Udviklingen i udlændinges integration i det danske ... - Ny i Danmark

More documents

Recommendations

Info

velfærdsydelsernes kompensationsgrad er lav, er den tilsvarende forskel i beskæftigelsesfrekvensen derimod beskeden. De høje velfærdsydelser er dog ikke nødvendigvis den eneste årsag til, at forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem befolkningsgrupperne er mindre i USA og Canada end i Danmark, Sverige og Holland. 4.7 Indvandreres og efterkommeres holdninger til at arbejde I de foregående afsnit er indvandreres og efterkommeres arbejdsmarkedstilknytning belyst ved hjælp af registerdata fra Danmarks Statistik. I dette afsnit sættes fokus på indvandreres og efterkommeres holdning til at arbejde og modtage offentlige ydelser, mens der i det følgende afsnit ses på virksomheders og medarbejderes holdninger til ansættelse af indvandrere og efterkommere. Det sker på grundlag af interviewundersøgelser. Catinét Research har for Tænketanken undersøgt indvandreres og efterkommeres holdning til at arbejde og modtage sociale ydelser i Danmark. Undersøgelsen bygger på interview med ca. 1.000 indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige lande. Undersøgelsens resultater fremgår af tabel 4.12. Tabel 4.12: Indvandreres og efterkommeres holdninger til arbejde og offentlige ydelser Hvilke af følgende udsagn er du enig i? Er enig i udsagnet Det er ens pligt over for samfundet at arbejde frem for at modtage offentlig forsørgelse Arbejdsløse, der ikke tager imod et tilbudt arbejde, skal trækkes i deres arbejdsløshedsunderstøttelse 68 % 49 % I Danmark er de sociale ydelser for høje 23 % Det er for let at få tildelt sociale ydelser i Danmark 30 % Kilde: Catinét Research for Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, ”Om- nibusundersøgelsen for 1. halvår 2005”, 2005. Som det fremgår af tabellen, mener 68 pct. af de interviewede, at det er ens pligt over for samfundet at arbejde frem for at modtage offentlig forsørgelse. Omkring halvdelen af de interviewede mener desuden, at arbejdsløse, der ikke tager imod et tilbudt arbejde, skal trækkes i deres arbejdsløshedsunderstøttelse. Knap en fjerdedel af de interviewede erklærer sig enige i, at de sociale ydelser 73
er for høje i Danmark. Knap en tredjedel giver udtryk for, at de er enige i, at det er for let at få tildelt sociale ydelser i Danmark. Undersøgelsen viser, at det ikke har væsentlig betydning for svarene, om de interviewede er i arbejde, arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken. Catinét Research har endvidere undersøgt, hvorvidt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere finder det vigtigt at være selvforsørgende. 13 92 pct. af indvandrerne og efterkommere svarer, at dette enten er meget vigtigt eller vigtigt. Det tilsvarende tal for hele befolkningen i Danmark ligger på 83 pct. Desuden er respondenterne blevet bedt om at svare på, hvorvidt de ville arbejde, hvis de rent økonomisk fik mindre ud af det end af at modtage sociale ydelser. Hertil svares der ja fra 72 pct. af såvel indvandrerne og efterkommerne som hele befolkningen. Denne undersøgelse indikerer således ikke, at indvandrere og efterkommere er mindre motiverede for at arbejde end befolkningen som helhed — snarere tværtimod. 4.8 Virksomhedernes og de øvrige medarbejderes holdninger til at ansætte indvandrere og efterkommere Institut for Konjunktur-Analyse, IFKA, har for Integrationsministeriet, senest i 2006, undersøgt danske virksomheders holdninger til og erfaringer med ansættelse af nydanskere 14 . Undersøgelsen er baseret på interview med uddannelsesansvarlige ledere på 1.001 danske virksomheder — 601 private og 400 offentlige. IFKA’s analyse viser, at 79 pct. af de private virksomheder, der har erfaringer med at have nydanskere ansat, har meget gode eller overvejende gode erfaringer med deres nydanske medarbejdere. Den tilsvarende andel er 81 pct. blandt de offentlige virksomheder. Både de virksomheder, som har erfaringer med ansættelse af nydanskere, og de, der ingen erfaringer har, er blevet spurgt, hvilke forhold der kunne få virksomhe- 13 Catinét Research, “IntegrationsStatus 1. halvår 2005”, 2005. 14 Institut for Konjunktur-Analyse, “Rapport om nydanskere, lærlingepraktik og mentorordninger udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration”, 2006. I rapporten anvendes betegnelsen nydanskere. 74 KAPITEL 4. INTEGRATION PÅ ARBEJDSMARKEDET
Page 1 and 2:
Udviklingen i udlændinges integrat
Page 3 and 4:
Udviklingen i udlændinges integrat
Page 5 and 6:
4.7 Indvandreres og efterkommeres h
Page 8 and 9:
Forord Indenrigsministeren nedsatte
Page 11 and 12:
1. Kommenteret sammenfatning 1.1 In
Page 13 and 14:
lægger Tænketanken nogle anbefali
Page 15 and 16:
da det kan forhindre kvinder med ud
Page 17 and 18:
