Udviklingen i udlændinges integration i det danske ... - Ny i Danmark

Udviklingen i 

udlændinges integration 

i det danske samfund 

TÆNKETANKEN OM UDFORDRINGER FOR INTEGRATIONSINDSATSEN I DANMARK 

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION · JUNI 2006

Udviklingen i 

udlændinges integration 

i det danske samfund 

Tænketanken om udfordringer 

for integrationsindsatsen i Danmark 

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION 

JUNI 2006

Udviklingen i udlændinges integration i det danske samfund 

Udgiver: Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark 

Holbergsgade 6 

1057 København K 

Tlf.: 33 92 33 80 

Fax: 33 11 12 39 

inm@inm.dk 

Tryk: Schultz Grafisk 

Layout: Schultz Grafisk 

Forsidefoto: Thomas Tolstrup 

Øvrige fotos: Bengt Olof Olsson, Alexander Ruas, Johan Wingborg (Bildhuset), Ian Lawrence 

(IBID/PictureArts), Thomas Sjørup, Mie Scherfe (POLFOTO), Thomas Søndergaard (Thomas 

Søndergaard), Doc Max (Mauritius). 

ISBN: 87-91850-14-2 

Oplag: 1.500 stk. 

Publikationen er tilgængelig på Internet på http://www.inm.dk 

Elektronisk ISBN: 87-91850-13-4 

Pris: 100,00 kr. inkl. moms 

Publikationen kan købes ved henvendelse til: 

Schultz Boghandel 

www.schultzboghandel.dk 

boghandel@schultz.dk 

Telefon: 33 73 47 47 

Telefax: 43 63 19 69 

Redaktionen er afsluttet den 22. maj 2006 

Afrunding kan medføre, at tallene i rapportens tabeller ikke summer til totalen. Desuden er 

nogle af beregningerne i rapporten foretaget på baggrund af afrundede tal.

Indholdsfortegnelse 

Forord ......................................................................................... 1 

Kapitel 1. Kommenteret sammenfatning .............................................. 4 

1.1 Indledning .................................................................................4 

1.2 De syv mål for en vellykket integration ..............................................6 

1.3 Den samlede vurdering af udlændinges integration ................................8 

1.4 Hovedresultater inden for hvert af de syv mål for en vellykket integration . 10 

Kapitel 2. Den demografiske udvikling ................................................ 21 

2.1 Indledning og sammenfatning ........................................................ 21 

2.2 Udlændinge i Danmark ................................................................ 21 

2.3 Udlændingegruppen i Danmark – opholdsgrundlag, ind- og udvandring 

samt opholdstid ............................................................................. 23 

2.4 Fremskrivning af antallet af udlændinge fra ikke-vestlige lande .............. 28 

Kapitel 3. Uddannelse og danskkundskaber.......................................... 34 


3.2 Igangværende uddannelse ............................................................ 36 

3.3 Frafald fra uddannelserne ............................................................ 39 

3.4 Indvandreres og efterkommeres højeste fuldførte uddannelse................. 43 

3.5 Danskkundskaber....................................................................... 46 

Kapitel 4. Integration på arbejdsmarkedet........................................... 51 


4.2 Definition af arbejdsmarkedsbegreber ............................................. 53 

4.3 Udviklingen i udlændinges arbejdsmarkedstilknytning .......................... 54 

4.4 Udviklingen i udlændinges arbejdsmarkedstilknytning opdelt på 

baggrundsfaktorer .......................................................................... 57 

4.5 Udviklingen i anvendelsen af udlændinges kvalifikationer ...................... 67 

4.6 Faktorer, der påvirker udlændinges arbejdsmarkedstilknytning ............... 70 

I

4.7 Indvandreres og efterkommeres holdninger til at arbejde ...................... 73 

4.8 Virksomhedernes og de øvrige medarbejderes holdninger til at ansætte 

indvandrere og efterkommere ............................................................ 74 

Kapitel 5. Selvforsørgelse ................................................................77 


5.2 Definitioner og statistikgrundlag..................................................... 78 

5.3 Udlændiges muligheder for at modtage ydelser................................... 79 

5.4 Modtagere af indkomsterstattende ydelser ........................................ 81 

5.5 Betydningen af opholdstid i Danmark ............................................... 84 

5.6 Indkomsterstattende ydelser fordelt efter ordning ............................... 87 

5.7 Varighed af indkomsterstattende ydelser .......................................... 89 

Kapitel 6. Diskrimination .................................................................92 


6.2 Lovgivning, der skal hindre diskrimination og forskelsbehandling.............. 94 

6.3 Faktisk diskrimination ................................................................. 96 

6.4 Oplevet diskrimination ................................................................ 98 

6.5 Internationale undersøgelser af diskrimination i Danmark .................... 104 

Kapitel 7. Kontakt i hverdagen........................................................ 108 

7.1 Indledning og sammenfatning ...................................................... 108 

7.2 Kontakt mellem udlændinge og danskere i hverdagen ......................... 109 

7.3 Udlændinges og danskeres holdning til kontakt i hverdagen .................. 125 

Kapitel 8. Politisk deltagelse .......................................................... 132 

8.1 Indledning og sammenfatning ...................................................... 132 

8.2 Indvandreres og efterkommeres rettigheder omkring valg .................... 133 

8.3 Indvandreres og efterkommeres valgdeltagelse ................................. 135 

8.4 Indvandreres og efterkommeres repræsentation i Folketinget, 

kommunalbestyrelser og amtsråd/regionsråd ........................................ 143 

8.5 Indvandreres og efterkommeres medlemskab af interesseorganisationer 

og foreninger .............................................................................. 147 

8.6 Indvandreres og efterkommeres øvrige politiske deltagelse .................. 148 

II INDHOLDSFORTEGNELSE

Kapitel 9. Grundlæggende værdier og normer, herunder kriminalitet....... 152 

9.1 Indledning og sammenfatning .......................................................152 

9.2 Overtrædelser af landets love ......................................................154 

9.3 Tilslutning til andre grundlæggende værdier og normer .......................161 

Kapitel 10. Anbefalinger ............................................................... 168 

10.1 Barrierer for forbedret integration ...............................................169 

10.2 Virkemidler til forbedret integration.............................................171 

10.3 Anbefalinger vedrørende indvandringspolitikken...............................173 

10.4 Anbefalinger vedrørende integrationspolitikken ...............................175 

10.5 Anbefalinger vedrørende arbejdsmarkeds- og velfærdsreformer............184 

Bilag A-G. Metode og definitioner .................................................... 190 

Bilag A Metode og datagrundlag.........................................................190 

Bilag B Definition af udlændinge i Danmark...........................................192 

Bilag C Definition af vestlige og ikke-vestlige lande .................................194 

Bilag D Definition af personer i den erhvervsaktive alder...........................196 

Bilag E Udlændinges opfattelse af vellykket integration ............................197 

Bilag F Antal meddelte opholdstilladelser i 2005 fordelt på vestlige og 

ikke-vestlige lande ........................................................................199 

Bilag G Fremskrivninger af antallet af indvandrere og efterkommere i 

Danmark.....................................................................................200 

III

Forord 

Indenrigsministeren nedsatte i november 2000 en Tænketank om udfordringer for 

integrationsindsatsen i Danmark. 

Tænketanken har i dag følgende sammensætning: 

Direktør Erik Bonnerup (formand) 

Professor Niels Kærgård 

Professor Poul Chr. Matthiessen 

Socialdirektør Jane Torpegaard 

Kulturdirektør Ib Dam Schultz udtrådte som medlem af Tænketanken den 1. januar 

2006. Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen indtræder som medlem af 

Tænketanken den 1. juni 2006. 

Tænketanken har tidligere offentliggjort seks rapporter. Den første rapport analyserede 

udlændinges integration i det danske samfund. Den anden og tredje rapport 

behandlede den fremtidige befolkningsudvikling samt de samfundsøkonomiske 

konsekvenser af befolkningsudviklingen og udlændinges integration. Den 

fjerde rapport sammenlignede udlændinge- og integrationspolitikken i Danmark 

og udvalgte vestlige lande. Tænketankens seneste to rapporter har analyseret 

udlændinges uddannelsesforløb og forklaringerne herpå. 

Denne syvende rapport har til formål dels at belyse udviklingen i udlændinges 

integration, siden Tænketanken udgav sin første rapport i 2001, dels at gøre status 

for integrationen af udlændinge. Dette sker på baggrund af de syv mål for en 

vellykket integration, som Tænketanken opstillede i den første rapport. Desuden 

indeholder rapporten anbefalinger til initiativer, der kan forbedre udlændinges 

integration i det danske samfund. 

Integrationsministeriet er sekretariat for Tænketanken. Sekretariatet for denne 

rapport har bestået af chefkonsulent Henrik Torp Andersen, fuldmægtig Michala 

1

Mørup, fuldmægtig Line Møller Hansen, fuldmægtig Anders Hess Larsen, 

stud.scient.soc. Christine Lindrum Iversen, stud.mag. i antropologi og etnografi 

Mette Kirstine Nielsen og stud.scient.anth. Heidi Mølgaard Laustsen. 

2 FORORD

1. Kommenteret sammenfatning 

1.1 Indledning 

Tænketanken opstillede i sin første rapport “Udlændinges integration i det danske 

samfund” fra 2001 syv mål for en vellykket integration af indvandrere og efterkommere 

i Danmark. 

Tre af målene i rapporten fra 2001 var i hovedtræk, at udlændinge 1 i samme grad 

som danskere skal have en uddannelse, være i arbejde og kunne forsørge sig selv. 

De fire øvrige mål handlede om, at udlændinge ikke må diskrimineres, at der skal 

være kontakt mellem udlændinge og danskere i hverdagen, at udlændinge i 

samme omfang som danskere skal deltage i det politiske liv, og at udlændinge 

skal tilslutte sig og efterleve nogle grundlæggende værdier og normer i det danske 

samfund. Disse mål beskrives nærmere i afsnit 1.2. 

I rapporten fra 2001 blev det undersøgt, hvor langt integrationen på daværende 

tidspunkt var nået inden for de syv mål. Tænketanken konkluderede, at det danske 

samfund var ganske langt fra en vellykket integration. Denne konklusion byggede 

særligt på, at udlændinge fra lande uden for Norden, EU og Nordamerika lå 

betydeligt under niveauet for resten af befolkningen, hvad angik uddannelse, beskæftigelse 

og selvforsørgelse. 

Siden Tænketanken udgav sin første rapport, er der gennemført en lang række 

initiativer for at forbedre integrationen i Danmark. Der er bl.a. sket stramninger 

af udlændingeloven, og der kommer nu færre nye flygtninge og familiesammenførte 

til Danmark. Dermed kan indsatsen koncentreres om de udlændinge, der 

1 

I Tænketankens første rapport og i denne rapport anvendes den gængse statistiske definition af indvandrere, 

efterkommere og danskere, der er udarbejdet af Danmarks Statistik. En person er dansker, 

hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og født i Danmark. Hvis personen ikke er dansker, 

er den pågældende indvandrer, hvis personen er født i udlandet, og efterkommer, hvis personen 

er født i Danmark. Udlændinge anvendes i rapporten som fællesbetegnelse for indvandrere og efterkommere. 

For en nærmere beskrivelse af begreberne henvises til bilag B. 

4 KAPITEL 1. KOMMENTERET SAMMENFATNING

allerede befinder sig i landet. Desuden er der indført en starthjælp, som er væsentligt 

lavere end kontanthjælpen for at give nyankomne udlændinge et større 

incitament til at arbejde. Desværre viser mange undersøgelser — herunder Tænketankens 

egne rapporter om udlændinge i uddannelsessystemet — at det på nogle 

områder fortsat går dårligt med integrationen. 

Denne rapport har derfor til formål: 

at belyse de senere års udvikling i udlændinges integration inden for 

ovennævnte syv mål for en vellykket integration. Udviklingen belyses 

ved at sammenholde resultaterne i Tænketankens første rapport fra 

2001 med de nyeste resultater på de syv integrationsområder. 2 

at gøre status for, hvor langt vi i Danmark nu er kommet med integrationen 

af udlændinge. 

at fremlægge anbefalinger til initiativer, der kan forbedre integrationen 

af udlændinge i det danske samfund. 

I rapporten rettes fokus mod indvandrere og efterkommere, der har oprindelse i 

ikke-vestlige lande 3 , da denne gruppe af udlændinge har de største vanskeligheder 

med at blive integreret i det danske samfund. Integrationsindsatsen er derfor 

også primært rettet mod denne gruppe. I dag bor der omkring 330.000 indvandrere 

og efterkommere fra ikke-vestlige lande i Danmark. Danmarks Statistiks 

befolkningsfremskrivning viser, at der i 2020 vil bo omkring 440.000 udlændinge 

fra ikke-vestlige lande i Danmark. 

Rapporten indeholder i alt ti kapitler, hvor dette kapitel 1 sammenfatter rapportens 

hovedresultater. I kapitel 2 beskrives den demografiske udvikling blandt udlændinge 

i Danmark, og i kapitel 3 til 9 belyses udviklingen i integrationen inden 

for hvert af de syv mål for vellykket integration. I rapportens kapitel 10 frem- 

2 I bilag A gives en nærmere beskrivelse af rapportens metode og datagrundlag. 

3 

Vestlige lande omfatter alle EU-lande (inkl. de ti nye EU-lande, der blev optaget i EU pr. 1. maj 

2004), Island, Norge, USA, Canada, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, 

Schweiz og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande. Der henvises til bilag C 

for en nærmere beskrivelse af denne landegruppering. 

5

lægger Tænketanken nogle anbefalinger til initiativer, der kan forbedre integrationen 

af indvandrere og efterkommere i det danske samfund. 

En beskrivelse af metode, datagrundlag og definitioner af rapportens mest anvendte 

begreber findes i rapportens bilag. 

1.2 De syv mål for en vellykket integration 

Tænketankens syv mål for en vellykket integration 4 er i uprioriteret rækkefølge 5 : 

Uddannelse og danskkundskaber: Indvandrere skal have så gode danskkundskaber, 

at de kan fungere på arbejdsmarkedet og i samfundslivet. 

Derudover skal de mindst have et uddannelsesniveau, som gør, at de kan 

klare sig på arbejdsmarkedet. Efterkommere skal have samme danskkundskaber 

og samme uddannelsesniveau som danskere. 

Integration på arbejdsmarkedet: Udlændinge skal være i beskæftigelse 

i samme omfang som danskere. Efterkommere skal i samme grad som 

danskere have et arbejde, der svarer til deres kvalifikationer. For indvandrere 

kan dette først forventes, når de har opholdt sig i Danmark i 

en længere periode. 

Selvforsørgelse: Udlændinge skal i samme grad som danskere forsørge 

sig selv uden indkomstoverførsler fra staten og kommunerne. 

4 

Catinét Research har for Tænketanken spurgt omkring 1.000 indvandrere og efterkommere fra udvalgte 

ikke-vestlige lande, hvad der efter deres opfattelse er vigtigt for, at man er godt integreret i Danmark. 

Det fremgår af undersøgelsen, at en betydelig del af indvandrerne og efterkommerne deler Tænketankens 

vurdering af, at danskkundskaber og beskæftigelse er vigtigt for integrationen. Omvendt 

vurderer få af indvandrerne og efterkommerne, at det at være gift eller være kæreste med en dansker 

samt politisk deltagelse er vigtigt for integrationen. Undersøgelsen beskrives nærmere i bilag E. 

5 

Indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i en kort periode, kan dog ikke forventes at være i beskæftigelse 

og være selvforsørgende i samme omfang som danskere eller have så gode danskkundskaber, 

at de kan fungere på arbejdsmarkedet eller i samfundslivet. 


Fravær af diskrimination: Udlændinge må ikke diskrimineres på arbejdsmarkedet 

eller i samfundslivet i øvrigt på grund af deres race, hudfarve, 

afstamning, køn, alder, nationale eller etniske oprindelse. 

Kontakt mellem udlændinge og danskere i hverdagen: Der skal være 

kontakt mellem udlændinge og danskere — det være sig i form af ægteskaber, 

som kolleger eller gennem almindelig kontakt i hverdagen. 

Deltagelse i det politiske liv: Udlændinge skal i samme grad som danskere 

deltage i det politiske liv, fx som vælgere, folkevalgte og medlemmer 

af foreninger og brugerbestyrelser. Det er dog kun danske statsborgere, 

der kan opstille og stemme ved valg til Folketinget og Europa- 

Parlamentet. 

Grundlæggende værdier og normer: Udlændinge skal tilslutte sig og efterleve 

nogle grundlæggende værdier og normer i Danmark. Til disse 

værdier og normer hører respekt for folkestyret og borgernes frihedsrettigheder, 

overholdelse af landets love, medbestemmelse, anerkendelse 

af menneskers lige rettigheder, herunder kønnenes ligestilling, samt tolerance 

over for andres værdier og normer. 

Efter Tænketankens opfattelse er det især vigtigt for en vellykket integration, at 

målene om uddannelse og danskkundskaber, beskæftigelse, selvforsørgelse samt 

grundlæggende værdier og normer nås. Opnåelsen af disse fire mål er en væsentlig 

betingelse for, at vi kan fastholde en god samfundsøkonomi og for, at der ikke 

bliver store økonomiske og kulturelle skel i det danske samfund. Det vil ligeledes 

være en vigtig forudsætning for opnåelsen af de tre øvrige mål. 

I Tænketankens første rapport blev tilslutning til grundlæggende værdier og 

normer ikke nævnt som et af de vigtigste mål. Tænketanken har således ændret 

vurdering og tillægger nu værdier og normer større betydning for integrationen 

end tidligere. Eksempelvis er den manglende ligestilling mellem kønnene blandt 

nogle udlændingegrupper en væsentlig barriere i forhold til vellykket integration, 

7

da det kan forhindre kvinder med udenlandsk baggrund i at få en uddannelse og 

et arbejde. 

Desværre er der kun få undersøgelser på dette område. Tænketanken har på 

denne baggrund igangsat en større interviewundersøgelse, hvis formål er at afdække, 

i hvilket omfang indvandrere og efterkommere tilslutter sig grundlæggende 

værdier og normer i Danmark, samt hvordan udlændinges værdier og normer 

påvirker deres integration i det danske samfund. 

1.3 Den samlede vurdering af udlændinges integration 

Denne rapport viser, at der inden for de syv mål for en vellykket integration har 

været en del positive udviklingstendenser i de seneste år, men at der også har 

været negative udviklingstendenser. 

Når det gælder udlændinges uddannelse, beskæftigelse og selvforsørgelse, har 

der generelt været en positiv udvikling siden 1999. De unge udlændinge påbegynder 

i højere grad end tidligere en dansk uddannelse, udlændinge er i højere 

grad kommet i beskæftigelse, og en mindre andel af udlændingene forsørges i 

dag af det offentlige. Denne positive udvikling dækker dog over forskelle mellem 

indvandrere og efterkommere. Hvor der i de senere år har været en mindre stigning 

i andelen af indvandrere, der arbejder og forsørger sig selv, er der ikke sket 

en forbedring — men snarere en forværring — når det gælder efterkommeres integration 

på disse vigtige områder. Udviklingen i efterkommernes integration skal 

dog fortolkes med varsomhed. Det skyldes bl.a., at efterkommerne er en meget 

ung befolkningsgruppe, og at der derfor — især i 1999 — var meget få efterkommere 

i den erhvervsaktive aldersgruppe. 

Inden for de øvrige fire integrationsområder viser rapporten bl.a., at færre udlændinge 

end tidligere mener, at de oplever mere diskrimination end danskere, 

men at de udlændinge, der føler diskrimination, nu i stigende grad føler sig diskriminerede 

på uddannelsesinstitutionen og på arbejdspladsen. Desuden har udlændinge 

i højere grad end tidligere danske venner, og antallet af udlændinge, 

der er valgt ind i kommunalbestyrelser og i Folketinget, har været stigende i de 

senere år. 


Den samlede status bliver dog fortsat, at det danske samfund er langt fra en vellykket 

integration af udlændinge. Denne vurdering bygger primært på, at indvandrere 

og efterkommere fra ikke-vestlige lande ligger betydeligt under niveauet 

for danskere, når det gælder uddannelse, beskæftigelse og selvforsørgelse. Dette 

er ikke mindst et alvorligt problem i forhold til efterkommerne, bl.a. på baggrund 

af at antallet af 16-24-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande bliver 

mere end tredoblet fra 2005 til 2020. 

Tænketanken har på denne baggrund i kapitel 10 opstillet en række anbefalinger 

til initiativer, der kan forbedre integrationen af indvandrere og efterkommere i 

det danske samfund. Anbefalingerne er opdelt efter, om de vedrører indvandringspolitikken, 

integrationspolitikken eller arbejdsmarkeds- og velfærdsreformer. 

Anbefalingerne har følgende overskrifter: 

Anbefalinger vedrørende indvandringspolitikken: 

Bedre mulighed for indvandring af velkvalificeret arbejdskraft 

Betingelserne for familiesammenføring skal afhænge af den familiesammenførtes 

kvalifikationer. 

Anbefalinger vedrørende integrationspolitikken: 

Styrket sprogstimulering af tosprogede småbørn 

Undervisning og lektiehjælp uden for normal skoletid 

Udvikling af erhvervsuddannelserne 

Asylansøgere skal have ret til at arbejde 

En større indsats over for familiesammenførte 

Øget brug af resultattilskud 

Hurtigere permanent opholdstilladelse for velintegrerede 

Tiltag over for lægeerklæringer 

Fjernelse af krav om dansk statsborgerskab inden for politiet, Kriminalforsorgen 

og forsvaret 

Kvalificerede indvandrere og efterkommere skal indkaldes til samtale i 

staten 

9

Frivillige personlige værter. 

Anbefalinger vedrørende arbejdsmarkeds- og velfærdsreformer: 

Aftaler om indslusningsløn 

Tilskud til job med indslusningsløn 

Justeringer af kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge 

En forhøjelse af det nuværende beskæftigelsesfradrag. 

1.4 Hovedresultater inden for hvert af de syv mål for en vellykket integration 

I de følgende afsnit beskrives rapportens hovedresultater inden for hvert af de 

syv mål for en vellykket integration. Skema 1 bagest i dette kapitel indeholder de 

centrale tal for udviklingen i udlændinges integration i de seneste år og giver en 

samlet vurdering af status for integrationen inden for hvert af de syv integrationsområder. 

Uddannelse og danskkundskaber 

På uddannelsesområdet har en af de positive udviklingstendenser været, at unge 

indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i højere grad end tidligere 

er i gang med en uddannelse. Desuden er andelen af unge indvandrere, der hverken 

er i uddannelse eller beskæftigelse, faldet. 

Det er imidlertid et alvorligt problem, at andelen af indvandrere og efterkommere, 

der falder fra en påbegyndt uddannelse, er meget høj. Dette høje frafald er 

bl.a. medvirkende til, at indvandreres og efterkommeres danske uddannelsesniveau 

er betydeligt lavere end danskernes. I de senere år er særligt gabet mellem 

efterkommeres og danskeres uddannelsesniveau endda blevet større. Blandt 25- 

59-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande er andelen med en dansk erhvervskompetencegivende 

uddannelse således steget fra 41 pct. i 1999 til 42 pct. 

i 2005, mens den tilsvarende andel for danskere er steget fra 64 pct. til 69 pct. 

Det er et alvorligt problem for integrationen, at efterkommerne, der er født og 

opvokset i Danmark, i mindre omfang end danskerne får sig en uddannelse. 

Når det gælder danskkundskaber, viser en interviewundersøgelse foretaget af Catinét 

Research, at der er sket en forbedring i de senere år. I første halvår 2000 


vurderede 47 pct. af de indvandrere og efterkommere, der deltog i undersøgelsen, 

at de havde gode danskkundskaber, mens andelen var steget til 67 pct. i første 

halvår 2006. Det er dog kun lidt over halvdelen af indvandrerne og efterkommerne, 

der mener, at deres danskkundskaber er gode nok til, at de kan hjælpe 

deres børn med lektier. 

Alt i alt er vi således fortsat langt fra målet om en vellykket integration, når det 

gælder udlændinges uddannelse og danskkundskaber. 

Integration på arbejdsmarkedet 

Overordnet set er udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet forbedret i de senere 

år. Blandt 25-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 

er beskæftigelsesfrekvensen — dvs. den andel, der er i beskæftigelse — således 

steget med 6 procentpoint fra 1999 til 2005. Blandt danskere er beskæftigelsesfrekvensen 

faldet med 1 procentpoint i samme periode. Udviklingen i arbejdsmarkedstilknytningen 

har dog været meget forskellig for indvandrere og efterkommere. 

For indvandrere fra ikke-vestlige lande har der været en positiv udvikling, 

da beskæftigelsesfrekvensen er steget med 5 procentpoint fra 1999 til 2005. 

Blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande er beskæftigelsesfrekvensen derimod 

faldet en smule. 

Trods den positive udvikling for indvandrere er status dog, at betydeligt færre 

indvandrere og efterkommere end danskere er i beskæftigelse. Målet om en vellykket 

integration på arbejdsmarkedet er således langt fra opfyldt. Den 1. januar 

2005 var beskæftigelsesfrekvensen 48 pct. blandt de 25-64-årige indvandrere og 

efterkommere fra ikke-vestlige lande, mens beskæftigelsesfrekvensen blandt 

danskere var 78 pct. 

Efterkommere klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end indvandrere, men har 

fortsat en ringere arbejdsmarkedstilknytning end danskere. Den 1. januar 2005 

var beskæftigelsesfrekvensen således 67 pct. blandt 25-64-årige efterkommere 

fra ikke-vestlige lande mod 47 pct. blandt indvandrere og 78 pct. blandt danskere. 

11

Det er især blandt kvinder, at der er en betydelig forskel i beskæftigelsesfrekvensen 

mellem indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og danskere. 

Den 1. januar 2005 var beskæftigelsesfrekvensen for 25-64-årige kvinder fra 

ikke-vestlige lande således kun 41 pct. mod 75 pct. blandt danske kvinder, dvs. 

en forskel på 34 procentpoint. For mænd var den tilsvarende forskel på 26 procentpoint. 

Selvforsørgelse 

I de senere år har indvandreres selvforsørgelse bevæget sig i den rigtige retning. 

Andelen af 25-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er selvforsørgende, 

er således steget fra 30 pct. i 1999 til 36 pct. i 2004. Denne stigning hænger 

bl.a. sammen med, at en mindre andel af udlændingene er på kontanthjælp, 

starthjælp eller introduktionsydelse. Til sammenligning har andelen af danskere, 

der er selvforsørgende, ligget uændret på 59 pct. i samme periode. 

Selv om der har været en positiv udvikling i graden af selvforsørgelse blandt indvandrere, 

er indvandrere således fortsat i betydeligt mindre omfang end danskere 

selvforsøgende. Det er særligt bekymrende, at kun 35 pct. af de indvandrere 

fra ikke-vestlige lande, der har været i Danmark i mere end 10 år, var selvforsørgende 

i 2004. De har haft mulighed for at lære det danske sprog og det danske 

samfund at kende samt i nogen grad at opbygge et netværk. Derfor kunne det 

forventes, at flere var selvforsørgende. 

Efterkommere fra ikke-vestlige lande er i højere grad selvforsørgende end indvandrere, 

men i mindre grad end danskere. Andelen af efterkommere, der er 

selvforsørgende, er faldet fra 50 pct. i 1999 til 47 pct. i 2004. 

Diskrimination 

Tænketankens mål om fravær af diskrimination vedrører den faktiske diskrimination. 

Faktisk diskrimination omfatter hændelser, hvor der objektivt set er tale 

om ulovlig forskelsbehandling i henhold til dansk og international lov. Der har i 

perioden fra januar 2000 til april 2005 været rejst tiltale for overtrædelse af 

straffelovens § 266 b (racismeparagraffen) i så få sager, at det er vanskeligt at 

sige noget entydigt om udviklingen. 


Da der foreligger få data og undersøgelser om den faktiske diskrimination, er det 

nødvendigt at belyse den oplevede diskrimination. Oplevet diskrimination vedrører 

indvandreres eller efterkommeres personlige, subjektive erfaringer med diskrimination 

i det danske samfund. Oplevet diskrimination er ikke noget sikkert 

mål for omfanget af faktisk diskrimination, men opgørelser af oplevet diskrimination 

kan indikere, hvorvidt målet om fravær af diskrimination over for udlændinge 

er nået. 

Ifølge en interviewundersøgelse foretaget af Catinét Research er andelen af indvandrere 

og efterkommere, der mener, at de oplever mere diskrimination end 

danskere, faldet fra 43 pct. i 2000 til 30 pct. i 2006. Udviklingen i omfanget af 

oplevet diskrimination er således positiv. Det er dog fortsat næsten en tredjedel 

af indvandrerne og efterkommerne, der mener, at de oplever mere diskrimination 

end danskere. De fleste af disse udlændinge føler sig diskriminerede på arbejdspladser 

og uddannelsesinstitutioner, hvilket i stigende grad har gjort sig 

gældende i perioden fra 2000 til 2005. Trods den positive udvikling er målet om 

fravær af diskrimination således fortsat ikke opfyldt. 

Kontakt i hverdagen 

Igennem de seneste år har udlændige og danskere på visse områder fået flere 

sociale relationer til hinanden end tidligere. Indvandrere og efterkommere har 

således i højere grad end tidligere danske venner, og udlændinges børn har i endnu 

højere grad end deres forældre danske venner. Desuden er kontakten mellem 

udlændinge og danskere blevet styrket på dagpasningsområdet, da indvandrere 

og efterkommere fra ikke-vestlige lande i højere grad end tidligere lader deres 

børn blive passet uden for hjemmet. 

På trods af at udlændige på visse områder har fået flere sociale relationer til 

danskere i hverdagen, er kontakten mellem udlændinge og danskere dog fortsat 

så begrænset, at der ikke er tale om en vellykket integration på dette område. 

I både 1999 og 2005 var det således kun knap en fjerdedel — og dermed et klart 

mindretal — af alle viede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, 

der indgik ægteskab med en dansker. Desuden er indvandrere og efterkommere 

13

fra ikke-vestlige lande — på trods af den ovennævnte positive udvikling — fortsat 

meget koncentrerede i de almene boliger, da seks ud af ti havde bopæl i en almen 

bolig i 2005. Der er endvidere på nogle få grundskoler en høj koncentration 

af indvandrere og efterkommere. Sidst, men ikke mindst deltager børn af indvandrere 

i væsentligt mindre omfang end danske børn i fritidsaktiviteter. 

Politisk deltagelse 

Den politiske deltagelse finder bl.a. sted ved stemmeafgivning til kommunal- og 

folketingsvalg. Blandt udlændinge med dansk statsborgerskab er der sket en stigning 

i andelen af personer, der stemte til kommunalvalget i Københavns og Århus 

Kommuner i 2001 6 i forhold til kommunalvalget i de samme kommuner i 1997. 

Der har dog været den modsatte udvikling blandt udlændinge fra tredjelande 

med udenlandsk statsborgerskab i Københavns og Århus Kommuner, da deres 

valgdeltagelse er faldet fra 1997 til 2001. 

Der er enkelte oprindelseslandegrupper, som deltager meget lidt i valgene, mens 

andre er meget aktive og engagerede. Der ligger således især en udfordring i at 

søge at aktivere og engagere også de grupper, der endnu ikke deltager i det politiske 

liv. 

Ud over stemmeafgivningen er udlændinges repræsentation i kommunalbestyrelserne, 

amtsrådene/regionsrådene og Folketinget et mål for den politiske deltagelse. 

Flere udlændinge er med årene blevet valgt ind i disse politiske organer, 

men udlændinge har stadig ikke opnået en repræsentation, der svarer til deres 

andel af de valg- og stemmeberettigede. 

Samlet set skal udlændinges politiske deltagelse således stadig forøges, før det 

kan konkluderes, at udlændinge og danskere deltager på lige fod i det politiske 

liv i Danmark. 

6 

Det skal bemærkes, at valget i 2001 var særligt, da der både blev afholdt kommunal-, amtsråds- og 

folketingsvalg samme dag, hvilket i sig selv kan have påvirket valgdeltagelsen. 


Grundlæggende værdier og normer, herunder kriminalitet 

Der er desværre kun få undersøgelser, som belyser, i hvilket omfang udlændinge 

tilslutter sig grundlæggende værdier og normer i Danmark. Som tidligere nævnt 

har Tænketanken på denne baggrund igangsat en større interviewundersøgelse på 

dette område. Før resultaterne af denne undersøgelse foreligger, er det ikke muligt 

at afgøre, i hvilket omfang udlændinge overordnet set tilslutter sig grundlæggende 

værdier og normer i Danmark. 

Ved hjælp af kriminalitetsstatistik kan det dog analyseres, i hvilken udstrækning 

udlændinge — i forhold til danskere — efterlever normen om, at alle borgere skal 

overholde landets love. Det fremgår af kriminalitetsstatistikken, at indvandrere 

og efterkommere fra ikke-vestlige lande, set i forhold til deres andel af befolkningen, 

hyppigere begår kriminalitet end danskere. Både blandt udenlandske og 

danske mænd er omfanget af kriminalitet steget fra 1999 til 2004. 

Hvad angår ligestilling mellem kønnene, viser to rapporter udarbejdet af LG Insight, 

at traditionelle værdier og normer hæmmer integrationen på arbejdsmarkedet 

blandt kvinder fra ikke-vestlige lande. Når det gælder medbestemmelse på 

eget liv, viser en undersøgelse, at arrangerede ægteskaber har en høj prestige 

blandt pakistanere i Danmark i modsætning til tvangsægteskaber og ægteskaber 

baseret på følelser. 

15

Skema 1: Udvikling og status for udlændinge fra ikke-vestlige lande inden for de syv områder for vellykket 

integration 

16 

Farvemarkeringen viser, om udviklingen for udlændinge har været: Negativ Positiv Uændret 

Status for hvor langt vi nu er kommet 

med integrationen 

Udviklingen i udlændinges integration 

Syv mål for vellykket integration 

Seneste tal 

(Almindeligvis 2005) 

Tidligere tal 


Unge indvandrere påbegynder i mindre 

grad end danskere en ungdomsuddannelse 

eller en videregående uddannelse. 

Efterkommerne påbegynder i næsten 

samme omfang som danskere en 

ungdomsuddannelse eller en videregående 

uddannelse. 

Andel af 16-19-årige i gang med en ungdomsuddannelse 

(1998/1999 og 2004/2005) 

- Indvandrere 32 % 39 % 

- Efterkommere 53 % 55 % 

- Danskere 56 % 60 % 

Andel af 20-24-årige i gang med en videregående uddannelse 

(1998/1999 og 2004/2005) 



- Danskere 23 % 27 % 

Andel af 16-24-årige, der hverken er i beskæftigelse eller 

1: Uddannelse og 

danskkundskaber 

En større andel af de unge indvandrere 

og efterkommere end af danske unge 

er hverken i beskæftigelse eller under 

uddannelse. 

KAPITEL 1. KOMMENTERET SAMMENFATNING 

Andelen af udlændinge, der falder fra 

en erhvervsfaglig uddannelse, er højere 

end blandt danskere. 

Udlændinge har i mindre grad end 

danskere fuldført en dansk erhvervskompetencegivende 

uddannelse. 

Omkring to tredjedele af de interviewede 

udlændinge vurderer, at de 

selv har gode danskkundskaber. 

uddannelse (1999 og 2005) 



- Danskere 11 % 11 % 

Frafald fra en erhvervsfaglig uddannelse (1999 og 2003) (Udlændingene 

er fra både vestlige og ikke-vestlige lande) 

- Udlændinge 52 % 56 % 

- Danskere 32 % 41 % 

Fuldført dansk uddannelse (1999 og 2005). Andelen af 25-59årige, 

der har fuldført en dansk erhvervskompetencegivende 

uddannelse 


- Indvandrere, der er indvandret i alderen 0 til 12 år 

26 % 33 % 


- Danskere 64 % 69 % 

Danskkundskaber (2000 og 2006) 

Andel af interviewede udlændinge, der vurderer, at deres egne 

47 % 67 % 

evner til at forstå, tale og skrive dansk er gode

Skema 1 (fortsat): Udvikling og status for udlændinge fra ikke-vestlige lande inden for de syv områder for 

vellykket integration 






Seneste tal 


Tidligere tal 


Udlændinge står i mindre grad end 

danskere til rådighed for arbejdsmarkedet. 

Udlændinge er i mindre grad end 

danskere i beskæftigelse. 

Udlændinge er i mindre grad end 

danskere selvforsørgende. 

En højere andel af udlændinge end 

danskere modtager kontanthjælp mv. 

2: Integration på Erhvervsfrekvens (1999 og 2005). Andel af 25-64-årige, der 

arbejdsmarkedet står til rådighed for arbejdsmarkedet 


- Efterkommere (udviklingen skal fortolkes med varsomhed) 77 % 76 % 

- Udlændinge i alt 53 % 57 % 

- Danskere 82 % 82 % 

Beskæftigelsesfrekvens (1999 og 2005). Andel af 25-64-årige, 

der er i beskæftigelse 


- Efterkommere (udviklingen skal fortolkes med varsomhed) 69 % 67 % 


- Danskere 79 % 78 % 

3: Selvforsørgelse Selvforsørgelse (1999 og 2004). Andel af 25-64-årige, der ikke 

modtager indkomsterstattende ydelser 




- Danskere 59 % 59 % 

Andel af 25-64-årige på kontanthjælp mv. (1999 og 2004) 


- Danskere 3 % 3 % 

4: Diskrimination Oplevet diskrimination (2000 og 2006) 

Andel af interviewede udlændinge, der mener, at de oplever me- 

43 % 30 % 

re diskrimination end danskere 

5: Kontakt i hver- Indgåede ægteskaber (1999 og 2005) 

dagen 

- Andel af viede udlændinge gift med en dansker 23 % 24 % 

- Andel af viede udlændinge gift med en person bosat i udlandet 49 % 38 % 

- Andel af viede udlændinge gift med en anden indvandrer eller 

27 % 38 % 

efterkommer bosat i Danmark 

(både aktiverede og ikke-aktiverede). 

Næsten en tredjedel af udlændingene 

mener, at de oplever mere diskri- 

mination end danskere. 

Knap en fjerdedel af de viede udlændinge 

bliver gift med en dansker. 

17



18 


Status for hvor langt vi nu er 

kommet med integrationen 



Seneste tal 


Tidligere tal 


Fire ud af ti udlændinge har overvejende 

venner med udenlandsk 

baggrund. 

Enkelte skoler har en meget høj 

andel af udenlandske elever. 

Udlændinge lader i mindre omfang 

end danskere deres børn blive passet 

i dagpasning uden for hjemmet. 

Venskaber (2000 og 2006) 

Andel af udlændinge, der overvejende har venner med uden- 

60 % 40 % 

landsk baggrund 

Skoler (1999 og 2004) (Udlændingene er fra vestlige og ikkevestlige 

lande) 

- Andel af skoler med 61 til 80 pct. udlændinge i 8.-10. klasse 1 % 1 % 

- Andel af skoler med 81 til 100 pct. udlændinge i 8.-10. klasse 1 % 2 % 

Dagpasning (1999 og 2003). Andel af 0-6-årige børn i dagpasning 


- Danskere 80 % 80 % 

Bosætning (1999 og 2005). Andel, der bor i almene boliger 


- Danskere 15 % 14 % 

Valgdeltagelse (1997 og 2001) 1 . Andel, der stemte til kommunalvalget 

i Københavns Kommune (Udlændingene er fra tredjelande) 

- Udlændinge med dansk statsborgerskab 50 % 61 % 

- Udlændinge med udenlandsk statsborgerskab 35 % 32 % 

- Danskere 61 % 82 % 

Repræsentation i kommunalbestyrelser (2001 og 2005) (Udlændingene 

er fra tredjelande) 

- Udlændinges andel af de valgte 1,1 % 2,7 % 

- Udlændinges repræsentation 2 0,31 0,54 

5: Kontakt i hverdagen 

(fortsat) 

Udlændinge bor i betydeligt større 

omfang end danskere i almene boli- 

ger. 

Udlændinge stemmer i mindre omfang 

end danskere til kommunalvalget. 

Det gælder især udlændinge 

med udenlandsk statsborgerskab. 

KAPITEL 1. KOMMENTERET SAMMENFATNING 

6: Politisk deltagelse 

Udlændinges andel af de valgte i 

kommunalbestyrelserne er lavere 

end deres andel af de valg- og 

stemmeberettigede. 

1 Valget i 2001 var særligt, da der både blev afholdt kommunal-, amtsråds- og folketingsvalg på samme dag. At disse valg blev afholdt samtidig, kan have haft ind- 

flydelse på valgdeltagelsen.








Seneste tal 


Tidligere tal 


Kriminalitetshyppigheden er højere 

blandt udlændinge end blandt danskere, 

også inden for de enkelte aldersgrupper. 

Kriminalitetshyppighed (1999 til 2004). Andel af mænd i alderen 

15 år og derover, der har fået en eller flere afgørelser for 

lovovertrædelser 

7: Grundlæggende 

værdier og normer, 

herunder 

kriminalitet 




Ungdomskriminalitet (1999 og 2004). Andel af mænd i alderen 

15 til 19 år, der har fået en eller flere afgørelser for lovovertrædelser 




Ungdomskriminalitet (1999 og 2004). Andel af mænd i alderen 

20 til 24 år, der har fået en eller flere afgørelser for lovovertrædelser 




2 Udlændinges repræsentation er beregnet som udlændinges andel af de valgte i kommunalbestyrelserne divideret med udlændinges andel af de valg- og stemme- 

19 

berettigede. Der er tale om underrepræsentation, når det beregnede tal er under 1.

2. Den demografiske udvikling 

2.1 Indledning og sammenfatning 

Dette kapitel vil belyse, hvordan antallet af udlændinge i Danmark og sammensætningen 

af udlændingegruppen har forandret sig siden 1999, da det er relevant 

for at kunne vurdere de senere års udvikling i udlændinges integration. Desuden 

beskriver kapitlet den forventede fremtidige udvikling frem til 2020 i antallet af 

udlændinge i Danmark. Denne udvikling har betydning for, hvilke fremtidige udfordringer 

vi står overfor på integrationsområdet, og på hvilke områder det er 

vigtigt at gøre en ekstra indsats for at forbedre integrationen. 

Sammenfattende fremgår det af dette kapitel, at antallet af indvandrere og efterkommere 

fra ikke-vestlige lande i perioden fra 1999 til 2006 er steget med 35 

pct. Derudover har sammensætningen af gruppen af nyankomne udlændinge 

ændret sig således, at der i dag bliver givet langt færre opholdstilladelser til 

flygtninge og familiesammenførte, mens antallet af personer, der får opholdstilladelse 

i Danmark for at arbejde eller studere, er steget. For herboende indvandrere 

fra ikke-vestlige lande er den gennemsnitlige opholdstid i Danmark forøget 

fra 9 til 11 år fra 1999 til 2005. 1 

En prognose for befolkningsudviklingen viser, at antallet af indvandrere og efterkommere 

fra ikke-vestlige lande vil fortsætte med at stige, dog ikke i samme 

grad som hidtil. Der vil fra 2005 til 2020 bl.a. ske mere end en tredobling af antallet 

af unge efterkommere i alderen 16 til 24 år, hvilket gør det særligt vigtigt, 

at disse unge bliver uddannet og får et arbejde, så de kan bidrage positivt til udviklingen 

af det danske samfund. 

2.2 Udlændinge i Danmark 

Tabel 2.1 viser antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark pr. 1. januar 

1999 og 2006 fordelt på henholdsvis vestlige og ikke-vestlige oprindelseslande. 

1 Den gennemsnitlige opholdstid henviser til, hvor længe de udlændinge, der er i Danmark, har været 

her indtil videre. 

21

Tabel 2.1: Indvandrere og efterkommere fordelt på vestlige og 

ikke-vestlige lande, pr. 1. januar 1999 og 2006 

Antal personer 

Indvandrere 

1999 2006 

Efterkommere 

22 KAPITEL 2. DEN DEMOGRAFISKE UDVIKLING 

I alt Indvandrere 

Efterkommere 

Vestlige lande 108.367 13.333 121.700 119.894 15.838 135.732 

Ikke-vestlige lande 179.314 62.408 241.722 230.542 96.961 327.503 

I alt 287.681 75.741 363.422 350.436 112.799 463.235 

Procentvis stigning i antal personer fra 1999 til 2006 

Vestlige lande 11 % 19 % 12 % 

Ikke-vestlige lande 29 % 55 % 35 % 

I alt 22 % 49 % 27 % 

Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2 og Bef2b. 

Det fremgår af tabellen, at der i alt var 463.235 indvandrere og efterkommere i 

Danmark i 2006 mod 363.422 i 1999. Det svarer til en stigning på 27 pct. Mere 

end to ud af tre udlændinge i Danmark har baggrund i ikke-vestlige lande. 2 Antallet 

af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande var i 1999 241.722 

personer, mens antallet er steget til 327.503 i 2006, svarende til en stigning på 

35 pct. Den største stigning fra 1999 til 2006 ses i antallet af efterkommere fra 

ikke-vestlige lande, som i perioden er steget med 55 pct. fra 62.408 til 96.961 

personer. Antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande er fra 1999 til 2006 steget 

med 29 pct. 

Denne rapport vil fokusere på udlændinge fra ikke-vestlige lande, da denne 

gruppe af udlændinge generelt har de største vanskeligheder med at blive integreret 

i det danske samfund. Integrationsindsatsen er derfor også primært rettet 

mod denne gruppe. 

2 

Der henvises til bilag B for en nærmere beskrivelse af definitionen af indvandrere og efterkommere 

samt bilag C for en opdeling af oprindelseslandene i vestlige og ikke-vestlige lande. 

I alt

2.3 Udlændingegruppen i Danmark — opholdsgrundlag, ind- og udvandring 

samt opholdstid 

Stramningerne i udlændingeloven, der blev indført med virkning fra den 1. juli 

2002, samt den generelle udvikling i flygtningestrømmene til Danmark har medført, 

at der i de senere år er sket ændringer i sammensætningen af de meddelte 

opholdstilladelser. 

Det fremgår af tabel 2.2, at der i dag gives langt færre opholdstilladelser til 

flygtninge og familiesammenførte end i 1999, mens antallet af opholdstilladelser 

til erhvervs- og studieforløb er steget meget. Antallet af opholdstilladelser, der 

er blevet givet på baggrund af erhvervs- og studieforløb, steg i perioden fra 1999 

til 2005 med 167 pct., mens det tilsvarende antal af opholdstilladelser til flygtninge 

og familiesammenførte blev reduceret med henholdsvis 74 pct. og 63 pct. 

Alle de 1.147 personer, der i 2005 fik opholdstilladelse på asylområdet, havde 

oprindelse i ikke-vestlige lande. På familiesammenføringsområdet blev henholdsvis 

13 pct. og 87 pct. af de meddelte opholdstilladelser i 2005 tildelt udlændinge 

fra vestlige og ikke-vestlige lande, og på erhvervs- og studieområdet fordelte opholdstilladelserne 

samme år sig på 41 pct. fra vestlige lande og 59 pct. fra ikkevestlige 

lande. Hvad angår EU-/EØS-opholdsbeviser, blev 98 pct. af de meddelte 

opholdstilladelser tildelt personer fra vestlige lande, og 2 pct. blev tildelt personer 

fra ikke-vestlige lande. 3 

3 Tallene for 2005 er foreløbige. Fordelingen mellem vestlige og ikke-vestlige lande er tilnærmet. Se en 

nærmere opgørelse i bilag F. 

23

Tabel 2.2: Antal meddelte opholdstilladelser samt procentvis 

fordeling af opholdstilladelser i perioden 1999 til 2005 

Antal opholdstilladelser 

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 1 Udvikling 

i 

pct. 

1999- 

2005 

Asyl mv. 4.443 5.156 6.263 4.069 2.447 1.592 1.147 -74 % 

Familiesammenføring 

Erhverv/ 

studium mv. 

