, viser tabel 4.7, at der også er betydelige forskelle i arbejdsmarkedstilknytningen oprindelseslandene imellem. 61


Tabel 4.7: Beskæftigelsesfrekvensen for 25-64-årige indvandrere og efterkommere fordelt på udvalgte ikke-vestlige oprindelseslande og køn, pr. 1. januar 1999 og 2005 Mænd Kvinder 62 KAPITEL 4. INTEGRATION PÅ ARBEJDSMARKEDET 1999 2005 1999 2005 Tyrkiet 60 % 62 % 33 % 42 % Irak 25 % 37 % 9 % 14 % Libanon 34 % 37 % 7 % 13 % Bosnien-Hercegovina 36 % 54 % 20 % 44 % Pakistan 59 % 63 % 27 % 32 % Det tidl. Jugoslavien 58 % 60 % 41 % 46 % Somalia 15 % 27 % 5 % 11 % Iran 52 % 54 % 31 % 40 % Vietnam 63 % 67 % 40 % 53 % Afghanistan 24 % 41 % 8 % 13 % Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i alt 50 % 55 % 34 % 41 % Danskere 83 % 81 % 74 % 75 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6, Udd6a og SærUdd24. Note: De oprindelseslande, der er angivet i tabellen, er de ikke-vestlige oprindelseslande, hvorfra der var flest indvandrere og efterkommere i Danmark den 1. januar 2006. Oprindelseslandene er listet fal- dende efter antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark fra det pågældende land den 1. janu- ar 2006. Indvandrere og efterkommere med oprindelse i Vietnam har den højeste beskæftigelsesfrekvens blandt både mænd og kvinder fra de lande, der er nævnt i tabellen. Den laveste beskæftigelsesfrekvens findes for både mænd og kvinder blandt indvandrere og efterkommere fra Somalia. For alle de 10 udvalgte oprindelseslande har kvinderne en langt ringere tilknytning til arbejdsmarkedet end mændene. Tabellen viser desuden, at både mænd og kvinder fra de anførte oprindelseslande har øget deres beskæftigelsesfrekvens i perioden fra 1999 til 2005, om end stigningen i beskæftigelsen varierer meget mellem grupperne. Både mænd og kvinder fra Bosnien-Hercegovina har oplevet den største stigning i procentpoint blandt de anførte oprindelseslande, idet beskæftigelsesfrekvensen for disse


grupper er steget med henholdsvis 18 procentpoint og 24 procentpoint fra 1999 til 2005. Kvinder fra Vietnam har også oplevet en kraftig stigning i beskæftigelsesfrekvensen fra 1999 til 2005 på 13 procentpoint, og mænd fra Afghanistan har i samme periode oplevet en stigning på 17 procentpoint. Uddannelse Det fremgår af figur 4.1 og tabel 4.8, at et stigende dansk uddannelsesniveau medfører, at beskæftigelsesfrekvensen vokser for 25-59-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det gælder både i 1999 og 2005. Indvandrere og efterkommere har således en betydeligt højere beskæftigelsesfrekvens, når de har fuldført en dansk mellemlang eller lang videregående uddannelse (herunder en bacheloruddannelse), end når de kun har fuldført den danske grundskole. Indvandrere og efterkommere med en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse har dog fortsat en lidt lavere beskæftigelsesfrekvens end danskere med samme danske uddannelsesniveau. Derimod har et stigende medbragt uddannelsesniveau fra hjemlandet næsten ingen effekt på indvandreres beskæftigelsesfrekvens. Indvandrere fra ikke-vestlige lande med en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse har således en betydeligt højere beskæftigelsesfrekvens end indvandrere med en tilsvarende medbragt uddannelse. Forskellen mellem disse to grupper er dog blevet indsnævret fra 1999 til 2005. 63


Figur 4.1: Beskæftigelsesfrekvensen for 25-59-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og danskere fordelt på uddannelse, pr. 1. januar 2005 100% 80% 60% 40% 20% 0% Grundskole Gymnasial udd. Erhvervsfaglig udd. Kort videregående udd. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd22. Note: Uddannelser på bachelorniveau er inkluderet i mellemlange og lange videregående uddannelser. 64 KAPITEL 4. INTEGRATION PÅ ARBEJDSMARKEDET Mellemlang/lang videregående udd. Indvandrere m. medbragt udd. Indvandrere m. dansk udd. Efterkommere m. dansk udd. Danskere


Tabel 4.8: Beskæftigelsesfrekvensen for 25-59-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og danskere fordelt på uddannelse, pr. 1. januar 1999 og 2005 Grundskole Indvandrere med medbragt uddannelse Indvandrere med dansk uddannelse Efterkommere med dansk uddannelse Danskere med dansk uddannelse 1999 38 % 57 % 54 % 70 % 2005 42 % 54 % 55 % 68 % Gymnasial ud- 1999 37 % 63 % 69 % 81 % dannelse 2005 43 % 60 % 69 % 80 % Erhvervsfaglig 1999 43 % 76 % 81 % 88 % uddannelse 2005 51 % 76 % 79 % 88 % Kort videregå- 1999 41 % 71 % (84 %) 90 % ende uddannelse 2005 48 % 68 % 74 % 90 % Mellemlang/lang 1999 40 % 81 % 87 % 93 % videregående uddannelse 2005 50 % 78 % 81 % 91 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, SærUdd24, Udd22 og Udd22e. Note: Uddannelser på bachelorniveau er inkluderet i mellemlange og lange videregående uddannelser. En parentes om et tal betyder, at grundlaget for procentberegningen er under 100. Opholdstid Tabel 4.9 viser, at indvandreres opholdstid i Danmark har stor indflydelse på deres tilknytning til det danske arbejdsmarked. 65


Tabel 4.9: Beskæftigelsesfrekvensen for 25-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande fordelt på opholdstid, pr. 1. januar 1999 og 2005 66 KAPITEL 4. INTEGRATION PÅ ARBEJDSMARKEDET 1999 2005 Udvikling i procentpoint i perioden 1999- 2005 15 år 54 % 53 % -1 procentpoint Alle opholdstider i snit 42 % 47 % 5 procentpoint Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6 og Udd6a. Det fremgår af tabellen, at mens 24 pct. af de 25-64-årige indvandrere fra ikkevestlige lande, der havde opholdt sig i Danmark i 1 år eller derunder, var i beskæftigelse den 1. januar 2005, lå tallet på 40 pct. for indvandrere med en opholdstid på 1-3 år og på 53 pct. for indvandrere med en opholdstid på mere end 15 år. Den positive sammenhæng mellem opholdstidens længde og beskæftigelsesfrekvensen skyldes formentlig, at indvandrere, der har opholdt sig længere tid i Danmark, har haft mulighed for at tilegne sig danskkundskaber og andre kvalifikationer, som gør dem bedre i stand til at indgå på arbejdsmarkedet end indvandrere, der lige er kommet til landet. Sammenhængen mellem indvandreres opholdstid og arbejdsmarkedstilknytning, der fremgår af tabel 4.9, er i overensstemmelse med resultaterne af en analyse, som AKF har udarbejdet til Integrationsministeriet. 6 Analysen viser, at der er en positiv sammenhæng mellem indvandreres opholdstid og beskæftigelsesfrekvens. Desuden viser analysen, at opholdstidens positive indflydelse på beskæftigelsesfrekvensen umiddelbart er størst i de første år, indvandrerne er i Danmark, og derefter aftager gradvist. 6 Integrationsministeriet, “Årbog om udlændinge i Danmark 2003 — Status og udvikling”, 2003.


Sammenlignes beskæftigelsesfrekvensen i 1999 og 2005 for indvandrere med forskellige opholdstider, viser tabel 4.9, at beskæftigelsesfrekvensen er steget mest for indvandrere, der har opholdt sig kort tid i Danmark. Blandt indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i 1 til 3 år, er beskæftigelsesfrekvensen steget med 16 procentpoint, mens beskæftigelsesfrekvensen til sammenligning er faldet med 1 procentpoint for de indvandrere, der har været i landet i mere end 15 år. 4.5 Udviklingen i anvendelsen af udlændinges kvalifikationer For at kunne tale om en vellykket integration er det — som nævnt i afsnit 4.1 — ikke tilstrækkeligt, at udlændinge i samme omfang som danskere er i beskæftigelse. For efterkommere må målet endvidere være, at de i samme grad som danskere har et arbejde, der svarer til deres kvalifikationer. For indvandrere kan dette først forventes, når de har opholdt sig i Danmark i en længere periode. I det følgende belyses det, hvorvidt denne målsætning var opfyldt for indvandrere fra ikke-vestlige lande i 1999 og 2005. Indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i en længere periode, afgrænses som indvandrere med en opholdstid på mere end tre år 7 . Det belyses ikke, hvorvidt målsætningen er opfyldt for efterkommere. Det skyldes, at der er få 25-59-årige efterkommere med en videregående uddannelse, som kan fordeles mellem de enkelte jobniveauer. Det fremgår af tabel 4.10 og 4.11, at indvandrere fra ikke-vestlige lande og danskere, der har fuldført en dansk videregående uddannelse, fordeler sig nogenlunde ens mellem de forskellige jobniveauer både i 1999 og 2005. Det gælder, uanset om de har fuldført en kort eller en mellemlang og lang videregående uddannelse (herunder en bacheloruddannelse). Eksempelvis var henholdsvis 42 pct. og 44 pct. af indvandrerne og danskerne med en dansk mellemlang og lang videregående uddannelse (herunder en bacheloruddannelse) ansat som lønmodtagere på højeste niveau den 1. januar 2005. 7 Tre år er valgt som afgrænsning, da integrationslovens introduktionsperiode er fastsat til tre år. 67


Tabel 4.10: 25-59-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande med en opholdstid på mere end tre år og danskere fordelt på jobniveau og henholdsvis dansk og medbragt kort videregående uddannelse, pr. 1. januar 1999 og 2005 Danskere Dansk udd. 1999 2005 Indvandrere Dansk udd. Indvandrere Medbragt udd. 68 KAPITEL 4. INTEGRATION PÅ ARBEJDSMARKEDET Danskere Dansk udd. Indvandrere Dansk udd. Indvandrere Medbragt udd. Selvstændig 6 % 12 % 15 % 6 % 8 % 12 % Medarbejdende ægtefælle 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 1 % Topleder 3 % 0 % 0 % 3 % 0 % 0 % Lønmodtager på højeste niveau 8 % 8 % 7 % 8 % 8 % 6 % Lønmodtager på mellemniveau 43 % 40 % 5 % 38 % 38 % 6 % Lønmodtager på grundniveau 33 % 28 % 36 % 31 % 28 % 31 % Lønmodtager uden nærmere angivelse 6 % 11 % 36 % 14 % 17 % 43 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24, Udd24b og Sær- Udd24. Note: Topledere omfatter fx minister, kommunaldirektør og administrerende direktør, lønmodtagere på højeste niveau omfatter fx arkitekt, læge og advokat, lønmodtagere på mellemniveau omfatter fx sygeplejerske, økonoma og socialrådgiver, og lønmodtagere på grundniveau omfatter fx postbud, elek- triker og gartner.


Tabel 4.11: 25-59-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande med en opholdstid på mere end tre år og danskere fordelt på jobniveau og henholdsvis dansk og medbragt mellemlang eller lang uddannelse eller bacheloruddannelse, pr. 1. januar 1999 og 2005 Danskere Dansk udd. 1999 2005 Indvandrere Dansk udd. Indvandrere Medbragt udd. Danskere Dansk udd. Indvandrere Dansk udd. Indvandrere Medbragt udd. Selvstændig 4 % 8 % 15 % 4 % 5 % 10 % Medarbejdende ægtefælle 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % Topleder 6 % 2 % 1 % 6 % 2 % 0 % Lønmodtager på højeste niveau 49 % 50 % 18 % 44 % 42 % 19 % Lønmodtager på mellemniveau 33 % 32 % 6 % 35 % 37 % 7 % Lønmodtager på grundniveau 5 % 5 % 29 % 6 % 8 % 26 % Lønmodtager uden nærmere angivelse. 3 % 4 % 31 % 6 % 7 % 37 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24, Udd24b og Sær- Udd24. Note: Topledere omfatter fx minister, kommunaldirektør og administrerende direktør, lønmodtagere på højeste niveau omfatter fx arkitekt, læge og advokat, lønmodtagere på mellemniveau omfatter fx sygeplejerske, økonoma og socialrådgiver, og lønmodtagere på grundniveau omfatter fx postbud, elek- triker og gartner. For indvandrere fra ikke-vestlige lande med en medbragt videregående uddannelse fra hjemlandet ser situationen både i 1999 og 2005 væsentligt anderledes ud. Indvandrere med en medbragt uddannelse er i betydeligt mindre omfang end indvandrere og danskere med samme danske uddannelsesniveau ansat som topledere samt lønmodtagere på højeste niveau eller på mellemniveau. Det gælder, uanset om de har fuldført en kort eller en mellemlang og lang videregående uddannelse (herunder en bacheloruddannelse). Det kan således på baggrund af tabellerne konkluderes, at indvandrere fra ikkevestlige lande med en dansk videregående uddannelse i samme opfang som dan- 69


skere kan udnytte deres uddannelsesmæssige kvalifikationer på arbejdsmarkedet. Det gælder derimod ikke for indvandrere, der har en videregående uddannelse fra hjemlandet. I en interviewundersøgelse 8 foretaget af Rockwool Fondens Forskningsenhed 9 undersøges det, hvorfor indvandrere fra otte udvalgte ikke-vestlige lande, der har en medbragt uddannelse, ikke har kunnet anvende uddannelsen her i landet. 21 pct. af indvandrerne nævner som årsag hertil, at uddannelsen er irrelevant eller forældet. 20 pct. af indvandrerne angiver, at det skyldes manglende danskkundskaber, og 15 pct. oplyser, at uddannelsen ikke kan godkendes i Danmark. 4.6 Faktorer, der påvirker udlændinges arbejdsmarkedstilknytning Der er en række faktorer, som har betydning for udlændinges arbejdsmarkedstilknytning. Disse faktorer kan opdeles i individuelle barrierer, der er knyttet til den enkelte indvandrer eller efterkommer, og generelle barrierer, som vedrører arbejdsmarkedet og velfærdssystemet i Danmark. I de følgende afsnit uddybes disse barrierer. De individuelle barrierer Rockwool Fondens Forskningsenhed har senest i publikationen “Migrants, Work, and the Welfare State” 10 undersøgt, hvilke individuelle barrierer der har betydning for arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere og efterkommere fra otte udvalgte ikke-vestlige lande. Forskningsenheden har i den forbindelse anvendt såvel registerdata fra Danmarks Statistik som egne interviewdata. I det følgende beskrives kun de statistisk sikre sammenhænge. 8 Interviewundersøgelsen er gennemført i perioden november 1998 til juli 1999, og resultaterne er således ikke helt nye. Undersøgelsen omfatter otte af de største ikke-vestlige indvandrergrupper i Danmark (Det tidl. Jugoslavien, Iran, Libanon, Pakistan, Polen, Somalia, Tyrkiet og Vietnam). Polen er medtaget, da dette land på undersøgelsestidspunktet var et ikke-vestligt land. 9 Gunnar Viby Mogensen og Poul Chr. Matthiessen (red.), “Integrationen i Danmark omkring årtusindskiftet”, Rockwoolfondens Forskningsenhed/Aarhus Universitetsforlag, 2000. 10 Torben Tranæs og Klaus F. Zimmermann (red.), “Migrants, Work, and the Welfare State”, Rockwoolfondens Forskningsenhed/Syddansk Universitetsforlag, 2004. 70 KAPITEL 4. INTEGRATION PÅ ARBEJDSMARKEDET


Undersøgelsen viser for det første, hvilke faktorer der har betydning for, om den enkelte udlænding indgår i arbejdsstyrken. Det fremgår af undersøgelsen, at udlændingens oprindelsesland har væsentlig betydning. Udlændinge fra Polen har således relativt stor sandsynlighed for at være del af den danske arbejdsstyrke. Sandsynligheden herfor er betydeligt ringere for udlændinge fra Pakistan og Iran. Desuden viser undersøgelsen, at chancerne for at deltage i arbejdsstyrken øges for udlændinge, der er mellem 25 og 45 år, har været i Danmark i længere tid, har en faglige uddannelse eller universitetsuddannelse fra Danmark samt taler godt eller flydende dansk. Omvendt har det en negativ betydning for deltagelsen i arbejdsstyrken at have et dårligt helbred, at være kvinde med små børn og at bo i ghettoområder. Undersøgelsen viser for det andet, hvilke faktorer der har betydning for, om udlændinge i arbejdsstyrken er i beskæftigelse. Det fremgår af undersøgelsen, at gode danskkundskaber og en faglig uddannelse fra Danmark har væsentlig betydning for, om den enkelte udlænding er i beskæftigelse. Som det også var tilfældet med deltagelse i arbejdsstyrken, har oprindelsesland og køn betydning for beskæftigelsen. Udlændinge fra Polen har den højeste sandsynlighed for at være i beskæftigelse, hvorimod udlændinge fra Libanon og Somalia har den laveste, samtidig med at mænd har en højere sandsynlighed for at være i beskæftigelse end kvinder. Herudover peger undersøgelsen på en positiv sammenhæng mellem udlændinges kontakt med etniske danskere og chancer for at være i beskæftigelse. Omvendt forringer et dårligt helbred beskæftigelseschancerne. Det samme gælder for det at bo i ghettoområder. Beskæftigelse og uddannelse i hjemlandet, regional arbejdsløshed og det at være stærkt troende muslim er blandt de faktorer, der ikke har betydning for, om den enkelte udlænding er i arbejdsstyrken eller har et arbejde. Herudover har Rockwool Fondens Forskningsenhed i publikationen “Indvandrere og arbejdsmarkedet — Mødet med det danske velfærdssamfund” 11 fra 2002 un- 11 Gunnar Viby Mogensen og Poul Chr. Matthiessen, “Indvandrere og arbejdsmarkedet — Mødet med det danske velfærdssamfund”, Spektrum, 2002. 71


dersøgt den oplevede diskrimination i forbindelse med jobsøgning blandt indvandrere og efterkommere fra otte udvalgte ikke-vestlige lande. Forskningsenheden konkluderer på baggrund af undersøgelsen, at diskrimination, som den opleves af indvandrere og efterkommere, nok har spillet en rolle for udlændinges beskæftigelse, men omvendt muligvis ikke i noget dominerende omfang har hindret integrationen på arbejdsmarkedet. Undersøgelsens resultater beskrives nærmere i kapitel 6. Generelle barrierer Generelle barrierer på arbejdsmarkedet og i det danske velfærdssystem kan ligeledes forklare udlændinges svage arbejdsmarkedstilknytning. I Danmark har vi relativt høje sociale ydelser, som alle borgere som hovedregel har ret til, helt eller delvist uafhængigt af optjening på arbejdsmarkedet og tidligere skattebetaling. Det sikrer, at indkomstuligheden er betydeligt mindre end uligheden i befolkningens indtjeningsevne. I et samfund med høje sociale ydelser bliver mindstelønningerne imidlertid også høje, da det ellers ikke vil kunne betale sig at arbejde. Derfor forsvinder de job, som kræver beskedne kvalifikationer, og som potentielt skulle aflønnes under mindstelønnen. Den del af befolkningen, der har relativt svage kvalifikationer, får således vanskeligt ved at komme i beskæftigelse og bliver henvist til offentlig forsørgelse. Det har afgørende betydning for integrationen på arbejdsmarkedet, da udlændinge fra ikke-vestlige lande generelt har svage kvalifikationer, som det fremgår af kapitel 3. Der er således et dilemma mellem på den ene side høje sociale ydelser, der mindsker indkomstuligheden, og på den anden side udlændinges beskæftigelsessituation. Gunnar Viby Mogensen har i “Folkevandringen til de rige lande” 12 illustreret dette dilemma ved at vise, at i lande — som Danmark, Sverige og Holland — hvor de samlede velfærdsydelser i høj grad kompenserer for løntabet ved arbejdsløshed, har indvandrere fra udviklingslande en betydeligt lavere beskæftigelsesfrekvens end resten af befolkningen. I lande — som USA og Canada — hvor 12 Gunnar Viby Mogensen, “Folkevandringen til de rige lande”, Syddansk Universitetsforlag, 2006. 72 KAPITEL 4. INTEGRATION PÅ ARBEJDSMARKEDET


velfærdsydelsernes kompensationsgrad er lav, er den tilsvarende forskel i beskæftigelsesfrekvensen derimod beskeden. De høje velfærdsydelser er dog ikke nødvendigvis den eneste årsag til, at forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem befolkningsgrupperne er mindre i USA og Canada end i Danmark, Sverige og Holland. 4.7 Indvandreres og efterkommeres holdninger til at arbejde I de foregående afsnit er indvandreres og efterkommeres arbejdsmarkedstilknytning belyst ved hjælp af registerdata fra Danmarks Statistik. I dette afsnit sættes fokus på indvandreres og efterkommeres holdning til at arbejde og modtage offentlige ydelser, mens der i det følgende afsnit ses på virksomheders og medarbejderes holdninger til ansættelse af indvandrere og efterkommere. Det sker på grundlag af interviewundersøgelser. Catinét Research har for Tænketanken undersøgt indvandreres og efterkommeres holdning til at arbejde og modtage sociale ydelser i Danmark. Undersøgelsen bygger på interview med ca. 1.000 indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige lande. Undersøgelsens resultater fremgår af tabel 4.12. Tabel 4.12: Indvandreres og efterkommeres holdninger til arbejde og offentlige ydelser Hvilke af følgende udsagn er du enig i? Er enig i udsagnet Det er ens pligt over for samfundet at arbejde frem for at modtage offentlig forsørgelse Arbejdsløse, der ikke tager imod et tilbudt arbejde, skal trækkes i deres arbejdsløshedsunderstøttelse 68 % 49 % I Danmark er de sociale ydelser for høje 23 % Det er for let at få tildelt sociale ydelser i Danmark 30 % Kilde: Catinét Research for Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, ”Om- nibusundersøgelsen for 1. halvår 2005”, 2005. Som det fremgår af tabellen, mener 68 pct. af de interviewede, at det er ens pligt over for samfundet at arbejde frem for at modtage offentlig forsørgelse. Omkring halvdelen af de interviewede mener desuden, at arbejdsløse, der ikke tager imod et tilbudt arbejde, skal trækkes i deres arbejdsløshedsunderstøttelse. Knap en fjerdedel af de interviewede erklærer sig enige i, at de sociale ydelser 73


er for høje i Danmark. Knap en tredjedel giver udtryk for, at de er enige i, at det er for let at få tildelt sociale ydelser i Danmark. Undersøgelsen viser, at det ikke har væsentlig betydning for svarene, om de interviewede er i arbejde, arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken. Catinét Research har endvidere undersøgt, hvorvidt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere finder det vigtigt at være selvforsørgende. 13 92 pct. af indvandrerne og efterkommere svarer, at dette enten er meget vigtigt eller vigtigt. Det tilsvarende tal for hele befolkningen i Danmark ligger på 83 pct. Desuden er respondenterne blevet bedt om at svare på, hvorvidt de ville arbejde, hvis de rent økonomisk fik mindre ud af det end af at modtage sociale ydelser. Hertil svares der ja fra 72 pct. af såvel indvandrerne og efterkommerne som hele befolkningen. Denne undersøgelse indikerer således ikke, at indvandrere og efterkommere er mindre motiverede for at arbejde end befolkningen som helhed — snarere tværtimod. 4.8 Virksomhedernes og de øvrige medarbejderes holdninger til at ansætte indvandrere og efterkommere Institut for Konjunktur-Analyse, IFKA, har for Integrationsministeriet, senest i 2006, undersøgt danske virksomheders holdninger til og erfaringer med ansættelse af nydanskere 14 . Undersøgelsen er baseret på interview med uddannelsesansvarlige ledere på 1.001 danske virksomheder — 601 private og 400 offentlige. IFKA’s analyse viser, at 79 pct. af de private virksomheder, der har erfaringer med at have nydanskere ansat, har meget gode eller overvejende gode erfaringer med deres nydanske medarbejdere. Den tilsvarende andel er 81 pct. blandt de offentlige virksomheder. Både de virksomheder, som har erfaringer med ansættelse af nydanskere, og de, der ingen erfaringer har, er blevet spurgt, hvilke forhold der kunne få virksomhe- 13 Catinét Research, “IntegrationsStatus 1. halvår 2005”, 2005. 14 Institut for Konjunktur-Analyse, “Rapport om nydanskere, lærlingepraktik og mentorordninger udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration”, 2006. I rapporten anvendes betegnelsen nydanskere. 74 KAPITEL 4. INTEGRATION PÅ ARBEJDSMARKEDET


den til at besætte en ledig stilling med en nydansker. Af tabel 4.13 fremgår det, at flydende danskkundskaber, en aktiv indsats fra personen selv samt personlige egenskaber har væsentlig betydning for, om både private og offentlige virksomheder vælger at ansætte en nydansker. Derimod har løntilskud samt en aktiv indsats fra kommunen og Arbejdsformidlingen mindre betydning. Tabel 4.13: Hvilke af følgende forhold kunne får Deres arbejdsplads/virksomhed til at besætte en ledig stilling med en nydansker? Privat sektor Offentlig sektor At personen taler flydende dansk 52 % 45 % En aktiv indsats fra personen selv 51 % 59 % Personlige egenskaber 47 % 62 % At personen skriver flydende dansk 38 % 31 % At personen i forvejen har været i kontakt med arbejdspladsen 26 % 34 % Et løntilskud på cirka halvdelen af lønnen 22 % 26 % En aktiv indsats fra kommunen 16 % 27 % En aktiv indsats fra arbejdsformidlingen 15 % 23 % Mangel på andre kvalificerede kandidater 8 % 7 % Ved ikke 4 % 5 % Ingen forhold 5 % 2 % Andet 6 % 6 % Kilde: Institut for Konjunktur-Analyse, “Rapport om nydanskere, lærlingepraktik og mentorordninger udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration”, 2006. Instant-Answer har for LO i 2005 undersøgt holdningen blandt danskere til at arbejde sammen med indvandrere og efterkommere 15 . 93 pct. af de 1.008 interviewede danskere, der arbejder sammen med en eller flere personer med en anden etnisk baggrund end dansk, svarer, at de ikke har problemer med dette. Blandt de 782 interviewede danskere, der ikke arbejder sammen med en person med en anden etnisk baggrund end dansk, svarer 87 pct., at de ikke ville have problemer med dette. 15 Undersøgelsens resultater kan findes på LO’s hjemmeside, www.lo.dk. 75


5. Selvforsørgelse 5.1 Indledning og sammenfatning Det danske velfærdssamfund bygger på, at borgere uden et forsørgelsesgrundlag under visse betingelser kan modtage indkomsterstattende ydelser fra staten og kommunerne. Ydelserne har til formål at opretholde personens eller familiens økonomiske grundlag, når der indtræffer midlertidige eller varige indkomstbortfald — eksempelvis grundet sygdom, ledighed, invaliditet eller alderdom. Det er dog nødvendigt for samfundsøkonomien, at den enkelte borger så vidt muligt forsørger sig selv og sin familie. Et af målene for vellykket integration i Tænketankens første rapport er derfor, at udlændinge i samme grad som danskere er selvforsørgende. 1 I dette kapitel ses der nærmere på udviklingen i graden af selvforsørgelse blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i perioden fra 1999 til 2004. Udviklingen i udlændinges selvforsørgelse er gået den rigtige vej, idet gabet mellem udlændinge og danskere er blevet mindre i perioden fra 1999 til 2004, men målet, om at udlændinge i samme grad som danskere skal være selvforsørgende, er endnu ikke nået. Sammenfattende viser kapitlet, at andelen af selvforsørgende indvandrere fra ikke-vestlige lande er steget fra 30 pct. til 36 pct. i perioden fra 1999 til 2004. Denne stigning hænger bl.a. sammen med, at en mindre andel af udlændingene er på kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse. Til sammenligning har andelen af danskere, der er selvforsørgende, ligget uændret på 59 pct. i samme periode. Den positive udvikling kan skyldes mange forhold, bl.a. at den gennemsnitlige opholdstid for indvandrere fra ikke-vestlige lande er forøget. Ikke desto mindre er der også sket en stigning på hele 20 procentpoint i andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande med en opholdstid på under tre år, som er selvforsørgende. 1 Indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i en kort periode, kan dog ikke forventes at være selvfor- sørgende i samme omfang som danskere. 77