Frivillige personlige værter. Anbe
Page 19 and 20:
Det er især blandt kvinder, at der
Page 21 and 22:
fra ikke-vestlige lande — på tro
Page 23 and 24:
Skema 1: Udvikling og status for ud
Page 25 and 26:
Skema 1 (fortsat): Udvikling og sta
Page 28 and 29:
2. Den demografiske udvikling 2.1 I
Page 30 and 31: 2.3 Udlændingegruppen i Danmark
Page 32 and 33: en opholdstilladelse ikke en øget
Page 34 and 35: Desuden er der både i 1999 og 2005
Page 36 and 37: Tabel 2.5: Fremskrivning af antalle
Page 38 and 39: uddannelsessystemet og efterfølgen
Page 41 and 42: 3. Uddannelse og danskkundskaber 3.
Page 43 and 44: get med 1 procentpoint. Det er et a
Page 45 and 46: skoleåret 2004/2005, mens den tils
Page 47 and 48: Tabel 3.3: Frafald fra ungdomsuddan
Page 49 and 50: På henholdsvis de mellemlange og l
Page 51 and 52: eller videregående uddannelse) fra
Page 53 and 54: Tabellen viser, at særligt gabet m
Page 55 and 56: Catinét Research har endvidere for
Page 58 and 59: 4. Integration på arbejdsmarkedet
Page 60 and 61: Afslutningsvis belyser kapitlet må
Page 62 and 63: Tabel 4.1: Arbejdsmarkedstilknytnin
Page 64 and 65: Tabel 4.2: Beskæftigede 25-64-åri
Page 66 and 67: Tabel 4.4: Beskæftigelsesfrekvense
Page 68 and 69: Tabel 4.6: Arbejdsmarkedstilknytnin
Page 70 and 71: grupper er steget med henholdsvis 1
Page 72 and 73: Tabel 4.8: Beskæftigelsesfrekvense
Page 74 and 75: Sammenlignes beskæftigelsesfrekven
Page 76 and 77: Tabel 4.11: 25-59-årige indvandrer
Page 78 and 79: Undersøgelsen viser for det først
Page 82: den til at besætte en ledig stilli
Page 85 and 86: Endvidere vises det i kapitlet, at
Page 87 and 88: iode. Pr. 1. juli 2002 blev introdu
Page 89 and 90: point. Det skal dog bemærkes, at a
Page 91 and 92: sammenførte i højere grad er i be
Page 93 and 94: Tabel 5.5: Andelen af modtagere af
Page 95 and 96: Tabel 5.6: Andelen af 25-64-årige
Page 97: Det fremgår af tabellen, at der i
Page 100 and 101: Den oplevede diskrimination belyses
Page 102 and 103: Faktaboks 6.1: Nationale love, der
Page 104 and 105: Tabel 6.1: Antal sager, hvori der e
Page 106 and 107: Figur 6.1: Oplevet diskrimination b
Page 108 and 109: Tabel 6.2 belyser udviklingen i den
Page 110 and 111: Tabel 6.4: Situationen, hvor indvan
Page 112 and 113: Robles, der, i sin efterfølgende r
Page 115 and 116: 7. Kontakt i hverdagen 7.1 Indledni
Page 117 and 118: elyser indvandreres og efterkommere
Page 119 and 120: Figur 7.1: Indvandrere og efterkomm
Page 121 and 122: Faktaboks 7.1: Betingelserne for at
Page 123 and 124: Tabellen viser, at andelen af viede
Page 125 and 126: Figur 7.2: Indvandreres og efterkom
Page 127 and 128: Tabel 7.5: Udviklingen i andelen af
Page 129 and 130: Byggeforskningsinstitut kan udlænd
Page 131 and 132:
Interviewundersøgelsen viser, at i
Page 133 and 134:
holdninger til egen kontakt med dan
Page 135 and 136:
I interviewundersøgelsen er de ung
Page 137:
Tabellen viser, at blandt de 31 eur
Page 140 and 141:
politiske liv. Samtidig har udlænd
Page 142 and 143:
Faktaboks 8.2: Hvordan opnår man d
Page 144 and 145:
Valgdeltagelse ved kommunalvalgene
Page 146 and 147:
Tabel 8.3: Valgdeltagelsen ved komm
Page 148 and 149:
Tabel 8.4: Stemmeprocenten ved komm
Page 150 and 151:
stemmeberettigede mv., er det dog i
Page 152 and 153:
Udlændinge er ligeledes underrepr
Page 154 and 155:
Tabel 8.9: Andelen af indvandrere o
Page 156 and 157:
på baggrund af disse interview, hv
Page 159 and 160:
9. Grundlæggende værdier og norme
Page 161 and 162:
Før resultaterne af denne undersø
Page 163 and 164:
Det betyder, at der kan forventes e
Page 165 and 166:
Tabel 9.2: Kriminalitetshyppighed b
Page 167 and 168:
voldsforbrydelser og ejendomsforbry
Page 169 and 170:
afsnit beskrives resultaterne af tr
Page 171 and 172:
kompetencer. Til modspillerne høre
Page 173:
Denne vurdering understøttes af en
Page 176 and 177:
tanthjælpen for at give nyankomne
Page 178 and 179:
pelige indvandringsregler. Dette di
Page 180 and 181:
nede job. Udlændinge kan endvidere
Page 182 and 183:
det danske arbejdsmarked, de høje
Page 184 and 185:
fales det, at der i grundskolen og
Page 186 and 187:
grupper og faglige forudsætninger
Page 188 and 189:
Tænketanken anbefaler, at der gør
Page 190 and 191:
klagede over helbredsmæssige probl
Page 192 and 193:
således — i kombination med indv
Page 194 and 195:
fra 12,70 kr. til som minimum 30,94
Page 197 and 198:
Bilag A-G. Metode og definitioner B
Page 199 and 200:
Bilag B. Definition af udlændinge
Page 201 and 202:
Bilag C. Definition af vestlige og
Page 203 and 204:
Bilag D. Definition af personer i d
Page 205 and 206:
en dansker samt politisk deltagelse
Page 207 and 208:
Bilag G. Fremskrivninger af antalle
show all

Udviklingen i udlændinges integration i det danske ... - Ny i Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?