EU-/EØSopholdsbeviser 

2 

9.422 10.021 10.950 8.151 4.791 3.832 3.522 -63 % 

9.674 11.229 13.191 15.102 17.720 20.773 25.807 167 % 

5.706 5.925 5.950 6.041 6.475 7.904 9.916 74 % 

I alt 29.245 32.331 36.354 33.363 31.433 34.101 40.392 38 % 

Andel af alle opholdstilladelser 

Asyl mv. 15 % 16 % 17 % 12 % 8 % 5 % 3 % — 

Familiesammenføring 

Erhverv/ 

studium mv. 


2 

32 % 31 % 30 % 24 % 15 % 11 % 9 % — 

33 % 35 % 36 % 45 % 56 % 61 % 64 % — 

20 % 18 % 16 % 18 % 21 % 23 % 25 % — 

I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % — 

Kilde: Udlændingestyrelsen, “Tal og fakta på udlændingeområdet 2004”, 2005 og Udlændingestyrel- 

sen. 

1 Tallene for 2005 er foreløbige tal. 

2 Statsborgere fra lande, der indgår i EU eller i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), 

samt schweiziske statsborgere får udstedt et opholdsbevis og ikke en opholdstilladelse, som er udstedt 

efter reglerne i udlændingeloven. Dette opholdsbevis er et bevis på de rettigheder, som vedkommende 

har efter reglerne om fri bevægelighed. Dog gælder særlige regler for statsborgere i de ti nye EU- 

lande. 

Note: Der indgår ikke forlængelser af opholdstilladelser i denne opgørelse. En “—” i tabellen betyder, 

at der ikke foretaget en beregning. 

Det bemærkes, at antallet af opholdstilladelser ikke er direkte sammenligneligt 

med antallet af udlændinge, der indvandrer til Danmark. Det skyldes bl.a., at der 

kan være tilfælde, hvor en opholdstilladelse ikke benyttes. Desuden indebærer 

24 KAPITEL 2. DEN DEMOGRAFISKE UDVIKLING

en opholdstilladelse ikke en øget indvandring i de tilfælde, hvor personen allerede 

har en opholdstilladelse, eksempelvis som familiesammenført, og efterfølgende 

søger om ophold på andet grundlag. Det bemærkes endvidere, at nogle grupper, 

fx personer med en erhvervs- eller studieopholdstilladelse, udvandrer oftere 

end andre grupper. Udviklingen i sammensætningen af opholdstilladelser kan således 

ikke sige noget præcist om, hvordan sammensætningen af udlændingegruppen 

vil være fremover. I det følgende afsnit ses der derfor på ind- og udvandringen 

til og fra Danmark. 

Ind- og udvandring 

Tabel 2.3 viser ind- og udvandringen til og fra Danmark i 1999 og 2005. 

For så vidt angår indvandringen til Danmark, er der en større indvandring af indvandrere 

fra vestlige lande i 2005, end der var i 1999. Samtidig er indvandringen 

af indvandrere fra ikke-vestlige lande faldet lidt i den samme periode, mens udvandringen 

er steget en smule. 

Antallet af efterkommere fra ikke-vestlige lande, der (gen)indvandrer 4 til Danmark, 

er fordoblet fra 1999 til 2005. Der er ligeledes sket en fordobling af udvandringen 

blandt efterkommerne fra ikke-vestlige lande i perioden. 

4 Idet efterkommere pr. definition er født i Danmark, må der være tale om, at de genindvandrer til 

Danmark efter et udlandsophold. 

25

Tabel 2.3: Antal indvandrere, efterkommere og danskere, der 

er indvandret til og udvandret fra Danmark i 1999 og 2005 

Indvandring 

Vestlige 

lande 

Ikkevestlige 

lande 

1999 2005 

Uoplyst 

I alt Vestlige 

lande 


Ikkevestlige 

lande 

Uoplyst 

Indvandrere 13.339 13.838 90 27.267 17.477 12.056 22 29.555 

Efterkommere 302 447 2 751 420 1.017 4 1.441 

Danskere 20.802 0 0 20.802 19.682 0 0 19.682 

Uoplyst 0 0 832 832 0 0 629 629 

I alt 34.443 14.285 924 49.652 37.579 13.073 655 51.307 

Udvandring 

Indvandrere 11.282 4.933 16 16.231 11.264 6.574 37 17.875 

Efterkommere 544 863 0 1.407 533 1.698 22 2.253 

Danskere 22.979 0 0 22.979 20.462 0 0 20.462 

Uoplyst 0 0 496 496 0 0 602 602 

I alt 34.805 5.796 512 41.113 32.259 8.272 661 41.192 

Nettoindvandring 

Indvandrere 2.057 8.905 74 11.036 6.213 5.482 -15 11.680 

Efterkommere -242 -416 2 -656 -113 -681 -18 -812 

Danskere -2.177 0 0 -2.177 -780 0 0 -780 

Uoplyst 0 0 336 336 0 0 27 27 

I alt -362 8.489 412 8.539 5.320 4.801 -6 10.115 

Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Global1. 

Den samlede nettoindvandring — det vil sige indvandringen fratrukket udvandringen 

— er positiv, dvs. at indvandringen til Danmark er større end udvandringen. 

Det fremgår tydeligt, at der i 1999 var en større nettoindvandring af indvandrere 

fra ikke-vestlige lande end fra vestlige lande. Det har ændret sig i 2005, hvor 

nettoindvandringen for indvandrere fra vestlige lande er større end nettoindvandringen 

for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Denne udvikling hænger sandsynligvis 

sammen med ændringerne i antallet af meddelte opholdstilladelser, jf. 

ovenstående afsnit. 

I alt

Desuden er der både i 1999 og 2005 lidt flere efterkommere, der udvandrer, end 

der (gen)indvandrer. Denne nettoudvandring blandt efterkommere er steget fra 

1999 til 2005. Blandt danskere er der sket et fald i nettoudvandringen fra 1999 til 

2005, dvs. at antallet af danskere, der udvandrer i forhold til antallet, der genindvandrer, 

er faldet. 

Opholdstid i Danmark 

Den gennemsnitlige opholdstid for herboende indvandrere fra ikke-vestlige lande 

er samlet set forøget fra 9 til 11 år fra 1999 til 2005. I tabel 2.4 fremgår det, 

hvor længe indvandrere fra ikke-vestlige lande har opholdt sig i Danmark fordelt 

på opholdstider i henholdsvis 1999 og 2005. 

Tabel 2.4: Opholdstid i Danmark for indvandrere fra ikkevestlige 

lande, pr. 1. januar 1999 og 2005 

Opholdstid 1999 2005 

0 til 3 år 20 % 13 % 

3 til 6 år 19 % 15 % 

6 til 9 år 14 % 13 % 

9 år til 15 år 21 % 24 % 

Over 15 år 22 % 32 % 

Uoplyst 4 % 3 % 

I alt 100 % 100 % 

Antal personer 179.314 227.296 

Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef20. 

Tabellen viser, at andelen, der har været i Danmark i mindre end tre år, er faldet 

med 7 procentpoint i perioden fra 1999 til 2005, mens andelen af alle indvandrere 

fra ikke-vestlige lande, der har opholdt sig i Danmark i mere end seks år 

er steget med 12 procentpoint i samme periode. 

Det må forventes, at jo længere tid udlændinge har boet i Danmark, jo bedre 

integrerede er de i det danske samfund, idet indvandrere med længere opholdstid 

bl.a. har tilegnet sig danskkundskaber og dermed får bedre muligheder for at 

komme i beskæftigelse. Den stigende opholdstid blandt gruppen af indvandrere 

fra ikke-vestlige lande i Danmark fra 1999 til 2005 kan således forventes at have 

27

skabt en positiv udvikling i integrationen for gruppen af indvandrere i denne periode. 

2.4 Fremskrivning af antallet af udlændinge fra ikke-vestlige lande 

Tænketanken udgav i januar 2002 en rapport, der belyste den fremtidige udvikling 

i antallet af udlændinge og danskere i perioden fra 2001 til 2021 5 . Siden 2001 

har nettoindvandringen til Danmark ændret sig. Dermed må den fremtidige udvikling 

i antallet af udlændinge forventes at afvige fra Tænketankens prognose 

fra 2002. 6 I det følgende anvendes Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning 

fra 2005, der tager højde for den ændrede nettoindvandring. 7 

Tabel 2.5 belyser den forventede befolkningstilvækst blandt indvandrere og efterkommere 

fra ikke-vestlige lande fra 2005 til 2020. Det fremgår af tabellen, at 

der kan forventes en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige 

lande i de kommende år. Stigningen fra 2005 til 2010 i antallet af indvandrere 

og efterkommere fra ikke-vestlige lande forventes dog at blive mindre 

end den stigning, der forekom i perioden fra 2000 til 2005. Dette skyldes, at nettoindvandringen 

fra ikke-vestlige lande er faldet siden 2001. 

I perioden 2005 til 2010 forventes således en stigning i antallet af indvandrere og 

efterkommere fra ikke-vestlige lande fra 320.563 til 362.378 personer, hvilket 

svarer til en stigning på 13 pct. Til sammenligning steg antallet af indvandrere og 

efterkommere fra ikke-vestlige lande med 26 pct. i perioden fra 2000 til 2005. 

5 

Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark “Befolkningsudviklingen 2001- 

2021”, 2002. 

6 

Ifølge Tænketankens prognose i 2002 ville der være 324.886 indvandrere og efterkommere fra mindre 

udviklede tredjelande i 2010, 381.122 i 2015 og 445.674 i 2021. 

7 

Se bilag G for en nærmere beskrivelse af forudsætningerne for Danmarks Statistiks befolkningsfrem- 

skrivning. 


Tabel 2.5: Fremskrivning af antallet af indvandrere og efterkommere 

fra ikke-vestlige lande i perioden 2005 til 2020 og 

udviklingen i perioden 2000 til 2005 


Indvandrere Efterkommere I alt 

2000 187.736 67.635 255.371 

2005 227.296 93.267 320.563 

2010 247.379 114.999 362.378 

2015 267.854 135.012 402.866 

2020 288.495 153.042 441.537 

Procentvis stigning i antal personer 

2000 til 2005 21 % 38 % 26 % 

2005 til 2010 9 % 23 % 13 % 

2010 til 2015 8 % 17 % 11 % 

2015 til 2020 8 % 13 % 10 % 

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, PROG7AX, 2005 samt Integrationsministeriets udlændinge- 

database i Danmarks Statistik, Bef2c. 

I perioderne 2010 til 2015 og 2015 til 2020 forventes stigninger på henholdsvis 11 

pct. og 10 pct., og det samlede antal indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige 

lande forventes således at være 441.537 personer i 2020 8 . 

Det fremgår endvidere af tabel 2.5, at den procentvise stigning i antallet af efterkommere 

fra ikke-vestlige lande i de kommende år vil være større end stigningen 

blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande. I perioden 2005 til 2010 forventes 

antallet af efterkommere fra ikke-vestlige lande således at stige fra 

93.267 til 114.999, hvilket udgør en stigning på 23 pct. Antallet af indvandrere 

fra ikke-vestlige lande forventes kun at stige med 9 pct. 

Vækst i antallet af unge efterkommere fra ikke-vestlige lande 

En nærmere analyse af udviklingen blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande 

viser, at der frem til 2020 vil ske en særlig markant stigning i antallet af unge 

efterkommere i alderen 16 til 24 år. Det betyder, at der i løbet af de kommende 

8 Af den samlede befolkning vil indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgøre en andel 

på 8 pct. i 2020 (i 2005 var andelen 6 pct.). 

29

år vil være en stor gruppe unge efterkommere, der skal påbegynde en uddannelse 

og senere skal ud på arbejdsmarkedet. Figur 2.1 illustrerer udviklingen i antallet 

af 16-19-årige og 20-24-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande i perioden 

2005 til 2020 ifølge Danmarks Statistiks prognose for befolkningsudviklingen. 

Det fremgår af figuren, at gruppen af unge efterkommere fra ikke-vestlige lande 

i alderen 16 til 24 år forventes at blive mere end tredoblet fra 2005 til 2020. Antallet 

af efterkommere fra ikke-vestlige lande i alderen 16 til 24 år forventes at 

stige fra 13.055 i 2005 til 42.212 i 2020, dvs. en samlet forøgelse på 29.157 personer. 

Antallet forventes dernæst at være næsten konstant fra 2020 til 2050. 

Figur 2.1: Fremskrivning af antallet af 16-19-årige og 20-24årige 

efterkommere fra ikke-vestlige lande i perioden 2005 til 

2020 

45.000 

40.000 

35.000 

30.000 

25.000 

20.000 

15.000 

10.000 

5.000 

0 

2005 

2006 

2007 

2008 

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, PROG7AX, 2005. 

På baggrund af denne betydelige vækst i antallet af 16-24-årige efterkommere i 

de kommende år er det særligt vigtigt, at efterkommerne bliver velintegrerede i 


2009 

2010 

2011 

2012 

2013 

2014 

2015 

2016 

2017 

2018 

2019 

2020 

16-19-årige 20-24-årige 16-24-årige

uddannelsessystemet og efterfølgende på arbejdsmarkedet. Denne rapport vil 

derfor særligt rette fokus mod den aktuelle udvikling i integrationen blandt efterkommere 

fra ikke-vestlige lande. 

Udviklingen i antallet af udlændinge i den erhvervsaktive alder 

Det samlede antal personer i den erhvervsaktive alder 9 i Danmark forventes at 

falde frem til 2020. Som det fremgår af tabel 2.6, kan dette fald henføres til en 

markant reduktion i antallet af danskere i den erhvervsaktive alder, mens antallet 

af udlændinge i den erhvervsaktive alder forventes at stige i samme periode. 

Særligt antallet af 25-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige 

lande vil blive forøget frem til 2020. 

Tabel 2.6: Fremskrivning af antallet af 25-64-årige indvandrere 

og efterkommere samt danskere i perioden 2005 til 2020 

Antal 

Indvandrere og efterkommere 

fra vestlige lande 


fra ikke-vestlige lande 

2005 2010 2015 2020 

86.903 91.866 94.332 96.251 

166.167 192.261 218.387 246.381 

Danskere 2.730.563 2.638.487 2.518.446 2.472.339 

I alt 2.983.633 2.922.614 2.831.165 2.814.971 

Andel 


fra vestlige lande 



3 % 3 % 3 % 3 % 

6 % 7 % 8 % 9 % 

Danskere 92 % 90 % 89 % 88 % 

I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, PROG7AX, 2005. 

9 I denne rapport defineres den erhvervsaktive alder som 25-64-årige med henblik på at udskille stude- 

rende. Se bilag D for en nærmere forklaring. 

31

Antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i alderen 25 til 

64 år forventes at stige fra 166.167 personer i 2005 til 246.381 personer i 2020 

(antallet af efterkommere fra ikke-vestlige lande i alderen 25 til 64 år forventes 

alene at stige fra 6.373 til 32.521 personer i samme periode). Tilsvarende forventes 

antallet af danskere i den erhvervsaktive alder at falde fra 2.730.563 personer 

i 2005 til 2.472.339 personer i 2020. I 2020 forventes indvandrere og efterkommere 

fra ikke-vestlige lande således at udgøre 9 pct. af befolkningen i den 

erhvervsaktive alder i Danmark, mens den tilsvarende andel i 2005 var 6 pct. Indvandrere 

og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgør således en kraftigt stigende 

andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder, hvilket betyder, at der 

ligger en meget stor udfordring i at få denne befolkningsgruppe integreret på det 

danske arbejdsmarked. 


3. Uddannelse og danskkundskaber 


Et af de vigtigste mål for vellykket integration er, at indvandrere har de nødvendige 

danskkundskaber til at kunne fungere på arbejdsmarkedet og i samfundslivet 

1 , og at de får det uddannelsesniveau, der er nødvendigt for at klare sig på 

arbejdsmarkedet. Desuden skal deres børn, efterkommerne, opnå samme uddannelsesniveau 

og danskkundskaber som danskere. 

Uddannelse og gode danskkundskaber forbedrer udlændinges muligheder for at 

komme i beskæftigelse og giver dem en større forståelse for og viden om det 

danske samfund. Desuden har Tænketanken i en tidligere offentliggjort rapport 

om unge udlændinges uddannelsesforløb 2 vist, at den sociale arv i form af bl.a. 

forældrenes uddannelse har betydning for, om deres børn påbegynder og fuldfører 

en uddannelse. 3 Uddannelse er således ikke alene afgørende for udlændinges 

integration, men også for integrationen af deres børn. 

Vigtigheden af, at udlændinge integreres i det danske uddannelsessystem, understreges 

yderligere af det stigende antal af efterkommere, der inden for de næste 

10 til 15 år skal påbegynde en uddannelse og ud på arbejdsmarkedet. Som beskrevet 

i rapportens kapitel 2 vil antallet af 16-24-årige efterkommere fra ikkevestlige 

lande blive mere end tredoblet fra 2005 til 2020. 

I dette kapitel belyses det, hvor stor en andel af de unge udlændinge og danskere, 

der er i færd med at tage en uddannelse i Danmark. Det er imidlertid ikke 

alle personer, der påbegynder en uddannelse, som siden hen gennemfører ud- 

1 

Indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i en kort periode, kan dog ikke forventes at have så gode 

danskkundskaber, at de kan fungere på arbejdsmarkedet og i samfundslivet. 

2 

Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark i samarbejde med Amternes og 

Kommunernes Forskningsinstitut, “Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet”, 2004. 

3 

Resultatet fremgår af en statistisk analyse, der belyser forskellige faktorers betydning for unge ud- 

lændinges vej gennem uddannelsessystemet. 

34 KAPITEL 3. UDDANNELSE OG DANSKKUNDSKABER

dannelsen, hvorfor kapitlet også sætter fokus på frafaldet fra uddannelserne. 

Desuden belyses udlændinges og danskeres niveau for højeste fuldførte uddannelse, 

hvilket for indvandrernes vedkommende både drejer sig om deres fuldførte 

uddannelse i Danmark og deres medbragte uddannelse fra hjemlandet. Endvidere 

belyses udviklingen i udlændinges danskkundskaber. 

På uddannelsesområdet har der både været positive og negative udviklingstendenser 

siden 1999, men alt i alt er vi fortsat ganske langt fra målet om vellykket 

integration på uddannelsesområdet. 

En af de positive udviklingstendenser har været, at de unge indvandrere og efterkommere 

fra ikke-vestlige lande i højere grad end tidligere er i gang med en 

uddannelse. Eksempelvis er andelen af 16-19-årige indvandrere fra ikke-vestlige 

lande, der er i gang med en ungdomsuddannelse, steget fra 32 pct. i skoleåret 

1998/1999 til 39 pct. i skoleåret 2004/2005, mens andelen af 20-24-årige indvandrere 

fra ikke-vestlige lande, der er i gang med en videregående uddannelse, er 

steget fra 7 pct. til 17 pct. i samme periode. Desuden er andelen af unge indvandrere, 

der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, faldet. 

Andelen af unge indvandrere og efterkommere, der falder fra den uddannelse, de 

er påbegyndt, er dog generelt meget høj. På de erhvervsfaglige uddannelser er 

frafaldet helt oppe på omkring 60 pct. blandt de unge indvandrere og efterkommere, 

og frafaldet er endda blevet større med årene. Dette høje frafald fra uddannelserne 

er bl.a. medvirkende til, at indvandrernes og efterkommernes niveau 

for fuldført dansk uddannelse er langt lavere end danskernes. I 2005 havde 

henholdsvis 12 pct. og 42 pct. af de 25-59-årige indvandrere og efterkommerne 

fra ikke-vestlige lande fuldført en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse, 

dvs. en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, mens andelen blandt danskere 

var 69 pct. 

Desuden er gabet mellem særligt efterkommernes og danskernes niveau for fuldført 

dansk uddannelse blevet større mellem 1999 og 2005, da andelen af danskere, 

der har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse, er steget med 5 

procentpoint, mens andelen blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande er ste- 

35

get med 1 procentpoint. Det er et alvorligt problem for integrationen, at efterkommerne, 

der er født og opvokset i Danmark, i langt mindre omfang end danskerne 

får sig en uddannelse. 

En interviewundersøgelse foretaget af Catinét Research tyder på, at der er sket 

en forbedring af indvandreres og efterkommeres danskkundskaber i de senere år. 

I 1. halvår 2000 vurderede 47 pct. af de indvandrere og efterkommere fra udvalgte 

ikke-vestlige lande, der deltog i undersøgelsen, at de havde gode danskkundskaber, 

mens andelen var steget til 67 pct. i 1. halvår 2006. Det er dog kun lidt 

over halvdelen af indvandrerne og efterkommerne, der mener, at deres danskkundskaber 

er gode nok til, at de kan hjælpe deres børn med lektier. 

3.2 Igangværende uddannelse 

I dette afsnit sættes fokus på unge indvandrere, efterkommere og danskere, der 

er i færd med at tage en uddannelse i Danmark. 

Tabel 3.1. viser udviklingen i andelen af 16-19-årige indvandrere og efterkommere 

fra ikke-vestlige lande samt danskere, der ved starten af skoleåret 1998/1999 

og 2004/2005 var indskrevet på en ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelserne 

består af de almengymnasiale 4 , de erhvervsgymnasiale 5 og de erhvervsfaglige uddannelser 

6 . Tabellen viser desuden andelen af 20-24-årige indvandrere og efterkommere 

fra ikke-vestlige lande samt danskere, der i de samme skoleår var indskrevet 

på en videregående uddannelse 7 . 

4 

De almengymnasiale uddannelser omfatter gymnasium, studenterkursus (hf) og højere forberedelseseksamen 

samt adgangskurser til videregående uddannelser. 

5 

De erhvervsgymnasiale uddannelser omfatter højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen 

(htx) samt adgangseksamen til ingeniøruddannelser. 

6 

De erhvervsfaglige uddannelser omfatter ungdomsuddannelser, der foregår ved handelsskoler, tekniske 

skoler, landbrugs-, søfarts- samt social- og sundhedsskoler. De erhvervsfaglige uddannelser er som 

de eneste ungdomsuddannelser i sig selv erhvervskompetencegivende, mens de almengymnasiale og de 

erhvervsgymnasiale uddannelser giver adgang til de videregående uddannelser. 

7 

De videregående uddannelser er alle uddannelser, der i princippet kræver en afsluttet ungdomsuddannelse. 

De videregående uddannelser omfatter korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. 


Tabel 3.1: Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige 

lande samt danskere, der er i gang med en ungdomsuddannelse 

eller en videregående uddannelse, skoleåret 

1998/1999 og 2004/2005 

Andel 16-19-årige i gang med en ungdomsuddannelse 

Indvandrere Efterkommere Danskere 

1998/ 

1999 

2004/ 

2005 

1998/ 

1999 

2004/ 

2005 

1998/ 

1999 

2004/ 

2005 

Ungdomsuddannelse 32 % 39 % 53 % 55 % 56 % 60 % 

Anden uddannelse 1 

30 % 26 % 20 % 23 % 20 % 19 % 

Uoplyst/ikke i gang med 

en uddannelse 3 38 % 35 % 27 % 22 % 23 % 21 % 

I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 

Antal personer 10.456 13.745 4.740 7.368 215.558 215.436 

Andel 20-24-årige i gang med en videregående uddannelse 

Videregående uddannelse 

Anden uddannelse 2 


1998/ 

1999 

2004/ 

2005 

1998/ 

1999 

2004/ 

2005 

1998/ 

1999 

2004/ 

2005 

7 % 17 % 18 % 23 % 23 % 27 % 

10 % 14 % 16 % 15 % 18 % 18 % 

Uoplyst/ikke i gang med 

en uddannelse 3 83 % 69 % 66 % 61 % 59 % 54 % 

I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 


Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd32, Udd32c og Bef13 

samt Danmarks Statistik, Statistikbanken, BEF3 og U13. 

1 Anden uddannelse henviser til grundskole samt videregående uddannelse. 

2 Anden uddannelse henviser til grundskole samt ungdomsuddannelse. 

3 Personer, der ikke er i gang med en uddannelse, kan bl.a. være i beskæftigelse. 

Tabellen viser, at andelen af både 16-19-årige og 20-24-årige udlændinge fra ikke-vestlige 

lande og danskere, der er i gang med en uddannelse, er steget i de 

seneste år. 

Blandt 16-19-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande er andelen, der er i gang 

med en ungdomsuddannelse, steget fra 32 pct. i skoleåret 1998/1999 til 39 pct. i 

37

skoleåret 2004/2005, mens den tilsvarende andel blandt efterkommere fra ikkevestlige 

lande er steget fra 53 pct. til 55 pct. For danskere er andelen af 16-19årige, 

der er i gang med en ungdomsuddannelse, steget fra 56 pct. til 60 pct. i 

samme periode. 

Betragtes gruppen af 20-24-årige, viser tabellen, at forskellen mellem andelen af 

indvandrere fra ikke-vestlige lande og danskere, der er i gang med en videregående 

uddannelse, er blevet væsentlig mindre i de seneste år. I skoleåret 

1998/1999 var 7 pct. af de 20-24-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande i gang 

med en videregående uddannelse, mens andelen var steget til 17 pct. i skoleåret 

2004/2005. Blandt danskere er andelen steget fra 23 pct. til 27 pct. 

Tabel 3.2 belyser, hvor stor en andel af de unge indvandrere og efterkommere 

fra ikke-vestlige lande samt danskere, der var i beskæftigelse og/eller under uddannelse, 

og hvor stor en andel, der hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse 

pr. 1. januar 1999 og 2005. 

Tabel 3.2: 16-24-årige indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige 

lande samt danskere fordelt på arbejdsmarkedstilknytning 

og uddannelse, pr. 1. januar 1999 og 2005 


1999 2005 1999 2005 1999 2005 

Beskæftigede 23 % 22 % 27 % 22 % 34 % 28 % 

Studerende med beskæftigelse 

Studerende uden beskæftigelse 

Ikke beskæftigede - 

ikke studerende 

15 % 21 % 31 % 32 % 38 % 39 % 

19 % 23 % 24 % 29 % 18 % 22 % 

42 % 34 % 18 % 18 % 11 % 11 % 

I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 


Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik samt Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks 

Statistik, Udd57. 

Tabellen viser, at der i løbet af den viste periode er sket et fald i andelen af indvandrere, 

der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, mens andelen 


af indvandrere, der er i færd med at uddanne sig, er steget. Gruppen af personer, 

der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, omfatter bl.a. kontanthjælpsmodtagere, 

hjemmegående, dagpengemodtagere samt indvandrere, 

der er midlertidigt uden for arbejdsstyrken. I 1999 var 42 pct. af indvandrerne 

hverken i beskæftigelse eller uddannelse, mens andelen i 2005 var faldet til 34 

pct. Der er således sket en positiv udvikling blandt indvandrere, mens andelen, 

der hverken er i beskæftigelse eller uddannelse, har været uændret for efterkommere 

og danskere. 

For efterkommerne er der derimod sket et relativt stort fald i andelen af beskæftigede, 

mens andelen under uddannelse er steget. Således var 55 pct. af de 16- 

24-årige efterkommere i 1999 studerende med eller uden beskæftigelse, mens 

andelen var steget til 61 pct. i 2005, hvilket er en stigning på 6 procentpoint. 

Dette må betragtes som en positiv udvikling, da det er vigtigt, at de unge efterkommere 

får sig en uddannelse. 

3.3 Frafald fra uddannelserne 

Tænketanken har i en tidligere offentliggjort rapport om unge udlændinges uddannelsesforløb 

8 vist, at det langt fra er alle unge, der starter på en uddannelse, 

som siden hen gennemfører uddannelsen. Således fremgår det af Tænketankens 

rapport om unge udlændinges uddannelsesforløb samt dette kapitels tabel 3.3, at 

omkring 60 pct. af indvandrerne og efterkommerne falder fra deres påbegyndte 

erhvervsfaglige uddannelse. Dette er næsten et dobbelt så højt frafald som 

blandt danske unge. 

8 


Kommunernes Forskningsinstitut, “Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet”, 2004. 

39

Tabel 3.3: Frafald fra ungdomsuddannelser og videregående 

uddannelser 

Faldet fra 

erhvervsfaglig 

uddannelse 


gymnasial 

uddannelse 

40 KAPITEL 3. UDDANNELSE OG DANSKKUNDSKABER 


videregående 

uddannelse 

Efterkommere 58 % 13 % 28 % 

Indvandrere (indvandret 

i alderen 0-5 år) 

Indvandrere (indvandret 

i alderen 6-12 år) 

58 % 16 % 26 % 

61 % 19 % 25 % 

Danskere 32 % 9 % 13 % 

Kilde: Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark i samarbejde med Amternes 

og Kommunernes Forskningsinstitut, “Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet”, juni 2004. 

Note: Disse data om udlændinges frafald fra uddannelserne bygger på en forløbsanalyse, hvor uddan- 

nelsesforløbet følges frem til 2001 for de indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande, 

der i årene 1984-1998 har forladt grundskolen. Som sammenligningsgrundlag følges også uddannelses- 

forløbet for hver tiende dansker, der i samme periode blev færdig med grundskolen. 

Endvidere viser undersøgelsen, at kun få af de udlændinge, der falder fra, senere 

påbegynder og fuldfører en anden ungdomsuddannelse 9 . På de videregående uddannelser 

er frafaldet blandt udlændinge også cirka dobbelt så højt som blandt 

danskere. 

På trods af at efterkommere i næsten lige så høj grad som danskere påbegynder 

en ungdomsuddannelse, og på trods af at andelen af indvandrere, der påbegynder 

en ungdomsuddannelse, er vokset igennem de seneste år, er der således fortsat 

mange unge udlændinge, der ikke får en uddannelse. 

Undervisningsministeriet har ligeledes lavet statistik over såvel indvandreres og 

efterkommeres som danskeres frafald på ungdomsuddannelserne og de videregående 

uddannelser og har belyst udviklingen i frafaldet over en længere årrække, 

jf. tabel 3.4. 

9 

Det er dog tænkeligt, at nogle af de udlændinge, der er faldet fra, påbegynder og fuldfører en uddannelse 

efter 2001, hvilket Tænketankens undersøgelse ikke dækker.

Tabel 3.4: Frafald fra ungdomsuddannelser og videregående 

uddannelser, 1999 og 2004 

Indvandrere og 

efterkommere 

Danskere 

1999 2004 1999 2004 

Gymnasial uddannelse 30 % 33 % 15 % 17 % 

Erhvervsfaglig uddannelse 52 % 56 % 1 

32 % 41 % 1 

Kort videregående uddannelse 42 % 45 % 27 % 29 % 

Mellemlang videregående uddannelse 39 % 36 % 21 % 26 % 

Lang videregående uddannelse 50 % 38 % 35 % 29 % 

Kilde: Undervisningsministeriets Statistikdatabaser, www.uddannelsesstatistik.dk. 

1 For de erhvervsfaglige uddannelser er tallene fra 2003, da der ikke er tilgængelige tal for 2004 for de 

erhvervsfaglige uddannelser. 

Note: Tallene for 2004 er foreløbige tal. Tabellens data baserer sig på tværsnitsberegninger for for- 

skellige år. 

Tabel 3.4 viser i lighed med tabel 3.3, at indvandrernes og efterkommernes frafald 

er væsentligt højere end danskernes på alle de nævnte uddannelser, og at 

indvandrerne og efterkommerne i høj grad falder fra de erhvervsfaglige uddannelser. 

Resultaterne i tabel 3.3 og 3.4 kan dog ikke direkte sammenholdes, da 

målgruppen og undersøgelsesmetoderne i Tænketankens og Undervisningsministeriets 

analyser er meget forskellige. Hvor Tænketankens undersøgelse fokuserer 

på indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande, retter Undervisningsministeriet 

fokus mod alle indvandrere og efterkommere. Desuden ligger 

der forskellige metoder til grund for resultaterne, idet Tænketankens undersøgelse 

baserer sig på en forløbsanalyse, mens tallene fra Undervisningsministeriet 

baserer sig på tværsnitsberegninger for forskellige år. Der er altså tale om forskellige 

grupper og metoder for de to undersøgelser, og sammenligninger mellem 

disse må derfor foretages med en vis varsomhed. 

Tabellen viser desuden, at indvandrernes og efterkommernes frafald fra de erhvervsfaglige 

uddannelser er steget fra 52 pct. til 56 pct. fra 1999 til 2003. For 

danskere har der imidlertid været en endnu større stigning i frafaldet fra de erhvervsfaglige 

uddannelser end for indvandrere og efterkommere, idet danskernes 

frafald er steget fra 32 pct. til 41 pct. fra 1999 til 2003. 

41

På henholdsvis de mellemlange og lange videregående uddannelser er indvandrernes 

og efterkommernes frafaldsprocent derimod faldet fra 39 pct. til 36 pct. 

og fra 50 pct. til 38 pct. 

Tænketanken har ligeledes undersøgt årsagerne til udlændinges høje frafald fra 

erhvervsuddannelserne på baggrund af en interviewundersøgelse blandt unge 

indvandrere og efterkommere, der er faldet fra en erhvervsuddannelse 10 . 

Rapporten viser, at det høje frafald blandt unge udlændinge på erhvervsuddannelserne 

især skyldes faglige problemer og delvist i sammenhæng hermed, at 

mange af de unge har svært ved at få en praktikplads. De unge udlændinges faglige 

problemer stammer allerede fra barndommen, da de ofte ikke kan få lektiehjælp 

og ikke lærer dansk i hjemmet. 

At mange indvandrere og efterkommere har faglige problemer allerede i barndommen, 

fremgår også af en særskilt PISA-undersøgelse 11 blandt eleverne i Københavns 

Kommune. Denne undersøgelse viser, at 51 pct. af de tosprogede elever 

i Københavns Kommune ikke har en funktionel læsefærdighed, dvs. at de vil 

have vanskeligt ved at kunne leve op til de læsekrav, som et moderne samfund 

stiller. Den tilsvarende andel er 14 pct. blandt danske elever i Københavns Kom- 

mune. 12 

10 


Kommunernes Forskningsinstitut, “Udlændinge på ungdomsuddannelserne — frafald og faglige kundskaber”, 

2005. 

11 

Sammen med samtlige øvrige OECD-lande samt en række lande uden for OECD, deltager Danmark i 

OECD-programmet PISA (Programme of International Student Assesment), der forestår PISAundersøgelsen. 

Undersøgelsen har til formål at måle, hvor godt unge mennesker er forberedt til at møde 

udfordringerne i dagens informationssamfund. 

12 

Niels Egelund og Beatrice Schindler Rangvid, “PISA-København — Kompetencer hos elever i 9. klasse i 

København”, AKF Forlaget, 2005. Det høje frafald blandt danske unge skyldes formentlig, at unge på 

de erhvervsfaglige uddannelser generelt er bogligt svage. I rapporten “PISA og de 16½-årige uddannelsessøgende” 

fra 2006 konkluderer Niels Egelund og Thomas Young Andersen bl.a., at 24 pct. af de 16½årige 

elever på de erhvervsfaglige uddannelser ikke har en funktionel læsefærdighed, mod hhv. 15 

pct. og 1 pct. i folkeskolen/frie grundskoler og på de gymnasiale uddannelser. 


3.4 Indvandreres og efterkommeres højeste fuldførte uddannelse 

Nedenfor belyses udlændinges og danskeres højeste niveau for fuldført uddannelse, 

da dette kan give et retvisende billede af, hvor mange udlændinge der færdiggør 

en uddannelse. 

Indvandrernes uddannelsesniveau kan som tidligere nævnt i kapitlet belyses ved 

både at se på den uddannelse, som indvandrerne har taget efter ankomsten til 

Danmark og den uddannelse, som de har taget i deres oprindelsesland. Derfor 

sondres der i det følgende mellem indvandreres højeste fuldførte uddannelse fra 

hjemlandet (medbragt uddannelse) og indvandreres højeste fuldførte danske uddannelse. 

For efterkommernes vedkommende belyses deres højeste fuldførte 

danske uddannelse. 

I dette afsnit fokuseres på 25-59-årige 13 indvandrere og efterkommere. Statistikken 

om medbragt uddannelse 14 omfatter ikke oplysninger om medbragt uddannelse 

for de indvandrere, der efter ankomsten til Danmark har taget en dansk 

uddannelse. Det vil sige, at en dansk uddannelse i statistikken altid har forrang 

for en udenlandsk uddannelse, også i de tilfælde, hvor den medbragte uddannelse 

formelt set er på et højere niveau end uddannelsen taget i Danmark. 

Af tabel 3.5 fremgår udviklingen i 25-59-årige indvandreres niveau for medbragt 

uddannelse. Tabellen viser, at 40 pct. af indvandrerne i Danmark pr. 1. januar 

1999 havde en medbragt erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig 

13 

Den nedre aldersgrænse på 25 år er fastsat på baggrund af, at personer under 25 år som udgangspunkt 

ikke har nået en alder, hvor de kan have fuldført en lang videregående uddannelse. Den øvre 

aldersgrænse på 59 år er fastsat på baggrund af, at data for medbragt uddannelse i 1999 bygger på en 

interviewundersøgelse udarbejdet af Danmarks Statistik blandt 18-59-årige indvandrere. 

14 

Indvandreres medbragte uddannelse blev undersøgt gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt de 

indvandrere, som pr. 1. januar 1999 var i alderen 18-59 år, og som var 16 år eller derover på indvandringstidspunktet. 

Indvandrere, som ifølge Danmarks Statistiks uddannelsesregister på dette tidspunkt 

havde fået en erhvervskompetencegivende uddannelse i Danmark, blev dog ikke medtaget i undersøgelsen. 

Spørgeskemaundersøgelsen er blevet fulgt op med løbende registreringer af nyankomne indvandreres 

medbragte uddannelse, således at registeret med oplysninger om indvandreres medbragte uddannelse 

løbende er blevet opdateret. Det bemærkes, at data om indvandreres medbragte uddannelse skal 

tolkes med varsomhed, idet svarprocenten i interviewundersøgelsen er beskeden, og idet undersøgelsen 

baserer sig på indvandrernes egne oplysninger om deres uddannelsesniveau. 

43

eller videregående uddannelse) fra hjemlandet, mens 33 pct. havde en erhvervskompetencegivende 

uddannelse pr. 1. januar 2005. I samme periode er andelen 

af indvandrere med en uoplyst/ingen uddannelse steget fra 17 pct. til 25 pct. 

Indvandrergruppens medbragte uddannelsesniveau er således blevet lavere i de 

seneste seks år. 

Tabel 3.5: Højeste fuldførte medbragte uddannelse for 25-59årige 

indvandrere fra ikke-vestlige lande, pr. 1. januar 1999 

og 2005 


1999 2005 

Uoplyst/ingen uddannelse 17 % 25 % 

Grundskole 30 % 30 % 

Gymnasial uddannelse 12 % 12 % 

Erhvervsfaglig uddannelse 23 % 19 % 

Videregående uddannelse 17 % 14 % 

I alt 100 % 100 % 


Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24 og Udd24b. 

Note: Data om medbragt uddannelse skal tolkes med varsomhed, da data baserer sig på en interview- 

undersøgelse, hvor svarprocenten var lav, og hvor indvandrerne selv angav deres uddannelsesniveau. 

Tabel 3.6 viser udviklingen i niveauet for højeste fuldførte danske uddannelse for 

25-59-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere 

fra 1. januar 1999 til 1. januar 2005.

Tabel 3.6: Højeste fuldførte danske uddannelse for 25-59årige 

indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 

samt danskere, pr. 1. januar 1999 og 2005 

Indvandrere fra ikke-vestlige lande 

Uoplyst/ingen uddannelse 1 

1999 2005 

85 % 79 % 





I alt 100 % 100 % 


Indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er indvandret i alderen 0-12 år 


12 % 7 % 





I alt 100 % 100 % 


Efterkommere fra ikke-vestlige lande 


8 % 6 % 





I alt 100 % 100 % 


Danskere 


1 % 1 % 





I alt 100 % 100 % 

Antal personer 2.469.505 2.426.546 

Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd22, Udd24 og Udd24b, og 

Danmarks Statistik, Statistikbanken, HFU1. 

1 Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse. 

45

Tabellen viser, at særligt gabet mellem efterkommernes og danskernes niveau 

for fuldført dansk uddannelse er blevet større de seneste år. Dette skyldes, at 

andelen af danskere, der har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse, 

dvs. en erhvervsfaglig eller en videregående uddannelse, er steget med 5 procentpoint 

fra 1999 til 2005, mens andelen blandt efterkommere fra ikke-vestlige 

lande i den samme periode er steget med et enkelt procentpoint 15 . Denne udvikling 

betyder, at efterkommerne, der er født og opvokset i Danmark, fortsat har 

et uddannelsesniveau, der er langt lavere end danskernes, idet kun 42 pct. af efterkommerne 

har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens andelen 

blandt danskere er 69 pct. Det er endvidere problematisk, at hele 36 pct. 

af de 25-59-årige efterkommere har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, 

og at denne andel er steget med 5 procentpoint siden 1999. 

Blandt indvandrerne fra ikke-vestlige lande har udviklingen i de seneste år været 

mere positiv end for efterkommerne. I perioden fra 1999 til 2005 er andelen af 

indvandrere, der har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse, steget 

med 4 procentpoint. Indvandrerne er på trods af denne positive udvikling dog 

langt ringere uddannet og dermed dårligere rustet til arbejdsmarkedet end danskerne, 

da kun 12 pct. af de 25-59-årige indvandrere i 2005 har fuldført en erhvervskompetencegivende 

uddannelse. 

Betragtes indvandrere, der er indvandret i alderen 0-12 år, særskilt, ses det af 

tabellen, at de har et højere uddannelsesniveau end indvandrere generelt. 

Blandt indvandrere indvandret i alderen 0-12 år har 33 pct. fuldført en erhvervskompetencegivende 

uddannelse. 

3.5 Danskkundskaber 

I dette afsnit belyses indvandreres og efterkommeres danskkundskaber, hvilket 

sker på baggrund af Catinét Researchs halvårlige interviewundersøgelser, der er 

gennemført blandt ca. 1.000 indvandrere og efterkommere i Danmark fra udvalgte 

ikke-vestlige lande. Siden 2000 er de indvandrere og efterkommere, der har 

deltaget i interviewundersøgelsen, bl.a. blevet bedt om at vurdere deres egne 

15 

Disse data om efterkommeres fuldførte uddannelse skal dog tolkes med en vis varsomhed, da der er 

relativt få efterkommere på 25 år og derover, jf. tabel 3.6. 


danskkundskaber i form af deres evne til at tale, skrive og forstå dansk. Interviewundersøgelsens 

resultater omkring vurderingerne af danskkundskaber fremgår 

af figur 3.1. 

Figur 3.1: Danskkundskaber blandt indvandrere og efterkommere 

fra udvalgte ikke-vestlige lande, 2000-2006 

80% 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

1. halvår 2000 


Note: Opgørelsen er baseret på interviewundersøgelser, hvor udlændinge er blevet bedt om at vurdere 

deres egne danskkundskaber. Opgørelsen baserer sig på en vurdering af evnen til at tale, skrive og for- 

stå dansk. Interviewundersøgelsen er ikke gennemført i 2. halvår 2002 og 2. halvår 2005. I første halvår 

2000 foretog Catinét Research to interviewundersøgelser benævnt A og B. I denne figur indgår tal for 

interviewundersøgelse A. 










Gode Hverken gode eller dårlige Har vanskeligheder 

Kilde: Catinét Research, " IntegrationsStatus 1. halvår 2006 " , 2006 . 

Figuren viser, at der siden 2000 er sket en stigning i andelen af interviewede indvandrere 

og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige lande, der vurderer at have 

gode danskkundskaber. I 1. halvår 2000 vurderede 47 pct. af de indvandrere og 

efterkommere, der deltog i interviewundersøgelsen, at de havde gode færdigheder 

i at forstå, tale og skrive dansk, mens andelen var steget til 67 pct. i 1. halvår 

2006. I samme periode er andelen af indvandrere og efterkommere, der vurderer 

at have vanskeligt ved at forstå, tale og skrive dansk, faldet fra 44 til 26 pct. 

47

Catinét Research har endvidere for Tænketanken i deres interviewundersøgelse, 

der er gennemført i foråret 2005, spurgt til, hvilke situationer i hverdagen, som 

indvandrerne og efterkommerne føler, de har gode nok danskkundskaber til at 

kunne klare. Indvandrernes og efterkommernes besvarelse af dette interviewspørgsmål 

er vist i tabel 3.7. 

Tabel 3.7: Danskkundskaber blandt indvandrere og efterkommere 

fra udvalgte ikke-vestlige lande i forhold til udvalgte situationer, 

2005. “Mener du, at dine danskkundskaber er gode 

nok til, at du kan … (flere svarmuligheder)?” 


2005 

Hjælpe dine børn med lektier 58 % 

Deltage i forældremøder og konsultationer på dine 

børns skole 

67 % 

Forstå nyheder i dansk tv eller bøger på dansk 80 % 

Læse aviser 75 % 

Gennemføre samtaler med kommunale medarbejdere 76 % 

Gennemføre samtaler med læger, jordemødre og andet 

sundhedspersonale 

80 % 

Skrive jobansøgninger på dansk 65 % 

Tale med danske kolleger på dit arbejde 76 % 

Tale med dine danske naboer 85 % 

Ingen af ovenstående — ved ikke 6 % 

Kilde: Catinét Research for Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, ”Om- 

nibusundersøgelsen for 1. halvår 2005”, 2005. 

Det fremgår af tabellen, at 80 pct. af de interviewede indvandrere og efterkommere 

fra udvalgte ikke-vestlige lande mener, at deres danskkundskaber er gode 

nok til, at de kan forstå nyheder i dansk tv eller læse bøger på dansk. 76 pct. 

mener, at deres danskkundskaber er gode nok til, at de kan gennemføre samtaler 

med kommunale medarbejdere. 

Desuden viser tabellen, at kun lidt under to tredjedele af indvandrerne og efterkommerne 

mener, at deres danskkundskaber er gode nok til, at de kan skrive 

jobansøgninger på dansk, og lidt over halvdelen finder deres danskkundskaber 

gode nok til, at de kan hjælpe deres børn med lektier. Af de forhold, der er

spurgt til i interviewundersøgelsen, synes lektiehjælpen således at være det område, 

der volder flest indvandrere og efterkommere problemer. 

Somalierne er den oprindelseslandegruppe, der har de største vanskeligheder 

med at yde lektiehjælp, idet kun 11 pct. af somalierne svarer, at deres danskkundskaber 

er gode nok til, at de kan hjælpe deres børn med lektier. Blandt libanesere/palæstinensere/statsløse 

er der derimod hele 74 pct., der mener, at 

deres danskkundskaber er tilstrækkeligt gode til dette. 16 Denne forskel mellem 

oprindelseslandegrupperne kan eventuelt hænge sammen med deres varierende 

opholdstid i Danmark. 

Catinét Research har for Tænketanken også spurgt indvandrerne og efterkommerne 

om, hvilket sprog de taler mest i hjemmet. 10 pct. af de adspurgte taler 

dansk i hjemmet, 58 pct. taler et andet sprog end dansk i hjemmet, mens 32 pct. 

taler dansk og et andet sprog lige meget. Blandt iranere er det omkring hver 

femte person, der taler dansk i hjemmet, mens dette kun gør sig gældende for 

hver tyvende iraker 17 . 

16 

Catinét Research har foretaget interview med personer fra Libanon/Palæstina (inkl. statsløse), Det 

tidl. Jugoslavien, Tyrkiet, Somalia, Iran, Irak og Pakistan. 

17 

Det bemærkes, at resultatet for iranere kun bygger på interview med 84 personer, mens resultatet 

for irakere bygger på interview med 122 personer. 

49

4. Integration på arbejdsmarkedet 


I Tænketankens første rapport blev det fremhævet som et afgørende mål for en 

vellykket integration, at udlændinge i samme omfang som danskere er i beskæftigelse. 

1 For efterkommere må målet endvidere være, at de i samme grad som 

danskere har et arbejde, der svarer til deres kvalifikationer. Blandt andet på 

grund af sproglige barrierer kan dette først forventes for indvandrere, når de har 

opholdt sig i Danmark i en længere periode. 