Endvidere vises det i kapitlet, at efterkommere i højere grad end indvandrere er selvforsørgende, men at andelen, der er selvforsørgende, er faldet fra 50 pct. i 1999 til 47 pct. i 2004. Der er dog få efterkommere i Danmark, der er ældre end 25 år både i 1999 og i 2004. Derudover fremgår det af kapitlet, at mænd i højere grad end kvinder er selvforsørgende, hvilket gør sig gældende for såvel indvandrere og efterkommere som for danskere. Den mindste andel af selvforsørgende (blandt de største ikkevestlige befolkningsgrupper i Danmark) ses i 2004 blandt indvandrere fra Somalia, mens den største andel selvforsørgende er blandt indvandrere fra Vietnam. 5.2 Definitioner og statistikgrundlag Indkomsterstattende ydelser defineres som en overførsel fra det offentlige til den enkelte person eller familie, der har til formål at sikre opretholdelsen af personens eller familiens økonomiske grundlag ved indkomstbortfald. Personer, der ikke modtager indkomsterstattende ydelser, defineres som selvforsørgende, og gruppen af selvforsørgende omfatter således både personer i beskæftigelse og personer, der forsørger sig selv eller forsørges af ægtefællen mv. De personer, som indgår i dette kapitel, har i en kortere eller længere periode i henholdsvis 1999 og 2004 modtaget en indkomsterstattende ydelse. En person kan modtage flere forskellige ydelser i løbet af et år, men da der i denne sammenhæng ønskes et overblik over antallet af modtagere af indkomsterstattende ydelser, ses der udelukkende på den dominerende ydelse, dvs. den ydelse, som personen har modtaget i længst tid i det givne år. 2 Indkomsterstattende ydelser kan opdeles på forskellige ordninger og på henholdsvis varige eller midlertidige ydelser, jf. faktaboks 5.1. I dette kapitel indgår der kun personer i alderen 25 til 64 år med henblik på at udskille modtagere af pension samt unge under uddannelse. Folkepension, som er en varig ydelse, der 2 I tilfælde af at to ydelser modtages lige længe, afgøres den dominerende ydelse ud fra et fastsat prioriteringsprincip. Se mere herom på Danmarks Statistiks hjemmeside, www.dst.dk. 78 KAPITEL 5. SELVFORSØRGELSE


gives til personer på 65 år og derover 3 , indgår således ikke i de efterfølgende analyser. De varige ydelser har til hensigt at dække et varigt indkomstbortfald, der eksempelvis kan opstå som følge af invaliditet eller et ønske om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. De midlertidige ydelser har til hensigt at dække et midlertidigt indkomstbortfald, indtil personen bliver selvforsørgende igen. Faktaboks 5.1: Indkomsterstattende ydelser for personer mellem 25 og 64 år Varige ydelser Midlertidige ydelser Førtidspension Arbejdsløshedsdagpenge Efterløn/overgangsydelse Sygedagpenge Barselsdagpenge Kontanthjælp/starthjælp Uddannelse/revalidering Kommunal aktivering AF-aktivering Introduktionsydelse Ledighedsydelse Orlovsydelser Kilde: Danmarks Statistik, “Varedeklaration for den sammenhængende socialstatistik”, 2006. 5.3 Udlændinges muligheder for at modtage ydelser Udlændinge, der har opholdstilladelse i Danmark, kan som udgangspunkt modtage indkomsterstattende ydelser på lige fod med danskere. I det følgende beskrives kort mulighederne for at modtage introduktionsydelse, kontanthjælp og starthjælp, hvor der er særlige regler for nyankomne udlændinge og genindvandrede danske statsborgere. Introduktionsydelse Integrationsloven indebærer, at udlændinge, der tilbydes et treårigt introduktionsprogram, som udgangspunkt er berettigede til introduktionsydelse i denne pe- 3 Med reel virkning fra den 1. juli 2004 blev pensionsalderen nedsat fra 67 år til 65 år. 79


riode. Pr. 1. juli 2002 blev introduktionsydelsen nedsat til starthjælpsniveau, dvs. at personer ankommet fra denne dato, som er berettigede til introduktionsydelse, vil modtage introduktionsydelse på starthjælpsniveau 4 . I familiesammenføringssager vil der som regel blive stillet krav om, at den herboende ægtefælle skal kunne forsørge den familiesammenførte. Såfremt der i en familiesammenføringssag er stillet et forsørgelseskrav, er den familiesammenførte ikke berettiget til at modtage introduktionsydelse. Kontanthjælp/starthjælp Efter den treårige introduktionsperiode kan kommunerne efter lov om aktiv socialpolitik yde kontanthjælp eller starthjælp til personer (såvel udlændinge som danskere), hvis følgende betingelser er opfyldt: - Personen skal have været ude for ændringer i sine forhold, fx i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør. - Ændringerne bevirker, at den pågældende ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse. - Behovet kan ikke dækkes gennem andre ydelser. Kommunerne yder starthjælp til de personer, der lovligt har taget ophold i Danmark fra den 1. juli 2002, men som ikke har opholdt sig i Danmark i sammenlagt mindst syv ud af de sidste otte år. Som følge af disse betingelser vil det primært være nyankomne udlændinge, som får starthjælp. Genindvandrede danske statsborgere, som ikke har opholdt sig i Danmark i sammenlagt mindst syv ud af de sidste otte år, vil også modtage starthjælp. Starthjælpen er lavere end kontanthjælpen 5 . Kommunerne kan ikke yde kontanthjælp eller starthjælp i en række tilfælde. Eksempelvis kan kommunerne som hovedregel ikke yde hjælp, hvis personen eller 4 Personer ankommet før 1. juli 2002, som var berettigede til introduktionsydelse, modtog ydelse på kontanthjælpsniveau. 5 For eksempel modtager en ikke-forsørger over 25 år på kontanthjælp 8.749 kr. (2006-sats) pr. måned, mens en enlig over 25 år på starthjælp modtager 5.638 kr. (2006-sats) pr. måned. 80 KAPITEL 5. SELVFORSØRGELSE


dennes ægtefælle ikke udnytter deres arbejdsmuligheder, eller hvis personen eller dennes ægtefælle har en arbejdsindtægt eller formue, som kan dække det økonomiske behov. 5.4 Modtagere af indkomsterstattende ydelser Tabel 5.1 viser andelen af 25-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande samt danskere, som var selvforsørgende eller modtog indkomsterstattende ydelser i henholdsvis 1999 og 2004. 6 Tabel 5.1: Andelen af 25-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der modtog indkomsterstattende ydelser eller var selvforsørgende i 1999 og 2004 Modtagere af indkomsterstattende ydelser i alt — midlertidige ydelser Indvandrere Efterkommere Danskere 1999 2004 1999 2004 1999 2004 70 % 64 % 50 % 53 % 41 % 41 % 61 % 54 % 48 % 50 % 28 % 29 % — varige ydelser 9 % 10 % (2 %) 3 % 13 % 12 % Selvforsørgende 30 % 36 % 50 % 47 % 59 % 59 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal personer i alt 127.510 159.794 2.107 6.373 2.725.188 2.730.563 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2, Bef2c, Domyd99, Soc1a1, Soc2a2 og Soc2e, samt Danmarks Statistik, Statistikbanken, BEF3. Note: En parentes om et tal betyder, at grundlaget for procentberegningen er under 100. Det fremgår af tabel 5.1, at andelen af selvforsørgende indvandrere fra ikkevestlige lande er steget med 6 procentpoint i perioden 1999 til 2004, mens andelen af selvforsørgende danskere er uændret. Det fremgår endvidere af tabellen, at efterkommere fra ikke-vestlige lande i højere grad end indvandrere, men i mindre grad end danskere var selvforsørgende i både 1999 og 2004. I perioden fra 1999 til 2004 er andelen af selvforsørgende efterkommere faldet med 3 procent- 6 I dette kapitel er det samlede antal 25-64-årige indvandrere, efterkommere og danskere, der indgår i grundlaget for procentberegningen, opgjort pr. 1. januar 2000 og pr. 1. januar 2005. 81


point. Det skal dog bemærkes, at antallet af 25-64-årige efterkommere i 1999 og 2004 var meget lille, hvilket kan gøre tallene usikre. Tabel 5.2 viser, at andelen af kvinder, der modtager indkomsterstattende ydelser, er større end den tilsvarende andel af mænd. Mænd er således i højere grad end kvinder selvforsørgende, hvilket gør sig gældende for både indvandrere og efterkommere samt for danskere. Fra 1999 til 2004 er andelen af mandlige indvandrere og efterkommere på ydelse faldet med 7 procentpoint, mens andelen blandt de kvindelige indvandrere og efterkommere på ydelse er faldet med 5 procentpoint. De tilsvarende andele blandt danske mænd og kvinder forblev uændret i perioden. Tabel 5.2: Andelen af 25-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der modtog indkomsterstattende ydelser i 1999 og 2004, fordelt på køn 82 KAPITEL 5. SELVFORSØRGELSE Mænd Kvinder 1999 2004 1999 2004 Indvandrere og efterkommere 69 % 62 % 71 % 66 % Danskere 36 % 36 % 45 % 45 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Soc2a2, Soc2e, Bef2a, Bef2c og Domyd99 samt Danmarks Statistik, Statistikbanken, BEF3. Der er forskel på, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere med oprindelse i forskellige ikke-vestlige lande modtager indkomsterstattende ydelser. Dette illustreres i tabel 5.3. Tabellen omfatter de ti oprindelseslande, hvorfra der var flest 25-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande pr. 1. januar 2006. Det fremgår af tabel 5.3, at indvandrere og efterkommere fra Somalia, Afghanistan, Irak og Libanon i størst omfang modtog indkomsterstattende ydelser i 1999 og i 2004. Andelen af indvandrere og efterkommere fra Vietnam, Pakistan og Det tidl. Jugoslavien, der modtog indkomsterstattende ydelser, er væsentlig mindre. Andelen af ydelsesmodtagere fra alle de udvalgte lande, især fra Bosnien- Hercegovina, er faldet markant i perioden fra 1999 til 2004.


Tabel 5.3: Andelen og antallet af 25-64-årige indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige oprindelseslande, der modtog indkomsterstattende ydelser i 1999 og 2004 1999 2004 Andel Antal Andel Antal Tyrkiet 72 % 15.556 68 % 18.226 Irak 90 % 6.789 85 % 10.329 Libanon 89 % 6.501 83 % 7.127 Bosnien-Hercegovina 86 % 9.146 70 % 8.019 Pakistan 66 % 5.314 61 % 6.154 Det tidl. Jugoslavien 66 % 6.282 64 % 6.399 Somalia 95 % 5.676 89 % 5.757 Iran 71 % 5.718 64 % 5.649 Vietnam 67 % 3.610 59 % 3.882 Afghanistan 92 % 1.278 86 % 3.616 Alle ikke-vestlige lande 70 % 90.231 64 % 105.983 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Soc2e, Bef2 og Bef2c. Note: De oprindelseslande, der er angivet i tabellen, er de ikke-vestlige oprindelseslande, hvorfra der var flest indvandrere og efterkommere i Danmark den 1. januar 2006. Oprindelseslandene er listet fal- dende efter antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark fra det pågældende land den 1. janu- ar 2006. Indvandrere og efterkommere fra nogle oprindelseslande ser således ud til at have lettere ved at skabe sig et forsørgelsesgrundlag i Danmark end andre. Dette kan for det første skyldes, at udlændinge fra nogle lande i gennemsnit har opholdt sig længere tid i Danmark end udlændinge fra andre lande. De har derfor haft bedre mulighed for at etablere sig og skabe netværk. For det andet kan forskellen skyldes et forskelligt uddannelsesniveau samt kulturelle forskelle mellem grupperne. For det tredje kan sammensætningen af udlændingegruppen fra de enkelte lande påvirke niveauet, idet der vil være forskel på, om personerne er kommet som økonomiske indvandrere, flygtninge, familiesammenførte til flygtninge eller familiesammenførte til andre end flygtninge. Integrationsministeriets effektmåling af kommunernes integrationsindsats 7 viser for eksempel, at familie- 7 Integrationsministeriet, “Effekten af kommunernes integrationsindsats målt på udlændinges beskæf- tigelse”, 2006. 83


sammenførte i højere grad er i beskæftigelse end flygtninge, hvilket kan skyldes, at de familiesammenførte i højere grad har et netværk at trække på, og at nogle flygtninge er syge eller traumatiserede ved deres ankomst til Danmark. 5.5 Betydningen af opholdstid i Danmark I tabel 5.4 belyses, hvor mange indvandrere der modtager indkomsterstattende ydelser i forhold til, hvor lang tid de har opholdt sig i Danmark. Tabel 5.4: Andelen og antallet af 25-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, der modtog indkomsterstattende ydelser i 1999 og 2004, fordelt på opholdstid i Danmark 84 KAPITEL 5. SELVFORSØRGELSE 1999 2004 Andel Antal Andel Antal Ophold i Danmark 0 til 3 år 59 % 9.983 39 % 5.637 Ophold i Danmark 3 til 6 år 79 % 19.150 68 % 13.692 Ophold i Danmark 6 til 10 år 76 % 15.717 71 % 24.131 Ophold i Danmark over 10 år 67 % 41.279 65 % 55.832 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef20, Soc2a og Soc2e. I perioden fra 1999 til 2004 er der sket et markant fald på 20 procentpoint i andelen af indvandrere på indkomsterstattende ydelser, som har opholdt sig i Danmark i mindre end tre år. Ligeledes ses der i perioden et mindre fald i andelen, der modtager indkomsterstattende ydelser, med en opholdstid på over tre år. Det er dog bekymrende, at kun 35 pct. af de indvandrere, der har været i Danmark i mere end 10 år, var selvforsørgende i 2004. Det markante fald i andelen af ydelsesmodtagere, der har opholdt sig i Danmark i under tre år, kan være forårsaget af to forhold. Det kan for det første skyldes stramningerne i udlændingeloven og den generelle udvikling i flygtningestrømmene, som har medført en ændret sammensætning af gruppen af nyankomne udlændinge, og at flere familiesammenførte personer skal forsørges af deres ægtefælle. Desuden kan det skyldes indførelsen af starthjælpen i 2002, som har skabt øgede incitamenter til at søge arbejde. Disse to forklaringer uddybes i det følgende.


Stramningerne i udlændingeloven samt den generelle udvikling i flygtningestrømmene har betydet, at der i dag er færre nyankomne udlændinge, samt at der er en anden sammensætning af gruppen af nyankomne udlændinge end tidligere. I dag får færre flygtninge og familiesammenførte opholdstilladelse i Danmark, mens antallet af udlændinge, der får opholdstilladelse for at arbejde eller studere er steget (se mere herom i kapitel 2). Dermed er andelen af udlændinge, som vil være berettigede til indkomsterstattende ydelser, blevet mindre. Derudover er reglerne omkring kravet om forsørgelse ved familiesammenføring strammet, således at flere af de familiesammenførte efter 2002 skal være forsørget af deres ægtefælle for at opnå opholdstilladelse i Danmark. Derfor har færre af de familiesammenførte efter 2002 ret til at modtage indkomsterstattende ydelser. Ses der på betydningen af indførelsen af starthjælpen, er der en forskel på, hvor mange der forlader ydelsessystemet og bliver selvforsørgende, afhængigt af om de pågældende modtager introduktionsydelse på kontanthjælps- eller starthjælpsniveau. Som det fremgår af tabel 5.5, har 41 pct. af modtagerne af introduktionsydelse på starthjælpsniveau (dvs. personer ankommet efter den 1. juli 2002), forladt ydelsessystemet efter tre år. Den tilsvarende andel blandt modtagere af introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau (dvs. personer ankommet før den 1. juli 2002) er 28 pct. Dette resultat tyder på, at introduktionsydelse på starthjælpsniveau får flere til at forlade offentlig forsørgelse end introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau. 85


Tabel 5.5: Andelen af modtagere af introduktionsydelse på henholdsvis starthjælps- og kontanthjælpsniveau, der forlader ydelsessystemet efter henholdsvis 1 og 2 år på ydelsen Introduktionsydelse på starthjælpsniveau (ankommet efter 1. juli 2002) 86 KAPITEL 5. SELVFORSØRGELSE Introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau (ankommet før 1. juli 2002) Efter 1 år 21 % 12 % Efter 2 år 32 % 20 % Efter 3 år 41 % 28 % Kilde: Arbejdsdirektoratet. Note: Procenttallene er beregnet på grundlag af oplysninger om antallet af nye modtagere i løbet af et kvartal fra og med tredje kvartal 2001 til og med andet kvartal 2002, for så vidt angår introdukti- onsydelse på kontanthjælpsniveau, og fra og med tredje kvartal 2002 til og med første kvartal 2005, for så vidt angår modtagere af introduktionsydelse på starthjælpsniveau. Det er opgjort, hvor mange af disse personer, der gennemsnitligt er blevet selvforsørgende eller er kommet på SU i slutningen af hvert af de efterfølgende kvartaler. Der er i analysen ikke kontrolleret for betydningen af baggrundsfaktorer som alder, køn, opholdsgrundlag, uddannelse og helbred. Derudover kan faktorer som ændringer i kommunernes indsats eller specifikke lovændringer have påvirket udviklingen. Det skal endvidere bemærkes, at nogle udlændinge ophører med at modtage introduktionsydelse, fordi deres ægtefælle får arbejde. Dette sker, når ægtefællens arbejdsindtægt overstiger den hjælp, som ægtefællerne tilsammen ville kunne modtage i ydelse fra det offentlige. Disse personer vil herefter optræde som værende selvforsørgende på trods af, at det er ægtefællen, der herefter forsørger personen. Det må forventes, at flere modtagere af introduktionsydelse på starthjælpsniveau bliver berørt af denne regel end modtagere på kontant- hjælpsniveau. 8 8 Det skyldes, at ægtefællens arbejdsindtægter fratrækkes i hjælpen (der ses dog bort fra en del af indtægterne). Da starthjælpsniveauet er lavere end kontanthjælpsniveauet, vil ægteparret, hvor den ene modtager introduktionsydelse på starthjælpsniveau, som hovedregel blive ramt af denne bestemmelse ved en lavere arbejdsindtægt end ægteparret, hvor den ene modtager introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau.


Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) har i 2004 9 gennemført en analyse af, hvilken betydning indførelsen af starthjælpen har på udlændinges overgang til selvforsørgelse. I denne analyse konkluderes det, at overgangen til selvforsørgelse i højere grad bestemmes af personens ressourcer end af ydelsens størrelse. Disse konklusioner baserer sig dog ikke på statistiske analyser, der tager højde for betydningen af ovennævnte baggrundsfaktorer. Derudover sammenlignes udlændinge, der har været på ydelsen i længere tid, med helt nyankomne udlændinge på ydelsen, selv om udlændinges opholdstid i høj grad kan påvirke deres muligheder for at komme i beskæftigelse. 5.6 Indkomsterstattende ydelser fordelt efter ordning I tabel 5.6 ses de indkomsterstattende ydelser fordelt på ordning og på, om ydelserne er varige eller midlertidige. Det fremgår af tabellen, hvor stor en andel af henholdsvis udlændinge og danskere i alderen 25 til 64 år, der i 1999 og 2004 modtog de forskellige former for ydelser. 9 CASA, “ Starthjælp og introduktionsydelse — hvordan virker ydelserne”, 2004. 87


Tabel 5.6: Andelen af 25-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der modtog indkomsterstattende ydelser i 1999 og 2004, fordelt på ydelsesordninger 88 KAPITEL 5. SELVFORSØRGELSE Indvandrere og efterkommere Danskere 1999 2004 1999 2004 Varige ydelser i alt 8 % 10 % 13 % 12 % Førtidspension 7 % 9 % 8 % 8 % Efterløn/overgangsydelse 2 % 1 % 5 % 5 % Midlertidige ydelser i alt 61 % 54 % 28 % 29 % Arbejdsløshedsdagpenge 12 % 13 % 9 % 10 % Sygedagpenge 5 % 6 % 8 % 9 % Barselsdagpenge 2 % 3 % 3 % 4 % Kontanthjælp/starthjælp inkl. introduktionsydelse Aktiverede kontanthjælps-/ starthjælps-/introduktionsydelsesmodtagere 24 % 1 21 % 2 2 % 2 % 7 % 6 % 1 % 1 % Uddannelse/revalidering 6 % 2 % 1 % 1 % AF-aktivering 3 % 2 % 1 % 1 % Andre ydelser 2 % 1 % 2 % 1 % Samlet andel modtagere af indkomsterstattende ydelser 70 % 64 % 41 % 41 % Selvforsørgende 30 % 36 % 59 % 59 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Soc2e, Soc2, Bef2c, Bef2 og Domyd99 samt Danmarks Statistik, Statistikbanken, BEF3. 1 Introduktionsydelse kan ikke opgøres særskilt i 1999 og er derfor ikke angivet for sig. 2 Af de 21 pct. er 16 pct. kontanthjælps-/starthjælpsmodtagere og de 5 pct. introduktionsydelsesmod- tagere. En del af introduktionsydelsesmodtagerne er aktiverede. Tabellen viser, at der i perioden fra 1999 til 2004 er sket et fald på 3 procentpoint i andelen af indvandrere og efterkommere, der modtager kontanthjælp mv. og ikke er aktiverede (fra 24 pct. til 21 pct.). Indvandrere og efterkommere modtager dog fortsat langt hyppigere kontanthjælp mv. end danskere. Når der tages højde for, at introduktionsydelsen til nyankomne udlændinge i opgørelsen indgår som en del af kontanthjælpen/starthjælpen, var andelen af indvandrere og efterkommere, der modtog kontanthjælp mv. og ikke var aktiverede i 2004, på 16


pct., mens tallet for danskere var på 2 pct. Andelen af de aktiverede indvandrere og efterkommere på kontanthjælp/starthjælp/introduktionsydelse er faldet fra 7 pct. til 6 pct. fra 1999 til 2004. Der er derudover sket et større fald i andelen af indvandrere og efterkommere, der modtog uddannelse/revalidering fra 6 pct. til 2 pct. 5.7 Varighed af indkomsterstattende ydelser De foregående afsnit har ikke forholdt sig til, hvor længe den enkelte person har modtaget en given ydelse. I dette afsnit vil der derfor blive set nærmere på, hvor længe ydelsesmodtagerne har modtaget midlertidige ydelser i henholdsvis 1999 og 2004, jf. tabel 5.7 10 . Tabel 5.7: Andelen af 25-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der modtog midlertidige indkomsterstattende ydelser i 1999 og 2004, fordelt på ydelsens varighed Indvandrere og efterkommere Danskere Ydelsens varighed 1999 2004 1999 2004 1 til 3 måneder 23 % 26 % 46 % 52 % 4 til 6 måneder 19 % 18 % 17 % 19 % 7 til 9 måneder 19 % 21 % 13 % 15 % 10 til 12 måneder 39 % 35 % 23 % 15 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Antal personer 79.270 89.474 760.889 781.221 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2a, Soc2, Soc2e Soc2a2 og Domyd99 samt Danmarks Statistik, Statistikbanken, BEF3. Note: Varigheden kan maksimalt udgøre 12 måneder, idet opgørelsen ser på varigheden i løbet af åre- ne 1999 og 2004. 10 Pga. statistikkens udformning kan den reelle fordeling af modtagere i de forskellige varighedskategorier afvige fra de andele, der er angivet i tabellen. Dette skyldes, at det kun er den dominerende ydelse, der betragtes i denne sammenhæng. Hvis en person i årets første 5 måneder modtager én ydelse og derefter skifter til en anden ydelse, som vedkommende modtager i årets sidste 7 måneder, er det kun den længstvarende ydelse, der fremgår af tabellen. Personen vil således indgå i gruppen “7-9 måneder”, til trods for, at den pågældende har modtaget indkomsterstattende ydelser i 12 måneder inden for det pågældende år. 89


Det fremgår af tabellen, at der i perioden fra 1999 til 2004 er blevet 8 procentpoint færre danskere, der modtager indkomsterstattende ydelser, og som har modtaget ydelserne i 10 til 12 måneder, mens den tilsvarende andel af udlændinge kun er faldet med 4 procentpoint. Derudover er andelen af udlændinge i 2004, der modtager indkomsterstattende ydelser, og som har modtaget ydelserne i 10 til 12 måneder, væsentlig større (35 pct.) end den tilsvarende andel af danskere (15 pct.). 90 KAPITEL 5. SELVFORSØRGELSE


6. Diskrimination 6.1 Indledning og sammenfatning Et mål for vellykket integration i det danske samfund er, at udlændinge ikke må diskrimineres på arbejdsmarkedet eller i samfundslivet i øvrigt på grund af race, hudfarve, afstamning, køn, alder, national eller etnisk oprindelse. Dette mål om fravær af diskrimination vedrører den faktiske diskrimination. Faktisk diskrimination omfatter hændelser, hvor der objektivt set er tale om ulovlig forskelsbehandling i henhold til dansk og international ret. Det kan både dreje sig om diskrimination over for enkeltindivider og i forhold til en hel gruppe. Da der imidlertid kun er få data og undersøgelser, der belyser omfanget af faktisk diskrimination, analyserer dette kapitel også oplevet diskrimination. Oplevet diskrimination vedrører indvandreres og efterkommeres personlige, subjektive erfaringer med diskrimination i det danske samfund. Oplevet diskrimination vedrører med andre ord, hvorvidt indvandrere og efterkommere selv føler, at de bliver diskrimineret, og ikke om de rent faktisk bliver det. Oplevet diskrimination er således ikke noget sikkert mål for omfanget af faktisk diskrimination, men opgørelser af oplevet diskrimination kan indikere, hvorvidt målet om fravær af diskrimination over for udlændinge er nået. Den faktiske diskrimination belyses i dette kapitel gennem antallet af sager, hvori der er rejst tiltale for overtrædelse af straffelovens § 266 b (racismeparagraffen) samt klager indgivet til Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling. I perioden fra januar 2000 til april 2006 har rigsadvokaturen 1 rejst tiltale for overtrædelse af § 266 b i 34 sager, hvoraf de sigtede blev frifundet i 3 sager og dømt skyldige i 29 sager 2 . Desuden har Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling udtalt sig i 35 sager siden dens oprettelse i 2003, hvoraf det i 7 sager er blevet fastslået, at der er sket overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. 1 Rigsadvokaturen fører straffesager ved Højesteret. Rigsadvokaturen er overordnet andre offentlige anklagere — statsadvokater og politimestre — og fører tilsyn med disse. 2 Der afventes fortsat dom i to sager. 92 KAPITEL 6. DISKRIMINATION


Den oplevede diskrimination belyses gennem interviewundersøgelser med indvandrere og efterkommere. Ifølge en interviewundersøgelse foretaget af Catinét Research er andelen af indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige lande, der mener, at de oplever mere diskrimination end danskere, faldet fra 43 pct. i 2000 til 30 pct. i 2006. Udviklingen i forekomsten af oplevet diskrimination har således været positiv, men det er dog fortsat næsten en tredjedel af indvandrerne og efterkommerne, der mener, at de oplever mere diskrimination end danskere. Desuden har der i perioden 2000 til 2005 været en markant vækst i andelen, der oplever diskrimination på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Uanset om dette er udtryk for en reel forøgelse af den faktiske diskrimination, er det et problem, da det kan udgøre en barriere for de meget vigtige aspekter af integrationen, der retter sig mod at få udlændinge i beskæftigelse og uddannelse. I Tænketankens rapport fra 2001 blev der redegjort for internationale vurderinger af den danske integrationspolitik og lovgivning mod diskrimination. Siden er der rejst både positiv og negativ kritik af Danmark. Danmark er bl.a. blevet rost for at have indført “Lov om etnisk ligebehandling” og for at have oprettet Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling ved Institut for Menneskerettigheder som et særligt klageorgan for personer, der har været udsat for diskrimination. Til gengæld kritiseres Danmark fortsat for intolerante synspunkter i den offentlige debat både blandt politikere og i medierne. Flere af de internationale undersøgelser, rapporter og kritiske udtalelser er baseret på subjektive vurderinger, der i nogle tilfælde bygger på et spinkelt datagrundlag. Dette betyder, at konklusionerne skal tages med forbehold. På trods af dette forbehold, mener Tænketanken, at Danmark bør signalere over for omverdenen, at spørgsmålet om diskrimination tages alvorligt, og at Danmark på den baggrund lader kritikken danne udgangspunkt for nye og grundigere undersøgelser om diskrimination. Ellers kan det bidrage til mere permanent at ændre Danmarks internationale omdømme, når det gælder behandlingen af etniske minoriteter. 93


Det skal understreges, at der foregår forskelsbehandling af såvel danskere som udlændinge mange steder i det sociale og samfundsmæssige liv. Ældre mennesker behandles anderledes end yngre mennesker, og kvinder behandles anderledes end mænd. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at ikke al forskelsbehandling af udlændinge skyldes deres nationale eller etniske oprindelse. 6.2 Lovgivning, der skal hindre diskrimination og forskelsbehandling I Danmark er der indført en række nationale love, der har til formål at hindre forskelsbehandling af etniske minoriteter og fremme etnisk ligestilling. I faktaboks 6.1 ses en oversigt over disse nationale love. 94 KAPITEL 6. DISKRIMINATION


Faktaboks 6.1: Nationale love, der skal hindre forskelsbehandling af etniske minoriteter og fremme etnisk ligestilling Lov Ikrafttræden Grundlovens § 70 om ligebehandling uanset trosbekendelse eller afstamning samt § 71 om den personlige frihed. Straffelovens § 266 b (den såkaldte racismeparagraf) — forbud mod fremsættelse af udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. For at fremsættelsen af udtalelsen er strafbar, kræves, at udtalelsen eller meddelelsen er offentlig, eller at der er forsæt til, at udtalelsen eller meddelelsen skal udbredes i en videre kreds. Det er en skærpende omstændighed, hvis forholdet har karakter af propagandavirksomhed. Lov om forbud mod forskelsbehandling pga. race mv. (den såkaldte diskotekslov) — forbyder forskelsbehandling ved betjening og ved adgang til visse lokaliteter eller begivenheder. Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. — indeholder forbud mod forskelsbehandling inden for arbejdsmarkedet på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Lov om etnisk ligebehandling — implementering af dele af EU’s direktiv om etnisk ligebehandling fra 2000. Indeholder forbud mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet på grund af race eller etnisk oprindelse. 1953 1971 1 1971 1996 2 2003 1 Der indførtes allerede en bestemmelse om forhånelse i straffeloven i 1939, men bestemmelsens an- vendelsesområde blev udvidet væsentligt i 1971 i forbindelse med Danmarks ratifikation af FN’s kon- vention om racediskrimination. 2 Loven blev i 2004 ændret i forbindelse med inkorporeringen af EU’s to ligebehandlingsdirektiver (dir.2000/43/EF og 2000/78/EF). Dir. 2000/43/EF forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og på en række andre områder. Dir. 2000/78/EF beskytter herudover mod diskrimination inden for arbejdsmarkedet på grund af religion eller tro, alder, handicap og seksuel orientering. Danmark har endvidere tilsluttet sig en række internationale konventioner, som forbyder forskelsbehandling af etniske minoriteter. Det gælder bl.a. FN’s konvention fra 1965 om afskaffelse af alle former for racediskrimination. Et generelt træk ved både internationale og nationale forbud mod diskrimination er, at ulovlig diskrimination både kan omfatte direkte diskrimination, dvs. når en person behandles ringere, end en anden bliver eller ville blive behandlet i en til- 95


svarende situation, og indirekte diskrimination, dvs. i udgangspunktet neutrale handlinger eller bestemmelser, der har en diskriminerende virkning. Det er i Danmark muligt for enkeltpersoner at klage direkte til FN’s Racediskriminationskomité, hvis man mener, at man er blevet forskelsbehandlet. Endvidere er der mulighed for at klage direkte til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der beskytter mod diskrimination i forhold til de europæiske menneskerettigheder. Det kræver dog, at alle nationale klagemuligheder — herunder domstolene — er blevet benyttet først 3 . Med vedtagelsen af lov om etnisk ligebehandling i 2003 blev der oprettet en Klagekomité for Etnisk Ligebehandling ved Institut for Menneskerettigheder. Klagekomitéen kan behandle klager, tage sager op af egen drift og udtale sig om, hvorvidt den vurderer, at der er sket en overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Klagekomitéen kan henstille, at der meddeles fri proces til en klager, der har været udsat for diskrimination, med henblik på en videre retslig behandling af sagen. Hvis domstolene ligeledes finder, at personen har været udsat for diskrimination, kan den forurettede tilkendes en godtgørelse, som skal betales af overtræderen. 6.3 Faktisk diskrimination En indikator for udbredelsen af diskrimination er antallet af overtrædelser af straffelovens § 266 b (racismeparagraffen), der bl.a. forbyder udbredelse af racistisk propaganda. Det fremgår af tabel 6.1, at rigsadvokaturen i perioden fra januar 2000 til april 2006 har rejst tiltale for overtrædelse af § 266 b i 34 sager, hvoraf de tiltalte blev frifundet i 3 sager og dømt skyldige i 29 sager. 3 Dansk ret skal fortolkes i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, og det kan således i et vist omfang siges, at international ret gælder i Danmark. 96 KAPITEL 6. DISKRIMINATION


Tabel 6.1: Antal sager, hvori der er rejst tiltale for overtrædelse af § 266 b i perioden fra januar 2000 til april 2006 År Antal sager i alt Antal sager, hvor der blev idømt straf for overtrædelse af § 266b Antal sager med tiltalefrafald eller frifindelse Antal sager, hvor der var rejst tiltale mod en eller flere politikere 2000 4 1 3 1 1 2001 7 6 1 3 2002 10 10 0 5 2003 6 6 0 2 2004 3 2 1 1 1 2005 3 3 0 0 2006 1 3 0 0 0 i alt 34 29 3 12 Kilde: Opgørelse fra rigsadvokaturen over antallet af sager i henhold til § 266 b i perioden fra januar 2000 til og med 11. april 2006. 1 I 2000 er der i en sag rejst tiltale mod to svenske statsborgere. Denne sag er ikke medtaget i tabel- len. 2 Der afventes dom i den ene af de tre sager. 3 Der afventes dom i denne sag. Note: Tallene refererer til antallet af sager og ikke antallet af personer, der er involveret i sagen, idet flere personer kan være sigtet i den samme sag. Tabellen viser, at ud af de 34 sager, hvori der var rejst tiltale for overtrædelse af racismeparagraffen, var politikere involveret i 12 sager, svarende til omkring en tredjedel af sagerne. Det kan skyldes, at politikere ofte udtaler sig i det offentlige rum og derfor i højere grad end privatpersoner er udsatte for tiltale i henhold til § 266 b. Som følge af det lave antal sager i de enkelte år, er det vanskeligt at drage konklusioner om udviklingen i diskrimination på baggrund af overtrædelser af straffelovens § 266 b. Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling behandler, som ovenfor nævnt, konkrete klager over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Fra juni 2003 til 8. maj 2006 har Klagekomitéen modtaget 213 klager, hvor klagerne 97


fordeler sig på 15 klager i 2003 4 , 69 i 2004, 96 i 2005 og 33 i 2006 5 . Heraf har Klagekomitéen optaget 39 sager på eget initiativ. Af disse i alt 213 sager er 35 blevet afgjort med en udtalelse fra Klagekomitéen, hvoraf det i 7 sager er blevet fastslået, at der er sket krænkelse af forbudet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. 61 klager er blevet afvist af komitéen, og 56 klager er fortsat under behandling. 6.4 Oplevet diskrimination Subjektivt oplevet diskrimination vedrører indvandreres og efterkommeres egne erfaringer med og oplevelser af diskrimination i det danske samfund. Omfanget af oplevet diskrimination I Catinét Researchs halvårlige interviewundersøgelser i perioden 2000 til 2006 belyses omfanget af oplevet diskrimination blandt indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige lande. I undersøgelserne er indvandrere og efterkommere blevet spurgt om, hvorvidt de mener, at de oplever mere diskrimination end danskere, mindre diskrimination end danskere, eller om de slet ikke oplever diskrimination. “Oplever diskrimination” refererer således i dette afsnit til, at de adspurgte indvandrere og efterkommere mener, at de oplever mere diskrimination end danskere. “Oplever ikke diskrimination” refererer derimod til, at de adspurgte indvandrere og efterkommere mener, at de ikke oplever mere diskrimination end danskere. Figur 6.1 viser udviklingen i oplevet diskrimination fra 2000 til 2006. 4 Tallet for 2003 omfatter klager, der er modtaget fra Klagekomitéens oprettelse i juni 2003 til og med december 2003. 5 Tallet for 2006 omfatter klager, der er modtaget fra 1. januar 2006 frem til 8. maj 2006. 98 KAPITEL 6. DISKRIMINATION


