Udviklingen i udlændinges integration i det danske ... - Ny i Danmark

vurderede 47 pct. af de indvandrere og efterkommere, der deltog i undersøgelsen,
at de havde gode danskkundskaber, mens andelen var steget til 67 pct. i første
halvår 2006. Det er dog kun lidt over halvdelen af indvandrerne og efterkommerne,
der mener, at deres danskkundskaber er gode nok til, at de kan hjælpe
deres børn med lektier.
Alt i alt er vi således fortsat langt fra målet om en vellykket integration, når det
gælder udlændinges uddannelse og danskkundskaber.
Integration på arbejdsmarkedet
Overordnet set er udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet forbedret i de senere
år. Blandt 25-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande
er beskæftigelsesfrekvensen — dvs. den andel, der er i beskæftigelse — således
steget med 6 procentpoint fra 1999 til 2005. Blandt danskere er beskæftigelsesfrekvensen
faldet med 1 procentpoint i samme periode. Udviklingen i arbejdsmarkedstilknytningen
har dog været meget forskellig for indvandrere og efterkommere.
For indvandrere fra ikke-vestlige lande har der været en positiv udvikling,
da beskæftigelsesfrekvensen er steget med 5 procentpoint fra 1999 til 2005.
Blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande er beskæftigelsesfrekvensen derimod
faldet en smule.
Trods den positive udvikling for indvandrere er status dog, at betydeligt færre
indvandrere og efterkommere end danskere er i beskæftigelse. Målet om en vellykket
integration på arbejdsmarkedet er således langt fra opfyldt. Den 1. januar
2005 var beskæftigelsesfrekvensen 48 pct. blandt de 25-64-årige indvandrere og
efterkommere fra ikke-vestlige lande, mens beskæftigelsesfrekvensen blandt
danskere var 78 pct.
Efterkommere klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end indvandrere, men har
fortsat en ringere arbejdsmarkedstilknytning end danskere. Den 1. januar 2005
var beskæftigelsesfrekvensen således 67 pct. blandt 25-64-årige efterkommere
fra ikke-vestlige lande mod 47 pct. blandt indvandrere og 78 pct. blandt danskere.
11