Målet om integration på arbejdsmarkedet er væsentligt, fordi arbejde giver den 

enkelte indvandrer eller efterkommer mulighed for at forsørge sig selv og forbedre 

sine levevilkår. Desuden kan udlændinge gennem arbejde opnå faglig udvikling, 

bedre danskkundskaber samt øget viden om danske samfundsforhold, værdier 

og normer. Når udlændinge er i beskæftigelse, får udlændinge og danskere 

ligeledes bedre muligheder for at have kontakt i hverdagen. 

Dette kapitel sammenligner derfor arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere 

og efterkommere fra ikke-vestlige lande med arbejdsmarkedstilknytningen 

blandt danskere i 2005. Desuden analyseres udviklingen i disse gruppers arbejdsmarkedstilknytning 

fra 1999 til 2005. 

Det fremgår af kapitlet, at målet om en vellykket integration på arbejdsmarkedet 

langt fra er opfyldt. Den 1. januar 2005 var beskæftigelsesfrekvensen — dvs. 

de beskæftigedes andel af befolkningsgruppen — således 48 pct. blandt de 25-64årige 

indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, mens beskæftigelsesfrekvensen 

blandt danskere var 78 pct. 

1 Indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i en kort periode, kan dog ikke forventes at være i be- 

skæftigelse i samme omfang som danskere. 

51

Efterkommere klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end indvandrere, men har 

fortsat en ringere arbejdsmarkedstilknytning end danskerne. Den 1. januar 2005 

var beskæftigelsesfrekvensen således 67 pct. blandt 25-64-årige efterkommere 

fra ikke-vestlige lande, mod 47 pct. blandt indvandrere og 78 pct. blandt danskere. 

Det er især blandt kvinder, at der er en betydelig forskel i beskæftigelsesfrekvensen 


Den 1. januar 2005 var beskæftigelsesfrekvensen for 25-64-årige kvinder fra 

ikke-vestlige lande således kun 41 pct. mod 75 pct. blandt danske kvinder, dvs. 

en forskel på 34 procentpoint. For mænd var den tilsvarende forskel på 26 procentpoint. 

Det fremgår endvidere af kapitlet, at indvandreres beskæftigelsessituation har 

forbedret sig fra 1999 til 2005, mens det — noget nedslående — ikke er tilfældet 

for efterkommerne. Beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige indvandrere fra 

ikke-vestlige lande er således steget med 5 procentpoint fra 1999 til 2005, mens 

beskæftigelsesfrekvensen for efterkommerne i samme periode er faldet med 2 

procentpoint. Udviklingen i efterkommernes beskæftigelsesfrekvens skal dog fortolkes 

med betydelig varsomhed, da efterkommerne er en meget ung befolkningsgruppe. 

Især i 1999 var der derfor få efterkommere i alderen 25-64 år. Samtidig 

har Danmarks Statistik ændret opgørelsesmetode i 2003. Beskæftigelsesfrekvensen 

for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er lidt lavere 

efter den nye end efter den gamle opgørelsesmetode. 2 

2 

Dette kapitel er baseret på data fra Danmarks Statistik. Danmarks Statistik har — med offentliggørelsen 

af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik den 1. januar 2003 — foretaget en række ændringer 

i opgørelsesmetoden, som betyder, at tallene for 2003, 2004 og 2005 ikke er direkte sammenlignelige 

med tallene fra tidligere år. Sammenlignende analyser viser, at forskellene mellem resultater 

baseret på henholdsvis den nye og den gamle opgørelsesmetode er størst for efterkommerne og 

mindst for danskerne. Det kan forklares med, at hovedparten af efterkommerne er unge og dermed 

har en løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Med den nye opgørelsesmetodes bedre kildegrundlag bliver 

disse løse ansættelsesforhold frasorteret, hvis der ikke har været nogen aktivitet på opgørelsestidspunktet. 

For 16-66-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande var beskæftigelsesfrekvensen den 1. januar 

2003 0,7 procentpoint lavere efter den nye opgørelsesmetode end efter den gamle. For 16-66årige 

efterkommere fra ikke-vestlige lande var den tilsvarende forskel på 1,2 procentpoint, mens for- 

52 KAPITEL 4. INTEGRATION PÅ ARBEJDSMARKEDET

Afslutningsvis belyser kapitlet målsætningen om, at indvandrere fra ikke-vestlige 

lande, der har opholdt sig i Danmark i længere tid, i samme grad som danskere 

skal kunne anvende deres kvalifikationer på arbejdsmarkedet. Det viser sig at 

være tilfældet for de indvandrere, der har en dansk videregående uddannelse. 

Det gælder derimod ikke for de indvandrere, der har en videregående uddannelse 

fra hjemlandet. 3 

4.2 Definition af arbejdsmarkedsbegreber 

I arbejdsmarkedsstatistikken opereres der med forskellige begreber, som også 

anvendes i dette kapitel. Det drejer sig eksempelvis om begreber som erhvervsfrekvens 

og beskæftigelsesfrekvens. I faktaboks 4.1 redegøres der for, hvorledes 

disse begreber er defineret. 

Faktaboks 4.1: Definition af arbejdsmarkedsbegreber 

Hele populationen omfatter alle personer i den pågældende befolkningsgruppe 

– i dette kapitel er personerne i alderen 25 til 64 år. 

Arbejdsløse defineres som personer uden beskæftigelse, der står til rådighed 

for arbejdsmarkedet. 

Beskæftigede defineres som personer, der er i beskæftigelse. 

Arbejdsstyrken defineres som summen af arbejdsløse og beskæftigede. Disse 

personer står til rådighed for arbejdsmarkedet. 

Uden for arbejdsstyrken omfatter personer, der af forskellige årsager hverken 

er arbejdsløse eller beskæftigede. 

Arbejdsløsheden defineres som antallet af arbejdsløse i pct. af arbejdsstyrken. 

Beskæftigelsesfrekvensen defineres som antallet af beskæftigede i pct. af hele 

populationen, dvs. den andel af en given befolkningsgruppe, som er i beskæftigelse. 

Erhvervsfrekvensen defineres som antallet af personer i arbejdsstyrken i pct. 

af hele populationen, dvs. den andel af en given befolkningsgruppe, der står til 

rådighed for arbejdsmarkedet. 

Note: Opdelingen af befolkningen i beskæftigede, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken er foretaget 

af Danmarks Statistik efter en international standard udviklet af ILO. 

skellen var på 0,4 procentpoint for 16-66 danskere, jf. Danmarks Statistik, “Statistiske Efterretninger, 

Arbejdsmarked 2004:23, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 1. januar 2003”, 2004. 

3 

Det belyses ikke, hvorvidt efterkommerne fra ikke-vestlige lande kan udnytte deres kvalifikationer, da 

der er få 25-64-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande med en videregående uddannelse, der kan 

fordeles mellem de enkelte jobniveauer. 

53

Almindeligvis afgrænses befolkningsgrupperne i arbejdsmarkedsstatistikken til 

personer i den erhvervsaktive alder, dvs. personer i alderen 16 til 64 år. Arbejdsmarkedsstatistikken 

i denne rapport omfatter dog kun de 25-64-årige, da en 

stor andel af de unge er under uddannelse og dermed ikke indgår i arbejdsstyrken, 

jf. tabel 3.1 i kapitel 3 om uddannelse. 

I Tænketankens første rapport om udlændinges integration i det danske samfund 

omfattede arbejdsmarkedsstatistikken de 25-66-årige. I den mellemliggende periode 

er pensionsalderen sat ned fra 67 år til 65 år 4 . Arbejdsmarkedsstatistikken i 

denne rapport omfatter derfor kun de 25-64-årige 5 . 

4.3 Udviklingen i udlændinges arbejdsmarkedstilknytning 

Det fremgår af tabel 4.1, at en stor andel af indvandrerne og efterkommerne fra 

ikke-vestlige lande både i 1999 og 2005 var uden for arbejdsstyrken. Den 1. januar 

2005 var erhvervsfrekvensen således 57 pct. blandt 25-64-årige indvandrere og 

efterkommere fra ikke-vestlige lande, mens erhvervsfrekvensen blandt danskere 

var 82 pct. I perioden fra 1999 til 2005 har der været en mindre stigning i erhvervsfrekvensen 

på 4 procentpoint for indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige 

lande, mens danskernes erhvervsfrekvens i samme periode har været 

uændret. 

4 

Pensionsalderen er blevet nedsat til 65 år med reel virkning fra den 1. juli 2004, idet personer, der er 

fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, kan gå på pension som 65-årige. 

5 

I de afsnit, hvori der indgår data om indvandrernes medbragte uddannelse i 1999, ses der dog kun på 

de 25-59-årige, da disse data bygger på en interviewundersøgelse udarbejdet af Danmarks Statistik 

blandt 18-59-årige indvandrere. 


Tabel 4.1: Arbejdsmarkedstilknytningen for 25-64-årige indvandrere 

og efterkommere fra ikke-vestlige lande og danskere, 

pr. 1. januar 1999 og 2005 


Danskere 

1999 2005 1999 2005 

Beskæftigede 51.611 79.706 2.132.045 2.131.316 

Arbejdsløse 13.086 15.222 98.492 102.568 

Uden for arbejdsstyrken 57.177 71.239 483.619 496.679 

Antal personer i alt 121.874 166.167 2.714.156 2.730.563 

Erhvervsfrekvens 53 % 57 % 82 % 82 % 

Beskæftigelsesfrekvens 42 % 48 % 79 % 78 % 

Arbejdsløshed 20 % 16 % 4 % 5 % 

Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6, Udd6a og SærUdd24. 

Ud af den samlede gruppe af 25-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige 

lande, der indgik i arbejdsstyrken den 1. januar 2005, var 16 pct. arbejdsløse. 

Blandt danskere var arbejdsløsheden på samme tidspunkt 5 pct. Det 

vil sige, at arbejdsløsheden blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige 

lande var mere end tre gange så høj som arbejdsløsheden blandt danskere. Forskellen 

i arbejdsløsheden mellem udlændinge og danskere er imidlertid blevet 

mindre med årene, da arbejdsløsheden for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige 

lande er faldet fra 20 pct. i 1999 til 16 pct. i 2005, mens arbejdsløsheden 

for danskere er steget fra 4 pct. til 5 pct. i den seksårige periode, der her 

belyses. 

Arbejdsløsheden giver ikke det fulde billede af udlændinges beskæftigelsessituation. 

Det skyldes, at arbejdsløsheden viser, hvor stor en andel af de udlændinge 

som indgår i arbejdsstyrken, der er arbejdsløse. En stor andel af indvandrerne og 

efterkommerne fra ikke-vestlige lande indgår, som ovenfor beskrevet, ikke i arbejdsstyrken. 

Beskæftigelsesfrekvensen giver en bedre beskrivelse af udlændinges beskæftigelsessituation 

end arbejdsløsheden, da beskæftigelsesfrekvensen viser, hvor stor 

en del af hele befolkningsgruppen, der er i arbejde. 

55

Den 1. januar 2005 var beskæftigelsesfrekvensen 48 pct. for 25-64-årige indvandrere 

og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Til sammenligning var danskernes 

beskæftigelsesfrekvens på samme tidspunkt 78 pct. Det fremgår af tabel 4.1, at 

beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 

er steget med 6 procentpoint fra 1999 til 2005, mens danskernes beskæftigelsesfrekvens 

i samme periode er faldet med 1 procentpoint. 

Samlet set viser tabel 4.1 således, at der har været en positiv udvikling i beskæftigelsesfrekvensen, 

erhvervsfrekvensen og arbejdsløsheden blandt indvandrere og 

efterkommere fra ikke-vestlige lande i perioden 1999 til 2005, men at denne befolkningsgruppes 

tilknytning til arbejdsmarkedet dog fortsat er langt svagere end 

danskernes. 

Beskæftigelsesfrekvensen omfatter både personer, der er i ordinær beskæftigelse, 

og personer, der er i støttet beskæftigelse, (fx jobtræning og fleksjob). Det 

fremgår af tabel 4.2, at 96 pct. af de beskæftigede 25-64-årige indvandrere og 

efterkommere fra ikke-vestlige lande i 2005 var i ordinær beskæftigelse. Det tilsvarende 

tal for danskere var på samme tidspunkt 98 pct. Tallet er steget med 2 

procentpoint fra 1999 til 2005 for indvandrernes og efterkommernes vedkommende, 

mens det er faldet med 1 procentpoint for danskernes vedkommende. I 

2005 var mere end halvdelen af indvandrerne og efterkommerne, der var i støttet 

beskæftigelse, i ansættelse med løntilskud, mens mere end halvdelen af danskere 

i støttet beskæftigelse var i fleksjob. 


Tabel 4.2: Beskæftigede 25-64-årige indvandrere og efterkommere 

fra ikke-vestlige lande og danskere fordelt på ordinær 

og støttet beskæftigelse, pr. 1. januar 1999 og 2005 


Danskere 

1999 2005 1999 2005 

Beskæftigede personer i alt 51.218 79.298 2.126.459 2.123.215 

Ordinær beskæftigelse 94 % 96 % 99 % 98 % 

Støttet beskæftigelse 6 % 4 % 1 % 2 % 

Heraf: 

Jobtræning (i 1999)/ansættelse 

med løntilskud (i 2005) 

49 % 57 % 52 % 29 % 

Fleksjob 0 % 30 % 0 % 54 % 

Skånejob 0 % 2 % 0 % 9 % 

Revalidering 30 % 11 % 30 % 9 % 

Etablerings-/igangsætningsydelse 

22 % 0 % 18 % 0 % 

Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd54. 

Note: Fra 2005 er jobtræning ændret til ansættelse med løntilskud. 

4.4 Udviklingen i udlændinges arbejdsmarkedstilknytning opdelt på baggrundsfaktorer 

I dette afsnit ses der nærmere på udviklingen i arbejdsmarkedstilknytningen for 

indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande opdelt på herkomst, alder, 

køn, oprindelsesland, uddannelse og opholdstid. 

Herkomst 

Tabel 4.3 viser, at der er stor forskel i arbejdsmarkedstilknytningen mellem indvandrere 

og efterkommere. Den 1. januar 2005 var beskæftigelsesfrekvensen således 

47 pct. blandt 25-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, mens efterkommernes 

beskæftigelsesfrekvens lå på 67 pct. Til sammenligning var danskernes 

beskæftigelsesfrekvens 78 pct. på samme tidspunkt. Efterkommerne klarer 

sig således bedre end indvandrerne på arbejdsmarkedet, men har dog fortsat en 

noget lavere beskæftigelsesfrekvens end danskerne. 

57

Når det gælder udviklingen fra 1999 til 2005, viser det sig, at der er sket en forbedring 

i beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande på 

5 procentpoint fra 1999 til 2005. Blandt efterkommerne er beskæftigelsesfrekvensen 

derimod faldet med 2 procentpoint i samme periode. Som det fremgår af 

afsnit 4.1, skal udviklingen i efterkommernes beskæftigelsesfrekvens dog fortolkes 

med betydelig varsomhed. 


og efterkommere fra ikke-vestlige lande fordelt på 

herkomst, pr. 1. januar 1999 og 2005 

Indvandrere Efterkommere 

58 KAPITEL 4. INTEGRATION PÅ ARBEJDSMARKEDET 

1999 2005 1999 2005 

Beskæftigede 50.608 75.467 1.003 4.239 

Arbejdsløse 12.958 14.649 128 573 

Uden for 

Arbejdsstyrken 

56.845 69.678 332 1.561 

Antal personer i alt 120.411 159.794 1.463 6.373 

Erhvervsfrekvens 53 % 56 % 77 % 76 % 

Beskæftigelsesfrekvens 42 % 47 % 69 % 67 % 

Arbejdsløshed 20 % 16 % 11 % 12 % 

Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6 og Udd6a. 

Alder 

Det fremgår af tabel 4.4, at der den 1. januar 2005 ikke var de store forskelle i 

beskæftigelsesfrekvensen mellem de forskellige aldersgrupper under 60 år blandt 

indvandrere fra ikke-vestlige lande. Den ældste aldersgruppe — de 60-64-årige — 

skiller sig dog ud fra de øvrige aldersgrupper, da de har en beskæftigelsesfrekvens 

på blot 16 pct. For alle aldersgrupper gælder det, at der i perioden fra 

1999 til 2005 har været en vækst i beskæftigelsesfrekvensen på mellem 4 og 10 

procentpoint. Uanset aldersgruppe ligger beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere 

fra ikke-vestlige lande langt under beskæftigelsesfrekvensen for danskere.

Tabel 4.4: Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikkevestlige 

lande og danskere fordelt på aldersgrupper, pr. 1. januar 

1999 og 2005 

Indvandrere Danskere 

1999 2005 1999 2005 

25-29-årige 39 % 49 % 83 % 80 % 

30-39-årige 46 % 50 % 87 % 85 % 

40-49-årige 46 % 51 % 86 % 86 % 

50-59-årige 33 % 40 % 76 % 79 % 

60-64-årige 11 % 16 % 32 % 39 % 

Alle 42 % 47 % 79 % 78 % 


De tilsvarende tal for efterkommere fra ikke-vestlige lande fremgår af tabel 4.5. 

Tabellen viser, at der heller ikke blandt efterkommerne var de store forskelle i 

aldersgruppernes beskæftigelsesfrekvens den 1. januar 2005. I alle aldersgrupper 

har efterkommerne en lavere beskæftigelsesfrekvens end danskere, men en betydeligt 

højere beskæftigelsesfrekvens end indvandrere. Fra 1999 til 2005 er beskæftigelsesfrekvensen 

steget for de 25-29-årige efterkommere, mens den er faldet 

for alle øvrige aldersgrupper. Som det fremgår af afsnit 4.1, skal udviklingen 

i efterkommernes beskæftigelsesfrekvens dog fortolkes med betydelig varsomhed. 

59

Tabel 4.5: Beskæftigelsesfrekvensen for efterkommere fra ikke-vestlige 

lande og danskere fordelt på aldersgrupper, pr. 1. 

januar 1999 og 2005 

Efterkommere Danskere 

1999 2005 1999 2005 

25-29-årige 64 % 66 % 83 % 80 % 

30-39-årige 76 % 66 % 87 % 85 % 

40-49-årige 84 % 79 % 86 % 86 % 

50-59-årige — (74 %) 76 % 79 % 

60-64-årige — — 32 % 39 % 

Alle 69 % 67 % 79 % 78 % 


Note: En “—” i tabellen betyder, at grundlaget for procentberegningen er under 25, og en parentes om 

et tal betyder, at grundlaget for procentberegningen er under 100. 

Køn og oprindelsesland 

Bag tallene i tabel 4.1 om indvandreres og efterkommeres arbejdsmarkedstilknytning 

gemmer sig store kønsmæssige forskelle. Dette kan ses af tabel 4.6, som 

viser, at der især blandt kvinder er en betydelig forskel i beskæftigelsesfrekvensen 


Den 1. januar 2005 var beskæftigelsesfrekvensen for kvinder fra ikke-vestlige lande 

således kun 41 pct. mod 75 pct. blandt danske kvinder, dvs. en forskel på 34 

procentpoint. For mænd var den tilsvarende forskel på 26 procentpoint. 

Desuden viser tabellen, at beskæftigelsesfrekvensen for kvinder fra ikke-vestlige 

lande i perioden fra 1999 til 2005 er steget med 7 procentpoint, mens stigningen 

har været på 5 procentpoint blandt mænd fra ikke-vestlige lande. 



og efterkommere fra ikke-vestlige lande og danskere 

fordelt på køn, pr. 1. januar 1999 og 2005 


Danskere 

1999 2005 1999 2005 

Mænd 62 % 65 % 86 % 85 % 

Erhvervsfrekvens Kvinder 43 % 50 % 78 % 79 % 

Beskæftigelses- Mænd 50 % 55 % 83 % 81 % 

frekvens Kvinder 34 % 41 % 74 % 75 % 

Arbejdsløshed 

Mænd 19 % 15 % 4 % 4 % 

Kvinder 23 % 17 % 5 % 5 % 


Opdeles gruppen af 25-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige 

lande på køn og 10 udvalgte oprindelseslande, viser tabel 4.7, at der også er betydelige 

forskelle i arbejdsmarkedstilknytningen oprindelseslandene imellem. 

61

Tabel 4.7: Beskæftigelsesfrekvensen for 25-64-årige indvandrere 

og efterkommere fordelt på udvalgte ikke-vestlige oprindelseslande 

og køn, pr. 1. januar 1999 og 2005 

Mænd Kvinder 


1999 2005 1999 2005 

Tyrkiet 60 % 62 % 33 % 42 % 

Irak 25 % 37 % 9 % 14 % 

Libanon 34 % 37 % 7 % 13 % 

Bosnien-Hercegovina 36 % 54 % 20 % 44 % 

Pakistan 59 % 63 % 27 % 32 % 

Det tidl. Jugoslavien 58 % 60 % 41 % 46 % 

Somalia 15 % 27 % 5 % 11 % 

Iran 52 % 54 % 31 % 40 % 

Vietnam 63 % 67 % 40 % 53 % 

Afghanistan 24 % 41 % 8 % 13 % 


fra ikke-vestlige lande i alt 

50 % 55 % 34 % 41 % 

Danskere 83 % 81 % 74 % 75 % 


Note: De oprindelseslande, der er angivet i tabellen, er de ikke-vestlige oprindelseslande, hvorfra der 

var flest indvandrere og efterkommere i Danmark den 1. januar 2006. Oprindelseslandene er listet fal- 

dende efter antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark fra det pågældende land den 1. janu- 

ar 2006. 

Indvandrere og efterkommere med oprindelse i Vietnam har den højeste beskæftigelsesfrekvens 

blandt både mænd og kvinder fra de lande, der er nævnt i tabellen. 

Den laveste beskæftigelsesfrekvens findes for både mænd og kvinder blandt 

indvandrere og efterkommere fra Somalia. For alle de 10 udvalgte oprindelseslande 

har kvinderne en langt ringere tilknytning til arbejdsmarkedet end mændene. 

Tabellen viser desuden, at både mænd og kvinder fra de anførte oprindelseslande 

har øget deres beskæftigelsesfrekvens i perioden fra 1999 til 2005, om end 

stigningen i beskæftigelsen varierer meget mellem grupperne. Både mænd og 

kvinder fra Bosnien-Hercegovina har oplevet den største stigning i procentpoint 

blandt de anførte oprindelseslande, idet beskæftigelsesfrekvensen for disse

grupper er steget med henholdsvis 18 procentpoint og 24 procentpoint fra 1999 

til 2005. Kvinder fra Vietnam har også oplevet en kraftig stigning i beskæftigelsesfrekvensen 

fra 1999 til 2005 på 13 procentpoint, og mænd fra Afghanistan har 

i samme periode oplevet en stigning på 17 procentpoint. 

Uddannelse 

Det fremgår af figur 4.1 og tabel 4.8, at et stigende dansk uddannelsesniveau 

medfører, at beskæftigelsesfrekvensen vokser for 25-59-årige indvandrere og efterkommere 

fra ikke-vestlige lande. Det gælder både i 1999 og 2005. Indvandrere 

og efterkommere har således en betydeligt højere beskæftigelsesfrekvens, når 

de har fuldført en dansk mellemlang eller lang videregående uddannelse (herunder 

en bacheloruddannelse), end når de kun har fuldført den danske grundskole. 

Indvandrere og efterkommere med en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse 

har dog fortsat en lidt lavere beskæftigelsesfrekvens end danskere med 

samme danske uddannelsesniveau. 

Derimod har et stigende medbragt uddannelsesniveau fra hjemlandet næsten ingen 

effekt på indvandreres beskæftigelsesfrekvens. Indvandrere fra ikke-vestlige 

lande med en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse har således en betydeligt 

højere beskæftigelsesfrekvens end indvandrere med en tilsvarende medbragt 

uddannelse. Forskellen mellem disse to grupper er dog blevet indsnævret 

fra 1999 til 2005. 

63

Figur 4.1: Beskæftigelsesfrekvensen for 25-59-årige indvandrere 

og efterkommere fra ikke-vestlige lande og danskere fordelt på 

uddannelse, pr. 1. januar 2005 

100% 

80% 

60% 

40% 

20% 

0% 

Grundskole 

Gymnasial udd. 

Erhvervsfaglig 

udd. 

Kort 

videregående 

udd. 

Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd22. 

Note: Uddannelser på bachelorniveau er inkluderet i mellemlange og lange videregående uddannelser. 


Mellemlang/lang 

videregående 

udd. 

Indvandrere m. medbragt udd. Indvandrere m. dansk udd. 

Efterkommere m. dansk udd. Danskere


og efterkommere fra ikke-vestlige lande og danskere 

fordelt på uddannelse, pr. 1. januar 1999 og 2005 

Grundskole 

Indvandrere 

med 

medbragt 

uddannelse 

Indvandrere 

med 

dansk uddannelse 

Efterkommere 

med dansk 

uddannelse 

Danskere 

med dansk 

uddannelse 

1999 38 % 57 % 54 % 70 % 

2005 42 % 54 % 55 % 68 % 

Gymnasial ud- 1999 37 % 63 % 69 % 81 % 

dannelse 2005 43 % 60 % 69 % 80 % 

Erhvervsfaglig 1999 43 % 76 % 81 % 88 % 

uddannelse 2005 51 % 76 % 79 % 88 % 

Kort videregå- 1999 41 % 71 % (84 %) 90 % 

ende uddannelse 2005 48 % 68 % 74 % 90 % 

Mellemlang/lang 1999 40 % 81 % 87 % 93 % 

videregående 

uddannelse 2005 50 % 78 % 81 % 91 % 

Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, SærUdd24, Udd22 og 

Udd22e. 

Note: Uddannelser på bachelorniveau er inkluderet i mellemlange og lange videregående uddannelser. 

En parentes om et tal betyder, at grundlaget for procentberegningen er under 100. 

Opholdstid 

Tabel 4.9 viser, at indvandreres opholdstid i Danmark har stor indflydelse på deres 

tilknytning til det danske arbejdsmarked. 

65


fra ikke-vestlige lande fordelt på opholdstid, pr. 1. januar 

1999 og 2005 


1999 2005 Udvikling i procentpoint 

i perioden 1999- 

2005 

15 år 54 % 53 % -1 procentpoint 

Alle opholdstider i snit 42 % 47 % 5 procentpoint 

Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6 og Udd6a. 

Det fremgår af tabellen, at mens 24 pct. af de 25-64-årige indvandrere fra ikkevestlige 

lande, der havde opholdt sig i Danmark i 1 år eller derunder, var i beskæftigelse 

den 1. januar 2005, lå tallet på 40 pct. for indvandrere med en opholdstid 

på 1-3 år og på 53 pct. for indvandrere med en opholdstid på mere end 

15 år. Den positive sammenhæng mellem opholdstidens længde og beskæftigelsesfrekvensen 

skyldes formentlig, at indvandrere, der har opholdt sig længere tid 

i Danmark, har haft mulighed for at tilegne sig danskkundskaber og andre kvalifikationer, 

som gør dem bedre i stand til at indgå på arbejdsmarkedet end indvandrere, 

der lige er kommet til landet. 

Sammenhængen mellem indvandreres opholdstid og arbejdsmarkedstilknytning, 

der fremgår af tabel 4.9, er i overensstemmelse med resultaterne af en analyse, 

som AKF har udarbejdet til Integrationsministeriet. 6 Analysen viser, at der er en 

positiv sammenhæng mellem indvandreres opholdstid og beskæftigelsesfrekvens. 

Desuden viser analysen, at opholdstidens positive indflydelse på beskæftigelsesfrekvensen 

umiddelbart er størst i de første år, indvandrerne er i Danmark, og 

derefter aftager gradvist. 

6 Integrationsministeriet, “Årbog om udlændinge i Danmark 2003 — Status og udvikling”, 2003.

Sammenlignes beskæftigelsesfrekvensen i 1999 og 2005 for indvandrere med forskellige 

opholdstider, viser tabel 4.9, at beskæftigelsesfrekvensen er steget mest 

for indvandrere, der har opholdt sig kort tid i Danmark. Blandt indvandrere, der 

har opholdt sig i Danmark i 1 til 3 år, er beskæftigelsesfrekvensen steget med 16 

procentpoint, mens beskæftigelsesfrekvensen til sammenligning er faldet med 1 

procentpoint for de indvandrere, der har været i landet i mere end 15 år. 

4.5 Udviklingen i anvendelsen af udlændinges kvalifikationer 

For at kunne tale om en vellykket integration er det — som nævnt i afsnit 4.1 — 

ikke tilstrækkeligt, at udlændinge i samme omfang som danskere er i beskæftigelse. 

For efterkommere må målet endvidere være, at de i samme grad som danskere 

har et arbejde, der svarer til deres kvalifikationer. For indvandrere kan 

dette først forventes, når de har opholdt sig i Danmark i en længere periode. 

I det følgende belyses det, hvorvidt denne målsætning var opfyldt for indvandrere 

fra ikke-vestlige lande i 1999 og 2005. Indvandrere, der har opholdt sig i Danmark 

i en længere periode, afgrænses som indvandrere med en opholdstid på 

mere end tre år 7 . Det belyses ikke, hvorvidt målsætningen er opfyldt for efterkommere. 

Det skyldes, at der er få 25-59-årige efterkommere med en videregående 

uddannelse, som kan fordeles mellem de enkelte jobniveauer. 

Det fremgår af tabel 4.10 og 4.11, at indvandrere fra ikke-vestlige lande og danskere, 

der har fuldført en dansk videregående uddannelse, fordeler sig nogenlunde 

ens mellem de forskellige jobniveauer både i 1999 og 2005. Det gælder, uanset 

om de har fuldført en kort eller en mellemlang og lang videregående uddannelse 

(herunder en bacheloruddannelse). Eksempelvis var henholdsvis 42 pct. og 

44 pct. af indvandrerne og danskerne med en dansk mellemlang og lang videregående 

uddannelse (herunder en bacheloruddannelse) ansat som lønmodtagere 

på højeste niveau den 1. januar 2005. 

7 Tre år er valgt som afgrænsning, da integrationslovens introduktionsperiode er fastsat til tre år. 

67

Tabel 4.10: 25-59-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande 

med en opholdstid på mere end tre år og danskere fordelt på 

jobniveau og henholdsvis dansk og medbragt kort videregående 

uddannelse, pr. 1. januar 1999 og 2005 

Danskere 

Dansk 

udd. 

1999 2005 

Indvandrere 

Dansk 

udd. 

Indvandrere 

Medbragt 

udd. 


Danskere 

Dansk 

udd. 

Indvandrere 

Dansk 

udd. 

Indvandrere 

Medbragt 

udd. 

Selvstændig 6 % 12 % 15 % 6 % 8 % 12 % 

Medarbejdende ægtefælle 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 1 % 

Topleder 3 % 0 % 0 % 3 % 0 % 0 % 

Lønmodtager på højeste niveau 8 % 8 % 7 % 8 % 8 % 6 % 

Lønmodtager på mellemniveau 43 % 40 % 5 % 38 % 38 % 6 % 

Lønmodtager på grundniveau 33 % 28 % 36 % 31 % 28 % 31 % 

Lønmodtager uden nærmere angivelse 

6 % 11 % 36 % 14 % 17 % 43 % 

I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 

Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24, Udd24b og Sær- 

Udd24. 

Note: Topledere omfatter fx minister, kommunaldirektør og administrerende direktør, lønmodtagere 

på højeste niveau omfatter fx arkitekt, læge og advokat, lønmodtagere på mellemniveau omfatter fx 

sygeplejerske, økonoma og socialrådgiver, og lønmodtagere på grundniveau omfatter fx postbud, elek- 

triker og gartner.

Tabel 4.11: 25-59-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande 

med en opholdstid på mere end tre år og danskere fordelt på 

jobniveau og henholdsvis dansk og medbragt mellemlang eller 

lang uddannelse eller bacheloruddannelse, pr. 1. januar 1999 

og 2005 

Danskere 

Dansk 

udd. 

1999 2005 

Indvandrere 

Dansk 

udd. 

Indvandrere 

Medbragt 

udd. 

Danskere 

Dansk 

udd. 

Indvandrere 

Dansk 

udd. 

Indvandrere 

Medbragt 

udd. 

Selvstændig 4 % 8 % 15 % 4 % 5 % 10 % 

Medarbejdende ægtefælle 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 

Topleder 6 % 2 % 1 % 6 % 2 % 0 % 

Lønmodtager på højeste niveau 49 % 50 % 18 % 44 % 42 % 19 % 

Lønmodtager på mellemniveau 33 % 32 % 6 % 35 % 37 % 7 % 

Lønmodtager på grundniveau 5 % 5 % 29 % 6 % 8 % 26 % 

Lønmodtager uden nærmere angivelse. 

3 % 4 % 31 % 6 % 7 % 37 % 

I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 

Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24, Udd24b og Sær- 

Udd24. 

Note: Topledere omfatter fx minister, kommunaldirektør og administrerende direktør, lønmodtagere 

på højeste niveau omfatter fx arkitekt, læge og advokat, lønmodtagere på mellemniveau omfatter fx 

sygeplejerske, økonoma og socialrådgiver, og lønmodtagere på grundniveau omfatter fx postbud, elek- 

triker og gartner. 

For indvandrere fra ikke-vestlige lande med en medbragt videregående uddannelse 

fra hjemlandet ser situationen både i 1999 og 2005 væsentligt anderledes ud. 

Indvandrere med en medbragt uddannelse er i betydeligt mindre omfang end indvandrere 

og danskere med samme danske uddannelsesniveau ansat som topledere 

samt lønmodtagere på højeste niveau eller på mellemniveau. Det gælder, 

uanset om de har fuldført en kort eller en mellemlang og lang videregående uddannelse 

(herunder en bacheloruddannelse). 

Det kan således på baggrund af tabellerne konkluderes, at indvandrere fra ikkevestlige 

lande med en dansk videregående uddannelse i samme opfang som dan- 

69

skere kan udnytte deres uddannelsesmæssige kvalifikationer på arbejdsmarkedet. 

Det gælder derimod ikke for indvandrere, der har en videregående uddannelse 

fra hjemlandet. 

I en interviewundersøgelse 8 foretaget af Rockwool Fondens Forskningsenhed 9 undersøges 

det, hvorfor indvandrere fra otte udvalgte ikke-vestlige lande, der har 

en medbragt uddannelse, ikke har kunnet anvende uddannelsen her i landet. 21 

pct. af indvandrerne nævner som årsag hertil, at uddannelsen er irrelevant eller 

forældet. 20 pct. af indvandrerne angiver, at det skyldes manglende danskkundskaber, 

og 15 pct. oplyser, at uddannelsen ikke kan godkendes i Danmark. 

4.6 Faktorer, der påvirker udlændinges arbejdsmarkedstilknytning 

Der er en række faktorer, som har betydning for udlændinges arbejdsmarkedstilknytning. 

Disse faktorer kan opdeles i individuelle barrierer, der er knyttet til 

den enkelte indvandrer eller efterkommer, og generelle barrierer, som vedrører 

arbejdsmarkedet og velfærdssystemet i Danmark. I de følgende afsnit uddybes 

disse barrierer. 

De individuelle barrierer 

Rockwool Fondens Forskningsenhed har senest i publikationen “Migrants, Work, 

and the Welfare State” 10 undersøgt, hvilke individuelle barrierer der har betydning 

for arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere og efterkommere fra 

otte udvalgte ikke-vestlige lande. Forskningsenheden har i den forbindelse anvendt 

såvel registerdata fra Danmarks Statistik som egne interviewdata. I det følgende 

beskrives kun de statistisk sikre sammenhænge. 

8 

Interviewundersøgelsen er gennemført i perioden november 1998 til juli 1999, og resultaterne er 

således ikke helt nye. Undersøgelsen omfatter otte af de største ikke-vestlige indvandrergrupper i 

Danmark (Det tidl. Jugoslavien, Iran, Libanon, Pakistan, Polen, Somalia, Tyrkiet og Vietnam). Polen er 

medtaget, da dette land på undersøgelsestidspunktet var et ikke-vestligt land. 

9 

Gunnar Viby Mogensen og Poul Chr. Matthiessen (red.), “Integrationen i Danmark omkring årtusindskiftet”, 

Rockwoolfondens Forskningsenhed/Aarhus Universitetsforlag, 2000. 

10 

Torben Tranæs og Klaus F. Zimmermann (red.), “Migrants, Work, and the Welfare State”, Rockwoolfondens 

Forskningsenhed/Syddansk Universitetsforlag, 2004. 


Undersøgelsen viser for det første, hvilke faktorer der har betydning for, om den 

enkelte udlænding indgår i arbejdsstyrken. Det fremgår af undersøgelsen, at udlændingens 

oprindelsesland har væsentlig betydning. Udlændinge fra Polen har 

således relativt stor sandsynlighed for at være del af den danske arbejdsstyrke. 

Sandsynligheden herfor er betydeligt ringere for udlændinge fra Pakistan og Iran. 

Desuden viser undersøgelsen, at chancerne for at deltage i arbejdsstyrken øges 

for udlændinge, der er mellem 25 og 45 år, har været i Danmark i længere tid, 

har en faglige uddannelse eller universitetsuddannelse fra Danmark samt taler 

godt eller flydende dansk. Omvendt har det en negativ betydning for deltagelsen 

i arbejdsstyrken at have et dårligt helbred, at være kvinde med små børn og at 

bo i ghettoområder. 

Undersøgelsen viser for det andet, hvilke faktorer der har betydning for, om udlændinge 

i arbejdsstyrken er i beskæftigelse. Det fremgår af undersøgelsen, at 

gode danskkundskaber og en faglig uddannelse fra Danmark har væsentlig betydning 

for, om den enkelte udlænding er i beskæftigelse. Som det også var tilfældet 

med deltagelse i arbejdsstyrken, har oprindelsesland og køn betydning for 

beskæftigelsen. Udlændinge fra Polen har den højeste sandsynlighed for at være 

i beskæftigelse, hvorimod udlændinge fra Libanon og Somalia har den laveste, 

samtidig med at mænd har en højere sandsynlighed for at være i beskæftigelse 

end kvinder. Herudover peger undersøgelsen på en positiv sammenhæng mellem 

udlændinges kontakt med etniske danskere og chancer for at være i beskæftigelse. 

Omvendt forringer et dårligt helbred beskæftigelseschancerne. Det samme 

gælder for det at bo i ghettoområder. 

Beskæftigelse og uddannelse i hjemlandet, regional arbejdsløshed og det at være 

stærkt troende muslim er blandt de faktorer, der ikke har betydning for, om den 

enkelte udlænding er i arbejdsstyrken eller har et arbejde. 

Herudover har Rockwool Fondens Forskningsenhed i publikationen “Indvandrere 

og arbejdsmarkedet — Mødet med det danske velfærdssamfund” 11 fra 2002 un- 

11 Gunnar Viby Mogensen og Poul Chr. Matthiessen, “Indvandrere og arbejdsmarkedet — Mødet med det 

danske velfærdssamfund”, Spektrum, 2002. 

71

dersøgt den oplevede diskrimination i forbindelse med jobsøgning blandt indvandrere 

og efterkommere fra otte udvalgte ikke-vestlige lande. Forskningsenheden 

konkluderer på baggrund af undersøgelsen, at diskrimination, som den opleves af 

indvandrere og efterkommere, nok har spillet en rolle for udlændinges beskæftigelse, 

men omvendt muligvis ikke i noget dominerende omfang har hindret integrationen 

på arbejdsmarkedet. Undersøgelsens resultater beskrives nærmere i 

kapitel 6. 

Generelle barrierer 

Generelle barrierer på arbejdsmarkedet og i det danske velfærdssystem kan ligeledes 

forklare udlændinges svage arbejdsmarkedstilknytning. 

I Danmark har vi relativt høje sociale ydelser, som alle borgere som hovedregel 

har ret til, helt eller delvist uafhængigt af optjening på arbejdsmarkedet og tidligere 

skattebetaling. Det sikrer, at indkomstuligheden er betydeligt mindre end 

uligheden i befolkningens indtjeningsevne. 

I et samfund med høje sociale ydelser bliver mindstelønningerne imidlertid også 

høje, da det ellers ikke vil kunne betale sig at arbejde. Derfor forsvinder de job, 

som kræver beskedne kvalifikationer, og som potentielt skulle aflønnes under 

mindstelønnen. Den del af befolkningen, der har relativt svage kvalifikationer, 

får således vanskeligt ved at komme i beskæftigelse og bliver henvist til offentlig 

forsørgelse. Det har afgørende betydning for integrationen på arbejdsmarkedet, 

da udlændinge fra ikke-vestlige lande generelt har svage kvalifikationer, som det 

fremgår af kapitel 3. 

Der er således et dilemma mellem på den ene side høje sociale ydelser, der 

mindsker indkomstuligheden, og på den anden side udlændinges beskæftigelsessituation. 

Gunnar Viby Mogensen har i “Folkevandringen til de rige lande” 12 illustreret 

dette dilemma ved at vise, at i lande — som Danmark, Sverige og Holland 

— hvor de samlede velfærdsydelser i høj grad kompenserer for løntabet ved arbejdsløshed, 

har indvandrere fra udviklingslande en betydeligt lavere beskæftigelsesfrekvens 

end resten af befolkningen. I lande — som USA og Canada — hvor 

12 Gunnar Viby Mogensen, “Folkevandringen til de rige lande”, Syddansk Universitetsforlag, 2006. 


velfærdsydelsernes kompensationsgrad er lav, er den tilsvarende forskel i beskæftigelsesfrekvensen 

derimod beskeden. De høje velfærdsydelser er dog ikke 

nødvendigvis den eneste årsag til, at forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem 

befolkningsgrupperne er mindre i USA og Canada end i Danmark, Sverige og 

Holland. 

4.7 Indvandreres og efterkommeres holdninger til at arbejde 

I de foregående afsnit er indvandreres og efterkommeres arbejdsmarkedstilknytning 

belyst ved hjælp af registerdata fra Danmarks Statistik. I dette afsnit sættes 

fokus på indvandreres og efterkommeres holdning til at arbejde og modtage offentlige 

ydelser, mens der i det følgende afsnit ses på virksomheders og medarbejderes 

holdninger til ansættelse af indvandrere og efterkommere. Det sker på 

grundlag af interviewundersøgelser. 

Catinét Research har for Tænketanken undersøgt indvandreres og efterkommeres 

holdning til at arbejde og modtage sociale ydelser i Danmark. Undersøgelsen 

bygger på interview med ca. 1.000 indvandrere og efterkommere fra udvalgte 

ikke-vestlige lande. Undersøgelsens resultater fremgår af tabel 4.12. 

Tabel 4.12: Indvandreres og efterkommeres holdninger til arbejde 

og offentlige ydelser 

Hvilke af følgende udsagn er du enig i? Er enig i udsagnet 

Det er ens pligt over for samfundet at arbejde frem for 

at modtage offentlig forsørgelse 

Arbejdsløse, der ikke tager imod et tilbudt arbejde, skal 

trækkes i deres arbejdsløshedsunderstøttelse 

68 % 

49 % 

I Danmark er de sociale ydelser for høje 23 % 

Det er for let at få tildelt sociale ydelser i Danmark 30 % 



Som det fremgår af tabellen, mener 68 pct. af de interviewede, at det er ens 

pligt over for samfundet at arbejde frem for at modtage offentlig forsørgelse. 

Omkring halvdelen af de interviewede mener desuden, at arbejdsløse, der ikke 

tager imod et tilbudt arbejde, skal trækkes i deres arbejdsløshedsunderstøttelse. 

Knap en fjerdedel af de interviewede erklærer sig enige i, at de sociale ydelser 

73

er for høje i Danmark. Knap en tredjedel giver udtryk for, at de er enige i, at det 

er for let at få tildelt sociale ydelser i Danmark. Undersøgelsen viser, at det ikke 

har væsentlig betydning for svarene, om de interviewede er i arbejde, arbejdsløse 

eller uden for arbejdsstyrken. 

Catinét Research har endvidere undersøgt, hvorvidt indvandrere og efterkommere 

fra ikke-vestlige lande samt danskere finder det vigtigt at være selvforsørgende. 

13 92 pct. af indvandrerne og efterkommere svarer, at dette enten er meget 

vigtigt eller vigtigt. Det tilsvarende tal for hele befolkningen i Danmark ligger på 

83 pct. Desuden er respondenterne blevet bedt om at svare på, hvorvidt de ville 

arbejde, hvis de rent økonomisk fik mindre ud af det end af at modtage sociale 

ydelser. Hertil svares der ja fra 72 pct. af såvel indvandrerne og efterkommerne 

som hele befolkningen. Denne undersøgelse indikerer således ikke, at indvandrere 

og efterkommere er mindre motiverede for at arbejde end befolkningen som 

helhed — snarere tværtimod. 

4.8 Virksomhedernes og de øvrige medarbejderes holdninger til at ansætte 

indvandrere og efterkommere 

Institut for Konjunktur-Analyse, IFKA, har for Integrationsministeriet, senest i 

2006, undersøgt danske virksomheders holdninger til og erfaringer med ansættelse 

af nydanskere 14 . Undersøgelsen er baseret på interview med uddannelsesansvarlige 

ledere på 1.001 danske virksomheder — 601 private og 400 offentlige. 

IFKA’s analyse viser, at 79 pct. af de private virksomheder, der har erfaringer 

med at have nydanskere ansat, har meget gode eller overvejende gode erfaringer 

med deres nydanske medarbejdere. Den tilsvarende andel er 81 pct. blandt de 

offentlige virksomheder. 

Både de virksomheder, som har erfaringer med ansættelse af nydanskere, og de, 

der ingen erfaringer har, er blevet spurgt, hvilke forhold der kunne få virksomhe- 

13 

Catinét Research, “IntegrationsStatus 1. halvår 2005”, 2005. 

14 

Institut for Konjunktur-Analyse, “Rapport om nydanskere, lærlingepraktik og mentorordninger udarbejdet 

for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration”, 2006. I rapporten anvendes betegnelsen 

nydanskere. 


den til at besætte en ledig stilling med en nydansker. Af tabel 4.13 fremgår det, 

at flydende danskkundskaber, en aktiv indsats fra personen selv samt personlige 

egenskaber har væsentlig betydning for, om både private og offentlige virksomheder 

vælger at ansætte en nydansker. Derimod har løntilskud samt en aktiv indsats 

fra kommunen og Arbejdsformidlingen mindre betydning. 

Tabel 4.13: Hvilke af følgende forhold kunne får Deres arbejdsplads/virksomhed 

til at besætte en ledig stilling med en 

nydansker? 

Privat sektor Offentlig sektor 

At personen taler flydende dansk 52 % 45 % 

En aktiv indsats fra personen selv 51 % 59 % 

Personlige egenskaber 47 % 62 % 

At personen skriver flydende dansk 38 % 31 % 

At personen i forvejen har været i kontakt 

med arbejdspladsen 

26 % 34 % 

Et løntilskud på cirka halvdelen af lønnen 22 % 26 % 

En aktiv indsats fra kommunen 16 % 27 % 

En aktiv indsats fra arbejdsformidlingen 15 % 23 % 

Mangel på andre kvalificerede kandidater 8 % 7 % 

Ved ikke 4 % 5 % 

Ingen forhold 5 % 2 % 

Andet 6 % 6 % 

Kilde: Institut for Konjunktur-Analyse, “Rapport om nydanskere, lærlingepraktik og mentorordninger 

udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration”, 2006. 

Instant-Answer har for LO i 2005 undersøgt holdningen blandt danskere til at arbejde 

sammen med indvandrere og efterkommere 15 . 93 pct. af de 1.008 interviewede 

danskere, der arbejder sammen med en eller flere personer med en anden 

etnisk baggrund end dansk, svarer, at de ikke har problemer med dette. 

Blandt de 782 interviewede danskere, der ikke arbejder sammen med en person 

med en anden etnisk baggrund end dansk, svarer 87 pct., at de ikke ville have 

problemer med dette. 

15 Undersøgelsens resultater kan findes på LO’s hjemmeside, www.lo.dk. 

75

5. Selvforsørgelse 


Det danske velfærdssamfund bygger på, at borgere uden et forsørgelsesgrundlag 

under visse betingelser kan modtage indkomsterstattende ydelser fra staten og 

kommunerne. Ydelserne har til formål at opretholde personens eller familiens 

økonomiske grundlag, når der indtræffer midlertidige eller varige indkomstbortfald 

— eksempelvis grundet sygdom, ledighed, invaliditet eller alderdom. 