Figur 6.1: Oplevet diskrimination blandt indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige lande, 2000 til 2006 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1. halvår 2000 1. halvår 2001 2. halvår 2001 Kilde: Catinét Research, “IntegrationsStatus 1. halvår 2006”, 2006. Note: Kurven “Jeg oplever ikke diskrimination” refererer til indvandrere og efterkommere, der mener, at de ikke oplever mere diskrimination end danskere. Personer, der har svaret “ved ikke”, indgår ikke i figuren. Interviewundersøgelsen er ikke gennemført i andet halvår 2002 og andet halvår 2005. I første halvår 2000 foretog Catinét Research to interviewundersøgelser benævnt A og B. I denne figur indgår tal for interviewundersøgelse A. 1. halvår 2002 1. halvår 2003 2. halvår 2003 1. halvår 2004 2. halvår 2004 1. halvår 2005 1.halvår 2006 Jeg oplever mere diskrimination end danskere Jeg oplever ikke diskrimination Det fremgår af figuren, at andelen af indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige lande, der oplever diskrimination, er faldet fra 43 pct. i 2000 til 30 pct. i 2006. Tilsvarende er andelen af indvandrere og efterkommere, der ikke oplever diskrimination steget fra 52 pct. i 2000 til 65 pct. i 2006. Der har således været et fald i den oplevede diskrimination fra 2000 til 2006, om end udviklingen i perioden har været varierende. Desuden viser figuren, at andelen af indvandrere og efterkommere, der ikke oplever diskrimination, er langt større end andelen, der oplever diskrimination i 2006. Det er dog næsten en tredjedel af indvandrerne og efterkommerne, der føler sig diskriminerede i det danske samfund. 99


Som det fremgår af figur 6.2, er der forskel på udviklingen i oplevet diskrimination blandt indvandrere og efterkommere fra forskellige oprindelseslande. Figur 6.2: Andel af indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige lande, der oplever diskrimination i 2000 og 2005, fordelt på oprindelsesland 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Lib./Pal./statsløse Det tidl. Jugoslavien Tyrkiet Kilde: Catinét Research for Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, “Om- nibusundersøgelsen for 1. halvår 2000”, 2000, og “Omnibusundersøgelsen for 1. halvår 2005”, 2005. Note: Antal respondenter 2000/2005: Libanon/Palæstina/statsløse: 94/91, Det tidl. Jugoslavien: 273/250, Tyrkiet: 288/281, Somalia: 70/67, Iran: 89/84, Irak:84/122, Pakistan: 110/103. Figuren viser, at indvandrere og efterkommere fra de oprindelseslande, der indgår i undersøgelsen, oplever mindre diskrimination i 2005, end de gjorde i 2000, med undtagelse af udlændinge fra Libanon/Palæstina/statsløse og fra Somalia. Andelen af indvandrere og efterkommere fra Libanon/Palæstina/statsløse, der oplever diskrimination, er således steget svagt fra 43 pct. i 2000 til 46 pct. i 2005, mens oplevelsen af diskrimination blandt indvandrere og efterkommere fra Somalia er steget markant fra 21 pct. til 44 pct. Modsat er andelen, der oplever diskrimination, blandt indvandrere og efterkommere med oprindelse i Iran faldet fra 71 pct. til 36 pct. i samme periode. 100 KAPITEL 6. DISKRIMINATION Somalia 2000 2005 Iran Irak Pakistan


Tabel 6.2 belyser udviklingen i den oplevede diskrimination fra 2000 til 2005 blandt indvandrere og efterkommere i forskellige aldersgrupper. Tabel 6.2: Andel af indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige lande, der oplever diskrimination i 2000 og 2005, fordelt på aldersgrupper Svarfordeling Antal respondenter Alder 2000 2005 2000 2005 15 til 30 år 49 % 34 % 447 388 31 til 50 år 40 % 36 % 431 464 51 til 99 år 30 % 21 % 129 148 Kilde: Catinét Research for Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, “Om- nibusundersøgelsen for 1. halvår 2000”, 2000, og “Omnibusundersøgelsen for 1. halvår 2005”, 2005. Tabellen viser, at ældre indvandrere og efterkommere oplever mindre diskrimination end yngre indvandrere og efterkommere. Andelen, der oplever diskrimination, er dog mindre i 2005 end i 2000 blandt alle aldersgrupper. Når de yngre oplever mere diskrimination end de ældre, kan det skyldes, at unge personer i højere grad end ældre personer opholder sig blandt danskere på uddannelsesinstitutioner, caféer, diskoteker og sportsklubber og således oftere befinder sig i situationer, hvor diskrimination kan finde sted. Omfanget af oplevet diskrimination kan ligeledes hænge sammen med, hvor godt den enkelte indvandrer eller efterkommer føler sig integreret i det danske samfund. Dette er illustreret i tabel 6.3, hvor de interviewede personers oplevelse af diskrimination er koblet med, i hvilken grad de føler sig integreret i det danske samfund. 101


Tabel 6.3: Andel af indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige lande, der oplever diskrimination i 2000 og 2005, fordelt på graden af integration i det danske samfund Oplevet diskrimination Oplever mere diskrimination end danskere Oplever ikke diskrimination 102 KAPITEL 6. DISKRIMINATION Graden af oplevet integration 2000 2005 God Neutral Dårlig God Neutral Dårlig 43 % 40 % 52 % 34 % 28 % 42 % 54 % 53 % 43 % 59 % 63 % 48 % Ved ikke 3 % 7 % 5 % 7 % 9 % 10 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal respondenter 541 259 172 664 214 99 Kilde: Catinét Research for Tænketanken om udfordringer i integrationsindsatsen i Danmark, “Omni- busundersøgelsen for 1. halvår 2000”, 2000, og “Omnibusundersøgelsen for 1. halvår 2005”, 2005. Note: Titlen “Oplever ikke diskrimination” refererer til indvandrere og efterkommere, der mener, at de ikke oplever mere diskrimination end danskere. Det fremgår af tabellen, at andelen, der oplever diskrimination, både er faldet blandt dem, der mener, at de er velintegrerede, og dem, der ikke mener, at de er integrerede i det danske samfund. Samtidig er der er en klar tendens til, at de personer, der føler sig dårligst integreret, oplever mest diskrimination. Det er vanskeligt at afgøre, om det er oplevelsen af diskrimination, der er årsagen til dårlig integration, eller om det er dårlig integration, der er medvirkende til, at de oplever diskrimination. Situationer, hvor der opleves diskrimination Der er stor forskel på, i hvilke situationer indvandrere og efterkommere oplever diskrimination. For at afdække hvor det hyppigst forekommer, er de personer, der oplever mere diskrimination end danskere, blevet bedt om at præcisere, i hvilke situationer diskriminationen er foregået. Et udvalg af disse situationer fremgår af tabel 6.4.


Tabel 6.4: Situationen, hvor indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige lande oplever diskrimination, i 2000 og 2005 2000 2005 På arbejdspladsen 34 % 45 % Ved jobsøgning 23 % 13 % På uddannelsesinstitutioner 22 % 28 % Ved fritids-/sportsaktiviteter 4 % 4 % På café/diskotek 21 % 12 % Som klient på offentligt kontor 13 % 12 % I offentlig transport 20 % 22 % Fra politikere 5 % 5 % I medierne 11 % 11 % Antal personer 430 330 Kilde: Catinét Research for Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, “Om- nibusundersøgelsen for 1. halvår 2000”, 2000, og “Omnibusundersøgelsen for 1. halvår 2005”, 2005. Note: Svargruppen er personer, der tidligere har svaret, at de mener, at de oplever mere diskriminati- on end danskere. Det fremgår af tabellen, at oplevet diskrimination i forbindelse med at gå på café og diskotek er reduceret betydeligt fra 2000 til 2005. Derimod er andelen af indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige lande, der oplever diskrimination på arbejdspladsen, steget med 11 procentpoint inden for samme periode 6 . Desuden er andelen af indvandrere og efterkommere, der oplever diskrimination på uddannelsesinstitutioner, steget med 6 procentpoint. Det er således inden for de to meget vigtige områder af integrationen — beskæftigelse og uddannelse — at oplevelsen af diskrimination er blevet større med årene, og hvor oplevelsen af diskrimination i 2005 var størst. Rockwool Fondens Forskningsenhed har i publikationen “Indvandrere og arbejdsmarkedet — Mødet med det danske velfærdssamfund” 7 fra 2002 undersøgt den oplevede diskrimination i forbindelse med jobsøgning blandt indvandrere og ef- 6 Det skal bemærkes, at der her er tale om diskrimination på selve arbejdspladsen (dvs. blandt kolleger, ledelsen, kunder osv.) og ikke diskrimination i forhold til jobsøgning. 103


terkommere fra otte udvalgte ikke-vestlige lande, på baggrund af en interviewundersøgelse gennemført i 2001 8 . Det fastslås i publikationen, at etnisk diskrimination har betydning for indpasningen på arbejdsmarkedet. Blandt 1.573 adspurgte indvandrere og efterkommere, der alle havde været jobsøgende inden for de seneste fem år, havde 35 pct. oplevet, at de fik afslag på et job, og at afslaget især skyldtes deres etniske baggrund. Undersøgelsen viser endvidere, at 49 pct. af de indvandrere og efterkommere, der mente at have oplevet diskrimination ved et afslag, var kommet i beskæftigelse mod 64 pct. af dem, der ikke mente at have oplevet diskrimination. Tre ud af fire af de indvandrere og efterkommere, der havde oplevet diskrimination, havde således opnået samme integration på arbejdsmarkedet som dem, der ikke havde oplevet diskrimination. Rockwool Fondens Forskningsenhed konkluderer på denne baggrund, at diskrimination, som den opleves af indvandrere og efterkommere, spiller en rolle, men muligvis ikke i noget dominerende omfang i forhold til at hindre integration på arbejdsmarkedet. 6.5 Internationale undersøgelser af diskrimination i Danmark I Tænketankens første rapport fra 2001 blev der nævnt en række situationer, hvor internationale organer som FN’s komitéer og Europarådet stillede spørgsmålstegn ved effektiviteten af den danske lovgivning mod forskelsbehandling og diskrimination. Siden 2001 er der, som nævnt i afsnit 6.2, indført ny lovgivning i bestræbelserne på at mindske diskrimination og forskelsbehandling i Danmark, men på trods af denne udvikling rejses der fortsat kritik af Danmark. Blandt andet havde Danmark i april 2004 besøg af Europarådets menneskerettighedskommissær, Alvaro Gil- 7 Gunnar Viby Mogensen og Poul Chr. Matthiessen, “Indvandrere og arbejdsmarkedet — Mødet med det danske velfærdssamfund”, Spektrum, 2002. 8 Undersøgelsen bygger på 3.262 gennemførte interview blandt 16-70-årige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere fra otte af de største ikke-vestlige indvandrergrupper i Danmark (Det tidl. Jugoslavien, Iran, Libanon, Pakistan, Polen, Somalia, Tyrkiet og Vietnam). Polen blev betragtet som et ikke-vestligt land, da undersøgelsen blev gennemført. For at opnå et sammenligningsgrundlag er der gennemført interview med en repræsentativ stikprøve på 891 danskere. 104 KAPITEL 6. DISKRIMINATION


Robles, der, i sin efterfølgende rapport 9 om de danske forhold, udtrykte bekymring over forekomsten af diskrimination, racisme og eksklusion i Danmark. Særligt den politiske debat har ifølge kommissæren været problematisk i forhold til at skabe tolerance over for udlændinge. Endvidere har forskellige NGO’er 10 løbende kommenteret den danske indsats mod diskrimination og racisme og har rettet kritik mod en række områder i samfundet, hvor de mener, at der forekommer forskelsbehandling, herunder områder som medierne, arbejdsmarkedet, uddannelse, sportsklubber m.fl. I december 2005 rettede Europarådets Ministerkomité endnu en gang fokus mod intolerance over for og diskrimination af etniske minoriteter i Europa 11 . Europarådets Ministerkomité kritiserede bl.a. Danmark for intolerance over for etniske mindretal, dels pga. mediernes til tider fjendtlige tone, dels pga. stramninger i udlændingeloven. Ministerkomiteen pegede endvidere på, at skolebøger og pensum ikke i tilstrækkelig grad afspejler de etniske og religiøse mindretal, som er en del af det danske samfund. Disse minoriteters kultur, historie, sprog og religion bør, ifølge komiteen, i højere grad indgå i undervisningen. Komitéen pointerede dog også, at der er sket en positiv udvikling i dansk lovgivning mod diskrimination. Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI), der er et uafhængigt overvågningsorgan under Europarådet, udgav i maj 2006 sin tredje rapport om bekæmpelse af racisme og intolerance i Danmark 12 . I rapporten anfører ECRI, at Danmark har gjort fremskridt på en række af de punkter, hvor ECRI rejste kritik af Danmark i deres anden rapport om Danmark fra 2001. ECRI roser 9 Office of the Commissioner for Human Rights, “Report by Mr. Alvaro Gil-Robles, Commissioner for Human Rights, on his visit to Denmark 13th to 16th April 2004”, 2004. 10 Bl.a. European Network Against Racism (ENAR), der løbende udgiver rapporter, som søger at afdække forekomsten af racisme og diskrimination i EU’s medlemslande. Netværket udgøres af internationale NGO’er. 11 Council of Europe, Committee of Ministers, “Resolution ResCMN (2005)9 on the implementation of the Framework Convention for the Protection of National Minorities by Denmark”, 2005. 12 European Commission against Racism and Intolerance (ECRI), “Third report on Denmark”, 2006. 105


bl.a. Danmark for at have indført “Lov om etnisk ligebehandling” 13 samt at have oprettet Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling ved Institut for Menneskerettigheder som et særligt klageorgan for personer, der har været udsat for diskrimination. I rapporten rejser ECRI dog også skarp kritik af Danmark, idet det påpeges, at situationen for muslimer i Danmark er forværret, og at etniske danskeres intolerance over for minoritetsgrupper er stigende. Desuden påpeges det, at nogle politikere og medier konstant tegner et negativt billede af minoriteter, ikke mindst muslimer, og at der er problemer med manglende beskyttelse af minoriteter og behandlingen af dem i retssystemet, på arbejdsmarkedet og på boligområdet. Flere af ovennævnte rapporter er baseret på subjektive vurderinger, der i nogle tilfælde bygger på et spinkelt datagrundlag. Dette betyder, at konklusionerne skal tages med forbehold. 13 Se faktaboks 6.1 på side 4 om nationale love, der skal hindre forskelsbehandling af etniske minorite- ter og fremme etnisk ligestilling. 106 KAPITEL 6. DISKRIMINATION


7. Kontakt i hverdagen 7.1 Indledning og sammenfatning Kontakt i hverdagen er et vigtigt mål for vellykket integration af udlændinge i Danmark, idet udlændinge gennem sociale relationer med danskere kan få kendskab til dansk kultur, det danske sprog og danske samfundsforhold. Desuden kan kontakt i hverdagen give danskere et større indblik i udlændinges kultur, religion og baggrund i øvrigt. Det er vanskeligt præcist at opgøre, i hvilket omfang udlændinge omgås danskere i hverdagen. Det skyldes for det første, at der kan skabes kontakt mellem udlændinge og danskere på mange forskellige måder. Det kan være i form af blandede ægteskaber, mellem kolleger eller ved, at der befinder sig danskere i indvandrernes og efterkommernes omgivelser, herunder boligområder, daginstitutioner og skoler. Disse kontaktområder samt udlændinges og danskeres holdning til at omgås hinanden belyses i dette kapitel. For det andet foreligger der kun få data om omfanget af kontakt mellem udlændinge og danskere, hvorfor mange af ovenstående kontaktområder belyses gennem interviewundersøgelser. Det skal desuden bemærkes, at der er mange andre grupper i befolkningen, hvor den indbyrdes kontakt er begrænset, uden at man betragter det som et samfundsproblem. Igennem de seneste år har udlændige og danskere på visse områder fået flere sociale relationer til hinanden end tidligere. Indvandrere og efterkommere har i højere grad danske venner end tidligere. I første halvår 2000 havde 40 pct. af omkring 1.000 interviewede indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikkevestlige lande overvejende danske venner eller både danske og udenlandske venner. I første halvår 2006 var den tilsvarende andel steget til 58 pct. Desuden ses en tendens til, at udlændinges børn i større grad end udlændinge selv har danske venner og således har kontakt til danskere i hverdagen. På dagpasningsområdet er kontakten mellem udlændinge og danskere også blevet styrket, idet indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i højere grad end tidligere lader deres børn blive passet uden for hjemmet. Blandt børn fra ikke-vestlige lande i 108 KAPITEL 7. KONTAKT I HVERDAGEN


alderen 0 til 6 år var 53 pct. i dagpasning i 1999, mens andelen var steget til 64 pct. i 2003. Siden 1999 er overrepræsentationen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i de almene boliger set i forhold til hele befolkningen også blevet en smule mindre. Udviklingen i udlændinges ægteskabsmønstre siden 1999 kan ligeledes forventes at gavne integrationen, idet udlændinge i højere grad end tidligere indgår ægteskab med en indvandrer eller efterkommer bosat i Danmark frem for at blive gift med en person bosat i udlandet. På trods af at udlændige på visse områder har fået flere sociale relationer til danskere i hverdagen, er kontakten mellem udlændinge og danskere fortsat begrænset på mange områder. Det vil sige, at vi fortsat er langt fra målet om vellykket integration på dette område. Kun knap en fjerdedel, og dermed et klart mindretal af alle viede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, indgår ægteskab med en dansker. Desuden har fire ud af ti indvandrere og efterkommere overvejende venner med udenlandsk baggrund og har dermed begrænset kontakt med danskere. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er ligeledes meget koncentrerede i de almene boliger, idet seks ud af ti havde bopæl i en almen bolig i 2005. Børn af indvandrere deltager også i langt mindre omfang end danske børn i fritidsaktiviteter, og på en lille andel grundskoler er koncentrationen af indvandrere og efterkommere meget høj. 7.2 Kontakt mellem udlændinge og danskere i hverdagen Vielser Statistikken om udlændinges ægteskabsmønstre er baseret på antallet af viede personer i et givent år med bopæl i Danmark. Statistikken omfatter således antallet af viede personer og ikke antallet af vielser 1 . De tabeller og figurer, der 1 Dette indebærer, at et ægteskab mellem en mandlig indvandrer i Danmark og en kvindelig dansker i Danmark både vil figurere i statistikken som en vielse for den mandlige indvandrer og som en vielse for den kvindelige dansker. Dvs. at de to personer, der er blevet gift med hinanden, begge indgår i statistikken. 109


belyser indvandreres og efterkommeres ægteskabsmønstre, må fortolkes med en vis varsomhed, da tabellerne og figurerne primært bygger på vielser i enkelte udvalgte år og dermed kun omfatter et begrænset antal personer. Tabel 7.1 viser, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande bosat i Danmark, der indgik ægteskab i henholdsvis 1999 og 2005, giftede sig med en dansker, en anden indvandrer eller efterkommer bosat i Danmark eller en person bosat i udlandet. Tabel 7.1: Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 1 , der er blevet gift i 1999 og 2005, opdelt på deres ægtefælles baggrund, køn og året for vielsen 110 KAPITEL 7. KONTAKT I HVERDAGEN Mænd Kvinder I alt Ægtefællens baggrund 1999 2005 1999 2005 1999 2005 Person bosat i udlandet 2 Indvandrer bosat i Danmark 3 Efterkommer bosat i Danmark 3 53 % 47 % 45 % 29 % 49 % 38 % 22 % 28 % 27 % 30 % 24 % 29 % 4 % 10 % 3 % 8 % 3 % 9 % Dansker 21 % 15 % 26 % 33 % 23 % 24 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal personer i alt 1.264 1.561 1.126 1.597 2.390 3.158 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Vtabel3b. 1 De indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark henholdsvis 1. januar 1999 og 2005. 2 Disse ægtefæller var bosat i udlandet henholdsvis 1. januar 1999 og 2005. 3 Disse ægtefæller var bosat i Danmark henholdsvis 1. januar 1999 og 2005. Note: Tabellen viser antal viede personer og ikke antal vielser. Tabellen viser, at andelen af viede indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande, der gifter sig med en person bosat i udlandet, er faldet væsentligt fra 1999 til 2005. I 1999 blev 49 pct. af de viede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande gift med en person bosat uden for Danmark. I 2005 var andelen faldet til 38 pct. Særligt blandt viede kvindelige udlændinge er andelen, der er blevet gift med en person i udlandet, faldet meget. Derimod gifter en stadig større andel sig med indvandrere og efterkommere her i landet. 27 pct. af de indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der


indgik ægteskab i 1999, blev således gift med en anden indvandrer eller efterkommer bosat i Danmark. I 2005 var den tilsvarende andel steget til 38 pct. Kun knap en fjerdedel, og dermed et klart mindretal, af alle viede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande indgik ægteskab med en dansker i både 1999 og 2005. Der er dermed ikke skabt øget kontakt mellem udlændinge og danskere gennem ægteskab. På trods af dette kan udviklingen i udlændinges ægteskabsmønstre dog forventes at gavne integrationen, idet udlændinge i højere grad end tidligere indgår ægteskab med en indvandrer eller efterkommer bosat i Danmark, frem for at blive gift med en person bosat i udlandet. Udlændinge, der har opholdt sig i Danmark i en længere årrække, er således ofte bedre integrerede end familiesammenførte, der kommer til Danmark efter ægteskabets indgåelse. Figur 7.1 viser, at udlændinges ægteskabsmønstre har varieret en del i perioden fra 1999 til 2005. Fra 1999 til 2001 steg andelen af viede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der blev gift med en person bosat i udlandet, mens andelen, der blev gift med en dansker, faldt. Fra 2001 til 2005 var udviklingen derimod omvendt. 111


Figur 7.1: Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 1 der er blevet gift i hvert af årene 1999 til 2005, opdelt på deres ægtefælles 2 baggrund og året for vielsen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Vtabel3b. 1 Disse indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande var bosat i Danmark henholdsvis 1. januar 1999 og 2005. 23% 3% 24% 49% 17% 16% 16% 4% 4% 4% 19% 17% 20% 61% 63% 59% 2 Ægtefællerne var bosat i enten udlandet eller Danmark henholdsvis 1. januar 1999 og 2005. Note: Tabellen viser antal viede personer og ikke antal vielser. Disse ændringer i udlændinges ægteskabsmønstre, som har fundet sted siden 1999, kan bl.a. skyldes, at betingelserne for at opnå ægtefællesammenføring er blevet skærpet på en række punkter med virkning fra den 1. juli 2002 2 . Blandt andet blev der som led i VK-regeringens øgede indsats mod arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber og for at fremme integrationen indført en generel forhøjelse af alderskravet fra 18 år til 24 år i forbindelse med ægtefællesammenføring – i daglig tale kaldet 24-års-reglen. Ud over 24-års-reglen blev der også indført et krav om at den herboende ægtefælle/samlever skal stille en bankga- 2 Lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love, lov nr. 365 af 6. juni 2002. 112 KAPITEL 7. KONTAKT I HVERDAGEN 21% 23% 24% 8% 29% 8% 9% 29% 29% 43% 40% 38% 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Bosat i udlandet Indvandrer Efterkommer Dansk oprindelse


ranti på 50.000 kr. 3 samt et krav om, at den herboende ægtefælle/samlever ikke må have modtaget offentlig hjælp til forsørgelse i det seneste år. Endvidere blev det eksisterende tilknytningskrav udvidet og skærpet 4 . Faktaboks 7.1 indeholder en oversigt over betingelserne for at få en ægtefælle til Danmark. 3 Beløbet reguleres en gang årligt. Siden den 1. januar 2006 har den herboende ægtefælle/samlever skullet stille en bankgaranti på kr. 55.241. 4 Ved lov om ændring af udlændingeloven, lov nr. 1204 af 27. december 2003 blev tilknytningskravet yderligere ændret. 113


Faktaboks 7.1: Betingelserne for at få en ægtefælle til landet Følgende betingelser skal normalt være opfyldt, hvis der skal gives tilladelse til ægtefællesammenføring i Danmark: Begge parter skal være fyldt 24 år. Ægteskabet/partnerskabet skal være indgået efter begge parters eget ønske og må ikke være stiftet med det afgørende formål at opnå opholdstilladelse til udlændingen. Parternes samlede tilknytning til Danmark skal være større end deres samlede tilknytning til et andet land. Dette tilknytningskrav er blevet ændret ultimo 2003 med virkning fra 1. januar 2004. Ændringen indebærer, at der ikke skal stilles tilknytningskrav i tilfælde, hvor den ægtefælle, der ønsker at få en udenlandsk ægtefælle til Danmark, har haft dansk statsborgerskab i mindst 28 år. Det samme gælder for udlændinge, som har boet i Danmark i mindst 28 år, og som er født og opvokset i Danmark eller kommet hertil som mindre børn. Den herboende ægtefælle/samlever skal godtgøre at kunne forsørge den anden ægtefælle/samlever samt stille økonomisk sikkerhed for kr. 55.241 kr. (2006-sats) til dækning af eventuelle udgifter til offentlig hjælp til den anden ægtefælle/samlever. Den herboende ægtefælle/samlever må ikke i det seneste år forud for afgørelsen om opholdstilladelse have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. Hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor er ikke til hinder for ægtefællesammenføring. Personen, der bor i Danmark, skal råde over sin egen bolig af rimelig størrelse. Den herboende ægtefælle/samlever må ikke inden for de seneste 10 år ved en endelig dom være blevet idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en personfarlig forbrydelse mod en ægtefælle eller samlever. Ansøgeren og den herboende ægtefælle/samlever skal underskrive en erklæring om efter bedste evne at ville deltage aktivt i ansøgerens og eventuelle medfølgende udenlandske børns danskuddannelse og integration i det danske samfund. Kilde: Regeringen, “Regeringens integrations- og udlændingepolitik – status marts 2003”, 2003 samt Lov om ændring af udlændingeloven, lov nr. 1204 af 27. december 2003. For at få et mere dækkende billede af udviklingen i udlændinges ægteskab med danskere og dermed kontakten i hverdagen, viser tabel 7.2, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere fra udvalgte oprindelseslande er blevet gift med en 114 KAPITEL 7. KONTAKT I HVERDAGEN


dansker. Tabellen viser, at udviklingen i ægteskabsmønstrene har været forskellig for indvandrere og efterkommere fra forskellige oprindelseslande. Tabel 7.2: Andelen af indvandrere og efterkommere fra udvalgte oprindelseslande 1 , der er blevet gift i 1999 og 2005, som blev gift med en dansker 2 Procent 1999 Antal personer gift med en dansker 1999 Procent 2005 Antal personer gift med en dansker 2005 Tyrkiet 12 % 43 6 % 33 Irak 12 % 16 9 % 15 Libanon 13 % 15 14 % 17 Bosnien-Hercegovina 10 % 13 11 % 15 Pakistan 11 % 16 7 % 17 Det tidl. Jugoslavien 17 % 39 18 % 31 Somalia (0 %) 0 (8 %) 6 Iran 30 % 52 28 % 46 Vietnam 7 % 12 19 % 25 Afghanistan — 0 (4 %) 3 Sri Lanka (11 %) 6 (16 %) 12 Marokko (25 %) 21 13 % 14 Kina (27 %) 13 26 % 37 Thailand 67 % 68 (83 %) 67 Alle ikke-vestlige lande 23 % 553 24 % 757 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Vtabel3b. 1 De indvandrere og efterkommere fra udvalgte oprindelseslande, der indgår i tabellen, var bosat i Dan- mark henholdsvis 1. januar 1999 og 2005. 2 Disse danskere var bosat i Danmark henholdsvis 1. januar 1999 og 2005. Note: Tabellen viser antal viede personer og ikke antal vielser. En “—” i tabellen betyder, at grundlaget for procentberegningen er under 25, og en parentes om et tal betyder, at grundlaget for procentbereg- ningen er under 100. De oprindelseslande, der er angivet i tabellen, er de ikke-vestlige oprindelseslande, hvorfra der var flest indvandrere og efterkommere i Danmark den 1. januar 2006. Oprindelseslandene er listet faldende efter antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark fra det pågældende land den 1. januar 2006. 115


Tabellen viser, at andelen af viede indvandrere og efterkommere, der er blevet gift med en dansker, er faldet fra 1999 til 2005 blandt indvandrere og efterkommere fra de to største oprindelseslande: Tyrkiet og Irak. Blandt de indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet, der indgik ægteskab i 1999, blev 12 pct. gift med en dansker, mens den tilsvarende andel i 2005 var faldet til 6 pct. Derimod er andelen bl.a. steget blandt indvandrere og efterkommere fra Vietnam og Thailand. Tabel 7.3 viser andelen af viede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, som blev gift med en dansker i henholdsvis 1999 og 2005, opdelt efter deres alder. Tabel 7.3: Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande 1 , der er blevet gift i 1999 og 2005, som blev gift med en dansker 2 , fordelt på alder Procent 1999 Antal personer gift med en dansker 1999 116 KAPITEL 7. KONTAKT I HVERDAGEN Procent 2005 Antal personer gift med en dansker 2005 Under 18 år (0 %) 0 — 0 18 til 20 år 7 % 23 7 % 18 21 til 23 år 12 % 41 13 % 56 24 til 26 år 25 % 86 22 % 120 27 til 29 år 30 % 82 26 % 128 30 + 30 % 321 31 % 435 I alt 23 % 553 24 % 757 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Vtabel3b. 1 De indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark henholdsvis 1. januar 1999 og 2005. 2 Disse danskere var bosat i Danmark henholdsvis 1. januar 1999 og 2005. Note: Tabellen viser antal viede personer og ikke antal vielser. En “—” i tabellen betyder, at grundla- get for procentberegningen er under 25, og en parentes om et tal betyder, at grundlaget for procent- beregningen er under 100. Af tabel 7.3 ses en klar tendens til, at alderen på vielsestidspunktet spiller en rolle for, hvorvidt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande bliver gift med en dansker. Andelen af viede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige


lande, der blev gift med en dansker i både 1999 og 2005, er således klart højere blandt de ældre end blandt de yngre aldersgrupper. Desuden viser tabellen, at andelen af viede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der er blevet gift med en dansker, er steget fra 1999 til 2005 blandt personer i alderen 21-23 år og 30 år og derover, mens andelen har været uændret eller er faldet blandt alle de øvrige aldersgrupper mellem 18 og 29 år. Venner Catinét Research har i deres halvårlige interviewundersøgelser, der er gennemført blandt ca. 1.000 indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige lande, belyst udlændinges kontakt med danskere. De indvandrere og efterkommere, der har deltaget i interviewundersøgelsen, er blevet bedt om at vurdere, om deres bedste venner overvejende er danskere, overvejende personer med udenlandsk baggrund, eller om der er lige mange danskere og personer med udenlandsk baggrund i vennekredsen. 117


Figur 7.2: Indvandreres og efterkommeres venner, 2000- 2006. “De mennesker du betragter som dine nærmeste venner – er der da flest danskere med dansk baggrund eller danskere med udenlandsk baggrund?” 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1. halvår 2000 2. halvår 2000 1. halvår 2001 2. halvår 2001 1. halvår 2002 1. halvår 2003 Kilde: Catinét Research, “IntegrationsStatus 1. halvår 2006”, 2006. Note: Interviewundersøgelsen er ikke gennemført i 2. halvår 2002 og 2. halvår 2005. Personer, der har svaret “ved ikke”, indgår ikke i figuren. I første halvår 2000 foretog Catinét Research to interviewun- dersøgelser benævnt A og B. I denne figur indgår tal for interviewundersøgelse A. Det fremgår af figur 7.2, at indvandrere og efterkommere i højere grad end tidligere har danske venner og dermed i større udstrækning omgås danskere i hverdagen. I første halvår 2000 havde 40 pct. af interviewpersonerne overvejende danske venner eller både danske og udenlandske venner, mens andelen var steget til 58 pct. i første halvår 2006. I samme periode er andelen, der overvejende har udenlandske venner, faldet fra 60 pct. til 40 pct. Det er dog fortsat fire ud af ti indvandrere og efterkommere, der overvejende har venner med udenlandsk baggrund og dermed har begrænset kontakt med danskere. Catinét Research har endvidere for Tænketanken, i deres interviewundersøgelse fra første halvår 2005, spurgt indvandrerne og efterkommerne med børn, om de- 118 KAPITEL 7. KONTAKT I HVERDAGEN 2. halvår 2003 1. halvår 2004 2. halvår 2004 1. halvår 2005 1. halvår 2006 Kun/overvejende danske venner Lige mange danskere og personer med udenlandsk baggrund som venner Overvejende venner med udenlandsk baggrund


res børn fortrinsvis har danske venner eller venner med udenlandsk baggrund. Resultaterne af dette interviewspørgsmål fremgår af tabel 7.4. Tabellen viser, at 17 pct. oplyser, at deres børn fortrinsvis har danske venner, mens 71 pct. svarer, at deres børn både har danske venner og venner med udenlandsk baggrund. Kun 5 pct. svarer, at deres børn fortrinsvis har venner med udenlandsk baggrund. Sammenholdes figur 7.2 og tabel 7.4 ses således en tendens til, at interviewpersonernes børn i større grad end interviewpersonerne selv har danske venner og således har kontakt til danskere i hverdagen. Tabel 7.4: Børnenes venner, 2005. “Har dine børn fortrinsvis …?” 2005 Danske venner 17 % Både danske venner og venner med udenlandsk baggrund 71 % Venner med udenlandsk baggrund 5 % Ved ikke/vil ikke svare 7 % I alt 100 % Antal respondenter (personer med ét eller flere børn) 610 Kilde: Catinét Research for Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, ”Om- nibusundersøgelsen for 1. halvår 2005”, 2005. Bosætning Udlændinges muligheder for at komme i kontakt med danskere i hverdagen er også påvirket af, om udlændinge og danskere bor tæt på hinanden og omgås hinanden i boligområderne. Derfor ses der i det følgende afsnit nærmere på udviklingen i koncentrationen af udlændinge inden for bestemte boligtyper og boligområder. Tabel 7.5 viser udviklingen i andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande samt danskere, der er bosat i almene boliger 5 . 5 De almene boliger i Danmark er ejet af en række selvejende boligorganisationer og udgør ca. 20 pct. af den samlede boligmasse i Danmark. Kommunerne har anvisningsret til en vis andel af boligerne, typisk 25 pct., for herigennem at kunne opfylde deres boligsociale opgaver. Dette har bl.a. betydet, at nyankomne flygtninge ofte har fået anvist boliger i den almene sektor. 119


Tabel 7.5: Udviklingen i andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, danskere samt hele befolkningen, der bor i almene boliger, 1999 og 2005 Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 120 KAPITEL 7. KONTAKT I HVERDAGEN 1999 2005 Almene boliger 62 % 60 % Ikke-almene boliger 38 % 40 % I alt 100 % 100 % Danskere Almene boliger 15 % 14 % Ikke-almene boliger 85 % 86 % I alt 100 % 100 % Hele befolkningen Almene boliger 17 % 17 % Ikke-almene boliger 83 % 83 % I alt 100 % 100 % Overrepræsentationen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i almene boliger 1 3,6 3,5 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bol6. 1 Udlændinges overrepræsentation er beregnet ved at dividere andelen af udlændinge, der bor i alme- ne boliger, med andelen af hele befolkningen, der bor i almene boliger. Tabellen viser, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der bor i almene boliger, er faldet en smule siden 1999, idet 62 pct. boede i almene boliger i 1999, mens andelen i 2005 var 60 pct. Siden 1999 er overrepræsentationen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i de almene boliger set i forhold til hele befolkningen også blevet en smule mindre. I 1999 var der 3,6 gange så mange indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i de almene boliger set i forhold til hele befolkningen, mens det i 2005 var 3,5 gange så mange. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er således blevet en smule mindre koncentreret i de almene boliger. Det er dog fortsat en meget høj andel af indvandrerne og efterkommerne fra ikke-vestlige lande, der bor i almene boliger, idet seks ud af ti havde bopæl i en almen bolig i 2005.


Statens Byggeforskningsinstitut har i rapporten “Den sociale og etniske udvikling i almene boligafdelinger” 6 fra 2005 bl.a. belyst, om udlændinge er blevet mere skævt fordelt mellem de enkelte boligafdelinger inden for den almene sektor fra 1998 til 2002. Rapporten viser, at det siden 1998 er lykkedes at sprede tilvæksten af indvandrere og efterkommere i den almene boligsektor på en sådan måde, at det især er boligområder med en moderat andel af indvandrere og efterkommere, der har oplevet en tilvækst. Rapporten viser dog samtidig en tendens til, at de enkelte oprindelseslandegrupper i højere grad koncentreres i bestemte boligområder. Dette gælder særligt somaliere og indvandrere fra arabisktalende lande i Nordafrika og Mellemøsten. Der er således to modsatrettede tendenser — en spredning af tilvæksten af indvandrere som helhed og en koncentration af de enkelte etniske grupper. I rapporten “Etniske minoriteters flytninger og boligvalg” 7 fra 2006 fokuserer Statens Byggeforskningsinstitut ligeledes på udlændinges boligsituation. Rapporten viser, at den geografiske fordeling af udlændinge på landsplan er skæv, idet 22 pct. bor i såkaldt multietniske områder med en koncentration af udlændinge på mere end 40 pct. Der peges i rapporten endvidere på, at udlændinges flytninger i vid udstrækning sker lokalt, idet mere end 60 pct. flytter inden for samme by, og næsten 20 pct. flytter inden for samme almene boligforening. Der er både en høj til- og fraflytning til og fra de multietniske boligområder, idet der er lige mange husstande, der flytter ind og ud af de multietniske områder. Det er dog ofte de mindst integrerede og dårligst stillede indvandrere, der flytter til de multietniske områder, mens fraflytterne især tæller efterkommere og danske statsborgere. Desuden er der flere i beskæftigelse og med højere indkomst blandt fraflytterne og flere på kontanthjælp blandt tilflytterne. Udlændinges flytninger til almene boliger og multietniske boligområder kan ikke alene forklares med forskelle i forhold til hele befolkningen med hensyn til familieforhold, beskæftigelse, indkomst og geografiske forhold. I henhold til Statens 6 Hans Skifter Andersen, “Den sociale og etniske udvikling i almene boligafdelinger”, Statens Byggeforskningsinstitut, 2005. 7 Hans Skifter Andersen, “Etniske minoriteters flytninger og boligvalg. En registeranalyse”, Statens Byg- geforskningsinstitut, 2006. 121


Byggeforskningsinstitut kan udlændinges flytninger til de multietniske områder skyldes, at de ofte flytter til byområder, hvor der bor mange andre af samme etniske gruppe. Dagpasning Daginstitutioner og dagpleje er væsentlige for integrationen af indvandrere og efterkommere, fordi udenlandske børn ad denne vej får mulighed for at få kontakt med danske børn og dermed får udviklet deres danske sprog og får kendskab til dansk kultur. Tabel 7.6 viser, i hvor høj grad børn fra ikke-vestlige lande og danske børn gjorde brug af dagpasning i 1999 og 2003. Blandt børn fra ikke-vestlige lande i alderen 0 til 6 år var 53 pct. i dagpasning i 1999, mens andelen var steget til 64 pct. i 2003. Den tilsvarende andel blandt danskere var 80 pct. i både 1999 og 2003. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande lader således i højere grad end tidligere deres børn blive passet uden for hjemmet, men er dog endnu ikke nået op på niveauet for danskere. 122 KAPITEL 7. KONTAKT I HVERDAGEN


Tabel 7.6: Andel af 0-6-årige børn fra ikke-vestlige lande og danske børn i dagpasning, opdelt på alder, 1999 og 2003 Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Danskere 1999 2003 1999 2003 0 år 10 % 8 % 35 % 24 % 1 år 35 % 52 % 77 % 81 % 2 år 51 % 68 % 84 % 87 % 3 år 68 % 82 % 91 % 94 % 4 år 77 % 86 % 93 % 95 % 5 år 75 % 85 % 93 % 95 % 6 år 62 % 65 % 82 % 82 % 0 til 6 år i alt 53 % 64 % 80 % 80 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Note: Tabellen omfatter kun børn med bopæl i de kommuner, der indberettede institutionsbørn elek- tronisk i det pågældende år. I 1999 indberettede 256 kommuner helt eller delvist elektronisk, og i 2003 var det 263 kommuner. Oplysninger for 2003 er medtaget i tabellen i stedet for nyere tal for 2004 og 2005, da der i 2004 blev foretaget en række ændringer i opgørelsesmetoden, som betyder, at tallene for 2004 og 2005 ikke direkte kan sammenlignes med tidligere år. Indvandrerbørns brug af daginstitutioner og deres muligheder for at have kontakt med jævnaldrende danske børn er også blevet belyst i Socialforskningsinstituttets rapport “Børn med anden etnisk baggrund ved skolestart” 8 fra 2005. Rapporten bygger på en interviewundersøgelse blandt indvandrerforældre og er den fjerde i rækken af analyser fra Socialforskningsinstituttet, hvor børn med anden etnisk baggrund end dansk følges gennem deres opvækst i Danmark. 9 8 Else Christensen og Dorthe Agerlund Sloth, “Børn med anden etnisk baggrund ved skolestart”, Socialforskningsinstituttet, 2005. 9 Denne fjerde undersøgelse omhandler mødet med det danske samfund ved skolestart for syvårige børn af flygtninge og indvandrere. Rapporten bygger på data om børn født i Danmark i 1995 af mødre uden dansk statsborgerskab fra Tyrkiet, Pakistan, Det tidl. Jugoslavien, Sri Lanka, Somalia og Irak. Mødrene havde ved barnets fødsel boet mindst tre år i Danmark med opholdstilladelse. Alle rapportens data er indhentet via interview i hjemmet med børnenes forældre. I alt 348 børn og deres familier indgik i undersøgelsen. Rapporten bygger primært på data indsamlet i 2003. 123


Interviewundersøgelsen viser, at i 1999, hvor børnene var omkring fire år, blev 69 pct. af dem passet børnehave. Fra børnene var ca. fire år og frem til deres skolestart/start i børnehaveklasse havde i alt 91 pct. af børnene gået i børnehave. Skolegang Kontakt i hverdagen kan også belyses ved at se på, i hvor stor udstrækning der er danskere på de skoler, hvor indvandrer- og efterkommerbørn går i skole. Tabel 7.7 viser landets grundskoler fordelt efter andelen af indvandrere og efterkommere i 8.-10.-klasse i henholdsvis 1999 og 2004. 10 Tabellen viser, at enkelte skoler i landet har særdeles høje andele af indvandrere og efterkommere i de højeste skoleklasser, og at andelen af skoler med en andel af indvandrere og efterkommere på 81 pct. og derover er steget fra 1 pct. i 1999 til 2 pct. i 2004. Det svarer til en stigning fra 22 skoler til 29 skoler. Fra 1999 til 2004 er der desuden sket et lille fald i andelen af skoler, der har 0 til 20 pct. indvandrere og efterkommere i 8.-10.-klasse. Derimod er andelen af skoler med 21 til 40 pct. indvandrere og efterkommere i 8.-10.-klasse steget tilsvarende. 10 Der forefindes ikke registerdata for antallet af indvandrere og efterkommere i grundskolerne forud for 8. klassetrin. 124 KAPITEL 7. KONTAKT I HVERDAGEN


Tabel 7.7: Landets grundskoler 1 fordelt efter andelen af indvandrere og efterkommere i 8.-10.-klasse, 1999 og 2004 Andel indvandrere og efterkommere Andel skoler 1999 Antal skoler 1999 Andel skoler 2004 Antal skoler 2004 0 til 20 pct. 89 % 1.487 88 % 1.531 21 til 40 pct. 7 % 110 8 % 132 41 til 60 pct. 2 % 32 2 % 34 61 til 80 pct. 1 % 18 1 % 19 81 til 100 pct. 1 % 22 2 % 29 I alt 100 % 1.669 100 % 1.745 Kilde: Undervisningsministeriets Statistikdatabaser, www.uddannelsesstatistik.dk. Elevtal fordelt på uddannelse, alder, køn og institution (1978-2004). 1 I tabellen omfatter grundskoler folkeskoler, friskoler og private grundskoler samt efterskoler. Tabel- len omfatter ikke specialskoler for børn, ungdomsskoler og ungdomskostskoler. Note: Indvandrere og efterkommere omfatter både indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke- lande, da det ikke er muligt at udskille indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i statistik- ken. Deltagelse i fritidsaktiviteter I en interviewundersøgelse foretaget af Socialforskningsinstituttet 11 er indvandrerforældre blevet spurgt om, hvorvidt deres børn deltager i en fritidsaktivitet 12 . Undersøgelsen viser, at 56 pct. af børnene deltager i mindst én fritidsaktivitet, mens 44 pct. ikke har nogen fritidsaktivitet, som de fast går til. Flere drenge end piger har en fritidsinteresse. Denne andel af børn med én eller flere faste fritidsaktiviteter er ikke så høj i forhold til danske børn, hvor 90 pct. deltager i mindst én fritidsaktivitet. 7.3 Udlændinges og danskeres holdning til kontakt i hverdagen I dette afsnit belyses udlændinges og danskeres holdning til at omgås hinanden i hverdagen. Hvad angår udlændinges holdninger, sættes både fokus på deres 11 Else Christensen og Dorthe Agerlund Sloth, “Børn med anden etnisk baggrund ved skolestart”, Socialforskningsinstituttet, 2005. Se afsnittet om dagpasning for en nærmere beskrivelse af undersøgelsen. 12 Der er spurgt til, om barnet dyrker fodbold, håndbold, svømning, ridning, dans, ballet, gymnastik, går til musikundervisning, kampsport, cricket eller anden fritidsinteresse. 125


holdninger til egen kontakt med danskere og deres holdninger til at lade deres børn omgås danskere i forskellige situationer. For at afdække indvandreres og efterkommeres holdninger til kontakt med danskere har Catinét Research for Tænketanken, i deres interviewundersøgelse for 1. halvår 2005, spurgt indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige lande med børn, hvilke forhold de vil tillade for deres børn. Det fremgår af tabel 7.8, at 88 pct. af interviewpersonerne svarer, at de vil tillade, at deres børn omgås danske venner, 62 pct. vil tillade, at deres børn overnatter hos en dansk kammerat, og 88 pct. vil tillade, at deres børn tager på lejrskole med deres skoleklasse. Hvad angår holdningen til danske kærester og ægteskab med en dansker, svarer kun knap halvdelen, at de vil tillade, at deres børn har en dansk kæreste, mens lidt over halvdelen vil tillade, at deres børn bliver gift med en dansker. Det skal bemærkes, at det i højere grad er de ældre end de unge interviewpersoner, der vil tillade, at deres børn bliver gift med en dansker. Tabel 7.8: Indvandreres og efterkommeres holdning til deres børns kontakt med danskere, 2005. “Hvilke af følgende situationer ville du tillade for dine børn?” 126 KAPITEL 7. KONTAKT I HVERDAGEN 2005 Omgås danske venner 88 % Overnatter hos en dansk kammerat 62 % Tager på lejrskole med deres skoleklasse 88 % Har en dansk kæreste 49 % Bliver gift med en dansker 57 % Antal personer 610 Kilde: Catinét Research for Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, ”Om- nibusundersøgelsen for 1. halvår 2005”, 2005. Note: Spørgsmålet er kun stillet til indvandrere og efterkommere, der har barn/børn. Der er imidlertid meget store holdningsforskelle mellem de forskellige oprindelseslandegrupper, jf. tabel 7.9. Blandt indvandrere og efterkommere med oprindelse i Pakistan, Libanon/Palæstina/statsløse og Somalia er det kun henholdsvis


36 pct. og 48 pct., der vil tillade, at deres børn bliver gift med en dansker, mens henholdsvis 87 pct. og 69 pct. af indvandrerne og efterkommerne fra Iran og Det tidl. Jugoslavien vil tillade dette. Tabel 7.9: Indvandreres og efterkommeres holdning til deres børns kontakt med danskere, fordelt på oprindelsesland, 2005. “Hvilke af følgende situationer ville du tillade for dine børn?” Libanon/Palæstina/statsløse Det tidl. Jugoslavien Tyrkiet Somalia Iran Irak Pakistan Omgås danske venner (88 %) 92 % 88 % (69 %) (99 %) (86 %) (84 %) Overnatter hos en dansk kammerat Tager på lejrskole med deres skoleklasse (34 %) 82 % 67 % (33 %) (87 %) (38 %) (53 %) (79 %) 86 % 94 % (78 %) (94 %) (80 %) (91 %) Har en dansk kæreste (16 %) 80 % 48 % (8 %) (90 %) (31 %) (18 %) Bliver gift med en dansker (48 %) 69 % 53 % (48 %) (87 %) (51 %) (36 %) Antal personer 58 147 173 47 58 74 54 Kilde: Catinét Research for Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, ”Om- nibusundersøgelsen for 1. halvår 2005”, 2005. Note: Spørgsmålet er kun stillet til indvandrere og efterkommere, der har barn/børn. En parentes om et tal betyder, at grundlaget for procentberegningen er under 100. I Socialforskningsinstituttets rapport “Pardannelse blandt etniske minoriteter i Danmark” 13 fra 2004 giver de interviewede udlændinge udtryk for nogenlunde de samme holdninger til deres børns ægteskab med en dansker, som respondenterne i Catinét Researchs interviewundersøgelse. Rapporten belyser udlændinges ægteskabsmønstre via bl.a. en interviewundersøgelse blandt 17-27-årige unge. 14 13 Garbi Schmidt og Vibeke Jakobsen, “Pardannelse blandt etniske minoriteter i Danmark”, Socialforskningsinstituttet, 2004. 14 Rapporten omfatter 17-27-årige, hvis forældre begge er født i udlandet, og hvis moder har oprindelse i enten Tyrkiet, Pakistan, Det tidl. Jugoslavien, Libanon eller Somalia. 200 personer fra hvert af de fem oprindelseslande blev udtrukket til interview, og der blev gennemført interview med 628 personer, hvilket giver en svarprocent på 64 pct. 127


I interviewundersøgelsen er de unge bl.a. blevet bedt om at svare på, i hvilken grad de mener, at deres børn skal have lov at gifte sig med en dansker. Interviewundersøgelsen viser, at 57 pct. af de 17-27-årige etniske unge svarer, at deres børn bestemt skal have lov til at gifte sig med en dansker, mens 21 pct. mener, at de måske skal have lov til dette. 12 pct. mener ikke, at deres børn skal have lov til at gifte sig med en dansker. Gennem en interviewundersøgelse, som Catinét Research har foretaget for Dansk Flygtningehjælp i 2005 15 , er flygtninge og indvandrere blevet spurgt om, i hvor høj grad de har lyst til at lære danskere at kende. 87 pct. svarer, at de har lyst til at lære flere danskere at kende, mens 13 pct. slet ikke eller kun i ringe grad har lyst til dette. I interviewundersøgelsen er både danskere og flygtninge/indvandrere desuden blevet spurgt om, hvor sandsynligt det er, at de i fremtiden vil gøre noget aktivt for at få kontakt med hinanden. Undersøgelsen viser, at flygtninge og indvandrere er langt mere villige til at gøre noget aktivt for at opnå kontakt end danskerne. Således mener 82 pct. af flygtningene og indvandrerne, at de helt sikkert eller sandsynligvis vil gøre noget aktivt for at møde danskere personligt. Blandt danskere i alderen 16 til 50 år er andelen, der vil gøre noget aktivt for at møde flygtninge og indvandrere, 50 pct. På europæisk plan er der foretaget en række undersøgelser af majoritetsbefolkningernes holdninger til indvandrere. I 1999 blev der gennemført en værdiundersøgelse i 31 europæiske lande 16 , der bl.a. belyser de europæiske majoritetsbefolkningers holdninger til at have naboer med anden etnisk baggrund, og til at indvandrere bevarer deres kultur (skikke og traditioner) 17 . Resultaterne af værdiundersøgelsen fremgår af tabel 7.10. 15 Dansk Flygtningehjælp, “Halvdelen af danskerne gør noget for integrationen”, Artikel 1a, Flygtningepolitisk Nyhedsbrev fra Dansk Flygtningehjælp, 02/2005. 16 Peter Gundelach (red.), “Danskernes særpræg”, Hans Reitzels Forlag, 2004. 17 Undersøgelsen omfatter i alt ca. 40.000 interview. 128 KAPITEL 7. KONTAKT I HVERDAGEN


Tabel 7.10: Europæiske majoritetsbefolkningers holdning til naboer med anden etnisk baggrund og fastholdelse af indvandreres kultur, baseret på værdiundersøgelsen 1999 Modvilje mod naboer fra forskellige etniske grupper (1 er størst modvilje, og 31 er mindst modvilje) 1 Indvandrere skal bevare deres skikke og traditioner (1 er mest uenig, og 31 er mest enig) 2 Ungarn 1 Østrig 1 Litauen 2 Tyskland 2 Slovakiet 3 Danmark 3 Rumænien 4 Frankrig 4 Grækenland 5 Island 5 Bulgarien 6 Belgien 6 Polen 7 Holland 7 Hviderusland 8 Slovenien 8 Estland 9 Tjekkiet 9 Italien 10 Finland 10 Malta 11 Ungarn 11 Ukraine 12 Sverige 12 Kroatien 13 Litauen 13 Slovenien 14 Slovakiet 14 Finland 15 Rusland 15 Belgien 16 UK 16 Rusland 17 Ukraine 17 Tjekkiet 18 Letland 18 Frankrig 19 Polen 19 UK 20 Hviderusland 20 Irland 21 Portugal 21 Spanien 22 Spanien 22 Østrig 23 Estland 23 Portugal 24 Malta 24 Luxembourg 25 Irland 25 Letland 26 Luxembourg 26 Tyskland 27 Italien 27 Danmark 28 Kroatien 28 Holland 29 Bulgarien 29 Sverige 30 Rumænien 30 Island 31 Grækenland 31 Kilde: Hans Jørgen Nielsen, “De etniske minoriteter”, i “Danskernes særpræg” (red. Peter Gundelach), Hans Reitzels Forlag, 2004. Data baserer sig på værdiundersøgelsen fra 1999. 1 I undersøgelsen er de adspurgte blevet spurgt, om de nødigt vil have personer af anden race, jøder, muslimer, indvan- drere og sigøjnere til nabo. Landene er rangeret på en skala fra 1 til 31, hvor 1 er udtryk for størst modvilje mod samlet set at have disse folk til nabo, og 31 er udtryk for mindst modvilje. 2 I undersøgelsen er de adspurgte blevet spurgt, hvorvidt samfundet er bedst tjent med, at indvandrere bevarer deres skikke og traditioner, eller hvorvidt samfundet er bedst tjent med, at indvandrere ikke fastholder deres skikke og tradi- tioner, men i stedet overtager de traditioner, der er i landet. Landene er rangeret på en skala fra 1 til 31, hvor 1 er mest uenig i, at indvandrere skal bevare deres skikke og traditioner, og 31 er mest enig. 129


Tabellen viser, at blandt de 31 europæiske befolkninger har befolkningen i Danmark den fjerde mindst modvillige holdning til at have folk af anden race, jøder, muslimer, indvandrere og sigøjnere til nabo. Danskerne er således blandt de mest åbne befolkninger i Europa, hvad angår spørgsmålet om at have etniske naboer. Det skal dog samtidig bemærkes, at Danmark er blandt de lande, der i størst omfang mener, at indvandrere ikke skal fastholde deres skikke og traditioner, men i stedet skal overtage de traditioner, der er i det pågældende land. Det Europæiske Center for Overvågning af Racisme og Fremmedhad (EUMC) har endvidere i foråret 2005 udgivet en rapport 18 , der omhandler majoriteternes holdning til minoriteterne i EU’s medlemslande. Rapporten er baseret på Eurobarometers meningsmålingsundersøgelser fra 1997, 2000 og 2003. Eurobarometers meningsmålinger viser, at ca. en fjerdedel af majoritetsbefolkningerne i EU’s medlemslande udtrykte modvilje over for et multikulturelt samfund i både 1997 og 2003. I Danmark er modviljen imidlertid blevet mindre med tiden, og fra at være blandt landene med størst modvilje over for et multikulturelt samfund lå Danmark i 2003 under det europæiske gennemsnit, idet 22 pct. af danskerne i 2003 udtrykte modvilje over for et multikulturelt samfund 19 . De ovenfor nævnte internationale undersøgelser og rapporter skal imidlertid tolkes med varsomhed, da det er meget vanskeligt at måle majoritetsbefolkningernes holdninger til indvandrere, og da landenes placering i forhold til hinanden derfor afhænger meget af, hvilke spørgsmål der er stillet i undersøgelserne. 18 European Monitoring Centre on Racism and Xenophobia, “Majorities’ Attitudes Towards Minorities: Key Findings from the Eurobarometer and the European Social Survey”, 2005. 19 De interviewede i meningsmålingen blev bedt om at svare på, om de var enige eller uenige i, at det er godt for et hvilket som helst samfund at være sammensat af folk fra forskellige kulturer, racer og religioner. Endvidere blev de spurgt om, hvorvidt de mener, at den kulturelle og religiøse mangfoldighed styrker deres land. 130 KAPITEL 7. KONTAKT I HVERDAGEN


8. Politisk deltagelse 8.1 Indledning og sammenfatning Et af Tænketankens mål for vellykket integration i det danske samfund er, at udlændinge i samme grad som danskere skal deltage i det politiske liv. Det vil give den enkelte mulighed for at opnå indflydelse på egne forhold og udviklingen i samfundet generelt. Der foreligger desværre meget lidt forskning om udlændinges valgdeltagelse ved kommunal- og folketingsvalgene. Der er foretaget en række analyser af valgene i 1997 og 2001, men ikke af valgene i 2005, hvilket gør det vanskeligt at følge udviklingen frem til nu. Derudover var valget i 2001 særligt, idet der både blev afholdt kommunal- og folketingsvalg samme dag, hvilket formodes at have påvirket udviklingen fra 1997-valget til 2001-valget. Med udgangspunkt i de eksisterende undersøgelser må det konstateres, at målet om, at udlændinge deltager i det politiske liv på lige fod med danskere, ikke er indfriet, men at udviklingen går i den rigtige retning. Der er således fortsat stor forskel på udlændinges og danskeres valgdeltagelse. For udlændinge med dansk statsborgerskab er der sket en stigning i andelen af personer, der stemte til kommunalvalget i København og Århus i 2001 i forhold til kommunalvalget i 1997. Der ses dog ikke en tilsvarende udvikling blandt udlændinge fra tredjelande 1 med udenlandsk statsborgerskab, hvor valgdeltagelsen ved kommunalvalget i Københavns og Århus Kommuner er faldet fra 1997 til 2001. I 2001 var der ved kommunalvalget i de to kommuner en forskel i stemmeprocenten mellem danskere og udlændinge fra tredjelande med udenlandsk statsborgerskab på mellem 45 og 50 procentpoint. At udlændinge med dansk statsborgerskab i højere grad deltager i kommunalvalget end udlændinge med udenlandsk statsborgerskab, kan være et udtryk for, at de, der har dansk statsborgerskab, også har en større interesse i at deltage i det 132 KAPITEL 8. POLITISK DELTAGELSE


politiske liv. Samtidig har udlændinge med dansk statsborgerskab ofte også opholdt sig længere tid i Danmark, hvilket kan have indflydelse på graden af deltagelse i det politiske liv. Ud over valgdeltagelsen er det interessant at se på udviklingen i antallet af udlændinge, der er valgt ind i kommunalbestyrelser, amtsråd/regionsråd og i Folketinget, idet dette ligeledes siger noget om udlændinges politiske deltagelse. Antallet af udlændinge i kommunalbestyrelser, amtsråd/regionsråd og i Folketinget har været stigende siden 1981. Udlændinges repræsentation, dvs. andelen af indvandrere og efterkommere i kommunalbestyrelserne i forhold til deres andel af de valg- og stemmeberettigede, er forøget lidt fra 2001 til 2005, mens repræsentationen i Folketinget fra 2001 til 2005 er blevet lidt lavere. Det fremgår af dette kapitel, at udlændinges samlede valgdeltagelse i Danmark er højere end i lande som Norge og Holland. Den højere valgdeltagelse kan ses som et udtryk for, at udlændinge føler sig integreret i det danske samfund og deltager i det politiske liv. Udlændinge stemmer dog stadig i langt mindre omfang end den samlede befolkning i Danmark. 8.2 Indvandreres og efterkommeres rettigheder omkring valg Danske statsborgere med fast bopæl i Danmark kan, fra de er 18 år, stille op samt stemme til Folketinget. Derudover kan EU-statsborgere samt norske og islandske statsborgere med fast bopæl i kommunen stille op samt stemme til amtsråds-/regionsråds- og kommunalvalg. Udenlandske statsborgere, der har haft fast bopæl i Danmark i de sidste tre år forud for valgdagen, har ligeledes ret til at stille op samt stemme til amtsråds-/regionsråds- og kommunalvalg. En oversigt over, hvem der er stemme- og valgberettigede i Danmark til centrale repræsentative organer, fremgår af faktaboks 8.1. 1 Tredjelande er lande uden for Norden, EU og Nordamerika. 133


Faktaboks 8.1: Stemme- og valgberettigede til repræsentative organer Organer Niveau Stemme- og valgberettigede Europa-Parlamentet Supra-nationalt Danske statsborgere med fast bopæl i Danmark eller et andet EU-land og EUstatsborgere med fast bopæl i Danmark, der mindst er 18 år. Folketinget Nationalt Danske statsborgere med fast bopæl i Danmark, der mindst er 18 år. Amtsråd/regionsråd og kommunalbestyrelser 134 KAPITEL 8. POLITISK DELTAGELSE Lokalt Danske og EU-statsborgere samt norske og islandske statsborgere med fast bopæl i kommunen, der mindst er 18 år, og øvrige udenlandske statsborgere med fast bopæl i kommunen, der mindst er 18 år og har haft fast bopæl i Danmark i de sidste tre år forud for valgdagen. Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside, www.im.dk. Note: Enkelte personer i den beskrevne personkreds kan være undtaget fra at være stemme- og valgbe- rettigede. Derudover gælder det, at alle indbyggere i Danmark kan påberåbe sig tale- og forsamlingsfrihed og danne selvstændige foreninger mv. Det fremgår af faktaboks 8.2, hvordan udlændinge kan opnå dansk statsborgerskab, hvilket fx giver mulighed for at stemme og stille op til folketingsvalg.