Det er dog nødvendigt for samfundsøkonomien, at den enkelte borger så vidt muligt 

forsørger sig selv og sin familie. Et af målene for vellykket integration i Tænketankens 

første rapport er derfor, at udlændinge i samme grad som danskere er 

selvforsørgende. 1 I dette kapitel ses der nærmere på udviklingen i graden af selvforsørgelse 

blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i perioden 

fra 1999 til 2004. 

Udviklingen i udlændinges selvforsørgelse er gået den rigtige vej, idet gabet mellem 

udlændinge og danskere er blevet mindre i perioden fra 1999 til 2004, men 

målet, om at udlændinge i samme grad som danskere skal være selvforsørgende, 

er endnu ikke nået. 

Sammenfattende viser kapitlet, at andelen af selvforsørgende indvandrere fra 

ikke-vestlige lande er steget fra 30 pct. til 36 pct. i perioden fra 1999 til 2004. 

Denne stigning hænger bl.a. sammen med, at en mindre andel af udlændingene 

er på kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse. Til sammenligning har 

andelen af danskere, der er selvforsørgende, ligget uændret på 59 pct. i samme 

periode. Den positive udvikling kan skyldes mange forhold, bl.a. at den gennemsnitlige 

opholdstid for indvandrere fra ikke-vestlige lande er forøget. Ikke desto 

mindre er der også sket en stigning på hele 20 procentpoint i andelen af indvandrere 

fra ikke-vestlige lande med en opholdstid på under tre år, som er selvforsørgende. 

1 Indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i en kort periode, kan dog ikke forventes at være selvfor- 

sørgende i samme omfang som danskere. 

77

Endvidere vises det i kapitlet, at efterkommere i højere grad end indvandrere er 

selvforsørgende, men at andelen, der er selvforsørgende, er faldet fra 50 pct. i 

1999 til 47 pct. i 2004. Der er dog få efterkommere i Danmark, der er ældre end 

25 år både i 1999 og i 2004. 

Derudover fremgår det af kapitlet, at mænd i højere grad end kvinder er selvforsørgende, 

hvilket gør sig gældende for såvel indvandrere og efterkommere som 

for danskere. Den mindste andel af selvforsørgende (blandt de største ikkevestlige 

befolkningsgrupper i Danmark) ses i 2004 blandt indvandrere fra Somalia, 

mens den største andel selvforsørgende er blandt indvandrere fra Vietnam. 

5.2 Definitioner og statistikgrundlag 

Indkomsterstattende ydelser defineres som en overførsel fra det offentlige til 

den enkelte person eller familie, der har til formål at sikre opretholdelsen af 

personens eller familiens økonomiske grundlag ved indkomstbortfald. Personer, 

der ikke modtager indkomsterstattende ydelser, defineres som selvforsørgende, 

og gruppen af selvforsørgende omfatter således både personer i beskæftigelse og 

personer, der forsørger sig selv eller forsørges af ægtefællen mv. 

De personer, som indgår i dette kapitel, har i en kortere eller længere periode i 

henholdsvis 1999 og 2004 modtaget en indkomsterstattende ydelse. En person 

kan modtage flere forskellige ydelser i løbet af et år, men da der i denne sammenhæng 

ønskes et overblik over antallet af modtagere af indkomsterstattende 

ydelser, ses der udelukkende på den dominerende ydelse, dvs. den ydelse, som 

personen har modtaget i længst tid i det givne år. 2 

Indkomsterstattende ydelser kan opdeles på forskellige ordninger og på henholdsvis 

varige eller midlertidige ydelser, jf. faktaboks 5.1. I dette kapitel indgår 

der kun personer i alderen 25 til 64 år med henblik på at udskille modtagere af 

pension samt unge under uddannelse. Folkepension, som er en varig ydelse, der 

2 

I tilfælde af at to ydelser modtages lige længe, afgøres den dominerende ydelse ud fra et fastsat prioriteringsprincip. 

Se mere herom på Danmarks Statistiks hjemmeside, www.dst.dk. 

78 KAPITEL 5. SELVFORSØRGELSE

gives til personer på 65 år og derover 3 , indgår således ikke i de efterfølgende 

analyser. 

De varige ydelser har til hensigt at dække et varigt indkomstbortfald, der eksempelvis 

kan opstå som følge af invaliditet eller et ønske om tilbagetrækning fra 

arbejdsmarkedet. De midlertidige ydelser har til hensigt at dække et midlertidigt 

indkomstbortfald, indtil personen bliver selvforsørgende igen. 

Faktaboks 5.1: Indkomsterstattende ydelser for personer mellem 

25 og 64 år 

Varige ydelser Midlertidige ydelser 

Førtidspension Arbejdsløshedsdagpenge 

Efterløn/overgangsydelse Sygedagpenge 

Barselsdagpenge 

Kontanthjælp/starthjælp 

Uddannelse/revalidering 

Kommunal aktivering 

AF-aktivering 

Introduktionsydelse 

Ledighedsydelse 

Orlovsydelser 

Kilde: Danmarks Statistik, “Varedeklaration for den sammenhængende socialstatistik”, 2006. 

5.3 Udlændinges muligheder for at modtage ydelser 

Udlændinge, der har opholdstilladelse i Danmark, kan som udgangspunkt modtage 

indkomsterstattende ydelser på lige fod med danskere. I det følgende beskrives 

kort mulighederne for at modtage introduktionsydelse, kontanthjælp og 

starthjælp, hvor der er særlige regler for nyankomne udlændinge og genindvandrede 

danske statsborgere. 

Introduktionsydelse 

Integrationsloven indebærer, at udlændinge, der tilbydes et treårigt introduktionsprogram, 

som udgangspunkt er berettigede til introduktionsydelse i denne pe- 

3 Med reel virkning fra den 1. juli 2004 blev pensionsalderen nedsat fra 67 år til 65 år. 

79

iode. Pr. 1. juli 2002 blev introduktionsydelsen nedsat til starthjælpsniveau, 

dvs. at personer ankommet fra denne dato, som er berettigede til introduktionsydelse, 

vil modtage introduktionsydelse på starthjælpsniveau 4 . 

I familiesammenføringssager vil der som regel blive stillet krav om, at den herboende 

ægtefælle skal kunne forsørge den familiesammenførte. Såfremt der i en 

familiesammenføringssag er stillet et forsørgelseskrav, er den familiesammenførte 

ikke berettiget til at modtage introduktionsydelse. 

Kontanthjælp/starthjælp 

Efter den treårige introduktionsperiode kan kommunerne efter lov om aktiv socialpolitik 

yde kontanthjælp eller starthjælp til personer (såvel udlændinge som 

danskere), hvis følgende betingelser er opfyldt: 

- Personen skal have været ude for ændringer i sine forhold, fx i form af 

sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør. 

- Ændringerne bevirker, at den pågældende ikke har mulighed for at skaffe 

det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse. 

- Behovet kan ikke dækkes gennem andre ydelser. 

Kommunerne yder starthjælp til de personer, der lovligt har taget ophold i Danmark 

fra den 1. juli 2002, men som ikke har opholdt sig i Danmark i sammenlagt 

mindst syv ud af de sidste otte år. Som følge af disse betingelser vil det primært 

være nyankomne udlændinge, som får starthjælp. Genindvandrede danske statsborgere, 

som ikke har opholdt sig i Danmark i sammenlagt mindst syv ud af de 

sidste otte år, vil også modtage starthjælp. Starthjælpen er lavere end kontanthjælpen 

5 . 

Kommunerne kan ikke yde kontanthjælp eller starthjælp i en række tilfælde. 

Eksempelvis kan kommunerne som hovedregel ikke yde hjælp, hvis personen eller 

4 

Personer ankommet før 1. juli 2002, som var berettigede til introduktionsydelse, modtog ydelse på 

kontanthjælpsniveau. 

5 

For eksempel modtager en ikke-forsørger over 25 år på kontanthjælp 8.749 kr. (2006-sats) pr. måned, 

mens en enlig over 25 år på starthjælp modtager 5.638 kr. (2006-sats) pr. måned. 


dennes ægtefælle ikke udnytter deres arbejdsmuligheder, eller hvis personen 

eller dennes ægtefælle har en arbejdsindtægt eller formue, som kan dække det 

økonomiske behov. 

5.4 Modtagere af indkomsterstattende ydelser 

Tabel 5.1 viser andelen af 25-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige 

lande samt danskere, som var selvforsørgende eller modtog indkomsterstattende 

ydelser i henholdsvis 1999 og 2004. 6 

Tabel 5.1: Andelen af 25-64-årige indvandrere og efterkommere 

fra ikke-vestlige lande samt danskere, der modtog indkomsterstattende 

ydelser eller var selvforsørgende i 1999 og 2004 

Modtagere af indkomsterstattende 

ydelser i alt 

— midlertidige 

ydelser 


1999 2004 1999 2004 1999 2004 

70 % 64 % 50 % 53 % 41 % 41 % 

61 % 54 % 48 % 50 % 28 % 29 % 

— varige ydelser 9 % 10 % (2 %) 3 % 13 % 12 % 

Selvforsørgende 30 % 36 % 50 % 47 % 59 % 59 % 

I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 

Antal personer i alt 127.510 159.794 2.107 6.373 2.725.188 2.730.563 

Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2, Bef2c, Domyd99, 

Soc1a1, Soc2a2 og Soc2e, samt Danmarks Statistik, Statistikbanken, BEF3. 

Note: En parentes om et tal betyder, at grundlaget for procentberegningen er under 100. 

Det fremgår af tabel 5.1, at andelen af selvforsørgende indvandrere fra ikkevestlige 

lande er steget med 6 procentpoint i perioden 1999 til 2004, mens andelen 

af selvforsørgende danskere er uændret. Det fremgår endvidere af tabellen, 

at efterkommere fra ikke-vestlige lande i højere grad end indvandrere, men i 

mindre grad end danskere var selvforsørgende i både 1999 og 2004. I perioden fra 

1999 til 2004 er andelen af selvforsørgende efterkommere faldet med 3 procent- 

6 

I dette kapitel er det samlede antal 25-64-årige indvandrere, efterkommere og danskere, der indgår i 

grundlaget for procentberegningen, opgjort pr. 1. januar 2000 og pr. 1. januar 2005. 

81

point. Det skal dog bemærkes, at antallet af 25-64-årige efterkommere i 1999 og 

2004 var meget lille, hvilket kan gøre tallene usikre. 

Tabel 5.2 viser, at andelen af kvinder, der modtager indkomsterstattende ydelser, 

er større end den tilsvarende andel af mænd. Mænd er således i højere grad 

end kvinder selvforsørgende, hvilket gør sig gældende for både indvandrere og 

efterkommere samt for danskere. Fra 1999 til 2004 er andelen af mandlige indvandrere 

og efterkommere på ydelse faldet med 7 procentpoint, mens andelen 

blandt de kvindelige indvandrere og efterkommere på ydelse er faldet med 5 procentpoint. 

De tilsvarende andele blandt danske mænd og kvinder forblev uændret 

i perioden. 



ydelser i 1999 og 2004, fordelt på køn 

82 KAPITEL 5. SELVFORSØRGELSE 

Mænd Kvinder 

1999 2004 1999 2004 

Indvandrere og efterkommere 69 % 62 % 71 % 66 % 

Danskere 36 % 36 % 45 % 45 % 

Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Soc2a2, Soc2e, Bef2a, Bef2c 

og Domyd99 samt Danmarks Statistik, Statistikbanken, BEF3. 

Der er forskel på, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere med oprindelse 

i forskellige ikke-vestlige lande modtager indkomsterstattende ydelser. Dette illustreres 

i tabel 5.3. Tabellen omfatter de ti oprindelseslande, hvorfra der var 

flest 25-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande pr. 1. januar 

2006. 

Det fremgår af tabel 5.3, at indvandrere og efterkommere fra Somalia, Afghanistan, 

Irak og Libanon i størst omfang modtog indkomsterstattende ydelser i 1999 

og i 2004. Andelen af indvandrere og efterkommere fra Vietnam, Pakistan og Det 

tidl. Jugoslavien, der modtog indkomsterstattende ydelser, er væsentlig mindre. 

Andelen af ydelsesmodtagere fra alle de udvalgte lande, især fra Bosnien- 

Hercegovina, er faldet markant i perioden fra 1999 til 2004.

Tabel 5.3: Andelen og antallet af 25-64-årige indvandrere og 

efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige oprindelseslande, der 

modtog indkomsterstattende ydelser i 1999 og 2004 

1999 2004 

Andel Antal Andel Antal 

Tyrkiet 72 % 15.556 68 % 18.226 

Irak 90 % 6.789 85 % 10.329 

Libanon 89 % 6.501 83 % 7.127 

Bosnien-Hercegovina 86 % 9.146 70 % 8.019 

Pakistan 66 % 5.314 61 % 6.154 

Det tidl. Jugoslavien 66 % 6.282 64 % 6.399 

Somalia 95 % 5.676 89 % 5.757 

Iran 71 % 5.718 64 % 5.649 

Vietnam 67 % 3.610 59 % 3.882 

Afghanistan 92 % 1.278 86 % 3.616 

Alle ikke-vestlige lande 70 % 90.231 64 % 105.983 

Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Soc2e, Bef2 og Bef2c. 

Note: De oprindelseslande, der er angivet i tabellen, er de ikke-vestlige oprindelseslande, hvorfra der 

var flest indvandrere og efterkommere i Danmark den 1. januar 2006. Oprindelseslandene er listet fal- 

dende efter antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark fra det pågældende land den 1. janu- 

ar 2006. 

Indvandrere og efterkommere fra nogle oprindelseslande ser således ud til at have 

lettere ved at skabe sig et forsørgelsesgrundlag i Danmark end andre. Dette 

kan for det første skyldes, at udlændinge fra nogle lande i gennemsnit har opholdt 

sig længere tid i Danmark end udlændinge fra andre lande. De har derfor 

haft bedre mulighed for at etablere sig og skabe netværk. For det andet kan forskellen 

skyldes et forskelligt uddannelsesniveau samt kulturelle forskelle mellem 

grupperne. For det tredje kan sammensætningen af udlændingegruppen fra de 

enkelte lande påvirke niveauet, idet der vil være forskel på, om personerne er 

kommet som økonomiske indvandrere, flygtninge, familiesammenførte til flygtninge 

eller familiesammenførte til andre end flygtninge. Integrationsministeriets 

effektmåling af kommunernes integrationsindsats 7 viser for eksempel, at familie- 

7 Integrationsministeriet, “Effekten af kommunernes integrationsindsats målt på udlændinges beskæf- 

tigelse”, 2006. 

83

sammenførte i højere grad er i beskæftigelse end flygtninge, hvilket kan skyldes, 

at de familiesammenførte i højere grad har et netværk at trække på, og at nogle 

flygtninge er syge eller traumatiserede ved deres ankomst til Danmark. 

5.5 Betydningen af opholdstid i Danmark 

I tabel 5.4 belyses, hvor mange indvandrere der modtager indkomsterstattende 

ydelser i forhold til, hvor lang tid de har opholdt sig i Danmark. 

Tabel 5.4: Andelen og antallet af 25-64-årige indvandrere fra 

ikke-vestlige lande, der modtog indkomsterstattende ydelser i 

1999 og 2004, fordelt på opholdstid i Danmark 


1999 2004 

Andel Antal Andel Antal 

Ophold i Danmark 0 til 3 år 59 % 9.983 39 % 5.637 



Ophold i Danmark over 10 år 67 % 41.279 65 % 55.832 

Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef20, Soc2a og Soc2e. 

I perioden fra 1999 til 2004 er der sket et markant fald på 20 procentpoint i andelen 

af indvandrere på indkomsterstattende ydelser, som har opholdt sig i Danmark 

i mindre end tre år. Ligeledes ses der i perioden et mindre fald i andelen, 

der modtager indkomsterstattende ydelser, med en opholdstid på over tre år. 

Det er dog bekymrende, at kun 35 pct. af de indvandrere, der har været i Danmark 

i mere end 10 år, var selvforsørgende i 2004. 

Det markante fald i andelen af ydelsesmodtagere, der har opholdt sig i Danmark i 

under tre år, kan være forårsaget af to forhold. Det kan for det første skyldes 

stramningerne i udlændingeloven og den generelle udvikling i flygtningestrømmene, 

som har medført en ændret sammensætning af gruppen af nyankomne udlændinge, 

og at flere familiesammenførte personer skal forsørges af deres ægtefælle. 

Desuden kan det skyldes indførelsen af starthjælpen i 2002, som har skabt 

øgede incitamenter til at søge arbejde. Disse to forklaringer uddybes i det følgende.

Stramningerne i udlændingeloven samt den generelle udvikling i flygtningestrømmene 

har betydet, at der i dag er færre nyankomne udlændinge, samt at 

der er en anden sammensætning af gruppen af nyankomne udlændinge end tidligere. 

I dag får færre flygtninge og familiesammenførte opholdstilladelse i Danmark, 

mens antallet af udlændinge, der får opholdstilladelse for at arbejde eller 

studere er steget (se mere herom i kapitel 2). Dermed er andelen af udlændinge, 

som vil være berettigede til indkomsterstattende ydelser, blevet mindre. Derudover 

er reglerne omkring kravet om forsørgelse ved familiesammenføring strammet, 

således at flere af de familiesammenførte efter 2002 skal være forsørget af 

deres ægtefælle for at opnå opholdstilladelse i Danmark. Derfor har færre af de 

familiesammenførte efter 2002 ret til at modtage indkomsterstattende ydelser. 

Ses der på betydningen af indførelsen af starthjælpen, er der en forskel på, hvor 

mange der forlader ydelsessystemet og bliver selvforsørgende, afhængigt af om 

de pågældende modtager introduktionsydelse på kontanthjælps- eller starthjælpsniveau. 

Som det fremgår af tabel 5.5, har 41 pct. af modtagerne af introduktionsydelse 

på starthjælpsniveau (dvs. personer ankommet efter den 1. juli 

2002), forladt ydelsessystemet efter tre år. Den tilsvarende andel blandt modtagere 

af introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau (dvs. personer ankommet før 

den 1. juli 2002) er 28 pct. Dette resultat tyder på, at introduktionsydelse på 

starthjælpsniveau får flere til at forlade offentlig forsørgelse end introduktionsydelse 

på kontanthjælpsniveau. 

85

Tabel 5.5: Andelen af modtagere af introduktionsydelse på 

henholdsvis starthjælps- og kontanthjælpsniveau, der forlader 

ydelsessystemet efter henholdsvis 1 og 2 år på ydelsen 

Introduktionsydelse på starthjælpsniveau 

(ankommet efter 1. juli 2002) 


Introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau 

(ankommet før 1. juli 2002) 

Efter 1 år 21 % 12 % 

Efter 2 år 32 % 20 % 

Efter 3 år 41 % 28 % 

Kilde: Arbejdsdirektoratet. 

Note: Procenttallene er beregnet på grundlag af oplysninger om antallet af nye modtagere i løbet af 

et kvartal fra og med tredje kvartal 2001 til og med andet kvartal 2002, for så vidt angår introdukti- 

onsydelse på kontanthjælpsniveau, og fra og med tredje kvartal 2002 til og med første kvartal 2005, 

for så vidt angår modtagere af introduktionsydelse på starthjælpsniveau. Det er opgjort, hvor mange 

af disse personer, der gennemsnitligt er blevet selvforsørgende eller er kommet på SU i slutningen af 

hvert af de efterfølgende kvartaler. 

Der er i analysen ikke kontrolleret for betydningen af baggrundsfaktorer som alder, 

køn, opholdsgrundlag, uddannelse og helbred. Derudover kan faktorer som 

ændringer i kommunernes indsats eller specifikke lovændringer have påvirket 

udviklingen. 

Det skal endvidere bemærkes, at nogle udlændinge ophører med at modtage introduktionsydelse, 

fordi deres ægtefælle får arbejde. Dette sker, når ægtefællens 

arbejdsindtægt overstiger den hjælp, som ægtefællerne tilsammen ville 

kunne modtage i ydelse fra det offentlige. Disse personer vil herefter optræde 

som værende selvforsørgende på trods af, at det er ægtefællen, der herefter 

forsørger personen. Det må forventes, at flere modtagere af introduktionsydelse 

på starthjælpsniveau bliver berørt af denne regel end modtagere på kontant- 

hjælpsniveau. 8 

8 

Det skyldes, at ægtefællens arbejdsindtægter fratrækkes i hjælpen (der ses dog bort fra en del af 

indtægterne). Da starthjælpsniveauet er lavere end kontanthjælpsniveauet, vil ægteparret, hvor den 

ene modtager introduktionsydelse på starthjælpsniveau, som hovedregel blive ramt af denne bestemmelse 

ved en lavere arbejdsindtægt end ægteparret, hvor den ene modtager introduktionsydelse på 

kontanthjælpsniveau.

Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) har i 2004 9 gennemført en analyse 

af, hvilken betydning indførelsen af starthjælpen har på udlændinges overgang 

til selvforsørgelse. I denne analyse konkluderes det, at overgangen til selvforsørgelse 

i højere grad bestemmes af personens ressourcer end af ydelsens størrelse. 

Disse konklusioner baserer sig dog ikke på statistiske analyser, der tager højde 

for betydningen af ovennævnte baggrundsfaktorer. Derudover sammenlignes udlændinge, 

der har været på ydelsen i længere tid, med helt nyankomne udlændinge 

på ydelsen, selv om udlændinges opholdstid i høj grad kan påvirke deres 

muligheder for at komme i beskæftigelse. 

5.6 Indkomsterstattende ydelser fordelt efter ordning 

I tabel 5.6 ses de indkomsterstattende ydelser fordelt på ordning og på, om ydelserne 

er varige eller midlertidige. Det fremgår af tabellen, hvor stor en andel af 

henholdsvis udlændinge og danskere i alderen 25 til 64 år, der i 1999 og 2004 

modtog de forskellige former for ydelser. 

9 CASA, “ Starthjælp og introduktionsydelse — hvordan virker ydelserne”, 2004. 

87



ydelser i 1999 og 2004, fordelt på ydelsesordninger 



Danskere 

1999 2004 1999 2004 

Varige ydelser i alt 8 % 10 % 13 % 12 % 

Førtidspension 7 % 9 % 8 % 8 % 

Efterløn/overgangsydelse 2 % 1 % 5 % 5 % 

Midlertidige ydelser i alt 61 % 54 % 28 % 29 % 

Arbejdsløshedsdagpenge 12 % 13 % 9 % 10 % 

Sygedagpenge 5 % 6 % 8 % 9 % 

Barselsdagpenge 2 % 3 % 3 % 4 % 

Kontanthjælp/starthjælp inkl. 

introduktionsydelse 

Aktiverede kontanthjælps-/ 

starthjælps-/introduktionsydelsesmodtagere 

24 % 1 

21 % 2 

2 % 2 % 

7 % 6 % 1 % 1 % 

Uddannelse/revalidering 6 % 2 % 1 % 1 % 

AF-aktivering 3 % 2 % 1 % 1 % 

Andre ydelser 2 % 1 % 2 % 1 % 

Samlet andel modtagere af 

indkomsterstattende ydelser 

70 % 64 % 41 % 41 % 

Selvforsørgende 30 % 36 % 59 % 59 % 

I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 

Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Soc2e, Soc2, Bef2c, Bef2 og 

Domyd99 samt Danmarks Statistik, Statistikbanken, BEF3. 

1 Introduktionsydelse kan ikke opgøres særskilt i 1999 og er derfor ikke angivet for sig. 

2 Af de 21 pct. er 16 pct. kontanthjælps-/starthjælpsmodtagere og de 5 pct. introduktionsydelsesmod- 

tagere. En del af introduktionsydelsesmodtagerne er aktiverede. 

Tabellen viser, at der i perioden fra 1999 til 2004 er sket et fald på 3 procentpoint 

i andelen af indvandrere og efterkommere, der modtager kontanthjælp mv. 

og ikke er aktiverede (fra 24 pct. til 21 pct.). Indvandrere og efterkommere modtager 

dog fortsat langt hyppigere kontanthjælp mv. end danskere. Når der tages 

højde for, at introduktionsydelsen til nyankomne udlændinge i opgørelsen indgår 

som en del af kontanthjælpen/starthjælpen, var andelen af indvandrere og efterkommere, 

der modtog kontanthjælp mv. og ikke var aktiverede i 2004, på 16

pct., mens tallet for danskere var på 2 pct. Andelen af de aktiverede indvandrere 

og efterkommere på kontanthjælp/starthjælp/introduktionsydelse er faldet fra 7 

pct. til 6 pct. fra 1999 til 2004. Der er derudover sket et større fald i andelen af 

indvandrere og efterkommere, der modtog uddannelse/revalidering fra 6 pct. til 

2 pct. 

5.7 Varighed af indkomsterstattende ydelser 

De foregående afsnit har ikke forholdt sig til, hvor længe den enkelte person har 

modtaget en given ydelse. I dette afsnit vil der derfor blive set nærmere på, hvor 

længe ydelsesmodtagerne har modtaget midlertidige ydelser i henholdsvis 1999 

og 2004, jf. tabel 5.7 10 . 


fra ikke-vestlige lande samt danskere, der modtog midlertidige 

indkomsterstattende ydelser i 1999 og 2004, fordelt 

på ydelsens varighed 


Danskere 

Ydelsens varighed 1999 2004 1999 2004 

1 til 3 måneder 23 % 26 % 46 % 52 % 

4 til 6 måneder 19 % 18 % 17 % 19 % 

7 til 9 måneder 19 % 21 % 13 % 15 % 

10 til 12 måneder 39 % 35 % 23 % 15 % 

I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 

Antal personer 79.270 89.474 760.889 781.221 

Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2a, Soc2, Soc2e Soc2a2 

og Domyd99 samt Danmarks Statistik, Statistikbanken, BEF3. 

Note: Varigheden kan maksimalt udgøre 12 måneder, idet opgørelsen ser på varigheden i løbet af åre- 

ne 1999 og 2004. 

10 

Pga. statistikkens udformning kan den reelle fordeling af modtagere i de forskellige varighedskategorier 

afvige fra de andele, der er angivet i tabellen. Dette skyldes, at det kun er den dominerende ydelse, 

der betragtes i denne sammenhæng. Hvis en person i årets første 5 måneder modtager én ydelse og 

derefter skifter til en anden ydelse, som vedkommende modtager i årets sidste 7 måneder, er det kun 

den længstvarende ydelse, der fremgår af tabellen. Personen vil således indgå i gruppen “7-9 måneder”, 

til trods for, at den pågældende har modtaget indkomsterstattende ydelser i 12 måneder inden 

for det pågældende år. 

89

Det fremgår af tabellen, at der i perioden fra 1999 til 2004 er blevet 8 procentpoint 

færre danskere, der modtager indkomsterstattende ydelser, og som har 

modtaget ydelserne i 10 til 12 måneder, mens den tilsvarende andel af udlændinge 

kun er faldet med 4 procentpoint. Derudover er andelen af udlændinge i 

2004, der modtager indkomsterstattende ydelser, og som har modtaget ydelserne 

i 10 til 12 måneder, væsentlig større (35 pct.) end den tilsvarende andel af danskere 

(15 pct.). 


6. Diskrimination 


Et mål for vellykket integration i det danske samfund er, at udlændinge ikke må 

diskrimineres på arbejdsmarkedet eller i samfundslivet i øvrigt på grund af race, 

hudfarve, afstamning, køn, alder, national eller etnisk oprindelse. Dette mål om 

fravær af diskrimination vedrører den faktiske diskrimination. Faktisk diskrimination 

omfatter hændelser, hvor der objektivt set er tale om ulovlig forskelsbehandling 

i henhold til dansk og international ret. Det kan både dreje sig om diskrimination 

over for enkeltindivider og i forhold til en hel gruppe. 

Da der imidlertid kun er få data og undersøgelser, der belyser omfanget af faktisk 

diskrimination, analyserer dette kapitel også oplevet diskrimination. Oplevet 

diskrimination vedrører indvandreres og efterkommeres personlige, subjektive 

erfaringer med diskrimination i det danske samfund. Oplevet diskrimination vedrører 

med andre ord, hvorvidt indvandrere og efterkommere selv føler, at de bliver 

diskrimineret, og ikke om de rent faktisk bliver det. Oplevet diskrimination er 

således ikke noget sikkert mål for omfanget af faktisk diskrimination, men opgørelser 

af oplevet diskrimination kan indikere, hvorvidt målet om fravær af diskrimination 

over for udlændinge er nået. 

Den faktiske diskrimination belyses i dette kapitel gennem antallet af sager, 

hvori der er rejst tiltale for overtrædelse af straffelovens § 266 b (racismeparagraffen) 

samt klager indgivet til Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling. I perioden 

fra januar 2000 til april 2006 har rigsadvokaturen 1 rejst tiltale for overtrædelse 

af § 266 b i 34 sager, hvoraf de sigtede blev frifundet i 3 sager og dømt 

skyldige i 29 sager 2 . Desuden har Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling udtalt 

sig i 35 sager siden dens oprettelse i 2003, hvoraf det i 7 sager er blevet fastslået, 

at der er sket overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling på grund af 

race eller etnisk oprindelse. 

1 

Rigsadvokaturen fører straffesager ved Højesteret. Rigsadvokaturen er overordnet andre offentlige 

anklagere — statsadvokater og politimestre — og fører tilsyn med disse. 

2 Der afventes fortsat dom i to sager. 

92 KAPITEL 6. DISKRIMINATION

Den oplevede diskrimination belyses gennem interviewundersøgelser med indvandrere 

og efterkommere. Ifølge en interviewundersøgelse foretaget af Catinét 

Research er andelen af indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige 

lande, der mener, at de oplever mere diskrimination end danskere, faldet fra 43 

pct. i 2000 til 30 pct. i 2006. Udviklingen i forekomsten af oplevet diskrimination 

har således været positiv, men det er dog fortsat næsten en tredjedel af indvandrerne 

og efterkommerne, der mener, at de oplever mere diskrimination end 

danskere. Desuden har der i perioden 2000 til 2005 været en markant vækst i andelen, 

der oplever diskrimination på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. 

Uanset om dette er udtryk for en reel forøgelse af den faktiske diskrimination, er 

det et problem, da det kan udgøre en barriere for de meget vigtige aspekter af 

integrationen, der retter sig mod at få udlændinge i beskæftigelse og uddannelse. 

I Tænketankens rapport fra 2001 blev der redegjort for internationale vurderinger 

af den danske integrationspolitik og lovgivning mod diskrimination. Siden er 

der rejst både positiv og negativ kritik af Danmark. Danmark er bl.a. blevet rost 

for at have indført “Lov om etnisk ligebehandling” og for at have oprettet Klagekomitéen 

for Etnisk Ligebehandling ved Institut for Menneskerettigheder som et 

særligt klageorgan for personer, der har været udsat for diskrimination. Til gengæld 

kritiseres Danmark fortsat for intolerante synspunkter i den offentlige debat 

både blandt politikere og i medierne. 

Flere af de internationale undersøgelser, rapporter og kritiske udtalelser er baseret 

på subjektive vurderinger, der i nogle tilfælde bygger på et spinkelt datagrundlag. 

Dette betyder, at konklusionerne skal tages med forbehold. På trods af 

dette forbehold, mener Tænketanken, at Danmark bør signalere over for omverdenen, 

at spørgsmålet om diskrimination tages alvorligt, og at Danmark på den 

baggrund lader kritikken danne udgangspunkt for nye og grundigere undersøgelser 

om diskrimination. Ellers kan det bidrage til mere permanent at ændre Danmarks 

internationale omdømme, når det gælder behandlingen af etniske minoriteter. 

93

Det skal understreges, at der foregår forskelsbehandling af såvel danskere som 

udlændinge mange steder i det sociale og samfundsmæssige liv. Ældre mennesker 

behandles anderledes end yngre mennesker, og kvinder behandles anderledes 

end mænd. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at ikke al forskelsbehandling 

af udlændinge skyldes deres nationale eller etniske oprindelse. 

6.2 Lovgivning, der skal hindre diskrimination og forskelsbehandling 

I Danmark er der indført en række nationale love, der har til formål at hindre 

forskelsbehandling af etniske minoriteter og fremme etnisk ligestilling. I faktaboks 

6.1 ses en oversigt over disse nationale love. 


Faktaboks 6.1: Nationale love, der skal hindre forskelsbehandling 

af etniske minoriteter og fremme etnisk ligestilling 

Lov Ikrafttræden 

Grundlovens § 70 om ligebehandling uanset trosbekendelse eller 

afstamning samt § 71 om den personlige frihed. 

Straffelovens § 266 b (den såkaldte racismeparagraf) — forbud 

mod fremsættelse af udtalelse eller anden meddelelse, ved 

hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges 

på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, 

tro eller seksuelle orientering. For at fremsættelsen 

af udtalelsen er strafbar, kræves, at udtalelsen eller meddelelsen 

er offentlig, eller at der er forsæt til, at udtalelsen eller 

meddelelsen skal udbredes i en videre kreds. Det er en skærpende 

omstændighed, hvis forholdet har karakter af propagandavirksomhed. 

Lov om forbud mod forskelsbehandling pga. race mv. (den såkaldte 

diskotekslov) — forbyder forskelsbehandling ved betjening 

og ved adgang til visse lokaliteter eller begivenheder. 

Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. 

— indeholder forbud mod forskelsbehandling inden for arbejdsmarkedet 

på grund af race, hudfarve, religion eller tro, 

politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller 

national, social eller etnisk oprindelse. 

Lov om etnisk ligebehandling — implementering af dele af EU’s 

direktiv om etnisk ligebehandling fra 2000. Indeholder forbud 

mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet på grund af 

race eller etnisk oprindelse. 

1953 

1971 1 

1971 

1996 2 

2003 

1 Der indførtes allerede en bestemmelse om forhånelse i straffeloven i 1939, men bestemmelsens an- 

vendelsesområde blev udvidet væsentligt i 1971 i forbindelse med Danmarks ratifikation af FN’s kon- 

vention om racediskrimination. 

2 Loven blev i 2004 ændret i forbindelse med inkorporeringen af EU’s to ligebehandlingsdirektiver 

(dir.2000/43/EF og 2000/78/EF). Dir. 2000/43/EF forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling på 

grund af race eller etnisk oprindelse på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og på en række andre 

områder. Dir. 2000/78/EF beskytter herudover mod diskrimination inden for arbejdsmarkedet på grund 

af religion eller tro, alder, handicap og seksuel orientering. 

Danmark har endvidere tilsluttet sig en række internationale konventioner, som 

forbyder forskelsbehandling af etniske minoriteter. Det gælder bl.a. FN’s konvention 

fra 1965 om afskaffelse af alle former for racediskrimination. 

Et generelt træk ved både internationale og nationale forbud mod diskrimination 

er, at ulovlig diskrimination både kan omfatte direkte diskrimination, dvs. når en 

person behandles ringere, end en anden bliver eller ville blive behandlet i en til- 

95

svarende situation, og indirekte diskrimination, dvs. i udgangspunktet neutrale 

handlinger eller bestemmelser, der har en diskriminerende virkning. 

Det er i Danmark muligt for enkeltpersoner at klage direkte til FN’s Racediskriminationskomité, 

hvis man mener, at man er blevet forskelsbehandlet. Endvidere 

er der mulighed for at klage direkte til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, 

der beskytter mod diskrimination i forhold til de europæiske menneskerettigheder. 

Det kræver dog, at alle nationale klagemuligheder — herunder domstolene 

— er blevet benyttet først 3 . 

Med vedtagelsen af lov om etnisk ligebehandling i 2003 blev der oprettet en Klagekomité 

for Etnisk Ligebehandling ved Institut for Menneskerettigheder. Klagekomitéen 

kan behandle klager, tage sager op af egen drift og udtale sig om, hvorvidt 

den vurderer, at der er sket en overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling 

på grund af race eller etnisk oprindelse. Klagekomitéen kan henstille, at 

der meddeles fri proces til en klager, der har været udsat for diskrimination, 

med henblik på en videre retslig behandling af sagen. Hvis domstolene ligeledes 

finder, at personen har været udsat for diskrimination, kan den forurettede tilkendes 

en godtgørelse, som skal betales af overtræderen. 

6.3 Faktisk diskrimination 

En indikator for udbredelsen af diskrimination er antallet af overtrædelser af 

straffelovens § 266 b (racismeparagraffen), der bl.a. forbyder udbredelse af racistisk 

propaganda. Det fremgår af tabel 6.1, at rigsadvokaturen i perioden fra januar 

2000 til april 2006 har rejst tiltale for overtrædelse af § 266 b i 34 sager, 

hvoraf de tiltalte blev frifundet i 3 sager og dømt skyldige i 29 sager. 

3 

Dansk ret skal fortolkes i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, og det kan 

således i et vist omfang siges, at international ret gælder i Danmark. 


Tabel 6.1: Antal sager, hvori der er rejst tiltale for overtrædelse 

af § 266 b i perioden fra januar 2000 til april 2006 

År 

Antal sager i alt Antal sager, 

hvor der blev 

idømt straf for 

overtrædelse af 

§ 266b 

Antal sager med 

tiltalefrafald eller 

frifindelse 

Antal sager, 

hvor der var 

rejst tiltale mod 

en eller flere 

politikere 

2000 4 1 3 1 1 

2001 7 6 1 3 

2002 10 10 0 5 

2003 6 6 0 2 

2004 3 2 1 1 1 

2005 3 3 0 0 

2006 1 3 0 0 0 

i alt 34 29 3 12 

Kilde: Opgørelse fra rigsadvokaturen over antallet af sager i henhold til § 266 b i perioden fra januar 

2000 til og med 11. april 2006. 

1 I 2000 er der i en sag rejst tiltale mod to svenske statsborgere. Denne sag er ikke medtaget i tabel- 

len. 

2 Der afventes dom i den ene af de tre sager. 

3 Der afventes dom i denne sag. 

Note: Tallene refererer til antallet af sager og ikke antallet af personer, der er involveret i sagen, idet 

flere personer kan være sigtet i den samme sag. 

Tabellen viser, at ud af de 34 sager, hvori der var rejst tiltale for overtrædelse af 

racismeparagraffen, var politikere involveret i 12 sager, svarende til omkring en 

tredjedel af sagerne. Det kan skyldes, at politikere ofte udtaler sig i det offentlige 

rum og derfor i højere grad end privatpersoner er udsatte for tiltale i henhold 

til § 266 b. 

Som følge af det lave antal sager i de enkelte år, er det vanskeligt at drage konklusioner 

om udviklingen i diskrimination på baggrund af overtrædelser af straffelovens 

§ 266 b. 

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling behandler, som ovenfor nævnt, konkrete 

klager over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Fra 

juni 2003 til 8. maj 2006 har Klagekomitéen modtaget 213 klager, hvor klagerne 

97

fordeler sig på 15 klager i 2003 4 , 69 i 2004, 96 i 2005 og 33 i 2006 5 . Heraf har Klagekomitéen 

optaget 39 sager på eget initiativ. Af disse i alt 213 sager er 35 blevet 

afgjort med en udtalelse fra Klagekomitéen, hvoraf det i 7 sager er blevet 

fastslået, at der er sket krænkelse af forbudet mod forskelsbehandling på grund 

af race eller etnisk oprindelse. 61 klager er blevet afvist af komitéen, og 56 klager 

er fortsat under behandling. 

6.4 Oplevet diskrimination 

Subjektivt oplevet diskrimination vedrører indvandreres og efterkommeres egne 

erfaringer med og oplevelser af diskrimination i det danske samfund. 

Omfanget af oplevet diskrimination 

I Catinét Researchs halvårlige interviewundersøgelser i perioden 2000 til 2006 

belyses omfanget af oplevet diskrimination blandt indvandrere og efterkommere 

fra udvalgte ikke-vestlige lande. I undersøgelserne er indvandrere og efterkommere 

blevet spurgt om, hvorvidt de mener, at de oplever mere diskrimination 

end danskere, mindre diskrimination end danskere, eller om de slet ikke oplever 

diskrimination. “Oplever diskrimination” refererer således i dette afsnit til, at de 

adspurgte indvandrere og efterkommere mener, at de oplever mere diskrimination 

end danskere. “Oplever ikke diskrimination” refererer derimod til, at de adspurgte 

indvandrere og efterkommere mener, at de ikke oplever mere diskrimination 

end danskere. 

Figur 6.1 viser udviklingen i oplevet diskrimination fra 2000 til 2006. 

4 Tallet for 2003 omfatter klager, der er modtaget fra Klagekomitéens oprettelse i juni 2003 til og med 

december 2003. 

5 Tallet for 2006 omfatter klager, der er modtaget fra 1. januar 2006 frem til 8. maj 2006. 


Figur 6.1: Oplevet diskrimination blandt indvandrere og efterkommere 

fra udvalgte ikke-vestlige lande, 2000 til 2006 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 




Kilde: Catinét Research, “IntegrationsStatus 1. halvår 2006”, 2006. 

Note: Kurven “Jeg oplever ikke diskrimination” refererer til indvandrere og efterkommere, der mener, 

at de ikke oplever mere diskrimination end danskere. Personer, der har svaret “ved ikke”, indgår ikke i 

figuren. Interviewundersøgelsen er ikke gennemført i andet halvår 2002 og andet halvår 2005. I første 

halvår 2000 foretog Catinét Research to interviewundersøgelser benævnt A og B. I denne figur indgår 

tal for interviewundersøgelse A. 







1.halvår 2006 

Jeg oplever mere diskrimination end danskere 

Jeg oplever ikke diskrimination 

Det fremgår af figuren, at andelen af indvandrere og efterkommere fra udvalgte 

ikke-vestlige lande, der oplever diskrimination, er faldet fra 43 pct. i 2000 til 30 

pct. i 2006. Tilsvarende er andelen af indvandrere og efterkommere, der ikke 

oplever diskrimination steget fra 52 pct. i 2000 til 65 pct. i 2006. Der har således 

været et fald i den oplevede diskrimination fra 2000 til 2006, om end udviklingen 

i perioden har været varierende. Desuden viser figuren, at andelen af indvandrere 

og efterkommere, der ikke oplever diskrimination, er langt større end andelen, 

der oplever diskrimination i 2006. Det er dog næsten en tredjedel af indvandrerne 

og efterkommerne, der føler sig diskriminerede i det danske samfund. 

99

Som det fremgår af figur 6.2, er der forskel på udviklingen i oplevet diskrimination 

blandt indvandrere og efterkommere fra forskellige oprindelseslande. 

Figur 6.2: Andel af indvandrere og efterkommere fra udvalgte 

ikke-vestlige lande, der oplever diskrimination i 2000 og 2005, 

fordelt på oprindelsesland 

80% 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

Lib./Pal./statsløse 

Det tidl. Jugoslavien 

Tyrkiet 

Kilde: Catinét Research for Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, “Om- 

nibusundersøgelsen for 1. halvår 2000”, 2000, og “Omnibusundersøgelsen for 1. halvår 2005”, 2005. 

Note: Antal respondenter 2000/2005: Libanon/Palæstina/statsløse: 94/91, Det tidl. Jugoslavien: 

273/250, Tyrkiet: 288/281, Somalia: 70/67, Iran: 89/84, Irak:84/122, Pakistan: 110/103. 

Figuren viser, at indvandrere og efterkommere fra de oprindelseslande, der indgår 

i undersøgelsen, oplever mindre diskrimination i 2005, end de gjorde i 2000, 

med undtagelse af udlændinge fra Libanon/Palæstina/statsløse og fra Somalia. 

Andelen af indvandrere og efterkommere fra Libanon/Palæstina/statsløse, der 

oplever diskrimination, er således steget svagt fra 43 pct. i 2000 til 46 pct. i 

2005, mens oplevelsen af diskrimination blandt indvandrere og efterkommere fra 

Somalia er steget markant fra 21 pct. til 44 pct. Modsat er andelen, der oplever 

diskrimination, blandt indvandrere og efterkommere med oprindelse i Iran faldet 

fra 71 pct. til 36 pct. i samme periode. 

100 KAPITEL 6. DISKRIMINATION 

Somalia 

2000 2005 

Iran 

Irak 

Pakistan

Tabel 6.2 belyser udviklingen i den oplevede diskrimination fra 2000 til 2005 

blandt indvandrere og efterkommere i forskellige aldersgrupper. 

Tabel 6.2: Andel af indvandrere og efterkommere fra udvalgte 


fordelt på aldersgrupper 

Svarfordeling Antal respondenter 

Alder 2000 2005 2000 2005 

15 til 30 år 49 % 34 % 447 388 

31 til 50 år 40 % 36 % 431 464 

51 til 99 år 30 % 21 % 129 148 



Tabellen viser, at ældre indvandrere og efterkommere oplever mindre diskrimination 

end yngre indvandrere og efterkommere. Andelen, der oplever diskrimination, 

er dog mindre i 2005 end i 2000 blandt alle aldersgrupper. Når de yngre oplever 

mere diskrimination end de ældre, kan det skyldes, at unge personer i højere 

grad end ældre personer opholder sig blandt danskere på uddannelsesinstitutioner, 

caféer, diskoteker og sportsklubber og således oftere befinder sig i situationer, 

hvor diskrimination kan finde sted. 

Omfanget af oplevet diskrimination kan ligeledes hænge sammen med, hvor godt 

den enkelte indvandrer eller efterkommer føler sig integreret i det danske samfund. 

Dette er illustreret i tabel 6.3, hvor de interviewede personers oplevelse af 

diskrimination er koblet med, i hvilken grad de føler sig integreret i det danske 

samfund. 

101

Tabel 6.3: Andel af indvandrere og efterkommere fra udvalgte 


fordelt på graden af integration i det danske samfund 

Oplevet diskrimination 

Oplever mere diskrimination 

end danskere 

Oplever ikke diskrimination 

102 KAPITEL 6. DISKRIMINATION 

Graden af oplevet integration 

2000 2005 

God Neutral Dårlig God Neutral Dårlig 

43 % 40 % 52 % 34 % 28 % 42 % 

54 % 53 % 43 % 59 % 63 % 48 % 

Ved ikke 3 % 7 % 5 % 7 % 9 % 10 % 

I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 

Antal respondenter 541 259 172 664 214 99 

Kilde: Catinét Research for Tænketanken om udfordringer i integrationsindsatsen i Danmark, “Omni- 

busundersøgelsen for 1. halvår 2000”, 2000, og “Omnibusundersøgelsen for 1. halvår 2005”, 2005. 

Note: Titlen “Oplever ikke diskrimination” refererer til indvandrere og efterkommere, der mener, at 

de ikke oplever mere diskrimination end danskere. 

Det fremgår af tabellen, at andelen, der oplever diskrimination, både er faldet 

blandt dem, der mener, at de er velintegrerede, og dem, der ikke mener, at de 

er integrerede i det danske samfund. Samtidig er der er en klar tendens til, at de 

personer, der føler sig dårligst integreret, oplever mest diskrimination. Det er 

vanskeligt at afgøre, om det er oplevelsen af diskrimination, der er årsagen til 

dårlig integration, eller om det er dårlig integration, der er medvirkende til, at 

de oplever diskrimination. 

Situationer, hvor der opleves diskrimination 

Der er stor forskel på, i hvilke situationer indvandrere og efterkommere oplever 

diskrimination. For at afdække hvor det hyppigst forekommer, er de personer, 

der oplever mere diskrimination end danskere, blevet bedt om at præcisere, i 

hvilke situationer diskriminationen er foregået. Et udvalg af disse situationer 

fremgår af tabel 6.4.

Tabel 6.4: Situationen, hvor indvandrere og efterkommere fra 

udvalgte ikke-vestlige lande oplever diskrimination, i 2000 og 

2005 

2000 2005 

På arbejdspladsen 34 % 45 % 

Ved jobsøgning 23 % 13 % 

På uddannelsesinstitutioner 22 % 28 % 

Ved fritids-/sportsaktiviteter 4 % 4 % 

På café/diskotek 21 % 12 % 

Som klient på offentligt kontor 13 % 12 % 

I offentlig transport 20 % 22 % 

Fra politikere 5 % 5 % 

I medierne 11 % 11 % 

Antal personer 430 330 



Note: Svargruppen er personer, der tidligere har svaret, at de mener, at de oplever mere diskriminati- 

on end danskere. 