Faktaboks 8.2: Hvordan opnår man dansk statsborgerskab? Reglerne for, hvornår man kan opnå dansk statsborgerskab ved lov, blev senest ændret i 2005. Personer, der søger om dansk statsborgerskab, skal som udgangspunkt have permanent opholdstilladelse, have haft uafbrudt ophold i Danmark i ni år og have bestået en danskprøve og en indfødsretsprøve (for nordiske statsborgere er kravet to år, for flygtninge og statsløse otte år og for ægtefæller til danske statsborgere er kravet mellem seks og otte år, alt efter hvor længe ægteskabet har varet). Derudover må personen ikke have forfalden gæld til det offentlige (inden for visse gældstyper) og skal desuden være selvforsørgende, dvs. at personen ikke må modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. Det er endvidere en betingelse, at personen opgiver sit tidligere statsborgerskab (der er dog undtagelser, hvor det er muligt at have dobbelt statsborgerskab). Ansøgere, der er dømt for alvorlig kriminalitet, er udelukket fra at få dansk statsborgerskab, og andre ansøgere, der har været straffet, kan først opnå dansk statsborgerskab efter en karenstid. Endelig skal ansøgeren underskrive en tro og love-erklæring, hvor ansøgeren “lover troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund og erklærer at ville overholde dansk lovgivning og respektere grundlæggende danske retsprincipper”. Kilde: Cirkulæreskrivelse nr. 9 af 12. januar 2006 om naturalisation. 8.3 Indvandreres og efterkommeres valgdeltagelse I det følgende beskrives udviklingen i valgdeltagelsen blandt indvandrere og efterkommere med dansk statsborgerskab ved folketingsvalgene i 1998 og 2005. Dernæst ses på udviklingen i valgdeltagelsen blandt både danske og udenlandske statsborgere ved kommunalvalgene i 1997, 2001 og 2005. Valgdeltagelsen ved folketingsvalgene i 1998 og 2005 I en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet fra 2000 2 blev valgdeltagelsen til folketingsvalget i 1998 blandt udvalgte oprindelseslandegrupper undersøgt. Blandt danske statsborgere med oprindelse i Tyrkiet, Det tidl. Jugoslavien og Pakistan — som havde opholdt sig i Danmark i ca. 20 år — var valgdeltagelsen henholdsvis 79, 80 og 83 pct. ved valget i 1998. Disse tre grupper havde således en høj valgdeltagelse, som dog var mindre end hele befolkningens valgdeltagelse, som var på 86 pct. 2 Garbi Schmidt og Vibeke Rasmussen, “20 år i Danmark”, Socialforskningsinstituttet, 2000. 135


Der er ikke foretaget en lignende undersøgelse af folketingsvalgene i 2001 og 2005. Catinét Research har i stedet for Tænketanken i 1. halvår af 2005 interviewet omkring 1.000 udlændinge fra udvalgte ikke-vestlige lande om bl.a. deres valgdeltagelse ved folketingsvalget den 8. februar 2005, jf. tabel 8.1. Tabel 8.1: Valgdeltagelsen ved folketingsvalget i 2005 blandt indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige lande 136 KAPITEL 8. POLITISK DELTAGELSE Stemmeberettigede Andel af de stemmeberettigede, der henholdsvis Lande Ja Nej Ved ikke/vilikke svare Stemte Ikke stemte Tyrkiet 58 % 41 % 2 % 84 % 16 % Pakistan (70 %) (27 %) (3 %) (73 %) (27 %) Det tidl. Jugoslavien 45 % 55 % 0 % (74 %) (26 %) Irak (30 %) (67 %) (3 %) (76 %) (24 %) Iran (77 %) (21 %) (3 %) (81 %) (19 %) Somalia (31 %) (68 %) (1 %) — — Libanon/Palæstina/ Statsløse (73 %) (25 %) (2 %) (81 %) (19 %) I alt 54 % 44 % 2 % 78 % 22 % Kilde: Catinét Research for Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, ”Omni- busundersøgelsen for 1. halvår 2005”, 2005. Note: En “—” i tabellen betyder, at grundlaget for procentberegningen er under 25, og en parentes om et tal betyder, at grundlaget for procentberegningen er under 100. I undersøgelsen svarer 54 pct., at de havde stemmeret til folketingsvalget i 2005. Kun 30 pct. af personerne fra Irak og 31 pct. af personerne fra Somalia er dog stemmeberettigede. Blandt alle stemmeberettigede havde 78 pct. stemt til folketingsvalget i 2005. Den højeste stemmeprocent var blandt tyrkerne, hvor 84 pct. af de stemmeberettigede havde stemt. Derudover havde 81 pct. af de stemmeberettigede iranere og libanesere/palæstinensere/statsløse stemt til folketingsvalget. Valgdeltagelsen for hele befolkningen i Danmark var til sammenligning på 85 pct.


Valgdeltagelse ved kommunalvalgene i 1997 og 2001 Der foreligger i dag flere oplysninger om indvandreres og efterkommeres valgdeltagelse ved kommunalvalgene i 1997 og 2001, end der foreligger om folketingsvalgene. Lise Togeby har således sammen med Jørgen Elklit, Palle Svensson og Birgit Møller 3 bl.a. undersøgt udlændinges valgdeltagelse. Resultaterne herfra gengives i de følgende afsnit. Det bemærkes, at valget i 2001 var særligt på den måde, at der både blev afholdt kommunalvalg og folketingsvalg på samme dag. At disse to valg blev afholdt samtidig, formodes at have indflydelse på valgdeltagelsen til både kommunal- og folketingsvalget. Eksempelvis steg valgdeltagelsen ved kommunalvalget blandt danskere i Københavns Kommune fra 61 pct. til 82 pct. Den megen fokus på folketingsvalget kan fx have medført, at personer med udenlandsk statsborgerskab, som kun kunne stemme til kommunalvalget, valgte at blive hjemme. Derimod kan valgdeltagelsen til kommunalvalget blandt udlændinge med dansk statsborgerskab være forøget, når der samtidig blev afholdt folketingsvalg, hvor stemmeprocenten generelt er højere end til kommunalvalget. Det kan ikke afgøres med sikkerhed, i hvor høj grad udviklingen i valgdeltagelsen fra 1997 til 2001 skyldes, at der blev afholdt valg til både kommunerne og til Folketinget på samme dag. Af tabel 8.2 og 8.3 fremgår valgdeltagelsen ved kommunalvalget i Københavns og Århus Kommuner i 1997 4 og 2001 for henholdsvis danske og udenlandske statsborgere fordelt på oprindelsesland. Tabel 8.2 viser, at danskere og udlændinge fra tredjelande med dansk statsborgerskab fortsat har en forskellig valgdeltagelse. Både i Københavns og Århus Kommuner er forskellen på 21 procentpoint. Det fremgår dog, at der er en fremgang i valgdeltagelsen fra 1997 til 2001 for alle oprindelseslandegrupper med dansk statsborgerskab. I Københavns Kommune var fremgangen blandt personer fra 3 Lise Togeby, “Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter”, Aarhus Universitetsforlag, 2003, og Jørgen Elklit m.fl., “Gensyn med Sofavælgerne”, Aarhus Universitetsforlag, 2005. 4 Der foreligger kun opgørelser for udlændinges valgdeltagelse ved kommunalvalget i 1997 for Københavns og Århus Kommuner, hvilket er årsagen til at ikke flere kommuner indgår i dette kapitel. 137


tredjelande med dansk statsborgerskab 11 procentpoint, og i Århus Kommune var fremgangen på 12 procentpoint. Tabel 8.2: Valgdeltagelsen ved kommunalvalget i Københavns og Århus Kommuner i 1997 og 2001 blandt danske statsborgere Oprindelsesland Københavns Kommune Århus Kommune 1997 2001 Udvikling 1997-2001 i pct.-point 138 KAPITEL 8. POLITISK DELTAGELSE 1997 2001 Udvikling 1997-2001 i pct.-point Danmark 61 % 82 % + 21 72 % 88 % + 16 Norden, EU, Nordamerika 58 % 76 % + 18 70 % 84 % + 14 Tredjelande 50 % 61 % + 11 55 % 67 % + 12 Udvalgte tredjelande - Tyrkiet 57 % 64 % + 7 70 % 81 % + 11 - Irak 44 % 61 % + 17 40 % 60 % + 20 - Libanon 36 % 45 % + 9 46 % 49 % + 3 - Somalia — 62 % — — 77 % — - Iran 50 % 65 % + 15 53 % 66 % + 13 - Polen 1 48 % 69 % + 21 53 % 73 % + 20 - Vietnam 29 % 51 % + 22 44 % 63 % + 19 - Marokko 48 % 55 % + 7 48 % 68 % + 20 Kilde: Jørgen Elklit m.fl. “Gensyn med Sofavælgerne”, Aarhus Universitetsforlag, 2005. 1 Polen er medtaget i tabellen, idet landet på opgørelsestidspunktet var et tredjeland. Note: En “—” i tabellen betyder, at grundlaget for procentberegningen er under 100. Af tabel 8.3 fremgår det, at der ikke var en tilsvarende udvikling blandt udenlandske statsborgere, idet den samlede valgdeltagelse er faldet fra 1997 til 2001 både i Københavns og Århus Kommuner. Undtagelsen er dog en markant fremgang blandt personer fra Somalia i Københavns Kommune fra 1997 til 2001. Tabellen viser endvidere, at der er en endnu større forskel på valgdeltagelsen mellem danskere og udenlandske statsborgere fra tredjelande end blandt danskere og danske statsborgere fra tredjelande. Forskellen er i 2001 på mellem 45 og 50 procentpoint i Århus og Københavns Kommuner.


Tabel 8.3: Valgdeltagelsen ved kommunalvalget i Københavns og Århus Kommuner i 1997 og 2001 for danskere samt for udenlandske statsborgere Københavns Kommune Århus Kommune Oprindelsesland 1997 2001 Udvikling 1997-2001 i pct.-point 1997 2001 Udvikling 1997-2001 i pct.-point Danmark 61 % 82 % + 21 72 % 88 % + 16 Udenlandske statsborgere fra Norden, EU, Nordamerika 31 % 33 % + 2 46 % 46 % 0 Tredjelande 35 % 32 % - 3 50 % 43 % - 7 Udvalgte tredjelande - Tyrkiet 45 % 39 % - 6 74 % 70 % - 4 - Irak 39 % 32 % - 7 45 % 30 % - 15 - Libanon 21 % 16 % - 5 43 % 24 % - 19 - Somalia 28 % 44 % + 16 54 % 48 % - 6 - Iran 34 % 27 % - 7 40 % 35 % - 5 - Polen 1 27 % 28 % + 1 32 % 35 % + 3 - Vietnam 19 % 25 % + 6 42 % 32 % - 10 - Marokko 32 % 32 % 0 — — Kilde: Jørgen Elklit m.fl., “Gensyn med Sofavælgerne”, Aarhus Universitetsforlag, 2005. 1 Polen er medtaget i tabellen, idet landet på opgørelsestidspunktet var et tredjeland. En “ —” i tabellen betyder, at grundlaget for procentberegningen er under 100. Sammenholdes de to tabeller, fremgår det, at valgdeltagelsen i de to kommuner er meget højere for de stemmeberettigede danske statsborgere fra tredjelande end for de stemmeberettigede udenlandske statsborgere fra tredjelande. I 2001 var der i Københavns Kommune en forskel i stemmeprocenten for personer fra tredjelande med henholdsvis dansk statsborgerskab og udenlandsk statsborgerskab på 29 procentpoint. I Århus Kommune var forskellen i valgdeltagelsen i 2001 mellem danske og udenlandske statsborgere fra tredjelande på 24 procentpoint. Valgdeltagelsen er ifølge Lise Togeby generelt højere i mindre provinsbyer og omegnskommuner til København end i de store provinsbyer og i Københavns Kommune. Københavns og Århus Kommuner giver således ikke nødvendigvis et indtryk 139


af udviklingen i valgdeltagelsen i andre kommuner. Én af årsagerne til, at valgdeltagelsen varierer så meget mellem oprindelseslandene, kan være, at der i nogle områder sker en kollektiv mobilisering af enkelte grupper, fx inden for tyrkiske netværk i områder, hvor tyrkiske kandidater har været opstillet. Efterkommere stemmer generelt oftere end indvandrere, men forskellen varierer meget mellem oprindelseslandene. Eksempelvis er der blandt de tyrkiske efterkommere i alderen 18 til 29 år 6 procentpoint flere, der stemmer, end blandt de tyrkiske indvandrere i samme alder. Forskellen på valgdeltagelsen blandt efterkommere og indvandrere fra Pakistan i samme alder er 11 procentpoint og 13 procentpoint for personer fra Det tidl. Jugoslavien. Blandt personer med udenlandsk statsborgerskab fra tredjelande stemmer mænd og kvinder lige meget. Blandt de unge er der dog en overvægt af kvinder, der stemmer, i forhold til mændene (4 procentpoint). Sammenfattende viser analyserne af indvandreres og efterkommeres valgdeltagelse, at det har stor betydning for valgdeltagelsen, om udlændingen har opnået dansk statsborgerskab. Det kan bl.a. skyldes, at disse personer har opholdt sig længere tid i Danmark, taler bedre dansk og overordnet er bedre integrerede i samfundet end personer med udenlandsk statsborgerskab. Derudover har faktorer som alder, uddannelse og oprindelsesland betydning for valgdeltagelsen blandt udlændinge. Valgdeltagelsen ved kommunalvalget samt folketingsvalget i 2005 Der er ikke foretaget analyser af udlændinges valgdeltagelse ved kommunalvalget i 2005. For at få en indikation af udviklingen fra valget i 1997 til 2005 fremgår af tabel 8.4 stemmeprocenten på udvalgte afstemningssteder, hvor der bor relativt mange indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. 140 KAPITEL 8. POLITISK DELTAGELSE


Tabel 8.4: Stemmeprocenten ved kommunalvalget i 1997, 2001 og 2005 ved udvalgte afstemningssteder med en høj andel af udlændinge fra ikke-vestlige lande Kommune Område Afstemningssted Stemmepct. 1997 København Mjølnerparken 11. Nord Rådmandsgade Skole Hvidovre Avedøre Stationsby Stemmepct. 2001 Stemmepct. 2005 55 % 71 % 57 % Avedøre Bibliotek 59 % 77 % 57 % Brøndby Søholt Søholtskolen 65 % 77 % 57 % Høje Taastrup Taastrupgård Selsmoseskolen 59 % 77 % 56 % Odense Vollsmose Humlehaveskolen 60 % 60 % 56 % Vejle Finlandsparken Nørremarksskolen 69 % 83 % 67 % Århus Gellerupparken Nordgårdshallen, Brabrand Stemmeprocenten for hele befolkningen på landsplan 62 % 68 % 54 % 70 % 85 % 69 % Kilde: www.kl.dk, www.kmdvalg.dk og valgbøgerne for 1997-valget fra de pågældende kommuner. Note: Pr. 1. januar 2004 var omkring 90 pct. af beboerne i Mjølnerparken indvandrere og efterkomme- re fra ikke-vestlige lande, i Taastrupgård var andelen på omkring 70 pct., i Vollsmose på omkring 65 pct., i Finlandsparken på omkring 60 pct. og i Gellerupparken på omkring 85 pct. Det fremgår af tabellen, at stemmeprocenten er faldet lidt fra 1997- til 2005valget på stort set alle de udvalgte afstemningssteder. Dette siger ikke noget entydigt om stemmeprocenten blandt indvandrere og efterkommere i områderne, idet årsagen til den faldende stemmeprocent kan være, at der er sket et fald i udlændinges valgdeltagelse, men f.eks. også kan være, at andelen af udlændinge i områderne er forøget. Stigningen i valgdeltagelsen ved valget i 2001 må formodes at skyldes, at valget i 2001 som tidligere nævnt var særligt, idet der blev afholdt kommunal- og folketingsvalg samme dag. Tabel 8.5 viser tilsvarende udviklingen i valgdeltagelsen ved folketingsvalgene fra 1998 til 2005 på udvalgte afstemningssteder, hvor der bor relativt mange udlændinge. Her er udviklingen i stemmeprocenten, med få undtagelser, mere stabil fra 1998 til 2005. 141


Tabel 8.5: Stemmeprocenten ved folketingsvalg i 1998, 2001 og 2005 ved udvalgte afstemningssteder med en høj andel af udlændinge fra ikke-vestlige lande Kommune Område Afstemningssted Stemmepct. 1998 København Mjølnerparken 11. Nord, Rådmandsgade Skole Hvidovre Avedøre Stationsby 142 KAPITEL 8. POLITISK DELTAGELSE Stemmepct. 2001 Stemmepct. 2005 81 % 80 % 80 % Avedøre Bibliotek 81 % 83 % 83 % Brøndby Søholt Søholtskolen 83 % 83 % 80 % Høje Taastrup Taastrupgård Selsmoseskolen 80 % 81 % 74 % Odense Vollsmose Center Øst/Humlehaveskolen 74 % 67 % 72 % Vejle Finlandsparken Nørremarksskolen 84 % 86 % 84 % Århus Gellerupparken Nordgårdshallen, Brabrand Stemmeprocenten for hele befolkningen på landsplan 79 % 77 % 77 % 86 % 87 % 85 % Kilde: www.im.dk, www.kmdvalg.dk og valgbøgerne for 1998-valget fra de pågældende kommuner. Note: Pr. 1. januar 2004 var omkring 90 pct. af beboerne i Mjølnerparken indvandrere og efterkom- mere fra ikke-vestlige lande, i Taastrupgård var andelen på omkring 70 pct., i Vollsmose på omkring 65 pct., i Finlandsparken på omkring 60 pct. og i Gellerupparken på omkring 85 pct. Note: Beboerne i Vollsmose stemte i 1998 ved Center Øst og i de andre år på Humlehaveskolen. Ved både kommunal- og folketingsvalg ligger stemmeprocenten på de udvalgte afstemningssteder under stemmeprocenten for hele befolkningen på landsplan. Stemmeprocenten er dog både på landsplan og på de enkelte udvalgte afstemningssteder højere ved folketingsvalg end ved kommunalvalg. Dette resultat kunne underbygge, at udlændinge med dansk statsborgerskab har en højere og mere stabil valgdeltagelse end udlændinge med udenlandsk statsborgerskab, idet kun udlændinge med dansk statsborgerskab kan deltage i folketingsvalg. Valgdeltagelsen blandt udlændinge i andre lande Valgdeltagelsen blandt udlændinge i andre lande adskiller sig i forhold til niveauet i Danmark. På grund af forskellige valgsystemer og regler for, fx hvem der er


stemmeberettigede mv., er det dog ikke så ligetil at forklare årsagerne til forskellene i valgdeltagelsen på tværs af lande. Tabel 8.6: Valgdeltagelsen i udvalgte lande til kommunalvalg Land Nationale statsborgere fra tredjelande Udenlandske statsborgere fra tredjelande Danmark 1 , 2001 68 % 47 % Norge 2 , 2003 36 % 25 % Holland 3 , 1998 mellem 21 og 39 % Kilde: Jørgen Elklit m.fl., “Gensyn med Sofavælgerne”, Aarhus Universitetsforlag, 2005. 1 Tallet er estimeret, idet undersøgelsen kun baserer sig på 25 kommuner . 2 Tallene omfatter personer fra ikke-vestlige lande. 3 Tallene er ikke særskilt opgjort for nationale og udenlandske statsborgere, men omfatter de største etniske grupper. Som det fremgår af tabel 8.6, var den estimerede samlede valgdeltagelse for danske statsborgere med oprindelse i tredjelande ved kommunalvalget i 2001 på 68 pct., mens udenlandske statsborgere med oprindelse i tredjelande havde en estimeret valgdeltagelse på 47 pct. 5 Til sammenligning var valgdeltagelsen i Norge i 2003 på 36 pct. blandt norske statsborgere fra ikke-vestlige lande og 25 pct. blandt udenlandske statsborgere fra ikke-vestlige lande. 6 I Holland varierede valgdeltagelsen i 1998 mellem 21 pct. og 39 pct. for de største etniske grupper (uanset statsborgerskab). Valgdeltagelsen blandt udlændinge i Danmark er ifølge sammenligningen i tabel 8.6 højere end i de andre lande. 8.4 Indvandreres og efterkommeres repræsentation i Folketinget, kommunalbestyrelser og amtsråd/regionsråd For at undersøge, om udlændinge deltager i det politiske liv i samme grad som danskere, er det ligeledes centralt at se på udlændinges repræsentation i kommunalbestyrelser, amtsråd/regionsråd og Folketinget i Danmark. Af tabel 8.7 fremgår udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere fra tredjelande, 5 I analysen indgår data fra 25 kommuner. Ud fra disse oplysninger estimeres en samlet valgdeltagelse for hele landet. 6 Det skal bemærkes, at valgdeltagelsen i Norge generelt er lavere end i Danmark. 143


der er valgt ind i enten kommunalbestyrelser, amts- eller regionsråd eller Folketinget i perioden 1981 til 2005. Tabel 8.7: Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere fra tredjelande indvalgt i kommunalbestyrelser, amtsråd/regionsråd eller Folketinget i perioden 1981 til 2005 144 KAPITEL 8. POLITISK DELTAGELSE 1981 1985 1989 1993 1997/98 2001 2005 Kommunalbestyrelser 3 7 12 15 24 51 67 Amtsråd/regionsråd 0 0 1 1 2 2 0 Folketinget 0 0 0 0 0 1 2 3 Kilde: Lise Togeby, “Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter”, Aarhus Universitetsforlag, 2003. Dog ikke tallene for 2005, som er oplysninger fra journalist Ole Stig Andersen i Politiken den 19. no- vember 2005. 1 Én suppleant i seks måneder. Det fremgår af tabellen, at der først ved valget i 2001 blev valgt to personer fra tredjelande ind i Folketinget, som blev forøget til tre i 2005. Derudover sad der i amtsrådene i 2001 kun to personer med oprindelse i tredjelande. Ved valget til regionsrådene i november 2005 blev ingen udlændinge valgt ind. Udviklingen for kommunalbestyrelserne er mere positiv, idet der ved valget i 2001 blev valgt 51 udlændinge fra tredjelande ind i kommunalbestyrelserne mod tre personer tyve år tidligere. I 2005 blev der valgt 67 personer fra tredjelande, hvilket var meget positivt set i lyset af, at der var færre kommunalbestyrelsespladser, der skulle besættes pga. kommunalreformen. For at kunne vurdere om ovenstående antal personer er repræsentative for gruppen af udlændinge, vises i tabel 8.8 andelen af indvandrere og efterkommere fra tredjelande blandt de valgte og blandt de valg- og stemmeberettigede i 2001 og 2005. Tabellen viser, at gruppen i 2001 og 2005 er stærkt underrepræsenteret i kommunalbestyrelserne, idet personer fra tredjelande i 2001 udgør 1,1 pct. af de valgte, men 3,5 pct. af de valg- og stemmeberettigede. I 2005 var de tilsvarende tal 2,7 pct. og 5,0 pct. Repræsentationen er således blevet forbedret lidt fra 2001 til 2005.


Udlændinge er ligeledes underrepræsenterede i amtsrådene, hvor de to repræsentanter i 2001 udgør 0,5 pct. af de valgte, mens gruppen udgør 2,9 pct. af de valg- og stemmeberettigede 7 . Ved 2005-valget blev der ikke valgt indvandrere og efterkommere fra tredjelande ind i regionsrådene, og repræsentationen er her således blevet lavere. For Folketinget er repræsentationen blevet lidt lavere fra 2001 til 2005, idet de to repræsentanter i 2001 udgør 1,1 pct. af de valgte, mens gruppen udgør 1,5 pct. af de valg- og stemmeberettigede. I 2005 udgør de tre repræsentanter 1,7 pct., mens gruppen er vokset til at udgøre 2,5 pct. af de valg- og stemmeberettigede. Sammenlignes udviklingen i repræsentationen i kommunalbestyrelserne over tid, er indvandreres og efterkommeres repræsentation i kommunalbestyrelserne faldet fra 1993 til 1997 og stagneret fra 1997 til 2001 8 . Fra 2001 til 2005 sker der som før nævnt en lille forøgelse af repræsentationen på den målte måde (fra 0,31 til 0,54) blandt de valgte til kommunalbestyrelserne, mens repræsentationen i Folketinget er blevet lidt lavere i samme periode (fra 0,73 til 0,68). 7 Der er færre valg- og stemmeberettigede personer til amtsrådsvalgene end til kommunalvalgene, idet indbyggerne i Københavns og Frederiksberg Kommuner ikke deltager i amtsrådsvalgene, men deltager i kommunalvalgene. 8 Se mere herom i Lise Togeby, “Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter”, Aarhus Universitetsfor- lag, 2003. 145


Tabel 8.8: Andelen af indvandrere og efterkommere fra tredjelande blandt valgte og blandt valg- og stemmeberettigede i 2001 og 2005 Kommunalvalg 146 KAPITEL 8. POLITISK DELTAGELSE Amtsråds-/ regionsrådsvalg Folketingsvalg 2001 2005 2001 2005 2001 2005 Udlændinges andel af de valgte 1,1 % 2,7 % 0,5 % 0,0 % 1,1 % 1,7 % Udlændinges andel af de valg- og stemmeberettigede Udlændinges repræsentation 1 3,5 % 5,0 % 2,9 % 5,0 % 1,5 % 2,5 % 0,31 0,54 0,17 0,00 0,73 0,68 Kilde: 2001-tallene er fra Lise Togeby, “Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter”, Aarhus Univer- sitetsforlag, 2003, mens 2005-tallene er egne beregninger på baggrund af Lise Togebys metode. 1 Udlændinges repræsentation er beregnet som udlændinges andel af de valgte divideret med udlæn- dinges andel af de valg- og stemmeberettigede. Der er tale om underrepræsentation, når det beregnede tal er under 1. Ifølge Lise Togeby 9 er årsagen til underrepræsentationen i kommunalbestyrelserne især den skæve bosætning. Der bor meget få udlændinge fra tredjelande i de mindre landkommuner, hvor en stor del af det samlede antal kommunalbestyrelsesmedlemmer vælges. I mange kommuner, herunder især Københavns Kommune, er udlændinge fra tredjelande derimod overrepræsenteret i forhold til antallet af stemmeberettigede. Som det fremgår af tabel 8.9 udgør udlændinges repræsentation i Københavns Borgerrepræsentation i 2001 15 pct., mens de kun udgør 9 pct. af de stemmeberettigede. 9 Lise Togeby, “Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter”, Aarhus Universitetsforlag, 2003.


Tabel 8.9: Andelen af indvandrere og efterkommere fra tredjelande blandt valgte i kommunalbestyrelser og blandt valg- og stemmeberettigede i udvalgte kommuner i 2001 Antal valgte udlændinge Udlændinges andel af de valgte Udlændinges andel af de valg- og stemmeberettigede København 8 15 % 9 % Ishøj 3 18 % 15 % Gladsaxe 3 12 % 5 % Køge 2 8 % 4 % Odense 2 7 % 5 % Kilde: Lise Togeby, “Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter”, Aarhus Universitetsforlag, 2003. Med hensyn til udlændinges opstilling til valgene er tendensen, at der bliver færre indvandrerlister, og at udlændinge i højere grad opstiller på de store partiers valglister, hvilket indikerer, at kandidaterne i højere grad er ved at blive integrerede i det lokale politiske system. 8.5 Indvandreres og efterkommeres medlemskab af interesseorganisationer og foreninger Indvandrere og efterkommere har mulighed for at deltage i det politiske liv gennem interesseorganisationer eller foreninger, der kan varetage deres interesser. I dette afsnit belyses kort udlændinges organisering, herunder bl.a. integrationsrådenes samt Rådet for Etniske Minoriteters rolle og indflydelse. Lise Togeby 10 har analyseret udlændinges organisering og indflydelse i bl.a. Århus. I Århus var der i 2000 omkring 73 organisationer, der henvendte sig til udlændinge. Det er tyrkere og somaliere, der er de mest organiserede grupper. Analysen viser, at foreningerne dog overvejende er små og har få ressourcer, og at de stiller få politiske krav. Med integrationsloven i 1999 blev der mulighed for at oprette integrationsråd i kommunerne, som på lokalt plan kan fungere som rådgivere for kommunalbesty- 10 Lise Togeby, “Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter”, Aarhus Universitetsforlag, 2003. 147


relserne 11 . I 2002 var der integrationsråd i 62 kommuner. I 2004 var dette tal steget til 67 kommuner og i 2006 faldet til 63 kommuner. Det er især kommuner med mange indvandrere, som har oprettet integrationsråd, men enkelte kommuner med få indvandrere har også oprettet et råd. Inddragelsen af integrationsrådene i den politiske beslutningsproces varierer fra kommune til kommune, da det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at bestemme, i hvilket omfang integrationsrådene skal inddrages i de politiske beslutninger. Ifølge en undersøgelse, som Rådet for Etniske Minoriteter 12 har gennemført, havde 45 pct. af integrationsrådene i 2004 formel høringsret. Blandt de integrationsråd, som ikke havde formel høringsret, høres 68 pct. i praksis altid eller som regel af kommunalbestyrelsen. Medlemmerne af de kommunale integrationsråd kan stille op til Rådet for Etniske Minoriteter, som er landsdækkende. Rådet har til opgave at følge udviklingen og arbejdet i integrationsrådene og på baggrund heraf rådgive integrationsministeren i spørgsmål af betydning for flygtninge og indvandrere. Rådet for Etniske Minoriteter fungerer således bl.a. som bindeled mellem integrationsrådene og integrationsministeren. Sammenfattende vurderer Lise Togeby ud fra sine omfattende analyser, at udlændinges organisationer kun i begrænset omfang deltager i beslutninger om indvandrerpolitiske spørgsmål. Det vurderes derfor, at udlændinges organisationer ikke har den store indflydelse. Dertil kommer, at de enkelte organisationer/paraplyorganisationer ofte ikke er repræsentative for hele udlændingegruppen. 8.6 Indvandreres og efterkommeres øvrige politiske deltagelse Catinét Research har for Tænketanken spurgt omkring 1.000 udlændinge fra udvalgte ikke-vestlige lande, om de har udført politiske aktiviteter. Tabel 8.10 viser 11 Indtil den 1. januar 2004 var det obligatorisk for kommunerne at oprette et integrationsråd, hvis flere end 50 personer over 18 år skriftligt anmodede herom. 12 Rådet for Etniske Minoriteter, “Undersøgelse om integrationsrådenes høringsret og økonomiske mid- ler”, 2004. 148 KAPITEL 8. POLITISK DELTAGELSE


på baggrund af disse interview, hvor mange procent af de adspurgte der på forskellig måde har været politisk aktive. Samlet set har 55 pct. af de interviewede ikke deltaget i nogen af de nævnte politiske aktiviteter. 26 pct. har deltaget i demonstrationer, og 23 pct. af de adspurgte i interviewundersøgelsen svarer, at de har deltaget i en underskriftsindsamling. De, der samlet set er mest politisk aktive, er personer fra Libanon/Palæstina/statsløse og Pakistan, mens de mindst aktive 13 er personer med oprindelse i Somalia og Det tidl. Jugoslavien. Blandt pakistanerne har 35 pct. skrevet under på en underskriftsindsamling, og 37 pct. har deltaget i demonstrationer. Blandt libanesere/palæstinere/statsløse har 46 pct. deltaget i demonstrationer, og 29 pct. har undladt at købe bestemte varer af politiske grunde. I 1999 blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt yngre danskere, hvor de samme spørgsmål blev stillet. 14 Ser man bort fra, at der er tale om forskellige aldersgrupper, og at der er gået fem år mellem undersøgelserne, viser det sig, at indvandreres og efterkommeres politiske deltagelse ligner danskernes på en lang række områder. Dog er der flere udlændinge, der har deltaget i demonstrationer (26 pct.) og strejker (14 pct.) end danskere (henholdsvis 2 og 8 pct.), mens flere danskere har skrevet under på en underskriftsindsamling (9 procentpoint flere) og har undladt af politiske grunde at købe bestemte varer (18 procentpoint flere). 13 Dette måles ved at se på, hvilken befolkningsgruppe der har henholdsvis den laveste og den højeste andel, som ikke har deltaget i nogen af de nævnte politiske aktiviteter, eller som svarer “ved ikke”. 14 Marginaliseringsundersøgelsen 1999, resultaterne er bl.a. gengivet i Lise Togeby “Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter”, Aarhus Universitetsforlag, 2003. 149


Tabel 8.10: Politisk deltagelse blandt indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige lande samt danskere i 1999 og 2005: “Hvilken af følgende handlinger har du udført, mens du har boet i Danmark?” Skrevet under på en underskriftsindsamling Støttet politiske formål med penge Deltaget i offentligemøder,protestmøder,høringer Deltaget i demonstrationer Undladt af politiske grunde at købe bestemte varer Kontaktet en politiker for at give synspunkter til kende Indsendt artikler eller læserbreve til aviser mv. Deltaget i strejker Ingen af ovenstående/ved ikke Pakistan Irak Iran Somalia 150 KAPITEL 8. POLITISK DELTAGELSE Tyrkiet Det tidl. Jugoslavien Lib./ Pal./ statsl. I alt Danmark 35 % 14 % (37 %) (4 %) 34 % 10 % (22 %) 23 % 32 % 8 % 8 % (15 %) (2 %) 11 % 5 % (13 %) 9 % 8 % 20 % 12 % (34 %) (4 %) 17 % 5 % (23 %) 15 % 11 % 37 % 24 % (33 %) (7 %) 28 % 15 % (46 %) 26 % 2 % 13 % 7 % (25 %) (3 %) 17 % 3 % (29 %) 13 % 31 % 14 % 14 % (19 %) (2 %) 10 % 2 % (21 %) 10 % 12 % 10 % 10 % (20 %) (1 %) 11 % 4 % (13 %) 9 % 9 % 20 % 6 % (15 %) (3 %) 19 % 9 % (20 %) 14 % 8 % 39 % 59 % (42 %) (88 %) 44 % 75 % (35 %) 55 % 43 % Kilde: Catinét Research for Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, ”Omni- busundersøgelsen for 1. halvår 2005”, 2005. Oplysninger om Danmark stammer fra 1999 og er gengivet i Lise Togeby, “Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter”, Aarhus Universitetsforlag, 2003. Note: En parentes om et tal i tabellen betyder, at grundlaget for procentberegningen er under 100.


9. Grundlæggende værdier og normer, herunder kriminalitet 9.1 Indledning og sammenfatning Et af målene for en vellykket integration er, at udlændinge tilslutter sig og efterlever nogle grundlæggende værdier og normer i Danmark. Dette mål betyder ikke, at udlændinge skal opgive deres oprindelige kultur og religion. Men det indebærer, at udlændinge skal tilslutte sig og efterleve de værdier og normer, der er nødvendige for, at de kan deltage på lige fod med andre borgere i det danske samfund. Det er eksempelvis af stor betydning for integrationen, at udlændinge anerkender menneskers lige rettigheder uanset køn. Det skyldes, at en manglende ligestilling mellem kønnene kan forhindre, at kvinder med udenlandsk baggrund får en uddannelse og et arbejde og dermed bliver integrerede i det danske samfund. I Tænketankens første rapport fra 2001 blev der opstillet følgende eksempler på grundlæggende værdier og normer i Danmark: At alle borgere skal respektere de værdier og normer, som kommer til udtryk i Grundlovens bestemmelser om folkestyre og borgernes frihedsrettigheder. Til borgernes frihedsrettigheder hører religions-, ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed. Desuden indebærer frihedsrettighederne bl.a., at den personlige frihed og ejendomsretten er ukrænkelig. At alle borgere skal overholde landets øvrige love. At alle borgere skal have medbestemmelse på grundlæggende beslutninger om deres eget liv. At alle borgere skal anerkende menneskers lige rettigheder, herunder ligestilling uanset køn, etnisk baggrund eller religion. At alle borgere skal vise tolerance over for andres værdier og normer under forudsætning af, at disse værdier og normer ikke krænker ovennævnte grundlæggende værdier og normer i Danmark. 152 KAPITEL 9. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER OG NORMER


Der sker således eksempelvis brud på grundlæggende værdier og normer i Danmark: når borgere ikke accepterer andres ret til at dyrke deres religion, fremlægge deres synspunkter og danne foreninger inden for lovgivningens rammer. når borgere udøver vold eller begår tyveri og hærværk. når forældre tvinger deres børn til at indgå et ægteskab, som de ikke ønsker. når borgere diskrimineres eller trues på grund af deres køn, race, etniske baggrund eller kulturelle og religiøse normer. Disse grundlæggende værdier og normer samt brud herpå er naturligvis ikke udtømmende. Der kan således være andre værdier og normer end de nævnte, som kan være en hindring for en vellykket integration. Da Tænketanken udgav sin første rapport i 2001, forelå der kun få undersøgelser, der analyserede, i hvilket omfang udlændinge tilslutter sig og efterlever grundlæggende værdier og normer i Danmark. Det er desværre ligeledes tilfældet i dag. Tænketanken har på denne baggrund igangsat en større interviewundersøgelse, hvis formål er at afdække, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere tilslutter sig de grundlæggende værdier og normer i Danmark, som er beskrevet på den foregående side, samt hvordan udlændinges værdier og normer påvirker deres integration i det danske samfund. 1 1 Målgruppen for undersøgelsen er indvandrere i alderen 18 til 50 år fra følgende seks udvalgte oprindelseslande: Tyrkiet, Pakistan, Vestlige Balkan, Irak, Iran og Vietnam. De udvalgte oprindelseslande er blandt de ti ikke-vestlige lande, hvorfra flest indvandrere og efterkommere i Danmark har oprindelse. Herudover omfatter undersøgelsen efterkommere i alderen 18 til 50 år med oprindelse i Tyrkiet og Pakistan, som er de to største efterkommergrupper i Danmark. Der indgår derudover en dansk kontrolgruppe i undersøgelsen. Der søges gennemført omkring 600 interview pr. oprindelsesland. Professor Peter Gundelach, Sociologisk Institut ved Københavns Universitet, samt ph.d. Esther Nørregård-Nielsen, Rådgivende Sociologer, vil forestå analysen af de indsamlede data, mens konsulentfirmaet Rambøll Management varetager selve dataindsamlingen. Tænketanken forventer at udgive en rapport med undersøgelsens resultater ved udgangen af 2006. 153


Før resultaterne af denne undersøgelse foreligger, er det vanskeligt at belyse, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere tilslutter sig grundlæggende værdier og normer i Danmark. Det er dog muligt ved hjælp af kriminalitetsstatistik at analysere, i hvilken udstrækning udlændinge — i forhold til danskere — efterlever normen om, at alle borgere skal overholde landets love. Desuden findes der enkelte undersøgelser om diskrimination af udlændinge. Disse undersøgelser bliver imidlertid behandlet i kapitel 6. Som følge af det begrænsede datagrundlag på andre områder vil dette kapitel fokusere på omfanget af kriminalitet samt udviklingen i kriminalitetsbilledet i perioden fra 1999 til 2004. Kapitlet viser, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, set i forhold til deres andel af befolkningen, hyppigere begår kriminalitet end danskere. Både blandt udenlandske og danske mænd er omfanget af kriminalitet steget fra 1999 til 2004. Der er en tæt sammenhæng mellem den høje kriminalitetshyppighed blandt udlændinge og udlændinges gennemsnitligt lave alder og svage socioøkonomiske baggrund. Den svage socioøkonomiske baggrund er således formentlig en del af forklaringen på, at udlændinge har en høj kriminalitetshyppighed. Kausaliteten kan dog også gå den anden vej, dvs. at den høje kriminalitetshyppighed er med til at forklare den svage socioøkonomiske baggrund. Dette kapitel beskriver derudover tre undersøgelser, som i et vist omfang belyser indvandreres og efterkommeres værdier og normer i forhold til ligestilling mellem kønnene og medbestemmelse på eget liv. Hvad angår ligestilling mellem kønnene, viser to rapporter udarbejdet af LG Insight, at traditionelle værdier og normer hæmmer integrationen på arbejdsmarkedet blandt kvinder fra ikkevestlige lande. Når det gælder medbestemmelse på eget liv, viser en undersøgelse, at arrangerede ægteskaber blandt pakistanere i Danmark har en høj prestige i modsætning til tvangsægteskaber og ægteskaber baseret på følelser. 9.2 Overtrædelser af landets love En af de centrale grundlæggende værdier og normer i Danmark er, at alle borgere skal overholde landets love. I dette afsnit ses nærmere på, i hvilket omfang 154 KAPITEL 9. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER OG NORMER


udlændinge — i forhold til danskere — efterlever denne norm, idet afsnittet belyser omfanget af kriminalitet blandt henholdsvis udlændinge og danskere samt udviklingen i kriminalitetsbilledet i perioden fra 1999 til 2004. Først ses nærmere på sigtelser blandt udlændinge og danskere, og dernæst belyses antallet af danskere, indvandrere og efterkommere, der er blevet kendt skyldige ved domstolene eller har fået en bøde af politimesteren for en lovovertrædelse. Sigtelser Justitsministeriets Forskningsenhed har i en rapport belyst antallet af sigtelser blandt indvandrere, efterkommere og danskere i landets 54 politikredse. 2 Justitsministeriets rapport viser, at der i 2004 var flere sigtelser pr. 1.000 indvandrere eller efterkommere end pr. 1.000 danskere, jf. tabel 9.1. Tabel 9.1: Antal sigtelser pr. 1.000 indvandrere, efterkommere eller danskere i 2004 Indvandrere Efterkommere Danskere Sigtelser for lovovertrædelser 106 261 56 Herunder — Sigtelser for voldsforbrydelser 10 30 3 Kilde: Justitsministeriets Forskningsenhed, “Sigtelser 2004 fordelt efter indvandrerbaggrund og oprin- delsesland”, 2005. Der blev således rejst 56 sigtelser for en lovovertrædelse pr. 1.000 danskere i 2004, mens det tilsvarende tal for indvandrere og efterkommere var henholdsvis 106 og 261. Betragtes alene sigtelser for voldsforbrydelser, viser Justitsministeriets opgørelse, at der i 2004 var 3 sigtelser pr. 1.000 danskere, mens tallet for indvandrere og efterkommere var henholdsvis 10 og 30. Justitsministeriets rapport tager ikke højde for, at der blandt indvandrere og især efterkommere er en betydeligt højere andel af unge end blandt danskere. 2 Justitsministeriet, “Sigtelser 2004 fordelt efter indvandrerbaggrund og oprindelsesland”, 2005. Statistikken omfatter antal sigtelser og ikke antal sigtede personer. Det vil sige, at personer, der er sigtet for flere lovovertrædelser i 2004, vil tælle med i statistikken flere gange. Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at det er hyppigt, at en sigtet person sigtes for flere lovovertrædelser. 155


Det betyder, at der kan forventes en højere kriminalitetshyppighed blandt indvandrere og efterkommere, idet unge oftere begår kriminalitet end ældre. I rapporten korrigeres der dog for forskellen i aldersfordelingen mellem efterkommerne og danskerne. Denne korrektion betyder, at antallet af sigtelser for voldsforbrydelser pr. 1.000 efterkommere reduceres fra 30 til 11. Desuden er det langt fra alle sigtede indvandrere, efterkommere og danskere, der ender med at blive kendt skyldige for en lovovertrædelse. Det fremgår således af Justitsministeriets rapport, at omkring hver sjette sigtelse ikke fører til en fældende afgørelse. På straffelovsområdet 3 drejer det sig om mere end hver fjerde sigtelse. Dømte For at give et mere nuanceret billede af kriminaliteten blandt udlændinge og danskere, beskrives det i dette afsnit, hvor mange der er blevet kendt skyldige ved domstolene eller har fået en bøde af politimesteren for en lovovertrædelse, opdelt på køn og alder. I hele afsnittet anvendes betegnelsen “dømte” om disse personer. Oplysningerne bygger på særkørsler fra Danmarks Statistik. Af faktaboks 9.1 fremgår det, hvordan statistikken om kriminalitet er udarbejdet. 3 Dette område omfatter sædelighedsforbrydelser, voldsforbrydelser, ejendomsforbrydelser og andre straffelovsforbrydelser. 156 KAPITEL 9. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER OG NORMER


Faktaboks 9.1: Kriminalitetsstatistikken Kriminalitetsstatistikken i dette kapitel bygger på særkørsler fra Danmarks Statistik over antallet af personer, der har fået en afgørelse med kendelsen skyldig ved domstolene eller har fået en bøde af politimesteren for overtrædelse af enten straffeloven eller særlovene, herunder bl.a. færdselsloven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer. Bøder på mindre end 1.500 kr. for overtrædelse af færdselsloven indgår ikke i statistikken 1 . Personer, der har modtaget to eller flere afgørelser, indgår kun én gang i statistikken, idet kun overtrædelsen med den alvorligste afgørelse indgår i statistikken. Statistikken viser således ikke antallet af afgørelser. “Kriminalitetshyppigheden” viser andelen af personer, der har fået en eller flere afgørelser for lovovertrædelser, i forhold til den samlede befolkningsgruppe. Kriminalitetsstatistikken omfatter kun personer over den kriminelle lavalder, dvs. personer på 15 år og derover. 1 Før medio 2001 indgik bøder på mindre end 1.000 kr. for overtrædelse af færdselsloven ikke i sta- tistikken. Tabel 9.2 viser kriminalitetshyppigheden blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere i henholdsvis 1999 og 2004. Kriminalitetshyppigheden angiver andelen af personer, der har fået en eller flere afgørelser om lovovertrædelser i forhold til den samlede befolkningsgruppe. Det fremgår af tabellen, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, set i forhold til deres andel af befolkningen, hyppigere begår kriminalitet end danskere. Desuden viser tabellen, at mænd — uanset deres herkomst — hyppigere begår kriminalitet end kvinder. I 2004 var kriminalitetshyppigheden blandt mænd således 10 pct. for indvandrere fra ikke-vestlige lande, 21 pct. for efterkommere fra ikke-vestlige lande og 5 pct. for danskere. Blandt kvinder var de tilsvarende tal 2 pct., 3 pct. og 1 pct. 157


Tabel 9.2: Kriminalitetshyppighed blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere i 1999 og 2004 fordelt på køn og alder Mænd 15-19-årige 1 Indvandrere Efterkommere Danskere 1999 2004 1999 2004 1999 2004 15 % 17 % 16 % 19 % 7 % 10 % 20-24-årige 14 % 16 % 21 % 24 % 8 % 9 % 25-29-årige 11 % 13 % 20 % 21 % 7 % 8 % 30 år og derover 7 % 8 % 6 % 16 % 3 % 4 % I alt 9 % 10 % 18 % 21 % 4 % 5 % Antal skyldige 7.036 10.334 1.028 2.093 80.776 101.164 Kvinder 15-19-årige 1 3 % 3 % 2 % 2 % 1 % 2 % 20-24-årige 2 % 2 % 2 % 3 % 1 % 2 % 25-29-årige 1 % 2 % 3 % 3 % 1 % 2 % 30 år og derover 1 % 1 % 2 % 3 % 1 % 1 % I alt 2 % 2 % 2 % 3 % 1 % 1 % Antal skyldige 1.302 1.749 129 260 15.840 23.705 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Sta- tistik, Bef2b samt Danmarks Statistik, Statistikbanken, BEF3. 1 Denne aldersgruppe omfatter bl.a. personer, der var 15 år og dermed over den kriminelle lavalder, da de begik lovovertrædelsen, men endnu ikke var fyldt 15 år den 1. januar det pågældende år, hvor deres herkomst og alder er blevet registreret. Note: De indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark henholdsvis 1. januar 1999 og 2004. Det fremgår endvidere af tabel 9.2, at kriminalitetshyppigheden blandt mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er højere end blandt danske mænd, uanset hvilken aldersgruppe der er tale om. Desuden viser tabellen, at mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande, der er fyldt 30 år, kun har en lidt lavere kriminalitetshyppighed end de yngre efterkommere i 2004. Blandt danskere og indvandrere fra ikke-vestlige lande er der større forskel i kriminalitetshyppigheden mellem den ældre og de yngre aldersgrupper. Det kan dog skyldes, at de danskere og indvandrere fra ikke-vestlige, der er over 30 år, har en højere 158 KAPITEL 9. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER OG NORMER


gennemsnitsalder end efterkommere fra ikke-vestlige lande i samme aldersgruppe. Herudover fremgår det af tabellen, at kriminaliteten blandt mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i alle de viste aldersgrupper er steget fra 1999 til 2004. Det samme gælder for danske mænd. Den højere kriminalitetshyppighed blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande end blandt danskere kan hænge sammen med, at indvandrere og efterkommere generelt har en svagere socioøkonomisk baggrund end danskere. Danmarks Statistik har i undersøgelsen “Kriminalitet og national oprindelse 2002” 4 korrigeret for forskelle mellem udlændinge og danskere i alder og socioøkonomiske baggrundsfaktorer. Det viser sig, at forskellen i kriminalitetshyppigheden mellem udlændinge og danskere falder markant, når der korrigeres for socioøkonomisk stillingsgruppe, indkomst eller modtagelse af sociale ydelser. Eksempelvis var der i 2002 kun en overkriminalitet blandt mandlige indvandrere og efterkommere på 4 pct. i forhold til mænd i hele befolkningen, når der korrigeres for både forskelle i alder og socioøkonomisk stillingsgruppe 5 . Korrigeres der udelukkende for forskellen i alder, var der i 2002 en overkriminalitet på 38 pct. blandt mandlige indvandrere og efterkommere i forhold til mænd i hele befolkningen. Den generelt svage socioøkonomiske baggrund er således formentlig en del af forklaringen på, at udlændinge har en højere kriminalitetshyppighed end danskere. Kausaliteten kan dog også gå den anden vej, dvs. at høj kriminalitet kan være med til at forklare den svage socioøkonomiske baggrund blandt udlændinge. Tabel 9.3 viser, hvilke former for lovovertrædelser 15-29-årige mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere kendes skyldige i. Det fremgår bl.a. af tabellen, at der blandt mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er en højere andel af dømte, der er kendt skyldige i 4 Danmarks Statistik, “Statistiske Efterretninger, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2004:10, Kriminalitet og national oprindelse 2002”, 2004. Kriminalitetsstatistikken i undersøgelsen er fra 2002. 5 Socioøkonomisk stillingsgruppe er opdelt på: selvstændig, lønmodtager, arbejdsløs, uddannelsessø- gende, pensionist mv. og andre. 159


voldsforbrydelser og ejendomsforbrydelser 6 , end blandt danske mænd, mens det omvendte gælder overtrædelser af færdselsloven. Fra 1999 til 2004 er andelen af 15-29-årige mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande, der er kendt skyldige i voldsforbrydelser og ejendomsforbrydelser, faldet, mens relativt flere dømte efterkommere har overtrådt færdselsloven. Derimod er antallet af efterkommere, der er kendt skyldige i voldsforbrydelser og ejendomsforbrydelser, vokset fra med henholdsvis 61 pct. (fra 157 i 1999 til 252 i 2004) og 32 pct. (fra 305 i 1999 til 404 i 2004). Det skal sammenholdes med, at det samlede antal 15-29-årige mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande er steget med 66 pct. Tabel 9.3: 15-29-årige mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere med afgørelse i 1999 og 2004 fordelt på lovovertrædelsens art Indvandrere Efterkommere Danskere Andel 1999 2004 1999 2004 1999 2004 Sædelighedsforbrydelser 1 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % Voldsforbrydelser 11 % 13 % 15 % 13 % 7 % 7 % Ejendomsforbrydelser 33 % 24 % 30 % 20 % 24 % 18 % Andre straffelovsforbrydelser 3 % 4 % 4 % 4 % 2 % 2 % Færdselslov 41 % 45 % 38 % 47 % 57 % 59 % Særlove 11 % 14 % 12 % 16 % 10 % 13 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal Sædelighedsforbrydelser 29 21 4 4 158 173 Voldsforbrydelser 348 620 157 252 2.288 2.864 Ejendomsforbrydelser 1.042 1.098 305 404 8.177 6.863 Andre straffelovsforbrydelser 101 176 43 77 594 940 Færdselslov 1.291 2.066 390 927 19.099 23.057 Særlove 341 658 117 309 3.319 4.858 I alt 3.152 4.639 1.016 1.973 33.635 38.755 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Note: De indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark henholdsvis 1. januar 1999 og 2004. 6 Ejendomsforbrydelser omfatter bl.a. indbrud, tyveri, røveri, bedrageri, dokumentfalsk og hærværk. 160 KAPITEL 9. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER OG NORMER


Dømte i Kriminalforsorgens varetægt Kriminalforsorgen har i 2005 offentliggjort rapporten “Undersøgelse og anbefalinger vedrørende etniske minoriteter i Kriminalforsorgen 2005”. Rapporten viser, at udlændinges andel af Kriminalforsorgens klienter er steget fra 13 pct. til 15 pct. fra 2000 til 2005. I 2000 var der 1.191 udlændinge i Kriminalforsorgens varetægt, mens tallet i 2005 er steget til 1.988 udlændinge. Der er især sket en stigning i andelen af udlændinge blandt de indsatte i de lukkede fængsler, idet denne andel er steget fra 22 pct. til 30 pct. fra 2000 til 2005. Der er i perioden fra 2000 til 2005 stort set ikke sket nogen ændring med hensyn til, hvilken oprindelse udlændinge i Kriminalforsorgens varetægt har. I 2000 og 2005 var henholdsvis 71 og 72 pct. af disse udlændinge således fra mindre udviklede lande, mens henholdsvis 27 pct. og 26 pct. var fra mere udviklede lande 7 . Der er derimod i perioden sket en fordobling i kvinders andel af udlændinge i Kriminalforsorgens varetægt, idet denne andel er steget fra 3 pct. til 6 pct. fra 2000 til 2005. Holdningen til at overholde landets love Catinét Research gennemførte i 2002 en telefoninterviewundersøgelse blandt 388 indvandrere og efterkommere i alderen 15 til 20 år 8 . 88 pct. af indvandrerne og efterkommerne svarede, at det ikke er i orden at udøve kriminelle handlinger, ligegyldigt om det går ud over personer eller ting. 7 pct. var enige i udsagnet om, at det er i orden at udøve kriminelle handlinger, så længe det ikke skader nogen personer. 5 pct. erklærede sig enige i udsagnet om, at det er i orden at udøve kriminelle handlinger, så længe det ikke går ud over ens familie og ens nærmeste venner. Der foreligger ingen tilsvarende tal for danskere. 9.3 Tilslutning til andre grundlæggende værdier og normer Som nævnt i indledningen til dette kapitel foreligger der kun få undersøgelser om udlændinges tilslutning til grundlæggende værdier og normer i Danmark. I dette 7 En resterende gruppe på 2 pct. havde uoplyst oprindelsesland. 8 10 ud de 388 respondenter var dog mindst 21 år. Respondenterne havde oprindelse i følgende syv ikke-vestlige lande: Det tidl. Jugoslavien, Tyrkiet, Pakistan, Iran, Irak, Somalia og Libanon. 161


afsnit beskrives resultaterne af tre undersøgelser, som i et vist omfang belyser indvandreres og efterkommeres værdier og normer i forhold til ligestilling mellem kønnene og medbestemmelse på eget liv. Ligestilling mellem kønnene LG Insight har i en rapport 9 , der blev udarbejdet for Integrationsministeriet og offentliggjort i 2005, analyseret værdiers og normers betydning for tyrkiske kvinders erhvervsdeltagelse og uddannelse. Rapporten bygger bl.a. på interview foretaget blandt 60 ledige kvinder med tyrkisk baggrund 10 . Rapportens datagrundlag er således relativt beskedent og selektivt. Det fremgår af rapporten, at den tyrkiske befolkningsgruppe i Danmark er meget polariseret. Sammenlignet med andre indvandrergrupper er der således en større andel af de tyrkiske kvinder, som er velintegrerede på det danske arbejdsmarkedet, men der samtidig også en større andel, der er langvarigt uden for arbejdsmarkedet og stærkt marginaliserede. Rapporten fokuserer på den sidstnævnte gruppe, der har en ustabil eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Rapporten viser endvidere, at hovedparten af de tyrkiske kvinder gerne må arbejde, men at deres erhvervsdeltagelse er begrænset af bl.a. værdier og normer, der skal beskytte mandens og familiens ære og omdømme. Hovedreglen er, at den tyrkiske mand lægger stor vægt på selv at kunne forsørge sin kone og familie. Hvis manden har en god indkomst, vil han derfor typisk foretrække, at kvinden går hjemme og passer børn, familie og hjem. I en gruppe dårligt integrerede familier fastholdes kvinden endvidere i hjemmet, fordi manden er bange for at miste kontrollen over hende og familien. Desuden fremgår det af rapporten, at de tyrkiske kvinder har et meget positivt syn på uddannelse. De interviewede indvandrerkvinder med tyrkisk baggrund peger således alle på, at uddannelse er vigtigt for deres børn, og at deres egne døt- 9 LG Insight, “Interesser og holdninger til arbejde — Fokus på indvandrerkvinder og beskæftigelsesindsatsen”, 2005. 10 Rapporten bygger på interview med 60 ledige tyrkiske kvinder og 15 tyrkiske mænd, interview med 30 institutionelle aktører og fokusgruppeinterview med udvalgte institutionelle aktører. De institutionelle aktører omfatter bl.a. kommuner, AF-enheder og uddannelsesinstitutioner. 162 KAPITEL 9. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER OG NORMER


re skal have en uddannelse. Flere kvinder udtrykker ligeledes interesse i almen uddannelse for at kunne hjælpe og støtte deres børns skolegang. De interviewede efterkommerkvinder anser ligeledes uddannelse som vigtigt, idet det er et skridt på vejen til at skabe social og økonomisk mobilitet og til at blive bedre integreret i det danske samfund end forældrene. Kvinderne er dog klar over, at deres uddannelsesforløb og deres uddannelses- og jobønsker kan blive indhentet af de tyrkiske normer og traditioner for tidligt ægteskab og børn, hvorved uddannelsen enten må stilles i bero eller opgives. Overordnet viser rapporten således, at traditionelle værdier og normer hæmmer tyrkiske kvinders integration på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Dette gør sig typisk gældende i store almene boligområder, hvor de tyrkiske familier har en ringe kontakt til resten af samfundet, og hvor en række værdier og traditioner bliver videreført uafhængigt af — og i nogle tilfælde i konflikt med — det omkringliggende samfunds værdier og normer. Rapporten ser endvidere specifikt på de tyrkiske kvinders opfattelse af de beskæftigelsesrettede tilbud (aktive tilbud og kontaktsamtaler) og deres generelle samspil med den beskæftigelsespolitiske aktør. Der sondres i den forbindelse mellem følgende typer af kvinder: medspillere, modspillere og gruppen præget af afmagt/resignation. Enkelte af de interviewede kvinder betegnes som medspillere, der er positive over for aktiveringssystemet. Langt hovedparten af kvinderne er imidlertid modspillere, der giver udtryk for vrede og frustration over at blive mødt med krav om at deltage i aktive tilbud og kontaktsamtaler. Til modspillerne hører kvinder, der ikke tror på effekten af aktive tilbud, og som gerne vil lades i fred af hensyn til børnepasning og andre familieopgaver. For at undgå aktive tilbud har modspillerne udviklet en række undvigestrategier, hvor den enkelte forsøger at fremstille sig selv som uegnet til at deltage i aktive tilbud. Typiske undvigestrategier kan fx indebære forsøg på at overbevise sagsbehandlere om, at den enkelte har for dårligt helbred eller manglende sproglige 163


kompetencer. Til modspillerne hører også kvindernes ægtemænd, der typisk har en meget negativ opfattelse af de krav og tilbud, som kvinderne mødes med. En tredje gruppe af kvinder føler afmagt/resignation, da de ikke forstår deres rettigheder og pligter i aktiveringssystemet. En del kvinder finder desuden, at de bliver misforstået og fejlbehandlet med forkerte tilbud, typisk fordi de mener, at de er syge. I denne gruppe findes endvidere et mindre antal kvinder, som har taget en uddannelse i Tyrkiet eller i Danmark, men alligevel ikke har kunnet få et arbejde. Disse kvinder tror ikke på, at der på arbejdsmarkedet er en vilje til at ansætte kvinder med ikke-dansk baggrund. Herudover er der i gruppen præget af afmagt/resignation kvinder, der viljeløst forsøger at behage både deres mænd og det danske samfund og reelt har opgivet at forme deres eget liv. Ovenstående resultater understøttes af rapporten “Kvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning på Fyn” fra 2004, der ligeledes er udarbejdet af LG Insight. Denne rapport bygger bl.a. på interview med 60 indvandrerkvinder fra tredjelande på Fyn. 11 Ifølge rapporten udtrykker mange af de interviewede indvandrerkvinder et ønske om at arbejde. Kvindernes kompetencer samt deres sociale og kulturelle position betyder imidlertid, at de ikke tror på, at der er plads til dem på det danske arbejdsmarked. Dette svækker kvindernes motivation til aktivt at søge arbejde. Den manglende tro på, at det reelt er muligt at få arbejde, skyldes også, at der findes meget få kvinder i beskæftigelse i deres netværk. En stor del af kvinderne mangler en egentlig arbejdsidentitet, da de i langt højere grad er orienteret mod hjemmet end mod arbejdsmarkedet. Der findes i de fleste indvandrerfamilier — især blandt familierne fra Tyrkiet, Somalia og Libanon — et kønsrollemønster, hvor kvinden varetager alle huslige pligter, mens det hovedsageligt er mandens opgave at forsørge familien. Flere af kvinderne peger i 11 Undersøgelsen omfatter kvinder på Fyn, som er kommet til Danmark som indvandrere fra tredjelande. Efterkommere indgår ikke i undersøgelsen. Som led i undersøgelsen er der bl.a. gennemført interview med 60 indvandrerkvinder fra tredjelande på Fyn samt sagsbehandlere, vejledere og konsulenter m.m., der står for det daglige arbejde med rådgivning og aktivering af disse kvinder. 164 KAPITEL 9. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER OG NORMER


den forbindelse på, at deres eventuelle erhvervsdeltagelse må forudsætte, at manden får et arbejde — også selv om kvinden er bedre kvalificeret og tættere på arbejdsmarkedet end manden. De interviewede indvandrerkvinder er enige om, at islam ikke indeholder en modstand mod kvinders aktive arbejdsmarkedstilknytning. Tværtimod mener mange af kvinderne, at islam tilskynder til selvforsørgelse. Der eksisterer dog forskellige religiøse kulturer, som bestemmer, under hvilke vilkår kvinderne kan udøve erhverv, herunder fx hvorvidt det er acceptabelt for kvinden at foretage personlig pleje på mænd eller at røre ved svinekød. Det er således mere kultur end religion, der er sætter grænser for kvindens muligheder for at arbejde. I lighed med LG Insights undersøgelse fra 2005 viser denne rapport fra 2004 således, at traditionelle værdier og normer hæmmer integrationen på arbejdsmarkedet blandt indvandrerkvinder fra tredjelande. Medbestemmelse på eget liv Der sker et brud på grundlæggende værdier og normer i Danmark, når forældre tvinger deres børn til at indgå et ægteskab, som de ikke ønsker. Disse tvangsægteskaber adskiller sig fra ægteskaber, der er baserede på den enkeltes eget valg, og arrangerede ægteskaber, hvor både den unge selv og familien involveres i beslutningen. Grænsen mellem arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber kan dog være flydende. Der findes ingen pålidelig statistisk opgørelse over, hvordan indvandrere og efterkommere fordeler sig på disse tre ægteskabsformer, men ifølge en gennemgang af forskningen på området er der næppe tvivl om, at mange ægteskaber er arrangerede, mens egentlige tvangsægteskaber formentlig er sjældne. 12 12 Akademiet for Migrationsstudier i Danmark, “Integrationsforskningen i Danmark 1980-2002”, Ministe- riet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2002. 165