Det fremgår af tabellen, at oplevet diskrimination i forbindelse med at gå på café 

og diskotek er reduceret betydeligt fra 2000 til 2005. Derimod er andelen af 

indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige lande, der oplever diskrimination 

på arbejdspladsen, steget med 11 procentpoint inden for samme periode 

6 . Desuden er andelen af indvandrere og efterkommere, der oplever diskrimination 

på uddannelsesinstitutioner, steget med 6 procentpoint. Det er således 

inden for de to meget vigtige områder af integrationen — beskæftigelse og uddannelse 

— at oplevelsen af diskrimination er blevet større med årene, og hvor 

oplevelsen af diskrimination i 2005 var størst. 

Rockwool Fondens Forskningsenhed har i publikationen “Indvandrere og arbejdsmarkedet 

— Mødet med det danske velfærdssamfund” 7 fra 2002 undersøgt den 

oplevede diskrimination i forbindelse med jobsøgning blandt indvandrere og ef- 

6 

Det skal bemærkes, at der her er tale om diskrimination på selve arbejdspladsen (dvs. blandt kolleger, 

ledelsen, kunder osv.) og ikke diskrimination i forhold til jobsøgning. 

103

terkommere fra otte udvalgte ikke-vestlige lande, på baggrund af en interviewundersøgelse 

gennemført i 2001 8 . 

Det fastslås i publikationen, at etnisk diskrimination har betydning for indpasningen 

på arbejdsmarkedet. Blandt 1.573 adspurgte indvandrere og efterkommere, 

der alle havde været jobsøgende inden for de seneste fem år, havde 35 pct. oplevet, 

at de fik afslag på et job, og at afslaget især skyldtes deres etniske baggrund. 

Undersøgelsen viser endvidere, at 49 pct. af de indvandrere og efterkommere, 

der mente at have oplevet diskrimination ved et afslag, var kommet i beskæftigelse 

mod 64 pct. af dem, der ikke mente at have oplevet diskrimination. 

Tre ud af fire af de indvandrere og efterkommere, der havde oplevet diskrimination, 

havde således opnået samme integration på arbejdsmarkedet som dem, der 

ikke havde oplevet diskrimination. Rockwool Fondens Forskningsenhed konkluderer 

på denne baggrund, at diskrimination, som den opleves af indvandrere og efterkommere, 

spiller en rolle, men muligvis ikke i noget dominerende omfang i 

forhold til at hindre integration på arbejdsmarkedet. 

6.5 Internationale undersøgelser af diskrimination i Danmark 

I Tænketankens første rapport fra 2001 blev der nævnt en række situationer, 

hvor internationale organer som FN’s komitéer og Europarådet stillede spørgsmålstegn 

ved effektiviteten af den danske lovgivning mod forskelsbehandling og 

diskrimination. 

Siden 2001 er der, som nævnt i afsnit 6.2, indført ny lovgivning i bestræbelserne 

på at mindske diskrimination og forskelsbehandling i Danmark, men på trods af 

denne udvikling rejses der fortsat kritik af Danmark. Blandt andet havde Danmark 

i april 2004 besøg af Europarådets menneskerettighedskommissær, Alvaro Gil- 

7 Gunnar Viby Mogensen og Poul Chr. Matthiessen, “Indvandrere og arbejdsmarkedet — Mødet med det 

danske velfærdssamfund”, Spektrum, 2002. 

8 

Undersøgelsen bygger på 3.262 gennemførte interview blandt 16-70-årige ikke-vestlige indvandrere og 

efterkommere fra otte af de største ikke-vestlige indvandrergrupper i Danmark (Det tidl. Jugoslavien, 

Iran, Libanon, Pakistan, Polen, Somalia, Tyrkiet og Vietnam). Polen blev betragtet som et ikke-vestligt 

land, da undersøgelsen blev gennemført. For at opnå et sammenligningsgrundlag er der gennemført 

interview med en repræsentativ stikprøve på 891 danskere. 


Robles, der, i sin efterfølgende rapport 9 om de danske forhold, udtrykte bekymring 

over forekomsten af diskrimination, racisme og eksklusion i Danmark. Særligt 

den politiske debat har ifølge kommissæren været problematisk i forhold til at 

skabe tolerance over for udlændinge. 

Endvidere har forskellige NGO’er 10 løbende kommenteret den danske indsats mod 

diskrimination og racisme og har rettet kritik mod en række områder i samfundet, 

hvor de mener, at der forekommer forskelsbehandling, herunder områder 

som medierne, arbejdsmarkedet, uddannelse, sportsklubber m.fl. 

I december 2005 rettede Europarådets Ministerkomité endnu en gang fokus mod 

intolerance over for og diskrimination af etniske minoriteter i Europa 11 . Europarådets 

Ministerkomité kritiserede bl.a. Danmark for intolerance over for etniske 

mindretal, dels pga. mediernes til tider fjendtlige tone, dels pga. stramninger i 

udlændingeloven. Ministerkomiteen pegede endvidere på, at skolebøger og pensum 

ikke i tilstrækkelig grad afspejler de etniske og religiøse mindretal, som er 

en del af det danske samfund. Disse minoriteters kultur, historie, sprog og religion 

bør, ifølge komiteen, i højere grad indgå i undervisningen. Komitéen pointerede 

dog også, at der er sket en positiv udvikling i dansk lovgivning mod diskrimination. 

Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI), der er et uafhængigt 

overvågningsorgan under Europarådet, udgav i maj 2006 sin tredje rapport 

om bekæmpelse af racisme og intolerance i Danmark 12 . I rapporten anfører 

ECRI, at Danmark har gjort fremskridt på en række af de punkter, hvor ECRI rejste 

kritik af Danmark i deres anden rapport om Danmark fra 2001. ECRI roser 

9 

Office of the Commissioner for Human Rights, “Report by Mr. Alvaro Gil-Robles, Commissioner for 

Human Rights, on his visit to Denmark 13th to 16th April 2004”, 2004. 

10 

Bl.a. European Network Against Racism (ENAR), der løbende udgiver rapporter, som søger at afdække 

forekomsten af racisme og diskrimination i EU’s medlemslande. Netværket udgøres af internationale 

NGO’er. 

11 

Council of Europe, Committee of Ministers, “Resolution ResCMN (2005)9 on the implementation of 

the Framework Convention for the Protection of National Minorities by Denmark”, 2005. 

12 European Commission against Racism and Intolerance (ECRI), “Third report on Denmark”, 2006. 

105

l.a. Danmark for at have indført “Lov om etnisk ligebehandling” 13 samt at have 

oprettet Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling ved Institut for Menneskerettigheder 

som et særligt klageorgan for personer, der har været udsat for diskrimination. 

I rapporten rejser ECRI dog også skarp kritik af Danmark, idet det påpeges, 

at situationen for muslimer i Danmark er forværret, og at etniske danskeres 

intolerance over for minoritetsgrupper er stigende. Desuden påpeges det, at 

nogle politikere og medier konstant tegner et negativt billede af minoriteter, ikke 

mindst muslimer, og at der er problemer med manglende beskyttelse af minoriteter 

og behandlingen af dem i retssystemet, på arbejdsmarkedet og på boligområdet. 

Flere af ovennævnte rapporter er baseret på subjektive vurderinger, der i nogle 

tilfælde bygger på et spinkelt datagrundlag. Dette betyder, at konklusionerne 

skal tages med forbehold. 

13 Se faktaboks 6.1 på side 4 om nationale love, der skal hindre forskelsbehandling af etniske minorite- 

ter og fremme etnisk ligestilling. 


7. Kontakt i hverdagen 


Kontakt i hverdagen er et vigtigt mål for vellykket integration af udlændinge i 

Danmark, idet udlændinge gennem sociale relationer med danskere kan få kendskab 

til dansk kultur, det danske sprog og danske samfundsforhold. Desuden kan 

kontakt i hverdagen give danskere et større indblik i udlændinges kultur, religion 

og baggrund i øvrigt. 

Det er vanskeligt præcist at opgøre, i hvilket omfang udlændinge omgås danskere 

i hverdagen. Det skyldes for det første, at der kan skabes kontakt mellem udlændinge 

og danskere på mange forskellige måder. Det kan være i form af blandede 

ægteskaber, mellem kolleger eller ved, at der befinder sig danskere i indvandrernes 

og efterkommernes omgivelser, herunder boligområder, daginstitutioner 

og skoler. Disse kontaktområder samt udlændinges og danskeres holdning til at 

omgås hinanden belyses i dette kapitel. For det andet foreligger der kun få data 

om omfanget af kontakt mellem udlændinge og danskere, hvorfor mange af 

ovenstående kontaktområder belyses gennem interviewundersøgelser. Det skal 

desuden bemærkes, at der er mange andre grupper i befolkningen, hvor den indbyrdes 

kontakt er begrænset, uden at man betragter det som et samfundsproblem. 

Igennem de seneste år har udlændige og danskere på visse områder fået flere 

sociale relationer til hinanden end tidligere. Indvandrere og efterkommere har i 

højere grad danske venner end tidligere. I første halvår 2000 havde 40 pct. af 

omkring 1.000 interviewede indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikkevestlige 

lande overvejende danske venner eller både danske og udenlandske venner. 

I første halvår 2006 var den tilsvarende andel steget til 58 pct. Desuden ses 

en tendens til, at udlændinges børn i større grad end udlændinge selv har danske 

venner og således har kontakt til danskere i hverdagen. På dagpasningsområdet 

er kontakten mellem udlændinge og danskere også blevet styrket, idet indvandrere 

og efterkommere fra ikke-vestlige lande i højere grad end tidligere lader 

deres børn blive passet uden for hjemmet. Blandt børn fra ikke-vestlige lande i 

108 KAPITEL 7. KONTAKT I HVERDAGEN

alderen 0 til 6 år var 53 pct. i dagpasning i 1999, mens andelen var steget til 64 

pct. i 2003. Siden 1999 er overrepræsentationen af indvandrere og efterkommere 

fra ikke-vestlige lande i de almene boliger set i forhold til hele befolkningen også 

blevet en smule mindre. 

Udviklingen i udlændinges ægteskabsmønstre siden 1999 kan ligeledes forventes 

at gavne integrationen, idet udlændinge i højere grad end tidligere indgår ægteskab 

med en indvandrer eller efterkommer bosat i Danmark frem for at blive gift 

med en person bosat i udlandet. 

På trods af at udlændige på visse områder har fået flere sociale relationer til 

danskere i hverdagen, er kontakten mellem udlændinge og danskere fortsat begrænset 

på mange områder. Det vil sige, at vi fortsat er langt fra målet om vellykket 

integration på dette område. 

Kun knap en fjerdedel, og dermed et klart mindretal af alle viede indvandrere og 

efterkommere fra ikke-vestlige lande, indgår ægteskab med en dansker. Desuden 

har fire ud af ti indvandrere og efterkommere overvejende venner med udenlandsk 

baggrund og har dermed begrænset kontakt med danskere. Indvandrere og 

efterkommere fra ikke-vestlige lande er ligeledes meget koncentrerede i de almene 

boliger, idet seks ud af ti havde bopæl i en almen bolig i 2005. Børn af indvandrere 

deltager også i langt mindre omfang end danske børn i fritidsaktiviteter, 

og på en lille andel grundskoler er koncentrationen af indvandrere og efterkommere 

meget høj. 

7.2 Kontakt mellem udlændinge og danskere i hverdagen 

Vielser 

Statistikken om udlændinges ægteskabsmønstre er baseret på antallet af viede 

personer i et givent år med bopæl i Danmark. Statistikken omfatter således antallet 

af viede personer og ikke antallet af vielser 1 . De tabeller og figurer, der 

1 

Dette indebærer, at et ægteskab mellem en mandlig indvandrer i Danmark og en kvindelig dansker i 

Danmark både vil figurere i statistikken som en vielse for den mandlige indvandrer og som en vielse for 

den kvindelige dansker. Dvs. at de to personer, der er blevet gift med hinanden, begge indgår i statistikken. 

109

elyser indvandreres og efterkommeres ægteskabsmønstre, må fortolkes med en 

vis varsomhed, da tabellerne og figurerne primært bygger på vielser i enkelte 

udvalgte år og dermed kun omfatter et begrænset antal personer. 

Tabel 7.1 viser, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige 

lande bosat i Danmark, der indgik ægteskab i henholdsvis 1999 og 2005, giftede 

sig med en dansker, en anden indvandrer eller efterkommer bosat i Danmark eller 

en person bosat i udlandet. 

Tabel 7.1: Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 

1 , der er blevet gift i 1999 og 2005, opdelt på deres ægtefælles 

baggrund, køn og året for vielsen 

110 KAPITEL 7. KONTAKT I HVERDAGEN 

Mænd Kvinder I alt 

Ægtefællens baggrund 1999 2005 1999 2005 1999 2005 

Person bosat i udlandet 2 

Indvandrer bosat i Danmark 3 

Efterkommer bosat i Danmark 3 

53 % 47 % 45 % 29 % 49 % 38 % 

22 % 28 % 27 % 30 % 24 % 29 % 

4 % 10 % 3 % 8 % 3 % 9 % 

Dansker 21 % 15 % 26 % 33 % 23 % 24 % 

I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 

Antal personer i alt 1.264 1.561 1.126 1.597 2.390 3.158 

Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Vtabel3b. 

1 De indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark 

henholdsvis 1. januar 1999 og 2005. 

2 Disse ægtefæller var bosat i udlandet henholdsvis 1. januar 1999 og 2005. 

3 Disse ægtefæller var bosat i Danmark henholdsvis 1. januar 1999 og 2005. 

Note: Tabellen viser antal viede personer og ikke antal vielser. 

Tabellen viser, at andelen af viede indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige 

lande, der gifter sig med en person bosat i udlandet, er faldet væsentligt 

fra 1999 til 2005. I 1999 blev 49 pct. af de viede indvandrere og efterkommere 

fra ikke-vestlige lande gift med en person bosat uden for Danmark. I 2005 var andelen 

faldet til 38 pct. Særligt blandt viede kvindelige udlændinge er andelen, 

der er blevet gift med en person i udlandet, faldet meget. 

Derimod gifter en stadig større andel sig med indvandrere og efterkommere her i 

landet. 27 pct. af de indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der

indgik ægteskab i 1999, blev således gift med en anden indvandrer eller efterkommer 

bosat i Danmark. I 2005 var den tilsvarende andel steget til 38 pct. 

Kun knap en fjerdedel, og dermed et klart mindretal, af alle viede indvandrere 

og efterkommere fra ikke-vestlige lande indgik ægteskab med en dansker i både 

1999 og 2005. Der er dermed ikke skabt øget kontakt mellem udlændinge og danskere 

gennem ægteskab. På trods af dette kan udviklingen i udlændinges ægteskabsmønstre 

dog forventes at gavne integrationen, idet udlændinge i højere 

grad end tidligere indgår ægteskab med en indvandrer eller efterkommer bosat i 

Danmark, frem for at blive gift med en person bosat i udlandet. Udlændinge, der 

har opholdt sig i Danmark i en længere årrække, er således ofte bedre integrerede 

end familiesammenførte, der kommer til Danmark efter ægteskabets indgåelse. 

Figur 7.1 viser, at udlændinges ægteskabsmønstre har varieret en del i perioden 

fra 1999 til 2005. Fra 1999 til 2001 steg andelen af viede indvandrere og efterkommere 

fra ikke-vestlige lande, der blev gift med en person bosat i udlandet, 

mens andelen, der blev gift med en dansker, faldt. Fra 2001 til 2005 var udviklingen 

derimod omvendt. 

111

Figur 7.1: Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 

1 der er blevet gift i hvert af årene 1999 til 2005, opdelt på 

deres ægtefælles 2 baggrund og året for vielsen 

100% 

90% 

80% 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 


1 Disse indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande var bosat i Danmark henholdsvis 1. januar 

1999 og 2005. 

23% 

3% 

24% 

49% 

17% 16% 16% 

4% 4% 4% 

19% 17% 20% 

61% 63% 59% 

2 Ægtefællerne var bosat i enten udlandet eller Danmark henholdsvis 1. januar 1999 og 2005. 

Note: Tabellen viser antal viede personer og ikke antal vielser. 

Disse ændringer i udlændinges ægteskabsmønstre, som har fundet sted siden 

1999, kan bl.a. skyldes, at betingelserne for at opnå ægtefællesammenføring er 

blevet skærpet på en række punkter med virkning fra den 1. juli 2002 2 . Blandt 

andet blev der som led i VK-regeringens øgede indsats mod arrangerede ægteskaber 

og tvangsægteskaber og for at fremme integrationen indført en generel 

forhøjelse af alderskravet fra 18 år til 24 år i forbindelse med ægtefællesammenføring 

– i daglig tale kaldet 24-års-reglen. Ud over 24-års-reglen blev der også 

indført et krav om at den herboende ægtefælle/samlever skal stille en bankga- 

2 Lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love, lov nr. 365 af 6. juni 2002. 


21% 23% 24% 

8% 

29% 

8% 9% 

29% 

29% 

43% 40% 38% 

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 

Bosat i udlandet Indvandrer Efterkommer Dansk oprindelse

anti på 50.000 kr. 3 samt et krav om, at den herboende ægtefælle/samlever ikke 

må have modtaget offentlig hjælp til forsørgelse i det seneste år. Endvidere blev 

det eksisterende tilknytningskrav udvidet og skærpet 4 . Faktaboks 7.1 indeholder 

en oversigt over betingelserne for at få en ægtefælle til Danmark. 

3 

Beløbet reguleres en gang årligt. Siden den 1. januar 2006 har den herboende ægtefælle/samlever 

skullet stille en bankgaranti på kr. 55.241. 

4 

Ved lov om ændring af udlændingeloven, lov nr. 1204 af 27. december 2003 blev tilknytningskravet 

yderligere ændret. 

113

Faktaboks 7.1: Betingelserne for at få en ægtefælle til landet 

Følgende betingelser skal normalt være opfyldt, hvis der skal gives tilladelse til 

ægtefællesammenføring i Danmark: 

Begge parter skal være fyldt 24 år. 

Ægteskabet/partnerskabet skal være indgået efter begge parters eget 

ønske og må ikke være stiftet med det afgørende formål at opnå opholdstilladelse 

til udlændingen. 

Parternes samlede tilknytning til Danmark skal være større end deres 

samlede tilknytning til et andet land. Dette tilknytningskrav er blevet 

ændret ultimo 2003 med virkning fra 1. januar 2004. Ændringen indebærer, 

at der ikke skal stilles tilknytningskrav i tilfælde, hvor den ægtefælle, 

der ønsker at få en udenlandsk ægtefælle til Danmark, har 

haft dansk statsborgerskab i mindst 28 år. Det samme gælder for udlændinge, 

som har boet i Danmark i mindst 28 år, og som er født og 

opvokset i Danmark eller kommet hertil som mindre børn. 

Den herboende ægtefælle/samlever skal godtgøre at kunne forsørge 

den anden ægtefælle/samlever samt stille økonomisk sikkerhed for kr. 

55.241 kr. (2006-sats) til dækning af eventuelle udgifter til offentlig 

hjælp til den anden ægtefælle/samlever. 

Den herboende ægtefælle/samlever må ikke i det seneste år forud for 

afgørelsen om opholdstilladelse have modtaget hjælp efter lov om aktiv 

socialpolitik eller integrationsloven. Hjælp i form af enkeltstående 

ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret 

til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension 

eller træder i stedet herfor er ikke til hinder for ægtefællesammenføring. 

Personen, der bor i Danmark, skal råde over sin egen bolig af rimelig 

størrelse. 

Den herboende ægtefælle/samlever må ikke inden for de seneste 10 år 

ved en endelig dom være blevet idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf 

eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver 

mulighed for frihedsberøvelse, for en personfarlig forbrydelse mod en 

ægtefælle eller samlever. 

Ansøgeren og den herboende ægtefælle/samlever skal underskrive en 

erklæring om efter bedste evne at ville deltage aktivt i ansøgerens og 

eventuelle medfølgende udenlandske børns danskuddannelse og integration 

i det danske samfund. 

Kilde: Regeringen, “Regeringens integrations- og udlændingepolitik – status marts 2003”, 2003 samt 

Lov om ændring af udlændingeloven, lov nr. 1204 af 27. december 2003. 

For at få et mere dækkende billede af udviklingen i udlændinges ægteskab med 

danskere og dermed kontakten i hverdagen, viser tabel 7.2, i hvilket omfang indvandrere 

og efterkommere fra udvalgte oprindelseslande er blevet gift med en 


dansker. Tabellen viser, at udviklingen i ægteskabsmønstrene har været forskellig 

for indvandrere og efterkommere fra forskellige oprindelseslande. 

Tabel 7.2: Andelen af indvandrere og efterkommere fra udvalgte 

oprindelseslande 1 , der er blevet gift i 1999 og 2005, som 

blev gift med en dansker 2 

Procent 

1999 


gift 

med en 

dansker 

1999 

Procent 

2005 


gift 

med en 


2005 

Tyrkiet 12 % 43 6 % 33 

Irak 12 % 16 9 % 15 

Libanon 13 % 15 14 % 17 

Bosnien-Hercegovina 10 % 13 11 % 15 

Pakistan 11 % 16 7 % 17 

Det tidl. Jugoslavien 17 % 39 18 % 31 

Somalia (0 %) 0 (8 %) 6 

Iran 30 % 52 28 % 46 

Vietnam 7 % 12 19 % 25 

Afghanistan — 0 (4 %) 3 

Sri Lanka (11 %) 6 (16 %) 12 

Marokko (25 %) 21 13 % 14 

Kina (27 %) 13 26 % 37 

Thailand 67 % 68 (83 %) 67 

Alle ikke-vestlige lande 23 % 553 24 % 757 


1 De indvandrere og efterkommere fra udvalgte oprindelseslande, der indgår i tabellen, var bosat i Dan- 

mark henholdsvis 1. januar 1999 og 2005. 

2 Disse danskere var bosat i Danmark henholdsvis 1. januar 1999 og 2005. 

Note: Tabellen viser antal viede personer og ikke antal vielser. En “—” i tabellen betyder, at grundlaget 

for procentberegningen er under 25, og en parentes om et tal betyder, at grundlaget for procentbereg- 

ningen er under 100. De oprindelseslande, der er angivet i tabellen, er de ikke-vestlige oprindelseslande, 

hvorfra der var flest indvandrere og efterkommere i Danmark den 1. januar 2006. Oprindelseslandene er 

listet faldende efter antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark fra det pågældende land den 1. 

januar 2006. 

115

Tabellen viser, at andelen af viede indvandrere og efterkommere, der er blevet 

gift med en dansker, er faldet fra 1999 til 2005 blandt indvandrere og efterkommere 

fra de to største oprindelseslande: Tyrkiet og Irak. Blandt de indvandrere 

og efterkommere fra Tyrkiet, der indgik ægteskab i 1999, blev 12 pct. gift med 

en dansker, mens den tilsvarende andel i 2005 var faldet til 6 pct. Derimod er 

andelen bl.a. steget blandt indvandrere og efterkommere fra Vietnam og Thailand. 

Tabel 7.3 viser andelen af viede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige 

lande, som blev gift med en dansker i henholdsvis 1999 og 2005, opdelt efter deres 

alder. 

Tabel 7.3: Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige 

lande 1 , der er blevet gift i 1999 og 2005, som blev gift 

med en dansker 2 , fordelt på alder 

Procent 

1999 


gift med 

en dansker 

1999 


Procent 

2005 


gift med 

en dansker 

2005 

Under 18 år (0 %) 0 — 0 

18 til 20 år 7 % 23 7 % 18 

21 til 23 år 12 % 41 13 % 56 

24 til 26 år 25 % 86 22 % 120 

27 til 29 år 30 % 82 26 % 128 

30 + 30 % 321 31 % 435 

I alt 23 % 553 24 % 757 


1 De indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark 

henholdsvis 1. januar 1999 og 2005. 

2 Disse danskere var bosat i Danmark henholdsvis 1. januar 1999 og 2005. 

Note: Tabellen viser antal viede personer og ikke antal vielser. En “—” i tabellen betyder, at grundla- 

get for procentberegningen er under 25, og en parentes om et tal betyder, at grundlaget for procent- 

beregningen er under 100. 

Af tabel 7.3 ses en klar tendens til, at alderen på vielsestidspunktet spiller en 

rolle for, hvorvidt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande bliver gift 

med en dansker. Andelen af viede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige

lande, der blev gift med en dansker i både 1999 og 2005, er således klart højere 

blandt de ældre end blandt de yngre aldersgrupper. 

Desuden viser tabellen, at andelen af viede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige 

lande, der er blevet gift med en dansker, er steget fra 1999 til 2005 

blandt personer i alderen 21-23 år og 30 år og derover, mens andelen har været 

uændret eller er faldet blandt alle de øvrige aldersgrupper mellem 18 og 29 år. 

Venner 

Catinét Research har i deres halvårlige interviewundersøgelser, der er gennemført 

blandt ca. 1.000 indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige 

lande, belyst udlændinges kontakt med danskere. De indvandrere og efterkommere, 

der har deltaget i interviewundersøgelsen, er blevet bedt om at vurdere, 

om deres bedste venner overvejende er danskere, overvejende personer med 

udenlandsk baggrund, eller om der er lige mange danskere og personer med 

udenlandsk baggrund i vennekredsen. 

117

Figur 7.2: Indvandreres og efterkommeres venner, 2000- 

2006. “De mennesker du betragter som dine nærmeste venner 

– er der da flest danskere med dansk baggrund eller danskere 

med udenlandsk baggrund?” 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

1. halvår 

2000 

2. halvår 

2000 

1. halvår 

2001 

2. halvår 

2001 

1. halvår 

2002 

1. halvår 

2003 

Kilde: Catinét Research, “IntegrationsStatus 1. halvår 2006”, 2006. 

Note: Interviewundersøgelsen er ikke gennemført i 2. halvår 2002 og 2. halvår 2005. Personer, der har 

svaret “ved ikke”, indgår ikke i figuren. I første halvår 2000 foretog Catinét Research to interviewun- 

dersøgelser benævnt A og B. I denne figur indgår tal for interviewundersøgelse A. 

Det fremgår af figur 7.2, at indvandrere og efterkommere i højere grad end tidligere 

har danske venner og dermed i større udstrækning omgås danskere i hverdagen. 

I første halvår 2000 havde 40 pct. af interviewpersonerne overvejende danske 

venner eller både danske og udenlandske venner, mens andelen var steget til 

58 pct. i første halvår 2006. I samme periode er andelen, der overvejende har 

udenlandske venner, faldet fra 60 pct. til 40 pct. Det er dog fortsat fire ud af ti 

indvandrere og efterkommere, der overvejende har venner med udenlandsk baggrund 

og dermed har begrænset kontakt med danskere. 

Catinét Research har endvidere for Tænketanken, i deres interviewundersøgelse 

fra første halvår 2005, spurgt indvandrerne og efterkommerne med børn, om de- 


2. halvår 

2003 

1. halvår 

2004 

2. halvår 

2004 

1. halvår 

2005 

1. halvår 

2006 

Kun/overvejende danske venner 

Lige mange danskere og personer med udenlandsk baggrund som venner 

Overvejende venner med udenlandsk baggrund

es børn fortrinsvis har danske venner eller venner med udenlandsk baggrund. 

Resultaterne af dette interviewspørgsmål fremgår af tabel 7.4. Tabellen viser, at 

17 pct. oplyser, at deres børn fortrinsvis har danske venner, mens 71 pct. svarer, 

at deres børn både har danske venner og venner med udenlandsk baggrund. Kun 5 

pct. svarer, at deres børn fortrinsvis har venner med udenlandsk baggrund. Sammenholdes 

figur 7.2 og tabel 7.4 ses således en tendens til, at interviewpersonernes 

børn i større grad end interviewpersonerne selv har danske venner og således 

har kontakt til danskere i hverdagen. 

Tabel 7.4: Børnenes venner, 2005. “Har dine børn fortrinsvis 

…?” 

2005 

Danske venner 17 % 

Både danske venner og venner med udenlandsk baggrund 71 % 

Venner med udenlandsk baggrund 5 % 

Ved ikke/vil ikke svare 7 % 

I alt 100 % 

Antal respondenter (personer med ét eller flere børn) 610 



Bosætning 

Udlændinges muligheder for at komme i kontakt med danskere i hverdagen er 

også påvirket af, om udlændinge og danskere bor tæt på hinanden og omgås hinanden 

i boligområderne. Derfor ses der i det følgende afsnit nærmere på udviklingen 

i koncentrationen af udlændinge inden for bestemte boligtyper og boligområder. 

Tabel 7.5 viser udviklingen i andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige 

lande samt danskere, der er bosat i almene boliger 5 . 

5 

De almene boliger i Danmark er ejet af en række selvejende boligorganisationer og udgør ca. 20 pct. 

af den samlede boligmasse i Danmark. Kommunerne har anvisningsret til en vis andel af boligerne, typisk 

25 pct., for herigennem at kunne opfylde deres boligsociale opgaver. Dette har bl.a. betydet, at 

nyankomne flygtninge ofte har fået anvist boliger i den almene sektor. 

119

Tabel 7.5: Udviklingen i andelen af indvandrere og efterkommere 

fra ikke-vestlige lande, danskere samt hele befolkningen, 

der bor i almene boliger, 1999 og 2005 

Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 


1999 2005 

Almene boliger 62 % 60 % 

Ikke-almene boliger 38 % 40 % 

I alt 100 % 100 % 

Danskere 



I alt 100 % 100 % 

Hele befolkningen 



I alt 100 % 100 % 

Overrepræsentationen af indvandrere og efterkommere 

fra ikke-vestlige lande i almene boliger 1 3,6 3,5 

Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bol6. 

1 Udlændinges overrepræsentation er beregnet ved at dividere andelen af udlændinge, der bor i alme- 

ne boliger, med andelen af hele befolkningen, der bor i almene boliger. 

Tabellen viser, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, 

der bor i almene boliger, er faldet en smule siden 1999, idet 62 pct. boede i 

almene boliger i 1999, mens andelen i 2005 var 60 pct. Siden 1999 er overrepræsentationen 

af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i de almene 

boliger set i forhold til hele befolkningen også blevet en smule mindre. I 1999 var 

der 3,6 gange så mange indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i de 

almene boliger set i forhold til hele befolkningen, mens det i 2005 var 3,5 gange 

så mange. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er således blevet 

en smule mindre koncentreret i de almene boliger. Det er dog fortsat en meget 

høj andel af indvandrerne og efterkommerne fra ikke-vestlige lande, der bor i 

almene boliger, idet seks ud af ti havde bopæl i en almen bolig i 2005.

Statens Byggeforskningsinstitut har i rapporten “Den sociale og etniske udvikling i 

almene boligafdelinger” 6 fra 2005 bl.a. belyst, om udlændinge er blevet mere 

skævt fordelt mellem de enkelte boligafdelinger inden for den almene sektor fra 

1998 til 2002. Rapporten viser, at det siden 1998 er lykkedes at sprede tilvæksten 

af indvandrere og efterkommere i den almene boligsektor på en sådan måde, 

at det især er boligområder med en moderat andel af indvandrere og efterkommere, 

der har oplevet en tilvækst. Rapporten viser dog samtidig en tendens 

til, at de enkelte oprindelseslandegrupper i højere grad koncentreres i bestemte 

boligområder. Dette gælder særligt somaliere og indvandrere fra arabisktalende 

lande i Nordafrika og Mellemøsten. Der er således to modsatrettede tendenser — 

en spredning af tilvæksten af indvandrere som helhed og en koncentration af de 

enkelte etniske grupper. 

I rapporten “Etniske minoriteters flytninger og boligvalg” 7 fra 2006 fokuserer Statens 

Byggeforskningsinstitut ligeledes på udlændinges boligsituation. Rapporten 

viser, at den geografiske fordeling af udlændinge på landsplan er skæv, idet 22 

pct. bor i såkaldt multietniske områder med en koncentration af udlændinge på 

mere end 40 pct. Der peges i rapporten endvidere på, at udlændinges flytninger i 

vid udstrækning sker lokalt, idet mere end 60 pct. flytter inden for samme by, og 

næsten 20 pct. flytter inden for samme almene boligforening. Der er både en høj 

til- og fraflytning til og fra de multietniske boligområder, idet der er lige mange 

husstande, der flytter ind og ud af de multietniske områder. Det er dog ofte de 

mindst integrerede og dårligst stillede indvandrere, der flytter til de multietniske 

områder, mens fraflytterne især tæller efterkommere og danske statsborgere. 

Desuden er der flere i beskæftigelse og med højere indkomst blandt fraflytterne 

og flere på kontanthjælp blandt tilflytterne. 

Udlændinges flytninger til almene boliger og multietniske boligområder kan ikke 

alene forklares med forskelle i forhold til hele befolkningen med hensyn til familieforhold, 

beskæftigelse, indkomst og geografiske forhold. I henhold til Statens 

6 

Hans Skifter Andersen, “Den sociale og etniske udvikling i almene boligafdelinger”, Statens Byggeforskningsinstitut, 

2005. 

7 

Hans Skifter Andersen, “Etniske minoriteters flytninger og boligvalg. En registeranalyse”, Statens Byg- 

geforskningsinstitut, 2006. 

121

Byggeforskningsinstitut kan udlændinges flytninger til de multietniske områder 

skyldes, at de ofte flytter til byområder, hvor der bor mange andre af samme etniske 

gruppe. 

Dagpasning 

Daginstitutioner og dagpleje er væsentlige for integrationen af indvandrere og 

efterkommere, fordi udenlandske børn ad denne vej får mulighed for at få kontakt 

med danske børn og dermed får udviklet deres danske sprog og får kendskab 

til dansk kultur. 

Tabel 7.6 viser, i hvor høj grad børn fra ikke-vestlige lande og danske børn gjorde 

brug af dagpasning i 1999 og 2003. Blandt børn fra ikke-vestlige lande i alderen 0 

til 6 år var 53 pct. i dagpasning i 1999, mens andelen var steget til 64 pct. i 2003. 

Den tilsvarende andel blandt danskere var 80 pct. i både 1999 og 2003. Indvandrere 

og efterkommere fra ikke-vestlige lande lader således i højere grad end 

tidligere deres børn blive passet uden for hjemmet, men er dog endnu ikke nået 

op på niveauet for danskere. 


Tabel 7.6: Andel af 0-6-årige børn fra ikke-vestlige lande og 

danske børn i dagpasning, opdelt på alder, 1999 og 2003 



Danskere 

1999 2003 1999 2003 

0 år 10 % 8 % 35 % 24 % 

1 år 35 % 52 % 77 % 81 % 

2 år 51 % 68 % 84 % 87 % 

3 år 68 % 82 % 91 % 94 % 

4 år 77 % 86 % 93 % 95 % 

5 år 75 % 85 % 93 % 95 % 

6 år 62 % 65 % 82 % 82 % 

0 til 6 år i alt 53 % 64 % 80 % 80 % 

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 

Note: Tabellen omfatter kun børn med bopæl i de kommuner, der indberettede institutionsbørn elek- 

tronisk i det pågældende år. I 1999 indberettede 256 kommuner helt eller delvist elektronisk, og i 2003 

var det 263 kommuner. Oplysninger for 2003 er medtaget i tabellen i stedet for nyere tal for 2004 og 

2005, da der i 2004 blev foretaget en række ændringer i opgørelsesmetoden, som betyder, at tallene 

for 2004 og 2005 ikke direkte kan sammenlignes med tidligere år. 

Indvandrerbørns brug af daginstitutioner og deres muligheder for at have kontakt 

med jævnaldrende danske børn er også blevet belyst i Socialforskningsinstituttets 

rapport “Børn med anden etnisk baggrund ved skolestart” 8 fra 2005. Rapporten 

bygger på en interviewundersøgelse blandt indvandrerforældre og er den fjerde i 

rækken af analyser fra Socialforskningsinstituttet, hvor børn med anden etnisk 

baggrund end dansk følges gennem deres opvækst i Danmark. 9 

8 

Else Christensen og Dorthe Agerlund Sloth, “Børn med anden etnisk baggrund ved skolestart”, Socialforskningsinstituttet, 

2005. 

9 

Denne fjerde undersøgelse omhandler mødet med det danske samfund ved skolestart for syvårige 

børn af flygtninge og indvandrere. Rapporten bygger på data om børn født i Danmark i 1995 af mødre 

uden dansk statsborgerskab fra Tyrkiet, Pakistan, Det tidl. Jugoslavien, Sri Lanka, Somalia og Irak. 

Mødrene havde ved barnets fødsel boet mindst tre år i Danmark med opholdstilladelse. Alle rapportens 

data er indhentet via interview i hjemmet med børnenes forældre. I alt 348 børn og deres familier 

indgik i undersøgelsen. Rapporten bygger primært på data indsamlet i 2003. 

123

Interviewundersøgelsen viser, at i 1999, hvor børnene var omkring fire år, blev 69 

pct. af dem passet børnehave. Fra børnene var ca. fire år og frem til deres skolestart/start 

i børnehaveklasse havde i alt 91 pct. af børnene gået i børnehave. 

Skolegang 

Kontakt i hverdagen kan også belyses ved at se på, i hvor stor udstrækning der er 

danskere på de skoler, hvor indvandrer- og efterkommerbørn går i skole. Tabel 

7.7 viser landets grundskoler fordelt efter andelen af indvandrere og efterkommere 

i 8.-10.-klasse i henholdsvis 1999 og 2004. 10 

Tabellen viser, at enkelte skoler i landet har særdeles høje andele af indvandrere 

og efterkommere i de højeste skoleklasser, og at andelen af skoler med en andel 

af indvandrere og efterkommere på 81 pct. og derover er steget fra 1 pct. i 

1999 til 2 pct. i 2004. Det svarer til en stigning fra 22 skoler til 29 skoler. 

Fra 1999 til 2004 er der desuden sket et lille fald i andelen af skoler, der har 0 til 

20 pct. indvandrere og efterkommere i 8.-10.-klasse. Derimod er andelen af skoler 

med 21 til 40 pct. indvandrere og efterkommere i 8.-10.-klasse steget tilsvarende. 

10 Der forefindes ikke registerdata for antallet af indvandrere og efterkommere i grundskolerne forud 

for 8. klassetrin. 


Tabel 7.7: Landets grundskoler 1 fordelt efter andelen af indvandrere 

og efterkommere i 8.-10.-klasse, 1999 og 2004 

Andel indvandrere og efterkommere 

Andel 

skoler 

1999 

Antal 

skoler 

1999 

Andel 

skoler 

2004 

Antal 

skoler 

2004 

0 til 20 pct. 89 % 1.487 88 % 1.531 

21 til 40 pct. 7 % 110 8 % 132 

41 til 60 pct. 2 % 32 2 % 34 

61 til 80 pct. 1 % 18 1 % 19 

81 til 100 pct. 1 % 22 2 % 29 

I alt 100 % 1.669 100 % 1.745 

Kilde: Undervisningsministeriets Statistikdatabaser, www.uddannelsesstatistik.dk. Elevtal fordelt på 

uddannelse, alder, køn og institution (1978-2004). 

1 I tabellen omfatter grundskoler folkeskoler, friskoler og private grundskoler samt efterskoler. Tabel- 

len omfatter ikke specialskoler for børn, ungdomsskoler og ungdomskostskoler. 

Note: Indvandrere og efterkommere omfatter både indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke- 

lande, da det ikke er muligt at udskille indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i statistik- 

ken. 

Deltagelse i fritidsaktiviteter 

I en interviewundersøgelse foretaget af Socialforskningsinstituttet 11 er indvandrerforældre 

blevet spurgt om, hvorvidt deres børn deltager i en fritidsaktivitet 

12 . Undersøgelsen viser, at 56 pct. af børnene deltager i mindst én fritidsaktivitet, 

mens 44 pct. ikke har nogen fritidsaktivitet, som de fast går til. Flere 

drenge end piger har en fritidsinteresse. Denne andel af børn med én eller flere 

faste fritidsaktiviteter er ikke så høj i forhold til danske børn, hvor 90 pct. deltager 

i mindst én fritidsaktivitet. 

7.3 Udlændinges og danskeres holdning til kontakt i hverdagen 

I dette afsnit belyses udlændinges og danskeres holdning til at omgås hinanden i 

hverdagen. Hvad angår udlændinges holdninger, sættes både fokus på deres 

11 

Else Christensen og Dorthe Agerlund Sloth, “Børn med anden etnisk baggrund ved skolestart”, Socialforskningsinstituttet, 

2005. Se afsnittet om dagpasning for en nærmere beskrivelse af undersøgelsen. 

12 

Der er spurgt til, om barnet dyrker fodbold, håndbold, svømning, ridning, dans, ballet, gymnastik, 

går til musikundervisning, kampsport, cricket eller anden fritidsinteresse. 

125

holdninger til egen kontakt med danskere og deres holdninger til at lade deres 

børn omgås danskere i forskellige situationer. 

For at afdække indvandreres og efterkommeres holdninger til kontakt med danskere 

har Catinét Research for Tænketanken, i deres interviewundersøgelse for 

1. halvår 2005, spurgt indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige 

lande med børn, hvilke forhold de vil tillade for deres børn. Det fremgår af tabel 

7.8, at 88 pct. af interviewpersonerne svarer, at de vil tillade, at deres børn omgås 

danske venner, 62 pct. vil tillade, at deres børn overnatter hos en dansk 

kammerat, og 88 pct. vil tillade, at deres børn tager på lejrskole med deres skoleklasse. 

Hvad angår holdningen til danske kærester og ægteskab med en dansker, svarer 

kun knap halvdelen, at de vil tillade, at deres børn har en dansk kæreste, mens 

lidt over halvdelen vil tillade, at deres børn bliver gift med en dansker. Det skal 

bemærkes, at det i højere grad er de ældre end de unge interviewpersoner, der 

vil tillade, at deres børn bliver gift med en dansker. 

Tabel 7.8: Indvandreres og efterkommeres holdning til deres 

børns kontakt med danskere, 2005. “Hvilke af følgende situationer 

ville du tillade for dine børn?” 


2005 

Omgås danske venner 88 % 

Overnatter hos en dansk kammerat 62 % 

Tager på lejrskole med deres skoleklasse 88 % 

Har en dansk kæreste 49 % 

Bliver gift med en dansker 57 % 

Antal personer 610 



Note: Spørgsmålet er kun stillet til indvandrere og efterkommere, der har barn/børn. 

Der er imidlertid meget store holdningsforskelle mellem de forskellige oprindelseslandegrupper, 

jf. tabel 7.9. Blandt indvandrere og efterkommere med oprindelse 

i Pakistan, Libanon/Palæstina/statsløse og Somalia er det kun henholdsvis

36 pct. og 48 pct., der vil tillade, at deres børn bliver gift med en dansker, mens 

henholdsvis 87 pct. og 69 pct. af indvandrerne og efterkommerne fra Iran og Det 

tidl. Jugoslavien vil tillade dette. 

Tabel 7.9: Indvandreres og efterkommeres holdning til deres 

børns kontakt med danskere, fordelt på oprindelsesland, 

2005. “Hvilke af følgende situationer ville du tillade for dine 

børn?” 

Libanon/Palæstina/statsløse 

Det 

tidl. 

Jugoslavien 

Tyrkiet 

Somalia 

Iran Irak Pakistan 

Omgås danske venner (88 %) 92 % 88 % (69 %) (99 %) (86 %) (84 %) 

Overnatter hos en 

dansk kammerat 

Tager på lejrskole 

med deres skoleklasse 

(34 %) 82 % 67 % (33 %) (87 %) (38 %) (53 %) 

(79 %) 86 % 94 % (78 %) (94 %) (80 %) (91 %) 

Har en dansk kæreste (16 %) 80 % 48 % (8 %) (90 %) (31 %) (18 %) 

Bliver gift med en 


(48 %) 69 % 53 % (48 %) (87 %) (51 %) (36 %) 

Antal personer 58 147 173 47 58 74 54 



Note: Spørgsmålet er kun stillet til indvandrere og efterkommere, der har barn/børn. En parentes om 


I Socialforskningsinstituttets rapport “Pardannelse blandt etniske minoriteter i 

Danmark” 13 fra 2004 giver de interviewede udlændinge udtryk for nogenlunde de 

samme holdninger til deres børns ægteskab med en dansker, som respondenterne 

i Catinét Researchs interviewundersøgelse. Rapporten belyser udlændinges ægteskabsmønstre 

via bl.a. en interviewundersøgelse blandt 17-27-årige unge. 14 

13 

Garbi Schmidt og Vibeke Jakobsen, “Pardannelse blandt etniske minoriteter i Danmark”, Socialforskningsinstituttet, 

2004. 

14 

Rapporten omfatter 17-27-årige, hvis forældre begge er født i udlandet, og hvis moder har oprindelse 

i enten Tyrkiet, Pakistan, Det tidl. Jugoslavien, Libanon eller Somalia. 200 personer fra hvert af de fem 

oprindelseslande blev udtrukket til interview, og der blev gennemført interview med 628 personer, 

hvilket giver en svarprocent på 64 pct. 

127

I interviewundersøgelsen er de unge bl.a. blevet bedt om at svare på, i hvilken 

grad de mener, at deres børn skal have lov at gifte sig med en dansker. Interviewundersøgelsen 

viser, at 57 pct. af de 17-27-årige etniske unge svarer, at deres 

børn bestemt skal have lov til at gifte sig med en dansker, mens 21 pct. mener, 

at de måske skal have lov til dette. 12 pct. mener ikke, at deres børn skal 

have lov til at gifte sig med en dansker. 

Gennem en interviewundersøgelse, som Catinét Research har foretaget for Dansk 

Flygtningehjælp i 2005 15 , er flygtninge og indvandrere blevet spurgt om, i hvor 

høj grad de har lyst til at lære danskere at kende. 87 pct. svarer, at de har lyst 

til at lære flere danskere at kende, mens 13 pct. slet ikke eller kun i ringe grad 

har lyst til dette. 

I interviewundersøgelsen er både danskere og flygtninge/indvandrere desuden 

blevet spurgt om, hvor sandsynligt det er, at de i fremtiden vil gøre noget aktivt 

for at få kontakt med hinanden. Undersøgelsen viser, at flygtninge og indvandrere 

er langt mere villige til at gøre noget aktivt for at opnå kontakt end danskerne. 

Således mener 82 pct. af flygtningene og indvandrerne, at de helt sikkert eller 

sandsynligvis vil gøre noget aktivt for at møde danskere personligt. Blandt 

danskere i alderen 16 til 50 år er andelen, der vil gøre noget aktivt for at møde 

flygtninge og indvandrere, 50 pct. 

På europæisk plan er der foretaget en række undersøgelser af majoritetsbefolkningernes 

holdninger til indvandrere. I 1999 blev der gennemført en værdiundersøgelse 

i 31 europæiske lande 16 , der bl.a. belyser de europæiske majoritetsbefolkningers 

holdninger til at have naboer med anden etnisk baggrund, og til at 

indvandrere bevarer deres kultur (skikke og traditioner) 17 . Resultaterne af værdiundersøgelsen 

fremgår af tabel 7.10. 

15 

Dansk Flygtningehjælp, “Halvdelen af danskerne gør noget for integrationen”, Artikel 1a, Flygtningepolitisk 

Nyhedsbrev fra Dansk Flygtningehjælp, 02/2005. 

16 

Peter Gundelach (red.), “Danskernes særpræg”, Hans Reitzels Forlag, 2004. 