Denne vurdering understøttes af en kvalitativ undersøgelse blandt pakistanere i Danmark, der er foretaget af antropologen Mikkel Rytter. 13 Mikkel Rytter sondrer på baggrund af sin undersøgelse mellem arrangerede ægteskaber, tvangsægteskaber og “lovemarriages” (dvs. “kærlighedsægteskaber”). Generelt er det blandt pakistanere forbundet med stor prestige at bortgifte sine børn i et arrangeret ægteskab. Derimod ses tvangsægteskabet som en afvigelse fra normen. Et lovemarriage er ligeledes ofte ilde set. Det faktum, at de unge selv har fundet hinanden og giftet sig med eller uden forældrenes accept sandsynliggør en tæt — måske seksuel — forbindelse bag forældrenes ryg. Da et lovemarriage er baseret på følelser, betragtes det endvidere som særdeles usikkert. De unge pakistanere i undersøgelsen giver derfor udtryk for, at de ofte forsøger at få et lovemarriage til at ligne et arrangeret ægteskab. Denne manipulation med ægteskabskategorierne har til hensigt at få den enkelte familie til at fremstå som en god familie. 13 Mikkel Rytter, “Én som os” — ægteskaber blandt pakistanere i Danmark”, AMID Working Paper Series 33/2003, 2003. 166 KAPITEL 9. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER OG NORMER


10. Anbefalinger Tænketanken opstillede i sin første rapport “Udlændinges integration i det danske samfund” fra 2001 syv mål for en vellykket integration, der ligeledes anvendes i denne rapport. Efter Tænketankens opfattelse er de fire vigtigste mål i hovedtræk, at udlændinge i samme grad som danskere skal have en uddannelse, være i arbejde og kunne forsørge sig selv, samt at udlændinge skal tilslutte sig og efterleve grundlæggende værdier og normer i Danmark. Opnåelsen af disse fire mål er en væsentlig betingelse for, at vi kan opretholde en god samfundsøkonomi og for, at der ikke bliver store økonomiske og kulturelle skel i det danske samfund. Det vil ligeledes være en vigtig forudsætning for opnåelsen af de tre øvrige mål, der indebærer, at udlændinge ikke må diskrimineres, at der skal være kontakt mellem udlændinge og danskere i hverdagen, og at udlændinge i samme omfang som danskere skal deltage i det politiske liv. Denne rapport viser, at der inden for de syv mål for en vellykket integration har været en del positive udviklingstendenser i de seneste år, men at der også har været negative udviklingstendenser. Samlet set er det danske samfund fortsat langt fra en vellykket integration. Denne vurdering bygger primært på, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande ligger betydeligt under niveauet for danskere, hvad angår uddannelse, beskæftigelse og selvforsørgelse. Dette er ikke mindst et alvorligt problem i forhold til efterkommerne, bl.a. på baggrund af at antallet af 16-24-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande bliver mere end tredoblet fra 2005 til 2020. I de senere år er der gennemført en række ændringer af indvandrings- og integrationspolitikken i Danmark. Der er bl.a. sket stramninger af udlændingeloven, og der kommer nu langt færre nye flygtninge og familiesammenførte til Danmark. Dermed kan indsatsen koncentreres om de udlændinge, der allerede befinder sig i landet. Desuden er der indført en starthjælp, som er væsentligt lavere end kon- 168 KAPITEL 10. ANBEFALINGER


tanthjælpen for at give nyankomne udlændinge et større incitament til at arbejde. Det forhold, at det danske samfund i dag fortsat er langt fra en vellykket integration, kunne tyde på, at ændringerne af indvandrings- og integrationspolitikken ikke har været tilstrækkelige. Det er Tænketankens opfattelse, at disse initiativer — og lignende tiltag — heller ikke i fremtiden er nok til at sikre en vellykket integration. Det skyldes bl.a., at indsatsen primært har rettet sig mod de individuelle barrierer for en forbedret integration, der er knyttet til den enkelte indvandrer eller efterkommer. Til gengæld har indsatsen fokuseret for lidt på de generelle barrierer, der vedrører arbejdsmarkedet og velfærdssystemet i Danmark. Også i integrationsdebatten blandt borgere og politikere har der været for meget fokus på de individuelle barrierer for forbedret integration og for lidt fokus på de generelle barrierer. I debatten er det derfor blevet overset, at arbejdsmarkedets og velfærdssamfundets indretning er en væsentlig årsag til, at Danmark fortsat er langt fra en vellykket integration. 10.1 Barrierer for forbedret integration I dette afsnit gives en nærmere beskrivelse af ovennævnte individuelle og generelle barrierer for en forbedret integration. De individuelle barrierer Indvandreres og efterkommeres relativt svage kvalifikationer hører til de individuelle barrierer for en forbedret integration. Som det fremgår af kapitel 3, har udlændinge fra ikke-vestlige lande i mindre grad end danskere fuldført en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. Desuden har nogle udlændinge utilstrækkelige danskkundskaber. De svage kvalifikationer er — som beskrevet i kapitel 4 — en medvirkende årsag til, at udlændinge fra ikke-vestlige lande har en lavere beskæftigelsesfrekvens end danskere. Nogle indvandreres og efterkommeres værdier og normer — fx omkring kønnenes ligestilling — er ligeledes en individuel barriere for en forbedret integration. Vi er 169


derfor nødt til at stille krav om, at udlændinge tilslutter sig visse grundlæggende værdier og normer i Danmark, hvis integrationen skal lykkes. Som det fremgår af kapitel 9, findes der i dag meget få undersøgelser af udlændinges værdier og normer. Tænketanken har på denne baggrund igangsat en større interviewundersøgelse, der skal afdække, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere tilslutter sig grundlæggende værdier og normer i Danmark, samt hvordan udlændinges værdier og normer påvirker deres integration i det danske samfund. Desuden forekommer der forskelsbehandling af indvandrere og efterkommere, hvilket også kan være en væsentlig barriere for en vellykket integration. Forskelsbehandlingen spænder fra en uskreven praksis til nedskrevne krav om dansk statsborgerskab i politiet, Kriminalforsorgen og forsvaret, der efter Tænketankens opfattelse savner en relevant begrundelse. De generelle barrierer Når vi er langt fra en vellykket integration, skyldes det endvidere generelle barrierer på arbejdsmarkedet og i det danske velfærdssystem. Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved høje mindstelønninger og endnu højere lokalt aftalte startlønninger, hvilket gør det svært for befolkningsgrupper med svage kvalifikationer at komme i ordinær beskæftigelse. Det har afgørende betydning for integrationen på arbejdsmarkedet, da udlændinge fra ikke-vestlige lande som nævnt ofte har svage kvalifikationer. Der er en tæt sammenhæng mellem de høje mindstelønninger og de høje sociale ydelser i Danmark. I et samfund med høje sociale ydelser — og en betydelig modregning af arbejdsindtægter i de sociale ydelser — bliver mindstelønningerne høje, da det ellers ikke vil kunne betale sig at arbejde. De relativt mange udlændinge med svage kvalifikationer får dermed vanskeligt ved at komme i beskæftigelse og bliver i stedet for fastholdt på offentlig forsørgelse. Dette belaster de offentlige finanser og medfører krav om restriktive indvandringsregler, især i forhold til flygtninge og familiesammenførte. Der er således et dilemma mellem på den ene side høje sociale ydelser, som sikrer alle borgere en vis minimumslevestandard, og på den anden side beskæftigelse af udlændinge samt generelt lem- 170 KAPITEL 10. ANBEFALINGER


pelige indvandringsregler. Dette dilemma kan dog delvist afhjælpes, hvis der sker en betydelig lempelse af modregningsreglerne for arbejdsindtægter i de sociale ydelser, jf. afsnit 10.5. 10.2 Virkemidler til forbedret integration Der er overordnet tre virkemidler, der kan sikre en forbedret integration. Disse virkemidler beskrives nærmere nedenfor, mens Tænketankens anbefalinger til initiativer fremlægges i de efterfølgende afsnit. To af disse virkemidler — indvandringspolitikken og integrationspolitikken — skal mindske de ovenfor beskrevne individuelle barrierer, der knytter sig til den enkelte indvandrer og efterkommer. Det tredje virkemiddel — arbejdsmarkeds- og velfærdsreformer — skal mindske de ovenfor beskrevne generelle barrierer på arbejdsmarkedet og i det danske velfærdssystem. Indvandringspolitikken Indvandringspolitikken kan anvendes til at forbedre fremtidige indvandreres kvalifikationer. Indvandringspolitikken kan principielt ændres, således at der sker en lempelse af indvandringsreglerne for velkvalificerede indvandrere. Omvendt kunne kravene skærpes for flygtninge og familiesammenførte, der generelt må antages at have relativt svage kvalifikationer. Ændringer i indvandringspolitikken forbedrer dog ikke kvalifikationerne blandt de udlændinge, der allerede bor i Danmark, og mindsker dermed ikke det største problem, nemlig den manglende integration af de herboende indvandrere og efterkommere. Selv om indvandringspolitikken kan anvendes til at forbedre fremtidige indvandreres kvalifikationer, er det efter Tænketankens opfattelse begrænset, hvor meget der kan gøres. Det skyldes for det første, at Danmark formentlig kun kan tiltrække få velkvalificerede indvandrere på grund af den relativt lige lønfordeling på det danske arbejdsmarked, de høje skatter, de sproglige barrierer og det begrænsede arbejdsmarked for specialister. 171


For det andet har Danmark allerede i dag meget restriktive indvandringsregler for flygtninge og familiesammenførte, og det er tvivlsomt, om vi kan skærpe kravene. Desuden er der sket et betydeligt fald i antallet af nyankomne flygtninge og familiesammenførte siden 2001. Det betyder, at eventuelle yderligere stramninger i indvandringsreglerne kun vil have betydning for et begrænset antal flygtninge og familiesammenførte. Integrationspolitikken Kvalifikationerne blandt de indvandrere og efterkommere, der bor her i landet, kan navnlig på lang sigt forbedres gennem integrationspolitikken, der især omfatter tiltag på uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet. Integrationspolitikken kan eksempelvis styrkes, så tosprogede børns faglige og sproglige kundskaber forbedres. Det kan bl.a. ske ved, at der tilbydes undervisning og lektiehjælp uden for normal skoletid til elever i grundskolen. Desuden kan det høje frafald på de erhvervsfaglige uddannelser blandt unge udlændinge mindskes ved, at der gennemføres ændringer af uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse. Integrationspolitikken kan endvidere ændres ved, at der gøres en større indsats over for familiesammenførte og ved, at nyankomne udlændinge i højere grad belønnes, når de kommer i beskæftigelse og lærer dansk. Arbejdsmarkeds- og velfærdsreformer Beskæftigelsesmulighederne for udlændinge — og danskere — med svage kvalifikationer kan forbedres gennem arbejdsmarkeds- og velfærdsreformer. Arbejdsmarkeds- og velfærdsreformerne kan eksempelvis indebære, at arbejdsmarkedets parter aftaler en indslusningsløn, der ligger under mindstelønnen, så udlændinge og danskere med relativt svage kvalifikationer kan få et arbejde. Desuden kan der gives tilskud til arbejdsgivere, der ansætter udlændinge i lavtlønnede job, som kræver beskedne kvalifikationer. Tilskuddene kan finansieres gennem bidrag fra alle arbejdsgivere og dermed i praksis af de arbejdsgivere, der ikke etablerer de lavtløn- 172 KAPITEL 10. ANBEFALINGER


nede job. Udlændinge kan endvidere tilskyndes til at tage et lavtlønnet arbejde gennem en lempelse af modregningsreglerne og andre justeringer af de sociale ydelser samt en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget. Det er Tænketankens vurdering, at det danske samfund er nødt til at anvende alle tre virkemidler for at forbedre integrationen. Selv med disse virkemidler kan det dog ikke forventes, at udlændinge kommer i beskæftigelse i samme omfang som danskere. Det skyldes for det første, at der som tidligere nævnt er et dilemma mellem på den ene side høje sociale ydelser, som sikrer alle borgere en vis minimumslevestandard, og på den anden side beskæftigelse af udlændinge. Dette dilemma kan dog delvist afhjælpes, hvis der sker en betydelig lempelse af modregningsreglerne for arbejdsindtægter i de sociale ydelser, jf. afsnit 10.5. Det skyldes for det andet, at udlændinges værdier og normer — fx omkring kvinders rolle på arbejdsmarkedet — er en væsentlig barriere for god integration, og at disse værdier og normer kun langsomt kan ændres selv med øget uddannelse og beskæftigelse blandt udlændinge. I de følgende afsnit fremlægger Tænketanken anbefalinger til initiativer, der kan forbedre integrationen af indvandrere og efterkommere i det danske samfund. De er opdelt i anbefalinger, der vedrører de tre ovennævnte virkemidler: indvandringspolitikken, integrationspolitikken samt arbejdsmarkeds- og velfærdsreformer. Det er primært staten, kommunerne samt arbejdsmarkedets parter, der har ansvaret for at gennemføre disse anbefalinger. Det foreslås i den forbindelse, at de nye og større kommuner vedtager en integrationspolitik med nøje definerede mål og indsatsområder, som skal bidrage til en vellykket integration. Nogle af anbefalingerne er også blevet fremlagt i Tænketankens tidligere rapporter. Disse anbefalinger er medtaget i denne rapport, da de efter Tænketankens opfattelse fortsat er relevante bud på, hvordan integrationen kan forbedres. 10.3 Anbefalinger vedrørende indvandringspolitikken Bedre mulighed for indvandring af velkvalificeret arbejdskraft Udlændinge, der ikke kommer fra Norden eller EU-/EØS-landene, kan — som hovedregel — kun komme til Danmark for at arbejde eller etablere sig som selv- 173


stændige erhvervsdrivende, hvis der er mangel på den type af arbejdskraft eller den type af selvstændige erhvervsdrivende, som ønsker at slå sig ned i Danmark. Desuden kan udlændinge som udgangspunkt ikke komme hertil med henblik på at arbejde, før de har fået et job i Danmark. I de kommende år vil arbejdsstyrken være faldende i Danmark, samtidig med at der vil blive stigende efterspørgsel efter veluddannede og erfarne medarbejdere. Det er derfor vigtigt, at højtkvalificerede udlændinge let kan komme til Danmark og indgå i arbejdsstyrken. Tænketanken anbefalede i rapporten “Udlændinge- og integrationspolitikken i Danmark og udvalgte lande” fra 2004, at velkvalificerede udlændinge, der har opnået et vist antal point i et pointsystem, kan få opholdstilladelse i en periode for at søge arbejde i Danmark. I pointsystemet skal der bl.a. gives point efter alder, uddannelse, sprogfærdigheder og erhvervserfaring. Anbefalingen er inspireret af det canadiske pointsystem for økonomisk indvandring og skal supplere de eksisterende danske indvandringsregler. Tænketanken mener, at denne anbefaling fortsat er relevant. Tænketanken kan derfor tilslutte sig regeringens forslag om en green card-ordning, der giver særligt velkvalificerede udlændinge adgang til Danmark i op til seks måneder for at søge arbejde. Tænketanken mener dog ikke, at regeringens forslag er tilstrækkeligt. Det skyldes, at velkvalificerede udlændinge efter forslaget kun må arbejde i Danmark, hvis udlændingen finder et fast arbejde, der lever op til de almindelige kriterier for en opholdstilladelse med henblik på arbejde (inklusive regeringens forslag om en udvidelse af Jobkort-ordningen). Efter Tænketankens opfattelse skal velkvalificerede udlændinge, der finder et arbejde i Danmark, kunne arbejde her i landet, uanset hvilket arbejde udlændingen får. Som før nævnt er det dog formentlig begrænset, hvor mange velkvalificerede indvandrere Danmark kan tiltrække set i lyset af den relativt lige lønfordeling på 174 KAPITEL 10. ANBEFALINGER


det danske arbejdsmarked, de høje skatter, de sproglige barrierer og det begrænsede arbejdsmarked for specialister. Betingelserne for familiesammenføring skal afhænge af den familiesammenførtes kvalifikationer En række betingelser skal i dag som hovedregel være opfyldt, for at udlændinge kan blive familiesammenført med deres ægtefælle, registrerede partner eller samlever i Danmark. Ingen af disse betingelser afhænger af den familiesammenførtes kvalifikationer. Tænketanken foreslår, at tilknytningskravet 1 helt skal bortfalde, og at kravet til bankgarantiens størrelse 2 skal lempes, hvis den familiesammenførte har gode kvalifikationer og har bestået en test i dansk og danske samfundsforhold inden familiesammenføringen. Denne anbefaling vil sikre, at det bliver lettere at komme til Danmark for de familiesammenførte, som har de nødvendige kvalifikationer til at få et arbejde og blive selvforsørgende. 10.4 Anbefalinger vedrørende integrationspolitikken Tiltag på uddannelsesområdet Det er vigtigt både for den enkelte udlænding og for det danske samfund, at flere indvandrere og efterkommere fuldfører en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. Det fremgår således af kapitel 4, at et stigende dansk uddannelsesniveau forbedrer beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Hertil kommer, at uddannelse og efterfølgende beskæftigelse ikke alene har positiv betydning for den enkelte udlændings integration, men også for integrationen af vedkommendes børn. Da antallet af navnlig unge efter- 1 Tilknytningskravet indebærer, at parternes samlede tilknytning til Danmark skal være større end deres samlede tilknytning til et andet land. Som det fremgår af faktaboks 7.1, er der dog undtagelser fra dette tilknytningskrav. 2 Personen, der bor i Danmark, skal i dag stille en bankgaranti, der udgør et fast beløb på 55.241 kr. (2006-sats). Kommunen kan inddrive bankgarantien til at dække kommunens eventuelle udgifter til sociale ydelser til ægtefællen. 175


kommere fra ikke-vestlige lande er voksende, er uddannelsesområdet særligt vigtigt at fokusere på i fremtiden. Tænketanken peger derfor i det følgende på en række tiltag på uddannelsesområdet, som vil medvirke til, at flere indvandrere og efterkommere fuldfører en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. Herudover vil Tænketanken generelt pege på, at undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelserne bør styrke integrationen ved at give eleverne forståelse for og viden om såvel majoritetsbefolkningens som de etniske minoriteters historie, kultur og religion. Styrket sprogstimulering af tosprogede småbørn Det er i dag obligatorisk for tosprogede småbørn at deltage i sprogstimulering fra treårsalderen og indtil skolestart, hvis børnene efter en sagkyndig vurdering har behov for det. Sprogstimuleringen kan foregå i børnehaver og andre dagtilbud, på folkeskoler, på frie grundskoler eller i hjemmet. Sprogstimuleringen skal medvirke til, at børnene har tilstrækkelige danskkundskaber ved skolestart og dermed bedre muligheder for at få en god skolegang. Med henblik på at sikre tosprogede børn alderssvarende kompetencer 3 ved skolestart anbefaler Tænketanken, at der fra centralt hold udarbejdes læseplaner for sprogstimulering og kompetencetilegnelse med udgangspunkt i de seks læreplanstemaer for dagtilbud. Denne anbefaling tager bl.a. udgangspunkt i den nyeste PISA-rapport 4 , hvor det fremgår, at de lande, hvor indvandrere eller efterkommere opnår gode PISA-resultater, har en tendens til at have et veletableret sprogstøtteprogram med relativt klart definerede mål og standarder. Undervisning og lektiehjælp uden for normal skoletid For at styrke de tosprogede elevers faglige kundskaber og dermed forbedre deres muligheder for at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse anbe- 3 Personlige, sociale, sproglige, motoriske, omverdensmæssige samt kulturelle og værdimæssige. 4 OECD, “Where immigrant students succeed — A comparative review of performance and engagement in PISA 2003”, 2006. 176 KAPITEL 10. ANBEFALINGER


fales det, at der i grundskolen og på ungdomsuddannelserne indføres undervisning og lektiehjælp uden for normal skoletid. 5 Lektiehjælpen og undervisningen skal være obligatorisk for de elever, der vurderes at have behov for det. Elevens behov kan bl.a. vurderes på grundlag af de nye nationale obligatoriske test. Der bør endvidere gennemføres forsøg med lektiehjælp på modersmålet uden for normal skoletid til de tosprogede elever, for hvem det vil være betydeligt lettere at lære og forstå eksempelvis matematik og fysik på elevens modersmål end på dansk. Desuden anbefales det, at de lærere, der underviser tosprogede elever, tilbydes efteruddannelse. Efteruddannelsen skal fokusere på at give lærerne bedre kompetencer til at kommunikere med de tosprogede elever, håndtere kulturelt specifikke problemer samt kunne se elevernes ressourcer og bygge videre på dem i undervisningen. Udvikling af erhvervsuddannelserne Tænketankens to tidligere rapporter om udlændinges uddannelse 6 viser bl.a., at mange unge indvandrere og efterkommere falder fra erhvervsuddannelserne og de øvrige erhvervsfaglige uddannelser. Frafaldet på erhvervsuddannelserne skyldes især faglige og sproglige problemer og delvist i sammenhæng hermed, at mange af de unge udlændinge har svært ved at få en praktikplads. Tænketanken mener derfor, at der er behov for ændringer af erhvervsuddannelsernes indhold og tilrettelæggelse. Med henblik på at sikre alle elever en praktikplads anbefales det, at det fremover skal påhvile erhvervsskolerne at finde praktikpladser til eleverne på erhvervsuddannelserne. 7 Desuden anbefales det, at færdiggørelsestaxametret for 5 Den supplerende undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen skal allerede i dag normalt placeres uden for elevens almindelige timer. 6 Tænketanken, “Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet”, 2004 samt Tænketanken, “Udlændinge på ungdomsuddannelserne — frafald og faglige kundskaber”, 2005. 7 I Norge findes en tilsvarende ordning. Det er dog ikke erhvervsskolerne, men amterne, der har ansvaret for at skaffe praktikpladserne. Der er ikke mangel på praktikpladser på en arbejdsplads i Norge, men udbuddet af praktikpladser svarer ikke altid til behovet inden for de enkelte fag og sektorer. 177


grundforløbet først udbetales til den erhvervsskole, der har udbudt grundforløbet, når eleven har påbegyndt et hovedforløb. Dette vil give skolerne en tilskyndelse til at finde praktikpladser til eleverne, da en elev først kan påbegynde hovedforløbet, når eleven har opnået en praktikplads. De praktikpladser, erhvervsskolerne finder, skal så vidt muligt være i en virksomhed. Det anbefales derfor, at arbejdsgivere, der opretter ekstra praktikpladser, får en betydeligt højere præmie end i dag. Hvis erhvervsskolerne ikke kan finde et tilstrækkeligt antal praktikpladser i en virksomhed, skal de tilbyde eleverne skolepraktik. Erhvervsskolerne skal kunne anvende adgangsbegrænsning inden for de uddannelser, hvor antallet af unge, der ønsker en erhvervsuddannelse, er for højt i forhold til de fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Eleverne skal fortsat kunne finde en praktikplads på egen hånd, hvis de ønsker det. Det anbefales derfor, at faget om praktikpladssøgning, der allerede er meget udbredt, bliver obligatorisk i grundforløbet, så eleverne får bedre værktøjer til at søge en praktikplads. Med henblik på at styrke elevernes faglige og sproglige forudsætninger anbefales det, at der sker en skærpelse af tilsynet med, om erhvervsskolerne udarbejder individuelle uddannelsesplaner, der skal tage udgangspunkt i elevens kompetencer. Det skal tilskynde erhvervsskolerne til i højere grad dels at foretage en reel vurdering af, om eleven har behov for ekstra danskundervisning, dels at anvende det fleksible grundforløb, som gør det muligt at udbyde supplerende undervisning i bl.a. erhvervsrettet andetsprogsdansk. Det er ligeledes vigtigt, at erhvervsskolerne i højere grad fokuserer på, at uddannelsens teoretiske del opleves som relevant for eleven i forhold til at kunne håndtere den praktiske del af uddannelsen. Desuden skal lærerne på erhvervsuddannelserne i højere grad end i dag sammensætte projektgrupper i starten af erhvervsuddannelserne på tværs af etniske Utdanningsdirektoratet i Norge har derfor igangsat en kampagne for at skaffe 3.000 flere praktikpladser på en arbejdsplads. 178 KAPITEL 10. ANBEFALINGER


grupper og faglige forudsætninger frem for som i dag at lade svage unge indvandrere og efterkommere indgå i deres egne projektgrupper. Sammensættes projektgrupperne på tværs af etniske grupper og faglige forudsætninger, vil dette mindske kløften mellem de fagligt dygtige og de fagligt svage elever. Kontaktlærerfunktionen bør endvidere styrkes på erhvervsuddannelserne. En undersøgelse, som AKF har foretaget for Tænketanken, viser, at kontaktlæreren kan spille en central rolle, når det handler om at fastholde de unge udlændinge på uddannelsen. Det anbefales derfor, at der fra centralt hold fastsættes nærmere regler for kontaktlærernes opgaver og mindstekrav til, hvor mange timer kontaktlæreren i gennemsnit skal anvende på elever med behov for hjælp. Desuden anbefales det, at der etableres en obligatorisk uddannelse for kontaktlærere på baggrund af det udviklingsarbejde, der gennemføres i et samarbejde mellem Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet. Herudover anbefales det — i lighed med Velfærdskommissionen — at der etableres målrettede uddannelsesforløb for især voksne indvandrere på erhvervsuddannelserne og de øvrige erhvervsfaglige uddannelser, hvor der i fremtiden vil være gode beskæftigelsesmuligheder. Det drejer sig bl.a. om social- og sundhedsuddannelserne 8 og nogle af erhvervsuddannelserne. De målrettede uddannelsesforløb bør indledes med, at den relevante uddannelsesinstitution afklarer elevens faglige og sproglige kvalifikationer. På baggrund af denne afklaring skal uddannelsesinstitutionen tilbyde eleven et skræddersyet introduktionsforløb, der sikrer, at den enkelte har de nødvendige kvalifikationer til at påbegynde selve uddannelsen. Introduktionsforløbet bør så vidt muligt veksle mellem praktisk og teoretisk uddannelse, ligesom eleven bør være garanteret optagelse på selve uddannelsen. De målrettede uddannelsesforløb skal være tidsmæssigt fleksible, så elever med svage forudsætninger kan anvende den nødvendige tid på introduktionsforløbet og selve uddannelsen. 8 Inden for social- og sundhedsuddannelserne kan skolerne allerede i dag etablere særlige grundforløb for voksne med behov for undervisning i dansk sprog og kultur- og samfundsforståelse. Social- og sundhedsuddannelserne er endvidere relativt fleksible. 179


Tiltag på arbejdsmarkedet Asylansøgere skal have ret til at arbejde I Danmark har asylansøgere pligt til at deltage i undervisning, aktivering, drift og vedligeholdelse af de asylcentre, hvor de er indkvarterede, men asylansøgere har ikke adgang til at tage ordinært arbejde, medmindre de har en opholds- og arbejdstilladelse. For at fremskynde integrationen bør Danmark give asylansøgere adgang til at tage ordinært arbejde, hvis de ikke kan forventes at modtage en endelig afgørelse på deres asylsag inden for få måneder. Samtidig bør målet naturligvis være, at udlændingemyndighederne hurtigst muligt træffer afgørelse i asylsagerne. Asylansøgere, der har fået afslag på asyl i Flygtningenævnet eller eventuelt i Udlændingestyrelsen, skal dog ikke have adgang til at arbejde. 9 Ved at komme i beskæftigelse allerede i asylfasen vil asylansøgere hurtigt lære at begå sig på det danske arbejdsmarked. For de asylansøgere, der får opholdstilladelse i Danmark, vil dette fremme den videre integrationsproces. For de asylansøgere, der får afslag på deres ansøgning om asyl, vil beskæftigelse under deres asylsagsbehandling være bedre end passiv forsørgelse — både for den enkelte asylansøger, for den danske samfundsøkonomi og for det samfund, de vender hjem til. En større indsats over for familiesammenførte Mange familiesammenførte er selv efter en årrække i Danmark ikke blevet integreret i det danske samfund. Det skyldes bl.a., at de familiesammenførte sjældent får aktive tilbud fra kommunen — ud over danskuddannelse — som hjælp til at komme ud på arbejdsmarkedet, hvis de forsørges af deres ægtefælle og derfor ikke modtager sociale ydelser. 10 9 Det bemærkes, at de fleste asylsager behandles i Udlændingestyrelsen inden for 100 dage, og at den efterfølgende sagsbehandling i Flygtningenævnet tager omkring fire måneder. Det bemærkes endvidere, at det kun er en mindre del af asylansøgerne, der får en opholdstilladelse. 10 Siden den 1. januar 2004 kan kommunerne dog give selvforsørgede udlændinge, der er omfattet af integrationslovens treårige introduktionsperiode, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud med henblik på at opnå varig beskæftigelse på arbejdsmarkedet. De nævnte tilbud kan kun gives, hvis udlændingen er tilmeldt Arbejdsformidlingen. Kommunen kan få et særligt programtilskud hertil fra staten i indtil ni måneder. 180 KAPITEL 10. ANBEFALINGER


Tænketanken anbefaler, at der gøres en større indsats over for de familiesammenførte, som forsørges af deres ægtefælle. Det anbefales, at de nyankomne familiesammenførte, såfremt de ikke er i beskæftigelse, skal deltage i et fuldt, treårigt introduktionsprogram, hvor de ud over danskuddannelse også får aktive tilbud. Det kan endvidere overvejes, om kommunerne skal have pligt til trække i den stillede bankgaranti, hvis den familiesammenførte uden rimelig grund udebliver fra eller afviser at deltage i det tilbudte introduktionsprogram. Tænketanken kan i øvrigt tilslutte sig regeringens forslag om, at kommunerne generelt skal have mulighed for at give aktive tilbud til selvforsørgede, som ikke er i beskæftigelse. Øget brug af resultattilskud I dag udløses der et resultattilskud til kommunerne, når en flygtning eller familiesammenført udlænding, der er omfattet af integrationslovens treårige introduktionsperiode, kommer i ordinær beskæftigelse i en sammenhængende periode på mindst seks måneder eller består en danskprøve. For at tilskynde kommunerne til at få flere udlændinge i beskæftigelse anbefaler Tænketanken, at der også indføres et resultattilskud til kommunerne for flygtninge og familiesammenførte, som har haft opholdstilladelse i mere end tre år, og som kommer i ordinær beskæftigelse i en sammenhængende periode på mindst seks måneder. Resultattilskuddet skal være lavest for de flygtninge og familiesammenførte, der er velkvalificerede og dermed har lettest ved at komme i arbejde. Det anbefales endvidere, at der indføres et resultattilskud til den enkelte udlænding, der er omfattet af integrationslovens introduktionsperiode, og som er kommet i ordinær beskæftigelse i en sammenhængende periode på mindst seks måneder eller har bestået en danskprøve. Det vil give nyankomne udlændinge et yderligere incitament til hurtigt at komme i arbejde og lære dansk. 181


Hurtigere permanent opholdstilladelse for velintegrerede I Danmark kan udlændinge som hovedregel først få permanent opholdstilladelse, når de bl.a. har opholdt sig lovligt i Danmark i mindst syv år. Velintegrerede udlændinge kan dog normalt få permanent opholdstilladelse i Danmark efter fem års ophold 11 . Det kræver bl.a., at udlændingen har haft fast arbejde i de seneste tre år, ikke har modtaget hjælp efter integrationsloven eller lov om aktiv socialpolitik i samme periode samt har opnået en væsentlig tilknytning til det danske samfund. Det anbefales, at velintegrerede udlændinge skal kunne få permanent opholdstilladelse hurtigere end i dag. Velintegrerede udlændinge skal således i alle tilfælde kunne få permanent opholdstilladelse efter tre års ophold i Danmark, når integrationslovens introduktionsperiode er afsluttet. Det vil give nyankomne udlændinge et større incitament til at gøre en aktiv indsats for at komme i beskæftigelse. Tiltag over for lægeerklæringer Rambøll Managements rapport “Integration i udvikling — Evaluering af kommunernes implementering af integrationsloven” fra 2005 viser, at en betydelig af kommunerne oplever, at de praktiserende læger udskriver lægeerklæringer til nyankomne udlændinge, som efter kommunens opfattelse kunne have deltaget i det treårige introduktionsprogram. Som opfølgning på aftalen om “En ny chance til alle” har kommunerne bl.a. fået pligt til at vurdere, om der skal udarbejdes en plan for sygdomsafklaring, behandling og optræning mv., når det gælder sygemeldte kontant- og starthjælpsmodtagere, og til i givet fald at udarbejde en sådan plan. Det anbefales, at kommunerne i den forbindelse anvender de gode erfaringer, Odense Kommune har indhøstet med et helbredsafklarende team, der har kompetence til at træffe beslutninger, og som består af en læge, en psykolog og en faglig leder. Odense Kommune har som forsøg henvist 20 indvandrerkvinder, der 11 I helt særlige tilfælde kan velintegrerede udlændinge få permanent opholdstilladelse efter tre års ophold. 182 KAPITEL 10. ANBEFALINGER


klagede over helbredsmæssige problemer, til det helbredsafklarende team. Teamet besluttede, at 3 af disse 20 kvinder skulle have pension, mens de øvrige 17 kvinder skulle i gang med en aktivitet. Indsatsen blev gennemført i tæt samarbejde med praktiserende læger, der udtrykte tilfredshed med samarbejdet. Resultatet er så positivt, at det helbredsafklarende team bliver en permanent løsning i Odense Kommune og vil omfatte alle modtagere af sociale ydelser, der har uafklarede helbredsmæssige problemer, uanset etnisk baggrund. Tiltag der modvirker forskelsbehandling og fremmer kontakt i hverdagen Fjernelse af krav om dansk statsborgerskab inden for politiet, Kriminalforsorgen og forsvaret I dag stilles der i praksis krav om, at udlændinge skal være danske statsborgere for varigt at kunne arbejde som politibetjent, fængselsfunktionær eller officer. 12 Det anbefales, at dette kriterium fjernes, da det efter Tænketankens opfattelse savner en relevant begrundelse, og da det i høj grad kan hindre unge udlændinge i at få et arbejde inden for jobområder, hvor der er stort behov for ansatte med deres baggrund og kvalifikationer. Det anbefales endvidere, at de enkelte ministerier gennemgår deres ressortområde for at undersøge, om der her findes tilsvarende barrierer. Kvalificerede indvandrere og efterkommere skal indkaldes til samtale i staten I Norge er de statslige institutioner og virksomheder forpligtigede til at indkalde mindst én ansøger med indvandrerbaggrund til jobsamtale, forudsat at ansøgeren opfylder de formelle kvalifikationskrav i stillingsannoncen. Hvis der er ansøgere med indvandrerbaggrund, der ikke er indkaldt til samtale, skal det nærmere begrundes. I Norge har der været gode erfaringer med dette tiltag. 13 Det anbefales, at et lignende tiltag gennemføres som forsøg af de statslige institutioner og virksomheder i Danmark. Når der er indhøstet erfaringer fra dette 12 Disse krav er beskrevet på: www.blivpolitibetjent.dk, www.kriminalforsorgen.dk og www.forsvaret.dk. 13 I Norge er der offentlige lister med alle ansøgeres navne og kvalifikationer, hvilket giver bedre muligheder for at kontrollere ansættelsesproceduren end i Danmark. 183


forsøg, kan det vurderes, om tiltaget skal gøres permanent. Desuden anbefales det, at de nye kommuner og regioner overvejer at gennemføre tilsvarende forsøg. Målet er at give ansøgere med indvandrerbaggrund bedre muligheder for at komme til samtale og dermed nedbryde den første barriere for, at udlændinge kommer i beskæftigelse. Frivillige personlige værter Det fremgår af kapitel 7, at der på mange områder er begrænset kontakt mellem udlændinge og danskere i hverdagen. Tænketanken anbefaler på denne baggrund, at det frivillige arbejde styrkes med henblik på at opbygge personlige kontakter mellem udlændinge og danskere. Det kan bl.a. ske ved, at kommunerne tilknytter en frivillig personlig vært til hver enkelt nyankommen udlænding, der er omfattet af introduktionsprogrammet. Kommunerne kan eventuelt få et særskilt statsligt tilskud til at løse denne opgave på samme måde, som der gives et statsligt tilskud til frikøb af mentorer i virksomheder og på uddannelsesinstitutioner. Kommunerne kan samarbejde med organisationer såsom Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors, der allerede har erfaringer med frivilligt arbejde på området. Det anbefales endvidere, at der gennemføres oplysnings- og rekrutteringskampagner, som først og fremmest skal føre til, at frivillige melder sig som personlige værter, men kan også være med til at fremme danskeres og udlændinges gensidige forståelse. 10.5 Anbefalinger vedrørende arbejdsmarkeds- og velfærdsreformer Aftaler om indslusningsløn Rockwool Fondens Forskningsenhed har i rapporten “Indvandringen til Europa” 14 vist, at kun knap 50 pct. af indvandrerne fra de ikke-vestlige lande tjener eller forventer at tjene en løn, der svarer til lønnen for en ufaglært “kassedame”, dvs. en løn svarende til de faktiske mindstelønninger på det danske arbejdsmarked. Forskningsenheden konkluderer endvidere, at indvandrernes lave lønninger og lønforventninger ganske godt afspejler denne befolkningsgruppes generelt svage kvalifikationer. De høje mindstelønninger på det danske arbejdsmarked er 14 Bent Jensen, “Indvandringen til Europa. Velfærdsstat og integration”, Gyldendal, 2005. 184 KAPITEL 10. ANBEFALINGER


således — i kombination med indvandrernes svage kvalifikationer — en væsentlig forklaring på, at indvandrere har en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet end danskere. For at sikre at udlændinge får bedre fodfæste på det danske arbejdsmarked anbefalede Tænketanken i rapporten “Indvandring, integration og samfundsøkonomi” fra 2002, at det skal være muligt at give udlændinge en indslusningsløn, der er lavere end mindstelønnen, hvis udlændinges produktivitet ikke modsvarer områdets mindsteløn. Tænketanken vil atter opfordre arbejdsmarkedets parter til at udvide arbejdsmarkedet nedad ved at aftale en indslusningsløn, der ligger under mindstelønnen, for udlændinge — og danskere — med svage kvalifikationer. Det vil give virksomhederne et incitament til at ansætte flere udlændinge. I forlængelse heraf kan Tænketanken tilslutte sig Velfærdskommissionens forslag om oplæringsstillinger med indslusningsløn 15 . Forslaget indebærer, at der etableres særlige oplæringsstillinger for personer med svage danskkundskaber. Ansatte i en oplæringsstilling modtager en indslusningsløn, der skal svare til den ansattes kvalifikationer, og som dermed normalt vil være lavere end mindstelønnen. Ansættelse i en oplæringsstilling kan vare i indtil tre år, og lønnen skal forhøjes én gang årligt på samme måde som elevlønnen i erhvervsuddannelserne. Ved ansættelsen skal der indgås en oplæringsaftale mellem arbejdsgiveren og medarbejderen. Aftalen skal sikre, at den enkelte medarbejder får bedre sproglige og faglige kvalifikationer, og at medarbejderen får mulighed for at dokumentere sine kompetencer. Tilskud til job med indslusningsløn I dag kan kommunerne og Arbejdsformidlingen kun give løntilskud til arbejdsgiveren, når en overførselsmodtager ansættes i et job til overenskomstmæssig løn 15 De foreslåede oplæringsstillinger er mere vidtgående, når det gælder løn og varighed end de integrations- og oplæringsstillinger, som indgår i den statslige overenskomstaftale fra 2005. Desuden omfatter oplæringsstillingerne både det private og offentlige arbejdsmarked, mens integrations- og oplæringsstillingerne indtil nu kun omfatter offentlige arbejdspladser. 185


eller til den for sædvanligt arbejde gældende løn. Desuden stilles der i dag krav om, at ansættelsen medfører en nettoudvidelse af antallet af ansatte, dvs. en merbeskæftigelse i forhold til virksomhedens normale beskæftigelse. Herudover er det i dag som regel kun muligt at få løntilskud i højst et år. Tænketanken anbefaler, at arbejdsgiverne skal kunne få et tilskud i indtil tre år, når en person med svage danskkundskaber ansættes i et job med indslusningsløn. I lighed med Velfærdskommissionen anbefaler Tænketanken endvidere, at dette tilskud fuldt ud finansieres gennem bidrag fra arbejdsgiverne. Arbejdsgivernes bidrag skal udgøre et fast beløb for hver fuldtidsbeskæftiget medarbejder i den enkelte virksomhed. I praksis vil tilskuddet således blive finansieret af de arbejdsgivere, der ikke ansætter personer med svage danskkundskaber i job med indslusningsløn. Justeringer af kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge Indvandrere og efterkommere er overrepræsenterede i den del af befolkningen, som har en beskeden økonomisk tilskyndelse til at arbejde. I 2003 havde omkring 22 pct. af indvandrerne og efterkommerne fra mindre udviklede lande en gevinst ved at arbejde på under 2.000 kr. om måneden, mens det var tilfældet for lidt over 11 pct. af danskerne og 14 pct. af indvandrerne og efterkommerne fra mere udviklede lande. 16 Hvis indvandrere og efterkommere skal have en større økonomisk tilskyndelse til at tage lavtlønnede job, er der behov for justeringer i forhold til især kontanthjælpen. Tænketanken anbefaler på denne baggrund, at en kontanthjælpsmodtager skal kunne beholde en større del af sin kontanthjælp, når kontanthjælpsmodtageren eller dennes ægtefælle kommer i deltids- eller fuldtidsbeskæftigelse med indslusningsløn. I dag modregnes kontanthjælpsmodtagerens og en eventuel ægtefælles arbejdsindtægter krone-for-krone i kontanthjælpen. Kontanthjælpsmodtagere kan dog som hovedregel beholde 12,70 kr. (2006-sats) pr. udført arbejdstime, uden at der sker fradrag i ydelsen. Det anbefales, at dette beløb forhøjes 16 Velfærdskommissionen, “Fremtidens velfærd — vores valg”, 2005. 186 KAPITEL 10. ANBEFALINGER


fra 12,70 kr. til som minimum 30,94 kr. pr. udført arbejdstime, hvilket er det beløb, som anvendes for starthjælpsmodtagere og for ægtepar, hvor en eller begge har modtaget kontanthjælp med voksensatsen i seks sammenhængende måneder. Det beløb, der ses bort fra ved modregning af arbejdsindtægter fra et job med indslusningsløn, kan eventuelt aftrappes over tid, da den beskæftigedes timeløn — og dermed økonomiske tilskyndelse til at arbejde — må forventes at stige, når den pågældende opnår mere erhvervserfaring. Tænketanken anbefaler endvidere, at det eksisterende loft over, hvor meget kommunen kan yde i kontanthjælp, boligstøtte og særlig støtte, ikke alene skal indtræde, når en person har fået kontanthjælp i mere end seks sammenhængende måneder, men også hvis en person ikke har været i ordinær beskæftigelse i en sammenhængende periode på mindst seks måneder inden for de seneste to år. Desuden anbefales det, at kontanthjælpsmodtagere, der kun har ledighed som problem og dermed står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal have reduceret deres kontanthjælp, når de har modtaget kontanthjælp i en længere periode, fx i tre år ud af de seneste fem år. Herudover kan Tænketanken tilslutte sig Velfærdskommissionens forslag om at forkorte dagpengeperioden fra fire år til to og et halvt år og om at udvide ungeindsatsen. Ovenstående anbefalinger, der skal ses i sammenhæng, vil medvirke til, at kontanthjælps- og dagpengemodtagere har en større økonomisk tilskyndelse til at tage lavtlønnet deltids- eller fuldtidsbeskæftigelse, end de har i dag. Anbefalingerne skal supplere de tiltag, der gennemføres som opfølgning på integrationsaftalen om “En ny chance til alle”. Det drejer sig bl.a. om et beskæftigelseskrav på 300 timer inden for de seneste to år for ægtepar på kontanthjælp, en gennemgang af kontant- og starthjælpssager samt (fra den 1. juli 2008) gentagende aktivering af alle kontant- og starthjælpsmodtagere. 187


En forhøjelse af det nuværende beskæftigelsesfradrag I 2004 blev der indført et beskæftigelsesfradrag, der betyder, at beskæftigede får en skattelettelse. Skatteværdien af beskæftigelsesfradraget kan i en gennemsnitskommune dog højst udgøre omkring 2.400 kr. (i 2006). Det anbefales, at beskæftigelsesfradraget forhøjes, da det generelt vil give udlændinge — og danskere — en øget økonomisk tilskyndelse til at tage lavtlønnet beskæftigelse. Desuden kan det overvejes, om det nuværende beskæftigelsesfradrag skal omlægges til at udgøre et fast skattefrit beløb på fx 15.000 kr. årligt for alle fuldtidsbeskæftigede og et lavere beløb for deltidsbeskæftigede. Derved undgås det problem, at det nuværende beskæftigelsesfradrag som regel giver den højeste skattelettelse for skatteydere med en indkomst på omkring 300.000 kr. og derover (i 2006), dvs. personer, der allerede har en betydelig tilskyndelse til at arbejde. 188 KAPITEL 10. ANBEFALINGER


Bilag A-G. Metode og definitioner Bilag A. Metode og datagrundlag Rapportens analyser af udviklingen i integrationen bygger i høj grad på registerdata fra Danmarks Statistik. Endvidere indgår resultater fra nye undersøgelser og øvrige statistikker om integrationen af udlændinge i det danske samfund, som er udarbejdet af forskningsinstitutioner, analyseinstitutter, offentlige myndigheder, internationale organisationer mv. Så vidt muligt inddrages undersøgelser, der kan belyse udviklingen i integrationen, men der indgår også nye undersøgelser, der alene kan bidrage til at give en status for integrationen i dag. For at belyse udviklingen i den samme tidsperiode på alle de syv udvalgte integrationsområder er udviklingen i videst muligt omfang i hele rapporten belyst på baggrund af statistik for årene 1999 og 2005. I Tænketankens første rapport var langt de fleste statistiske oplysninger fra 1999. Derfor er 1999 udgangspunktet i mange analyser i denne rapport. Desuden anvendes almindeligvis data fra 2005, da de nyeste tilgængelige data som regel er fra dette år. I enkelte tilfælde er de nyeste data dog fra andre år. Det skal bemærkes, at en række af de undersøgelser og forskningsresultater, der blev præsenteret i Tænketankens første rapport, desværre ikke er blevet opdateret med nye resultater. Det betyder, at det ikke på alle områder er muligt at se på udviklingen siden Tænketankens første rapport i 2001. Metoden bag Catinét Researchs interviewundersøgelser Flere steder i rapporten indgår resultater fra Catinét Research, da Catinét Research igennem en længere årrække har fulgt udviklingen i integrationen på flere integrationsparametre. Catinét Research har således i perioden fra 1999 til 2006 gennemført kvantitative interviewundersøgelser blandt indvandrere og efter- 190 BILAG A-G. METODE OG DEFINITIONER


kommere 1 i Danmark. De seneste år er disse som regel foretaget halvårligt, og mange af interviewspørgsmålene er blevet gentaget, så der skabes grundlag for sammenligninger over tid. Hver interviewrunde består af omkring 1.000 interview 2 med indvandrere og efterkommere, som er fyldt 15 år, og som har oprindelse i Libanon/Palæstina (inkl. statsløse), Tyrkiet, Pakistan, Det tidl. Jugoslavien, Somalia, Iran eller Irak. Resultaterne af interviewundersøgelserne indgår i Catinét Researchs halvårlige publikationer “IntegrationsStatus”. Interviewpersonerne i Catinét Researchs undersøgelse tilfældigt udvalgt i Tele Danmarks centrale telefonregister på baggrund af omkring 300 for-, mellem- og efternavne inden for hver af de 7 udlændingegrupper, som undersøgelsen er rettet mod. Interviewpersonerne har selv haft mulighed for at vælge, om interviewet skulle gennemføres på dansk eller på interviewpersonens modersmål. Det kan ud fra denne udvælgelsesmetode ikke præcist opgøres, hvor mange af respondenterne der er indvandrere, og hvor mange der er efterkommere. Tænketanken har til brug for denne rapport udarbejdet en række interviewspørgsmål, som blev tilføjet til Catinét Researchs interviewundersøgelse for første halvår 2005. Resultaterne indgår i flere af kapitlerne i denne rapport. Da interviewspørgsmålene ikke indgik i tidligere interviewrunder, kan interviewresultaterne imidlertid ikke belyse udviklingen i integrationen, men kan kun give et statusbillede for integrationen i 2005. 1 Indvandrere og efterkommere i Catinét Researchs interviewundersøgelser er ikke afgrænset på nøjagtigt samme måde som Danmarks Statistik afgrænser indvandrere og efterkommere, jf. bilag B. 2 Da antallet af respondenter i interviewundersøgelsen fra 1999 kun var på knap 700, indgår der ikke resultater fra 1999 i denne rapport. 191


Bilag B. Definition af udlændinge i Danmark I denne rapport anvendes den gængse statistiske definition af indvandrere, efterkommere og danskere, der er udarbejdet af Danmarks Statistik. Definitionen af en indvandrer, efterkommer og dansker fremgår af faktaboks A. Udlændinge anvendes i rapporten som fællesbetegnelse for indvandrere og efterkommere. Faktaboks A: Definition af en indvandrer, efterkommer og dansker En person er dansker, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og født i Danmark. 1 Det har således ikke betydning, om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark. Hvis personen ikke er dansker, er den pågældende: - Indvandrer, hvis personen er født i udlandet. - Efterkommer, hvis personen er født i Danmark. 1 Hvis der ikke findes oplysninger om forældrene, er personen dansker, hvis den pågældende er dansk statsborger og født i Danmark. Personen er indvandrer, hvis den pågældende er født i udlandet, og personen er efterkommer, hvis den pågældende er udenlandsk statsborger født i Danmark. Det fremgår af faktaboksen, at en indvandrer er en udlænding, der er født i udlandet, mens en efterkommer er en udlænding født i Danmark 3 . Desuden fremgår det af faktaboksen, at en dansker ikke selv behøver at være dansk statsborger eller være født i Danmark. Det skal bemærkes, at Danmarks Statistiks definition er en ren statistisk definition, der hverken tager hensyn til, i hvilken grad den enkelte person er integreret i det danske samfund, føler sig som dansker, eller hvor længe den pågældende har opholdt sig i landet. 3 Det er en forudsætning for at blive medregnet i statistikken som indvandrer, at den pågældende har opholdstilladelse i Danmark og dermed er tilmeldt folkeregistret. Asylansøgere, som ikke har opholdstilladelse i Danmark, og som dermed ikke er tilmeldt folkeregistret, indgår derfor ikke i statistikken. 192 BILAG A-G. METODE OG DEFINITIONER


Eksempelvis vil gruppen af indvandrere og efterkommere bl.a. omfatte personer, der er fuldt integrerede i Danmark og har opholdt sig i landet i en lang årrække. Omvendt vil der i gruppen af danskere kunne være personer, der ikke kan siges at være integrerede i det danske samfund. 193


Bilag C. Definition af vestlige og ikke-vestlige lande I Tænketankens første rapport fra 2001 om udlændinges integration blev der sat fokus på udlændinge med oprindelse i tredjelande, dvs. lande uden for Norden, EU og Nordamerika. Siden Tænketankens første rapport er Danmarks Statistik og Integrationsministeriet dog gået over til at kategorisere indvandreres og efterkommeres oprindelseslande i vestlige og ikke-vestlige lande. Denne nye landegruppering anvendes ligeledes som hovedregel i denne rapport, således at Tænketankens data kan sammenlignes med publiceringer fra Integrationsministeriet og Danmarks Statistik. Rapporten sætter især fokus på indvandrere og efterkommere med oprindelse i ikke-vestlige lande. Indvandrere og efterkommere opdeles ud fra oprindelse på følgende måde: Vestlige lande: Omfatter alle EU-lande (inkl. de ti nye EU-lande, der blev optaget i EU pr. 1. maj 2004), Island, Norge, USA, Canada, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten. Ikke-vestlige: Omfatter alle øvrige lande. Én af forskellene på den nye og den gamle landegruppering er, at Australien og New Zealand tilhører gruppen af vestlige lande i den nye landegruppering med vestlige og ikke-vestlige lande, mens disse lande blev betegnet som tredjelande i henhold til tredjelandegrupperingen, der blev anvendt i Tænketankens rapport fra 2001. Det bemærkes endvidere, at de ti nye EU-lande, der blev optaget i EU pr. 1. maj 2004, tilhørte gruppen af tredjelande i Tænketankens første rapport, mens disse lande tilhører gruppen af vestlige lande i denne rapport. Definitionen på ikke-vestlige lande adskiller sig ikke alene fra den tredjelandedefinition, der blev anvendt i Tænketankens første rapport, men også fra FN’s definition af mere og mindre udviklede lande, som bl.a. er benyttet i Tænketankens rapport “Indvandring, integration og samfundsøkonomi” fra 2002. Grupperingen vestlige lande svarer stort set til FN’s definition af mere udviklede lande. Japan, Rusland, Ukraine, Hviderusland, Moldova, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Make- 194 BILAG A-G. METODE OG DEFINITIONER


donien, Serbien-Montenegro, Rumænien, Bulgarien og Albanien tilhører dog de mere udviklede lande efter FN’s definition 4 , mens de i henhold til Danmarks Statistiks definition af vestlige og ikke-vestlige lande defineres som ikke-vestlige lande. Alle registerdata fra Danmarks Statistik, der indgår i denne rapport, er baseret på den samme definition af vestlige og ikke-vestlige lande, således at det er muligt at sammenligne udviklingen over tid. Idet der anvendes en ny landegruppering, vil registerdata fra 1999 i denne rapport kunne adskille sig en smule fra de registerdata, der var at finde i Tænketankens første rapport om udlændinges integration i det danske samfund. 4 Det samme gælder for Det tidl. Jugoslavien, der anvendes som oprindelsesland for personer, som har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i Det tidl. Jugoslavien brød ud. 195


Bilag D. Definition af personer i den erhvervsaktive alder I rapportens kapitler om arbejdsmarkedet og selvforsørgelse koncentrerer analyserne sig om udlændinge i alderen 25 til 64 år. Almindeligvis afgrænses populationen i arbejdsmarkedsstatistikken til personer i den erhvervsaktive alder, dvs. personer i alderen 16 til 64 år. I denne rapport er den nedre aldersgrænse på 25 år dog fastsat på baggrund af, at en stor andel af de unge under 25 år er under uddannelse og dermed ikke indgår i arbejdsstyrken, jf. kapitel 3 om uddannelse og danskkundskaber. I Tænketankens første rapport om udlændinges integration i det danske samfund fra 2001 omfattede arbejdsmarkedsstatistikken de 25-66-årige, dvs. at de 65årige og 66-årige også indgik i den erhvervsaktive alder. I den mellemliggende periode er pensionsalderen sat ned fra 67 år til 65 år 5 . Arbejdsmarkedsstatistikken i denne rapport omfatter derfor kun de 25-64-årige 6 . 5 Pensionsalderen er blevet nedsat til 65 år med reel virkning fra den 1. juli 2004, idet personer, der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, kan gå på pension som 65-årige. 6 I de afsnit, hvori der indgår data om indvandrernes medbragte uddannelse i 1999, ses der dog kun på de 25-59-årige, da disse data bygger på en interviewundersøgelse udarbejdet af Danmarks Statistik blandt 18-59-årige indvandrere. 196 BILAG A-G. METODE OG DEFINITIONER


Bilag E. Udlændinges opfattelse af vellykket integration Catinét Research har for Tænketanken spurgt omkring 1.000 indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige lande, hvad der efter deres opfattelse er vigtigt for, at man er godt integreret i Danmark. Resultaterne sammenholdes med Tænketankens syv mål for vellykket integration i nedenstående tabel E. Tabel E: Tænketankens mål for vellykket integration sammenholdt med udlændinges opfattelse af, hvad der er vigtigt for, at man er godt integreret i Danmark Tænketankens mål Svarmuligheder i Catinéts undersøgelse Uddannelse og danskkundskaber Integration på arbejdsmarkedet Selvforsørgelse Fravær af diskrimination Kontakt mellem udlændinge og danskere i hverdagen Deltagelse i det politiske liv Grundlæggende værdier og normer Andel, der mener, at det er vigtigt for integrationen At have gode danskkundskaber 65 % At have en uddannelse, der kan anvendes i Danmark 37 % At have et arbejde 48 % At kunne forsørge sig selv og 19 % sin familie At føle, at man ikke bliver di- 13 % skrimineret At have danske venner 30 % At være gift med eller have en 2 % dansk kæreste At deltage i det politiske liv, fx ved at stemme til valg eller 5 % ved at være aktiv i en politisk forening At tilslutte sig grundlæggende værdier i Danmark, eksempel- 22 % vis ligestilling og ytringsfrihed Andet/Ingen af ovenstående/Ved ikke 22 % Kilde: Catinét Research for Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, “Omnibusundersøgelsen for 1. halvår 2005”, 2005. Som det fremgår af tabellen, har særligt danskkundskaber og beskæftigelse — svarende til Tænketankens vurdering — høj prioritet blandt de interviewede indvandrere og efterkommere. Derimod vurderes det at være gift eller kæreste med 197


en dansker samt politisk deltagelse ikke at have særlig stor betydning for integrationen. 198 BILAG A-G. METODE OG DEFINITIONER


Bilag F. Antal meddelte opholdstilladelser i 2005 fordelt på vestlige og ikkevestlige lande Tabel F: Antal meddelte opholdstilladelser i 2005 fordelt på vestlige og ikke-vestlige lande Antal Vestlige lande Ikke-vestlige lande Asyl mv. 0 1.147 1.147 Familiesammenføring 444 3.078 3.522 Erhverv/studium mv. 10.685 15.122 25.807 EU-/EØSopholdsbeviser Andel I alt 9.718 198 9.916 Asyl mv. 0 100 % 100 % Familiesammenføring 13 % 87 % 100 % Erhverv/studium mv. 41 % 59 % 100 % EU-/EØSopholdsbeviser Kilde: Udlændingestyrelsen. 98 % 2 % 100 % Note: Tallene i tabellen er foreløbige tal. Fordelingen mellem vestlige og ikke-vestlige lande er til- nærmet. 199


Bilag G. Fremskrivninger af antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark Danmarks Statistik udarbejder årligt fremskrivninger over udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark. Disse fremskrivninger bygger på forudsætninger om en række mere eller mindre forudsigelige forhold såsom fremtidig indvandring, udvandring, fertilitet (dvs. fødselshyppighed), dødelighed mv. Disse forudsætninger fremgår af faktaboks G. Faktaboks G: Forudsætninger for Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger Fertilitet: Ved 2005-fremskrivningen benyttes der kun fertilitetsforudsætninger for to befolkningsgrupper: indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande og alle øvrige grupper under ét. Det indebærer, at indvandrere fra vestlige lande og efterkommere vil have samme fertilitet som danskere i fremskrivningen. For gruppen af indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande forventes en aftagende fertilitet fra 2,3 i 2005 til 2,1 i 2030. Derefter forventes konstant fertilitet. For alle øvrige grupper forventes en stigende fertilitet fra 1,79 i 2005 til 1,8 i 2030. Derefter forventes konstant fertilitet. Overgangshyppigheder: Overgangshyppigheder angiver, hvor stor en del af de nyfødte af henholdsvis indvandrer- og efterkommerkvinder der vil blive klassificeret i gruppen af danskere. Danmarks Statistik sætter følgende overgangshyppigheder for hele perioden: indvandrere fra vestlige lande: 63,9; indvandrere fra ikke-vestlige lande: 17,0; efterkommere fra vestlige lande: 95,4; efterkommere fra ikke-vestlige lande: 91,8. Dødelighed: Mænd: En stigning i middellevetiden til 82 år i 2049. Kvinder: En stigning i middellevetiden til 85 år i 2049. Indvandring: Den årlige indvandring af danskere forudsættes at være på 20.000 personer. Den årlige indvandring fra vestlige lande forudsættes at stige jævnt fra 14.000 personer i 2005 til 17.000 personer i 2030. Derefter holdes den årlige indvandring konstant. Den årlige indvandring fra ikke-vestlige lande forudsættes at stige fra 11.000 personer i 2005 til 14.000 personer i 2030. Derefter holdes den årlige indvandring konstant. Der er ikke lavet særskilte forudsætninger for indvandring af efterkommere fra vestlige lande, da indvandringen er meget lille. Den årlige indvandring af efterkommere fra ikke-vestlige lande forudsættes at stige fra 900 i 2005 til 2.000 i 2030. Derefter holdes den årlige indvandring konstant. Udvandringshyppigheder: Der forudsættes en jævn stigning på 0,5 pct. årligt i udvandringshyppighederne for alle grupperne indtil 2030, hvorefter de holdes konstante i resten af fremskrivningsperioden. Kilde: Danmarks Statistik, “Varedeklaration for befolkningsfremskrivning 2005”, 2005. Den største usikkerhed i befolkningsfremskrivningerne knytter sig til forudsætningerne om fertilitet og vandringer. I befolkningsfremskrivningerne tages der højde for den faldende indvandring fra ikke-vestlige lande, bl.a. som følge af stramningerne i udlændingeloven. Udviklingen i indvandringen er påvirket af forskellige økonomiske og politiske faktorer, hvilket er årsagen til, at fremskrivnin- 200 BILAG A-G. METODE OG DEFINITIONER


gernes resultater bør fortolkes med større varsomhed, jo længere ud i fremtiden man ser. Faktaboks H: Forudsætningerne i Tænketankens tidligere befolkningsprognose I Tænketankens rapport “Befolkningsudviklingen 2001-2021 — mulige udviklingsforløb” fra 2002, indgik en befolkningsprognose over udviklingen i antallet af indvandrere, efterkommere og danskere fra 2001 til 2021. Prognosen, som var udarbejdet af Danmarks Statistik, var baseret på andre forudsætninger end den prognose, som gengives i kapitel 2 i denne rapport. Blandt andet var forudsætningerne om indvandringen fastsat med udgangspunkt i indvandringen før stramningerne af udlændingeloven. Desuden var forudsætningerne om fertiliteten anderledes, idet det blev antaget, at fertiliteten for indvandrere fra mindre udviklede tredjelande ville falde jævnt over en generation fra 3,373 til 2,1. Derudover blev det antaget, at fertiliteten for indvandrere fra mere udviklede tredjelande ville falde jævnt fra 1,924 i 2001 til 1,676 i 2021. Fertiliteten for danskere, efterkommere og indvandrere fra Norden, EU og Nordamerika blev antaget at være på 1,676. Se mere om forudsætningerne i bilag 1 i rapporten fra 2002. Nedenfor sammenlignes udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere ifølge de to prognoser fra hhv. 2002 og 2005: Udviklingen ifølge Tænketankens prognose fra 2002 554.849 Udviklingen ifølge Danmarks Statistiks prognose fra 2005 2010 2015 2021 505.183 642.002 553.487 745.934 606.915 Kilde: Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, “Befolkningsudviklingen 2001-2021 — mulige udviklingsforløb”, 2002 samt Danmarks Statistik, Statistikbanken, PROG7AX, 2005. 201

More magazines by this user
Similar magazines