17 Undersøgelsen omfatter i alt ca. 40.000 interview. 


Tabel 7.10: Europæiske majoritetsbefolkningers holdning til 

naboer med anden etnisk baggrund og fastholdelse af indvandreres 

kultur, baseret på værdiundersøgelsen 1999 

Modvilje mod naboer fra forskellige etniske grupper (1 

er størst modvilje, og 31 er mindst modvilje) 1 

Indvandrere skal bevare deres skikke og traditioner (1 er 

mest uenig, og 31 er mest enig) 2 

Ungarn 1 Østrig 1 

Litauen 2 Tyskland 2 

Slovakiet 3 Danmark 3 

Rumænien 4 Frankrig 4 

Grækenland 5 Island 5 

Bulgarien 6 Belgien 6 

Polen 7 Holland 7 

Hviderusland 8 Slovenien 8 

Estland 9 Tjekkiet 9 

Italien 10 Finland 10 

Malta 11 Ungarn 11 

Ukraine 12 Sverige 12 

Kroatien 13 Litauen 13 

Slovenien 14 Slovakiet 14 

Finland 15 Rusland 15 

Belgien 16 UK 16 

Rusland 17 Ukraine 17 

Tjekkiet 18 Letland 18 

Frankrig 19 Polen 19 

UK 20 Hviderusland 20 

Irland 21 Portugal 21 

Spanien 22 Spanien 22 

Østrig 23 Estland 23 

Portugal 24 Malta 24 

Luxembourg 25 Irland 25 

Letland 26 Luxembourg 26 

Tyskland 27 Italien 27 

Danmark 28 Kroatien 28 

Holland 29 Bulgarien 29 

Sverige 30 Rumænien 30 

Island 31 Grækenland 31 

Kilde: Hans Jørgen Nielsen, “De etniske minoriteter”, i “Danskernes særpræg” (red. Peter Gundelach), Hans Reitzels 

Forlag, 2004. Data baserer sig på værdiundersøgelsen fra 1999. 

1 I undersøgelsen er de adspurgte blevet spurgt, om de nødigt vil have personer af anden race, jøder, muslimer, indvan- 

drere og sigøjnere til nabo. Landene er rangeret på en skala fra 1 til 31, hvor 1 er udtryk for størst modvilje mod samlet 

set at have disse folk til nabo, og 31 er udtryk for mindst modvilje. 

2 I undersøgelsen er de adspurgte blevet spurgt, hvorvidt samfundet er bedst tjent med, at indvandrere bevarer deres 

skikke og traditioner, eller hvorvidt samfundet er bedst tjent med, at indvandrere ikke fastholder deres skikke og tradi- 

tioner, men i stedet overtager de traditioner, der er i landet. Landene er rangeret på en skala fra 1 til 31, hvor 1 er 

mest uenig i, at indvandrere skal bevare deres skikke og traditioner, og 31 er mest enig. 

129

Tabellen viser, at blandt de 31 europæiske befolkninger har befolkningen i Danmark 

den fjerde mindst modvillige holdning til at have folk af anden race, jøder, 

muslimer, indvandrere og sigøjnere til nabo. Danskerne er således blandt de mest 

åbne befolkninger i Europa, hvad angår spørgsmålet om at have etniske naboer. 

Det skal dog samtidig bemærkes, at Danmark er blandt de lande, der i størst omfang 

mener, at indvandrere ikke skal fastholde deres skikke og traditioner, men i 

stedet skal overtage de traditioner, der er i det pågældende land. 

Det Europæiske Center for Overvågning af Racisme og Fremmedhad (EUMC) har 

endvidere i foråret 2005 udgivet en rapport 18 , der omhandler majoriteternes 

holdning til minoriteterne i EU’s medlemslande. Rapporten er baseret på Eurobarometers 

meningsmålingsundersøgelser fra 1997, 2000 og 2003. 

Eurobarometers meningsmålinger viser, at ca. en fjerdedel af majoritetsbefolkningerne 

i EU’s medlemslande udtrykte modvilje over for et multikulturelt samfund 

i både 1997 og 2003. I Danmark er modviljen imidlertid blevet mindre med 

tiden, og fra at være blandt landene med størst modvilje over for et multikulturelt 

samfund lå Danmark i 2003 under det europæiske gennemsnit, idet 22 pct. af 

danskerne i 2003 udtrykte modvilje over for et multikulturelt samfund 19 . 

De ovenfor nævnte internationale undersøgelser og rapporter skal imidlertid tolkes 

med varsomhed, da det er meget vanskeligt at måle majoritetsbefolkningernes 

holdninger til indvandrere, og da landenes placering i forhold til hinanden 

derfor afhænger meget af, hvilke spørgsmål der er stillet i undersøgelserne. 

18 

European Monitoring Centre on Racism and Xenophobia, “Majorities’ Attitudes Towards Minorities: 

Key Findings from the Eurobarometer and the European Social Survey”, 2005. 

19 

De interviewede i meningsmålingen blev bedt om at svare på, om de var enige eller uenige i, at det 

er godt for et hvilket som helst samfund at være sammensat af folk fra forskellige kulturer, racer og 

religioner. Endvidere blev de spurgt om, hvorvidt de mener, at den kulturelle og religiøse mangfoldighed 

styrker deres land. 


8. Politisk deltagelse 


Et af Tænketankens mål for vellykket integration i det danske samfund er, at udlændinge 

i samme grad som danskere skal deltage i det politiske liv. Det vil give 

den enkelte mulighed for at opnå indflydelse på egne forhold og udviklingen i 

samfundet generelt. 

Der foreligger desværre meget lidt forskning om udlændinges valgdeltagelse ved 

kommunal- og folketingsvalgene. Der er foretaget en række analyser af valgene i 

1997 og 2001, men ikke af valgene i 2005, hvilket gør det vanskeligt at følge udviklingen 

frem til nu. Derudover var valget i 2001 særligt, idet der både blev afholdt 

kommunal- og folketingsvalg samme dag, hvilket formodes at have påvirket 

udviklingen fra 1997-valget til 2001-valget. 

Med udgangspunkt i de eksisterende undersøgelser må det konstateres, at målet 

om, at udlændinge deltager i det politiske liv på lige fod med danskere, ikke er 

indfriet, men at udviklingen går i den rigtige retning. 

Der er således fortsat stor forskel på udlændinges og danskeres valgdeltagelse. 

For udlændinge med dansk statsborgerskab er der sket en stigning i andelen af 

personer, der stemte til kommunalvalget i København og Århus i 2001 i forhold til 

kommunalvalget i 1997. Der ses dog ikke en tilsvarende udvikling blandt udlændinge 

fra tredjelande 1 med udenlandsk statsborgerskab, hvor valgdeltagelsen ved 

kommunalvalget i Københavns og Århus Kommuner er faldet fra 1997 til 2001. I 

2001 var der ved kommunalvalget i de to kommuner en forskel i stemmeprocenten 

mellem danskere og udlændinge fra tredjelande med udenlandsk statsborgerskab 

på mellem 45 og 50 procentpoint. 

At udlændinge med dansk statsborgerskab i højere grad deltager i kommunalvalget 

end udlændinge med udenlandsk statsborgerskab, kan være et udtryk for, at 

de, der har dansk statsborgerskab, også har en større interesse i at deltage i det 

132 KAPITEL 8. POLITISK DELTAGELSE

politiske liv. Samtidig har udlændinge med dansk statsborgerskab ofte også opholdt 

sig længere tid i Danmark, hvilket kan have indflydelse på graden af deltagelse 

i det politiske liv. 

Ud over valgdeltagelsen er det interessant at se på udviklingen i antallet af udlændinge, 

der er valgt ind i kommunalbestyrelser, amtsråd/regionsråd og i Folketinget, 

idet dette ligeledes siger noget om udlændinges politiske deltagelse. Antallet 

af udlændinge i kommunalbestyrelser, amtsråd/regionsråd og i Folketinget 

har været stigende siden 1981. Udlændinges repræsentation, dvs. andelen af 

indvandrere og efterkommere i kommunalbestyrelserne i forhold til deres andel 

af de valg- og stemmeberettigede, er forøget lidt fra 2001 til 2005, mens repræsentationen 

i Folketinget fra 2001 til 2005 er blevet lidt lavere. 

Det fremgår af dette kapitel, at udlændinges samlede valgdeltagelse i Danmark 

er højere end i lande som Norge og Holland. Den højere valgdeltagelse kan ses 

som et udtryk for, at udlændinge føler sig integreret i det danske samfund og 

deltager i det politiske liv. Udlændinge stemmer dog stadig i langt mindre omfang 

end den samlede befolkning i Danmark. 

8.2 Indvandreres og efterkommeres rettigheder omkring valg 

Danske statsborgere med fast bopæl i Danmark kan, fra de er 18 år, stille op 

samt stemme til Folketinget. Derudover kan EU-statsborgere samt norske og islandske 

statsborgere med fast bopæl i kommunen stille op samt stemme til amtsråds-/regionsråds- 

og kommunalvalg. Udenlandske statsborgere, der har haft fast 

bopæl i Danmark i de sidste tre år forud for valgdagen, har ligeledes ret til at 

stille op samt stemme til amtsråds-/regionsråds- og kommunalvalg. En oversigt 

over, hvem der er stemme- og valgberettigede i Danmark til centrale repræsentative 

organer, fremgår af faktaboks 8.1. 

1 Tredjelande er lande uden for Norden, EU og Nordamerika. 

133

Faktaboks 8.1: Stemme- og valgberettigede til repræsentative 

organer 

Organer Niveau Stemme- og valgberettigede 

Europa-Parlamentet Supra-nationalt Danske statsborgere med fast bopæl i 

Danmark eller et andet EU-land og EUstatsborgere 

med fast bopæl i Danmark, 

der mindst er 18 år. 

Folketinget Nationalt Danske statsborgere med fast bopæl i 

Danmark, der mindst er 18 år. 

Amtsråd/regionsråd 

og kommunalbestyrelser 

134 KAPITEL 8. POLITISK DELTAGELSE 

Lokalt Danske og EU-statsborgere samt norske 

og islandske statsborgere med fast bopæl 

i kommunen, der mindst er 18 år, 

og øvrige udenlandske statsborgere 

med fast bopæl i kommunen, der 

mindst er 18 år og har haft fast bopæl i 

Danmark i de sidste tre år forud for 

valgdagen. 

Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside, www.im.dk. 

Note: Enkelte personer i den beskrevne personkreds kan være undtaget fra at være stemme- og valgbe- 

rettigede. 

Derudover gælder det, at alle indbyggere i Danmark kan påberåbe sig tale- og 

forsamlingsfrihed og danne selvstændige foreninger mv. 

Det fremgår af faktaboks 8.2, hvordan udlændinge kan opnå dansk statsborgerskab, 

hvilket fx giver mulighed for at stemme og stille op til folketingsvalg.

Faktaboks 8.2: Hvordan opnår man dansk statsborgerskab? 

Reglerne for, hvornår man kan opnå dansk statsborgerskab ved lov, blev senest 

ændret i 2005. Personer, der søger om dansk statsborgerskab, skal som udgangspunkt 

have permanent opholdstilladelse, have haft uafbrudt ophold i 

Danmark i ni år og have bestået en danskprøve og en indfødsretsprøve (for nordiske 

statsborgere er kravet to år, for flygtninge og statsløse otte år og for ægtefæller 

til danske statsborgere er kravet mellem seks og otte år, alt efter hvor 

længe ægteskabet har varet). 

Derudover må personen ikke have forfalden gæld til det offentlige (inden for 

visse gældstyper) og skal desuden være selvforsørgende, dvs. at personen ikke 

må modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. Det 

er endvidere en betingelse, at personen opgiver sit tidligere statsborgerskab 

(der er dog undtagelser, hvor det er muligt at have dobbelt statsborgerskab). 

Ansøgere, der er dømt for alvorlig kriminalitet, er udelukket fra at få dansk 

statsborgerskab, og andre ansøgere, der har været straffet, kan først opnå 

dansk statsborgerskab efter en karenstid. 

Endelig skal ansøgeren underskrive en tro og love-erklæring, hvor ansøgeren 

“lover troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund og erklærer 

at ville overholde dansk lovgivning og respektere grundlæggende danske retsprincipper”. 

Kilde: Cirkulæreskrivelse nr. 9 af 12. januar 2006 om naturalisation. 

8.3 Indvandreres og efterkommeres valgdeltagelse 

I det følgende beskrives udviklingen i valgdeltagelsen blandt indvandrere og efterkommere 

med dansk statsborgerskab ved folketingsvalgene i 1998 og 2005. 

Dernæst ses på udviklingen i valgdeltagelsen blandt både danske og udenlandske 

statsborgere ved kommunalvalgene i 1997, 2001 og 2005. 

Valgdeltagelsen ved folketingsvalgene i 1998 og 2005 

I en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet fra 2000 2 blev valgdeltagelsen til 

folketingsvalget i 1998 blandt udvalgte oprindelseslandegrupper undersøgt. 

Blandt danske statsborgere med oprindelse i Tyrkiet, Det tidl. Jugoslavien og Pakistan 

— som havde opholdt sig i Danmark i ca. 20 år — var valgdeltagelsen henholdsvis 

79, 80 og 83 pct. ved valget i 1998. Disse tre grupper havde således en 

høj valgdeltagelse, som dog var mindre end hele befolkningens valgdeltagelse, 

som var på 86 pct. 

2 Garbi Schmidt og Vibeke Rasmussen, “20 år i Danmark”, Socialforskningsinstituttet, 2000. 

135

Der er ikke foretaget en lignende undersøgelse af folketingsvalgene i 2001 og 

2005. Catinét Research har i stedet for Tænketanken i 1. halvår af 2005 interviewet 

omkring 1.000 udlændinge fra udvalgte ikke-vestlige lande om bl.a. deres 

valgdeltagelse ved folketingsvalget den 8. februar 2005, jf. tabel 8.1. 

Tabel 8.1: Valgdeltagelsen ved folketingsvalget i 2005 blandt 

indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige lande 


Stemmeberettigede Andel af de stemmeberettigede, 

der henholdsvis 

Lande Ja Nej Ved ikke/vilikke 

svare 

Stemte Ikke stemte 

Tyrkiet 58 % 41 % 2 % 84 % 16 % 

Pakistan (70 %) (27 %) (3 %) (73 %) (27 %) 

Det tidl. Jugoslavien 45 % 55 % 0 % (74 %) (26 %) 

Irak (30 %) (67 %) (3 %) (76 %) (24 %) 

Iran (77 %) (21 %) (3 %) (81 %) (19 %) 

Somalia (31 %) (68 %) (1 %) — — 

Libanon/Palæstina/ 

Statsløse 

(73 %) (25 %) (2 %) (81 %) (19 %) 

I alt 54 % 44 % 2 % 78 % 22 % 

Kilde: Catinét Research for Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, ”Omni- 

busundersøgelsen for 1. halvår 2005”, 2005. 

Note: En “—” i tabellen betyder, at grundlaget for procentberegningen er under 25, og en parentes om 


I undersøgelsen svarer 54 pct., at de havde stemmeret til folketingsvalget i 2005. 

Kun 30 pct. af personerne fra Irak og 31 pct. af personerne fra Somalia er dog 

stemmeberettigede. Blandt alle stemmeberettigede havde 78 pct. stemt til folketingsvalget 

i 2005. Den højeste stemmeprocent var blandt tyrkerne, hvor 84 

pct. af de stemmeberettigede havde stemt. Derudover havde 81 pct. af de stemmeberettigede 

iranere og libanesere/palæstinensere/statsløse stemt til folketingsvalget. 

Valgdeltagelsen for hele befolkningen i Danmark var til sammenligning 

på 85 pct.

Valgdeltagelse ved kommunalvalgene i 1997 og 2001 

Der foreligger i dag flere oplysninger om indvandreres og efterkommeres valgdeltagelse 

ved kommunalvalgene i 1997 og 2001, end der foreligger om folketingsvalgene. 

Lise Togeby har således sammen med Jørgen Elklit, Palle Svensson og 

Birgit Møller 3 bl.a. undersøgt udlændinges valgdeltagelse. Resultaterne herfra 

gengives i de følgende afsnit. 

Det bemærkes, at valget i 2001 var særligt på den måde, at der både blev afholdt 

kommunalvalg og folketingsvalg på samme dag. At disse to valg blev afholdt 

samtidig, formodes at have indflydelse på valgdeltagelsen til både kommunal- og 

folketingsvalget. Eksempelvis steg valgdeltagelsen ved kommunalvalget blandt 

danskere i Københavns Kommune fra 61 pct. til 82 pct. Den megen fokus på folketingsvalget 

kan fx have medført, at personer med udenlandsk statsborgerskab, 

som kun kunne stemme til kommunalvalget, valgte at blive hjemme. Derimod kan 

valgdeltagelsen til kommunalvalget blandt udlændinge med dansk statsborgerskab 

være forøget, når der samtidig blev afholdt folketingsvalg, hvor stemmeprocenten 

generelt er højere end til kommunalvalget. Det kan ikke afgøres med 

sikkerhed, i hvor høj grad udviklingen i valgdeltagelsen fra 1997 til 2001 skyldes, 

at der blev afholdt valg til både kommunerne og til Folketinget på samme dag. 

Af tabel 8.2 og 8.3 fremgår valgdeltagelsen ved kommunalvalget i Københavns og 

Århus Kommuner i 1997 4 og 2001 for henholdsvis danske og udenlandske statsborgere 

fordelt på oprindelsesland. 

Tabel 8.2 viser, at danskere og udlændinge fra tredjelande med dansk statsborgerskab 

fortsat har en forskellig valgdeltagelse. Både i Københavns og Århus Kommuner 

er forskellen på 21 procentpoint. Det fremgår dog, at der er en fremgang i 

valgdeltagelsen fra 1997 til 2001 for alle oprindelseslandegrupper med dansk 

statsborgerskab. I Københavns Kommune var fremgangen blandt personer fra 

3 

Lise Togeby, “Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter”, Aarhus Universitetsforlag, 2003, og 

Jørgen Elklit m.fl., “Gensyn med Sofavælgerne”, Aarhus Universitetsforlag, 2005. 

4 

Der foreligger kun opgørelser for udlændinges valgdeltagelse ved kommunalvalget i 1997 for Københavns 

og Århus Kommuner, hvilket er årsagen til at ikke flere kommuner indgår i dette kapitel. 

137

tredjelande med dansk statsborgerskab 11 procentpoint, og i Århus Kommune var 

fremgangen på 12 procentpoint. 

Tabel 8.2: Valgdeltagelsen ved kommunalvalget i Københavns 

og Århus Kommuner i 1997 og 2001 blandt danske statsborgere 

Oprindelsesland 

Københavns Kommune Århus Kommune 

1997 2001 Udvikling 

1997-2001 

i pct.-point 



1997-2001 

i pct.-point 

Danmark 61 % 82 % + 21 72 % 88 % + 16 

Norden, EU, 

Nordamerika 

58 % 76 % + 18 70 % 84 % + 14 

Tredjelande 50 % 61 % + 11 55 % 67 % + 12 

Udvalgte tredjelande 

- Tyrkiet 57 % 64 % + 7 70 % 81 % + 11 

- Irak 44 % 61 % + 17 40 % 60 % + 20 

- Libanon 36 % 45 % + 9 46 % 49 % + 3 

- Somalia — 62 % — — 77 % — 

- Iran 50 % 65 % + 15 53 % 66 % + 13 

- Polen 1 

48 % 69 % + 21 53 % 73 % + 20 

- Vietnam 29 % 51 % + 22 44 % 63 % + 19 

- Marokko 48 % 55 % + 7 48 % 68 % + 20 

Kilde: Jørgen Elklit m.fl. “Gensyn med Sofavælgerne”, Aarhus Universitetsforlag, 2005. 

1 Polen er medtaget i tabellen, idet landet på opgørelsestidspunktet var et tredjeland. 

Note: En “—” i tabellen betyder, at grundlaget for procentberegningen er under 100. 

Af tabel 8.3 fremgår det, at der ikke var en tilsvarende udvikling blandt udenlandske 

statsborgere, idet den samlede valgdeltagelse er faldet fra 1997 til 2001 

både i Københavns og Århus Kommuner. Undtagelsen er dog en markant fremgang 

blandt personer fra Somalia i Københavns Kommune fra 1997 til 2001. Tabellen 

viser endvidere, at der er en endnu større forskel på valgdeltagelsen mellem danskere 

og udenlandske statsborgere fra tredjelande end blandt danskere og danske 

statsborgere fra tredjelande. Forskellen er i 2001 på mellem 45 og 50 procentpoint 

i Århus og Københavns Kommuner.

Tabel 8.3: Valgdeltagelsen ved kommunalvalget i Københavns 

og Århus Kommuner i 1997 og 2001 for danskere samt for 

udenlandske statsborgere 

Københavns Kommune Århus Kommune 

Oprindelsesland 1997 2001 Udvikling 

1997-2001 

i pct.-point 


1997-2001 

i pct.-point 

Danmark 61 % 82 % + 21 72 % 88 % + 16 

Udenlandske statsborgere fra 

Norden, EU, 

Nordamerika 

31 % 33 % + 2 46 % 46 % 0 

Tredjelande 35 % 32 % - 3 50 % 43 % - 7 

Udvalgte tredjelande 

- Tyrkiet 45 % 39 % - 6 74 % 70 % - 4 

- Irak 39 % 32 % - 7 45 % 30 % - 15 

- Libanon 21 % 16 % - 5 43 % 24 % - 19 

- Somalia 28 % 44 % + 16 54 % 48 % - 6 

- Iran 34 % 27 % - 7 40 % 35 % - 5 

- Polen 1 

27 % 28 % + 1 32 % 35 % + 3 

- Vietnam 19 % 25 % + 6 42 % 32 % - 10 

- Marokko 32 % 32 % 0 — — 

Kilde: Jørgen Elklit m.fl., “Gensyn med Sofavælgerne”, Aarhus Universitetsforlag, 2005. 

1 Polen er medtaget i tabellen, idet landet på opgørelsestidspunktet var et tredjeland. 

En “ —” i tabellen betyder, at grundlaget for procentberegningen er under 100. 

Sammenholdes de to tabeller, fremgår det, at valgdeltagelsen i de to kommuner 

er meget højere for de stemmeberettigede danske statsborgere fra tredjelande 

end for de stemmeberettigede udenlandske statsborgere fra tredjelande. I 2001 

var der i Københavns Kommune en forskel i stemmeprocenten for personer fra 

tredjelande med henholdsvis dansk statsborgerskab og udenlandsk statsborgerskab 

på 29 procentpoint. I Århus Kommune var forskellen i valgdeltagelsen i 2001 

mellem danske og udenlandske statsborgere fra tredjelande på 24 procentpoint. 

Valgdeltagelsen er ifølge Lise Togeby generelt højere i mindre provinsbyer og 

omegnskommuner til København end i de store provinsbyer og i Københavns Kommune. 

Københavns og Århus Kommuner giver således ikke nødvendigvis et indtryk 

139

af udviklingen i valgdeltagelsen i andre kommuner. Én af årsagerne til, at valgdeltagelsen 

varierer så meget mellem oprindelseslandene, kan være, at der i 

nogle områder sker en kollektiv mobilisering af enkelte grupper, fx inden for tyrkiske 

netværk i områder, hvor tyrkiske kandidater har været opstillet. 

Efterkommere stemmer generelt oftere end indvandrere, men forskellen varierer 

meget mellem oprindelseslandene. Eksempelvis er der blandt de tyrkiske efterkommere 

i alderen 18 til 29 år 6 procentpoint flere, der stemmer, end blandt de 

tyrkiske indvandrere i samme alder. Forskellen på valgdeltagelsen blandt efterkommere 

og indvandrere fra Pakistan i samme alder er 11 procentpoint og 13 

procentpoint for personer fra Det tidl. Jugoslavien. 

Blandt personer med udenlandsk statsborgerskab fra tredjelande stemmer mænd 

og kvinder lige meget. Blandt de unge er der dog en overvægt af kvinder, der 

stemmer, i forhold til mændene (4 procentpoint). 

Sammenfattende viser analyserne af indvandreres og efterkommeres valgdeltagelse, 

at det har stor betydning for valgdeltagelsen, om udlændingen har opnået 

dansk statsborgerskab. Det kan bl.a. skyldes, at disse personer har opholdt sig 

længere tid i Danmark, taler bedre dansk og overordnet er bedre integrerede i 

samfundet end personer med udenlandsk statsborgerskab. Derudover har faktorer 

som alder, uddannelse og oprindelsesland betydning for valgdeltagelsen blandt 

udlændinge. 

Valgdeltagelsen ved kommunalvalget samt folketingsvalget i 2005 

Der er ikke foretaget analyser af udlændinges valgdeltagelse ved kommunalvalget 

i 2005. For at få en indikation af udviklingen fra valget i 1997 til 2005 fremgår 

af tabel 8.4 stemmeprocenten på udvalgte afstemningssteder, hvor der bor 

relativt mange indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. 


Tabel 8.4: Stemmeprocenten ved kommunalvalget i 1997, 

2001 og 2005 ved udvalgte afstemningssteder med en høj andel 

af udlændinge fra ikke-vestlige lande 

Kommune Område Afstemningssted Stemmepct. 

1997 

København Mjølnerparken 11. Nord Rådmandsgade 

Skole 

Hvidovre Avedøre Stationsby 

Stemmepct. 

2001 

Stemmepct. 

2005 

55 % 71 % 57 % 

Avedøre Bibliotek 59 % 77 % 57 % 

Brøndby Søholt Søholtskolen 65 % 77 % 57 % 

Høje Taastrup Taastrupgård Selsmoseskolen 59 % 77 % 56 % 

Odense Vollsmose Humlehaveskolen 60 % 60 % 56 % 

Vejle Finlandsparken Nørremarksskolen 69 % 83 % 67 % 

Århus Gellerupparken Nordgårdshallen, 

Brabrand 

Stemmeprocenten for hele befolkningen 

på landsplan 

62 % 68 % 54 % 

70 % 85 % 69 % 

Kilde: www.kl.dk, www.kmdvalg.dk og valgbøgerne for 1997-valget fra de pågældende kommuner. 

Note: Pr. 1. januar 2004 var omkring 90 pct. af beboerne i Mjølnerparken indvandrere og efterkomme- 

re fra ikke-vestlige lande, i Taastrupgård var andelen på omkring 70 pct., i Vollsmose på omkring 65 

pct., i Finlandsparken på omkring 60 pct. og i Gellerupparken på omkring 85 pct. 

Det fremgår af tabellen, at stemmeprocenten er faldet lidt fra 1997- til 2005valget 

på stort set alle de udvalgte afstemningssteder. Dette siger ikke noget entydigt 

om stemmeprocenten blandt indvandrere og efterkommere i områderne, 

idet årsagen til den faldende stemmeprocent kan være, at der er sket et fald i 

udlændinges valgdeltagelse, men f.eks. også kan være, at andelen af udlændinge 

i områderne er forøget. Stigningen i valgdeltagelsen ved valget i 2001 må formodes 

at skyldes, at valget i 2001 som tidligere nævnt var særligt, idet der blev afholdt 

kommunal- og folketingsvalg samme dag. 

Tabel 8.5 viser tilsvarende udviklingen i valgdeltagelsen ved folketingsvalgene fra 

1998 til 2005 på udvalgte afstemningssteder, hvor der bor relativt mange udlændinge. 

Her er udviklingen i stemmeprocenten, med få undtagelser, mere stabil 

fra 1998 til 2005. 

141

Tabel 8.5: Stemmeprocenten ved folketingsvalg i 1998, 2001 

og 2005 ved udvalgte afstemningssteder med en høj andel af 

udlændinge fra ikke-vestlige lande 

Kommune Område Afstemningssted Stemmepct. 

1998 

København Mjølnerparken 11. Nord, Rådmandsgade 

Skole 

Hvidovre Avedøre Stationsby 


Stemmepct. 

2001 

Stemmepct. 

2005 

81 % 80 % 80 % 

Avedøre Bibliotek 81 % 83 % 83 % 

Brøndby Søholt Søholtskolen 83 % 83 % 80 % 

Høje Taastrup Taastrupgård Selsmoseskolen 80 % 81 % 74 % 

Odense Vollsmose Center 

Øst/Humlehaveskolen 

74 % 67 % 72 % 

Vejle Finlandsparken Nørremarksskolen 84 % 86 % 84 % 

Århus Gellerupparken Nordgårdshallen, 

Brabrand 

Stemmeprocenten for hele befolkningen på landsplan 

79 % 77 % 77 % 

86 % 87 % 85 % 

Kilde: www.im.dk, www.kmdvalg.dk og valgbøgerne for 1998-valget fra de pågældende kommuner. 

Note: Pr. 1. januar 2004 var omkring 90 pct. af beboerne i Mjølnerparken indvandrere og efterkom- 

mere fra ikke-vestlige lande, i Taastrupgård var andelen på omkring 70 pct., i Vollsmose på omkring 

65 pct., i Finlandsparken på omkring 60 pct. og i Gellerupparken på omkring 85 pct. 

Note: Beboerne i Vollsmose stemte i 1998 ved Center Øst og i de andre år på Humlehaveskolen. 

Ved både kommunal- og folketingsvalg ligger stemmeprocenten på de udvalgte 

afstemningssteder under stemmeprocenten for hele befolkningen på landsplan. 

Stemmeprocenten er dog både på landsplan og på de enkelte udvalgte afstemningssteder 

højere ved folketingsvalg end ved kommunalvalg. Dette resultat kunne 

underbygge, at udlændinge med dansk statsborgerskab har en højere og mere 

stabil valgdeltagelse end udlændinge med udenlandsk statsborgerskab, idet kun 

udlændinge med dansk statsborgerskab kan deltage i folketingsvalg. 

Valgdeltagelsen blandt udlændinge i andre lande 

Valgdeltagelsen blandt udlændinge i andre lande adskiller sig i forhold til niveauet 

i Danmark. På grund af forskellige valgsystemer og regler for, fx hvem der er

stemmeberettigede mv., er det dog ikke så ligetil at forklare årsagerne til forskellene 

i valgdeltagelsen på tværs af lande. 

Tabel 8.6: Valgdeltagelsen i udvalgte lande til kommunalvalg 

Land Nationale statsborgere 

fra tredjelande 

Udenlandske statsborgere 

fra tredjelande 

Danmark 1 , 2001 68 % 47 % 

Norge 2 , 2003 36 % 25 % 

Holland 3 , 1998 mellem 21 og 39 % 

Kilde: Jørgen Elklit m.fl., “Gensyn med Sofavælgerne”, Aarhus Universitetsforlag, 2005. 

1 Tallet er estimeret, idet undersøgelsen kun baserer sig på 25 kommuner . 

2 Tallene omfatter personer fra ikke-vestlige lande. 

3 Tallene er ikke særskilt opgjort for nationale og udenlandske statsborgere, men omfatter de største 

etniske grupper. 

Som det fremgår af tabel 8.6, var den estimerede samlede valgdeltagelse for 

danske statsborgere med oprindelse i tredjelande ved kommunalvalget i 2001 på 

68 pct., mens udenlandske statsborgere med oprindelse i tredjelande havde en 

estimeret valgdeltagelse på 47 pct. 5 Til sammenligning var valgdeltagelsen i Norge 

i 2003 på 36 pct. blandt norske statsborgere fra ikke-vestlige lande og 25 pct. 

blandt udenlandske statsborgere fra ikke-vestlige lande. 6 I Holland varierede 

valgdeltagelsen i 1998 mellem 21 pct. og 39 pct. for de største etniske grupper 

(uanset statsborgerskab). Valgdeltagelsen blandt udlændinge i Danmark er ifølge 

sammenligningen i tabel 8.6 højere end i de andre lande. 

8.4 Indvandreres og efterkommeres repræsentation i Folketinget, kommunalbestyrelser 

og amtsråd/regionsråd 

For at undersøge, om udlændinge deltager i det politiske liv i samme grad som 

danskere, er det ligeledes centralt at se på udlændinges repræsentation i kommunalbestyrelser, 

amtsråd/regionsråd og Folketinget i Danmark. Af tabel 8.7 

fremgår udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere fra tredjelande, 

5 

I analysen indgår data fra 25 kommuner. Ud fra disse oplysninger estimeres en samlet valgdeltagelse 

for hele landet. 

6 

Det skal bemærkes, at valgdeltagelsen i Norge generelt er lavere end i Danmark. 

143

der er valgt ind i enten kommunalbestyrelser, amts- eller regionsråd eller Folketinget 

i perioden 1981 til 2005. 

Tabel 8.7: Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere 

fra tredjelande indvalgt i kommunalbestyrelser, amtsråd/regionsråd 

eller Folketinget i perioden 1981 til 2005 


1981 1985 1989 1993 1997/98 2001 2005 

Kommunalbestyrelser 3 7 12 15 24 51 67 

Amtsråd/regionsråd 0 0 1 1 2 2 0 

Folketinget 0 0 0 0 0 1 

2 3 

Kilde: Lise Togeby, “Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter”, Aarhus Universitetsforlag, 2003. 

Dog ikke tallene for 2005, som er oplysninger fra journalist Ole Stig Andersen i Politiken den 19. no- 

vember 2005. 

1 Én suppleant i seks måneder. 

Det fremgår af tabellen, at der først ved valget i 2001 blev valgt to personer fra 

tredjelande ind i Folketinget, som blev forøget til tre i 2005. Derudover sad der i 

amtsrådene i 2001 kun to personer med oprindelse i tredjelande. Ved valget til 

regionsrådene i november 2005 blev ingen udlændinge valgt ind. Udviklingen for 

kommunalbestyrelserne er mere positiv, idet der ved valget i 2001 blev valgt 51 

udlændinge fra tredjelande ind i kommunalbestyrelserne mod tre personer tyve 

år tidligere. I 2005 blev der valgt 67 personer fra tredjelande, hvilket var meget 

positivt set i lyset af, at der var færre kommunalbestyrelsespladser, der skulle 

besættes pga. kommunalreformen. 

For at kunne vurdere om ovenstående antal personer er repræsentative for gruppen 

af udlændinge, vises i tabel 8.8 andelen af indvandrere og efterkommere fra 

tredjelande blandt de valgte og blandt de valg- og stemmeberettigede i 2001 og 

2005. Tabellen viser, at gruppen i 2001 og 2005 er stærkt underrepræsenteret i 

kommunalbestyrelserne, idet personer fra tredjelande i 2001 udgør 1,1 pct. af de 

valgte, men 3,5 pct. af de valg- og stemmeberettigede. I 2005 var de tilsvarende 

tal 2,7 pct. og 5,0 pct. Repræsentationen er således blevet forbedret lidt fra 

2001 til 2005.

Udlændinge er ligeledes underrepræsenterede i amtsrådene, hvor de to repræsentanter 

i 2001 udgør 0,5 pct. af de valgte, mens gruppen udgør 2,9 pct. af de 

valg- og stemmeberettigede 7 . Ved 2005-valget blev der ikke valgt indvandrere og 

efterkommere fra tredjelande ind i regionsrådene, og repræsentationen er her 

således blevet lavere. 

For Folketinget er repræsentationen blevet lidt lavere fra 2001 til 2005, idet de 

to repræsentanter i 2001 udgør 1,1 pct. af de valgte, mens gruppen udgør 1,5 

pct. af de valg- og stemmeberettigede. I 2005 udgør de tre repræsentanter 1,7 

pct., mens gruppen er vokset til at udgøre 2,5 pct. af de valg- og stemmeberettigede. 

Sammenlignes udviklingen i repræsentationen i kommunalbestyrelserne over tid, 

er indvandreres og efterkommeres repræsentation i kommunalbestyrelserne faldet 

fra 1993 til 1997 og stagneret fra 1997 til 2001 8 . Fra 2001 til 2005 sker der 

som før nævnt en lille forøgelse af repræsentationen på den målte måde (fra 

0,31 til 0,54) blandt de valgte til kommunalbestyrelserne, mens repræsentationen 

i Folketinget er blevet lidt lavere i samme periode (fra 0,73 til 0,68). 

7 

Der er færre valg- og stemmeberettigede personer til amtsrådsvalgene end til kommunalvalgene, idet 

indbyggerne i Københavns og Frederiksberg Kommuner ikke deltager i amtsrådsvalgene, men deltager i 

kommunalvalgene. 

8 

Se mere herom i Lise Togeby, “Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter”, Aarhus Universitetsfor- 

lag, 2003. 

145

Tabel 8.8: Andelen af indvandrere og efterkommere fra tredjelande 

blandt valgte og blandt valg- og stemmeberettigede i 

2001 og 2005 

Kommunalvalg 


Amtsråds-/ 

regionsrådsvalg 

Folketingsvalg 

2001 2005 2001 2005 2001 2005 

Udlændinges andel af de valgte 1,1 % 2,7 % 0,5 % 0,0 % 1,1 % 1,7 % 

Udlændinges andel af de valg- 

og stemmeberettigede 

Udlændinges repræsentation 1 

3,5 % 5,0 % 2,9 % 5,0 % 1,5 % 2,5 % 

0,31 0,54 0,17 0,00 0,73 0,68 

Kilde: 2001-tallene er fra Lise Togeby, “Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter”, Aarhus Univer- 

sitetsforlag, 2003, mens 2005-tallene er egne beregninger på baggrund af Lise Togebys metode. 

1 Udlændinges repræsentation er beregnet som udlændinges andel af de valgte divideret med udlæn- 

dinges andel af de valg- og stemmeberettigede. Der er tale om underrepræsentation, når det beregnede 

tal er under 1. 

Ifølge Lise Togeby 9 er årsagen til underrepræsentationen i kommunalbestyrelserne 

især den skæve bosætning. Der bor meget få udlændinge fra tredjelande i de 

mindre landkommuner, hvor en stor del af det samlede antal kommunalbestyrelsesmedlemmer 

vælges. I mange kommuner, herunder især Københavns Kommune, 

er udlændinge fra tredjelande derimod overrepræsenteret i forhold til antallet 

af stemmeberettigede. Som det fremgår af tabel 8.9 udgør udlændinges repræsentation 

i Københavns Borgerrepræsentation i 2001 15 pct., mens de kun 

udgør 9 pct. af de stemmeberettigede. 

9 Lise Togeby, “Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter”, Aarhus Universitetsforlag, 2003.

Tabel 8.9: Andelen af indvandrere og efterkommere fra tredjelande 

blandt valgte i kommunalbestyrelser og blandt valg- 

og stemmeberettigede i udvalgte kommuner i 2001 

Antal valgte udlændinge 

Udlændinges andel 

af de valgte 

Udlændinges andel 

af de valg- og 

stemmeberettigede 

København 8 15 % 9 % 

Ishøj 3 18 % 15 % 

Gladsaxe 3 12 % 5 % 

Køge 2 8 % 4 % 

Odense 2 7 % 5 % 

Kilde: Lise Togeby, “Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter”, Aarhus Universitetsforlag, 2003. 

Med hensyn til udlændinges opstilling til valgene er tendensen, at der bliver færre 

indvandrerlister, og at udlændinge i højere grad opstiller på de store partiers 

valglister, hvilket indikerer, at kandidaterne i højere grad er ved at blive integrerede 

i det lokale politiske system. 

8.5 Indvandreres og efterkommeres medlemskab af interesseorganisationer og 

foreninger 

Indvandrere og efterkommere har mulighed for at deltage i det politiske liv gennem 

interesseorganisationer eller foreninger, der kan varetage deres interesser. I 

dette afsnit belyses kort udlændinges organisering, herunder bl.a. integrationsrådenes 

samt Rådet for Etniske Minoriteters rolle og indflydelse. 

Lise Togeby 10 har analyseret udlændinges organisering og indflydelse i bl.a. Århus. 

I Århus var der i 2000 omkring 73 organisationer, der henvendte sig til udlændinge. 

Det er tyrkere og somaliere, der er de mest organiserede grupper. 

Analysen viser, at foreningerne dog overvejende er små og har få ressourcer, og 

at de stiller få politiske krav. 

Med integrationsloven i 1999 blev der mulighed for at oprette integrationsråd i 

kommunerne, som på lokalt plan kan fungere som rådgivere for kommunalbesty- 

10 Lise Togeby, “Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter”, Aarhus Universitetsforlag, 2003. 

147

elserne 11 . I 2002 var der integrationsråd i 62 kommuner. I 2004 var dette tal steget 

til 67 kommuner og i 2006 faldet til 63 kommuner. Det er især kommuner 

med mange indvandrere, som har oprettet integrationsråd, men enkelte kommuner 

med få indvandrere har også oprettet et råd. Inddragelsen af integrationsrådene 

i den politiske beslutningsproces varierer fra kommune til kommune, da det 

er op til den enkelte kommunalbestyrelse at bestemme, i hvilket omfang integrationsrådene 

skal inddrages i de politiske beslutninger. Ifølge en undersøgelse, 

som Rådet for Etniske Minoriteter 12 har gennemført, havde 45 pct. af integrationsrådene 

i 2004 formel høringsret. Blandt de integrationsråd, som ikke havde 

formel høringsret, høres 68 pct. i praksis altid eller som regel af kommunalbestyrelsen. 

Medlemmerne af de kommunale integrationsråd kan stille op til Rådet for Etniske 

Minoriteter, som er landsdækkende. Rådet har til opgave at følge udviklingen og 

arbejdet i integrationsrådene og på baggrund heraf rådgive integrationsministeren 

i spørgsmål af betydning for flygtninge og indvandrere. Rådet for Etniske Minoriteter 

fungerer således bl.a. som bindeled mellem integrationsrådene og integrationsministeren. 

Sammenfattende vurderer Lise Togeby ud fra sine omfattende analyser, at udlændinges 

organisationer kun i begrænset omfang deltager i beslutninger om indvandrerpolitiske 

spørgsmål. Det vurderes derfor, at udlændinges organisationer 

ikke har den store indflydelse. Dertil kommer, at de enkelte organisationer/paraplyorganisationer 

ofte ikke er repræsentative for hele udlændingegruppen. 

8.6 Indvandreres og efterkommeres øvrige politiske deltagelse 

Catinét Research har for Tænketanken spurgt omkring 1.000 udlændinge fra udvalgte 

ikke-vestlige lande, om de har udført politiske aktiviteter. Tabel 8.10 viser 

11 

Indtil den 1. januar 2004 var det obligatorisk for kommunerne at oprette et integrationsråd, hvis 

flere end 50 personer over 18 år skriftligt anmodede herom. 

12 

Rådet for Etniske Minoriteter, “Undersøgelse om integrationsrådenes høringsret og økonomiske mid- 

ler”, 2004. 


på baggrund af disse interview, hvor mange procent af de adspurgte der på forskellig 

måde har været politisk aktive. 

Samlet set har 55 pct. af de interviewede ikke deltaget i nogen af de nævnte politiske 

aktiviteter. 26 pct. har deltaget i demonstrationer, og 23 pct. af de adspurgte 

i interviewundersøgelsen svarer, at de har deltaget i en underskriftsindsamling. 

De, der samlet set er mest politisk aktive, er personer fra Libanon/Palæstina/statsløse 

og Pakistan, mens de mindst aktive 13 er personer med 

oprindelse i Somalia og Det tidl. Jugoslavien. Blandt pakistanerne har 35 pct. 

skrevet under på en underskriftsindsamling, og 37 pct. har deltaget i demonstrationer. 

Blandt libanesere/palæstinere/statsløse har 46 pct. deltaget i demonstrationer, 

og 29 pct. har undladt at købe bestemte varer af politiske grunde. 

I 1999 blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt yngre danskere, 

hvor de samme spørgsmål blev stillet. 14 Ser man bort fra, at der er tale om forskellige 

aldersgrupper, og at der er gået fem år mellem undersøgelserne, viser 

det sig, at indvandreres og efterkommeres politiske deltagelse ligner danskernes 

på en lang række områder. Dog er der flere udlændinge, der har deltaget i demonstrationer 

(26 pct.) og strejker (14 pct.) end danskere (henholdsvis 2 og 8 

pct.), mens flere danskere har skrevet under på en underskriftsindsamling (9 procentpoint 

flere) og har undladt af politiske grunde at købe bestemte varer (18 

procentpoint flere). 

13 

Dette måles ved at se på, hvilken befolkningsgruppe der har henholdsvis den laveste og den højeste 

andel, som ikke har deltaget i nogen af de nævnte politiske aktiviteter, eller som svarer “ved ikke”. 

14 

Marginaliseringsundersøgelsen 1999, resultaterne er bl.a. gengivet i Lise Togeby “Fra fremmedarbejdere 

til etniske minoriteter”, Aarhus Universitetsforlag, 2003. 

149

Tabel 8.10: Politisk deltagelse blandt indvandrere og efterkommere 

fra udvalgte ikke-vestlige lande samt danskere i 1999 

og 2005: “Hvilken af følgende handlinger har du udført, mens 

du har boet i Danmark?” 

Skrevet under 

på en underskriftsindsamling 

Støttet politiske 

formål 

med penge 

Deltaget i offentligemøder,protestmøder,høringer 

Deltaget i demonstrationer 

Undladt af politiske 

grunde 

at købe bestemte 

varer 

Kontaktet en 

politiker for at 

give synspunkter 

til kende 

Indsendt artikler 

eller læserbreve 

til 

aviser mv. 

Deltaget i 

strejker 

Ingen af ovenstående/ved 

ikke 

Pakistan 

Irak Iran Somalia 


Tyrkiet 

Det 

tidl. 

Jugoslavien 

Lib./ 

Pal./ 

statsl. 

I alt Danmark 

35 % 14 % (37 %) (4 %) 34 % 10 % (22 %) 23 % 32 % 

8 % 8 % (15 %) (2 %) 11 % 5 % (13 %) 9 % 8 % 

20 % 12 % (34 %) (4 %) 17 % 5 % (23 %) 15 % 11 % 

37 % 24 % (33 %) (7 %) 28 % 15 % (46 %) 26 % 2 % 

13 % 7 % (25 %) (3 %) 17 % 3 % (29 %) 13 % 31 % 

14 % 14 % (19 %) (2 %) 10 % 2 % (21 %) 10 % 12 % 

10 % 10 % (20 %) (1 %) 11 % 4 % (13 %) 9 % 9 % 

20 % 6 % (15 %) (3 %) 19 % 9 % (20 %) 14 % 8 % 

39 % 59 % (42 %) (88 %) 44 % 75 % (35 %) 55 % 43 % 

Kilde: Catinét Research for Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, ”Omni- 

busundersøgelsen for 1. halvår 2005”, 2005. Oplysninger om Danmark stammer fra 1999 og er gengivet i 

Lise Togeby, “Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter”, Aarhus Universitetsforlag, 2003. 

Note: En parentes om et tal i tabellen betyder, at grundlaget for procentberegningen er under 100.

9. Grundlæggende værdier og 

normer, herunder kriminalitet 


Et af målene for en vellykket integration er, at udlændinge tilslutter sig og efterlever 

nogle grundlæggende værdier og normer i Danmark. Dette mål betyder ikke, 

at udlændinge skal opgive deres oprindelige kultur og religion. Men det indebærer, 

at udlændinge skal tilslutte sig og efterleve de værdier og normer, der er 

nødvendige for, at de kan deltage på lige fod med andre borgere i det danske 

samfund. Det er eksempelvis af stor betydning for integrationen, at udlændinge 

anerkender menneskers lige rettigheder uanset køn. Det skyldes, at en manglende 

ligestilling mellem kønnene kan forhindre, at kvinder med udenlandsk baggrund 

får en uddannelse og et arbejde og dermed bliver integrerede i det danske 

samfund. 

I Tænketankens første rapport fra 2001 blev der opstillet følgende eksempler på 

grundlæggende værdier og normer i Danmark: 

At alle borgere skal respektere de værdier og normer, som kommer til udtryk 

i Grundlovens bestemmelser om folkestyre og borgernes frihedsrettigheder. 

Til borgernes frihedsrettigheder hører religions-, ytrings-, forenings- 

og forsamlingsfrihed. Desuden indebærer frihedsrettighederne 

bl.a., at den personlige frihed og ejendomsretten er ukrænkelig. 

At alle borgere skal overholde landets øvrige love. 

At alle borgere skal have medbestemmelse på grundlæggende beslutninger 

om deres eget liv. 

At alle borgere skal anerkende menneskers lige rettigheder, herunder ligestilling 

uanset køn, etnisk baggrund eller religion. 

At alle borgere skal vise tolerance over for andres værdier og normer under 

forudsætning af, at disse værdier og normer ikke krænker ovennævnte 

grundlæggende værdier og normer i Danmark. 

152 KAPITEL 9. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER OG NORMER

Der sker således eksempelvis brud på grundlæggende værdier og normer i Danmark: 

når borgere ikke accepterer andres ret til at dyrke deres religion, fremlægge 

deres synspunkter og danne foreninger inden for lovgivningens rammer. 

når borgere udøver vold eller begår tyveri og hærværk. 

når forældre tvinger deres børn til at indgå et ægteskab, som de ikke ønsker. 

når borgere diskrimineres eller trues på grund af deres køn, race, etniske 

baggrund eller kulturelle og religiøse normer. 

Disse grundlæggende værdier og normer samt brud herpå er naturligvis ikke udtømmende. 

Der kan således være andre værdier og normer end de nævnte, som 

kan være en hindring for en vellykket integration. 

Da Tænketanken udgav sin første rapport i 2001, forelå der kun få undersøgelser, 

der analyserede, i hvilket omfang udlændinge tilslutter sig og efterlever grundlæggende 

værdier og normer i Danmark. Det er desværre ligeledes tilfældet i 

dag. 

Tænketanken har på denne baggrund igangsat en større interviewundersøgelse, 

hvis formål er at afdække, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere tilslutter 

sig de grundlæggende værdier og normer i Danmark, som er beskrevet på den 

foregående side, samt hvordan udlændinges værdier og normer påvirker deres 

integration i det danske samfund. 1 

1 

Målgruppen for undersøgelsen er indvandrere i alderen 18 til 50 år fra følgende seks udvalgte oprindelseslande: 

Tyrkiet, Pakistan, Vestlige Balkan, Irak, Iran og Vietnam. De udvalgte oprindelseslande er 

blandt de ti ikke-vestlige lande, hvorfra flest indvandrere og efterkommere i Danmark har oprindelse. 

Herudover omfatter undersøgelsen efterkommere i alderen 18 til 50 år med oprindelse i Tyrkiet og 

Pakistan, som er de to største efterkommergrupper i Danmark. Der indgår derudover en dansk kontrolgruppe 

i undersøgelsen. Der søges gennemført omkring 600 interview pr. oprindelsesland. Professor 

Peter Gundelach, Sociologisk Institut ved Københavns Universitet, samt ph.d. Esther Nørregård-Nielsen, 

Rådgivende Sociologer, vil forestå analysen af de indsamlede data, mens konsulentfirmaet Rambøll Management 

varetager selve dataindsamlingen. Tænketanken forventer at udgive en rapport med undersøgelsens 

resultater ved udgangen af 2006. 

153

Før resultaterne af denne undersøgelse foreligger, er det vanskeligt at belyse, i 

hvilket omfang indvandrere og efterkommere tilslutter sig grundlæggende værdier 

og normer i Danmark. Det er dog muligt ved hjælp af kriminalitetsstatistik at 

analysere, i hvilken udstrækning udlændinge — i forhold til danskere — efterlever 

normen om, at alle borgere skal overholde landets love. Desuden findes der enkelte 

undersøgelser om diskrimination af udlændinge. Disse undersøgelser bliver 

imidlertid behandlet i kapitel 6. 

Som følge af det begrænsede datagrundlag på andre områder vil dette kapitel 

fokusere på omfanget af kriminalitet samt udviklingen i kriminalitetsbilledet i 

perioden fra 1999 til 2004. Kapitlet viser, at indvandrere og efterkommere fra 

ikke-vestlige lande, set i forhold til deres andel af befolkningen, hyppigere begår 

kriminalitet end danskere. Både blandt udenlandske og danske mænd er omfanget 

af kriminalitet steget fra 1999 til 2004. 

Der er en tæt sammenhæng mellem den høje kriminalitetshyppighed blandt udlændinge 

og udlændinges gennemsnitligt lave alder og svage socioøkonomiske 

baggrund. Den svage socioøkonomiske baggrund er således formentlig en del af 

forklaringen på, at udlændinge har en høj kriminalitetshyppighed. Kausaliteten 

kan dog også gå den anden vej, dvs. at den høje kriminalitetshyppighed er med 

til at forklare den svage socioøkonomiske baggrund. 

Dette kapitel beskriver derudover tre undersøgelser, som i et vist omfang belyser 

indvandreres og efterkommeres værdier og normer i forhold til ligestilling mellem 

kønnene og medbestemmelse på eget liv. Hvad angår ligestilling mellem 

kønnene, viser to rapporter udarbejdet af LG Insight, at traditionelle værdier og 

normer hæmmer integrationen på arbejdsmarkedet blandt kvinder fra ikkevestlige 

lande. Når det gælder medbestemmelse på eget liv, viser en undersøgelse, 

at arrangerede ægteskaber blandt pakistanere i Danmark har en høj prestige i 

modsætning til tvangsægteskaber og ægteskaber baseret på følelser. 

9.2 Overtrædelser af landets love 

En af de centrale grundlæggende værdier og normer i Danmark er, at alle borgere 

skal overholde landets love. I dette afsnit ses nærmere på, i hvilket omfang 


udlændinge — i forhold til danskere — efterlever denne norm, idet afsnittet belyser 

omfanget af kriminalitet blandt henholdsvis udlændinge og danskere samt 

udviklingen i kriminalitetsbilledet i perioden fra 1999 til 2004. Først ses nærmere 

på sigtelser blandt udlændinge og danskere, og dernæst belyses antallet af danskere, 

indvandrere og efterkommere, der er blevet kendt skyldige ved domstolene 

eller har fået en bøde af politimesteren for en lovovertrædelse. 

Sigtelser 

Justitsministeriets Forskningsenhed har i en rapport belyst antallet af sigtelser 

blandt indvandrere, efterkommere og danskere i landets 54 politikredse. 2 

Justitsministeriets rapport viser, at der i 2004 var flere sigtelser pr. 1.000 indvandrere 

eller efterkommere end pr. 1.000 danskere, jf. tabel 9.1. 

Tabel 9.1: Antal sigtelser pr. 1.000 indvandrere, efterkommere 

eller danskere i 2004 


Sigtelser for lovovertrædelser 106 261 56 

Herunder 

— Sigtelser for voldsforbrydelser 10 30 3 

Kilde: Justitsministeriets Forskningsenhed, “Sigtelser 2004 fordelt efter indvandrerbaggrund og oprin- 

delsesland”, 2005. 

Der blev således rejst 56 sigtelser for en lovovertrædelse pr. 1.000 danskere i 

2004, mens det tilsvarende tal for indvandrere og efterkommere var henholdsvis 

106 og 261. Betragtes alene sigtelser for voldsforbrydelser, viser Justitsministeriets 

opgørelse, at der i 2004 var 3 sigtelser pr. 1.000 danskere, mens tallet for 

indvandrere og efterkommere var henholdsvis 10 og 30. 

Justitsministeriets rapport tager ikke højde for, at der blandt indvandrere og 

især efterkommere er en betydeligt højere andel af unge end blandt danskere. 

2 

Justitsministeriet, “Sigtelser 2004 fordelt efter indvandrerbaggrund og oprindelsesland”, 2005. Statistikken 

omfatter antal sigtelser og ikke antal sigtede personer. Det vil sige, at personer, der er sigtet 

for flere lovovertrædelser i 2004, vil tælle med i statistikken flere gange. Justitsministeriet bemærker 

i den forbindelse, at det er hyppigt, at en sigtet person sigtes for flere lovovertrædelser. 

155

Det betyder, at der kan forventes en højere kriminalitetshyppighed blandt indvandrere 

og efterkommere, idet unge oftere begår kriminalitet end ældre. I rapporten 

korrigeres der dog for forskellen i aldersfordelingen mellem efterkommerne 

og danskerne. Denne korrektion betyder, at antallet af sigtelser for voldsforbrydelser 

pr. 1.000 efterkommere reduceres fra 30 til 11. 

Desuden er det langt fra alle sigtede indvandrere, efterkommere og danskere, 

der ender med at blive kendt skyldige for en lovovertrædelse. Det fremgår således 

af Justitsministeriets rapport, at omkring hver sjette sigtelse ikke fører til en 

fældende afgørelse. På straffelovsområdet 3 drejer det sig om mere end hver 

fjerde sigtelse. 

Dømte 

For at give et mere nuanceret billede af kriminaliteten blandt udlændinge og 

danskere, beskrives det i dette afsnit, hvor mange der er blevet kendt skyldige 

ved domstolene eller har fået en bøde af politimesteren for en lovovertrædelse, 

opdelt på køn og alder. I hele afsnittet anvendes betegnelsen “dømte” om disse 

personer. Oplysningerne bygger på særkørsler fra Danmarks Statistik. Af faktaboks 

9.1 fremgår det, hvordan statistikken om kriminalitet er udarbejdet. 

3 Dette område omfatter sædelighedsforbrydelser, voldsforbrydelser, ejendomsforbrydelser og andre 

straffelovsforbrydelser. 


Faktaboks 9.1: Kriminalitetsstatistikken 

Kriminalitetsstatistikken i dette kapitel bygger på særkørsler fra Danmarks Statistik 

over antallet af personer, der har fået en afgørelse med kendelsen skyldig 

ved domstolene eller har fået en bøde af politimesteren for overtrædelse af enten 

straffeloven eller særlovene, herunder bl.a. færdselsloven, våbenloven og 

lov om euforiserende stoffer. Bøder på mindre end 1.500 kr. for overtrædelse 

af færdselsloven indgår ikke i statistikken 1 . Personer, der har modtaget to eller 

flere afgørelser, indgår kun én gang i statistikken, idet kun overtrædelsen med 

den alvorligste afgørelse indgår i statistikken. Statistikken viser således ikke antallet 

af afgørelser. 

“Kriminalitetshyppigheden” viser andelen af personer, der har fået en eller flere 

afgørelser for lovovertrædelser, i forhold til den samlede befolkningsgruppe. 

Kriminalitetsstatistikken omfatter kun personer over den kriminelle lavalder, 

dvs. personer på 15 år og derover. 

1 Før medio 2001 indgik bøder på mindre end 1.000 kr. for overtrædelse af færdselsloven ikke i sta- 

tistikken. 

Tabel 9.2 viser kriminalitetshyppigheden blandt indvandrere og efterkommere fra 

ikke-vestlige lande samt danskere i henholdsvis 1999 og 2004. Kriminalitetshyppigheden 

angiver andelen af personer, der har fået en eller flere afgørelser om 

lovovertrædelser i forhold til den samlede befolkningsgruppe. 

Det fremgår af tabellen, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, 

set i forhold til deres andel af befolkningen, hyppigere begår kriminalitet end 

danskere. Desuden viser tabellen, at mænd — uanset deres herkomst — hyppigere 

begår kriminalitet end kvinder. I 2004 var kriminalitetshyppigheden blandt mænd 

således 10 pct. for indvandrere fra ikke-vestlige lande, 21 pct. for efterkommere 

fra ikke-vestlige lande og 5 pct. for danskere. Blandt kvinder var de tilsvarende 

tal 2 pct., 3 pct. og 1 pct. 

157

Tabel 9.2: Kriminalitetshyppighed blandt indvandrere og efterkommere 

fra ikke-vestlige lande samt danskere i 1999 og 

2004 fordelt på køn og alder 

Mænd 

15-19-årige 

1 


1999 2004 1999 2004 1999 2004 

15 % 17 % 16 % 19 % 7 % 10 % 

20-24-årige 14 % 16 % 21 % 24 % 8 % 9 % 

25-29-årige 11 % 13 % 20 % 21 % 7 % 8 % 

30 år og derover 7 % 8 % 6 % 16 % 3 % 4 % 

I alt 9 % 10 % 18 % 21 % 4 % 5 % 

Antal skyldige 7.036 10.334 1.028 2.093 80.776 101.164 

Kvinder 

15-19-årige 

1 

3 % 3 % 2 % 2 % 1 % 2 % 

20-24-årige 2 % 2 % 2 % 3 % 1 % 2 % 

25-29-årige 1 % 2 % 3 % 3 % 1 % 2 % 

30 år og derover 

1 % 1 % 2 % 3 % 1 % 1 % 

I alt 2 % 2 % 2 % 3 % 1 % 1 % 

Antal skyldige 1.302 1.749 129 260 15.840 23.705 

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Sta- 

tistik, Bef2b samt Danmarks Statistik, Statistikbanken, BEF3. 

1 Denne aldersgruppe omfatter bl.a. personer, der var 15 år og dermed over den kriminelle lavalder, 

da de begik lovovertrædelsen, men endnu ikke var fyldt 15 år den 1. januar det pågældende år, hvor 

deres herkomst og alder er blevet registreret. 

Note: De indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der indgår i tabellen, 

var bosat i Danmark henholdsvis 1. januar 1999 og 2004. 

Det fremgår endvidere af tabel 9.2, at kriminalitetshyppigheden blandt mandlige 

indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er højere end blandt danske 

mænd, uanset hvilken aldersgruppe der er tale om. Desuden viser tabellen, at 

mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande, der er fyldt 30 år, kun har en lidt 

lavere kriminalitetshyppighed end de yngre efterkommere i 2004. Blandt danskere 

og indvandrere fra ikke-vestlige lande er der større forskel i kriminalitetshyppigheden 

mellem den ældre og de yngre aldersgrupper. Det kan dog skyldes, at 

de danskere og indvandrere fra ikke-vestlige, der er over 30 år, har en højere 


gennemsnitsalder end efterkommere fra ikke-vestlige lande i samme aldersgruppe. 

Herudover fremgår det af tabellen, at kriminaliteten blandt mandlige indvandrere 

og efterkommere fra ikke-vestlige lande i alle de viste aldersgrupper er steget 

fra 1999 til 2004. Det samme gælder for danske mænd. Den højere kriminalitetshyppighed 

blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande end 

blandt danskere kan hænge sammen med, at indvandrere og efterkommere generelt 

har en svagere socioøkonomisk baggrund end danskere. 

Danmarks Statistik har i undersøgelsen “Kriminalitet og national oprindelse 

2002” 4 korrigeret for forskelle mellem udlændinge og danskere i alder og socioøkonomiske 

baggrundsfaktorer. Det viser sig, at forskellen i kriminalitetshyppigheden 

mellem udlændinge og danskere falder markant, når der korrigeres for socioøkonomisk 

stillingsgruppe, indkomst eller modtagelse af sociale ydelser. Eksempelvis 

var der i 2002 kun en overkriminalitet blandt mandlige indvandrere og 

efterkommere på 4 pct. i forhold til mænd i hele befolkningen, når der korrigeres 

for både forskelle i alder og socioøkonomisk stillingsgruppe 5 . Korrigeres der 

udelukkende for forskellen i alder, var der i 2002 en overkriminalitet på 38 pct. 

blandt mandlige indvandrere og efterkommere i forhold til mænd i hele befolkningen. 

Den generelt svage socioøkonomiske baggrund er således formentlig en 

del af forklaringen på, at udlændinge har en højere kriminalitetshyppighed end 

danskere. Kausaliteten kan dog også gå den anden vej, dvs. at høj kriminalitet 

kan være med til at forklare den svage socioøkonomiske baggrund blandt udlændinge. 

Tabel 9.3 viser, hvilke former for lovovertrædelser 15-29-årige mandlige indvandrere 

og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere kendes skyldige i. 

Det fremgår bl.a. af tabellen, at der blandt mandlige indvandrere og efterkommere 

fra ikke-vestlige lande er en højere andel af dømte, der er kendt skyldige i 

4 

Danmarks Statistik, “Statistiske Efterretninger, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2004:10, Kriminalitet 

og national oprindelse 2002”, 2004. Kriminalitetsstatistikken i undersøgelsen er fra 2002. 

5 

Socioøkonomisk stillingsgruppe er opdelt på: selvstændig, lønmodtager, arbejdsløs, uddannelsessø- 

gende, pensionist mv. og andre. 

159

voldsforbrydelser og ejendomsforbrydelser 6 , end blandt danske mænd, mens det 

omvendte gælder overtrædelser af færdselsloven. Fra 1999 til 2004 er andelen af 

15-29-årige mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande, der er kendt skyldige 

i voldsforbrydelser og ejendomsforbrydelser, faldet, mens relativt flere dømte 

efterkommere har overtrådt færdselsloven. Derimod er antallet af efterkommere, 

der er kendt skyldige i voldsforbrydelser og ejendomsforbrydelser, vokset fra 

med henholdsvis 61 pct. (fra 157 i 1999 til 252 i 2004) og 32 pct. (fra 305 i 1999 

til 404 i 2004). Det skal sammenholdes med, at det samlede antal 15-29-årige 

mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande er steget med 66 pct. 

Tabel 9.3: 15-29-årige mandlige indvandrere og efterkommere 

fra ikke-vestlige lande samt danskere med afgørelse i 1999 og 

2004 fordelt på lovovertrædelsens art 


Andel 1999 2004 1999 2004 1999 2004 

Sædelighedsforbrydelser 1 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 

Voldsforbrydelser 11 % 13 % 15 % 13 % 7 % 7 % 

Ejendomsforbrydelser 33 % 24 % 30 % 20 % 24 % 18 % 

Andre straffelovsforbrydelser 3 % 4 % 4 % 4 % 2 % 2 % 

Færdselslov 41 % 45 % 38 % 47 % 57 % 59 % 

Særlove 11 % 14 % 12 % 16 % 10 % 13 % 

I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 

Antal 

Sædelighedsforbrydelser 29 21 4 4 158 173 

Voldsforbrydelser 348 620 157 252 2.288 2.864 

Ejendomsforbrydelser 1.042 1.098 305 404 8.177 6.863 

Andre straffelovsforbrydelser 101 176 43 77 594 940 

Færdselslov 1.291 2.066 390 927 19.099 23.057 

Særlove 341 658 117 309 3.319 4.858 

I alt 3.152 4.639 1.016 1.973 33.635 38.755 

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 

Note: De indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der indgår i tabellen, 

var bosat i Danmark henholdsvis 1. januar 1999 og 2004. 

6 Ejendomsforbrydelser omfatter bl.a. indbrud, tyveri, røveri, bedrageri, dokumentfalsk og hærværk. 


Dømte i Kriminalforsorgens varetægt 

Kriminalforsorgen har i 2005 offentliggjort rapporten “Undersøgelse og anbefalinger 

vedrørende etniske minoriteter i Kriminalforsorgen 2005”. 

Rapporten viser, at udlændinges andel af Kriminalforsorgens klienter er steget 

fra 13 pct. til 15 pct. fra 2000 til 2005. I 2000 var der 1.191 udlændinge i Kriminalforsorgens 

varetægt, mens tallet i 2005 er steget til 1.988 udlændinge. Der er 

især sket en stigning i andelen af udlændinge blandt de indsatte i de lukkede 

fængsler, idet denne andel er steget fra 22 pct. til 30 pct. fra 2000 til 2005. 

Der er i perioden fra 2000 til 2005 stort set ikke sket nogen ændring med hensyn 

til, hvilken oprindelse udlændinge i Kriminalforsorgens varetægt har. I 2000 og 

2005 var henholdsvis 71 og 72 pct. af disse udlændinge således fra mindre udviklede 

lande, mens henholdsvis 27 pct. og 26 pct. var fra mere udviklede lande 7 . 

Der er derimod i perioden sket en fordobling i kvinders andel af udlændinge i 

Kriminalforsorgens varetægt, idet denne andel er steget fra 3 pct. til 6 pct. fra 

2000 til 2005. 

Holdningen til at overholde landets love 

Catinét Research gennemførte i 2002 en telefoninterviewundersøgelse blandt 388 

indvandrere og efterkommere i alderen 15 til 20 år 8 . 88 pct. af indvandrerne og 

efterkommerne svarede, at det ikke er i orden at udøve kriminelle handlinger, 

ligegyldigt om det går ud over personer eller ting. 7 pct. var enige i udsagnet om, 

at det er i orden at udøve kriminelle handlinger, så længe det ikke skader nogen 

personer. 5 pct. erklærede sig enige i udsagnet om, at det er i orden at udøve 

kriminelle handlinger, så længe det ikke går ud over ens familie og ens nærmeste 

venner. Der foreligger ingen tilsvarende tal for danskere. 

9.3 Tilslutning til andre grundlæggende værdier og normer 

Som nævnt i indledningen til dette kapitel foreligger der kun få undersøgelser om 

udlændinges tilslutning til grundlæggende værdier og normer i Danmark. I dette 

7 

En resterende gruppe på 2 pct. havde uoplyst oprindelsesland. 

8 

10 ud de 388 respondenter var dog mindst 21 år. Respondenterne havde oprindelse i følgende syv 

ikke-vestlige lande: Det tidl. Jugoslavien, Tyrkiet, Pakistan, Iran, Irak, Somalia og Libanon. 

161

afsnit beskrives resultaterne af tre undersøgelser, som i et vist omfang belyser 

indvandreres og efterkommeres værdier og normer i forhold til ligestilling mellem 

kønnene og medbestemmelse på eget liv. 

Ligestilling mellem kønnene 

LG Insight har i en rapport 9 , der blev udarbejdet for Integrationsministeriet og 

offentliggjort i 2005, analyseret værdiers og normers betydning for tyrkiske kvinders 

erhvervsdeltagelse og uddannelse. Rapporten bygger bl.a. på interview foretaget 

blandt 60 ledige kvinder med tyrkisk baggrund 10 . Rapportens datagrundlag 

er således relativt beskedent og selektivt. 

Det fremgår af rapporten, at den tyrkiske befolkningsgruppe i Danmark er meget 

polariseret. Sammenlignet med andre indvandrergrupper er der således en større 

andel af de tyrkiske kvinder, som er velintegrerede på det danske arbejdsmarkedet, 

men der samtidig også en større andel, der er langvarigt uden for arbejdsmarkedet 

og stærkt marginaliserede. Rapporten fokuserer på den sidstnævnte 

gruppe, der har en ustabil eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Rapporten viser endvidere, at hovedparten af de tyrkiske kvinder gerne må arbejde, 

men at deres erhvervsdeltagelse er begrænset af bl.a. værdier og normer, 

der skal beskytte mandens og familiens ære og omdømme. Hovedreglen er, at 

den tyrkiske mand lægger stor vægt på selv at kunne forsørge sin kone og familie. 

Hvis manden har en god indkomst, vil han derfor typisk foretrække, at kvinden 

går hjemme og passer børn, familie og hjem. I en gruppe dårligt integrerede 

familier fastholdes kvinden endvidere i hjemmet, fordi manden er bange for at 

miste kontrollen over hende og familien. 

Desuden fremgår det af rapporten, at de tyrkiske kvinder har et meget positivt 

syn på uddannelse. De interviewede indvandrerkvinder med tyrkisk baggrund peger 

således alle på, at uddannelse er vigtigt for deres børn, og at deres egne døt- 

9 

LG Insight, “Interesser og holdninger til arbejde — Fokus på indvandrerkvinder og beskæftigelsesindsatsen”, 

2005. 

10 

Rapporten bygger på interview med 60 ledige tyrkiske kvinder og 15 tyrkiske mænd, interview med 

30 institutionelle aktører og fokusgruppeinterview med udvalgte institutionelle aktører. De institutionelle 

aktører omfatter bl.a. kommuner, AF-enheder og uddannelsesinstitutioner. 


e skal have en uddannelse. Flere kvinder udtrykker ligeledes interesse i almen 

uddannelse for at kunne hjælpe og støtte deres børns skolegang. De interviewede 

efterkommerkvinder anser ligeledes uddannelse som vigtigt, idet det er et skridt 

på vejen til at skabe social og økonomisk mobilitet og til at blive bedre integreret 

i det danske samfund end forældrene. Kvinderne er dog klar over, at deres 

uddannelsesforløb og deres uddannelses- og jobønsker kan blive indhentet af de 

tyrkiske normer og traditioner for tidligt ægteskab og børn, hvorved uddannelsen 

enten må stilles i bero eller opgives. 

Overordnet viser rapporten således, at traditionelle værdier og normer hæmmer 

tyrkiske kvinders integration på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Dette 

gør sig typisk gældende i store almene boligområder, hvor de tyrkiske familier 

har en ringe kontakt til resten af samfundet, og hvor en række værdier og traditioner 

bliver videreført uafhængigt af — og i nogle tilfælde i konflikt med — det 

omkringliggende samfunds værdier og normer. 

Rapporten ser endvidere specifikt på de tyrkiske kvinders opfattelse af de beskæftigelsesrettede 

tilbud (aktive tilbud og kontaktsamtaler) og deres generelle 

samspil med den beskæftigelsespolitiske aktør. Der sondres i den forbindelse 

mellem følgende typer af kvinder: medspillere, modspillere og gruppen præget 

af afmagt/resignation. 

Enkelte af de interviewede kvinder betegnes som medspillere, der er positive 

over for aktiveringssystemet. Langt hovedparten af kvinderne er imidlertid modspillere, 

der giver udtryk for vrede og frustration over at blive mødt med krav om 

at deltage i aktive tilbud og kontaktsamtaler. 

Til modspillerne hører kvinder, der ikke tror på effekten af aktive tilbud, og som 

gerne vil lades i fred af hensyn til børnepasning og andre familieopgaver. For at 

undgå aktive tilbud har modspillerne udviklet en række undvigestrategier, hvor 

den enkelte forsøger at fremstille sig selv som uegnet til at deltage i aktive tilbud. 

Typiske undvigestrategier kan fx indebære forsøg på at overbevise sagsbehandlere 

om, at den enkelte har for dårligt helbred eller manglende sproglige 

163

kompetencer. Til modspillerne hører også kvindernes ægtemænd, der typisk har 

en meget negativ opfattelse af de krav og tilbud, som kvinderne mødes med. 

En tredje gruppe af kvinder føler afmagt/resignation, da de ikke forstår deres 

rettigheder og pligter i aktiveringssystemet. En del kvinder finder desuden, at de 

bliver misforstået og fejlbehandlet med forkerte tilbud, typisk fordi de mener, at 

de er syge. I denne gruppe findes endvidere et mindre antal kvinder, som har taget 

en uddannelse i Tyrkiet eller i Danmark, men alligevel ikke har kunnet få et 

arbejde. Disse kvinder tror ikke på, at der på arbejdsmarkedet er en vilje til at 

ansætte kvinder med ikke-dansk baggrund. Herudover er der i gruppen præget af 

afmagt/resignation kvinder, der viljeløst forsøger at behage både deres mænd og 

det danske samfund og reelt har opgivet at forme deres eget liv. 

Ovenstående resultater understøttes af rapporten “Kvinder fra tredjelande og 

deres arbejdsmarkedstilknytning på Fyn” fra 2004, der ligeledes er udarbejdet af 

LG Insight. Denne rapport bygger bl.a. på interview med 60 indvandrerkvinder fra 

tredjelande på Fyn. 11 

Ifølge rapporten udtrykker mange af de interviewede indvandrerkvinder et ønske 

om at arbejde. Kvindernes kompetencer samt deres sociale og kulturelle position 

betyder imidlertid, at de ikke tror på, at der er plads til dem på det danske arbejdsmarked. 

Dette svækker kvindernes motivation til aktivt at søge arbejde. 

Den manglende tro på, at det reelt er muligt at få arbejde, skyldes også, at der 

findes meget få kvinder i beskæftigelse i deres netværk. 

En stor del af kvinderne mangler en egentlig arbejdsidentitet, da de i langt højere 

grad er orienteret mod hjemmet end mod arbejdsmarkedet. Der findes i de 

fleste indvandrerfamilier — især blandt familierne fra Tyrkiet, Somalia og Libanon 

— et kønsrollemønster, hvor kvinden varetager alle huslige pligter, mens det 

hovedsageligt er mandens opgave at forsørge familien. Flere af kvinderne peger i 

11 

Undersøgelsen omfatter kvinder på Fyn, som er kommet til Danmark som indvandrere fra tredjelande. 

Efterkommere indgår ikke i undersøgelsen. Som led i undersøgelsen er der bl.a. gennemført interview 

med 60 indvandrerkvinder fra tredjelande på Fyn samt sagsbehandlere, vejledere og konsulenter 

m.m., der står for det daglige arbejde med rådgivning og aktivering af disse kvinder. 


den forbindelse på, at deres eventuelle erhvervsdeltagelse må forudsætte, at 

manden får et arbejde — også selv om kvinden er bedre kvalificeret og tættere 

på arbejdsmarkedet end manden. 

De interviewede indvandrerkvinder er enige om, at islam ikke indeholder en 

modstand mod kvinders aktive arbejdsmarkedstilknytning. Tværtimod mener 

mange af kvinderne, at islam tilskynder til selvforsørgelse. Der eksisterer dog forskellige 

religiøse kulturer, som bestemmer, under hvilke vilkår kvinderne kan udøve 

erhverv, herunder fx hvorvidt det er acceptabelt for kvinden at foretage personlig 

pleje på mænd eller at røre ved svinekød. Det er således mere kultur end 

religion, der er sætter grænser for kvindens muligheder for at arbejde. 

I lighed med LG Insights undersøgelse fra 2005 viser denne rapport fra 2004 således, 

at traditionelle værdier og normer hæmmer integrationen på arbejdsmarkedet 

blandt indvandrerkvinder fra tredjelande. 

Medbestemmelse på eget liv 

Der sker et brud på grundlæggende værdier og normer i Danmark, når forældre 

tvinger deres børn til at indgå et ægteskab, som de ikke ønsker. Disse tvangsægteskaber 

adskiller sig fra ægteskaber, der er baserede på den enkeltes eget valg, 

og arrangerede ægteskaber, hvor både den unge selv og familien involveres i beslutningen. 

Grænsen mellem arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber kan 

dog være flydende. 

Der findes ingen pålidelig statistisk opgørelse over, hvordan indvandrere og efterkommere 

fordeler sig på disse tre ægteskabsformer, men ifølge en gennemgang 

af forskningen på området er der næppe tvivl om, at mange ægteskaber er 

arrangerede, mens egentlige tvangsægteskaber formentlig er sjældne. 12 

12 Akademiet for Migrationsstudier i Danmark, “Integrationsforskningen i Danmark 1980-2002”, Ministe- 

riet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2002. 

165

Denne vurdering understøttes af en kvalitativ undersøgelse blandt pakistanere i 

Danmark, der er foretaget af antropologen Mikkel Rytter. 13 Mikkel Rytter sondrer 

på baggrund af sin undersøgelse mellem arrangerede ægteskaber, tvangsægteskaber 

og “lovemarriages” (dvs. “kærlighedsægteskaber”). Generelt er det 

blandt pakistanere forbundet med stor prestige at bortgifte sine børn i et arrangeret 

ægteskab. Derimod ses tvangsægteskabet som en afvigelse fra normen. 

Et lovemarriage er ligeledes ofte ilde set. Det faktum, at de unge selv har fundet 

hinanden og giftet sig med eller uden forældrenes accept sandsynliggør en tæt — 

måske seksuel — forbindelse bag forældrenes ryg. Da et lovemarriage er baseret 

på følelser, betragtes det endvidere som særdeles usikkert. De unge pakistanere 

i undersøgelsen giver derfor udtryk for, at de ofte forsøger at få et lovemarriage 

til at ligne et arrangeret ægteskab. Denne manipulation med ægteskabskategorierne 

har til hensigt at få den enkelte familie til at fremstå som en god familie. 

13 Mikkel Rytter, “Én som os” — ægteskaber blandt pakistanere i Danmark”, AMID Working Paper Series 

33/2003, 2003. 


10. Anbefalinger 

Tænketanken opstillede i sin første rapport “Udlændinges integration i det danske 

samfund” fra 2001 syv mål for en vellykket integration, der ligeledes anvendes 

i denne rapport. 

Efter Tænketankens opfattelse er de fire vigtigste mål i hovedtræk, at udlændinge 

i samme grad som danskere skal have en uddannelse, være i arbejde og kunne 

forsørge sig selv, samt at udlændinge skal tilslutte sig og efterleve grundlæggende 

værdier og normer i Danmark. Opnåelsen af disse fire mål er en væsentlig betingelse 

for, at vi kan opretholde en god samfundsøkonomi og for, at der ikke bliver 

store økonomiske og kulturelle skel i det danske samfund. Det vil ligeledes 

være en vigtig forudsætning for opnåelsen af de tre øvrige mål, der indebærer, 

at udlændinge ikke må diskrimineres, at der skal være kontakt mellem udlændinge 

og danskere i hverdagen, og at udlændinge i samme omfang som danskere 

skal deltage i det politiske liv. 

Denne rapport viser, at der inden for de syv mål for en vellykket integration har 

været en del positive udviklingstendenser i de seneste år, men at der også har 

været negative udviklingstendenser. Samlet set er det danske samfund fortsat 

langt fra en vellykket integration. Denne vurdering bygger primært på, at indvandrere 

og efterkommere fra ikke-vestlige lande ligger betydeligt under niveauet 

for danskere, hvad angår uddannelse, beskæftigelse og selvforsørgelse. Dette 

er ikke mindst et alvorligt problem i forhold til efterkommerne, bl.a. på baggrund 

af at antallet af 16-24-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande bliver 

mere end tredoblet fra 2005 til 2020. 

I de senere år er der gennemført en række ændringer af indvandrings- og integrationspolitikken 

i Danmark. Der er bl.a. sket stramninger af udlændingeloven, 

og der kommer nu langt færre nye flygtninge og familiesammenførte til Danmark. 

Dermed kan indsatsen koncentreres om de udlændinge, der allerede befinder sig 

i landet. Desuden er der indført en starthjælp, som er væsentligt lavere end kon- 

168 KAPITEL 10. ANBEFALINGER

tanthjælpen for at give nyankomne udlændinge et større incitament til at arbejde. 

Det forhold, at det danske samfund i dag fortsat er langt fra en vellykket integration, 

kunne tyde på, at ændringerne af indvandrings- og integrationspolitikken 

ikke har været tilstrækkelige. Det er Tænketankens opfattelse, at disse initiativer 

— og lignende tiltag — heller ikke i fremtiden er nok til at sikre en vellykket 

integration. Det skyldes bl.a., at indsatsen primært har rettet sig mod de individuelle 

barrierer for en forbedret integration, der er knyttet til den enkelte indvandrer 

eller efterkommer. Til gengæld har indsatsen fokuseret for lidt på de 

generelle barrierer, der vedrører arbejdsmarkedet og velfærdssystemet i Danmark. 

Også i integrationsdebatten blandt borgere og politikere har der været for meget 

fokus på de individuelle barrierer for forbedret integration og for lidt fokus på de 

generelle barrierer. I debatten er det derfor blevet overset, at arbejdsmarkedets 

og velfærdssamfundets indretning er en væsentlig årsag til, at Danmark fortsat 

er langt fra en vellykket integration. 

10.1 Barrierer for forbedret integration 

I dette afsnit gives en nærmere beskrivelse af ovennævnte individuelle og generelle 

barrierer for en forbedret integration. 

De individuelle barrierer 

Indvandreres og efterkommeres relativt svage kvalifikationer hører til de individuelle 

barrierer for en forbedret integration. Som det fremgår af kapitel 3, har 

udlændinge fra ikke-vestlige lande i mindre grad end danskere fuldført en dansk 

erhvervskompetencegivende uddannelse. Desuden har nogle udlændinge utilstrækkelige 

danskkundskaber. De svage kvalifikationer er — som beskrevet i kapitel 

4 — en medvirkende årsag til, at udlændinge fra ikke-vestlige lande har en 

lavere beskæftigelsesfrekvens end danskere. 

Nogle indvandreres og efterkommeres værdier og normer — fx omkring kønnenes 

ligestilling — er ligeledes en individuel barriere for en forbedret integration. Vi er 

169

derfor nødt til at stille krav om, at udlændinge tilslutter sig visse grundlæggende 

værdier og normer i Danmark, hvis integrationen skal lykkes. Som det fremgår af 

kapitel 9, findes der i dag meget få undersøgelser af udlændinges værdier og 

normer. Tænketanken har på denne baggrund igangsat en større interviewundersøgelse, 

der skal afdække, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere tilslutter 

sig grundlæggende værdier og normer i Danmark, samt hvordan udlændinges 

værdier og normer påvirker deres integration i det danske samfund. 

Desuden forekommer der forskelsbehandling af indvandrere og efterkommere, 

hvilket også kan være en væsentlig barriere for en vellykket integration. Forskelsbehandlingen 

spænder fra en uskreven praksis til nedskrevne krav om dansk 

statsborgerskab i politiet, Kriminalforsorgen og forsvaret, der efter Tænketankens 

opfattelse savner en relevant begrundelse. 

De generelle barrierer 

Når vi er langt fra en vellykket integration, skyldes det endvidere generelle barrierer 

på arbejdsmarkedet og i det danske velfærdssystem. 

Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved høje mindstelønninger og endnu 

højere lokalt aftalte startlønninger, hvilket gør det svært for befolkningsgrupper 

med svage kvalifikationer at komme i ordinær beskæftigelse. Det har afgørende 

betydning for integrationen på arbejdsmarkedet, da udlændinge fra ikke-vestlige 

lande som nævnt ofte har svage kvalifikationer. 

Der er en tæt sammenhæng mellem de høje mindstelønninger og de høje sociale 

ydelser i Danmark. I et samfund med høje sociale ydelser — og en betydelig modregning 

af arbejdsindtægter i de sociale ydelser — bliver mindstelønningerne høje, 

da det ellers ikke vil kunne betale sig at arbejde. De relativt mange udlændinge 

med svage kvalifikationer får dermed vanskeligt ved at komme i beskæftigelse 

og bliver i stedet for fastholdt på offentlig forsørgelse. Dette belaster de 

offentlige finanser og medfører krav om restriktive indvandringsregler, især i forhold 

til flygtninge og familiesammenførte. Der er således et dilemma mellem på 

den ene side høje sociale ydelser, som sikrer alle borgere en vis minimumslevestandard, 

og på den anden side beskæftigelse af udlændinge samt generelt lem- 


pelige indvandringsregler. Dette dilemma kan dog delvist afhjælpes, hvis der sker 

en betydelig lempelse af modregningsreglerne for arbejdsindtægter i de sociale 

ydelser, jf. afsnit 10.5. 

10.2 Virkemidler til forbedret integration 

Der er overordnet tre virkemidler, der kan sikre en forbedret integration. Disse 

virkemidler beskrives nærmere nedenfor, mens Tænketankens anbefalinger til 

initiativer fremlægges i de efterfølgende afsnit. To af disse virkemidler — indvandringspolitikken 

og integrationspolitikken — skal mindske de ovenfor beskrevne 

individuelle barrierer, der knytter sig til den enkelte indvandrer og efterkommer. 

Det tredje virkemiddel — arbejdsmarkeds- og velfærdsreformer — skal 

mindske de ovenfor beskrevne generelle barrierer på arbejdsmarkedet og i det 

danske velfærdssystem. 

Indvandringspolitikken 

Indvandringspolitikken kan anvendes til at forbedre fremtidige indvandreres 

kvalifikationer. Indvandringspolitikken kan principielt ændres, således 

at der sker en lempelse af indvandringsreglerne for velkvalificerede indvandrere. 

Omvendt kunne kravene skærpes for flygtninge og familiesammenførte, 

der generelt må antages at have relativt svage kvalifikationer. 

Ændringer i indvandringspolitikken forbedrer dog ikke kvalifikationerne 

blandt de udlændinge, der allerede bor i Danmark, og mindsker dermed 

ikke det største problem, nemlig den manglende integration af de herboende 

indvandrere og efterkommere. 

Selv om indvandringspolitikken kan anvendes til at forbedre fremtidige 

indvandreres kvalifikationer, er det efter Tænketankens opfattelse begrænset, 

hvor meget der kan gøres. 

Det skyldes for det første, at Danmark formentlig kun kan tiltrække få 

velkvalificerede indvandrere på grund af den relativt lige lønfordeling på 

det danske arbejdsmarked, de høje skatter, de sproglige barrierer og det 

begrænsede arbejdsmarked for specialister. 

171

For det andet har Danmark allerede i dag meget restriktive indvandringsregler 

for flygtninge og familiesammenførte, og det er tvivlsomt, om vi 

kan skærpe kravene. Desuden er der sket et betydeligt fald i antallet af 

nyankomne flygtninge og familiesammenførte siden 2001. Det betyder, at 

eventuelle yderligere stramninger i indvandringsreglerne kun vil have betydning 

for et begrænset antal flygtninge og familiesammenførte. 

Integrationspolitikken 

Kvalifikationerne blandt de indvandrere og efterkommere, der bor her i 

landet, kan navnlig på lang sigt forbedres gennem integrationspolitikken, 

der især omfatter tiltag på uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet. 

Integrationspolitikken kan eksempelvis styrkes, så tosprogede børns faglige 

og sproglige kundskaber forbedres. Det kan bl.a. ske ved, at der tilbydes 

undervisning og lektiehjælp uden for normal skoletid til elever i 

grundskolen. Desuden kan det høje frafald på de erhvervsfaglige uddannelser 

blandt unge udlændinge mindskes ved, at der gennemføres ændringer 

af uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse. Integrationspolitikken 

kan endvidere ændres ved, at der gøres en større indsats over for 

familiesammenførte og ved, at nyankomne udlændinge i højere grad belønnes, 

når de kommer i beskæftigelse og lærer dansk. 

Arbejdsmarkeds- og velfærdsreformer 

Beskæftigelsesmulighederne for udlændinge — og danskere — med svage 

kvalifikationer kan forbedres gennem arbejdsmarkeds- og velfærdsreformer. 

Arbejdsmarkeds- og velfærdsreformerne kan eksempelvis indebære, at 

arbejdsmarkedets parter aftaler en indslusningsløn, der ligger under 

mindstelønnen, så udlændinge og danskere med relativt svage kvalifikationer 

kan få et arbejde. Desuden kan der gives tilskud til arbejdsgivere, 

der ansætter udlændinge i lavtlønnede job, som kræver beskedne kvalifikationer. 

Tilskuddene kan finansieres gennem bidrag fra alle arbejdsgivere 

og dermed i praksis af de arbejdsgivere, der ikke etablerer de lavtløn- 


nede job. Udlændinge kan endvidere tilskyndes til at tage et lavtlønnet 

arbejde gennem en lempelse af modregningsreglerne og andre justeringer 

af de sociale ydelser samt en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget. 

Det er Tænketankens vurdering, at det danske samfund er nødt til at anvende 

alle tre virkemidler for at forbedre integrationen. Selv med disse virkemidler kan 

det dog ikke forventes, at udlændinge kommer i beskæftigelse i samme omfang 

som danskere. Det skyldes for det første, at der som tidligere nævnt er et dilemma 

mellem på den ene side høje sociale ydelser, som sikrer alle borgere en 

vis minimumslevestandard, og på den anden side beskæftigelse af udlændinge. 

Dette dilemma kan dog delvist afhjælpes, hvis der sker en betydelig lempelse af 

modregningsreglerne for arbejdsindtægter i de sociale ydelser, jf. afsnit 10.5. 

Det skyldes for det andet, at udlændinges værdier og normer — fx omkring kvinders 

rolle på arbejdsmarkedet — er en væsentlig barriere for god integration, og 

at disse værdier og normer kun langsomt kan ændres selv med øget uddannelse 

og beskæftigelse blandt udlændinge. 

I de følgende afsnit fremlægger Tænketanken anbefalinger til initiativer, der kan 

forbedre integrationen af indvandrere og efterkommere i det danske samfund. 

De er opdelt i anbefalinger, der vedrører de tre ovennævnte virkemidler: indvandringspolitikken, 

integrationspolitikken samt arbejdsmarkeds- og velfærdsreformer. 

Det er primært staten, kommunerne samt arbejdsmarkedets parter, der 

har ansvaret for at gennemføre disse anbefalinger. Det foreslås i den forbindelse, 

at de nye og større kommuner vedtager en integrationspolitik med nøje definerede 

mål og indsatsområder, som skal bidrage til en vellykket integration. 

Nogle af anbefalingerne er også blevet fremlagt i Tænketankens tidligere rapporter. 

Disse anbefalinger er medtaget i denne rapport, da de efter Tænketankens 

opfattelse fortsat er relevante bud på, hvordan integrationen kan forbedres. 

10.3 Anbefalinger vedrørende indvandringspolitikken 

Bedre mulighed for indvandring af velkvalificeret arbejdskraft 

Udlændinge, der ikke kommer fra Norden eller EU-/EØS-landene, kan — som hovedregel 

— kun komme til Danmark for at arbejde eller etablere sig som selv- 

173

stændige erhvervsdrivende, hvis der er mangel på den type af arbejdskraft eller 

den type af selvstændige erhvervsdrivende, som ønsker at slå sig ned i Danmark. 

Desuden kan udlændinge som udgangspunkt ikke komme hertil med henblik på at 

arbejde, før de har fået et job i Danmark. 

I de kommende år vil arbejdsstyrken være faldende i Danmark, samtidig med at 

der vil blive stigende efterspørgsel efter veluddannede og erfarne medarbejdere. 

Det er derfor vigtigt, at højtkvalificerede udlændinge let kan komme til Danmark 

og indgå i arbejdsstyrken. 

Tænketanken anbefalede i rapporten “Udlændinge- og integrationspolitikken i 

Danmark og udvalgte lande” fra 2004, at velkvalificerede udlændinge, der har 

opnået et vist antal point i et pointsystem, kan få opholdstilladelse i en periode 

for at søge arbejde i Danmark. I pointsystemet skal der bl.a. gives point efter alder, 

uddannelse, sprogfærdigheder og erhvervserfaring. Anbefalingen er inspireret 

af det canadiske pointsystem for økonomisk indvandring og skal supplere de 

eksisterende danske indvandringsregler. 

Tænketanken mener, at denne anbefaling fortsat er relevant. Tænketanken kan 

derfor tilslutte sig regeringens forslag om en green card-ordning, der giver særligt 

velkvalificerede udlændinge adgang til Danmark i op til seks måneder for at 

søge arbejde. 

Tænketanken mener dog ikke, at regeringens forslag er tilstrækkeligt. Det skyldes, 

at velkvalificerede udlændinge efter forslaget kun må arbejde i Danmark, 

hvis udlændingen finder et fast arbejde, der lever op til de almindelige kriterier 

for en opholdstilladelse med henblik på arbejde (inklusive regeringens forslag om 

en udvidelse af Jobkort-ordningen). Efter Tænketankens opfattelse skal velkvalificerede 

udlændinge, der finder et arbejde i Danmark, kunne arbejde her i landet, 

uanset hvilket arbejde udlændingen får. 

Som før nævnt er det dog formentlig begrænset, hvor mange velkvalificerede 

indvandrere Danmark kan tiltrække set i lyset af den relativt lige lønfordeling på 


det danske arbejdsmarked, de høje skatter, de sproglige barrierer og det begrænsede 

arbejdsmarked for specialister. 

Betingelserne for familiesammenføring skal afhænge af den familiesammenførtes 

kvalifikationer 

En række betingelser skal i dag som hovedregel være opfyldt, for at udlændinge 

kan blive familiesammenført med deres ægtefælle, registrerede partner eller 

samlever i Danmark. Ingen af disse betingelser afhænger af den familiesammenførtes 

kvalifikationer. 

Tænketanken foreslår, at tilknytningskravet 1 helt skal bortfalde, og at kravet til 

bankgarantiens størrelse 2 skal lempes, hvis den familiesammenførte har gode 

kvalifikationer og har bestået en test i dansk og danske samfundsforhold inden 

familiesammenføringen. 

Denne anbefaling vil sikre, at det bliver lettere at komme til Danmark for de familiesammenførte, 

som har de nødvendige kvalifikationer til at få et arbejde og 

blive selvforsørgende. 

10.4 Anbefalinger vedrørende integrationspolitikken 

Tiltag på uddannelsesområdet 

Det er vigtigt både for den enkelte udlænding og for det danske samfund, at flere 

indvandrere og efterkommere fuldfører en dansk erhvervskompetencegivende 

uddannelse. Det fremgår således af kapitel 4, at et stigende dansk uddannelsesniveau 

forbedrer beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra 

ikke-vestlige lande. Hertil kommer, at uddannelse og efterfølgende beskæftigelse 

ikke alene har positiv betydning for den enkelte udlændings integration, men 

også for integrationen af vedkommendes børn. Da antallet af navnlig unge efter- 

1 

Tilknytningskravet indebærer, at parternes samlede tilknytning til Danmark skal være større end 

deres samlede tilknytning til et andet land. Som det fremgår af faktaboks 7.1, er der dog undtagelser 

fra dette tilknytningskrav. 

2 

Personen, der bor i Danmark, skal i dag stille en bankgaranti, der udgør et fast beløb på 55.241 kr. 

(2006-sats). Kommunen kan inddrive bankgarantien til at dække kommunens eventuelle udgifter til 

sociale ydelser til ægtefællen. 

175

kommere fra ikke-vestlige lande er voksende, er uddannelsesområdet særligt vigtigt 

at fokusere på i fremtiden. 

Tænketanken peger derfor i det følgende på en række tiltag på uddannelsesområdet, 

som vil medvirke til, at flere indvandrere og efterkommere fuldfører en 

dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. 

Herudover vil Tænketanken generelt pege på, at undervisningen i grundskolen og 

på ungdomsuddannelserne bør styrke integrationen ved at give eleverne forståelse 

for og viden om såvel majoritetsbefolkningens som de etniske minoriteters historie, 

kultur og religion. 

Styrket sprogstimulering af tosprogede småbørn 

Det er i dag obligatorisk for tosprogede småbørn at deltage i sprogstimulering fra 

treårsalderen og indtil skolestart, hvis børnene efter en sagkyndig vurdering har 

behov for det. Sprogstimuleringen kan foregå i børnehaver og andre dagtilbud, på 

folkeskoler, på frie grundskoler eller i hjemmet. Sprogstimuleringen skal medvirke 

til, at børnene har tilstrækkelige danskkundskaber ved skolestart og dermed 

bedre muligheder for at få en god skolegang. 

Med henblik på at sikre tosprogede børn alderssvarende kompetencer 3 ved skolestart 

anbefaler Tænketanken, at der fra centralt hold udarbejdes læseplaner for 

sprogstimulering og kompetencetilegnelse med udgangspunkt i de seks læreplanstemaer 

for dagtilbud. Denne anbefaling tager bl.a. udgangspunkt i den nyeste 

PISA-rapport 4 , hvor det fremgår, at de lande, hvor indvandrere eller efterkommere 

opnår gode PISA-resultater, har en tendens til at have et veletableret 

sprogstøtteprogram med relativt klart definerede mål og standarder. 

Undervisning og lektiehjælp uden for normal skoletid 

For at styrke de tosprogede elevers faglige kundskaber og dermed forbedre deres 

muligheder for at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse anbe- 

3 Personlige, sociale, sproglige, motoriske, omverdensmæssige samt kulturelle og værdimæssige. 

4 OECD, “Where immigrant students succeed — A comparative review of performance and engagement 

in PISA 2003”, 2006. 


fales det, at der i grundskolen og på ungdomsuddannelserne indføres undervisning 

og lektiehjælp uden for normal skoletid. 5 Lektiehjælpen og undervisningen 

skal være obligatorisk for de elever, der vurderes at have behov for det. Elevens 

behov kan bl.a. vurderes på grundlag af de nye nationale obligatoriske test. 

Der bør endvidere gennemføres forsøg med lektiehjælp på modersmålet uden for 

normal skoletid til de tosprogede elever, for hvem det vil være betydeligt lettere 

at lære og forstå eksempelvis matematik og fysik på elevens modersmål end på 

dansk. 

Desuden anbefales det, at de lærere, der underviser tosprogede elever, tilbydes 

efteruddannelse. Efteruddannelsen skal fokusere på at give lærerne bedre kompetencer 

til at kommunikere med de tosprogede elever, håndtere kulturelt specifikke 

problemer samt kunne se elevernes ressourcer og bygge videre på dem i 

undervisningen. 

Udvikling af erhvervsuddannelserne 

Tænketankens to tidligere rapporter om udlændinges uddannelse 6 viser bl.a., at 

mange unge indvandrere og efterkommere falder fra erhvervsuddannelserne og 

de øvrige erhvervsfaglige uddannelser. Frafaldet på erhvervsuddannelserne skyldes 

især faglige og sproglige problemer og delvist i sammenhæng hermed, at 

mange af de unge udlændinge har svært ved at få en praktikplads. Tænketanken 

mener derfor, at der er behov for ændringer af erhvervsuddannelsernes indhold 

og tilrettelæggelse. 

Med henblik på at sikre alle elever en praktikplads anbefales det, at det fremover 

skal påhvile erhvervsskolerne at finde praktikpladser til eleverne på erhvervsuddannelserne. 

7 Desuden anbefales det, at færdiggørelsestaxametret for 

5 

Den supplerende undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen skal allerede i dag normalt placeres 

uden for elevens almindelige timer. 

6 

Tænketanken, “Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet”, 2004 samt Tænketanken, “Udlændinge 

på ungdomsuddannelserne — frafald og faglige kundskaber”, 2005. 

7 

I Norge findes en tilsvarende ordning. Det er dog ikke erhvervsskolerne, men amterne, der har ansvaret 

for at skaffe praktikpladserne. Der er ikke mangel på praktikpladser på en arbejdsplads i Norge, 

men udbuddet af praktikpladser svarer ikke altid til behovet inden for de enkelte fag og sektorer. 

177

grundforløbet først udbetales til den erhvervsskole, der har udbudt grundforløbet, 

når eleven har påbegyndt et hovedforløb. Dette vil give skolerne en tilskyndelse 

til at finde praktikpladser til eleverne, da en elev først kan påbegynde hovedforløbet, 

når eleven har opnået en praktikplads. 

De praktikpladser, erhvervsskolerne finder, skal så vidt muligt være i en virksomhed. 

Det anbefales derfor, at arbejdsgivere, der opretter ekstra praktikpladser, 

får en betydeligt højere præmie end i dag. Hvis erhvervsskolerne ikke kan finde 

et tilstrækkeligt antal praktikpladser i en virksomhed, skal de tilbyde eleverne 

skolepraktik. Erhvervsskolerne skal kunne anvende adgangsbegrænsning inden for 

de uddannelser, hvor antallet af unge, der ønsker en erhvervsuddannelse, er for 

højt i forhold til de fremtidige beskæftigelsesmuligheder. 

Eleverne skal fortsat kunne finde en praktikplads på egen hånd, hvis de ønsker 

det. Det anbefales derfor, at faget om praktikpladssøgning, der allerede er meget 

udbredt, bliver obligatorisk i grundforløbet, så eleverne får bedre værktøjer 

til at søge en praktikplads. 

Med henblik på at styrke elevernes faglige og sproglige forudsætninger anbefales 

det, at der sker en skærpelse af tilsynet med, om erhvervsskolerne udarbejder 

individuelle uddannelsesplaner, der skal tage udgangspunkt i elevens kompetencer. 

Det skal tilskynde erhvervsskolerne til i højere grad dels at foretage en reel 

vurdering af, om eleven har behov for ekstra danskundervisning, dels at anvende 

det fleksible grundforløb, som gør det muligt at udbyde supplerende undervisning 

i bl.a. erhvervsrettet andetsprogsdansk. Det er ligeledes vigtigt, at erhvervsskolerne 

i højere grad fokuserer på, at uddannelsens teoretiske del opleves som 

relevant for eleven i forhold til at kunne håndtere den praktiske del af uddannelsen. 

Desuden skal lærerne på erhvervsuddannelserne i højere grad end i dag sammensætte 

projektgrupper i starten af erhvervsuddannelserne på tværs af etniske 

Utdanningsdirektoratet i Norge har derfor igangsat en kampagne for at skaffe 3.000 flere praktikpladser 

på en arbejdsplads. 


grupper og faglige forudsætninger frem for som i dag at lade svage unge indvandrere 

og efterkommere indgå i deres egne projektgrupper. Sammensættes projektgrupperne 

på tværs af etniske grupper og faglige forudsætninger, vil dette 

mindske kløften mellem de fagligt dygtige og de fagligt svage elever. 

Kontaktlærerfunktionen bør endvidere styrkes på erhvervsuddannelserne. En undersøgelse, 

som AKF har foretaget for Tænketanken, viser, at kontaktlæreren 

kan spille en central rolle, når det handler om at fastholde de unge udlændinge 

på uddannelsen. Det anbefales derfor, at der fra centralt hold fastsættes nærmere 

regler for kontaktlærernes opgaver og mindstekrav til, hvor mange timer 

kontaktlæreren i gennemsnit skal anvende på elever med behov for hjælp. Desuden 

anbefales det, at der etableres en obligatorisk uddannelse for kontaktlærere 

på baggrund af det udviklingsarbejde, der gennemføres i et samarbejde mellem 

Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet. 

Herudover anbefales det — i lighed med Velfærdskommissionen — at der etableres 

målrettede uddannelsesforløb for især voksne indvandrere på erhvervsuddannelserne 

og de øvrige erhvervsfaglige uddannelser, hvor der i fremtiden vil være 

gode beskæftigelsesmuligheder. Det drejer sig bl.a. om social- og sundhedsuddannelserne 

8 og nogle af erhvervsuddannelserne. De målrettede uddannelsesforløb 

bør indledes med, at den relevante uddannelsesinstitution afklarer elevens 

faglige og sproglige kvalifikationer. På baggrund af denne afklaring skal uddannelsesinstitutionen 

tilbyde eleven et skræddersyet introduktionsforløb, der sikrer, 

at den enkelte har de nødvendige kvalifikationer til at påbegynde selve uddannelsen. 

Introduktionsforløbet bør så vidt muligt veksle mellem praktisk og teoretisk 

uddannelse, ligesom eleven bør være garanteret optagelse på selve uddannelsen. 

De målrettede uddannelsesforløb skal være tidsmæssigt fleksible, så 

elever med svage forudsætninger kan anvende den nødvendige tid på introduktionsforløbet 

og selve uddannelsen. 

8 

Inden for social- og sundhedsuddannelserne kan skolerne allerede i dag etablere særlige grundforløb 

for voksne med behov for undervisning i dansk sprog og kultur- og samfundsforståelse. Social- og sundhedsuddannelserne 

er endvidere relativt fleksible. 

179

Tiltag på arbejdsmarkedet 

Asylansøgere skal have ret til at arbejde 

I Danmark har asylansøgere pligt til at deltage i undervisning, aktivering, drift og 

vedligeholdelse af de asylcentre, hvor de er indkvarterede, men asylansøgere har 

ikke adgang til at tage ordinært arbejde, medmindre de har en opholds- og arbejdstilladelse. 

For at fremskynde integrationen bør Danmark give asylansøgere 

adgang til at tage ordinært arbejde, hvis de ikke kan forventes at modtage en 

endelig afgørelse på deres asylsag inden for få måneder. Samtidig bør målet naturligvis 

være, at udlændingemyndighederne hurtigst muligt træffer afgørelse i 

asylsagerne. Asylansøgere, der har fået afslag på asyl i Flygtningenævnet eller 

eventuelt i Udlændingestyrelsen, skal dog ikke have adgang til at arbejde. 9 

Ved at komme i beskæftigelse allerede i asylfasen vil asylansøgere hurtigt lære 

at begå sig på det danske arbejdsmarked. For de asylansøgere, der får opholdstilladelse 

i Danmark, vil dette fremme den videre integrationsproces. For de asylansøgere, 

der får afslag på deres ansøgning om asyl, vil beskæftigelse under deres 

asylsagsbehandling være bedre end passiv forsørgelse — både for den enkelte 

asylansøger, for den danske samfundsøkonomi og for det samfund, de vender 

hjem til. 

En større indsats over for familiesammenførte 

Mange familiesammenførte er selv efter en årrække i Danmark ikke blevet integreret 

i det danske samfund. Det skyldes bl.a., at de familiesammenførte sjældent 

får aktive tilbud fra kommunen — ud over danskuddannelse — som hjælp til 

at komme ud på arbejdsmarkedet, hvis de forsørges af deres ægtefælle og derfor 

ikke modtager sociale ydelser. 10 

9 

Det bemærkes, at de fleste asylsager behandles i Udlændingestyrelsen inden for 100 dage, og at den 

efterfølgende sagsbehandling i Flygtningenævnet tager omkring fire måneder. Det bemærkes endvidere, 

at det kun er en mindre del af asylansøgerne, der får en opholdstilladelse. 

10 

Siden den 1. januar 2004 kan kommunerne dog give selvforsørgede udlændinge, der er omfattet af 

integrationslovens treårige introduktionsperiode, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud med 

henblik på at opnå varig beskæftigelse på arbejdsmarkedet. De nævnte tilbud kan kun gives, hvis udlændingen 

er tilmeldt Arbejdsformidlingen. Kommunen kan få et særligt programtilskud hertil fra staten 

i indtil ni måneder. 


Tænketanken anbefaler, at der gøres en større indsats over for de familiesammenførte, 

som forsørges af deres ægtefælle. Det anbefales, at de nyankomne 

familiesammenførte, såfremt de ikke er i beskæftigelse, skal deltage i et fuldt, 

treårigt introduktionsprogram, hvor de ud over danskuddannelse også får aktive 

tilbud. Det kan endvidere overvejes, om kommunerne skal have pligt til trække i 

den stillede bankgaranti, hvis den familiesammenførte uden rimelig grund udebliver 

fra eller afviser at deltage i det tilbudte introduktionsprogram. 

Tænketanken kan i øvrigt tilslutte sig regeringens forslag om, at kommunerne 

generelt skal have mulighed for at give aktive tilbud til selvforsørgede, som ikke 

er i beskæftigelse. 

Øget brug af resultattilskud 

I dag udløses der et resultattilskud til kommunerne, når en flygtning eller familiesammenført 

udlænding, der er omfattet af integrationslovens treårige introduktionsperiode, 

kommer i ordinær beskæftigelse i en sammenhængende periode 

på mindst seks måneder eller består en danskprøve. 

For at tilskynde kommunerne til at få flere udlændinge i beskæftigelse anbefaler 

Tænketanken, at der også indføres et resultattilskud til kommunerne for flygtninge 

og familiesammenførte, som har haft opholdstilladelse i mere end tre år, 

og som kommer i ordinær beskæftigelse i en sammenhængende periode på 

mindst seks måneder. Resultattilskuddet skal være lavest for de flygtninge og 

familiesammenførte, der er velkvalificerede og dermed har lettest ved at komme 

i arbejde. 

Det anbefales endvidere, at der indføres et resultattilskud til den enkelte udlænding, 

der er omfattet af integrationslovens introduktionsperiode, og som er 

kommet i ordinær beskæftigelse i en sammenhængende periode på mindst seks 

måneder eller har bestået en danskprøve. Det vil give nyankomne udlændinge et 

yderligere incitament til hurtigt at komme i arbejde og lære dansk. 

181

Hurtigere permanent opholdstilladelse for velintegrerede 

I Danmark kan udlændinge som hovedregel først få permanent opholdstilladelse, 

når de bl.a. har opholdt sig lovligt i Danmark i mindst syv år. Velintegrerede udlændinge 

kan dog normalt få permanent opholdstilladelse i Danmark efter fem 

års ophold 11 . Det kræver bl.a., at udlændingen har haft fast arbejde i de seneste 

tre år, ikke har modtaget hjælp efter integrationsloven eller lov om aktiv socialpolitik 

i samme periode samt har opnået en væsentlig tilknytning til det danske 

samfund. 

Det anbefales, at velintegrerede udlændinge skal kunne få permanent opholdstilladelse 

hurtigere end i dag. Velintegrerede udlændinge skal således i alle tilfælde 

kunne få permanent opholdstilladelse efter tre års ophold i Danmark, når integrationslovens 

introduktionsperiode er afsluttet. Det vil give nyankomne udlændinge 

et større incitament til at gøre en aktiv indsats for at komme i beskæftigelse. 

Tiltag over for lægeerklæringer 

Rambøll Managements rapport “Integration i udvikling — Evaluering af kommunernes 

implementering af integrationsloven” fra 2005 viser, at en betydelig af 

kommunerne oplever, at de praktiserende læger udskriver lægeerklæringer til 

nyankomne udlændinge, som efter kommunens opfattelse kunne have deltaget i 

det treårige introduktionsprogram. 

Som opfølgning på aftalen om “En ny chance til alle” har kommunerne bl.a. fået 

pligt til at vurdere, om der skal udarbejdes en plan for sygdomsafklaring, behandling 

og optræning mv., når det gælder sygemeldte kontant- og starthjælpsmodtagere, 

og til i givet fald at udarbejde en sådan plan. 

Det anbefales, at kommunerne i den forbindelse anvender de gode erfaringer, 

Odense Kommune har indhøstet med et helbredsafklarende team, der har kompetence 

til at træffe beslutninger, og som består af en læge, en psykolog og en 

faglig leder. Odense Kommune har som forsøg henvist 20 indvandrerkvinder, der 

11 I helt særlige tilfælde kan velintegrerede udlændinge få permanent opholdstilladelse efter tre års 

ophold. 


klagede over helbredsmæssige problemer, til det helbredsafklarende team. Teamet 

besluttede, at 3 af disse 20 kvinder skulle have pension, mens de øvrige 17 

kvinder skulle i gang med en aktivitet. Indsatsen blev gennemført i tæt samarbejde 

med praktiserende læger, der udtrykte tilfredshed med samarbejdet. Resultatet 

er så positivt, at det helbredsafklarende team bliver en permanent løsning 

i Odense Kommune og vil omfatte alle modtagere af sociale ydelser, der har 

uafklarede helbredsmæssige problemer, uanset etnisk baggrund. 

Tiltag der modvirker forskelsbehandling og fremmer kontakt i hverdagen 

Fjernelse af krav om dansk statsborgerskab inden for politiet, Kriminalforsorgen 

og forsvaret 

I dag stilles der i praksis krav om, at udlændinge skal være danske statsborgere 

for varigt at kunne arbejde som politibetjent, fængselsfunktionær eller officer. 12 

Det anbefales, at dette kriterium fjernes, da det efter Tænketankens opfattelse 

savner en relevant begrundelse, og da det i høj grad kan hindre unge udlændinge 

i at få et arbejde inden for jobområder, hvor der er stort behov for ansatte med 

deres baggrund og kvalifikationer. Det anbefales endvidere, at de enkelte ministerier 

gennemgår deres ressortområde for at undersøge, om der her findes tilsvarende 

barrierer. 

Kvalificerede indvandrere og efterkommere skal indkaldes til samtale i staten 

I Norge er de statslige institutioner og virksomheder forpligtigede til at indkalde 

mindst én ansøger med indvandrerbaggrund til jobsamtale, forudsat at ansøgeren 

opfylder de formelle kvalifikationskrav i stillingsannoncen. Hvis der er ansøgere 

med indvandrerbaggrund, der ikke er indkaldt til samtale, skal det nærmere begrundes. 

I Norge har der været gode erfaringer med dette tiltag. 13 

Det anbefales, at et lignende tiltag gennemføres som forsøg af de statslige institutioner 

og virksomheder i Danmark. Når der er indhøstet erfaringer fra dette 

12 

Disse krav er beskrevet på: www.blivpolitibetjent.dk, www.kriminalforsorgen.dk og 

www.forsvaret.dk. 

13 

I Norge er der offentlige lister med alle ansøgeres navne og kvalifikationer, hvilket giver bedre muligheder 

for at kontrollere ansættelsesproceduren end i Danmark. 

183

forsøg, kan det vurderes, om tiltaget skal gøres permanent. Desuden anbefales 

det, at de nye kommuner og regioner overvejer at gennemføre tilsvarende forsøg. 

Målet er at give ansøgere med indvandrerbaggrund bedre muligheder for at 

komme til samtale og dermed nedbryde den første barriere for, at udlændinge 

kommer i beskæftigelse. 

Frivillige personlige værter 

Det fremgår af kapitel 7, at der på mange områder er begrænset kontakt mellem 

udlændinge og danskere i hverdagen. Tænketanken anbefaler på denne baggrund, 

at det frivillige arbejde styrkes med henblik på at opbygge personlige 

kontakter mellem udlændinge og danskere. Det kan bl.a. ske ved, at kommunerne 

tilknytter en frivillig personlig vært til hver enkelt nyankommen udlænding, 

der er omfattet af introduktionsprogrammet. Kommunerne kan eventuelt få et 

særskilt statsligt tilskud til at løse denne opgave på samme måde, som der gives 

et statsligt tilskud til frikøb af mentorer i virksomheder og på uddannelsesinstitutioner. 

Kommunerne kan samarbejde med organisationer såsom Dansk Flygtningehjælp 

og Dansk Røde Kors, der allerede har erfaringer med frivilligt arbejde 

på området. 

Det anbefales endvidere, at der gennemføres oplysnings- og rekrutteringskampagner, 

som først og fremmest skal føre til, at frivillige melder sig som personlige 

værter, men kan også være med til at fremme danskeres og udlændinges gensidige 

forståelse. 

10.5 Anbefalinger vedrørende arbejdsmarkeds- og velfærdsreformer 

Aftaler om indslusningsløn 

Rockwool Fondens Forskningsenhed har i rapporten “Indvandringen til Europa” 14 

vist, at kun knap 50 pct. af indvandrerne fra de ikke-vestlige lande tjener eller 

forventer at tjene en løn, der svarer til lønnen for en ufaglært “kassedame”, 

dvs. en løn svarende til de faktiske mindstelønninger på det danske arbejdsmarked. 

Forskningsenheden konkluderer endvidere, at indvandrernes lave lønninger 

og lønforventninger ganske godt afspejler denne befolkningsgruppes generelt 

svage kvalifikationer. De høje mindstelønninger på det danske arbejdsmarked er 

14 Bent Jensen, “Indvandringen til Europa. Velfærdsstat og integration”, Gyldendal, 2005. 


således — i kombination med indvandrernes svage kvalifikationer — en væsentlig 

forklaring på, at indvandrere har en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet end 

danskere. 

For at sikre at udlændinge får bedre fodfæste på det danske arbejdsmarked anbefalede 

Tænketanken i rapporten “Indvandring, integration og samfundsøkonomi” 

fra 2002, at det skal være muligt at give udlændinge en indslusningsløn, der 

er lavere end mindstelønnen, hvis udlændinges produktivitet ikke modsvarer områdets 

mindsteløn. 

Tænketanken vil atter opfordre arbejdsmarkedets parter til at udvide arbejdsmarkedet 

nedad ved at aftale en indslusningsløn, der ligger under mindstelønnen, 

for udlændinge — og danskere — med svage kvalifikationer. Det vil give virksomhederne 

et incitament til at ansætte flere udlændinge. 

I forlængelse heraf kan Tænketanken tilslutte sig Velfærdskommissionens forslag 

om oplæringsstillinger med indslusningsløn 15 . Forslaget indebærer, at der etableres 

særlige oplæringsstillinger for personer med svage danskkundskaber. Ansatte 

i en oplæringsstilling modtager en indslusningsløn, der skal svare til den ansattes 

kvalifikationer, og som dermed normalt vil være lavere end mindstelønnen. Ansættelse 

i en oplæringsstilling kan vare i indtil tre år, og lønnen skal forhøjes én 

gang årligt på samme måde som elevlønnen i erhvervsuddannelserne. Ved ansættelsen 

skal der indgås en oplæringsaftale mellem arbejdsgiveren og medarbejderen. 

Aftalen skal sikre, at den enkelte medarbejder får bedre sproglige og faglige 

kvalifikationer, og at medarbejderen får mulighed for at dokumentere sine kompetencer. 

Tilskud til job med indslusningsløn 

I dag kan kommunerne og Arbejdsformidlingen kun give løntilskud til arbejdsgiveren, 

når en overførselsmodtager ansættes i et job til overenskomstmæssig løn 

15 

De foreslåede oplæringsstillinger er mere vidtgående, når det gælder løn og varighed end de integrations- 

og oplæringsstillinger, som indgår i den statslige overenskomstaftale fra 2005. Desuden omfatter 

oplæringsstillingerne både det private og offentlige arbejdsmarked, mens integrations- og oplæringsstillingerne 

indtil nu kun omfatter offentlige arbejdspladser. 

185

eller til den for sædvanligt arbejde gældende løn. Desuden stilles der i dag krav 

om, at ansættelsen medfører en nettoudvidelse af antallet af ansatte, dvs. en 

merbeskæftigelse i forhold til virksomhedens normale beskæftigelse. Herudover 

er det i dag som regel kun muligt at få løntilskud i højst et år. 

Tænketanken anbefaler, at arbejdsgiverne skal kunne få et tilskud i indtil tre år, 

når en person med svage danskkundskaber ansættes i et job med indslusningsløn. 

I lighed med Velfærdskommissionen anbefaler Tænketanken endvidere, at dette 

tilskud fuldt ud finansieres gennem bidrag fra arbejdsgiverne. Arbejdsgivernes 

bidrag skal udgøre et fast beløb for hver fuldtidsbeskæftiget medarbejder i den 

enkelte virksomhed. I praksis vil tilskuddet således blive finansieret af de arbejdsgivere, 

der ikke ansætter personer med svage danskkundskaber i job med 

indslusningsløn. 

Justeringer af kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge 

Indvandrere og efterkommere er overrepræsenterede i den del af befolkningen, 

som har en beskeden økonomisk tilskyndelse til at arbejde. I 2003 havde omkring 

22 pct. af indvandrerne og efterkommerne fra mindre udviklede lande en gevinst 

ved at arbejde på under 2.000 kr. om måneden, mens det var tilfældet for lidt 

over 11 pct. af danskerne og 14 pct. af indvandrerne og efterkommerne fra mere 

udviklede lande. 16 

Hvis indvandrere og efterkommere skal have en større økonomisk tilskyndelse til 

at tage lavtlønnede job, er der behov for justeringer i forhold til især kontanthjælpen. 

Tænketanken anbefaler på denne baggrund, at en kontanthjælpsmodtager skal 

kunne beholde en større del af sin kontanthjælp, når kontanthjælpsmodtageren 

eller dennes ægtefælle kommer i deltids- eller fuldtidsbeskæftigelse med indslusningsløn. 

I dag modregnes kontanthjælpsmodtagerens og en eventuel ægtefælles 

arbejdsindtægter krone-for-krone i kontanthjælpen. Kontanthjælpsmodtagere 

kan dog som hovedregel beholde 12,70 kr. (2006-sats) pr. udført arbejdstime, 

uden at der sker fradrag i ydelsen. Det anbefales, at dette beløb forhøjes 

16 Velfærdskommissionen, “Fremtidens velfærd — vores valg”, 2005. 


fra 12,70 kr. til som minimum 30,94 kr. pr. udført arbejdstime, hvilket er det beløb, 

som anvendes for starthjælpsmodtagere og for ægtepar, hvor en eller begge 

har modtaget kontanthjælp med voksensatsen i seks sammenhængende måneder. 

Det beløb, der ses bort fra ved modregning af arbejdsindtægter fra et job med 

indslusningsløn, kan eventuelt aftrappes over tid, da den beskæftigedes timeløn 

— og dermed økonomiske tilskyndelse til at arbejde — må forventes at stige, når 

den pågældende opnår mere erhvervserfaring. 

Tænketanken anbefaler endvidere, at det eksisterende loft over, hvor meget 

kommunen kan yde i kontanthjælp, boligstøtte og særlig støtte, ikke alene skal 

indtræde, når en person har fået kontanthjælp i mere end seks sammenhængende 

måneder, men også hvis en person ikke har været i ordinær beskæftigelse i en 

sammenhængende periode på mindst seks måneder inden for de seneste to år. 

Desuden anbefales det, at kontanthjælpsmodtagere, der kun har ledighed som 

problem og dermed står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal have reduceret 

deres kontanthjælp, når de har modtaget kontanthjælp i en længere periode, fx 

i tre år ud af de seneste fem år. 

Herudover kan Tænketanken tilslutte sig Velfærdskommissionens forslag om at 

forkorte dagpengeperioden fra fire år til to og et halvt år og om at udvide ungeindsatsen. 

Ovenstående anbefalinger, der skal ses i sammenhæng, vil medvirke til, at kontanthjælps- 

og dagpengemodtagere har en større økonomisk tilskyndelse til at 

tage lavtlønnet deltids- eller fuldtidsbeskæftigelse, end de har i dag. Anbefalingerne 

skal supplere de tiltag, der gennemføres som opfølgning på integrationsaftalen 

om “En ny chance til alle”. Det drejer sig bl.a. om et beskæftigelseskrav på 

300 timer inden for de seneste to år for ægtepar på kontanthjælp, en gennemgang 

af kontant- og starthjælpssager samt (fra den 1. juli 2008) gentagende aktivering 

af alle kontant- og starthjælpsmodtagere. 

187

En forhøjelse af det nuværende beskæftigelsesfradrag 

I 2004 blev der indført et beskæftigelsesfradrag, der betyder, at beskæftigede 

får en skattelettelse. Skatteværdien af beskæftigelsesfradraget kan i en gennemsnitskommune 

dog højst udgøre omkring 2.400 kr. (i 2006). 

Det anbefales, at beskæftigelsesfradraget forhøjes, da det generelt vil give udlændinge 

— og danskere — en øget økonomisk tilskyndelse til at tage lavtlønnet 

beskæftigelse. 

Desuden kan det overvejes, om det nuværende beskæftigelsesfradrag skal omlægges 

til at udgøre et fast skattefrit beløb på fx 15.000 kr. årligt for alle fuldtidsbeskæftigede 

og et lavere beløb for deltidsbeskæftigede. Derved undgås det 

problem, at det nuværende beskæftigelsesfradrag som regel giver den højeste 

skattelettelse for skatteydere med en indkomst på omkring 300.000 kr. og derover 

(i 2006), dvs. personer, der allerede har en betydelig tilskyndelse til at arbejde. 


Bilag A-G. Metode og definitioner 

Bilag A. Metode og datagrundlag 

Rapportens analyser af udviklingen i integrationen bygger i høj grad på registerdata 

fra Danmarks Statistik. Endvidere indgår resultater fra nye undersøgelser og 

øvrige statistikker om integrationen af udlændinge i det danske samfund, som er 

udarbejdet af forskningsinstitutioner, analyseinstitutter, offentlige myndigheder, 

internationale organisationer mv. Så vidt muligt inddrages undersøgelser, der kan 

belyse udviklingen i integrationen, men der indgår også nye undersøgelser, der 

alene kan bidrage til at give en status for integrationen i dag. 

For at belyse udviklingen i den samme tidsperiode på alle de syv udvalgte integrationsområder 

er udviklingen i videst muligt omfang i hele rapporten belyst på 

baggrund af statistik for årene 1999 og 2005. I Tænketankens første rapport var 

langt de fleste statistiske oplysninger fra 1999. Derfor er 1999 udgangspunktet i 

mange analyser i denne rapport. Desuden anvendes almindeligvis data fra 2005, 

da de nyeste tilgængelige data som regel er fra dette år. I enkelte tilfælde er de 

nyeste data dog fra andre år. 

Det skal bemærkes, at en række af de undersøgelser og forskningsresultater, der 

blev præsenteret i Tænketankens første rapport, desværre ikke er blevet opdateret 

med nye resultater. Det betyder, at det ikke på alle områder er muligt at 

se på udviklingen siden Tænketankens første rapport i 2001. 

Metoden bag Catinét Researchs interviewundersøgelser 

Flere steder i rapporten indgår resultater fra Catinét Research, da Catinét Research 

igennem en længere årrække har fulgt udviklingen i integrationen på flere 

integrationsparametre. Catinét Research har således i perioden fra 1999 til 2006 

gennemført kvantitative interviewundersøgelser blandt indvandrere og efter- 

190 BILAG A-G. METODE OG DEFINITIONER

kommere 1 i Danmark. De seneste år er disse som regel foretaget halvårligt, og 

mange af interviewspørgsmålene er blevet gentaget, så der skabes grundlag for 

sammenligninger over tid. Hver interviewrunde består af omkring 1.000 interview 

2 med indvandrere og efterkommere, som er fyldt 15 år, og som har oprindelse 

i Libanon/Palæstina (inkl. statsløse), Tyrkiet, Pakistan, Det tidl. Jugoslavien, 

Somalia, Iran eller Irak. Resultaterne af interviewundersøgelserne indgår i 

Catinét Researchs halvårlige publikationer “IntegrationsStatus”. 

Interviewpersonerne i Catinét Researchs undersøgelse tilfældigt udvalgt i Tele 

Danmarks centrale telefonregister på baggrund af omkring 300 for-, mellem- og 

efternavne inden for hver af de 7 udlændingegrupper, som undersøgelsen er rettet 

mod. Interviewpersonerne har selv haft mulighed for at vælge, om interviewet 

skulle gennemføres på dansk eller på interviewpersonens modersmål. Det kan 

ud fra denne udvælgelsesmetode ikke præcist opgøres, hvor mange af respondenterne 

der er indvandrere, og hvor mange der er efterkommere. 

Tænketanken har til brug for denne rapport udarbejdet en række interviewspørgsmål, 

som blev tilføjet til Catinét Researchs interviewundersøgelse for første 

halvår 2005. Resultaterne indgår i flere af kapitlerne i denne rapport. Da interviewspørgsmålene 

ikke indgik i tidligere interviewrunder, kan interviewresultaterne 

imidlertid ikke belyse udviklingen i integrationen, men kan kun give et 

statusbillede for integrationen i 2005. 

1 

Indvandrere og efterkommere i Catinét Researchs interviewundersøgelser er ikke afgrænset på nøjagtigt 

samme måde som Danmarks Statistik afgrænser indvandrere og efterkommere, jf. bilag B. 

2 Da antallet af respondenter i interviewundersøgelsen fra 1999 kun var på knap 700, indgår der ikke 

resultater fra 1999 i denne rapport. 

191

Bilag B. Definition af udlændinge i Danmark 

I denne rapport anvendes den gængse statistiske definition af indvandrere, efterkommere 

og danskere, der er udarbejdet af Danmarks Statistik. Definitionen af 

en indvandrer, efterkommer og dansker fremgår af faktaboks A. Udlændinge anvendes 

i rapporten som fællesbetegnelse for indvandrere og efterkommere. 

Faktaboks A: Definition af en indvandrer, efterkommer og dansker 

En person er dansker, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger 

og født i Danmark. 1 Det har således ikke betydning, om personen selv er dansk 

statsborger eller født i Danmark. 

Hvis personen ikke er dansker, er den pågældende: 

- Indvandrer, hvis personen er født i udlandet. 

- Efterkommer, hvis personen er født i Danmark. 

1 Hvis der ikke findes oplysninger om forældrene, er personen dansker, hvis den pågældende er dansk 

statsborger og født i Danmark. Personen er indvandrer, hvis den pågældende er født i udlandet, og 

personen er efterkommer, hvis den pågældende er udenlandsk statsborger født i Danmark. 

Det fremgår af faktaboksen, at en indvandrer er en udlænding, der er født i udlandet, 

mens en efterkommer er en udlænding født i Danmark 3 . Desuden fremgår 

det af faktaboksen, at en dansker ikke selv behøver at være dansk statsborger 

eller være født i Danmark. 

Det skal bemærkes, at Danmarks Statistiks definition er en ren statistisk definition, 

der hverken tager hensyn til, i hvilken grad den enkelte person er integreret i 

det danske samfund, føler sig som dansker, eller hvor længe den pågældende har 

opholdt sig i landet. 

3 

Det er en forudsætning for at blive medregnet i statistikken som indvandrer, at den pågældende har 

opholdstilladelse i Danmark og dermed er tilmeldt folkeregistret. Asylansøgere, som ikke har opholdstilladelse 

i Danmark, og som dermed ikke er tilmeldt folkeregistret, indgår derfor ikke i statistikken. 


Eksempelvis vil gruppen af indvandrere og efterkommere bl.a. omfatte personer, 

der er fuldt integrerede i Danmark og har opholdt sig i landet i en lang årrække. 

Omvendt vil der i gruppen af danskere kunne være personer, der ikke kan siges 

at være integrerede i det danske samfund. 

193

Bilag C. Definition af vestlige og ikke-vestlige lande 

I Tænketankens første rapport fra 2001 om udlændinges integration blev der sat 

fokus på udlændinge med oprindelse i tredjelande, dvs. lande uden for Norden, 

EU og Nordamerika. Siden Tænketankens første rapport er Danmarks Statistik og 

Integrationsministeriet dog gået over til at kategorisere indvandreres og efterkommeres 

oprindelseslande i vestlige og ikke-vestlige lande. Denne nye landegruppering 

anvendes ligeledes som hovedregel i denne rapport, således at Tænketankens 

data kan sammenlignes med publiceringer fra Integrationsministeriet 

og Danmarks Statistik. 

Rapporten sætter især fokus på indvandrere og efterkommere med oprindelse i 

ikke-vestlige lande. Indvandrere og efterkommere opdeles ud fra oprindelse på 

følgende måde: 

Vestlige lande: Omfatter alle EU-lande (inkl. de ti nye EU-lande, der blev optaget 

i EU pr. 1. maj 2004), Island, Norge, USA, Canada, Australien, New Zealand, Andorra, 

Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten. 

Ikke-vestlige: Omfatter alle øvrige lande. 

Én af forskellene på den nye og den gamle landegruppering er, at Australien og 

New Zealand tilhører gruppen af vestlige lande i den nye landegruppering med 

vestlige og ikke-vestlige lande, mens disse lande blev betegnet som tredjelande i 

henhold til tredjelandegrupperingen, der blev anvendt i Tænketankens rapport 

fra 2001. Det bemærkes endvidere, at de ti nye EU-lande, der blev optaget i EU 

pr. 1. maj 2004, tilhørte gruppen af tredjelande i Tænketankens første rapport, 

mens disse lande tilhører gruppen af vestlige lande i denne rapport. 

Definitionen på ikke-vestlige lande adskiller sig ikke alene fra den tredjelandedefinition, 

der blev anvendt i Tænketankens første rapport, men også fra FN’s definition 

af mere og mindre udviklede lande, som bl.a. er benyttet i Tænketankens 

rapport “Indvandring, integration og samfundsøkonomi” fra 2002. Grupperingen 

vestlige lande svarer stort set til FN’s definition af mere udviklede lande. Japan, 

Rusland, Ukraine, Hviderusland, Moldova, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Make- 


donien, Serbien-Montenegro, Rumænien, Bulgarien og Albanien tilhører dog de 

mere udviklede lande efter FN’s definition 4 , mens de i henhold til Danmarks Statistiks 

definition af vestlige og ikke-vestlige lande defineres som ikke-vestlige 

lande. 

Alle registerdata fra Danmarks Statistik, der indgår i denne rapport, er baseret 

på den samme definition af vestlige og ikke-vestlige lande, således at det er muligt 

at sammenligne udviklingen over tid. Idet der anvendes en ny landegruppering, 

vil registerdata fra 1999 i denne rapport kunne adskille sig en smule fra de 

registerdata, der var at finde i Tænketankens første rapport om udlændinges integration 

i det danske samfund. 

4 

Det samme gælder for Det tidl. Jugoslavien, der anvendes som oprindelsesland for personer, som har 

fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i Det tidl. Jugoslavien brød ud. 

195

Bilag D. Definition af personer i den erhvervsaktive alder 

I rapportens kapitler om arbejdsmarkedet og selvforsørgelse koncentrerer analyserne 

sig om udlændinge i alderen 25 til 64 år. Almindeligvis afgrænses populationen 

i arbejdsmarkedsstatistikken til personer i den erhvervsaktive alder, dvs. 

personer i alderen 16 til 64 år. I denne rapport er den nedre aldersgrænse på 25 

år dog fastsat på baggrund af, at en stor andel af de unge under 25 år er under 

uddannelse og dermed ikke indgår i arbejdsstyrken, jf. kapitel 3 om uddannelse 

og danskkundskaber. 

I Tænketankens første rapport om udlændinges integration i det danske samfund 

fra 2001 omfattede arbejdsmarkedsstatistikken de 25-66-årige, dvs. at de 65årige 

og 66-årige også indgik i den erhvervsaktive alder. I den mellemliggende 

periode er pensionsalderen sat ned fra 67 år til 65 år 5 . Arbejdsmarkedsstatistikken 

i denne rapport omfatter derfor kun de 25-64-årige 6 . 

5 

Pensionsalderen er blevet nedsat til 65 år med reel virkning fra den 1. juli 2004, idet personer, der er 

fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, kan gå på pension som 65-årige. 

6 

I de afsnit, hvori der indgår data om indvandrernes medbragte uddannelse i 1999, ses der dog kun på 

de 25-59-årige, da disse data bygger på en interviewundersøgelse udarbejdet af Danmarks Statistik 

blandt 18-59-årige indvandrere. 


Bilag E. Udlændinges opfattelse af vellykket integration 

Catinét Research har for Tænketanken spurgt omkring 1.000 indvandrere og efterkommere 

fra udvalgte ikke-vestlige lande, hvad der efter deres opfattelse er 

vigtigt for, at man er godt integreret i Danmark. Resultaterne sammenholdes 

med Tænketankens syv mål for vellykket integration i nedenstående tabel E. 

Tabel E: Tænketankens mål for vellykket integration sammenholdt 

med udlændinges opfattelse af, hvad der er vigtigt for, 

at man er godt integreret i Danmark 

Tænketankens mål Svarmuligheder i Catinéts undersøgelse 

Uddannelse og danskkundskaber 

Integration på arbejdsmarkedet 

Selvforsørgelse 

Fravær af diskrimination 

Kontakt mellem udlændinge 

og danskere i 

hverdagen 

Deltagelse i det politiske 

liv 

Grundlæggende værdier 

og normer 

Andel, der mener, at 

det er vigtigt for integrationen 

At have gode danskkundskaber 65 % 

At have en uddannelse, der 

kan anvendes i Danmark 

37 % 

At have et arbejde 48 % 

At kunne forsørge sig selv og 

19 % 

sin familie 

At føle, at man ikke bliver di- 

13 % 

skrimineret 

At have danske venner 30 % 

At være gift med eller have en 

2 % 

dansk kæreste 

At deltage i det politiske liv, 

fx ved at stemme til valg eller 

5 % 

ved at være aktiv i en politisk 

forening 

At tilslutte sig grundlæggende 

værdier i Danmark, eksempel- 

22 % 

vis ligestilling og ytringsfrihed 

Andet/Ingen af ovenstående/Ved ikke 22 % 

Kilde: Catinét Research for Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, “Omnibusundersøgelsen 

for 1. halvår 2005”, 2005. 

Som det fremgår af tabellen, har særligt danskkundskaber og beskæftigelse — 

svarende til Tænketankens vurdering — høj prioritet blandt de interviewede indvandrere 

og efterkommere. Derimod vurderes det at være gift eller kæreste med 

197

en dansker samt politisk deltagelse ikke at have særlig stor betydning for integrationen. 


Bilag F. Antal meddelte opholdstilladelser i 2005 fordelt på vestlige og ikkevestlige 

lande 

Tabel F: Antal meddelte opholdstilladelser i 2005 fordelt på 

vestlige og ikke-vestlige lande 

Antal 

Vestlige lande Ikke-vestlige lande 

Asyl mv. 0 1.147 1.147 

Familiesammenføring 444 3.078 3.522 

Erhverv/studium mv. 10.685 15.122 25.807 


Andel 

I alt 

9.718 198 9.916 

Asyl mv. 0 100 % 100 % 

Familiesammenføring 13 % 87 % 100 % 

Erhverv/studium mv. 41 % 59 % 100 % 


Kilde: Udlændingestyrelsen. 

98 % 2 % 100 % 

Note: Tallene i tabellen er foreløbige tal. Fordelingen mellem vestlige og ikke-vestlige lande er til- 

nærmet. 

199

Bilag G. Fremskrivninger af antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark 

Danmarks Statistik udarbejder årligt fremskrivninger over udviklingen i antallet 

af indvandrere og efterkommere i Danmark. Disse fremskrivninger bygger på forudsætninger 

om en række mere eller mindre forudsigelige forhold såsom fremtidig 

indvandring, udvandring, fertilitet (dvs. fødselshyppighed), dødelighed mv. 

Disse forudsætninger fremgår af faktaboks G. 

Faktaboks G: Forudsætninger for Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger 

Fertilitet: 

Ved 2005-fremskrivningen benyttes der kun fertilitetsforudsætninger for to befolkningsgrupper: indvandrerkvinder 

fra ikke-vestlige lande og alle øvrige grupper under ét. Det indebærer, at indvandrere 

fra vestlige lande og efterkommere vil have samme fertilitet som danskere i fremskrivningen. 

For gruppen af indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande forventes en aftagende fertilitet fra 2,3 i 

2005 til 2,1 i 2030. Derefter forventes konstant fertilitet. 

For alle øvrige grupper forventes en stigende fertilitet fra 1,79 i 2005 til 1,8 i 2030. Derefter forventes 

konstant fertilitet. 

Overgangshyppigheder: 

Overgangshyppigheder angiver, hvor stor en del af de nyfødte af henholdsvis indvandrer- og efterkommerkvinder 

der vil blive klassificeret i gruppen af danskere. Danmarks Statistik sætter følgende overgangshyppigheder 

for hele perioden: indvandrere fra vestlige lande: 63,9; indvandrere fra ikke-vestlige 

lande: 17,0; efterkommere fra vestlige lande: 95,4; efterkommere fra ikke-vestlige lande: 91,8. 

Dødelighed: 

Mænd: En stigning i middellevetiden til 82 år i 2049. 

Kvinder: En stigning i middellevetiden til 85 år i 2049. 

Indvandring: 

Den årlige indvandring af danskere forudsættes at være på 20.000 personer. Den årlige indvandring fra 

vestlige lande forudsættes at stige jævnt fra 14.000 personer i 2005 til 17.000 personer i 2030. Derefter 

holdes den årlige indvandring konstant. Den årlige indvandring fra ikke-vestlige lande forudsættes 

at stige fra 11.000 personer i 2005 til 14.000 personer i 2030. Derefter holdes den årlige indvandring 

konstant. Der er ikke lavet særskilte forudsætninger for indvandring af efterkommere fra vestlige lande, 

da indvandringen er meget lille. Den årlige indvandring af efterkommere fra ikke-vestlige lande 

forudsættes at stige fra 900 i 2005 til 2.000 i 2030. Derefter holdes den årlige indvandring konstant. 

Udvandringshyppigheder: 

Der forudsættes en jævn stigning på 0,5 pct. årligt i udvandringshyppighederne for alle grupperne indtil 

2030, hvorefter de holdes konstante i resten af fremskrivningsperioden. 

Kilde: Danmarks Statistik, “Varedeklaration for befolkningsfremskrivning 2005”, 2005. 

Den største usikkerhed i befolkningsfremskrivningerne knytter sig til forudsætningerne 

om fertilitet og vandringer. I befolkningsfremskrivningerne tages der 

højde for den faldende indvandring fra ikke-vestlige lande, bl.a. som følge af 

stramningerne i udlændingeloven. Udviklingen i indvandringen er påvirket af forskellige 

økonomiske og politiske faktorer, hvilket er årsagen til, at fremskrivnin- 


gernes resultater bør fortolkes med større varsomhed, jo længere ud i fremtiden 

man ser. 

Faktaboks H: Forudsætningerne i Tænketankens tidligere befolkningsprognose 

I Tænketankens rapport “Befolkningsudviklingen 2001-2021 — mulige udviklingsforløb” fra 2002, indgik 

en befolkningsprognose over udviklingen i antallet af indvandrere, efterkommere og danskere fra 2001 

til 2021. Prognosen, som var udarbejdet af Danmarks Statistik, var baseret på andre forudsætninger 

end den prognose, som gengives i kapitel 2 i denne rapport. Blandt andet var forudsætningerne om 

indvandringen fastsat med udgangspunkt i indvandringen før stramningerne af udlændingeloven. Desuden 

var forudsætningerne om fertiliteten anderledes, idet det blev antaget, at fertiliteten for indvandrere 

fra mindre udviklede tredjelande ville falde jævnt over en generation fra 3,373 til 2,1. Derudover 

blev det antaget, at fertiliteten for indvandrere fra mere udviklede tredjelande ville falde jævnt 

fra 1,924 i 2001 til 1,676 i 2021. Fertiliteten for danskere, efterkommere og indvandrere fra Norden, 

EU og Nordamerika blev antaget at være på 1,676. Se mere om forudsætningerne i bilag 1 i rapporten 

fra 2002. 

Nedenfor sammenlignes udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere ifølge de to prognoser 

fra hhv. 2002 og 2005: 

Udviklingen ifølge Tænketankens 

prognose fra 2002 554.849 

Udviklingen ifølge Danmarks Statistiks 

prognose fra 2005 

2010 2015 2021 

505.183 

642.002 

553.487 

745.934 

606.915 

Kilde: Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, “Befolkningsudviklingen 

2001-2021 — mulige udviklingsforløb”, 2002 samt Danmarks Statistik, Statistikbanken, PROG7AX, 

2005. 

201

Udviklingen i udlændinges integration i det danske ... - Ny i Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?